[Uafsluttet]Du er kun en opgave... eller hvad? (Nille, bloodknight og Dust)

Tid: aften
Sted: uden for blackwood
Omgivelser: stille
Vejr: Køligt og med faretruende skyer
Rækkefølge: Bloodknight Nille Dust

Det var aften og Bloodknight stod ikke så langt fra udkanten af blackwood en skov der var kendt for at være sortelvernes yndlings område. Han havde fået til opgave at fange en speciel sortelver ved navn Nille, der skulle have en evne kendt for at få væsner til at skamme sig når hun brugte den evne på dem og i følge missions udgiveren burde hun meget gerne være et eller andet sted i lige præcis denne skov. Denne opgave havde han fået af Dust som Bloodknight havde kendt et stykke tid men som af en elller anden grund ikke havde mulighed for selv at klare denne opgave selv da han havde travlt med nogle andre ting. Bloodknight var lige nu i menneskeform hvilket ikke vækkede så meget opmærksomhed sådan lige umiddelbart når man kiggede på ham men hvis man kunne mærke hans aura ville man straks vide at der var noget specielt ved dette væsen da Bloodknight var en anmon som er en blanding mellem 2 væsner i dette tilfælde var Bloodknight bestående halvt om halvt af halvt varulv og halvt bloddæmon. Han var lige nu iført et par sorte baggy bukser samt en sort hætte trøje med hætten trukket over hovedet så man ikke kunne se hans ansigt og med et roligt blik i hans dybt røde mærke røde øjen begyndte han at gå ind i blackwood skoven i hans søgen efter denne specielle sortelver. I Bloodknights øjne burde det ikke lige just være en særligt svær opgave han var trossalt halvt varulv og havde en masse træning i at fange sit bytte både levende og død så at fange noget større som foreksempel Nille burde ikke lige just være en særdeles hård opgave.

P: http://25.media.tumblr.com/tumblr_maza8hcgjM1r2vo64o1_500.jpg Et sværd i en skede på ryggen, og en brun hætte er slået op. Håret er som i billedet.

"Nej, du er ej!" Råbte en af drenge elverne. Nille sukkede, og tog sig til hovedet... Åh du godeste hvor var han dog dum! Hun masserede sine tindinger.
"Jo, jeg er Skammerens datter! Din klaphat!" Hun var liiige ved at råbe. Med det samme valgte hun at vende ryggen til ham, og gå. Hvis drengen ikke troede hende så måtte han da selvom det. Hætten skjulte hendes ansigt, og øjne... Men hvis man følte dejavu når man så den hætte var det fordi man havde set hende. Set hende gå rundt... Studere... Faktisk, så var hun på en måde populær. Hun brugte dog ikke sin evne så meget.. Mest fordi hun ikke forstod verdenen udenfor skovene. Hun kunne tro at en hest er en hund, eller en drage en pegasus. Ja, hun var... Skør. Ville mange kalde hende. Hun sukkede.
Hun var kriger, skammer, og sortelver. Det blev hun ved med at tænke på. Bare for at minde sig selv om hvad i alverden hun var.
Hendes tankegang stoppede op da hun gik ind i en mand...
"Undskyld!"

Dust opholdte sig stadig i en by et stykke fra Blackwood skoven, siddende på en skummel kro hvor han havde givet Bloodknight opgaven. Dust havde sine 2 sværd stående ved siden af sig, og var iført hans sædvanlige sorte tøj og han sad i en dæmpet samtale med Samehada, haj sværdet der var en af de kæmpe sværd han gik med og som lige nu stod ved hans side. Foran Dust stod en enkelt drink, som han tog og sippede af en gang imellem, og lige nu var der ikke meget andet for ham at gøre, end at vente på at høre fra Bloodknight igen. Dust havde givet Bloodknight denne opgave af 2 grunde, den ene var fordi Dust skulle have fat i denne såkaldte skammerens datter, da han havde en del at snakke med hende om eftersom han i hans besøg i fortiden havde mødt en med samme navn, og præcis samme evne. Den anden grund var, at Dust ville se om Dust var istand til at udføre den slags opgaver, som Dust havde givet ham. I tilfælde at at Dust skulle få opgaver hvor han skulle have en partner med, var han nød til at vide om han kunne regne med Bloodknight og hans evner. Hvis han skulle have en partner med på mission, af nogen slags, var Dust nød til at vide om personen han tog med var kvalificeret, og at Dust kunne regne med personen, for Dust tolererede ikke fejl, og det vidste hans kunder ude mærket godt at han ikke gjorde.

bloodknight kigge på denne kvinde som var gådet ind i ham og han kunne kende den sans han fik som dust hade fortalt at bloodknight kunne kende hende på og holde hende fordi hun var ved og velde og sage "nu ikke snuple over dine føder vi kan jo ikke have du kommer tilskade fordi du går ind i en og samtidig med kunne bloodknight fornemme hendes krafter igenemen hendes blod fordi han var komme til og lave en lille flænge i hendes hånd og på den måde kunne mærke hendes kræfter viare hendes blod

bloodknight begynde og prøve og få starte en samtale med hende så han gik med hende for de kunne snakke sammen

bloodknight "sporte lidt ind til hende hvad hun lave alene på vej ud af skoven"

Hun så forskrækket op på manden hun var gået ind i, og mærkede at en rift var kommet i hendes hånd. Hun pressede hånden sammen, og så studerende på ham. Sikke et held at han havde hjulpet hende op ellers ville hun ende i en mudderpøl...
"T-tak." Hun sank en klump.
Roligt begyndte de at snakke sammen, og hun fulgte villigt med ham... Af en eller anden grund.
"Ikke meget." Svarede hun kort... Hvorfor skulle hun dog svare på hans spørgsmål omkring det?

Mens han sad der på den skumle kro, snakkede med Samehada, og ventede på at Bloodknight kom tilbage, blev Dust dog forstyrret af en bartenderinde der kom og tilbød ham en ny drink, da Dust havde tømt den han allerede var i gang med. Dust tog imod den og hun stilte glasset foran ham, med et sødt smil til ham mens hun tog det tomme. Samehada havde åbenbart en kommentar til dette, og det fik Dust til at smile roligt til sit sværd "Det er ikke mit job at kende til andres interesse i mig, jeg skal bare kende til deres adfærds mønstre, og deres evner!" sagde han roligt til Samehada, og var ligeglad med at folk kiggede undrende på ham, fordi han snakkede med sit sværd, og forstod dets underlige lyde som var sværdets kommunikations metode.

bloodknight som gik og læste hendes tanker som hun tænkte dem svare hurtigt på hendes spørgsmål "der er da ikke alt for sikkert uden for denne skov for dig du linder jo en ganske admendelig elver uden bue eller et svær så du er jo forsvares løs ,od og blive overfalde af ander væsner" bloodknight tog en smøg frem og samtidig med dyppe sin ende finger i den andtændelig væske som han hade i en lille beholder nede i sin lomme og tændte fingeren og derefter hans smøg og sporte derefter "hvor går din tur hen for vil gå med og beskytte dig for de fare der nu kunne true dig"

bloodknight hørte stille de hade fået selvskab af nogle af de bjørne som bloodknigt hade stifte bekendte skab med men på go afstand at han viste at nille ikke ville lægge mærke til dem eller sanse dem i nærheden

bloodknight kigge på nille "hvad er dit navn endelig??"

//Svarer efter min operation, i promise!

//lyder godt nille