New world


 
IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Beware the shewolf! (Abaddon) 18+

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Beware the shewolf! (Abaddon) 18+   10/1/2015, 14:16

Sted: En special lukrative undergrunds fetish stripklub.
Tid: natten er ung og frisk!
Vejret: Ikke relevant når man er nede under jorden.
Omgivelser: Lukrativt stripklub med meget gothic og cyperpunk stil over sig.
Medusas udseende. Link
Musik i klubben: Link

I Las Vegas' gader var der mange edderkopsspindskvarterer, endnu flere krumme hjørner, lumske kroge og mest af alt blindgyder midt i hjertet af Las Vegas' mørke hjerte. Der var ingen tvivl om, at hvis man ikke vidste, hvor man præcist skulle hen, så ville de forræderiske mørktlagte gader og kroge sikkert underholde dig, eller rettere sagt underholde sig selv - Man kan næsten høre den skjulte latter i væggene, mens forvildelsen i gaderne vil bringe en næsten psykotisk frygt i ens legeme. - Endnu højere ville den usynlige latter blive, mens ens sireneblikkende sanser advare om de rovdyriske skridt i mørket. - Først vil de få en tilfredsstillelse, når offerets blod damper varmt fra de kolde, våde og beskidte mure.
En ting var sikkert, man gik ikke med vilje i de mørke dele af Las Vegas andet hvis man var selv et værdigt rovdyr.

Luften var klistrende tyk og klam af den høje fugtighed pga de klaustrofobiske smalle gyder, hvor tårnhøje bygninger prøvede at nå hinanden uden at aldrig mødes, og hvor vinden sjældent kunne klemme sig imellem gaderne - Hvis vinden havde en mulighed, så ville den helt sikkert stadigvæk undgå de gader.
Lyset var endnu mere sparsomt, da kun meget få gadelamper var på disse gyder og oftest var det kun månen eller de neonblikkende og velkendte Las Vegas skilte, som kunne guide en andet hvis man var et væsen af natten og mørket.
Murstenen skreg om reparation og nogle gange kunne man få lyst til at stå og gribe nogle af de mursten, som synes kun at have få milimeter, før de ville møde tyngdekraften. Brostenene var oftest lige så ringe og var dekoreret med glas, sylespidse narkosprøjter, mange forskellige røde og brune nuancer fra diverse blodige hændelser,  klamme regnbuesnuancerede farver som kun kunne været et eller andet abstrakt maveindhold, og guderne måtte vide hvad der har været på disse foretov. Man ville sikkert kunne blive fuld af at slikke brostenen for alle de spildte gyldne dråber og alkoholiske mavevæsker.

Hvis man kan klare alle disse sanselige "forhindringer", så ville man, hvis man var heldig, ende lige foran en mytisk men dog indbydende dør. "Indbydende?" ville de fleste nok spørge sig selv om, det var jo bare en sortskinnende oxideret ståldør, som med et lille tremmevindue afslørede noget rødt lyst indenfor, men ellers ikke meget andet.
Jo fordi man ved, at i det samme øjeblik man går derind, så ville ens liv sikkert forandre sig. Dette var ikke et sted for hverken sarte eller aseksuelle sjæle, og her har man kun valget om man vil være byttedyr eller rovdyr, ingen mellemting.
Et lille mørkt egetræsfarvet skilt over døren sagde med blodrøde bogstaver "Zoocalypse", hvilket gav en rig mulighed for at filosofere over dette begreb.
Med hånden velplaceret på håndtaget vil døren åbne sig knirkende og en svag resonans af hård techno musik syntes at lokke en videre igennem det helt mørklagte rum og ned af en rødelig gang. Ingen andre farvenuancer end rød og sort kunne manifestere sig i de stærke rødelige lamper, og derved virkede alt surrealistisk. Efter et gangsnoringer, hvor musikken kun blev højere for hvert skridt, så endte man foran to vagter foran en dør, hvor en blå lampe highligtede døren i endnu mere surrealisme.
Den ene vagt var meget stor, faktisk kunne han i teorien havde været Abaddons tvilling, hvis det ikke var, fordi huden var småkrakeleret hist og her og lugten af noget halvråddent kun afslørede at det var en zomture. Zomture var velkendt for at være helvedes gode dørmænd, da ingen psykisk magi kunne påvirke dem og deres smertetærskel var oftest ikke eksisterede, og den døde tilstand gjorde bare at med tiden blev kroppen mere hærdet, mere hård, ligesom kul bliver til diamant. Den anden førvagt var dog meget i kontrast til den anden, men et eller andet var mere skræmmende over det ungpige udseende blondine mutant. Øjnene var kulsorte, det var i sig selv ikke et ukendt fænomen, hvis det ikke var, fordi blikket virkeligt bogstaveligt sugede ens energi ud. Så derfor holdte pigen generelt blikket væk, men der var ingen tvivl om, at hun havde en altfortærende evne, som man ikke skulle undervurdere. Den anoreksiramte arm pegede op imod den tavle som hang på væggen med reglerne.
Zoocalypes' regler.
Overtrædelse af disse regler fører til ubeskrivelig straf
- Man må intet gøre imod "underholderne", undtagen hvis penge og deres tilladelse er givet.
- Sex, vold i mindre grad imod andre kunder og indtag af stoffer er tilladt
-Særmedlemmer må godt dræbe, torturer og vold i høj grad

Hvis man spurgte om at blive særmedlem, så ville pigen sige monotont "nej... Ingen spurgte om man blev det, man bliver det bare, hvis guroen ønskede det"
Hvem guroen så end var andet end en eller anden mytisk ejer af dette sted.

Med en meget god håndfuld penge ville man få lov til at komme ind, hvor man uden tvivl havde trådt ind i en anden verden. Selv med alle disse dansende kroppe var luften frisk og dog euforiserende - alle de kønslige feromoner dansede og pirrede over en sanser. - dernæst en svag men en spændende og lokkende duft af blod - og så et hint af de euforiserende stoffer som bogstaveligt gjorde luften lettere påvirkerende
En DJ stod højt oppe i midten som en bugtalermester og styrede alle disse kroppe med sin musik, som de var hans hær af bugtaledukker. I det nordlige hjørne stod en bar med lukrative og måske lettere ulovlige og farlige alkoholder, flasker med diverse giftige dyr, flasker lavet med eksotiske og neuronpåvirkende planter, som helt sikkert ville give det største trip i verdenen. I det østlige del var der åbenbart et åben orgiehjørne af et stort blødt område og masser af sexlegetøj, hvor flere uden hæmninger havde fysiske interaktioner, om det så var form af sex, indtagelse af blod eller andre mindre politisk korrekte ting.
I det vestlige del var der masser af lukrative stole, sofaer og andet, så man uden tvivl kunne sove som en baby i, hvis man havde lyst.
Alt i rummet var lyst op af rødelige lamper, så man reelt set ikke kunne se forskel fra blod og lys, men samtidig var der disse brud af blålige og gule farver hist og her, der bare gav denne surrealistiske brud på virkelighedens normale realitet. Lamperne spejlede sig i alt det lak og læder, stål og metal, glimmer og andet, som folk end bar som uden tvivl ville dræbe enhver borgerlig ved synet af det.
Hist og her i bure og specielle platforme dansede særlige underholdere, som var diverse skønne, freakede og/eller unikke kvinder, såvel mænd men såvel de person, hvis køn ikke kunne genkendes.

I den vestlige del i dens mørkeste domæne hvor kun et svagt og lavthængende blåt lys lyste op, der var en kvindelig meget skjult af mørket i sin lænestol. En generalhat, noget af forpartiet og benen var sådan set det eneste synlige i den skarpe mørke med det blå lys, dog det som nok tiltrak opmærksomheden var glimtet af grønne øjne, som stod i god kontrast til de røde og blå farver.  Blikket var søgende og synes at lande på enhver person, næsten som om vedkommende ledte efter noget... Hvad det end kunne være, måtte guderne vide.
De sæt ben og rødelige øjne var det eneste, som bevidnede om de to vampyrer, som stod bag kvindens lænestol.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Beware the shewolf! (Abaddon) 18+   13/1/2015, 16:18


Den stod der. Den stod fast og brudsikker. Man ville have større chance for at nedrive himlens porte med en gammel banan, end man havde ved komme forbi denne ståldør med en kampvogn.
Rafael kigget på den ældre, men skræmmende dør, han nærstuderet den ihærdigt, ikke fordi at døren i sig selv var spændende, eller formidabel, men fordi rygterne om dette sted, - nærmest myterne - kørte igennem hans tanker, tusindevis af Las Vegas stemmer, som alle havde deres unikke legende om stedet, og talte så ærefrygtigt som guroen, at man skulle tro han var guds storebror.
Men Rafael gik ikke op i almene rygter, fordi han havde nemlig en krop som oldtidens græske titaner, så ingen fantasi, eller opdigtet myter om en fetich klub, ville han havde grund til at frygte.
Rafael lagde sin venstre håndflade mod det kolde stål af døren, og kigget ind af de isolerende trammer, som var foran det lille vindue i døren, hvor man kunne se en svag nuance af et rødt skær, som var konstant i bagggrunden af hvad man kunne se i vinduet.
En lille irettesættelse af hans sorte læderjakke, bliv gjort af hans frie hånd, inden han så fjernet sin venstre hånd fra døren. Han havde en sort silkeskjorte på, indeunder jakken, skjorten var af det fineste og mest elegante silke, hvorimod læderjakken var pragmatisk og hårdfør. Hans bukser var militær farvede, men ikke i de traditionelle grøn, brun, og sort nuancer, men derimod hvid, grå, og sort. På hans fødder var der store solide britiske militær støvler, med jernhæle, og lidt metal på spidsen af tærene. Selvom hans støvler så brutale ud, og var grumme af natur, havde han en mere fredsommeligt symbol hængende om sin hals, nemlig et gammel keltisk udsende kors, med en masse ukendelige indgraveringer, og symboler.
Døren så måske stærk og kraftig ud, men da han rørte blidt og mildt på dørhåndtaget, gik døren villigt og ivrigt op, til en grad der næsten var overraskende for ham.
Hans første skridt ind i korridoren var tung, og viljefast, fordi Rafael var trods alt en selvsikker dæmon, som havde skubbet svagere væsner og mennesker rundt, så længe han kunne huske, så han havde ingen grund til være bange for en menstruel rød gang.

Rafael gik ned af gangen, og for at være ærlig, var han glad for at han ikke havde rødt i sin tøjstil, fordi så ville han farevild. Selv bare nu limet det røde lys sig til alle overflader, inklusiv hans påklædning, selvom hans tøj på ingen måde havde røde tråde i sig, lignet han en person iklædt rødt lak, pågrund af alt det opsugende røde lys… er i trætte af ordet rød, fordi det står så mange gange i en sætning? Rød rød rød rød rød rød rød rød – nu ved i hvordan Rafael havde det, da han gik igennem gangen, hvor han næsten følte sig provokeret af det røde lys, selvom de ikke var en interlektuel bevidsthed, følte han at alt det røde lys var så kvalmende, og så dominant i rummet, at det næsten var en levende ting, og det eneste formål med dets eksistens var at irretere ham, fordi det var svært at undgå at falde over sine egne ben, når ens tidligere sorte støvler, nu var røde, og derfor umuligt at afskille fra gulvet, i sit syn.
Han kom endelig efter at have gået en rød mill, til at stå ved et hjørne man kunne dreje ned af, men fordi væggene var så kraftigt farvet, var det svært at skelne mellem afstande, samt at se kanter af samme farve, hvilket gjorde at det nærmest var en optisk ilution, fordi man ikke så drejningen i gangen, før at man nærmest slog hoved ind i væggen.
For enden af den nye gang, som kom til syne af at vandre ned af drejningen, stod der repræsentativt både en dørkvinede, og dørmand, hvor den ene var dummere end den anden. Han følte at den store gigant af rådent kød, var fornærmende mod hans næse, mens at den grimme dørkvinde, var en fornærmelse for hans øjne, og han troet lige et kort sekund at hans øre var fri for at tortureret af naturens mest ekstraordinære fuckups, men da han spurgte til hvordan man bliv special medlem af klubben, og deres entydige svar kom, kunne han føle hvorfor guroen havde valgt disse som dørvagter, nok fordi at deres irriterende stemmer, ville skræmme de mindst lystige kunder væk, fordi man skulle have en meget stærk stiv pik, for at ikke miste alt seksuel lyst, af at høre disse skrattende stemmer, som disse to var ejer af. Han var overrasket at han nu også have fået sin hørelse pinet af dem.
Men Rafael valgte at holde sine holdninger til sig selv… Hah… Han kigget kort på reglerne, og sagde med et flabet smil, men med et autoritært tonefald ”Hm, ingen regler mod grimme, eller stinkende dørvagter, desværre.” Han tog nogen penge frem fra sin lomme, men han gav dem ikke direkte i hånden på dørvagterne, han gav slip på de gyldne mønter, og papir pengesedler, og lod tyngdekraften diktere deres vej ned på gulvet. Da det sidste bump havde haft sin storhedstid, lod Rafael sin højre støvle ramme en af sedlerne, mens han trådte et skridt ind af døren, ind til klubben.
Han kunne føle sin puls stige af kvinde vagtens blik, og han måtte indrømme at selv ham, kunne mærke sin krop blive svækket, og stige sin puls i en indre kamp mod den svækkelse hun gav, men Rafael var en gammel og stærk dæmon, så det var ikke første gang han havde følt psykiske evner, og plus hans egen evne var at modstå psykiske og magiske evner, så det virkede nok ikke så effektivt på ham, som på de fleste, og det plus hans gamle alder, og erfaring med andre folks psygiske evner, gjorde det nemmere at ikke vise sin ubehag, eller svækkelse i sit ansigts udtryk, men derimod blot lade som om hun ingen påvirkning havde, men selvfølgelig havde hendes evne en indflydelse, hvilket kunne ses i hans fingrespidser som bliv slappe, og bliv svære for ham at bevæge uden besvær, så han ville ikke kunne stå her i en halv time, men de ti sekunder det tog for ham at gå igennem døren, kunne hans evne til at være immun overfor psygiske evner, godt holde det ud.
Rafael kunne føle at hans provokation normalt ville have været nok, til at den omvarende horror zombie film, ville fysiske holde Rafael fra at gå ind af døren, men siden en uhøflighed mod vagterne, ikke stod på regl listen, så valgte vagterne at ikke direkte stoppe ham for at træde indenfor, men der var jo intet der forhindret dem i at brokke sig til et special medlem, eller guroen selv, for at få en hævn uden at skabe en konflikt der kunne skabe dårligt omdømme om klubben, hvis de tæsket en gæst, uden at vedkommende brød nogen af reglerne, eller angreb dem først.
Rafael kom indenfor af fetich klubben, og med det samme bliv man nærmest slået i jorden af de euforiserende duftsorter, som domineret luften. Man kunne ikke dufte det selvfølgelig, fordi det var ikke som at dufte til en blomst, men på et underbevidst nivo var man klart berørt af det euforiserende miljø. Det var faktisk et sådan ophidsende lokale, at man næsten ikke opdaget den svage aroma af blod, som hang i luften på centrale steder i rummet.
Han kastet et blik mod baren i nord delen af klubben, men han var mere kommet her for at tjekke stedet ud, og søge politiske sammenarbjedespartnere, for at lave en fælles fordelagtig aftale, for at øge sin egen magt, eller komme til en relevant magt position, nu hvor han ikke længere var i the underworld, og derfor ikke kunne bruge sin titel som dæmon leder, til at udvide sin indflydelse, og derfor bliver nød til at finde en ny magtbase, og nye kontakter. – Så baren i nord, gik han ikke i retning af, fordi at være fuld, og påvirket af andre ukendte stoffer, som sikkert også kunne blive købt der, var ikke i hans bedste interesse. Og det virkede måske underligt at tage til en fetich klub uden at søge sex, eller drikke alkohol, men derimod for at søge kontakter, men han havde hørt at folk med indflydelse besøgte stedet ofte, fordi der var en form for præstige i at være her, så det virkede som et åbenlyst valg.
Da han havde valgt at ignorere baren i nord, kigget han mod øst delen af fetich klubben, men af åbenlyse grunde, sagde han nej til et orgie – selvom det var fristende –
Til sidst kigget han mod vest, hvor der var møbler at sidde i, med blandt andet lænestole, men den store kæmpe af en dæmon, som havde mere muskelmasse end en elefant havde massefylde, valgte han at ignoere stedet, fordi at der ikke sad nok folk, til at chancen for at der var nogen værd at snakke med, var for lav, så han rettet igen blikket mod baren i nord, fordi der sad flere folk, så chancen for en af dem var værd at snakke med, var større, plus de var mere fulde, end dem som halvsov i lænestole, så det ville være mere taktisk at gå til folkene i baren af de tre muligheder, så det gjorde han.
Han satte sine store støvler i gang med at gå mod baren
Tilbage til toppen Go down
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Re: Beware the shewolf! (Abaddon) 18+   13/1/2015, 20:20

Ved et hurtigt øjenkast kunne øjnene virke meget falske, faktisk mekaniske med den hinde, som var over de olivengrønne øjnene. Det ville i såfald ikke være en fejlagtig antagelse, da øjnene var mekaniske, men der gik grænsen også kun lige akkurat.
Af en racelig herkomst, som var mere end velkendt for at kunne have en fortrinlig samling af psykoser og andre lignende sager, var Medusa i særdeleshed ikke en undtagelse.. tværtimod... Men dog alligevel...
En clomans levede sjældent mere end 5 år, før sindssygen af den manglende fundamentale bund for identitet havde fortæret dem. Det endelig sidste haps af deres liv kunne dog komme i mange former. Selvfølgelig selvmord var nok den hyppiste, men om det så var selvmord i form af meget uagtpågivenhed, som næsten kun kunne blive drevet af underbevidsthedens store floder kaldet "dødsdriften", eller almindelig selvmord kedsommeligt selvmord, så gjorde det i sidste ende ingen forskel, ikke?
Jo Medusa var skam absolut ingen undtagelse, hvilket blev yderst afspejlet i de ellers angiveligt så falske øjne, som sprang grænserne for, hvor meget følelser de kunne indeholde.

Tidligere idag havde den røde farve selv irritereret den ellers meget højrøde klædte kvinde, men hvis dækkende røde slør ikke skyggede for de ildbrændende røde øjne, som forsøgte at fortære lige så meget mutantpigen, som pigen fortærede andre. Heldigvis stod de 2 vagter der stadigvæk efter mødet, nemlig pga. Medusas racelig karakter af det, som man nok ville kunne kalde for sindssyge, mildest talt.
Abaddon havde faktisk en kun god grund til at kalde den røde farve for menstrationsrødt, fordi Medusas nok dobbeltsidede karaktertræk, som både var god og dårlig, var, at hun var mere humørsvingende end en kvinde på kronisk pms, speed og hvad andet, der end kunne få en kvinde til at kunne nå et lignende niveau.

Mens luksuslæderet følte dejligt glat imod de slanke feminine hænder med negle af sølv, hvis hemmelige indgraveringer ville kunne påføre en lettere skade på samtlige ellers "urørlige" racer, sad Medusa der med et sind, som lige nu var uroligt, måske rastløst... Nej hungrende!
De to vampyrer gemt bag mørket ved hendes sider var mere end klar over det, hvert af hendes hjerteslag var tydeligere for dem end den opmærksomhedskrævende musik omkring dem.
Medusa kom sjældent her...  Allermest var det for at gøre guru'en glad. Oh ja! den så magtfulde guru... Medusa fnyste, mens øjnene igen kørte som en scanner over de mange folk. Han siges at være et barn af Yahil'dra, den store overlevelse gud, hvis filosofi baserede på, at man skulle udleve sine følelser til fylde.
I Medusas øjne var han en skændsel, og faktisk havde hun taget sig i at stå foran sine elskede klanfolk og skulle til at slynge ordre ud for at brænde dette sted ned og det, som var værre.
Selvfølgelig fulgte manden angiveligt sine følelser, især magtbegærlighed og pengegriskhed, når han stod foran sine "troende" folk, rettere sagt hjernevasket får, som kastede gule og grønne skove efter ham.
Hvis Medusa havde troet på, at Yahil'dra havde eksisteret, så ville hun have dræbt ham for blasfemi!
Men heldigvis havde den mands held vist sig at være på den rette side, og han havde endnu ikke givet Medusa alt for stor en grund til at skulle gøre ham et hoved mindre, og nej det er ikke det store hoved.

Tiden trillede langsomt afsted, så selv sneglene måtte sætte farten ned. Hovedet faldt dovent ned til en hånd, som støttede ansigtet, mens hun kiggede dovent over de folk, som ellers hyggede sig. Da en noget yndig kvinde, en underholder, med kridhvidt hår og hud, som kun stod i meget smukt kontrast til den sorte lakkjole, hvis man altså kunne kalde det en kjole for alt de stof, som de åbenbart havde sparet på under produktionen, nærmede sig med en sky af hendes egne feromoner, så fik hun sig et mindre chok, da en høj slank ung mandelig vampyr trådte ud af mørket og stoppede hende.
De ellers fyldige læber blev til en streg i ansigtet, før hendes legeme begyndte at gå skuffet væk fra skikkelsen i lænestolen.
Med faldende øjnelåg, som kun blev tungere i takt med skuffelsen og kedsomheden blev større, følte Medusa luften blevet hevet ned i hendes lunger, før den fløj ud i den velkendte suk. Med et sidste øjenkast over folkemængden skulle hun til at forlade den varme stol, før øjnene sprang op, som køer der kom ud på græs.
Øjne, som før havde været i den mere mytiske olivenfarve, udfoldede sig i en krystalklar isblå farve, hvilket fik smilene hos de to vampyrer til at danse, da selvom de ikke kunne se hendesøjne, så afslørede pulsen alt! Begge hænder var grebet fat i armlænenes ende, mens hovedet var stukket en smule frem i det blå lys fra skjul af mørket. Langsomt gled hun tilbage i stolen, hvis mekaniske hale i mørket begyndte at glide legende fra side til side.
En god jæger vidste, at den ellers uudholdende ventetid kunne næsten altid betale sig. Hvor forklaringen nu kommer om, hvorfor Medusa psykisk set ikke var som enhver anden cloman. Alene hendes alder bevidnede det. Dødsraten for cloman steg voldsomt eksponentielt med alderen, fordi som Medusa selv ville formulere det Så er de for svage til at udføre og betale prisen for, hvad de virkeligt vil have.
Denne formulering var grunden til, at selvom hendes følelser var som havet, hvor der foregik en krig imellem mindst 1000 stærke havgudinder, så lod hun sig ikke falde i de illusionerende følelsers magt, hun vidste, hvad hun ville have... og den! var lige nu ca 30 meter fra hende, badet i røde farver, indrammet i rødt jakkesæt og highlightet i den herlige glød af arrogance.

Abaddon ønskede en højtstående person? Hvem ville have troet, at denne nat ville føre til mindst to personer? Og ikke mindst at de begge ville gerne have hans opmærksomhed?
Kun meget få øjeblikke gik der, før en meget velklædt dæmonisk ung herre med et græskstatue ansigt trådte frem foran Abaddon.
"Herre Rafael Lawless, Guru ønsker deres tilstedeværelse, jeg kan love dem for, at det er en tidsinvestering, som ikke vil gå tabt"
Sagde sjæledæmonen venligt, mens han roligt og afslappet så afventende på ham, og i såfald hvis Rafael var overrasket over, at nogen kendte hans rigtige navn her,  eller hvis han ikke var, så ville dæmonen ikke reagere på det ude over at sige, imens den mytiske musik med mørke toner prøvede at stjæle "lydscenen".
"Du er vel kommet her efter både penge, magt og nye forretningsmuligheder, ikk?
Med et løft på venstre hæl og højre skospids fik dæmonen vendt hurtigt omkring og gik i retningen imod en dør på venstre side af baren. Ved hver side af døren stod en sortelver og en varulv så stille, at de måtte være en del af stedet decoration. De reagerede ikke det mindste, da den unge sjæledæmon og efterfølgende Rafael kom hen til døren, men da en lidt for fuld ung herre kom til at nærme sig døren, forsvandt vedkommende pludseligt da to åbenbart meget stærke kvindelige underholdere fik fat i ham og ført ham væk, men det havde ikke stoppet "statuerne" i at flytte hænderne til deres våben, klar til hvis vedkommende ikke havde taget lokkemaden.
Igen kom de ind i en meget kort rød gang, men da den unge sjæledæmon åbnede for døren i enden, så sprang de naturlige farverne frem med korstoglignende kraft imod de røde farver. Hvis man lagde brikkerne sammen, så kunne man godt forstå, at hvorfor designeren af stedet havde valgt alt det udenfor til at være i surrealistiske farver, da nu var det som om, at man endnu engang var trådt ind i anden verden med en surrealistisk glød, da nuancerne bragte nu liv i alt, som de røde farver havde kvælt i deres favn.
Rummet var nok lettere ubeskriveligt, andet hvis man ville bruge mindst 3 romaner på det, men i såfald passede rummet i overensstemmelse med en forstilling af en guru, som fik mange mange gaver af alle mulige genre.
Midt i rummet sad en ældre herre, hvis lugt kun afslørede, at han var et menneske. I lotusstilling på en hvid stol, som sikkert ville have haft krævet, at man havde skåret mindst 30kg af Rafaels lårmuskler og knogler af for at muliggøre det, sad denne ældre herre med lukket øjne i simple hvide klæder, som hvis han havde været en demokrater af den antikken.
Ingen anden var i rummet ud over de tre, eller det var af første øjenkast. Hvis man kiggede nærmere, så ville man se, at det man fejlagtig kunne tro, var hvide velplaceret tøjbunker rundt omkring den ældre mand, var folk der var bukket i støvet for ham, og den stol der... Den stol var faktisk en stabling af levende mennesker, der med malet hvid hud og tøj, gjorde, at man ikke kunne se hvornår den ene startede og den anden endte.

Pludseligt blev alt mørkt i rummet, som om alt lyset blev nu trykket hen til de kridhvide flammer dansende under den gamle mands håndSe billede, hvor det ikke krævede meget fantasi til at forstille sig, hvorfor den gamle ingen hår på hovedet havde. Måske var der sket for mange... "flammende" uheld?  det var i hvert fald Medusas egen teori.
Men lige så hurtigt som det kom, så hurtigt forsvandt det, hvor alt var forandret i rummet, da hvis Rafael ikke havde indset at tøjbunkerne havde været levende væser, så sad de, både mænd, kvinder og forskellige racer, nu alle sammen op med maskelignende ansigteter imod Rafael.
Mange ville have antaget af den gamle mand, måske ville være som enhver gammel mand, især når han nu engang var et menneske. Men som man nok ville hurtigt indse, så var der en grund til, at han havde en vis virkning hos folk. Øjnene var ultra livlige, og dens grå nuancer havde glød og liv, som de hvide flammer han lige havde vist. Det var, som om man så direkte ned i en ønskebrønd, lokkkende og lovende spurgte de en, Det du vil have, kan du få, bare ønsk!
Med en frisk stemme, som ikke havde spor af alderdommens trykken, sagde manden, som uden tvivl var guru'en.
"Jeg er glad for at se, at du tog imod muligheden. Jeg har set frem til at møde dig, Rygterne er begyndt at sprede sig kraftigt om din ankomst
sagde han med en lettere mytisk smil på de læber, hvis nuanceforskel fra hud til læber var næsten ikke eksisterende.
"Sæt dig endelig ned, hvis du ønsker
Viste han med fremstrakt hånd og insisterende attitude, mens 5 af "tøjbunkerne"  rejste sig hurtigt og effektivt fik de dannet en ny stol, hvor det næsten var umuligt at se, at den var lavet af rigtige mennesker.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Beware the shewolf! (Abaddon) 18+   21/1/2015, 18:11

Rafael havde overlevet tortur mere horribelt, end nogen Justin beiber musikvideo, men de mange farver, som befandt sig i lokalet, fik ham til at ønske hans nosser var i en musefælde, så han kunne koncentrerer sig på noget andet, end de glimt af skrigende farver.

Havde han ikke været så irriteret af lyset, havde han måske været for begravet i sine tanker, til at kunne se den lille nydelige sjæledæmon, som stod pludseligt foran ham. Men heldigvis havde hans irratation af belysningen, holdt ham opmærksom på sine omgivelser, så han nået at stoppe sine kæmpe militær støvler i deres målrette gågang, så de ikke trådte manden til kartoffelmos.
Rafael iagttog manden grundigt, og observeret hans ansigt memik, og krops udtryk. Rafael tog en dyb indånding, fordi Rafael jo var sjæledæmon selv, så han lod de forskellige essenser af sjæle dufte, komme til ham, så han kunne danne sig et overblik af situationen. Efter at have indåndet nyt luft, kom en svag aroma, af sjælene omkring ham. Der kom en spids citron smag i hans mund, hvilket betød at dæmonen i jakkesæt foran Rafael, var sjæledæmon, som ham selv.

Rafael havde altid brugt de forskellige smage, og dufte, som sjæle havde for en sjæledæmon, til at afgøre sindsstemning, race, og andre små detaljer, fra de folk, som han snakkede med, fordi følelser, og race havde unikke essenser.

Den fine, og yndige sjæledæmon, lignet mere et glans billede, med sin galante figur, og ansigts struktur, som var næsten ens med en romersk marmor statue. Jakkesættet var håndsyet af en god skrædder, og stoffet var af det mest eftertragtet, og præstigefyldte materiale.
Manden åbnede munden for at tale, hvilket var det eneste bevis for, at han ikke var en statue. Ordne som kom ud af munden på ham,  viste at han kendte Rafaels fornavn og efternavn, men Rafael kendte til politisk intrige spil, og derfor vidste han, at hvis han fremstod som overrasket, eller stillede spørgsmål til hvordan batmans butler, kendte hans navn, så ville han blive set som uforstående, hvilket Rafael ikke ønskede, fordi det ville skade hans facade, og præstige, hvilket ville reflektere dårligt på hans chancer, for at stige til en magt position.

Så Rafael stillet ingen spørgsmål til  hvordan den anden dæmon, kendte hans navn, og derimod bare ignoreret den del, for at vise han havde komplet styr på information bevæger sig rundt, og det skjulte spinnevæv af underliggende elitærisme.
Han nikkede blot til ordne, men behandlede ikke manden i jakkesæt med den slags respektfulde nik, som man ville give en adelmand i middelalderen, men blot den slags nik, som man ville give en hustjener, som talte på sin herres vegne.

Rafael lagde sin stærke hånd på skuldren af tjeneren, da han begyndte at stille spørgsmål ”Hør her, jakkesæts smølf – Din herre, er sikkert et eksværdigt, af nobel afstamning, som har krav på sin jordiske indflydelse, på grund af status normer vedrørende, at kun værdige individer, har poster. – Og definitionen på et værdigt individ, er en person som har positive karaktertræk, indenfor det relevante område  – og intellekt, er universelt i alle kulturer, betegnede som et positivt karaktertræk, ligegyldigt hvilken funktion man har – så din herre, må være intelligent. – og ville inteligente folk, holde møder med tåber? – svaret er nej – det ville en klog person ikke. – Så når du står her, og sætter spørgsmål til, om jeg vil have penge, magt og nye

forretningsmuligheder, så hentyder du til jeg er en tåbe, fordi kun tåber, vil ikke forbedre deres livs situation, bestemt hvis de kommer fra en så vigtig og stærk dæmonisk familie, som jeg gør, så når du tvivler på om jeg vil have de ting, så får du det til at lyde som om jeg er en tåbe, hvilket må betyde din herre ikke er intelligent, fordi kun uintelligente folk, ville spilde tid på private møder, med tåber – så start med at læs en bog, så du har en grundlæggende ide om din omverden, inden du stiller latterlige spørgsmål – medmindre du selvfølgelig vil have din ryg varmet af en strygejern. – vis mig så vej, din pænt påklædte cirkus abe


Rafael fulgte efter den unge dæmon. Rafael måtte indrømme at han var imponeret over dørvagternes dygtighed, fordi han kunne nemt se, at vagterne som stod udeforan døren, som han og tjeneren skulle gå ind af, var top profetionelle. Hvilket Rafael måtte tage hatten af for – hvis han da havde en hat.
Efter at have været en af de mest mægtige i underworld, som sin post som raceleder, havde han anerkendt, at finde gode vagter ikke var så nemt.
Da Rafael kom ind i rummet til den gamle rusin mand, valgte han at have et meget mere ydmygt kropsprog, dog ikke underkastende kropsprog, men han ville gerne vise med sin attitude, at guroen var værd respekt, samt den guddom, var. Men på samme tid havde Rafael taktisk valgt at lidt løst og frisindet ansigtsudtryk, for ligesom at ligge tryk på, at den guddom med at man skal gøre som man vil, og som det passer en, som guroen stod for, at det var noget Rafael gik ind for.
Han havde med sin sjæledæmon sans, opdaget at stolen, som guroen sad på, var lavet af folk, og at der var andre folk i rummet. Rafael havde ikke kun falsk respekt, men også oprigtig respekt for guroen, fordi selvom rafael var meget arrogant, og derfor syntes han selv var den bedste, ville det ikke ændre på, at han var opdraget til at man skulle vise æresfrygt udefra hvilken status, den person man snakkede til, havde.

Ærede Guro” Sagde han som tak for invitationen, og som respons til det første, som guroen sagde, og valgte bevidst at ikke kommentere på lysshowet, fordi at efter mange tusind år i nærheden af stærke væsner, havde han lært at alle folk kunne forskellige ting, og til sidst, havde Rafael bare stoppet med at blive imponeret.

Rafael satte sig ned i stolen, uden at støve, det gjorde ham intet at den var lavet af mennesker, tværtimod, passet det ind i hans racistiske mentalitet. ”Hr, jeg er beæret over deres retskafne imødekomst.”  Rafael løsnede sin læderjakke af, og smed den ned på gulvet ved siden af stolen, som han nu sad på. Ud af hans ryg kom store og sorte befjeret vinger, hvor hver af dem var større end ham selv. De djævelske vinger bevisbyrden om hans store fysiske magt, og hans gamle alder.

Han lagde vingerne om stolen, så man knapt kunne se de mennesker som stolen var bygget af, men kun kunne se Rafael selv, som var omrammet af de store sorte intimiderende vinger.
Ud af hans pande kom der to kraftige horn, som fik hans iforvejen kæmpe krop, til at blive et hoved højere. Hornene var lidt hakket, og slidte, samt det venstre horn havde brændte mærker på sig, som om de havde været udsat for ild, på et tidspunkt.

Udover hans horn, og vinger, bliv Rafaels finger længere, og fingrespidserne bliv til lange spidse klør, som var mere skarpe end japanske kriger våben.
Og som enden på det hele, bliv hans øjne sorte, da pupillen udvidet sig, og nærmest presset alt det hvide ud af øjnene, så hvis man stirret ind i hans nu kul sorte øjne, ville det være som at kigge ind i natte mørket.
Han skiftet ikke form, for at skræmme nogen, men for at være ´ham selv´ som han ellers så sjældent var. Men nu hvor man sad med en Guro som repænsenteret at man skulle gøre som man har lyst til, og være som man er, så var det en god mulighed, for at lade sin dæmon form, få lidt luft.
Tilbage til toppen Go down
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Re: Beware the shewolf! (Abaddon) 18+   21/1/2015, 19:27

For hver sætning der slyngede ud af de massive kæbemuskler, desto større blev smilets vinkel, som synes at have en grum aura, eller var det bare det røde lys?
Et anerkende buk med hovedet var hans respons på Rafaels "lange tale" efterfulgt at:
"De herre lever op til de gode rygter

Den finklædte sjæledæmon stilte sig op af døren uden et ord eller anden reaktion. Et varmt smil bredte sig på den gamle hud, mens han nikkede anerkendende, et blik kastede den gamle op på dæmonen ved døren, før de faldt på Rafael, som undergik en hvis forandring.
"Det er mig, som skulle være beæret over deres selskab, de er jo trossalt ikke hvem som helst
Der var et smil på den gamle mands læber, da han kunne se, hvor meget Abaddon var glad for hans "stoldesign".
Benene foldede sig ud, hvor de bare fødder placerede sig fast men afslappet på gulvet, som var bedækket af lag af pels med korte hår, som uden tvivl måtte være en formue værd.
"I første omgang troede jeg ikke, at rygterne om væsner fra en anden dimension var rigtige, men da min kære højre hånd Blikket faldt op på dæmonen i jakkesættet før den faldte tilbage på Rafael."opdagede dem og hvor de mere sandfærdige rygter stemte i overens med dit udseende, så kunne du ikke være andre.
De lettere krogede fingre fandt hinanden og knyttede sammen i skødet mens han lændte sig en smule forover for at se nærmere på Abaddon, hvor de sølvlevende øjne synes at skinne endnu kraftigere.
"Som de nok har lagt mærke til så driver jeg en lukrativ forretning, men også meget mere end det. På stående fod har jeg vel omkring de 200 undersåtter, ikke noget særligt, især da en hvis herre
Et mørkt og hadfyld ansigtsudtryk kom for en kort stund over hans ansigt, hvor han udtalte spydigt navnet.
"Vladimir Von Calvarinos
kun et par sekunder gik der før hans ansigt lyste op.
"Misforstå mig dog ikke, jeg har ikke kontaktet dig pga ham. Men da jeg ved, at du er den rette mand til at tage kontrol.
selvfølgelig var det afhængig af, hvorlænge rafael har været her denne her i verden, men der ville under normale omstændigheder ikke gå længe, før Rafael ville have haft hørt om dette navn, især hvis han ønskede sig at vide om de betydningsfulde folk, og især når han har haft begivet sig ind i denne by. Alle forretninger og forretningsmænd i denne by var under påvirkelse af denne herre, som har skabt et imperium af en mafia, og hvor Las Vegas var tronen af hans højsæde. En gammel vampyr med nok lige så mangfoldige rygter som Abaddon selv.
"og jeg vill...
Pludseligt blev han afbrydt, da dæmonen i jakkesættet bevægede sig væk fra døren med et lettere roligt ansigt og med sine sanser "kiggede" igennem døren imod de nyankommende.
Måske skulle man skrue tiden lidt tilbage.

De isblå øjne fulgte dette stærke byttedyr, som blev stoppet i hans gang af slangehviskeren, som Medusa kaldte ham for. Langsomt rejste den kvindelige lakklædte krop op af stolen, for hver takt hun følte, at byttedyret var ved at slippe væk. Alt for hurtigt i hendes smag kom han igennem den dør.
En bloddråbe gled dovent ned fra den røde læbe, da intensiteten af spænding og rastløshed havde fået sølvhjørnetanden prikke hul i den fyldige læbe. Den mandelige høje vampyr, som var iklædt i en longcoat og indrømmet i sort halvlangt hår, trådte frem af skyggerne med en lille hvid lommetørklæde, hvis farve var ugenkendelig i det blå skær. Først tøvede vampyren, da Medusas rovdyrsblik der prøvede at stirre igennem væggen og døren, kom inden for synsfelt, men med et beroligende smil til ham selv tårede han den bloddråbe, som han så tydeligt kunne dufte, selv over alle de andre bloddufte i rummet.
De isblå øjne faldt på vampyren, hvor der først gik et øjeblik før rovdyrsintensiteten faldt, hvilket gjorde at vampyren kunne instinktivt ikke lade vær med at blive fyldt med skræk.
De isblå øjne blev for en kort stund til en varm brunlig farve, hvilket ikke rigtigt kunne ses i de surrealistiske altgennemtrængende farver, hvor en hånd tog et blidt greb omkring vampyrens kind. Ud af mørket bagfra kom en 2 hovedet lavere kvindelige vampyr, som var en total modsat til den ranglede høje vampyr, bulldoglignende: lille og tætbygget med mange muskler, men trossalt var der alligevel en rigtig stor lighed, som man under normale omstændigheder ikke kunne undgå at bemærke, især hvis man også var en aura og sjælefølendevæsen, da disse to var tvillinger.

Hvis man vidste noget om Medusa og hendes klan, så ville svaret være tydeligt, hvorfor hun havde disse to med i sin klan. Efter tidens store menneskeskabte katastrofe, som har vendt op og ned på samtlige racer og sågar naturlove, så har vampyrer undergået den forandring, at der er en promillechance for, at en person bliver til en vampyr ved forvandling, derfor tilkommer navnet the elders, da størstedelen er gamle vampyrer.
Så hvad er den store chance for, at dette tvillingepar begge blev vampyrer? Teknisk set umuligt havde Medusa konkluderet, og derved havde hun fundet en herlig unik charme ved disse to.
Medusa kunne føle vibrationen af klangen, der lød, hver gang hendes sko ramte det hårde gulv hen imod vagtdøren. Vagterne ved døren havde spottet hende, men hendes genkendelige skikkelse gjorde, at de ikke helt viste, hvordan de skulle reagere. En tjenelignende mand, som var ret lavere end den ca 212 cm høje kvinde, prøvede at tage Medusas opmærksom, som dog kun var kortvarigt.
"Kære Medusa Victoria. Herren sidder i et møde, så vi så helst ikke, at du kommer og forstyrre dem.
Med hovedet på skrå løftede den latexrøde beklædte arm op til tjenerens hoved og i et ensartet roligt tempo skubbede hun hovedet og dermed hans krop til siden.
Vagterne så nervøse ud, imens hun nærmede sig med de to vampyr bodyguards med store veltilfredse smil hen imod døren, fordi selvom enhver anden ville have blevet stoppet forlængst, så vidste vagterne, at hun var i alliance med deres herre, og de vidste, hvem hun var... Nemlig Ravnedronningen!
Med et smil, som overfladisk set kunne se varmt ud, hvis det ikke var for de meget tydelige lumske undertoner, sagde hun.
"Jeg ved, at i to er gode vagter og at i passer godt på jeres herre... Så jeg håber, at i vælger det bedste og mest praktiske valg for at beskytte jeres herre.
Vagterne så kort på hinanden, før de trådte til siderne for at tydeligt vise, at de ikke havde nogen intentioner om at ødelægge nogen forretninger eller andet imellem deres herre og The Shadow of the Ravens.

Dæmonen i jakkesættet trådte stille og roligt bagud, så han endte ved siden af guruens side, hvor døren så slog op, og Abaddon måtte sikkert nok hurtigt konstantere, at de røde farver ej havde stoppet med at hjemsøge ham, da Medusa var jo i et fyldt knaldrødt general lignende latex dragt. lige før mens hun havde gået på gangen havde hun ved brug af sine mekaniske øresegl opfattet, det som Guruen sagde til hendes byttedyr.
"De herre, tro ikke alt på hvad Guru'en siger. Selvfølgelig har han øjnene for dine kompetanser for at nemlig kunne udfordre den gamle havenisse af en vampyr.
Imens gik hun roligt rundt om Abaddon, som så endnu mere pranglende ud end før, hvilket fik hendes ryggrad til næsten at knage af fryd, når hun endelig fik sat kløerne i ham.
Hun endte med at stille sig sådan i midten imellem dem til siden, således at de 3 partner dannede en trekant. De resterende "tøjbunker" rejste sig for at danne en ny stol, men hun viste ingen intentioner om at bruge den.
Guruen var ved at komme med en remse af modargumenter, men det fik han ikke lov til før, Medusa lige kiggede strengt på ham og så snakkede videre for derefter at vende den fulde opmærksomhed på Abaddon.
"Facts er, at guruen ej har kunne udvide i snart mange år pga mafiaens magt, og det har gjort guruens magt mindre troværdig, da gamle medlemmer har stået til og set på, mens der intet nyt er sket. Derfor vil den kære guru gerne forny hans magt og loyaliteten fra hans medlemmere ved at nemlig gøre brug en af en dig, som har muligheden for at vælte Vladimir af pinden."
De blå øjne var skarpe og krystalklare, der var ingen tvivl om, at der eksisterede en velfungerende hjernevirksomhed og et hav af motivation bag dem. Især syntes at det fønixfarvede hår at highlighte det.
"Jeg ville anbefale dig ikke at spilde til på denne mand, og løgner.. Men tilgengæld måske tage den reelle mulighed, som jeg kan give, for at du kan få reel magt.
Med faste og hurtige skridt gik Medusa med vrikkende kvindelige dele som ej var skjult under det tætsiddende lag af latex, og hvor hendes skikkelse først stoppede, da hun stod foran den åbne dør, hvor de røde farver prøvede at trænge ind. Her så hun afventede på Abaddon og hele hans mulige reaktion på hendes pludselige og meget hurtige afbrydelse.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Beware the shewolf! (Abaddon) 18+   

Tilbage til toppen Go down
 
Beware the shewolf! (Abaddon) 18+
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Similar topics
-
» the meeting with the mistress - Abaddon
» Okay, giv mig lige kammertonen - Abaddon
» Lad mig foføre dig(( Abaddon))
» Its speaking//Abaddon//

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
New world :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: