IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4, 5  Next
ForfatterBesked
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   30/9/2014, 21:58

Der var en hvis afsavn over det, men mere en afsavn overfor et eller andet specielt frem for den fortid, som for længst var væk. Selvfølgelig havde han ikke lyst til at leve samme liv, som det liv han havde haft da han blev født. Det havde været en anden og mere nådesløs tid, men også en mindre ansvarlighed tid, og det havde en tiltrækning. Auriel fangede hendes blik et sekund. Måske dét blik havde en måde at bringe ham tilbage til en tidligere version af sig selv? En version han bedre kunne lide i hvert fald.

’Hun giver da ikke bare sit navn ud’ han trak på skulderen. Han ville da mene at hun havde givet noget mere intimt ud end et navn, eller var det bare ham? Var det lidt jalousi han opfangede i hendes stemme? Hun havde ingen ide. Jaja ’Amanda’ havde da været et sjovt bekendtskab, og han var sikker på at hun en dag nok skulle gøre nogen umådelig lykkelig, men vidste Millicent bare halvdelen af grunden til at han havde forladt det hotelværelse den morgen, så ville hun ingen grund have til at føle sig mindre værd. Alligevel kunne han ikke dy sig for at stikke lidt til hende. ”Er du lidt jaloux?” Smilede han drillende, men mistede hurtigt det lidt kække smil, da han fik den klask tilbage i hovedet.
Ah, der havde været et eller andet kunne han nu udrede af det, og det fik hans humør til at dale som en faldskærm, og hans trang til alkohol til at stige. Hele den Dust situation faldt ikke i god jord, slet ikke faktisk, men det var noget hun selv måtte om, og han skulle ikke ud i at begynde at tale hende fra det, hvis det forholdt sig sådan. ”Åbenbart ikke” Fnøs han, og prøvede at lyde ligeglad, men var ikke sikker på hvor succesfuldt det havde været.

Inde i baren var bitterheden dog lagt til siden, ja på nær den bitre smag der kom fra shot’ene. Triumferende satte han fast de tomme glas ned i bardisken med et ’klank’. ”Aha, er du allerede ved at give op?” Smilede han udfordrende, da hun ikke indrømmede ikke at ville tage to, men det havde nok været et smart nok træk, for de klamme shots var endnu klammere i flertal.
”Tja, min ynglingsfarve er gul, og jeg elsker når det blæser?” Svarede han først, velvidende at det ikke var det hun fiskede efter. ”Eller var det ikke DET du mente?” Lo han, og samlede et glas mere op. Væsken blev kørt rundt et par gange, imens han tog sig sammen til at hælde det indenbords. I en hurtig bevægelser efterfulgt af en grimasse var væsken væk, og det 3 tomme glas stod foran ham.
”Du har ret. Det ER uden tvivl vaskemiddel med procenter” Fik hun ret, ja det smagte i hvert fald som noget gulv rens.
Han lagde hovedet lidt på skrå, og de gyldne øjne lå over hende, imens han overvejede hendes udfordring. ”Tell you what darling, hvad med at jeg fortæller noget om mig selv, hvis du vinder? Vi forhøjer indsatsen?” Gengældte han hendes udfordring. ”Men hvis jeg vinder, deler du noget om dig”.

Der stod stadig 2 fulde glas foran ham, og 3 foran hende. Selvom det ikke ville kunne mærkes endnu, så vidste han at det ville sætte ind, så snart de rejste sig op. 5 genstande i rap var nok til at gøre ham fjollet og lidt ude af balance, hvad ville det så ikke med hende? Hun var mindre og smallere end han var.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   1/10/2014, 09:28


Millicents planer bestod ikke af 'dumme' indrømmelser der omhandlede jalousi. Hun havde ingen tvivl om at Auriel ville drille hende herfra og til evigheden, hvis det blev bekræftet at han lige havde skudt en pil bulls eye.
Så hun lavede et lille funnyface og afslog dermed nærmere samtale om hvordan hun havde det med ham og Amanda.
Han fnys over Dust, havde dog trukket det store smil fre, da de betrådte værtshuset, og skulle starte deres lille drikkedyst.

Millicent så ned på hendes glas, da Auriel begyndte at drille og spørge om hun var ved at give op.
Normalt ville hun have sagt hell no, og understreget det med straks at drikke, men de her var altså noget kradse. Millicent havde , med få undtagelser , altid en bund af promiller lagt, for at sikre sig Roselia blev hvor hun skulle, så hun kunne ikke tillade sig drikke uhæmmet ved siden af dette.
Hvor hendes grænse gik var svær at sige, men at hun skulle kunne tage alle fem, og feste videre på to ben OG et maveindhold der var hvor det skulle- det tvivlede hun alligevel på.
Hun vidste godt at når hun kom på benene , ville hun sikkert se både sol ,måne og stjerner der hvivlede rundt.
Hun så igen på Auriel, og måtte så give slip på en smule af den påtaget sejhed...
"Jeeeeeg må altså sige at de er lidt mere skarpe end jeg lige havde troet. Man KAN få shots der smager af lakrids eller som søde bolcher" lød det drømmende fra hende.
"Disse ville enten gøre mig fjolle dum, eller sende mig direkte i seng- på det nærmeste gadehjørne" lo hun og tog et glas mere op, og 'trillede' det vurderende mellem tommel og pegefinger.

Det var 3 shot, det burde hun kunne, burde hun ikke ?
Millicent førte en lang lok hår tilbage over skulderen imens hun rystede 'nej nej nej' på hovedet. "Det var ikke DET jeg mente nej, noget bedere, Auriel! Noget meget hemmeligt eller...juicy" viftede hun med det lille glas foran Auriel .
"Skal jeg klare dem her, skal der være en god grund - for jeg er ked af at sige det ,men smagen alene gør det bare ikke for mig"
Og hun fik sin gode grund. Hun fik en real chance for at han ville åbne sig en smule for hende, og det kunne Millicent ikke helt modstå. Desværre betød det at hun skulle smide 'sig selv ' i puljen, hvad der udløste en mindre begejstring.
"Ok ok- sikke en hård forhandler du er " lavede hun en lille trutmund, før hun med en hjertenskærende grimasse fik glasset til læberne, og kylede indholdet ned.
"Eeeuuwwww....main...næste gange er det altså MIG der vælger hvad vi drikker" grinede hun og lod sin tunge stryge mod ganen. "Er det snyd hvis man drikker en sodavand nu ?" Ville hun gerne vide "eller en juice , min mund trænger til noget andet" slog hun fast og satte glasset tungt fra sig.

"Årh...er der to endnu?!" Lød det opgivende da hun så ned på baren.
Det føltes som hun havde indtaget ti allerede.
Varmen udstrålede fra hendes bryst og ned i mave, ud i arme og ....var det i benene også?
Hun flyttede på sit ene lår, så benene ikke længere var krydset, og lod sig glide ned af barstolen.
Nu måtte hun da lige se at få vendt ting , så odds stod i hendes favør.
Oppe at stå kunne hun helt ærlig godt mærke de ekstra centimeter hendes sko havde. Hun var ikke påvirket så hun ligefrem vaklede, men hun bemærkede skoene VAR høje, hvad hun ikke havde tænkt over tidligere.
Hun følte sig egenlig også dejlig let i sindet. Hun lo, da hun stillede sig med ryggen op af disken, og den venstre skulder mod Auriel.
Hendes hår var for langt, og derfor på nippet til at få dyppet spidserne ned i de små glas, var hun uheldig. Det var dog tæt ved hun hellere ville have hår i munden end de shots der.
"Shit!" Lød det så, da det gik op for hende at hun ville tabe- selv hvis hun vandt.
Med store øjne så hun anklagende på Auriel.

"DET var ikke fair. Nu taber jeg jo uanset hvad !altså ... Jeg kan da GODT tømme de to sidste, men så er jeg så fuld så jeg alligevel ikke vil kunne huske hvad du har fortalt mig af hemmeligheder, plus jeg tror det bliver et hurtigt godnat.Og tømmer jeg dem ikke, så er det MIG der skal diske op med noget! Jeg kan SLET ikke se det sjove i det- det er et mere dumt system du har lavet der, end Mr.Mox'" anklagede hun ham, med et kærligt smil.

"Men du kan drikke dem ?" Spurgte hun, og var så småt ved at overveje om hun allerede havde fået for meget til at kunne trække Auriel igennem byen og hjem, hvis det blev nødvendigt?
Hjem... Altså på hotellet, ik!


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   1/10/2014, 14:14

Auriel prøvede at forestille sig Millicent snuble afsted død drukken, og falde i søvn i en rendesten. Charmerende indeed. ”Jeg håber på fjollet.” svarede han først. Hele pointen ved at få nogen fuld var jo de sjove ting, som de kom med, når promillen var høj. Så kunne man drille dem med det senere hen, når ædrueligheden igen var taget over. ”Og skulle heldet være ude, så burde det ikke være et problem at bære dig tilbage – til sofaen” Han smilede lidt flabet ved det sidste. Gik man kold, var det altså det samme som at tabe.

”Oh det var ikke juicy eller hvad?” rystede han på hovedet, og gjorde sig mentalt klar til at tage et nyt sæbe shot. Var der noget juicy at fortælle? Han havde ikke rigtig nogen barndomskærester eller tidligere forelskelser at snakke om. ”Hvad for noget juicy, skal jeg så overveje at fortælle dig, hvis det lykkedes dig at komme over dette ækle stads?” lød det så, sekundet inden han førte 4 glas op til læberne, og skylede det ned med en overdreven grimasse. Var det bare ham, eller føltes det som syre ned igennem halsen? Han lænede sig lidt fremover, og var næsten blevet helt svimmel af smagen, eller var det de første par shots som havde sat ind?
Hun så ud til at acceptere udfordringen, hvilket høstede en tilfreds mine. ” Hey hey hey – sig det til ham” Forsvarede han sig selv, og nikkede imod bartendere, som havde bevæget sig videre, og nu stod lænet op af baren længere henne, hvor han snakkede roligt med 2 kvinder måske 10 år ældre end Millicent. Det var trods alt ham der havde givet dem det sprøjt der.
”Du kan da godt få en sodavand, men så er du ikke en lige så sej pige, som du gav udtryk for før.” drillede han lidt, men ville alligevel bestille en sodavand, hvis han altså kunne få bartenderens opmærksomhed, for han var stadig i gang med en samtale et stykke væk.

Hun var oppe at stå, og den lidt vaklende facon fik ham til at grine en smule. ”Jeg skal forhåbentlig ikke bære dig allerede?” Det sidste shot så lidt hånende op på ham, da han selv kom på benene. Selvom det ikke var voldsomt, var de første shots begynde at sætte ind i høj nok grad til at hans hoved ikke fulgte så skarpt med hans øjne, som det ellers plejede.

”For sent at bakke ud nu” Smilede han, da hun halvt fortrød deres aftale. Det var da en fair deal, de havde det samme på spil for samme pris, men måske det var rigtigt at hendes var mere risikabel. Hendes krop ville ikke kunne klare lige så meget, på trods af at hun kunne drikke meget i forhold til hendes størrelse, det vidste hun nok også godt. Faktisk var det fair, at han tilbød at lave en uafgjort, ja det mente han selv i hvert fald.
”Skal vi ikke bare få taget det sidste, og bevæge os tilbage? Du klare det nok” Han følte sig pludselig lidt træt i hovedet, måske det havde været hele deres show ting? I hvert fald virkede den vaklende gang tilbage til hotellet meget lang lige nu, og han ville ikke udskyde den.
Det sidste fulde glas ville blive tvunget ned, hvis hun også var klar til at tage sine, så kunne de komme afsted.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   1/10/2014, 15:17

"Oh yeah - that strong a man are you?" Skød hun øjne til ham.
Godt nok kunne Millicent godt defineres som en nips, men hun var hverken lille eller stankelsbens tynd. Der var da tyngde diverse steder, og de VAR et stykke fra hotellet.
Og så var der lige den bagatel at Auriel også havde drukket, så mon han mente at han faktisk kunne bære hende ? Blikket hang et øjeblik ved hans læber, og det flabet smil der kun viste hvor selvsikker han var.
Millicent klemte læberne sammen, med de smilede altså alligevel, det kunne ikke helt fjernes.

"Nææ nej, ikke det der small talk, ikke din favorit farve Auriel. Jeg skal have noget der enten får dig til at rødme, eller noget du helst så skjult" smilede hun denne gang stort.
Hun skulle nok få noget ud af ham, og der var altid hans eksakte alder der var ved at blive en obsession for hende, samt hele hans baggrund. Hvad betød det egenlig at være sådan een som ham ? Han kunne oplyse hende alment, samtidig med hun ville få et dybere kendskab til Auriel- see THAT would Work!

Millicent måtte erkende at Auriel var mere mand end hende.
Alle hendes små forsøg, skød han uden tøven til side. Også hendes sodavand.
"Så man er ikke sej med en sodavand ...and big boys dont cry?" Trak hun så lige Robert Smith and band ind over, for at puffe til Auriel.
Hun kunne ikke forstille sig hvordan det så ud hvis han græd. Gudskelov, for hun håbede aldrig at se det. At se ham så ulykkelig, ville hun gerne undgå. De smukke øjne med den særpræget gyldene farve, skulle ikke igennem det. Ikke fordi han var en mand, da hun faktisk fandt mænd der havde følelser dejlige- men fordi det var HAM. hun ville have ham glad, kunne det lidt barnligt udtrykkes.

Auriel havde ikke nok læbestift på, og hans bluse var ikke tilstrækkelig udstillende af hans bryst, til at tjeneren lige fik fanget forsøget på at handle over disken.
Han havde gang i en heavy flirt med hele to piger, et sæt veninder der lovede en meget munter aften og en three some, skulle de være SÅ heldige at få et par skønne drinks mere.
Andy var fyr og flamme og skrev deres valg, på hans egen personlige regning. Der var en god time til fyraften, og bukserne var allerede begyndt at stramme. Det kunne Auriel ikke hamle op med, trods alt.

Millicent så på de to glas. Hun kunne simpelthen ikke tyre dem ned, uden at blive meget uskøn og det havde hun ikke lyst til. Tænk h is det skulle være det sidste indtryk hun efterlod Auriel med. Cowboy vesten var egenlig rigelig!

" joo, lad os det, det har også været en lang aften " lige nu lød det dejligt at synke ned i den bløde seng,der stod og ventede....eller sofaen var hun uheldig. Men inden var der liiiige en ting der skulle gøres!

"Nå...men så håber jeg sørme at dette ender godt" sagde hun , slog korsets tegn ved sit bryst - og tog højtidigt et glas i hånden.
I det samme skiftede sangen og et heftigt techno beat brølede ud...
"HOLD DA KÆFT ...SE ..DET ER VLADIMIR PÅ GULVET"råbte Millicent og ville pege mod dansegulvet. Og i det samme Auriel ville følge fingerens retning, ville Millicent tømme hendes to glas ned på gulvet, bag ved disken. Lige nu elskede hun de to veninder, der helt holdte på Andys blik.

"Mmmm....det er sku stærke sager , main..og så to styk" sagde hun med blikket på sine sko- da hun tørrede sine mundvige. Så kiggede hun lidt forsigtigt op , igennem sine vipper -op på Auriel.
Mon hun kunne pull this one off ?
"Nåå det var ikke ham alligevel" mumlede hun da en to meter høj afroamerikaner der lignede Shaft, skred forbi, iklædt en sort hel dragt i læder.
"Sjovt , som man kan tage fej- men det tyder på en uafgjort her, og siden JEG er pigen, så skal du starte" slog hun fast, og ville begive sig mod udgangen, væk fra den høje musik og indlede ruten tilbage til hotellet.
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   1/10/2014, 17:46

”Don’t tempt me, lige pludselig ligger du hen over min skulder” Advarede han, men det var nok rigtigt, at han ikke ville kunne slæbe hende hele vejen hjem. Ikke så meget på grund af hendes vægt, mere det faktum, at procenterne var ved at gå i blodet, og skulle han balancere med dem begge, så lå de snart begge på asfalten et sted udenfor. Slam bam, også var den aften vist slut. Indtil videre virkede det dog som om hun stod fint selv, ja, indtil videre.

”Hvad nu, hvis jeg hele tiden bare gerne ville have holdt min ynglingsfarve skjult?” Argumenterede han lidt fjollet. Jaja han havde da ting, som han helst så ikke kom frem i lyset, og ja, han kunne da også godt komme i tanke om ting der ville få ham til at rødme, men DET skulle hun bestemt ikke indvies i, for så ville de sætte en ny standard for akavethed. Alderen var egentlig ikke et issue for ham, men han vidste hvor alderen ville lede hen af spørgsmål. Det var ikke fordi han ikke stolede på hende, men siden det hele var blevet fortalt til Vladimir så mange år siden, så havde det ikke været ydret højt. Kun i hans hoved, hvor det pinte og plagede når det nåede frem i hans bevidsthed.

”Jeg gør ikke i hvert fald, men hold dig endelig ikke tilbage” Blev den sendt videre til hende. Det var sandt, han græd aldrig, eller tæt på aldrig i hvert fald. Det var som om det var blevet en meningsløs måde at lade verden vide, at noget var galt, og han havde ikke brug for at verden vidste det. Han klarede sig fint med at holde det for ham selv. Den eneste der stadig var i live i dag, som havde set ham græde en smule, var den gamle vampyr de begge kendte, Vladimir. Det havde været lige efter de havde fundet hinanden, og egentlig havde det ikke været triste tåre, mere vrede tåre, over ham selv, over andre, over verden. Der havde været et par gange efter det, når han havde været alene, men så småt var det fortaget, ligesom tiden fortog det meste. Desuden var han ikke god til at vise svaghed, og forsvarede det ofte, ved at kamuflere det som enten vrede eller humor.

Et irritabelt suk slap ud, da han opgav at kalde på bartenderen, som åbenbart var meget langt væk i sin egen samtale. Ingen cola til Millicent i denne omgang.
Han smilede tilfredst, som hun gjorde sig klar til at tage sine shots, og var fast besluttet på at få det hele med af hendes ansigtsudtryk, når hun tog sæbe shot’et. Også skete det… Hvad han havde ventet på siden den nymoderne musik kom til. Aldrig havde nogen fået så store øjne, som han, da han snurrede rundt i retning af hendes finger i et febrilsk forsøg på at spotte en velkendt skikkelse, som gav den gas til musikken. ”HVOR?! ” Udbrød han alt for ivrig. Kunne det være? Den mand lod aldrig sig selv have det sjovt, NU skulle det endelig være. Auriel havde så småt rakt ud efter sin telefon i sin bukselomme, for at få et billede med, men nåede ikke at få den ud, før skuffelsen der ramte ham. Selvom der var mange spændende mennesker på gulvet, så var ingen af dem Vladimir. En stor mørk mand i læderdragt kom forbi, og han vendte sig igen med et skuffet og lidt bebrejdende ansigtsudtryk. ”So much for broken dreams..” Sukkede han bare.

Hans øjne ramte hende igen, også de tomme glas. Havde hun allerede taget dem? Et øjeblik stirrede han lidt mistænksomt, men hans berusede sind kunne ikke bedømme, hvad der nok havde været rimelig nemt at gennemskue i ædru tilstand.
”Na ah – jeg blev først færdig med mine, og du starter!” Insisterede han, og hun ville ikke være i stand til at rokke ham fra den beslutning. ”Men lad os gå hjem først, jeg vil gerne nyde dine pinlige fortællinger.” Smilede han, og begav sig ud af døren på værtshuset både i en rus af at få Millicent til at fortælle hemmeligheder, en skuffelse over Vladimirs manglende dans og en lille bekymring for når det en gang blev hans tur til at dele hemmeligheder.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   1/10/2014, 21:32

"You wouldn't dare!" Kom det kontakt fra hende.Han HAVDE slæbt hende ud af et rum EN gang før- imens hun sparkede og viftede med arme. Det var toppen af pinligt, men hun huskede nu stadig hvor gal hun var på ham, og det havde ikke hjulpet på vreden...eller frustrationen nærmere...at han var hendes fysisk overlegen og ikke havde tøvet med at demonstrerer det.
Gjorde han det igen ville hun ...JA Et eller andet skulle hun nok finde på !

"Altså tøjfarver tæller ikke, Auriel. Hvis du nu havde afsløret du tændte på at gå i nederdel og blonder, SÅ havde beklædning talt med" legede hun lille miss skolelæreinde og viftede en pegefinder foran ham.
"Nej...du må komme op med noget bedre!"

"Mænd! Hvad er der med jer og tåre forskrækkelse? Det er jo bare følelser der ...nå, den lader vi ligge" mumlede hun da hun fandt en modvilje til at skulle tale følelser og tåre lige nu. Normalt var hun ikke en tudemarie, men hun kunne ikke udelukke at der kunne ske ting i hendes liv, der ville få tåre til at løbe i lind strøm, over en længere periode.
Men det var intet der skulle trækkes ind og tales om nu.

"Jeg græd da ikke da den der oldekollevampyr sprang og sendte al dens klister ud over mig " begyndte hun at grine. Føj det havde været ulækkert.
Hun lod blikket glide over Auriel. Han havde været så ...så...dejlig...den dag.
Millicent svandt tilbage i minderne , hvor han havde trukket hende ind i et kram, selv om hun så ville slime ham totalt til også.
Og så havde han taget hende med ned, så de kunne bade og blive rene igen.
Det havde også været et krav for at blive lukket ind i hans jeep, but still.

Millicent der havde sat sit bedste pokerface på, for det fik hun da godt nok brug for , da den sorte mand vimsede forbi og hun skulle forsvare hvordan hun dog kunne mistake ham for en snehvid vampyr.
"Guuud han lignede ellers....fra afstand" lød det imens hun rettede på frynserne vesten lystigt dinglede med og prøvede se alvorlig ud.

Hun skyndte sig at hale afsted med Auriel, inden tjeneren ville komme og skælde hende ud over at have spildt hendes shots- så hun lagde nu værtshuset bag sig, med Auriel ved sin side og et fint humør. Det viste sig at der kun var en lille bitte smule slinger i valsen, da hun skulle trippe afsted udenfor.
Det var nu også mere fordi, fortorvene i Vegas sad lidt løse, det vidste enhver godt.

"Hør....du er lidt bestemmende ,er du ikke? You like that ? To be in charge?" Teasede hun, og smilede. Han måtte virkelig blive testet af Millicent så, for at adlyde var ikke på hendes top tyve over ting hun var god til.
"Hvordan kan jeg vide mig sikker på du ikke bare giver mig farven på din første bil eller noget?" Krævede hun garanti for han ikke ville lade hende stå og flagre, helt blottet efter at have afsløret en dyb og juicy hemmelighed- ikke at det ville ske- men teoretisk set da!


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   2/10/2014, 15:01

”I would so, and you know it” Lukkede han den. Ikke tale om at hun skulle sove I en rendesten, fordi han havde fået 5 ulækre shots! Så var det lige meget hvor meget hun protosterede, så måtte de vælte et par gange, for hjem skulle de. Eller hjem og hjem. Bilen var hans hjem, som han så det nu. Hotellet var hvad han mente.

Åh de kunne sagtens tage hele følelsesdiskussionen, for han havde erfaret at det sjældent var en fordel at vise dem for meget frem, og slet ikke hele tåredelen. Hvorfor skulle man lade andre se det, når man så fint klarede det selv? Han havde ikke brug for andres input eller ynk, nej, også var den lukket, men den diskussionen skulle de ikke have nu, og slet ikke over alkohol, som jo gav argumentation et helt nyt level, det vidste alle! Alt blev meget mere sofistikeret og overhovedet ikke kludret med alkohol, eller noget.

”Nej du havde kun brug for et knus” Smilede han, og måtte indrømme at på trods af alt, så var det et godt minde, og egentlig havde det jo ikke været hende, der havde bedt om det knus, men det behøvede de vidst heller ikke vade i. De havde nu lavet en del. Mødt ulækre gamle vampyrer, nakket zombier, opklaret en mordsag and so on and so on. Hvor lang tid var det siden nu? Det virkede længe siden han sidste havde set hende. Længe siden de lange aftener ved hans bil var gledet forbi, længe siden at lejrbålets flammer havde sendt en tyk sølvgrå søjle bølgende op imod natten, som en hårlok i vinden. Jaja, man romantiserede altid fortiden, gjorde man ikke?

Et skuffet blik blev sendt efter den sorte mand en sidste gang. Det der ville han nok aldrig tilgive hende for, medmindre hun kunne lokke Vladimir ud på et dansegulv, imens den lede disco var på, så han kunne få en ny baggrund til sin mobil.
”Han lignede overhovedet ikke” Blev der sukket tungt, men alt var snart glemt, da de bevægede sig ud i aftenen, som frisk pustede dem i ansigtet med en aftenbrise. Duften var frisk og tør, og meget anderledes end hvad værtshuset havde haft at byde på.
”Det kan da næppe komme som en overraskelse for nogen, kan det?” Svarede han til det med at bestemme. Han VAR glad for at bestemme, mest tryg ved at have kontrollen, og usikker når han blev nød til at slippe den, for det betød at give den til en anden, og stole på en anden. ”Men jo, hvis det er det du vil bruge dit spørgsmål på, så har jeg det bedst med at være in charge.” smilede han lidt efter, og koncentrerede sig om ikke at slingre for meget op brostenene under dem, imens de gik. Var det bare ham, eller bølgede de lidt?

”Hey hey hey … Min første bil var en meget personlig ting for mig, det må da være nok!” Bebrejdede han lidt påtaget, han kunne ikke en gang huske farven på hans første bil. Den havde nok været sort måske. En gammel folkevogn, hvis han huskede rigtigt? Egentlig fik han bil relativt sent, i forhold til hvad resten af verden fik, men han havde heller ikke haft pengene.
Endelig begyndte de at kunne skimte det lille hotel. Et skilt med neonlys, som flakkede slidt, viste vej det sidste stykke, og så snart de var inde for værelset, ville hans jakke sjusket blive smidt i et hjørne, og med hovedet først, ville han dumpe ned i sengen og bounce et par gange op og ned. Han ville blive liggende på maven, og mumle ud til hende igennem et sengetæppe, og måske lidt svært at tyde. ”Jeg flytter mig ikke, du får sofaen”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   2/10/2014, 15:52

Hvorlænge der var gået siden deres første møde? Uha...hun talte ikke hverken dage eller måneder som sådan. Holdte ikke fødselsdag, så der var ingen rigtig grund til at holde øje.
Hun fulgte bare naturens luner og forholdte sig til dem. Påklædning efter vejr !
Men et forsigtigt bud kunne være otte måneder ungefair.
"Brug og brug " prøvede hun at undgå det med knuset, men helt ærlig hun havde været helt opløst og følt sig ulækker over alle grænser, så at smudse hans søde gerning til, kunne Millicent slet ikke få sig til. Hun HAVDE været glad for det knus....og for Auriel dér.
"Det var et godt knus" blev indrømmelsen så formet til, og så ville hun ikke koge mere suppe på den .

Udenfor nød hun godt af den friske luft, omen hun godt kunne mærke alkoholens tarvelige påvirkning stod mere klart frem. Til hendes glæde var der ingen kedelige symptomer , ingen uønsket sidegevinster- kun de sjove.
"Nææ nej altså ! Jeg vil da ikke bruge mit spørgsmål til DET - desuden skulle jeg slet ikke spørge , men bare lytte. Men fortrækker du det omvendt ? "Millicent ville lade ham afgøre om de selv skulle diske op med en afsløring eller om 'modstanderen' skulle stille et spørgsmål. Det betød ikke så meget for hende personligt, hun følte ikke hun havde så magnet lig i lasten, og dem der var- skulle Auriel da være heldig for at ramme.
Med mindre han var bedre til at læse hende, end hun håbede på ?

"Uh...jer mænd ! Altid vil i bestemme ik? " drillede hun. Kontrol til mænd havde hun det meget ambivalent med. Nogle gange var det trygt...befriende og have dem til at sætte rammerne og træffe de store beslutninger. Ikke at de var mere begavet , men måske mere robuste ? Måske var hun bare for fuld lige nu ? Men selv om hun godt kunne lide at kunne mærke grænser og rammer- så forhindrede det hende ikke i at stå ved linierne og prikke undersøgende til dem , med tåspidserne....baaare for liiige at se , hvad der så ville ske.
Stakkels fyr der skulle holde styr på Millicent one fine day, hun var et helt lille loppe cirkus.

Efter lidt små snak om mænd og deres kærlighed for 'kvinder' på fire hjul, kunne de endelig låse sig ind på hotel værelset.
Auriel overtog straks sengen , imens Millicent rystede vesten ned over hendes skuldre og fik den trukket af. Den blev lagt på det runde lille sofabord.
Hun fik også de høje sko af. Hun var heldig at kunne gå med dem, uden de store gener.
Især fordi hun så ofte havde vans eller støvler med flad sål på, når hun gik i skovene .
" Hey hey ! Du har IKKE vundet retten til sengen endnu Mr. Control ...så nu skal du ikke sælge købe loddet før nitten er fundet...eller hvordan den nu lige går" grinede hun.

Efter at have set lidt på Auriel og bekæmpet en stor lyst til at fare over ham, med enten puder eller andet, tvang hun sin bagdel på plads i den lille sofa.

Ikke for at sove - slet ikke. Men bare for ikke at puste til gløder hun vidste hun indeholdte.
"Mmm Vil du have pulver kaffe ? Der er kogende vand i hanen her på hotellet, egenlig sjovt når man tager det almene niveau i betragtning." Ikke at det var et dårligt hotel, men det var da heller ikke luksus , et meget neutralt et var det vel.
Millicent så lidt på tulipanerne fra Billy. Hun vidste at der en dag ville komme mere end blomster fra ham, og hun måske ville være nød til at slå de tanker ned. Måske burde hun afleverer blomsterne og afslå dem nu....bede ham give dem til hans kæreste og spille lidt dumt? Naaa.... Måske var han til mænd ? Nogle af dem der var det var jo 'rigtig søde veninder' .
Hun kunne jo bruge Auriel til at teste det- men så skulle de lige kvikkes lidt op først!

"Nå....kom så med noget juicy der kan holde mig vågen hele natten imens jeg burde sove" udfordrede hun Auriel, og ville søge til det lille te køkken for at lave kaffe, hvis han havde ønsket det. Ellers ville hun sætte sig på sengekanten, og lytte pænt efter...sådan da, så godt man nu kunne når man lige skulle tjekke om den havde en god affjedring.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   2/10/2014, 17:16

Han tænkte lidt over det, imens han undveg en usynlig lygtepæl ved at slingre udenom den og være ved at miste balancen. Han kunne være heldig at hun spurgte om noget komplet åndssvagt og meningsløst, men han troede det ikke, og hvis han skulle ud med noget privat, så havde han det bedre med at styre det selv. Når man nu talte om at behov for kontrol… ”Nej! Jeg vælger hvad jeg vil fortælle, og det samme gør du!” Svarede han meget hurtigt, og hans berusede tilstand fandt det en smule sjovt, så han kom til at grine lidt af ingenting.

”Vi er bare bedst til at bestemme” Drillede han igen, men det var nok løgn, selvom han ikke havde lyst til at indrømme det. Han kunne komme på mange situationer, hvor det nok havde været fornuftigt at et hunkønsvæsen havde bedt ham tænke sig om inden han gjorde det. Fx dengang han havde synes at det var verdens bedste ide at prøve at køre på motorcykel uden motorcykelkørekort, se dét havde givet ham en skræk i livet!
Og han havde skam bemærket hendes lille trang til at prikke til hans kontrol instinkt. Tydeligt huskede han en af de første gange hun havde siddet på passagersædet af hans bil. De havde diskuteret om hun skulle have celle på, og havde nok været lige stædige. Han havde endt med at vinde, men nok kun fordi hun kunne se det sikre i at have den på.

Den bløde hotelseng føltes skøn imod hans mave og ansigt, som han lå der og slappede af. En tilfreds lyd undslap ham, på trods af at hans ansigt var presset ned imod et tæppe. Hun sagde noget om at han ikke havde vundet retten, og han drejede hovedet hen imod hende, så hans kind nu hvilede imod sengen, og han kunne se på hende. Det mørke hår strittede sjusket efter mødet med sengen, og han kunne nok ikke helt skjule trætheden i blikket, da han smilede lidt provokerende. ”Så flyt mig.” Blev svaret, og de vidste vist begge, hvem der var den fysisk overlegne, for han havde trods alt båret hende kicking and screaming ud af Vladimirs torturlokale.
”Jaaa lav noget kaffe kvinde” sukkede han i et forsøg på at provokere lidt og flyttede lidt på sig, for at blive mere komfortabel på den bløde madras. De gyldne øjne ville følge hende uden at sige noget, men med et lille tilfredst smil om munden. Det føltes rart at se hende vimse lidt rundt, eller mest bare at kunne høre at nogen lavede noget et sted, og at han ikke bare var alene.

Ville hun lave kaffe, ville han vente til hun havde placeret sig på sengekanten, og få taget sig sammen til at hive sig lidt op og hvile en albue på sengen, som kunne støtte en håndflade, som han kunne sætte på siden af hovedet for ikke at ligge helt ned. ”Nå det er SÅDANNE detaljer du vil have! Beklager, men det kan du slet ikke holde til.” Smilede han flabet. Det var lige før han tilføjede noget med Augustus, men mindede sig selv om sidste gang dét emne var fremme, og blev enig med sig selv om, at den dårlige stemning ikke skulle ødelægges.

”Fint, så læg dig ned, jeg bider ikke.” Gik han med til. Det var en stor seng, og der var masser af plads til at hun kunne være der, uden at ligge op ad ham. Han sukkede og tænkte sig lidt om. Hun ville vide hvem han var? Det kunne nok godt lige klare at indvie hende i, selvom det måtte virke meget fjern fra den virkelighed hun var van til.
”Du ville vide hvem jeg er…” Han kørte den hånd, som ikke støttede hans hoved, igennem det mørke hår og tyggede noget mere på det. Det ville nok lyde åndssvagt, og som halvt løgn. ”Som jeg er sikker på du fandt ud af under Vladimirs fest, så er jeg ikke en helt almindelig engel. Jeg er ærkeengel, og blev født som menneske for godt 2500 år siden.” Et blik blev sendt hendes vej, for at sikre at hun ikke var ved at dø af grin ”Jeg voksede op i Egypten, men egentlig kom min familie fra nord, og derfor har jeg heller ikke egyptiske træk.” Han tænkte lidt over hvad der ellers var at fortælle, som han selv ville ud med. ”Mit navn er hebraisk, og jeg har intet efternavn, fordi egyptiske slaver ikke havde tilladelse til at have et.” I starten havde han været bitter over hele slavetingen, men efter at have set historien gå sin gang, var han det ikke mere. I forhold til hvad så mange havde været udsat for, havde han ingen grund til at klage. Desuden var det længe siden nu.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   2/10/2014, 22:25

Det var ved Gud svært ikke at bide på hans krog, og forsøge mosle ham væk fra senge.
Hun havde skam også ildhu og kampgejst nok til at give det et slud, selv om oddsene var bette. Det ville betyde hun skulle ty til ufine kneb , skulle hun have ham til at rulle ned. Og netop derfor lod hun vær. Ikke fordi hun ikke TURDE men fordi hundene at kunne forudsige med temmelig stor præsition , at det ville nappe hende i røven inden hun fik set sig om.
Så kun en sofa pude med en forfærdelig orange broderet rose på, blev kylet hans vej som en straf.
"Først vil du bestemme alt og så skal jeg bære rundt på dig ? Du letter bare bagdelen hvis jeg beder dig...Mr.!" Kurrede hun med smil i stemmen , og ja håb havde man vel altid lov at have .
Hendes tilbud om at sørge for kaffe blev stillet, og Millicent kom på benene med en let grimasse. "Seriøst....du skal ikke få ideer om at lege stuepige med mig ! Kvindernes plads er IKKE i køkkenet"skulede hun og vimsede alligevel afsted for at brygge noget.
Hun ville never ever EVER tilstå det, men hun endt op med at hygge sig med det, simpelthen fordi det var en rar fornemmelse at kunne varte ham op- selv om det ikke var tre retters fin menu og et spabad med efterfølgende massage. Det var kun kaffe- men en gave at kunne lave den til ham.
To krus i plain hvid, blev fyldt 3/4 dele op, og hun vendte tilbage med et i hverthånd.
Millicent tog en tår, men den var kogende og hun næsten brændte sin tunge, så de to kopper blev sat på det lille sengebord.
"Yup...det skal være noget der rykker eller rødmer" alt andet ville ikke indfri formålet, havde hun besluttet...når det galdt ham anyway.

Et smil brød frem, stort da han bad hende lægge sig ned.
Godt nok bed han ikke, men han kunne da have sagt hun skulle sætte sig?
"Fint...det er på eget ansvar , skulle du blive fristet"drillede hun og for at lege lydig, smed hun sig ned på senge, og trillede en halv omgang, så hun lå på siden.
En pude skulle lige anrettesunder hendes nakken, så var hun klar til hans fortælling.
Hun ELSKEDE det, at ligge her med ham og skulle lappe hans ord til sig.
Så snart Auriel begyndte vidste hun bare at det ville være godt, hans tonefald og pauseringer indikerede det højt og klart.
Trods de høje forventninger, tog hun sig i at anerkende hans gode udseende. Det var hans øjne og mund der først fængslede hende, men manden var jo for katten da flot, i så udtalt grad at det virkede latterligt at han havde valgt at tilbringe hans aften her...med hende...og ikke Augustus Kennedy once more.

Millicent nikkede og kunne mærke hvordan maven trak sig en smule sammen, i forventning.
Hun var ved at DØ for at vide mere om ham. For at lære ham bedre at kende.
Og nu ville han lade hende!
Lidt drilleri kunne det godt tåle, og alkoholen kunne ikke lade vær..
Med en dramatisk gestus lagde hun sin hånd over panden "i KNEW it ! Du er jo bare SÅ gammel..."tal lige om et daddy kompleks her" små grinede hun, og rystede på hovedet.
"Ja..jeg havde luret du var speciel" kom der en lille sidebemærkning , da hun så han var klar til at forsætte . Så sneg alvoren sig ind.
Det VAR urimeligt vanskeligt at prøve af gøre sig begreb om hvad man kunne opleve på 2500 år. Og hans ord kastede en stirren af hende.
"A-auriel...har du prøvet at være slave?" Gentog hun og det lød dumt, når han lige havde fortalt der, men det var kun fordi det lige skulle synke ind.

Hun lyttede til det sidste, og lå tilbage med en woooow oplevelse, der liiige skulle bundfælde sig.
"Det er et smukt navn...Auriel" kom det så mildt. Det var lidt synd han ikke havde to navne, hvad skete der hvis han valgte at gifte sig ?
På den anden side var det da lidt cool, kun at have et.
Selv havde hun tre, selv om hun stort set aldrig brugte hendes mellemnavn til noget.
Millicent kunne have sagt de første 100 alvorlige ting, og stillet det samme antal spørgsmål til manden foran hende. Han var et mysterium.
Alene at have levet så mange år og indsamle så mange oplevelser. Hun kunne godt føle sig lidt bleg sammenlignet ham. Christ... Han havde set en hel evighed hun ikke kendte til og aldrig ville- og hun havde ikke engang ...ja hun havde jo INTET lavet compared to him. Hendes blik kunne ikke slides fra ham, selv om hun prøvede. Han havde på en måde indsmigret sig med hans baggrund og hans aura der lige nu føltes .... Dragende.

”wow...der fik du mig” kom det stille, men så fik hendes øjne et lille glimt...
"Der skulle vel ikke være en mulighed for du kunne prøve lagnet her?" Hun rakte ud og trak lidt i det hvide stof..."jeg har en forkærlighed for historisk mode, så hvis du vil...?"

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   3/10/2014, 09:14

Madrassen gav en smule efter, som hun også lagde sig ned, og som havde de siddet i en lille robåd, gyngede det lidt. Der var noget betryggende ved nattens mørke udenfor, og den måde det sparsomme lys fra lampen ved siden af sengen, illuminerede rummet en smule svagt. Ja det var intet luksus, men der var mere plads og komfort end i hans bil, som mest var praktisk anrettet.
Hun var lige så smuk i den sparsomme belysning, som hun var i Vegas’ flatterende neonlys og i den lyse dags sol. Det gav hende en glød i øjnene, som omfavnede hende i en form for mystik.
”Så lad vær at frist mig” Skød han igen med et løftet øjenbryn. Hans blik kørte over de fine træk i hendes ansigt et øjeblik, for han sendte det væk, ned i tæppet under ham.

Han kom til at smile lidt, da hun lød helt chokeret over slavetingen, jaja det var en anden tid. ”Jeg var født som en, men rolig nu, det var ikke fordi jeg slæbte sten til pyramider indtil min ryg knækkede vel” Kom han til at le, fordi det lød fjollet, men det var egentlig åndssvagt, for han havde kun været heldig at det ikke blev hans tjans. Det var der de fleste var bukket under. ”Jeg var… Hushjælper, eller noget der lignede. Vi havde endda vores eget lille kammer hvor vi kunne sove” Fortsatte han, som om det var en luksusvare. Nogle af de ting han huskede tydeligst var nok den tid. Den første tid. De sene aftener i det lille kammer, hvor 3 mennesker måtte mase sig sammen og prøve at sove. Mad havde været en mangelvare, men i det mindste havde han haft en familie. Nogen at komme hjem til, når dagen var forbi.

Det var egentlig en lettelse at hun tog det så pænt, og ikke lo ham op i ansigtet, som om han var skør, men han vidste hvad hun tænkte, og han kunne se det i hendes blik. Jaja man nåede at se meget på så mange år, men det var jo ikke fordi han havde snakket med Napoleon, eller overhørt samtaler imellem præsidenter under den kolde krig. Ja han havde sågar ikke hørt om nogen Jesusskikkelse før mange mange år efter at han angiveligt skulle have været der.
”Det er underligt efter så lang tid, så husker jeg tydeligt begyndelsen, og jeg husker tydeligt hvad der er sket de sidste år, men alt indimellem virker som en sløret masse, som jeg ikke kan finde rundt i. Ansigter og navne er væk, selv dem der var vigtige. ” Sagde han efter lidt, uden helt at registrere om det var til hende eller ham selv, men han endte dog med at lægge blikket på det, og sige det til hende. ”Nogle gange kan jeg være bange for at øjeblikke som disse er glemt om 1000 år” Han havde ikke lyst til at glemme. Ikke hende, ikke de små orddueller, som kunne få ham til at smile, ikke den måde hendes hår lagde sig på, når hun slog hovedet lidt tilbage, og specielt ikke hendes smil. Noget han ikke helt kunne stå for.

”Oh haha ” Lød det ironisk, da hun snakkede om lagenet. ”Der er én måde at få mig til at ’prøve’ det her lagen, og det har intet at gøre med fortidsmode” Drillede han, mest for at gøre hende lidt flov. Han vidste hvor han skulle ramme nu for at give hende lidt farve i kinderne, og det var ikke noget han var bleg for at gøre. Det hele var dog for sjov. Han kendte hende nok til at vide at det var dumt at springe ud i at prøve at få hende med til sådan noget, og egentlig ville det også være dumt, hvis man tog i betragtning den akavede stemning der ville være bagefter.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   3/10/2014, 14:12


"UHH en indrømmelse ! Og en helt gratis en også ... Jeg frister dig åbenbart !" Kom det som en lille regnbue af triumf , ud af hendes mund med det samme.
Og SÅ fortrak hun sig til køkkenet.

Millicent var på mange punkter en ensom baggårdsmisser der selv listede rundt på bløde poter ,I ly af mørket. Hun havde altid kunne finde ro i naturen, når det ellers lykkes at finde er stykke der var uspoleret og stadig kønt. På det sidste var det som dyrebestanden var svundet yderligere ind. Og af årstiden var det egenlig også meget varmt. Måske der var optakt til noget ? Gosh det håbede hun ikke.
Men som person var hun social og selvskabelig , derfor nød hun til fulde at have selvskab nu.
Det var en helt rimelig udlægning og også en der betød hun ikke behøvede grave i , at der var Auriel der var det interessante for hende.
Bonus!

"Hushjælpere ... Det lyder så .. Vildt alligevel " der var ingen grund til at lade som om hun helt forstod.
Hun havde læst i historie bøger om de ting , og selv fra de oplysende bøger , havde hun haft svært ved at holde fast i de historiske tidslinier og hvordan tilværelsen var.
" ...men Auriel , selv om mange minder er fadede væk så er det vel den største gave! Livet er en gave og din er så meget mere stor ! "
Det bragte tanker frem i hende , omkring hendes egen situation.
Ville hendes aldring stoppe og havde hun flere år end et rent menneske?

Hun lod sig berøre af hans ærlighed og hun var SIKKER på han brugte hans aura til at få hende til at række ud efter ham og kort stryge sin hånd under Auriels hage. " jeg er sikker på du vil kunne huske .... Vi kan tage er selfie" prøvede hun at opmuntre , men selv i hendes korte liv var minder da trukket i glemmebogen , hun huskede ikke dem alle.
Og han måtte have hele perioder der lå henlagt i tåge.
Hun tog sin hånd til sig igen , efter den kort havde hvilket mod Auriels kæbe.

" 1000 år fra nu " lød der lidt trist, "lad os tage en dag af gangen. Er det ikke skræmmende nok ?" Smilede hun uden at ville afsløre hendes spekulationer for fremtiden - og derfor så kastede hun lagen forslaget ind.
Desværre købte han den ikke.
Er hit uden lige ville der ellers være , at få først et male strip show og så en meget tilgængelig og måske afslørende beklædning på ham after the show. Win win.
At hun så ikke havde turde kigge alligevel , var noget helt helt andet.
Auriel var ved at kende hende godt efterhånden , og havde fundet adskillige knapper der var sjove at trykke på.
Millicents kække smil , flimrede da han drillende insinuerede hvad der skulle til , før han ville 'prøve' lagenet.
De små rosa prikker over hendes kindben skuffede ikke , men blev straks en realitet ved tanken om hvad der kunne ske mellem dem.

På en måde misundte hun dem.
Auriel og Augustus.
At de kunne tage oplevelse og konsumerer creamen af livets goder , uden at behøve mere.
Havde hun kunne det selv , mon så vil ville have forsøgt sådan ... Aktivt..at få Auriel til at.... 'Prøve lagnet'?
Det havde hun måske nok, for det var pokkers svært at ignorere den effekt der spredte sig når hans gyldene øjne nogle gange hvilede på Millicent.

"Du er mere varm end normalt , er du ikke ? " spurgte hun stille og prøvede at mane et billed væk fra sit indre. Et billed af hende selv viklet helt ind i Auriel , i en ret heftig leg. Hendes øjne kunne bare ikke lade være med at se på ham , nysgerrige og en smule bjergtaget af fyren ved hendes siden.
Det hjalp ikke på at dæmpe kuløren i kinderne , men Thank God manden ikke kunne læse hendes tanker. Så var han død af grin , lige dér ... Midt på sengen !

"hvad skyldes varmen ?' Viftede hun en hånd foran sig selv , for at give lidt ekstra luft. Spørgsmålet VAR adresseret Auriel , men kunne ligeså godt have været til hende selv som hun nu fandt det hele meget varmt omkring sig, selv om hun blot havde den blå sommerkjole på.





_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   4/10/2014, 15:11

Ingen grund til at begynde at benægte at hun fristede. Hun måtte da vide at hun var en smuk pige, og en hver ville være heldig at få så meget som et kindkys. At der intet fristende var ved at ligge ved siden af hende i den sparsomme belysning, ville være en åbenlys løgn. Hun blev da nød til at vide at der lå noget i hans blik, når han så på hende. At hun ikke bare var endnu en pige, som han ikke ville kunne huske navnet på næste år.

Han smilede af hendes gave snak. Jaja for meget af alt kunne altid blive for meget. Selvfølgelig var han da taknemmelig for sit liv, men han havde aldrig haft brug for et langt liv, dengang han havde været menneske, og havde han vidst konsekvenserne af sine handlinger, havde han måske overvejet det en ekstra gang, inden han havde lukket den gyldne ring, som han stadig bar, om fingeren.
”Jeg bad aldrig om et så langt liv, for jeg behøvede det ikke, men tænk engang. Havde jeg ikke fundet den her” Han løftede den ene hånd, og lod ringen lege i lyset, den synes at stirre forventningsfuldt tilbage på ham med en mystisk glød. ”Ja, så havde jeg været død flere tusind år før du overhovedet var født.” Det var en skræmmende tanke, at han ville have været støv i ørkenen, imens hun færdedes omkring, hvis han ikke havde fået øje på det glimtende metal den dag.

Instinktivt drejede han hovedet for at se på hende, da hendes hånd strejfede hans hage. Et smil brød frem. ”Jeg behøver ingen selfie til at huske dig” Svarede han, og tilføjede hurtigt ”problematiske kvinde.” for at det ikke skulle lyde for sentimentalt. Auriel rettede lidt på sig, og strøg det mørke hår tilbage fra ansigtet, med en håndbevægelse.

En dag af gangen, var i morgen skræmmende? At skulle begive sig ud og ikke vide hvorhen, og om han kom tilbage igen. Ja, det var skræmmende. Egentlig havde han ikke lyst til at tage af sted, men han følte at det var noget han blev nød til. Åh, hvor havde han altid været dårlig til at blive det samme sted i mere end en uge af gangen. ”Jo.” Svarede han bare og lagde blikket ud af vinduet i den anden ene af rummet bag hende.

De knapper, som han havde fundet at trykke på, viste sig at bære frugt, og han kunne ikke lade vær med at grine lidt. Hun var så sød når hun blev flov. Ikke at han ikke ville være blevet lidt flov, hvis nogen ud af ingenting havde sagt sådan.
Det var jo ikke fordi at han ikke hellere ville finde nogen at være intime med, som han rent faktisk havde lyst til at blive sammen med og havde følelser for, men det var bare ikke kommet, og efter så mange år virkede det håbløst og usandsynligt. Derfor havde det virket åbenlyst at give slip på sådanne barnlige forhåbninger om ’den eneste ene’ og eventyret. Den fysiske nærhed uden den psykiske, var bedre end ingen af delene, men ikke lige så god som begge. Det gav jo god nok mening.

”Mnh?” Han havde ikke helt hørt hvad hun sagde, tankerne havde fået ham til at space lidt ud. Men hun gentog et lignende spørgsmål og han trak på skulderen. ”Jeg ved det faktisk ikke. Men nu er mine evne jo ild relateret, så måske det har noget at gøre med det.” Svarede han ærligt. Mange havde fortalt at det gav en form for komfort, at være tæt på ham, fordi auraen og varmen, når han var i det rigtige humør, spredte tryghed.

”Nå, jeg tror vidst det er din tur!” Slog han hans eget til side, og kiggede på hende med en næsten barnlig forventning. Han vidste allerede en del om hende, fra deres forrige eventyr sammen, men han følte slet ikke at han vidste nok, og var ikke sikker på at han nogensinde ville føle at han vidste nok, om hun så ville snakke non stop hele natten.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   6/10/2014, 22:09

Millicent gav ikke udseende de store betydning, det var måske også nemt at være casual overfor, når man ikke var faldet helt uheldig ud. At begynde at postulere sig grim , ville jo være åndsvagt, hun vidste godt hun havde et milt ydre , men da også at det var en smagssag , hvad man kunne lide at se på. Desuden forbandt Millicent ordet skønhed , men personens sind og væsen....og her følte hun sig nu ikke bedre udrustet end så mange andre.

Hun lod blikket følge med ned til Auriels ring, og fik strakt et vågen glimt i øjnene.
Hun spidsede læberne og så op på ham, før hun gav ham ret.
"Det er en underlig tanke, hvis vores veje aldrig havde krydset ...men Auriel, hvad er der med den ring dér ? Jeg ved du i bilen, da vi kørte rundt også var meget beskyttende omkring den . Er det et arve stykke ? Eller høre det sammen med ærkeengle tingen ?" Hun forstod det ikke. Kunne ikke connecte hans historie endnu, men hun var også kun ifærd med at sluge han rent faktisk havde levet på jorden i så uendelig mange år.

Millicent grillede ned på ryggen og rakte hænderne op, som sendte hun en bøn afsted.
" jeg er da ikke problematisk, hvorfor tror alle det ?" Små lo hun og kom tilbage på siden , hvor hun lagde sig godt tilrette.Hun fortrak at kunne se ham ordenligt.

Angående hans varme , voksede et stort drillende smil frem og hun nikkede ivrigt.
"Jo...KLART det skyldes din evne, det er da eneste ting der kunne gøre dig så hot, det lyder meget rigtigt " pjattede hun og ville fange hans øjne. De var ligeså særlige som resten af ham. Den gyldene farve havde hun aldrig set før.Den lignede både cognac og flydende guld, og så kunne man ellers glemme alt omkring sig , hvis man fik øjenkontakt et sekundt længere end normalt. Hans øjne ville nok være interessante for alle der så ind i dem, men for Millicent var det et stort lokkende Abyss , at dykke ned i.
Et sted der hun kunne tilbringe al sin fritid.

Millicent havde ikke været så afslappet længe, eller befundet sig så godt i nogens selvskab.
Auriel skabte den bedste stemning, og hun gav ikke engang hans aura en tanke hvilke hun måske burde havde gjort, da hun pludselig rakte en hånd ud og strøg igennem hans mørke hår, ret spontant.
Hendes tanker sprang til deres første møde, og til de mørke fingerløse handsker hun havde i sin rygsæk.
”jeg har dem endnu....dine handsker....altsår dem du gav mig” plaprede hun ud og var ved at opgive sig selv. Hvad var det dog for en ting at sige ?
Men ...Auriel vidste alt andet ! "Jeg har ingen juicy ting at fortælle. Du har mødt min mor Maria, og du har enda mødt Roselia....du kender til min første kys med Amanda og den første fyr hvis hjerte jeg knuste, hendes bror! " smilede Millicent, og lod hendes hånd glide hen over Auriels kind, før hun trak den til sig.
Hun havde lyst til at være fjollet.Putte sig ind til ham, lave ting hun ikke havde gjort før, men det var SÅ meget alkohol der talte , forsøgte hun at lyve for sig selv. Men hans aura havde en lokkende effekt på de følelser som Millicent var ved at udvikle, for ærkeenglen ved hendes side.

"Hmmmm måske EN saftig detalje du kan falde i søvn på! " hun rettede blikket op mod liftet så hun ikke skulle se på ham.
"Jeg kunne godt lide at kysse dig " røg det så ud af hendes mund, og Millicent fik hurtigt sat sig op i sengen , og daskede til Auriel.
"Var det DIG ...din Aura der fik mig til at sige det ?! " lynede hun mod ham , og var selv helt forvirret. Hun lagde en hånd på sin panden , og søgte efter en måde at hale i land på, men den var godt nok svær lige at ryste ud af ærmet.

"Altså....hvad jeg mente var....at det var" Millicent gik i stå da hun så over på Auriel.
Situationen var ved at indhente hende en smule.Det at ligge her med ham, på den bløde madres , badet i varm belysning og med hæmningerne en smule kuet af alle de små sæbe shots de havde indtaget.

"...men nu har jeg jo heller ikke så meget at sammenligne med" ville hun da prøve at dække sig ind under, med et lille smil." Jeg har ikke kysset i flere tusind år, vel ?!
Og Ellers er der vist ikke så meget at fortælle " lod hun sig igen falde bagover i sengen.
Hun havde vist også fået sagt mere end rigeligt, ville hun mene.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   6/10/2014, 22:57

Selvfølgelig var udseende en individuel bedømmelse, men han ville vælge at påstå, at hvis man kendte nogen, ville deres sind og personlighed automatisk glide ind i hvordan man fandt deres fysiske tiltrækning. Millicent var nok en af de mest tiltrækkende og spændene mennesker han nogensinde havde mødt, og så måtte det selv tolkes, hvor meget hendes personlighed havde med det at gøre.

Hans blik lå også på ringen. Han havde altid været meget beskyttende overfor den. Det var som om han gik med sit hjerte om fingeren, også selvom han sagtens kunne tage den af, uden at dø eller noget. Lige fra dengang, hvor Vladimir havde fundet ham i ørkenen, havde han knuget sig til den ring, fordi han havde vidst at det var den eneste måde at overleve på.
”Hah, en slavefamilie ville da have solgt en sådan genstand for mad så snart de fik fingre i den” Kom han til at grine af det med arvestykket. ”For at være ærlig, så ved jeg ikke helt hvad den er, men jeg fandt den.” Han huskede kun alt for godt den dag. ”Som sagt er jeg født som mennesker. En dag havde jeg stjålet mad fra slaveejerne, og sådan noget blev ret hårdt straffet. Jeg fandt mig selv banket så godt som død og smidt i ørkenen, også .. var den der ligesom bare.” Prøvede han at forklare, men det var så længe siden nu. ”Den reddede mig, samlede mig op, og gav mig kræfter jeg aldrig havde troet kunne eksistere. Jeg var ikke et svagt menneske mere. ” Helt bevidst havde han undladt at inddrage at han ikke havde været den eneste der var blevet smidt i ørkenen den dag. Han undrede sig ofte over om det hele havde været tilfældigt. Havde det ikke været for alkoholen, havde han aldrig delt disse ting med nogen. Mange tanker havde leget i hans hoved, og han ville ønske han vidste, hvem der havde haft den før ham, havde de også været ærkeengle?

Han havde ikke lyst til at lade stemningen dale over fortidsfortællinger, som alle andre for længst havde glemt, så det var let og forfriskende da hun drillede ham. ”Ja ikke? Tænk at det skulle komme fra DIG” Gav han hende igen med en lille latter. Han havde ingen problemer med hans egen fremtoning, og det ville alle der kendte ham vide, derfor ville så små slag aldrig kunne slå noget af det ego, han havde bygget sig, tilbage.

Han følte sig afslappet og endda en smule døsig. Hans krop havde lyst til at glide ned under tæpperne og falde i søvn. Hendes tilstedeværelse var beroligende og lettende. Det virkede helt naturligt, da hendes hånd kørte igennem hans hår, og derfor rykkede han sig ikke, men lod bare hans hoved følge lidt med i bevægelsen. Berøringen varmede et eller andet sted, og fik ham til at lukke sine øjne et par sekunder.
”Behold du dem.” Svarede han til det med handskerne. Noget han næsten havde glemt, og det var næsten rørende at hun havde gemt dem al den tid. Det var et godt eksempel på de små ting, som han måtte opgive at huske, hvis han skulle gøre plads til at huske de mere betydningsfulde ting.
Hendes hånd sendte et spor af små kuldegysninger ned igennem hans krop, og som hun trak den til sig, fik han grebet ud efter den, i en overbevisning om at han ikke havde mærket hendes varme hånd længe nok. Han lagde den ned imellem dem, med sin egen ovenpå. Hans tommelfinger kørte i små baner over hendes håndryg og håndled.
”Argh, du må da have knust nogle flere hjerter at fortælle om?” smilede han til hende, da han flyttede blikket fra deres hænder, og op til hende igen.

Hendes egen juicy detalje var dog bedre, end den han havde foreslået, og et øjenbryn røg en smule overrasket i vejret, over den ligefremhed, som han ikke havde set hos hende før. Han var lige på randen til at begynde at halvt grine, over det udtryk hun havde fået, som hun satte sig op, men i stedet måtte han parere imod et dask hans vej.
”Av! Nej det var all on you darling” Prøvede han at drille hende, og sænkede først sin parade, da han var sikker på at der ikke kom flere slag hans vej.
Også halede hun den halvt ind igen, men slet ikke nok, til at hive det boost hun lige havde givet ham ind igen. Det var bestemt ikke fordi han ikke havde nydt at kysse hende heller, men egentlig havde han troet at det mest havde været tvunget fra hendes side.
”Det har jeg heller ikke – de første par tusind år var det sådan lidt tabu at gøre med kvinder, som man ikke var forlovet eller gift med, og helt ærligt, så fandt jeg aldrig helt en person jeg ville give det for.” rettede han hende halvhjertet, det var ikke vigtigt lige nu.

Han kunne mærke at hans puls var kommet en smule op i tempo, og han blev nød til at tvinge sig selv til ikke at se væk, men holde de gyldne øjne på hende. Han havde lyst til at gøre et eller andet, sige at han havde nydt hvert et øjeblik, han kunne kysse hende, men stoltheden var i vejen, og han måtte gøre noget andet.
Hendes hånd, som han ikke havde sluppet, løftede han op til ansigtet, men slap hende ikke med blikket. ”Så.. Leder du efter mere at sammenligne med?” Spurgte han lidt hæst efter et par sekunder, og pressede et kort sekund læberne ind imod hendes håndryg, for at give den et blidt kys.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   7/10/2014, 10:15

"Point taken, det er nok rigtigt. Det er lidt svært at sætte sig ind i slave livet.Jeg har kun støvede historie bøger til at fortælle om de ting.....støvede bøger og dig" smilede hun og kiggede igen ned på hans ring. Den var meget anderledes og atypisk, i forhold til den klassiske herre mode, men den passede overraskende nok bare til Auriel. Måske var det fordi man kunne opfange fra lang afstand at han ikke VAR normal, at han VAR særlig. Og selv om man ikke just kunne vide han var en ærkeengel , så var man ikke i tvivl om man var i selvskab med en fyr, der ikke var en hr hvem som helst- selv om Auriel egenlig gjorde hvad han kunne for at blende neutralt ind i Folke vrimlen.
Det vakte interesse hos Millicent.Havde man ingen pligter som ærkeengel ? En bøn der skulle fremsiges en bestemt dag ? En særlig hat til højtider ? engle der skulle superviseres ? Hun anede det virkelig ikke.
Spørgsmålene lå og skvulpede rundt, bagerst i hendes hoved, men nåede ikke at blive omsat til ord, da Auriel forsatte , og Millicent denne gang fik et lidt mere barsk stykke serveret.
"Straffet med bank" mumlede hun og hendes øjne havde fået et mere smertefuldt udtryk.
Det kunne ikke lige tages med let hånd, at han have haft gennemgået sådanne ting, og hun fik jo billeder af en lille lille knægt der blev mishandlet på det groveste.
Selv om det var tusinder af år tilbage, lå manden her ved hendes side nu....og Millicents hjerte blødte for hans historie- hvor langt tilbage den end lå.
"Det må have været forfærdeligt...ingen burde opleve sådan noget. Det gør mig gal" kom det stille.
"Så....ringen gav dig kræfterne? Forvandlede dig ...." Hendes øjne var store og nysgerrige nu, en smule begærlig efter viden på ham men også hvordan ærkeengle tingen i sig selv hang sammen, det var hun altså. Hun havde trods alt også selv lidt engle i sig, så deres historie var altid spændende.
Midt i hele den nye sø af oplysninger, Auriel dyppede hende i , kunne hun alligevel ikke lade være med at prøve... "Må man prøve den - ringen ?" Lød det udfordrende, men hun kendte godt svaret på forhånd. "tænk hvis jeg også kunne få wonder Woman super kræfter, og måske kunne puste så huse blæste sammen ! Ikke at jeg ved hvad hus jeg så ville blæse et stykke- but still..." Små grinede hun og undlod at røre ved hans ring, selv om hun følte en stor lyst til netop det, men hun ville være anmasende.

Ikke være Anmasende....
Og SÅ får hun den glimrende indskydelse at begyndte at røre ved mandens hår!
Og kæle hans kind!
Hun kunne lade senge opsluge hende, uden at ærge sig over det.
Men Auriel fangede hende hånd , styrede den ned på sengen, med hans egen oven på.
Der skulle ikke mere respons fra ham, før alle sensore stod og vibrere , da han lavede de små nussende cirkler .Millicent var lidt det lille kid, blinded by the light fra Auriels gyldene øjne, der lå på hende.
"Måske....der var et par, men aldrig nogen der nåede tæt på til jeg tror deres hjerte blev knust....de var nok højste lidt skuffet- og så videre til den næste. UUHHH men jeg har en stor stak af Valentine breve , fra små skoledrenge" lo hun lidt. Dengang prøvede de at bestikke hende med hårpynt, slik og de meget gammeldags glansbilleder med glimmer på, som alle vidste hun elskede som barn. Det gjorde hun stadig. Hun vidste de engang havde været helt normale, men det var mæske for ....50-100 år siden...nu var de sjældne, og hun kunne finde på at skippe et aftensmåltid, kunne hun bytte sig til et glansbilled af den slags istedet. Men DET skulle hun ikke fortælle Auriel om da .

Tilgengæld fik han liiige et par ekstra slag, da Auriel ikke ville tage skylden for hendes spontane udsagn.
"Det da DEN aura af din, den fik mig til at slappe så meget af så jeg glemte at have en smule filter på " lød anklagen, men der var slet ikke spor af andet end glæde i hendes stemme.

"Arh ....et fleretusind år langt liv og stort set ingen at kysse" drillede hun, langt fra overbevist. Hun havde selv set ham i selvskab med Augustus og hun var sikker på han havde indhentet, hvad han måske ikke gjorde i starten af hans liv.
Men ...jaja hun vidste jo godt af år der var andre spilleregler dengang.
En lille del af hende, kunne godt lide hele romantikken i man ikke bare pillede tøjet af hinanden og gik med hjem og lavede ...ja...hvad folk nu yndede at lave i deres kærligheds liv, eller sex liv nærmere.

Med tanker om kærlighed og sex svævende rundt , glemte Millicent et enkelt åndedræt da Auriel løftede hende hånd op. Dét og så at han ikke slap hende med øjnene, ikke tillod hun så væk , sendte en stribe af herlige søde kuldegys gennem Millicent. De startede mellem skuldre bladene og trillede hele vejen ned af ryg og spredte sig hen over lænden.
Hendes underlæbe bevægede sig en lille bitte smule, da Auriels læber kyssede hendes hånd.
Oh shit ! Hvordan skulle hun lige agere hér? Normalt plejede hun at svippe folk en , var de for intime. Men luftet var helt elektrisk mellem dem lige nu, og det virkede mindst lige så galant som intimt....varmt og indbydende og selv om hun gerne ville slå hendes usikkerhed til side, så kunne man ikke lange ud efter Auriel nu !

Kysset på scenen HAVDE været under tvang, aldrig ville hun havde gjort det frivilligt- og netop derfor var set en rystende oplevelse at mærke...at erkende og nu også indrømme at hun havde kunne lide det.
Det føltes som to små feer kom svævende og lod en osteklokke dale ned over Millicent.
Hun blev simpelthen isoleret , af en stærk summende prikken over det hele, en der hviskede og lokkede med mere, kom hun tætter på Auriel, og hun vidste ikke om hun skulle trække hånden til sig , eller forsøge lytte til den hvisken?
Hun undlod at gøre noget som helst, andet end at kæmpe med hans spørgsmål, som hun ikke helt forstod.
Betød det om hun skulle ud og kysse en masse frøer, før hun besluttede hvem der var prinsen af dem ? Eller havde han lige tilbudt hende et kys mere at sammenligne med ?
Hun blinkede et par gange, og følte sig ret kikset over ikke at have et svar parat med det samme. Men det var jo to vidt forskellige ting, og hun kunne så let misforstå.
Millicent vidste at deres veje ville skilles den næste morgen. Selv skulle hun ud og støve den lille dæmon op til Vladimir, så hun kunne få sit lille flueben der viste hun var til at stole på. Og Auriel skulle videre til næste oplevelse der ventede.
Et nej lød så...definitiv i hendes øre, så uanset hvad hun lige svarede ja til, så ville det blive det svar hun gik med.

Millicent var nu lidt nervøs. Hendes hjerte kunne mærkes nu, og hendes blik ville skifte mellem deres hænder, hans læber og det al for indlurende blik af Auriels.
Var det igrunden ikke lidt kattens leg med musen ?
En ærkeengel med en lagt liv bag sig, en med uundgåelig charme , stor udstråling og et kløgtigt sind against en uafprøvet ung næsten menneske pige ? Hun havde jo ikke en fair chance imod det blik...og de læber mod hendes hånd.
Måske hun bare bildte sig det ind, men hun kunne sværge på hun kunne mærke hans aura lå omkring dem, som en blød , skærmende og æggende stemning.
Lidt som et myggelys der kastede en særlig glød og duft af sig, der lokkede mygger direkte ind i de varme flammer.
"Imperi skal man være grundig med....har jeg hørt" lod hun svaret gå videre til ham, i en stille tone, imens hun opbrugte energi kvote hvert sekundt , på ikke at række ud og røre ved ham.






_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   7/10/2014, 16:21

”Støvede bøger og støvede mig” Sukkede han, og måtte indrømme at han aldrig havde fulgt særlig godt med i hvad der skete rundt omkring i verden, og de ting han havde bidt mærke i, havde ikke været de ting, som var blevet husket helt til dags dato. Fx havde de olympiske lege været meget mere spændene i Europa, frem for nedslagtningen af Cæsar og den militære borgerkrig, som var det man huskede i dag. Måske han skulle have valgt de ting med større omhu.
Der var faktisk ikke mange pligter, og de få der var, havde han vidst fejlet godt og grundigt på, men ingen havde lært ham hvordan det virkede, og ingen havde givet ham instruktioner, det eneste han havde haft var en instinktiv trang til at gøre noget. En af de ting, havde været at begrænse omfanget af naturkatastrofer, og være sikker på at jorden gik sin naturlige gang. Når man så verden som den var nu, var det vidst klart at han havde fejlet et sted. Der var sket så meget på én gang, og han havde ikke været forberedt. Det hele væltede som et korthus, og han havde kun kunne nå at gribe ud efter et hjørne, og holde det på benene. Efter det havde han forseglet mange af sine egne kræfter af, og kun når det blev seriøst nok, kunne de en gang imellem vriste sig ud og lave rag i den.

Han trak på skulderen uden rigtig at sige noget først. Nej det virkede meget fjernt, at man havde været så hård dengang, men dengang havde det været helt naturligt, og han havde udmærket vidst hvad risikoen var.
”Nej jeg var heldig. Jeg døde ikke vel? Det var ikke alle der var så heldige” Svarede han, og kunne stadig genkalde billedet af sin mors livløse krop i sandet ved siden af ham. Da han endelig havde haft kræfter til at komme op, og komme over til hende, havde hun været død for længst.

”Jeg ved ikke om den forvandlede mig med det samme. Dengang kunne jeg ikke tage den af, uden at miste alle de kræfter den gav mig, men det virker som om at det er sivet ind i kroppen nu” Svarede han, og kiggede hurtigt fra den op til hende, da hun spurgte om hun måtte prøve den. Hans instinktive reaktion havde været nej. Han havde aldrig ladt andre prøve den, netop fordi han var meget beskyttende overfor den, men hvad skade kunne der ske? Han stolede på hende, og desuden kunne han sagtens tage den af nu, uden at der skete noget. Kræfterne var blevet en integreret del af hans krop, og havde forladt det lille stykke ædelmetal. Langsomt blev den vristet af hans finger, og rakt til hende. ”Jeg tror desværre ikke at den giver de store kræfter. Indtil jeg dør, vil kræfterne nok ikke vende tilbage ind i den” Svarede han endelig, og holdt den ud foran hende.

”Uhhh tiger, ta det roligt med de små skoledrenge” Drillede han hende bare, og kunne ikke helt koncentrere sig om emnet, når han kunne mærke varmen fra hendes hånd under hans egen. Den virkede som en lille distraktion, som blev ved med at hive hans opmærksomhed den vej. ”Du har jo knust dem fuldstændig, det ved jeg at jeg havde været ” Prøvede han at drille videre, men kunne med det samme høre hvordan det havde lydt, og skyndte sig at rette den. ”Øh, ja altså, hvis jeg havde været forelsket i dig” Om det helt var en redning, eller mere en måde at komme uden om det på var uvis. Egentlig vidste han ikke helt, hvordan han havde det med hende. Hun fik nogle ting frem, som han for længst troede at han havde smidt væk, og bare tanken om at skulle fortsætte uden hende i morgen, gjorde fysisk ondt. Damn it, måske hun havde fået skovlen lidt under ham alligevel.

Lidt flere slag, som måtte tag imod med et flabet smil. ”Det styrer jeg ligesom ikke vel?” Lød det, som hun stoppede med sine dask.
Ja, han havde da indhentet lidt de seneste par århundrede, men selvom hun måske havde indtrykket af det, så gik han nu ikke i byen hver weekend og opsøgte det, bare fordi han kunne. En gang imellem for intimiteten og nærheden, men når følelserne aldrig var med, blev det hurtigt kedeligt.

Han havde nok kigget lidt, hvis hun havde ført hendes tanker ud i livet, og rakt ud for at slå ham, for anden gang siden de havde mødtes. Og denne gang kun for et kys på hånden. Det var dog tydeligt at læse i hendes ansigt, at hun ikke var van til de mere intime øjeblikke, for forvirringen var næsten malet i hendes kønne ansigt. Det var uskyldigt og en smule sødt, kunne man ikke komme udenom. Selvom det irriterede ham, kunne han heller ikke komme udenom, at han selv var kommet på gyngende grund her. Havde det bare været en fysisk ting, havde det været en smal sag, men lige pludselig var der følelser som komplicerede det hele, og hvad gjorde man så? Han var næsten på bar bund, og måtte følge sin egen intuition. Lige pludselig var han faktisk ikke ligeglad med, hvordan det blev modtaget hos personen overfor ham, og ikke ligeglad med om han trådte over nogle grænser.

Det var skam helt bevidst at hans spørgsmål havde haft to sider, for reagerede hun negativt, kunne han altid slå det til side med at han havde ment, om hun havde planer om at tage ud og få en masse erfaring, også havde hans stolthed været intakt. Nu var det da godt nok ikke lige dét han havde ment. Han kunne se i hendes blik, at hun overvejede de to ting. Hun var en klog pige, selvfølgelig havde hun fanget begge betydninger.

At hun kunne føle sig lidt som en mus der blev leget med, havde ikke strejfet hans hoved, men nu kunne hun selvfølgelig heller ikke se, at han selv var kommet ud, hvor han ikke havde mærket om han kunne bunde før. Sådanne ting, var han god til at skjule.
Et svar kom igen, og han måtte overveje det lidt. ’Imperi skal man være grundig med’, hvorfor skulle hun også være så kryptisk, når han også havde været det. Han tolkede det som om at hun havde sagt, at erfaring var en god ting. Med et lille smil, blev han nød til at vige blikket, og søge det ned i tæppet under dem, fordi en sødmefuld fornemmelse, havde spredt sig i hans mave, og havde han ikke set væk, var han bange for at det ville eksplodere. ”Jeg tror… at jeg bliver nød til at tolke dét som et ja.” Lød det efter et par sekunder, da han fik taget sig sammen til at se op igen. Noget blev han jo nød til at gøre, men der var længere imellem dem, end at han kunne nå, så han maste sig lidt op og rykkede sig tættere på hende. Den frie hånd, blev lagt på siden af hendes kind, og han ville læne sig frem og lukke centimeter imellem dem, imens han tvang sine øjne i. Lige indtil der ikke var flere centimeter at tage af, og han forsigtigt pressede sine læber ind imod hendes.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   8/10/2014, 10:01

"Jaaa du er da lidt støvet ? Jeg mener....hvis vi var smølfer ville det være oplagt at jeg jo var smølfine og du ville SÅ meget være gammelsmølf" drillede hun , og tænkte at det ville være den mest tiltalende gammelsmølf ever....en rigtig sexet en af slagsen , som smølfine nok ville gå og så lidt drømmende efter, i den lille smølfe by.

Alt var naturligvis relativ, og burde anskues i en kontekst, men at sige man var heldigt at være slave og som barn / ung opleve at næsten blive pryglet ihjel, den kunne hun ikke lige sluge. Ja...heldigt var det han overlevede, men der var efterladt ar, som ikke burde havde været rimelige eller rætfærdige, spurgte man hende.
"Det er muligt du overlevede , men ingen burde da have sådan en oplevelse med ....det er ...helt umenneskeligt" fastholdte hun, selv om de mange års ekstra liv , måske var et slags plaster på det hele.
Hun parkerede hans fortælling lidt i baghovedet og ville trække den frem igen senere.
Sætningen 'ikke alle var så heldige' ville ikke helt fordampe. Hun fornemmede der lå mere bag, mæske de havde været en gruppe af unger der havde stjålet frugt, eller ? Hun ville følge op på den lidt senere, besluttede hun.

Positivt overrasket over Auriel ville lade hende prøve ringen , rakte hun sin hånd frem, så han kunne føre den ned over hendes ringfinger. Her sat den et par sekunder , inden stenen fik den til at dreje lidt rundt,da pasformen var for stor til Millicent.
Hendes øjne lå nysgerrigt og interesseret på den. Det var i sandheden en opsigtsvækkende lille sag, ik ? "At tænke sig den har indeholdt så meget magt! Og det får den igen hvis jeg skyder dig?" Talte hun drømmende, men skyndte sig at tilføje "ikke at jeg ville det naturligvis- your safe with me!" Slog hun fast og elskede at få det til at lyde som hun havde styrken til at beskytte ham.
"Millicent rakte begge arme frem , zombie style og rystede dem og resten af kroppen - som havde hun lige fået sendt en mega vild og al for voldsom strømstyrke gennem sig.
"KIIIIICH...." Illustrere hun stødet og gav den lidt ekstra rystelser.
"Ooohhh deep Dark powers rain on me, fill me up and let me drink out your cup" forsøgte hun at hidkalde nogle seje kræfter, men da det hele var pjat , lod de godt nok vente på sig.
Hun stillede en skuffet mine op, men lod en finger forsigtigt kærtegne smykkeringen, før hun tog den af, og rakte den til Auriel igen.
"Den er smuk...og mystisk" lød det kryptisk.Det havde jo vist sig at jo mere Auriel gav ud af hans fortid, jo mere han løftede sløret så fandt hun ud af hvor spændende og anderledes han var. En ærkeengel var nok alligevel mere end de smukke gyldene fjer som han var udstyret med som vinger.
Vinger.... Hvad mon hun skulle gøre for at få sine ud ? De var der jo et sted derinde, skulle man da antage.Måske skulle hun prøve at cliffdive og se om det kunne tricke dem til at komme frem?

Auriels hånd over Hendes, var ganske ny Ground at betræde.
Hun plejede ihvertfald ikke at være fysiske med folk, og det virkede stærkt på hende.
Det gav en ro og en tryghed, men det gav samtidig et opløftende summen , som når en flok sommerfugle letter samtidig fra en busk, og deres tynde fine vinger, blaffre i alle retninger.
"Dem med øre de VAR advaret" smilede hun og rystede på hovedet - han fik det jo til at fremstå som hun bed hovederne af de stakkels fyre. Det var ikke sandt.
Hendes far havde klaret den del.

Millicent var så vant til at ramme mål. Med hendes bue og pil fejlede det stort set aldrig, når hun var på jagt, i skove og andre arealer.
Hun kunne snildt misse under stress og i kamp, men det var udelukkende fordi hun lod tankernes frygt spille ind, og ikke bare ....skød pr instinkt.
Når det kom til spil som dette, når man skulle leje med al det der ikke blev sagt højt og alt det man ikke kunne se, var udfordringerne bare større.
Og at spille match up med Auriel var... Som chokolade, man skulle da lige have en bid mere, da det smagte så lækkert.
"Tolk det som du vil" kom det kort, men der var ikke meget kraft bag hendes stemme, da hun samtidig fulgte med som en høg , da Auriel flyttede på sig.
Først var det som hun blev fyldt op med isvand i hendes krop. Hun stivnede svagt og følte sig lidt kold, da en gåsehud sprang frem.
Auriel var tæt på nu, og man skulle tro han vill...tro at....årh!
Millicents puls flippede ud, og skiftede til høj speed da hun indså hvad der ville ske.
"Auriel?" Lød hans navn som blød candyfloss , inden hans læber havde fundet vej til hendes.
Isvandet i hende begyndte at hede op- det blev ret hurtigt tempereret da hun fik lov at føle de bløde sexede læber igen, så nu skvulpede istedet en gylden lun væske , meget behagelig rundt i hende og gav et lille sug i maven på Millicent.
Hun havde ikke troet hun ville få det at opleve igen, da kysset på scenen havde været framed- og dengang på hotellet var så længesiden....og sikkert kun fordi han ville drille hendes over at være blevet mopset , mopset over den der pige havde invitereret Auriel ind til sig, lige foran øjnene af Millicent.

Hans læber lukkede alle tanker ude, med et slag..og var det ikke fordi hun allerede lå i en seng, ville hun være bekymret om hendes knæ kunne bære, da hun følte sig helt svag i dem nu.
Millicent reagerede impulsivt på den nydelse kysset skabte, og førte hænderne op på hver af Auriels kinder m hun lod begge hænder glide over kindben og gennem hans hår. Hun trak blidt i det tykke bløde hår og et sagte lille lyd, afslørede at det uforventede kys føltes umådeligt dejligt for hende.
Hun ville vilkårligt trække ham en smule nærmere , uden at der lå tanker bag den handling.
Det var bare instinkterne der panikkede efter mere og var bange for kysset ville ende anytime soon.

Hun kunne ikke tænke sig til en slutning , havde ikke fantasi til at forstille sig andet end det måtte være et øjebliks pjat fra hans side, og det hele ville være glemt om lidt.
Selv havde hun indset så meget som, at hun havde enormt svært ved at stå imod ham nu.
Noget....et eller andet...var blevet vækket i hende, da de stod på scenen og hun ikke havde kunne komme ud af at kysse ham der.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   8/10/2014, 11:37

”Orgh, din dumme smølf!” Kom han til at grine, og rakte op for at tage fat i en pude og kaste den efter hende – den meter eller sådan noget at der var. ”Jeg holder nu på at Vladimir er gammelsmølf, han er ældre end mig you know” Ville han prøve at komme uden om dét kælenavn. Vladimir og ham var mange ting. Som udgangspunkt hadede de hinanden nu, men det forekom at han helt glemte at de gjorde det, for langt størstedelen af hans liv, havde Vladimir været hans tætteste ven. Derudover skyldte de hinanden en masse tjenester på må og få, også var manden jo bare ikke til at komme uden om med hans borg midt i Vegas.

Det var virkelig ikke fordi lige dén del havde givet psykiske men. At få tæsk var noget der fysisk og psykisk var healet mange år tilbage. Der var helt andre ting, som der gnavede i hans psyke og samvittighed. ”Jeg var 25, som jeg stadig ser ud til, så det var jo ikke børnemishandling vel” rystede han på hovedet, og ville nu til hver en tid holde på at det ikke havde været den værste del. Desuden havde han fået sin hævn over det, og det ville nok blive sidste gang han nogensinde ville synes at hævn var en god ide.

Auriel llod ringen glide ned over hendes ringefinger, hvor den dinglede lidt løst. Han sendte hende et skarpt blik, men kunne ikke lade vær at smile. ”Hvis du prøver at skyde mig, så brænder jeg den bue” Svarede han og vidste udmærket godt at det ikke ville aktuelt. Ja ikke medmindre han angreb hende, og det, kunne han roligt slå fast, ville aldrig ske. At komme til at skade Millicent var noget han aldrig ville kunne tilgive sig selv, om det så var med vilje eller by accident. Heldigvis var der da ikke sket noget endnu, og han håbede der aldrig ville.
Det var som at se hende lege med en psykisk del af ham selv, og det virkede ikke så slemt endda. Som at overlade en skrøbelig del af sig selv et sikkert sted, hvor det ville være sikkert fra alt uvejr, som han kunne blive kastet ud i. Alligevel var det en smule grænseoverskridende.
”Ah, det virker ikke, fordi det var de lyse og ikke mørke kræfter du skulle hidkalde. Ellers havde jeg været en eller anden dæmon ikke?” smilede han fjollet. Det var også derfor hans ild virkede en del bedre på mørke væsner som vampyrer og dæmoner, fordi der var lys magi deri. Hvilket også var den eneste grund til at han kunne kæmpe med et væsen som Vladimir, og have 50% chance for ikke at ligge død tilbage.
”Du er den første person der har fået lov at prøve den.” mumlede han lidt stille, da han tog imod den igen. Den havde været for stor til hende, men den havde faktisk været for lille til ham, da han havde fundet den. Den havde kun kunne glide ned over det første fingerled, men over et par timer, var det som om den justerede sig efter hånden. Allerede nu kunne han mærke at den virkede strammere at klemme ned over ringfingeren.

Han løsnede grebet om hendes hånd lidt, for at kunne dykke ned under den, og flette sine fingre ind i hendes. Hun var som et ocean fyldt med små skinnende koraler. Der var så uendeligt meget at udforske og beundre, og selvom han ville, kunne han med den sparsomme tid de havde kun nå en uendelig lille del. Det var nok også derfor at han kom til den konklusion, at den tid ikke kun kunne spildes på small talk.
Han havde lænet sig frem og lukket de sidste centimeter, for at først forsigtigt at presse sine læber ind imod hendes. Det sendte en strygende varm fornemmelse igennem hver celle i hans krop, og sendte en smertefuld sødme ned i hans mave og brystkasse, som han ikke før troede at nogle andre havde vækket i ham.
Virkeligheden omkring dem var væk, og tidsfornemmelsen lige så, da hun viklede sine arme op over hans skuldre og ind i hans hår. Han slap hendes hånd, og viklede i stedet armen rundt om hendes talje, for at trække hende tættere ind til sig. Hun var presset ind imod ham, og han var langt væk i en rus af alt det der lå imellem.
Imens han bevægede læberne en smule, ville han presse dem mere ind imod hendes. Den første afprøvende og forsigtige del havde været overstået, så snart hun gik med til det.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   8/10/2014, 13:54

Hun lo og baskede puden i en retning væk fra sengen . Den landede på bordet Og havde nær væltet Billys tulipaner i forbifarten.
" se... En dag må du fortælle mig hvad der er med ham , Vladimir ? Det er jo tydeligt i er to sær eksemplarer " hun smilede og havde nær tilføjet min forlovet og dig.
Men det dække var ikke længere nyttigt når det kom til Auriel.
Vladimir havde da tilgiver hende at hun brugte det , og hun trak skam stadig kortet hvis hun kom i ballade.
Så måtte man bare håbe det var nogen der støttede Valdimir og ikke så gevinst i at kappe hovedet af hans ' forlovet '.


" 25 ... Igen ældre end mig " smilede hun , og ville lade diskutioner uddø.
Hun var og blev ikke talt tilrette omkring han havde prøvet at få så mange bank at hans liv hang i en læs tråd - og da hun ikke anede hvad mere der hørte til historien var det er klart fokus punkt for hende.

Hun rystede lidt med hånden og ringen lagde sig på en måde tilrette , hvilke gav en noget overrasket oplevelse for Millicent.
Hun så på den med forundring i blikket. Den var HELT sikkert ikke normal den ring.
" Mmm ikke min bue - kan du ikke tage et ben i stedet , dem har jeg to af ?" Pjattede hun .
" kun lyse kræfter ? Ingen død og lemlæstelse ? Aii!" Klagede hun og overspillede sin skuffelse på teatralsk maner.
Millicent fik en lille rynken over næsen , da hun blev klar over at han have vist hende en stor fortrolighed ved at lade hende prøve.
Hun ville ikke misbruge den , og fik den hurigt afleveret til ham igen , med et " en bemærkelsesværdig ring til en bemærkelsesværdig fyr". Havde sætningen været ment til ham var den måske en smule kliché.
Men ordene kom ud sagte og var mest et udtryk for hun tænkte højt.


Først en oplevelse af skuffelse da hans varme hånd slap sit hold om hende , for hun havde kunne lide den dér. Lide følelsen af han holdte hende fast , at de ikke gled fra hinanden , selv om hænderne var deres eneste anker.
Frustrationen blev gudskelov aflivet hurtigt Og effektivt , da Auriel fingre flettede sig ind i hendes , og hun lidt kælent medvirkede til det. Så var han ikke helt væk.

Kysset var enkelt og effektfyldt.
At være så forbundet med ham , at kysse ham var for hende forbundet med noget sårbart.... Sårbart fordi hun investerede et stykke af sit hjerte ved dette , men det var også enormt berusende og overstrømmende at give sig hen til ham , og mærke hans mund. meget intimt og følelsladet .

Da hans hånd slap Millicents og hun straks fik dem over hans skuldre og videre til hans hår og nakke , var hun en smule i opløsning.
Følelser hun faktisk aldrig havde oplevet før ville dunre igennem hende, sind og krop og hun kunne ikke holde et lavt støn tilbage , som Auriel trak hende helt ind til sig.
Hun elskede følelsen af hans krop så hård og helt op af hendes. Hun smeltede næsten , alene der hans arme lå så faste om hendes liv og fortalte hende uden ord , at han også ville have hende , en mere personlig 'have hende ' end bare som en ven.

Med en ny fundet opløftethed og en tørst der rullede som gentagende bølger ind over hende , en tørst efter mere af Auriel , opgav hun al modstand hun måske burde have tænkt på , da hans læber blev mere faste og mere krævende i måden han kyssede hende på.

Det bløde brune hår , gled gennem Millicents fingre og kildede , da hun trak dem fri.
Først var den bare fingerne der gned let på toppe af Auriels skuldre og et lille stykke ned bag ryggen , men snart ville de være stukket af , mere modige , eller måske mere viljeløse og hun ville stryge dem kælent over hans ryg og op , lange nysgerrige bevægelser , og hendes fingre ville lukke sig i den Bordeaux trøje og krølle stoffet lidt sammen.
Måske fingrene ubevidst lagde et pres på hans ryg , da hun pressede hænderne hen over blusen og dermed hans ryg.
Hun gav sig en smule ved de stjerner han satte i hendes blik , ved at holde hende så tæt, og hun supplerede ved at smyge sig lydigt ind mod ham,
da alt i hende ønskede ham nærmere.
I morgen eksisterede nok ikke .... Men nuet kunne ingen tage fra dem.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   8/10/2014, 15:45

”Det ville jeg gøre med glæde, hvis jeg anede hvad der foregik inde i den gamle nisse” Fnøs han. Han kendte ikke meget til tiden inden Vladimir havde reddet ham, så derfor vidste han ikke så meget om mandens oprindelse - andet end at han var russisk. Det havde dog været mere ned tydeligt igennem årene, at de to lå meget tæt op af hinanden når det galt kræfter, og det var noget der ikke skete hver dag. Vladimir var magtfuld, og ikke kun politisk.
Havde han kunne høre hendes tanker, var det nok lige før han var begyndt at grine. Aldrig havde han hørt at hun på nuværende tidspunkt skulle rende rundt og udgive sig for at være Vladimirs forlovede. Tanken i sig selv var jo absurd, men den var da sikkert nyttig, når hun kom i problemer.

”Et ben i stedet? Jeg tror ikke det brænder så godt” rystede han på hovedet. Også ville hun nok ikke komme så langt med at jage i skoven, hvis hun sad i en kørestol.
Han havde lagt blikket op i loftet, for at få lidt ro i den varme, som hendes hånd spredte ud igennem hans krop, men nu søgte det tilbage til hendes øjne igen. ”Har du aldrig hørt fortællinger fra biblen? Jeg kan lige love dig at guddommelige og lyse kræfter ikke altid er barmhjertige og harmløse. Det er lige så ironisk, som at hvid symbolisere død.” prøvede han at forklare, men hvis hun nogensinde havde hørt fx Noahs ark, så ville hun vide at det guddommelige ikke altid var the good guys. Nu havde han ikke oplevet Noahs ark. Han tvivlede stadig på dens eksistens, men han havde oplevet på egen hånd, hvordan lyse kræfter kunne være altødelæggende.

Følelsen af hendes fingre imellem hans gav en form for ro. Som om noget havde manglet, og nu var tilbage igen. Et pusslespil der var lagt, og at alting nu var præcis som det skulle være. Der var bare en umiskendelig følelse af at mellemrummet imellem hans fingre, var der hvor hendes passede ind.

Hendes sødlige varme ånde var tydelig imod hans ansigt, og indbød til mere af dette. Mere af den beroligende indre effekt det havde, sammen med den modstridende adrenalin, som fik hans puls til at banke alt for hurtigt og hårdt. Kunne hun mærke den? De var så tætte nu, at det ikke ville undre ham, men der virkede så ligegyldigt, at hun skulle kunne gennemskue den lille svaghed, som han havde haft for hende et stykke tid nu. Hun vækkede et lille brølende monster i hans mave nogle gange, og lige nu brølede det monster højere end det før havde gjort.

Han sukkede svagt ind imod hendes læber, for at tilkendegive den nydelse det gav. Ikke på det seksuelle plan, mere det emotionelle.
Den hånd, som før havde lagt sig på hendes kind, blev flyttet ned i sengen ved siden af hendes hoved, så han bedre kunne holde balancen, imens han pressede sig lidt længere ind imod hende med krop og læber, for at få hende mast om på ryggen. Gik hun med til det, ville han læne sig med ind over hende, så han halvt lå over hende med vægten på armen der lå i sengen. Den anden arm havde stadig et fast tag om taljen, og kunne han undgå det, havde han ikke sluppet hendes læber endnu. Alt indeni ham var viklet ind i hende, hendes duft, hendes smag og den bløde fornemmelse ind imod hans læber. Havde han kunne vælge, havde han måske stoppet tiden her, og ladt verden udenfor gå sin gang uden ham. Det var dog ikke en mulighed for nogen, og de vidste begge to at når morgendagen kom, havde de forskellige steder at være og forskellige mennesker at møde.
Det var ikke et aggressivt kys, mere et passioneret et der trak lidt ud. Minutter synes at suse forbi, og endelig efter hvad der måske havde været et par minutter kunne han samle sig sammen og blidt trække sig lidt væk, så hans ansigt var få centimeter over hendes. Håret, som hendes hænder havde været oppe at ruske i, stod næsten lige op kun undtaget af tyngdekraften, som trak få strå ned imellem dem.
Han åbnede sin øjne igen og betragtede hende et halvt sekund. Øjne og læber. Et lille skævt smil brød igennem og hans øjne skinnede en smule i det sparsomme lys.
”Så… En god nok sammenligning?” Lød det hæst fra ham, uden at han rykkede sig en centimeter fra sin position over hende.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   8/10/2014, 22:10

Et lille træk på hendes skuldre indikerede at hun ikke have til hensigt at udfritte ham yderliger, om Vladimir.
Hun var dog ikke i tvivl om begge de herre vidste en del om hinanden og deres veje havde været meget filtret ind i hinanden.
De havde dog også haft deres uoverensstemmelser ad vejen, men hun vidste bare ikke om HVAD. Millicent havde set....og hørt dem sammen til ballet hos Vladimir , og var ikke i tvivl om mange bånd bandt de to mænd til hinanden, regardless hvad de ville indrømme.

Hun små lo sagte og rystede igen de lyse lokker...."jeg kan brænde, tro mig " men havde hun kunne se et billed af sig selv i kørestol, kæmpende sin vej frem gennem grene og stubbe , træet og sten ....i et forsøg på ikke at vælte først og fremmest- men også at være helt lydløs - Oohh ja , DET ville da være et hit uden mage.

Millicent kunne lide at være i Auriels selvskab.
Hun ....slappede af, og havde et flashback af da hun som barn byggede huler af tæpper og puder , og bagefter sad timevis derinde.
Ikke at hun lavede meget andet end at læse, spise eller give en bare en kjole på- men den top hyggelige atmosfærde var så omsluttende , og at ligger her ved siden af ham, omsluttede hende på samme måde....selv med afstand.
Millicents blik var mere rettet mod nogle blomster aftryk tapetet var dekoreret med, sådan lidt oldenglish style...men uden at være for tøset, hvilke nok især de mandelige kunder satte stor pris på.
"Jo, det har jeg da, og det er absolut ikke fordi jeg ser de guddommelige kræfter for gode. Der er så mange eksempler på det, så mange forbud, regler og straffe. Og hvem skal bestemme hvad synlighed er?" Sprang hendes tanker videre , uden at hæfte sig og stoppe op ved et særligt eksempel.På de punkter så det ud til hun var enig med Auriel.

Auriel...
Millicents egen puls slog taktfast, hurtigt og hårdt.
Ind i mellem virkede det til et ekstra slag kom ind, men om det var det der skete eller om hun der fornemmede Auriels hjerte slag, virkede umuligt at sige, da de gled en smule ud i et.
Med armene svøbt omkring Auriel og vægten af hans krop mod hendes, ville hun føje hans ordløse 'instruks' og lade sig glide om på ryggen. Lade og lade...det skete automatisk ved presset fra ham , mod hende.

Hun klyngede sig ind til ham, både bevidst med sine arme der ville spænde omkring ham og lægge pres på hans ryg, men også ved at lade hendes krop leve ud hvad han vækkede i hende, med hans kys.
Det var måske passion og følelser og intet der skulle lede til mere i time handlinger, men at fornemme Auriel passion var noget der vækkede varme pirrende følelser , hos den lille frøken James, og det var nyt.
Som et barn der fik sodavand for første gang , og meget nødigt ville give afkald på den søde liflige smag og de små prikkende bobler på tungen, var hun optaget af hans læber og måde de bevægede sig sammen på.

Hun kunne lide at have tyngden af ham over sig. Det føltes ikke som at blive mast lige i den her situation, men det gav en ...dejlig ...oplevelse, som delte de noget særligt . Ihvertfald var de søde strømninger hans kys og krop fyldte hende med en meget særlig følelse, en der bare dominerede hver en lille fiber og celle i hendes krop.
Hun var næsten helt svimmel , af hans duft...af den svage parafumeret cologne og af læberne hvor en mild krydret smag lå hen over, efter alkohol og smøger....men den ophidsede hende , gav hende så meget mere lyst til ham.
Da Auriel trak sig lidt væk, kom endnu en lille lyd, et suk og en lille klage over at hendes ' sodavands slik ' blev frarøvet hende.

Også Millicent slog øjnene op for at møde virkeligheden lidt igen, for hold da helt op , han havde ført hende til ukendte solbeskinnet enge , hun aldrig før havde betrådt.
Øjnene fokuserede på det mørke hår, en smule pjusket og drenget som helt urimligt bare gjorde ham mere tiltrækkende . Hun førte en hånd op og strøg det tilbage, eller forsøgte...det faldt forover igen, og hans charme var stadig helt intakt og ikke til at rokke ved.

Årh neeeej....endnu et af de spørgsmål hun ikke anede hvordan hun skulle besvare.
For det første kunne hun slet ikke TÆNKE med ham over sig, og han var stadig solidt på plads , hvilke hun var påvirket af.
Og så var der lige det at skulle hun sige ja, sluttede det så ? Var jobbet så klaret ?
Og hvad hvis hun sagde nej? Betød det så det ikke havde været et godt kys, eller var det en skjult invitation til at skulle forsætte og 'øve'?
Den mand synes at nyde at drille hende, og selv om det formentlig ikke var hensigten, kom den der lille mus i klemme, igen frem i hende. For hun ville helst ikke risikerer at stoppe noget før tid.
Hell....så var det sagt! Eller tænkt anyway !

Havde det ikke været for skams skyld ville hun tigge.
Som de lå der var hun helt forgabt i ham, og i al det ukendte hun blev præsenteret for.
Millicent ville Tigge om at fortsætte , så hun kunne udforske alle de nye boblende ting der skete i hende - ting der smeltede sammen med de spirende følelser i hendes hjerte , der var rettet mod Auriel.
Hun vidste de skulle bryde op den følgende dag, så måske var der også en knivspids desperation i hendes øjne, for det var kun nu hun havde mulighed for at se nærmere på alle de søde nye prikkende fornemmelser i kroppen, og den varme der spredte sig i hendes bryst.

Stadig usikker på hvad spørgsmålet dækkede , tog hun chancen og nikkede..
"Meget ....tilfredsstillende" kom det imens hendes bryst hævede og faldt i hurtige små ryk.
Hun havde næsten glemt at trække luft , da hun afventede dommen på hendes svar.
Hvad ville han gøre nu?
Med øjnene ville hun gøre hvad hun ikke kunne med ord...tigge ham om ikke at stoppe....ikke endnu.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   9/10/2014, 15:12

Det havde egentlig været meningen at stoppe nu. Call it a day and go to sleep, men hendes ord og blik fastholdt ham fastlåst I sin position og det virkede umuligt at give det op og rulle op på siden for at sige godnat. Måske han skulle prøve at slippe kontrollen helt, og bare gøre som han havde lyst til, men det virkede også pokkers skræmmende og svært, for en som var van til at have alt under kontrol det meste af tiden.

”Well… Så håber jeg ikke du har noget imod at jeg fortsætter” Sukkede han bare, da det gik op for ham, at det nok ikke ville blive til noget det der med at sove nu. Igen ville han læne sig ned og presse sine læber ind imod hendes. Først forsigtigt, så mere insisterende. Den berusende følelse var tilbage for fuld kraft. Hendes duft overmandede ham ligesom og tvang ham i knæ, på trods af at han fysisk var over hende.
Langsomt begyndte hans krop at slappe mere af. Før havde den været en smule anspændt og hans puls havde kørt for fuld hammer, og selvom den knugende fornemmelse i maven ikke forsvandt, så blev han mere rolig i takt med at chancen for, at hun skubbede ham væk og slog ham, blev mindre. Med afslapningen lod han underbevist låget på hans aura lette en smule, og den ville være mere tydelig i hele lokalet. Dog ikke den paralyserende og skræmmende aura, som brusede af sted, når han følte sig truet eller vred. Denne var en rolig og afslappet én, som afspejlede nogle helt andre følelser.

Forsigtigt kørte han sin tunge hen over hendes læber under hans egne, for at få hende til at åbne en smule op. Den fortsatte en smule drillende, som for at invitere til lidt leg. Hans arme var stadig fastlåst, én om hendes talje, og den anden med vægten på i sengen. Han havde lydløst lovet sig selv at de blev der, selvom det var svært ikke at begynde at lade dem vandre omkring, og gøre det hele mere intimt. Det var det med de grænser, som han for én gangs skyld var bange for at overtræde. Han vidste ude mærket godt at hun ikke havde været sammen med nogen på dén måde, og sikkert heller ikke på den måde de gjorde nu, så han var fast besluttet på ikke at begynde at skræmme hende med at blive mere krævende på den front. En gang imellem ville tiltrækningen dog være svær at skjule, og små suk og støn ville slippe ud imod hendes læber.

Det var umuligt at bedømme hvor lang tid der gik. Hans tidsfornemmelse var revet i stykker og spredt for alle vinde. Det kunne være alt fra 10 minutter til flere timer. Auriel havde givet sig helt hen i den drømmende himmel der hed Millicent, og i den søde og indviklede situation som udspillede sig blev han, lige indtil hans krop begyndte at give efter for træthed, og hvor meget han end strittede imod den døsige fornemmelse der spredte sig i ham, så voksede dens tag. Det havde nok ikke været et hit, at falde i søvn midt i det hele, og falde snorkene ned over hende, så imellem små kys, ville han prøve at mumle lidt ord ud.
”Vi … burde til… at sove.” Han vendte dog tilbage til hendes læber igen, og ville lade hende om at svare. Han var ikke sikker på at han ville kunne trække sig væk, hvis hun svarede nej, selvom døsigheden var ved at tage over, men på den anden side, var det heller ikke fordi han havde lyst til at trække sig væk.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5233
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   10/10/2014, 21:47

Et lille snært af uforståenhed flimrede kort i Millicents øjne, der var tunet ind på Auriel.
Vær det bare hende, eller gav han lidt tvetydige signaler nu?
Hvorfor han ligefrem sukkede over at 'ville ' forsætte med at kysse, fik hende til at føle sig forvirret.Hun ville egenlig have rykket på sig , og liiige finde ud af der rørte sig i Auriel, for hendes egen Infatuation ikke skulle overskygge det hele.
Millicent lå presset en smule ned i madressen af hans kropsvægt , der var tilpas nok over hende, så det spæde forsøg mislykkedes og ikke rigtig ville rykke på noget, da han - trods hans suk - ville gøre hende tavs påny, med hans kys.
Hun var selv lidt mere tilbageholden efter den lille pause, ved første kys, men så skete der noget hun ikke havde kalkuleret med.
Auriels tunge der gled over hendes læbe , på yderes pirrende vis. Det sendte hende til en form for teknisk knock out, da hun fandt ud af det kunne mærkes i den ganske krop.
Millicent gav en halvkvalt lille lyd, et længelselsfyldt lille støn, og en bevægelse med sin krop der spændtes op i mod Auriels, da hun adskildte læberne og ville håbe han gøre mere med sin tunge.

Med hænderne holdte hun Auriel godt ind til sig....eller sig ind til ham, det var ikke rigtig til at sige for hun lod sig opsluge af ham, og af den varme afslappende aura der havde lagt sig , som et blødt forførende tæppe omkring dem. Ind imellem stak en hånd af , for at røre lidt ved ham, stryge over hans brede skulder og kratte blidt med fingrene mod hans hals eller langs de markerede kindben af hans.

Trods hans suk, virkede Auriel til af hygge sig med det, i hvertfald hyggede han sig med at drille hende, for måden han brugte sin tunge, supplerede kysset med den,drillede hende - det både æggede hende og fik hende til at føle sig som en lille fugle unge der hele tiden strakte hals, for at bede om mere.
Auriel var så venlig at made hende, kunne man sige.

Okay okay...hun burde måske have haft bedre stil og været mere kostbar.
Hun VAR ikke typen der bare kyssede løs, men der var sket noget med hende denne aften.
Auriel havde fået sneget sig ind på hende, hans psyke og hans sind var hun faldet en smule for.
Og Så havde hun fået vished om han ikke bare sad og broderedes korssting på munke nonne maner, men faktisk levede sit liv...også med andre kvinder...og med det stukket lige op i sit ansigt, på samme tid som hans scenekys have slået benenen væk under hende- ja så var Millicent fuldkommen nulstillet og frarøvet al tidligere rutine og handlemønster.....nu kørte det på intuition, og den skreg efter manden .

Tiden kunne hun heller ikke slå fast, og det havde ingen betydning for hendes oplevelse af deres lille afhænighedsskabende leg.
Hun nød at være så tæt, følte sig enormt priviligeret over at få liv at opleve dette sammen med ham.Millicent sukkede mod hans forførende læber og hvis han var forsat med drillerierne ville hun føre en lille nysgerrig tungespids frem og prøve at slikke op af hans.
Hun bøjede lidt i sit venstre knæ , og lod benet ligge sig over hans, så foden gled fra hans ankel og op af hans læg, og ned igen.
Så var det Auriel trak sig lidt, og talte om at hvile og sove.
Millicent havde mest lyst til at komme ud af den seng og over til sofa bordet. Her kunne hun så tilbringe den næste times tid med at banke sit grødhoved ned i kanten, for hold da helt ferie hvor hun måtte være født i går da.
Hun kyssede ham igen, denne gang uden der var en glinsende tunge med i legen.
Hendes tanker var i gang ...
Manden ....han kedede sig eller hva'?
Han var ved at falde i søvn! Jeez.
Hun mærkede hvordan det hele trak sig sammen i hende, hun blev vel det man kalder flov.
Flov over at opfører sig som et barn der grådigt slikkede på den første is hun prøvede, og slet ikke længere havde opmærksomhed på sine omgivelser, kun på at tilfredsstille sin egen lyst.
Men det var ikke alt. Hun blev også lidt stødt over han ville sove.
Det var ikke fordi han ville slutte deres leg- det var han i sin fulde ret til, men at det var DEN reaktion han fik når hun fik.....så meget andet... havde hun det lidt ærgeligt med.
Hun måtte have fejltolket hans små støn et sted.

" Mmm" svarede hun til de burde sove.Hvad pokker skulle hun ellers sige ?
* nej....selv om du kender dig bør du kysse mig noget mere! og selv om du får kvalme vil jeg gerne havde du rør mig?* nej - det skulle han nok ikke satse på hun ville sige!

Hun brugte istedet sin albue, til at skubbe sig ud fra ham, og benet fik hun trukket tilbage i en let bevægelse.
Da hun havde fået møvet Auriel af sig, var hun egenlig ved at stige ud af sengen og lede efter en grimasse der kunne passe til situationen, menesker at have kastet et blik ned på ham- skiftede hun mening.
Istedet lagde hun nu begge hænder på hans bryst,skubbede til ham velnok lidt hårdt, hårdt nok så han trillede ned på ryggen som var hensigten.
Hun flyttede på sit ben, og lagde det over hans skød- hvorefter hun rykkede sig op at sidde på Auriel.
Millicent var stadig forvirret, vred og en smule såret.
Men hvis dette var eneste chance hun ville få- så skulle han ikke bare vippe hende af , ikke uden at forklare hvad fanden hun gjorde forkert?
Dette kunne jo være vigtigt til....senere brug.

De lyse hænder flyttede sig derfor hurtigt fra hans bryst og lukkede sig hastigt om Auriels håndled ,i et forsøg på et meget fast greb.
Hun ville bruge kræfter og pressede hans hænder ned mod madressen, så hans arme lå halvt strakt ud til siden. Auriel ville måske kunne fornemme en smule bestemthed og temperament i den handling.
Hendes øjne ville desværre nok give væk, at den kvindelige stolthed havde fået lidt knubs, og der ville være flig af skrøbelighed at spore der, selv om hun i værdigt forsøgte give et mere usårbart indtryk.

Det forhindrede hende dog ikke i at smække et rødt tørklæde lige under næsen på Auriel , da hun langsomt lænede sig fremover og kom hans ansigt nærmere.
"...Var det også hvad du sagde til...Augustus?" Kom udfordringen meget klart og stenhårdt ud, i den enkelte lille sætning.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   19/10/2014, 19:55

Hun havde fanget hans lille suk forkert, men alt kunne heller ikke tolkes som det skulle, når han ikke en gang selv vidste hvad der foregik inde i hans hoved, for derinde var signaler mindst lige så tvetydige. Det havde ikke været ’Do I really need to take the dirty dishes again??’ kind of suk, men mere et lille små-lettet et med et smil i mundvigen. Han var ikke typen der fulgte pligt over egen nydelse, og dette var i stor grad af egen nydelse, og slet ikke pligt. Faktisk var han temmelig sikker på at Vladimir ville forsøge at klynge ham ud over den nærmeste kløft, hvis han vidste at Auriel lige nu delte et mere eller mindre intimt øjeblik med Millicent, aftenen efter at have været sammen med en anden pige, men vampyren kendte ikke historien, og han kunne ikke se hvad der foregik indeni og imellem linjerne. Det kunne ingen. Ingen andre end de to personer, som det lige foregik imellem altså.

Et par øjeblikke lod hun sin tunge glide med i legen og sende små kuldegysninger igennem hans krop. Hun var forsigtig på den der pirrende og lokkende måde, som kun gav ham lyst til at tvinge sig tættere på. Ubevidst kom han til at bryde sin egen regel om at lade hænderne blive hvor de var, og flyttede den ene håndflade op for at lægge den om hendes kind. Den lå der lidt, inden han lod den glide ned over hendes hals og videre ned omkring hendes spinkle skulder, hvor den blev.
Overalt hvor hun var fulgte denne følelse. Et løfte om spænding, eventyr, men også sårbarhed. Luften var fyldt med den nu, som den ville være til et varmt oplyst karneval på toppen af pariserhjulet. Som om man ville kunne se hele verden, hvis bare man lige tog et kik mere. Millicent… Hun havde en form for sensitivitet over sig. Som havde hun været forbundet til en af de der maskiner, som kunne opfange jordskælv flere tusinde kilometer væk.

Også nåede pariserhjulet bunden igen. Hun skubbede sig fri, og selvom han fulgte med de første centimeter, måtte han opgive og slippe hende derefter. Han var efterladt tilbage forvirret og lidt uforstående overfor hvad hun lavede. Det så ud som om hun skulle til at stige ud af sengen, og han skulle til at gribe ud efter hende, og bede hende komme tilbage igen, men nåede det ikke, inden han havde fået et middelhårdt skub i brystkassen, og var dumpet bagover, helt uforberedt på stødet. Åh nej, nu kom det, alle de slag han havde sparet op, ville komme regnende liiiige om lidt. Det skete dog ikke. I stedet fandt han hende over sig, og strittede ikke imod, da hun tog kontrollen, og lagde begge hænder om hans håndled. Der var en bestemthed over handlingen, som han ikke ville sige imod, heller ikke selvom han fysisk ikke ville have haft svært ved at vippe hende af.

Hans blik låste sig fast ind i hendes, og naiv som han kunne være og dum på det kvindelig køn, så forstod han udmærket denne gang hvad det var der skinnede igennem. Okay, han havde måske heller ikke udtrykt sig grundigt nok, og han havde undervurderet den kvindelige hjernes evne til at vride og tolke som den lystede.
Ja, trætheden kunne ikke helt benægtes. Han havde været oppe den halv nat den forrige aften, og de fleste af de timer han havde brugt i sengen, havde ikke været på at sove.
Han havde lyst til at læne sig frem, så langt det lod sig gøre med hendes vægt på hans arme, og kysse hende igen. Fortælle at der intet var hun gjorde forkert. Fortælle at han normalt skulle anstrenge sig for bare at slappe nogenlunde af omkring andre, og at hun skulle se det som en god ting, at han følte sig tryg nok til at lade sine parader og anspændthed slippe, fortælle om alle de ting hun satte i gang, og fortælle at hun var den mest fantastiske person han kendte, og at det ville gøre ondt at slippe hende med blikket og med hænderne bare i et sekund. Måske han skulle have sagt det, på trods af den åbenlyse flovhed han ville føle bagefter, men de ord der kom ud af munden på hende, stoppede ham i det. Stoppede hans tankegang, og de ord, der ikke var nået ud.

Uforståenheden og forvirringen ville nok skinne ud af hans blik. Selvfølgelig var han klar over at hun udfordrede ham nu. Legede en af deres lege, og satte ham lidt på plads, men en umiskendelig følelse af at noget mere stak under, gjorde hans tanker slørede og lidt uden sammenhæng.
Ikke en muskel havde han bevæget endnu. Ikke før han rynkede brynene og svarede mindre drillende og mere seriøst. ”Er dét hvad du tror det her handler om?” Hvilken person var det lige hun regnede med at han var? Det gjorde næsten ondt. Nej, det gjorde ondt, nu han mærkede efter. Hun havde ikke tillid til at han ikke ville stikke af, det øjeblik han fik chancen, hun havde ikke tillid til at han havde lyst til at bruge hele aftenen med hende, og ikke en eller anden gimpe fra en konkurrence, og nu troede hun at det han prøvede på var at lave samme ’nummer’, som det han havde lavet med Augustus den forrige aften. Godt nok havde hun ikke sagt det direkte, men det var lige det hun havde lagt imellem linjerne. Hvordan skulle han tolke det? Var det så det HUN ville? Uforpligtende intimitet. Det var da vidst skæbnens ironi at dette skulle tilbage i hovedet på ham, når han endelig fandt noget han havde en chance for at forpligte sig til.

Auriel ville kæmpe sig op på albuerne, med styrke hvis han blev nød til det, for at genvinde bare lidt af den fysiske overlegenhed, men han var ikke sikker på hvor vellykket det var. Han ville kunne læne sig længere ind imod hende nu, som han sad en smule mere på, og med sin krop tvinge hende lidt op også. Udover det ville hun egentlig kunne blive siddende som hun var, hvilket på trods af den lidt pressede situation virkede irriterende tiltalende.
De gyldne øjne var stadig boret ind i hendes, da han tilføjede i samme tone: ”Mig der vil i bukserne på dig?”
Hvis det var dét hun troede det her handlede om, så skulle han skam nok benægte at det forholdt sig sådan, uden helt at vide præcis hvad det hele gik ud på. Han havde ingen plan, ingen rutevejledning, og selvom han heller ikke ville benægte at det var utroligt svært ikke at forsøge sig med det mere seksuelle spor, så var det intet han ville nærme sig på bekostning af hendes grænser og følelser.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: [Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)   

Tilbage til toppen Go down
 
[Afsluttet] A wrinkle in time - (Auriel, Augustus + Millicent)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 4 af 5Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4, 5  Next
 Similar topics
-
» ... er tegn på regn ... - Millicent
» Indbydene aften - Millicent
» Hjerternes Fest ~ Millicent
» Here I Am ~ Millicent
» Utopia - Millicent (!)

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: