IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Temperature Rising - Auriel & Nochi

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next
ForfatterBesked
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   13/2/2015, 14:50

”Nej det tror jeg faktisk ikke.” Lød det efter et par sekunder, da han havde vendt argumenterne i hovedet, og de gyldne øjne søgte hendes blå. Søgte øjenkontakt. ”Jeg tror bare vi begge er for stædige til at give hinanden ret” Et skævt smil havde fundet vej over hans læber, og øjeblikket efter ville han kort blinke til hende, som var det deres lille hemmelighed.

Hans ansigtstræk ville blive lidt mere pressede. Hvad skulle han sige? Egentlig var han slet ikke sikker på sig selv i denne sag. Det var så sjældent at han fandt sig selv i en situation, hvor han satte andre over sig selv. Fysisk måske, men den fysiske smerte havde aldrig skræmt ham lige så meget som den psykiske.
Hans blik var stadig fæstnet til hende. Fæstnet til den måde solstrålerne legede hen over hendes ansigt og hendes øjne. Hans tanker afveg fra den sti, han helst så dem på, og i nogle få øjeblikke havde noget fæstnet sig i hans bevidsthed. Hvad hvis det havde været for hende? Skøre vidunderlige Millicent. Underbevidst rystede han på hovedet for at få den tanke væk. Han var ikke sikker på at det var en god ide at hun fik adgang til hvordan han havde det med hende nogle gange ”Jo. Jo det kan jeg godt.” Lød det alligevel endelig.

Det var lige før hendes eksempel fik ham til at le, for det virkede absurd, men det blev ved et underholdt smil. ”Well.. Hvis det skulle have passeret dig, så har jeg ingen ægtefælde, så det er svært at sætte sig ind i.” Fik hun først og hans øjne ville skinne med humor. Alligevel fortjente hendes scenarie et svar, og det kom øjeblikket efter.
”Men at nogen forlader dig fordi de bliver nød til at være et andet sted, er ikke det samme som at de forlader dig, fordi de ikke vil være hos dig.” Han håbede hun forstod, for der var ingen bedre måde for ham at udtrykke det. Han var bare ikke sikker på, at han ville tillade sig selv at hengive sig til en person, hvis han vidste hun ville være væk morgenen efter, fordi hun ikke besvarede de følelser. Wow, den tanke sendte hans hoved tilbage til Augustus, og pludselig følte han sig som en stor idiot.

Et fnys var det eneste hun blev tildelt til hele rollingetingen. Hun blev nød til at tage pis på ham nu, specielt med det sidste ’Så medmindre du tilbyder dig’, det var ikke den tilgang hun havde, og det vidste han fordi det havde haft den samtale ca 7 gange.
”Careful what you wish for. Du har lige tilbudt en fyr uforpligtende sex, og havde jeg ikke været 80 % sikker på at du lavede sjov, så havde jeg taget imod tilbuddet” så kunne hun ellers lige stege lidt i DET.

”Okay. Jeg er tilbage om lidt. ” Han nikkede til colaen, og ville bevæge sig ind imellem menneskerne hen til isboden. Fremme ved kassen ville han bestille Millicent cola og en vaffelis til sig selv. Et svagt ryk i det nederste af hans t-shirt, sendte hans opmærksomhed nedad på en lille beskidt pige med store øjne. Hendes blik var fast fokuseret på isen han lige havde fået stukket i hånden, og efter nogle sekunder og et opgivende ”fint” rakte han den til hende. Med et hvin og et stort smil stak hun af ind i parken med den. Jaja, alle havde vel svagheder.
Efter at have undersøgt sin bukselomme for småmønter, blev de sidste brugt på en is mere. Heldigvis havde han stadig en del kontanter i sin taske på hotellet.

”Her” Den kolde cola blev givet til Millicent, og Auriel ville møve sig ned og sidde på det tørre græs med sin vaffelis. Mnhh vanilje og chokolade. Med stor iver blev der taget en bid af isen.
”Virkelig? Jeg troede han var forsvundet. Har du fundet ham?” At finde en person i denne store verden virkede meget usandsynligt, men hun kunne jo have været heldig. Han undrede sig over hvilken slags person hendes far var. Hun havde engang fortalt ham, at faderen havde været skuffet over hendes manglende vinger.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   16/2/2015, 23:06

Lysten til at tale om de mere personlige ting og hendes eget syn på intimitet var ved at klinge af. Millicent så ned på spidsen af sine egne sko, som de gik.
Auriel fik det sidste ord , og hun smilede .
Ja der var ingen tvivl om han var mere rationel og hun mere emotionel, hvis man skulle se på forskelle, når nu det ensartede var slået fast; stædigheden.

De talte lidt om de forskellige senarier, hvilke var fint - for det var mere hypotetisk end det var Millicent selv, der røg spot på.
" Nej...men at turde elske selvom man ved det bliver kort tid, og smerten ...følelsen af at være ladt tilbage , vil være det samme i situationerne " lød det stille. Overskrifter og handling kunne være forskellig, men en sørgelig film ville være en sørgelig film uanset hvad.

Et flakkende smil tonede frem plads , da han ikke købte hendes baby tilbud.
" H-hold dog op" gav hun et lille klaske med hånden til ham .
" lad vær at sige sådan , for du har ret , sådan er jeg ikke..det er Augustus speciale. Jeg er den vanskelige af os to " smilede hun blot, selv om Augustus kunne være lige så stor en pain som Millicent, så havde hun trods alt smidt trusserne efter hvad...en aften med Auriel ? Sååå noget mere gavmild var hun da.
At fastholde øjenkontakten havde ikke været muligt for hende. Al for mage livlige forstillinger ,,havde hans lille tease vækket, og Millicent fik associationer til deres sidste aften, og små fantasier om hvordan de næste kapitler kunne have set ud, var Auriel ikke stort set faldet i søvn, under hendes kys.
Hun ville ikke forfølge de små interessante forstillinger, men istedet få travlt med at bestille noget at drikke. Det måtte kunne tage toppen af den lille hede tur, hun oplevede.

Imens hun smed sig i græsset, skabte hun ind i mellem kontakt til Auriel, kiggede efter ham. Millicent så da pigen nærmede sig , og kunne følge med i hvordan han forærede isen væk og så den lille pige hoppe ovenud glad afsted. Millicent gned eftertænksomt sin hage. Det undrede hende ikke han ville gøre sådan, det gav en god følelsen i maven...Millicents mave og dén undrede hende.
Hun ville IKKE begynde at knytte følelser til ham, det lå helt fast. Slut med den slags. NU skulle der bare hygges !
" Mmm lækkert, tak " var hun hurtig på pletten..
Millicent smagte på sodavanden og kurrede af fryd. " der er INTET som cola på en varm dag. "

Millicents øjne fulgte en lille stribe is,der trillede ned af vaflen , Auriels is skulle spises hurtigt i den her varme.
" Min far...det er en lang historie, men det viser sig at Dust kender ham, de var faktisk venner. De hjalp hinanden...og Dust kendte også min mor...ja og mig, men jeg var så lille at jeg intet husker" smilede hun og holdte sin hånd under hans nu dryppende is. " Carefull" mumlede hun, og greb dråben af chokolade, før den ramte hans jeans. Hun fjernede isen væk fra sin hånd, med tungen.
" Dust har et billed af mig....i ble! Nå men det er en anden historie....det forholder sig sådan at min far er hos Dust. I et laboratorie, hvor Dust ...ehh....har ham på flaske"
Ja- sådan ! Så var det sagt.
Og selv om Millicent stadig selv syntes det var oversize big news, så var det altså noget hun måtte forholde sig til .
Det gjorde hende glad, men det var ikke alt. Millicent var også stiv af skræk over den far hun havde afskrevet levede...og bange for hvordan det ville blive at se ham.
Men Dust havde lovet at passe på hendes far, at tage sig godt af ham og sørge for der ikke blev...spildt ham på gulvet eller hvordan man nu passede på en mand i en beholder !

" Dust tager mig med derned så jeg kan...se ham, men ...jeg ved ikke hvor Dust er nu. Han skulle lave et ritual. Noget jeg desværre ikke kan fortælle dig om, da det var ret speciel.. Altså, HVIS jeg fortæller dig det, så er jeg nok nød til at gøre dig tavs bagefter " lød det MEGET Bond alike og hemmelighedsfuldt.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/2/2015, 13:24

Det var underligt at tale så frit om sådanne ting med en anden person. Godt nok ville de aldrig blive helt enige, men derfor var det stadig en god underlig fornemmelse. Sådanne ting kom meget naturligt med Millicent, nok mest fordi hun ikke lige sådan gav op og lukkede munden, så man blev nød til at følge med, hvis man ikke skulle tabes bag vognen. Det var beundringsværdigt egentlig, at hun var både klog og passioneret.
”Det synes jeg ikke.” Mumlede han bare, og havde ikke lyst til at fortsætte lige den samtale. Han kendte udmærket til at miste personer, som betød noget. Bare tanken om hvor meget værre det havde været, havde de selv valgt at efterlade ham, brændte smerteligt i hans sind, men måske havde han hellere set dem forlade ham, end hvad realiteten gemte på.

Et mere afslappet smil fandt vej til hans læber, og han lo lidt af hendes reaktion, og vendte sig lidt væk, da hun langede blidt ud efter hans skulder. ”That you are.” Gav han hende ret. Hun var en større mundfuld end de fleste andre personer han havde truffet bekendtskab med. Augustus inkluderet. ”I lyder som gode venner.” Himlede han med øjnene. Augustus havde virket som en sød pige. Sjov og klog. At hun så valgte at springe ud i livet, og gøre hvad hun havde lyst til, også selvom det indebar noget mindre anstændigt, havde ikke været et minus for ham.
Hun havde derimod været en del mere forudsigelig i forhold til den kære miss James, som aldrig synes at løbe tør for ting at sige, eller plage ham med for den sags skyld.

Is og sodavand var sikkert afhentet og græsset føltes tørt og varmt, da han dumpede ned på det. ”Intet som is på en varm dag.” Gumlede han som svar imellem en stor bid af den hurtigt smeltende is. Hun begyndte at forklare, og uden selv at kunne styre det, fangede han sig selv i at være irriteret over at Dust igen skulle på banen. Dust, Dust, Dust. Han lød sørme som et eventyr. Stærk, rig OG med superkræfter til at bringe hendes far tilbage. Hun havde vidst ramt jackpoten der. Tanken var bitter i hans hoved.
”Selvfølgelig gjorde han det..” Det var knap nok højt nok, til at hun ville kunne høre det. Den kølige dråbe chokoladeis blev fanget af hendes finger, og et uvelkomment smil krøb over hans læber, da hun fjernede det med tungen. ”Tak” Han foldede benene lidt ud, så fremtidige dråber ville ramme græsset og ikke hans bukser.

Den historie blev da bare bedre og bedre! ”Kinky fyr, er han?” Auriel prøvede at skjule sin fornøjelse. Millicent i ble! Hun havde uden tvivl været bedårende med sine store blå øjne. Historien blev ved med at udvikle sig, og en enkelt gang, var han ved at få et stykke vaffel galt i halsen. ”Er du sikker på at han ikke fejler noget… mentalt? At have folk i flasker er ikke ligefrem… normalt.” Dust havde virket normal, da han havde mødtes med ham – ja begge gange de havde mødtes, men når man hældte folk på flaske, så begyndte den sære side måske at tage lidt over.
Egentlig var Dust meget svær at blive klog på. Både når det kom til Millicent, og mange andre ting. Det var aldrig til at tyde hvad han tænkte på, og det var specielt ikke til at tyde om han selv lagde op til Millicent, eller næsten skubbede hende i hans egen retning.
”Well.. Jeg er glad på dine vegne, men … prøv ikke at få forhåbningerne op. Du ved ikke hvad du finder i den flaske.” Skeptiker, måske, men tingene var ikke altid eventyragtige, og den far hun havde nu, var måske slet ikke den far, som hun huskede.

Hun fortsatte og emnet blev drejet ind på ritualet, som han selv havde hjulpet Dust med. Hun vidste åbenbart ikke at han havde været der, og af en eller anden grund, havde han ikke lyst til at nævne det. Han ville ikke kunne svare på nogle spørgsmål omkring det alligevel, for det hele var gået så stærkt, og Auriel var ikke sikker på præcis HVAD der var sket.

”Gøre mig tavs? Kom an!” Blev der drillet og et lille skub ville blive sendt i hendes retning. Den eneste måde hun kunne gøre ham tavs, var ved verbalt at lukke munden på ham. Det var hun til gengæld også ret god til.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/2/2015, 15:40

Det var en svær samtale , da Millicent i virkeligheden også selv kunne føle forskelligt omkring dette, alt efter hvad dag og humør man fandt hende i.
Nogle dage ville hun sikkert give sit hjerte væk, for bare en lille stund med lykke- uanset hvad der så måtte følge efter, og andre ville hun mæske smide lykken væk, i et forsøg på at passe på sig selv ...da det kunne risikerer at gøre mere ondt hvis man ventede. Det var noget heavy og forvirrende stads. Og hun havde det med at blive sløret i hovedet af Auriels aura dér.

Millicent lo fra hjertet , da Auriel gav hende ret i hun var den besværlige.
" ENDELIG noget vi kan enes om, hva ? ...men ja ! Augustus er særlig for mig.
Vi voksede op sammen , as you know og hun er en god pige. Mere fremdreven end jeg er , men stadig en dejlig pige med værdierne i takt, synes jeg.
Egenlig....kan jeg godt forstå du var tiltrukket af hende" kom et skævt smil frem.
* jeg ville bare ønske jeg ikke vidste det! eller det havde været alle andre end min eneste veninde * lød de tavse ord! men de ville ikke blive bragt til live nu.
" Faktisk er hun også sjov! Vidste du at Augustus er vinterbader ? Millicent smilede ved mindet om alle de gange de to piger havde stået sammen, og Millicent havde nægtet at smide sit varme tøj , for at gå i det isnende vand og Augustus der med små blå læber, havde virket så levende og glad. Selvfølgelig var det også lykkedes at lokke Millicent med ud, enkelte gange. Millicent havde dog ikke taget det til sig som en fast rutine, selv om det havde været...opkvikkende. Det var nok mest det forbudte hun havde tricket på. Hendes mor var ikke begejstret for hverken skinnydipping eller vinter badning, og alene det havde jo været et stærkt våben at vifte med, for Augustus.

Millicent plettede lidt på elastikkerne , de der holdte håret hapset nogenlunde op.
" Mmm Dust er ....Dust! Jeg indrømmer han er meget anderledes og jeg VED han er et farligt bekendtskab for nogen. Han er stærk og bruger han sine kræfter forkert , så vil jeg nødigt stå i hans vej....men han har et godt hjerte" slog hun fast.
Han havde trods alt altid respekteret Millicents regler og krav, lige fra han fløj hende ud af zone 1, og satte hende på fast jord igen.
" Om han er kincky ? " begyndte hun at grine.
" måske skal du tage den snak selv med Dust, hvis du er interesseret i hans sex vaner ?" Skød hun Auriel et drillende blik.
" Jeg tror ikke han er Kincky...men ...jeg tror Dust ser på puger som en af livets tag selv buffe'er....man skal smage på alt der ser indbydende ud. Faste forhold er vist ikke hans ting" tænkte hun højt. Men egenlig tvivlede hun, for hvis man virkelig fandt den rigtige partner, var faste forhold så ikke for alle ? Hvis man begyndte at straye, så var der nok noget galt ? Men Hvad vidste hun om det, hun havde ikke høstet frugter fra kærlighedes have,såååå hun talte vel som hun havde forstand til.

" altså....det er meget simpelt, for min far sprang lidt i luften, da han skulle hjælpe Dust.Og Dust har brugt mange år på at samle reserve dele til at gøre ham hel igen.
" Millicent fik et sjovt udtryk og for at få det hele til at virke mindre voldsomt , tilføjede hun..." Men han er snart færdig ! Og ....det ER jo en stor flaske" hun tog en tår af sodavanden, og rakte den til Auriel. Den søde is, måtte øge tørsten lidt.

" Jeg spekulerer selv på hvordan han er , og på hvordan min mor vil reagere. Jeg fortæller hende ikke om han er på flaske, ikke før han er ude igen. Hun er for skrøbelig til det" sukkede Millicent, der selv havde lidt issues med det hele.
Men det var nok ret naturligt. Dust havde ellers været meget nænsom og blid, og passet på hende, da han fortalte det.
" Jeg er spændt på at komme med, til det laboratorium. Det skulle faktisk være her et sted...Vegas underground " det slog hende at hun faktisk kunne sidde oven på hendes far , lige nu ! Helt uden at vide det.
Det fik en lille grimasse frem , da hun rynkede på næsen og pressede de bløde læber mod hinanden.

"heey !!" Skændte hun grinende , da han puffede og fik solen til at skvulpe.
Auriel ...
Blikket hvilede lige nogle sekunder længere på ham, end det burde.
Hvorfor var han sådan en udfordring og tiltrækning for hende?
Hun rømmede sig mentalt, tog sig sammen...
" Gøre dig tavs ...hmm tror chancen for at finde en afdød far , lagret på flaske alligevel var større " lod hun ham vinde.

Desuden ville hun hellere snakken om ham.
"så udover at elske børn ....kan du så flyve ? Kan du slå dine vinger ud når du vil? " hun lagde hovedet lidt på sned og prøvede at lure ham af...måske kunne hun lære lidt af ham ?
" Er der et triks? Noget man skal tænke på? .....Peter pan skulle jo tænke glade tanker" tænk hvis hun kunne lokke sine vinger frem ? Hvis der altså VAR nogle derinde. " Gør det...ondt...når de bryder frem gennem huden ?" En hånd lagde sig på hendes bryst. Smerte....hun kunne holde den ud i lang tid, uden at give efter...men Christ hvor hun altid var bange for den.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/2/2015, 17:25

Hvorfor var det lige, at han begyndte at føle sig skyldig nu? Der var intet gjort forkert, men at høre Millicent tale om ’Amanda’ var underligt. Specielt når hun påstod at forstå hvorfor han havde været tiltrukket af hende.
Auriel flyttede lidt på sig og sugede underlæben ind, for at bide blødt i den ene side af den. Langsomt gled den ud fra hans tænder igen og efterlod en lidt prikkende følelse. ”Det var altså kun fysisk.” Lød det efter nogle sekunder, inden han kunne nå at stoppe sig selv. Han behøvede da ikke forklare sine handlinger eller grunden til dem overfor hende! Det var trods alt ikke fordi de var ’sammen’ på den måde. Millicent og ham. Ja lige på nær den der aften sidste gang, hvor de havde været lidt småfulde, hvilket han stadig ikke vidste hvor skulle parkeres.
De gyldne øjnes lagde sig ved en af hendes hårlokker, da hun fortsatte. Det virkede befriende at kunne tænke på noget så ligetil og ligegyldigt som vinterbadning. ”Nej det sagde hun ikke. Generelt var der ikke så meget snak, du ved.” Lo han lidt akavet, og slap isen med den ene hånd, for at køre en hånd igennem sit hår, og få nogle lokker væk, som var begyndt at kilde irriterende over panden.

Et godt hjerte. Havde Dust det? Personligt havde Auriel kun oplevet at fyren var veltalende og venlig overfor ham, men han huskede også deres mission sammen, og han var ikke sikker på at han synes det kom fra et godt hjerte, at dræbe sikkerhedsfolk uden at blinke, fordi de stod i vejen. Specielt ikke når der havde været en anden, omen langsommere, vej.
”Hvis du siger det.” Blev svaret dog bare. Hvis hun var glad for sin ven, eller hvad han var, så skulle han ikke skøjte ind og give hende de tanker i hovedet, som han selv havde. Desuden… Han kunne godt lide Dust, han ville bare ikke beskrive ham som god.
Latteren nåede frem igen. ”Så du synes ikke det er kinky, at han har et billede af dig i ble?” Auriel ville ryste på hovedet, for at få det mentale billede ud.
”Piger som en buffe..” Det var da én måde at se det på, og når alt kom til alt, var han måske ikke helt vildt meget bedre selv, men han havde dog aldrig set det på dén måde. Det lød meget… ensidigt… og nu skulle det jo gerne være godt for begge parter. ” Så, hvad ser han dig som? Et indbydende stykke tærte, han godt lige kunne tage en bid af?” Åh hvor han nød til drille hende. Det løftede humøret, og den måde hun reagerede var stort set aldrig et minus.

”Åh ja, det er da vildt SIMPELT!” Fik hun igen, da faderens situation blev specificeret. Simpelt var ikke lige det ord han ville have brugt.
Han tog imod sodavanden, midt i at gumle på et stykke knasende vaffel. Da det var slugt, ville han række isen spørgende til hende. ”is?”

”Men er det meget bedre, at han pludselig står halvt cyborg i hendes dørkarm?” Tanken var meget underholdene, men kunne nok godt tippe Millicents mor over kanten. Hun havde sine problemer, det ville Auriel med største glæde selv skrive under på. At give hende små bider information af gangen, ville måske være en bedre måde frem. ”Måske skulle du bare starte med at fortælle hende, at der er mulighed for at han er i live.” Han trak på skulderen. Hvor var det ærgerligt at moderens mentale problemer skulle lægge en dæmper for den glæde det var, at få en person tilbage, men troede var mistet.

Tingene var atter sjov og drillerier. ”Godt valg.” Svarede han øjeblikket efter at have låst sit blik ind i hendes.
Hans ansigt ændrede sig til lidt forvirret. Hvor kom nu DET fra? Børn og vinger. Egentlig elskede han ikke børn, men heller ikke det modsatte. De var skræmmende på deres egen måde med deres strålende åbenhed og skrøbelighed. ”Ja. Ja, det kan jeg godt, men jeg gør det ikke ret ofte.” Skar han en grimasse. Han havde altid set sine vinger som en personlig del af sig selv, og det føltes… sårbart, at vise dem til andre. Desuden tiltrak de en del opmærksomhed ude i lyset.
”Ja du skal bare bruge lidt af klokkeblomsts fe støv også snurre rundt om dig selv 3 gange” Svarede han lidt dumt, og ville give hende et blik der skreg ’really?’. SÅ nemt var det vidst ikke. For ham var det kommet naturligt efter tid, men det var vel noget der lige skulle ind under huden. ”Jeg tror det er ligesom at lære at kontrollere nogle muskler, som ikke er så ligetil.” Kom den mere seriøse forklaring efter lidt. Han lagde sin frie hånd frem foran dem med alle fingre samlede og ville så langsomt tvinge sin ringefinger og langefinger fra hinanden, imens resten af fingrene forblev samlede. ”Jeg tror det er ligesom at skille de her to fingre ad, når de andre hænger sammen, har du prøvet det? Det er svært først, men bliver nemmere når først man kan.” Lidt fjoget kom han til at smile. Gav det mening?

Han tænkte lidt over om det gjorde ondt. Han kunne ikke huske om det havde gjort ondt første gang, men han havde en ide om at det havde gjort ondt, fordi følelsen havde været fremmed.
”Lidt første gang tror jeg, men det er vidst bare noget man lige skal vænne sig til.” Han flyttede sin hånd fra foran dem og hen til tindingen, hvor der blev kløet lidt.
”Måske vi bare skulle smide dig ud fra reden, og håbe du lærer det på vejen ned” Drillede han lidt videre, som var hun en fugleunge. Hvor mange fugle man klarede den? Han gættede på at ¼ ramte jorden. Hårdt.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/2/2015, 21:55


Mænd ...
Mon de troede noget blev bedre af det kun var fysisk? At han fandt Augustus så lækker at han bare måtte have hende med i seng ?
Millicent rullede med øjnene på dramatisk vis og måtte så bare medgive ham" Jamen ingen kan da klandre dig der. Hun er top lækker og lever af sit udseende, så du er næppe den eneste der synes det" forsøgte hun fremstå upåvirket.
Men det var bare ikke et favorit emne at tale om, da hun heller sendte dem begge i kloster i tyve år, end i hinandens nøgne favn.

Oh ...hun fik da virkelig udfordringer her- selv snakken om vinterbadning virkede ikke HELT efter hensigten. * ikke så meget snak , du ved * med et påtaget smil , fik Millicent måske ikke helt overbevisende klemt ud " nej...det var der vel ikke " og så lagde hun ellers tungt låg på Amanda Kennedy.


Dust var en farlig mand, så meget var sikkert - men hun stolede på ham helt og var sikker på at han bare skulle bruge gode indflydelser omkring ham, til at minde ham om de rette valg, så skulle det hele nok gå.
" helt ærlig...det jo ikke et billed fra i går vel, jeg var bare et par år. Desuden kan han bedre lide mig nu " drillede hun Auriel..." Men bare rolig, jeg tror det er fysisk han ønsker mig , så det er ikke alvorligt " org DEN elskede hun da lige at dele med Auriel her. Hun gav et uskyldigt look , som havde hun intet gjort og så kom den med buffet.
" arh tærte, JA DA ! The American pie style ..med flødeskum" lo hun .
" men skal jeg være ærlig så er noget med gele måske mere rigtig....jordbærkage!! Du ved....hvor man skal bryde igennem ...noget...for at nå sit jordbær " var hun langsom ved at rode sig AL for langt ud.
Det var Dust's snak omkring det kunne være et turn on for nogle fyre, at være først og måske eneste, men ..... Det var jo slet ikke sikkert hendes snak om gele og jordbær ville være en indlysende metafor for hendes fysiske dyd .
Ih..hun ønskede at drille Auriel- the prob' var bare at de ting der virkede , dem HADEDE hun at tale om, så what was a girl supposede to do ?

Millicent lænede sig mod ham, og lagde sin hånd omkring hans for at kunne styre vaflen. " mmmm" mumlede hun som tak, da hun havde nappet af hans is- vanillie delen da hun var mere vild med det, end chokolade is.
" den er god " tørrede hun sine læber bagefter og sukkede af ren tilfredsstillelse.

" the thing is...omkring min mor...jeg er spændt på at se hende, for hun skulle have det langt bedre nu. Dust havde noget medicin...en fejlopfindelse som viste sig god for min mor. Hun har vist fået piller til et par år af ham " strålede Millicent helt.
" Så du kan nok forstå at jeg glæder mig til at komme hjem og se hende. Måske jeg undgår at hun jagter mig....eller mine gæster med en kniv denne gang " forventningen ville stråle ud fra Millicents øjne, der udtrykte kærlighed og omsorg for hendes mor.

Så var der lige Engle tingen. " 1/4 !!! Du synes det er vældigt sjovt det der ik ? At drille mig ?
Plejer det virke for dig, scorer du piger på den måde der? Ved at charmerer dig ind og fyre op for din aura så de dåner?" Millicent smed sig ned i græsset, viftede med en hånd , som var hun ved at besvime og rullede over så hun lå tæt ved hans skød, og kunne kigge lige op i hans ansigt.." skru ned skrue ned....du får mig til at sitre! Åååhhhh Auriel ..." Hun rakte en hånd op, og ville enten klappe ham på kinden eller nive i hans næse..." Du får mig aldrig med i reden !" Sluttede hun drillende.

Men hun havde taget notis af hans ord. Hun skulle fokuserer. Være beredt på en hvis smerte og så skulle hun gøre sådan ...
Hun Holte sin hånd op og langsomt skildte hun fingrene, som han havde sagt.
Og selv om det ikke lige var DET han havde mente, viskede hun ...
" kommer de nu...kan du se dem ? Damn jeg håber de er lyserøde" så knækkede hund sammen af grin. Hun havde sikkert slet ikke nogen mere?

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/2/2015, 23:07

”Ved du hvad? Jeg tror også bedre jeg ville kunne lide dig nu.” han var næsten fristet til at række tunge af hende, men besluttede alligevel, at det var for barnligt. Tænk at man stadig, efter alle de år, kunne have en barnlig sjæl et sted.
Han smilede bare og rystede op hovedet. Måske hun ikke fandt det betrykkende med det fysiske, men han havde det helt fint med at vide, at hun kun mente Dust var efter hende fysisk, for han kendte hende alligevel godt nok til at vide, at fyren ikke ville komme ret langt, hvis det var sådan han legede.
I næste nu var hun sprunget ud i noget med jordbærkage, som mest af alt fik sex til at lyde som noget meget slimet og ulækkert. Hun ville nok kunne se den lille grimasse der kom op til overfladen. ”Skal vi ikke bare parkere den samtale der? Jeg har slet ikke lyst til at vide noget om dit jordbær” Kom han til at le.
Dust havde haft helt ret. Der var noget helt utrolig tiltrækkende ved at være første, men mest eneste. Det var nok ikke noget der kunne forklares, men egentlig var det åbenlyst nok at ingen havde lyst til at forestille sig en mand holdt af sammen med en anden på dén måde.

Han lod hende styre hans hånd, da isen var blevet rakt til hende. Selv ville han skylde en mundfuld is ned med en slurk af hendes cola, som sendte en brusende og stikkende fornemmelse igennem munden. Forfriskende. Blev hun færdig, ville han række frem og tørre en klat is væk fra hendes mundvig med en finger, og trække hånden til sig, for at fjerne isen med tungen.

”Selvfølgelig har han det.” Gentog han sig selv? ”Det ser ud til at han har en mirakelkur imod alt.” Auriel var glad på Millicents og hendes mors vegne, men det virkede lidt vildt at denne fyr var dukket op ud af ingenting for at give hende begge hendes forældre tilbage igen.
”Har du tænkt dig at besøge hende, når vi tager til Miami?” Afbrød han hende lidt tænksomt. Var det underligt at tage med? Sidste gang havde været foruroligende, og han var ikke sikker på at han havde lyst til at sende hende derind alene, når de ikke vidste om pillerne virkede. Så igen… Det var åndssvagt. Nu var han bare overbeskyttende. Hun havde trods alt levet hele sit liv med sin mor.

”Er det dét jeg laver? Charmerer mig ind på dig?” Lo han højt af hendes ord ”Ja det er i hvert fald ganske underholdene at drille dig!” Han betragtede hende tavst da hun rullede over og begyndte at provokere ham. Oh haha. Et mørkt øjenbryn blev hævet. Havde hun virkelig ikke lært noget som helst? Smed hun en udfordring ud, så kunne hun bande på at han ville gribe ud efter den. Han skulle give hende ’ikke med i reden’.
I en hurtigt bevægelse var han selv trillet rundt, og havde hamret håndfladen i græsset på den anden side af hende, så han nu holdt sig selv oppe med ansigtet kun få centimeter fra hendes. Langsomt ville han slappe en smule mere af og lade en lille del af den trængte tilstedeværelse sive ud i små bølger. Han skruede op, bare en tand. 1 sekund… så 2.
”Dont tempt me.” Lød det så endelig, da han åndede ud. Hans arme sat af fra jorden igen, og øjeblikket efter fandt han igen sig selv oppe at sidde. Ganske tilfreds, men også med en bemærkelsesværdi højere puls. Lykkelig for at hun ikke kunne mærke hans puls, lagde han blikket væk et øjeblik. Bare for lige at få styr på vejrtrækningen.

Hun skulle da også bare blive ved med at drille. Han himlede med øjnene. Det var vidst sidste gang, at han havde givet hende et godt råd!
”Nej.. de ser..” Startede han ud, og lod som om han så forarget på noget der kom ud af hendes ryg. ”benede og … behårede ud. Ingen fjer.”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   18/2/2015, 10:23

" I wonder why ? " smågrinede Millicent og rystede på hovedet. Det var ganske udmærket at Auriel ikke havde set baby billeder af hende, for de var ærlig talt grænser for hvor meget pinlighed man burde byde en attraktiv fyr.

Efter et mindre kæmpe fail, med buffet metaforen måtte hun give kredit til Auriel og hans måde at udtale 'ord' .
" eeeeuuuwwwwwwww...du er da den enste der kan få ordet jordbær til at lyde total PORN agtig! " vrængede Millicent på næsten og næsten kastede sig videre til et andet emne, som fik hun penge for det.

Hun kunne mærke hvordan det kildede. Den lille stribe af is,der havde forvildet sig og nu sad på spring i mundvigen , men den lille gestus af hans finger der tørrede det væk, og Auriels tunge der tog isen fra hans finger- gjorde alligevel hun holdte vejret et øjeblik. " Tak" mumlede hun bagefter, men blikket ned i det grønne græs.

" Dust har brugt meget tid på hans laboratorium , er mit indtryk og ja, jeg er ikke i tvivl om han kan udrette meget. Som Valadimir og dig vel også kan, med jeres gammelmands gener ?" teasede hun. Det var ret nederen ikke engang at kunne baske lidt med vingerne, når man nu hang ud med ancient 'magtfulde' væsner, var det ik ?

" Selvfølgelig skal jeg se hende? Jeg skal til Miami fordi jeg skal hjem! " havde han ikke fanget det ? Hvad ellers havde hun at se til i Miami ? Ja eller andre steder.
Hun jagtede på sine nøje udvalgte steder, hvor dyr ikke var muteret og det var vel alt.
Måske var det derfor at samværet med Auriel var så befriende, det gav nogle andre formål , andre oplevelser? Det betød hun kunne være lidt legesyg også , hvilke hun straks gik med og begyndte at drille. Det lå jo også lige for, manden tiggede jo nærmest om det , hørte hun da tydeligt...sådan mellem linierne....med småt!
Om han charmerende sig ind på hende? " Du prøver da !" Gav hun intet ud, men holdte alle de små underlige vibes , alle de spændende følelser hun blev præsenteret for i hans nærvær, for sig selv.

Arh...det var herligt at side i føresædet, og Millicent gav den gas!
That was, indtil Auriel skiftede gear og med et var alt for tæt på hende, til hun kunne koncenterer sig ordenligt.
Millicent drejede hovedet for at se hans hånd solidt placeret i græsset, og hun sank lige en ekstra gang, da hun rettede sig tilbage for at se ind i de gyldene øjne, der nu nærmest virkede en smule faretruende at se ind i, da de var langt mere tiltrækkende end de burde.

" I I...dont" mumlede hun sit håbløse forsvar. Ikke om hun havde tænkt sig at friste ham til af bruge den aura...eller til noget som helst andet ...sådan rigtigt. Eller jo...måske , men ikke når han kunne det her!
Millicents vejrtrækning blev helt let og nåede bare til bryst og aldrig helt ned i maven. Underlæber gled langsomt åben. Hendes arme lå ned langs siden afslappet, var det ikke for hænderne hvor fingrene lukkede sig omkring hendes tommeltot, som hun knyttede dem.
Hun var slet ikke i tvivl.Auriels aura var forførende , indtrængende en smule advarende og alt i alt virkede den til at skubbe alt andet tilside. Hun bare så, tænkte og følte HAM.  Hendes åndedræt var næsten ophørt i de sekunder han lod hende mærke forskellen på 'med og uden'.

Det var svært ikke at være imponeret, lidt 'skræmt' men mest af alt var hun blevet godt lyserød over næseryg og kindben, da hun formentlig ville have været ude af stand til at modstå noget som helst , han bad om.
Hun ville garanteret både gå med i reden og hoppe vingeløs ud derfra , havde han indhyllet hende i DÉN.

" Er der ikke en lov imod det!" Forsøgte hun ryste det lidt af, da Auriel trak sig tilbage og gav hende luft. Det sære var at hun næsten var ked af ikke at blive kvalt i hans aura. Det var da virkelig bare for galt at han kunne manipulerer sådan, og hun havde bare at finde på et modværn ....det var helt sikkert. Den stride engel !

" Årgh du så dum!" Langede hun ud efter ham, da hun lige havde set det ansigt han stillede op.
" Benet og med hår! Gider du lige. Så du mener jeg skal havde de grimmeste vinger like ...ever ? Nu kommer du i hvert fald ALDRIG til at få lov at se dem !" Truede hun med de vinger hun stort set ikke anede om var der...og aldrig selv havde set.
En lille grin stak af.." Det ville ikke engang under mig, om de havde ret. Tænk hvis de kom, og så lignede et afbrændt tørt juletræ....men fimre hår. Euw" lo hun .
" Så ville jeg ikke kunne flyve jo , men mindre vi limede plastik på"

Millicent trillede om på maven , lagde håndfladerne i græsset og sin hage ovenpå.
Hun bukkede i knæene, så fødderne dinglede 'op' mod himlen.
Så kunne hun ligge afslappet , og med fri skue over parken.
" Havde du egenlig ikke en lejlighed i Miami? Eller var det et andet sted?" Spurgte hun ind til.
Var det i Miami, skulle hun da helt klart se hvor han holdte til, når han ikke lige sov med damer og drønede rundt i sin bil.
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   18/2/2015, 17:39

”Du skal ikke fortælle mig, at du ikke selv mente det sådan!” Forsvarede han sig til det med hendes jordbær-teori. Nu skulle de ikke lade som om han var den eneste der lavede sådanne associationer.
Hans humør dalede nogle takker da hun fortsatte, og stædigt ville han kæmpe for at hun ikke ville kunne se det. Ja, man kunne udrette meget. Vladimir havde et næsten ubegrænset net af forbindelser og økonomiske goder, som kunne bringe himlen ned, metaforisk set, hvis han ønskede det. Auriels egne evner var mere abstrakte og det var svært at bedømme grænserne for dem, men han havde nok bedre muligheder for bogstaveligt talt at bringe himlen ned.
Som Millicents selv havde oplevet, var hans evner dog stærkt komprimerede. På et tidspunkt i en ikke så fjern fortid, havde han valgt at pakke dem pænt ned i en æske, og ligesom med auraen undertrykke det hele. Kun i nødsituationer blev låget løftet, og når det gjorde, var hans krop slet ikke van til at håndtere energimængden mere, og det tog utrolig mange kræfter.
”Det kan vi vel, eller kunne, hvis man er villig til at tage risikoen for at det kan gå galt.” Svarede han efter lidt. Ingen kendte den risiko bedre end han gjorde, og vidste hvor galt det kunne gå, hvis man tog en større rolle ind man kunne bægre.

Hvordan skulle han vide, hvad hun foretog sig i Miami? Det kunne da godt være at hun havde et eller andet spændene der, som også lige skulle ses til! Smilet vendte tilbage, og de forrige tanker blev bandlyst. Han havde ikke lyst til at lade fortidens støv overdænge nuet, som virkede lysere end det havde i lang tid. Måske det var den strålende sol for oven?
”Og hvad så?” Rystede han på hovedet af hende og ville sende hende et udfordrende blik. Og udfordrende… det måtte man sige at hun blev! Han brugte ellers aldrig sin udstråling på den måde. Mange fandt den intimiderende og skræmmende, hvilket også mest var hvad han brugte den til at være. Ikke de små mængder der sivede ud nu dog. Dette var udelukkende for at lukke munden på Millicent, som ikke synes at stikke halen imellem benene, fordi han skruede lidt op for temperaturen.

”Godt.” Svarede han sekunder efter, hvor situationen var vendt både psykisk og fysisk. Stadig få centimeter over hende sænkede hans blik sig et øjeblik til hendes underlæbe. Den var underligt indbydende, og det gik for ham, at hun ikke var den eneste på dybt vand lige nu. Derfor var han også hurtigt oppe at sidde igen.
På trods af at hans puls og vejrtrækning skød lidt i vejret, så havde han stadig et tilfredst smil placeret over sine læber, for hvis DET ikke var en overhaling, så vidste han ikke hvad det var, og han fandt sig selv i førersædet for en stund.

”Charme? Det kommer helt an på hvad man bruger det til.” Blev det sorgeløse lune atter fundet frem, velvidende at det måske ikke lige var den klassiske charme hun hentydede til.

Endnu en gang måtte han le da hun langede ud, og tage sig til armen. ”Av av, min arm falder af, hvis du bliver ved sådan!” Beklagede han sig højlydt. Han hostede en enkelt gang for at rense halsen. Måske der alligevel skulle tages kanten af hendes bekymring for at vingerne kunne ligne et træ. ”Well.. Lignede din fars vinger afbrændte juletræ? Hvis du har vinger, så er de genetisk betingede. Men selvfølgelig… Hvis du har en onkel der er et juletræ, så synes jeg du skal være bekymret.” Det var svært at holde masken, men det lykkedes da i nogle sekunder, inden den krakelerede.

Millicent trillede om på maven, og han selv ville læne sig tilbage og lægge ryggen imod det bløde græs. Begge hænder blev ført op som en pude under baghovedet. Han lukkede øjnene og nød fornemmelsen af de varme stråler over hans krop og ansigt.
”Jo, men jeg er der næsten aldrig. Man kan sikkert ikke se gulvet for støv” Fnøs han den ynkelig lille 1-værelses lejlighed, som han havde haft i Miami i noget tid nu. Han havde fået den som en vænnetjeneste, og husleje var ikke rigtig noget der fungerede optimalt mere, så lige nu åd lejligheden ingen brød at have til at stå.

”Hey… Hvornår vil du af sted til Miami? Hvis du vil af sted i dag, så skal vi til at af sted, så vi kan udnytte sollyset” Kom han pludselig til at tænke på. Der var ingen grund til at sætte af sted om aftenen, for det var klart mest sikkert at rulle panseret ned omkring bilen og blive der, når natten faldt på. Natten var fyldt med væsner, som han ikke havde lyst til at bide skeer med. Selvfølgelig, hvis hun havde lyst til at vente en dag, kunne de altid tage af sted om formiddagen dagen efter.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   18/2/2015, 21:31


Nu ville hun ikke tale mere om jordbær emnet . Frygten for hun ville få helt uanstændige tanker næste gang hun blev bedt spise et af de røde bær , var der allerede skabt en overhængende risiko for.
Og det var Auriels skyld - det kunne vel alle se, resonerede hun sig frem til.

I Millicents øjne var Auriel noget nær den mest spændende fyr hun havde mødt.
Hun var ikke almindelig tiltrukket af ham, men nærmere draget , på måder hun selv havde besvær med at regne ud lige hvad var.
Selv hans kanter og ujævnheder kunne hun lide , eller ihvertfald finde interessante- hun fandt dem passede til ham . Det betød bare han var mere kompleks og det tillagde ham nogle ekstra lag , flere sider at opleve i hans regnbue af en personlighed. At han så kunne mangle lidt opdragelse , det kunne man måske fikse hen af vejen, morede hun sig med sine tanker.

Millicent kunne ikke vide hvad Auriel havde af minder , og om han hentydede til særlige events. Men der var lidt i tonen, der fik hende til at gemme et par spørgsmål til ham, omkring netop dette. Måske til deres biltur? I hvertfald virkede det ikke som tid og sted nu, ikke hvor stemningen var så let og glad.
" Jeg troede bare det var indlysende at jeg skulle hjem ? Ale mine ikke eksisterende boyfriends bor i Las Vegas , så der er bare min mor i Miami" små grinede hun.

Altså...
Ja...det VAR et problem at han legede lige dén her leg , bedre end Millicent.
Men Auriel så tæt på, med hans udfordrende øjne og de få ord han smed over hende, havde hun jo ikke en chance. Og lig så lige hans aura oveni. Du gode gud....* mercy* var alt kunne siges om det.
Argh...det pissede hende af at hun var kommet til at sige hun nok skulle lade vær at udfordre ham. Og da Auriel svarde godt[/] kunne hun bare se hvordan hun tabte alle bolde på en gang. Han havde overtaget helt , lige i de sekunder der.
Dét havde ikke lige været SÅDAN det skulle være , vel ?! Og det VÆRSTE var at hun fik en mærkelig snurrende fornemmelse i kroppen. Ikke som når en arm sov, og det begyndte a prikke og stikke til kanten af det gjorde ondt. Det var ikke sådan. Det var en sødmefuld ukendt snurren, der stod i stærk kontrast til at hun tabte, og han vandt. Hun kunne [i]lide
han 'havde fat i nakken på hende' mentalt ? Lidt forvirret kom hun op, og kastede beskyldningen om det var ulovligt efter ham.
" ja...charme er ulovligt i adskille stater...stærkt vanedannende er det, man kan blive afhænig " skød hun et skævt smil, og ville dernæst hellere end gerne tale om ham.

" arh en lille ungkarlehybel ? " hun trak et par små Bellis op af græsset og knipsede hovederne af , undtavet af den ene , hun ville trække dem over, så det kunne blive til en miniature blomsterkrans...,til en bi eller andet i den størrelse.
" Hvis dine væge kunne tale....ville det næppe være om støv " drillede hun insinuerende, men slog over i mere alvor..

" Jeg synes vi skal tage afsted ASAP " lød forslaget.
" Der er noget jeg gerne vil på vejen . Jeg har overvejet at skaffe et lille kæledyr. En cutie måske ? Ved du hvor man kan få dem ? " hun rejste meget rundt på egen hånd, dage , aftener og nætter blev lange og kunne jo godt føles en smule ensomt . En lille blød smuk følgesven kunne være dejligt, var hun begyndt at fantaserer om .


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   19/2/2015, 09:21

”Ha! Ja, alle dine one nights stands er i Vegas” Himlede han med øjnene, og kom til at le lidt ved sin næste tanke. ”Og er det ikke noget med at du skulle være forlovet med Vladimir også? Held og lykke med dét!” Vladimir havde aldrig været den mest hjertelige eller følelsesorienterede person. Bare tanken om ham, der skulle ned på knæ for at fri til nogen, var mere end underholdene. Selvfølgelig kunne det ske. Det var bare ikke sket de sidste 5000 år af hvad han vidste af, så hvorfor satse på det nu?
Også igen… Millicent var en speciel person, som havde evnerne til at bryde de vante rammer. Det var måske bare ikke lige dén rolle hun havde for den gamle vampyr, som absolut elskede at drille Auriel med Millicent.
Det var irriterende. Vladimir kendte ham bedre end nogen andre. Styrker, svagheder, succes, fejl, ja selv det lille forunderlige skær, som nåede frem i ham, når han så på Millicent. Pisse irriterende.

Han havde det skam helt fint med at have kontrollen for et øjeblik, selvom det godt nok ikke helt føltes sådan, mærkede han efter. Det gjorde lidt op for hvor lidt i kontrol han ellers normalt følte sig, når de begyndte på deres små magtkampe og interne stridigheder.
Generelt følte han sig aldrig helt i kontrol med hende. Hun havde altid en eller anden uforudset kommentar eller handling, som vendte tingene lidt på hovedet.

”Der er værre ting at blive afhængig af” Smilede han bare, og overvandt lysten til at hive sine cigaretter frem. Varmt vejr gav ham altid mindre lyst til at ryge af en eller anden grund, og i dag, havde han ikke lyst. Parkens friske luft, forudsaget af de blomstrende træer og buske, var alligevel synd at ødelægge med tobaksrøg.

Samtalen gled videre til hans lejlighed, og han vidste ikke helt om han ville kalde den en ungkarlehypel. Han var der jo aldrig, og han havde aldrig haft piger med derhen, hvilket nok heller ikke ville virke som det bedste scoretrick, for der var virkelig støvet og roddet. Han brugte det mest som et opbevaringsrum.
”Jeg tror ikke de ville have meget at tale om. Jeg bruger mest lejligheden til at opbevare forsyninger og andre ting.” Trak han på skulderen. Desuden havde han ikke haft den så forfærdelig længe. Bilen var hans foretrukne sted, og sikkert også det mest sikre.

”Så lad os lægge an” Svarede han til det med at komme af sted med det samme, og gjorde an til at rejse sig. Isen var ved at være væk, og det sidste stykke vaffel blev proppet i munden og tygget. ”Skal vi have noget til turen inden vi tager af sted? Jeg har vidst lidt mad i bilen, men måske vi skal have noget mere?” Gumlede han videre, og var næsten ved at få det galt i halsen, da han begyndte at le af hendes cutie snak. SELVFØLGELIG ville hun have en cutie. Heldigvis var latteren kortvarig, og han fik kvalt den hurtigt. ”Skovområder, men de skulle vidst ikke gemme sig bag hvert et hjørne.”
Han begyndte at løfte sig op fra det bløde græs, og var snart oppe at stå. Det værste græs blev børstet af tøjet. ”Vidste du at Cuties også kaldes Poor mans eliksir, fordi de før i tiden blev brugt til billige romantiske gaver? Dengang var der dog mange flere af dem.” Sludrede han videre og var sikker på at den information ikke ville få hende til at bryde sig mindre om de små pelsede dyr.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   19/2/2015, 17:26

Åh gosh....det havde hun helt glemt alt om, den lille fiktive forlovelse med Vladimir.
Auriel havde helt sikkert fået det afkræftet,dengang til ballet but still....the show must go on...sort off.
" Well....vi har et meget..åbent forhold. Mit valg !" Forsøgte hun, selv om det egenlig var total spild af tid at prøve.Hun kunne se på Auriel at det nærmest morede ham, at hun overhoved forsøgte. Hmm.

Sålænge det var små dueller på ord og sjove replikker, legede hun gerne med frygtsomt.Når det kom til at blive privat og åbne op, holdte hun gerne folk på en vis distance, trods hun prøvede at være et meget imødekommende og omsorgsfuld menneske, men de der kom helt ind, kunne meget let få en form for kontrol iver hende- hvis man valgte at spille på de mere sårbar tangenter, Millicent klaveret også havde. At five andre kontrol var også at give dem en form for magt, det var virkelig udfordrende og derfor undrede hun sig tavst over hvor hurtigt hun synes at være villig til at gøre det med ham. Villig og villig - ja det kunne jo diskuterres - han TVANG hende den aura på, forsvarede hun sig selv - overfor sig selv. Godt han ikke kunne læse tanker, den mand !

" Virkelig ? Ingen hanky panky på hjemme fronten...get your kicks on route 66 , eh ?" Lo hun og satte sig op.
" Ok...så det afgjort ! Vi besøger SÅ meget din lejlighed og får støvet af. Det er sådan set snart påske !" Det gav fint mening i Millicents hoved, måske mindre i Auriels , men det tog hun sig ikke videre af. Det var nok en blanding af kvindelig nysgerrighed og...kvindelig nysgerrighed, der gjorde hun bare måtte se det sted.

Millicent rejste sig og gav sig i sving med at børste græs af. Det hang fast på de bare lår og nederdelen, og lidt i håret som hun prøvede at ryste løs , så det kunne drysse ned. " Okay....we'll get moving then, jeg skal bare forbi hotellet igen. Mine tasker er der" blev der oplyst , da hun rettede sig op og havde opgivet det med håret.
Om de manglede noget ? Hun løb igennem hvad hun havde med sig og hvilke hun manglede.
" Jeg tror nok lige vi er nød til at have en forsyning af alkohol, en pæn stor en- men mindre du vil putte Roselia igen " lød det spøjst . Millicent ville dog ikke tage nogle chancer, det havde været forudroligende den måde Roselia var dukket op sidst, og at Millicent ikke havde kunne bekæmpe hende væk

" hvad er der sjovt ved jeg vil have en cutie ?" STØNNEDE hun og slog klik med tungen. " De er da skønne!"
Hun satte flasken fra sig , i en glas container og forsatte ..." ja de er i skovområder...jeg mente bare HVOR ? I alle de år jeg har jagtet , har jeg aldrig set en eneste. Det betyder at de ikke er der hvor de umuterede dyr lever" blev hendes resultat.
Hun fik et helt drømmende skær i øjnene, da Auriel forklarede om deres kælenavn.
" for real ? Ai, hvis det ikke er romantisk , så ved jeg ikke hvad er " stemte hun i, en smule åndsfraværende.

" Jeg ville sikkert bare drukne den i kærlighed, men det må komme an på en prøve.
Jeg tror vi skal gøre stop en eller anden skov, jeg ikke plejer at være i? Ellers skal vi finde ud af hvordan vi lokker en frem ? " hun så op på ham..." Sig mig....din aura .. Tror du den kan virke tiltrækkende på dyr?" Øjnede hun lige en uafprøvet mulighed.

" Hvor holder du ? Skal jeg møde dig ved bilen?" Blev det sidste spørgsmål,da de igen var ved Parkens udgang, hvor en lille snavset pige vinkede glad til Auriel. På næsen sad der lidt chokolade is.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   19/2/2015, 21:07

”Riiiight” Nikkede han småprovokerende. Det ville alligevel være noget af en bedrift, at få Vladimir på krogen UDEN nogle kropslige lege.
Kicks? Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. ”Lejligheden er min, ligesom bilen er. Ingen ’kicks’ bliver taget med derhen” Sukkede han så. Der var en hårfin grænse for hvornår det blev personligt, og for ham gjorde det, når han blev nød til at åbne sit personlige rum op. Besides… Det var bare sværere at stikke af, hvis pigen lå i hans bil… Man kunne ligesom ikke bare trille hende ud og køre vel?

”Påske?” Blev det gentaget. Hvad havde påske med hans lejlighed at gøre? ”Så længe det er DIG der står for rengøringen.” Ikke tale om at han ville bruge timer på at rengøre et sted, som alligevel ville være møgbeskidt og støvet, når han kom tilbage.
Det var lidt underligt, at tænke på at tage nogen med derhen. Stedet havde altid bare været hans, når verden blev for meget, og han havde brug for at stå stille lidt. De støvede og slidte omgivelser ville slet ikke klæde hendes lysende personlighed, men på en måde, var tanken om hende der også … god? Betryggende?

De var oppe at stå igen. Nogle lyse græsstrå havde sat sig fast i Millicent hår, der flød rundt omkring hende, som solskin omkring parkens træer. Han havde næsten lyst til at bruge resten af dagen på bare at ligge og fange de små grønne strå fra hendes hår, men den tanke virkede dum, så han skød den hurtigt væk. ”Min taske er også på mit hotel” Stemte han i, og lagde så hovedet på skrå for at se på hende igen med et lidt spørgende udtryk. Kendte hun ham da slet ikke? ”Tror du selv, at jeg ville lade min bil være tørlagt? Men så igen… med DIG der drikker som et hul i jorden, må vi hellere finde noget mere.” Tilfreds med sig selv spillede et smil på hans læber.

Hun havde ret med hensyn til Cutie snakken. Det var netop i de muterede områder, at det nuttede dyr kunne findes, sjovt nok fordi det var et dyr udviklet igennem mutationer. ”Det betyder at vi ville skulle ind i radioaktive områder.” Svarede han pludselig, og var ikke helt vild med ideen. Hvis hun ikke havde prøvet at være i en før, var det ikke til at sige, hvordan hun reagerede på det. Godt nok var det ikke de svært radioaktive områder, der var tale om, men alligevel.
Oh God… Hvad var han blevet til? Lokkemad? Et mørkt øjenbryn blev løftet ad hende. ”Det kommer an på mit humør” Svarede han så, og var ikke sikker på at de skulle regne med det. Han skulle ikke være ret irriteret før de følsomme dyr, ville kunne mærke det i hans aura.

”Nej, jeg møder dig foran dit hotel.” Blev den sidste kommentar, inden han kort vinkede til den lille pige fra før, og satte af ud i den stegende hede Vegas eftermiddag i retning af sit eget hotel.

Ca 40 minutter senere var hans taske slynget over skulderen, og hotellet forladt. Dagen virkede køligere nu, sidst på eftermiddagen, og en mild brise var skyllet ind imellem de høje betonhuse. Den tog fat i Auriels hår og legede drillende med det. Det var en rar og befriende fornemmelse.
Var hun ikke kommet ud af det hotel, som han aftenen før havde parkeret Roselia på, så ville han vente indtil hun gjorde.
”Klar til at køre?” Han virkede friskere nu, og følte sig det også. Varmen havde ikke et lige så kvalmende tag omkring kroppen, og han var klar til at ramme vejen igen. Var hun helt klar til at smutte, ville han tage fat i hendes hånd, og hive hende i retning af den gyde, som bilen var parkeret i omtrent 2 gader væk.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   20/2/2015, 14:24


Millicent smilede smørret og tog ingen notis af hans ellers så provokerende adfærd. Han havde nemmelig ramt Bulls eye , helt uden at vide det. Om det blev Vampyren eller en helt anden mand , så kunne man vide sig sikker på at tiltrækningen og forholdet ville blive etableret MED tøjet på. Det var mere langtidsholdbart og en lang støre udfordring - og det havde bonus i form af man fik frasorteret dem der bare ville lege lidt med godterne - eller det håbede hun da , sådan så det ud i hendes hoved.

Hun gassede ham lidt da hænderne røg op over den lyse fuglerede på hende hoved , og forsøgte sig at lave ' Voice Of doom'
" Oh , så har man kørt i in bil er man forever doomed to the friend zone" hun bekæmpede et grin " Det ville da også være forfærdeligt , tænk hvis man skulle se din .... gearstang " knækkede hun sammen , da også bilen var blevet nævnt.

De var enige om exit og faktisk også om alkohol.
" Det er derfor du er sådan en dejlig rejse buddy Auriel , du er den eneste der ikke øffer over mit forbrug , og så naturligvis at der kunne sprænge en bombe uden din bil ville lade os få skræmmer " lød det henført. Hun havde egenlig befundet sig glimrende i hans rullende kahyt , selv da de havde en bjørn med på bagsædet.

Millicent tyggede lidt på den med humøret, men spurgte ikke ind til det. Ikke før de ville sidde i bilen.

"All ready and set " smilede hun og de klirrende lyde fra den største af taskerne , viste at også alkoholen var købt ind.

Tanker om de radioaktive områder havde Auriel fået kickstartet , for ganske som det havde strejfet ham selv , så havde Millicent altid holdt sig på lang afstand af de meget radioaktive områder.
Ved bilen slap hun hans hånd og fik bukseret sine tasker ind bagi.
Udover en lille undren om han virkelig holdte alle fra hans friendzone i hånden , så var det mest snakken om en cutie der optog hende.
Desuden kunne hun lide når han gjorde sådan , og hvorfor så risikerer han ændrede adfærd, ved at spørge ?
Så når de begge var på plads ville hun starte sine 112 spørgsmål til professoren.

" Så... Du mener at kunne fremmane en , hvis du er i godt humør ? Jamen det er vel ikke HELT umuligt at forstille sig vi kan køre dig i den position .... Men lidt flid , hard work , ego pudsning og chokolade ?" Drillede hun . Der var nok mere kompliceret end som så, for skulle han lille op for auraen , så var den stærk som en i helvede og hver en lille trevl af hans humør , ville sikkert kunne fornemmes .

" eeh... Radioaktive områder , har du været der før? Det er meget længe siden jeg har og jeg har slet ikke noget .... Udstyr?" Prøvede hun forsigtigt uden hensigt om at indrømme det var total fremmer land for hende. Var der egenlig andet end en dragt og en maske med en dut for enden man skulle have på ? Ærlig talt så anede hun det ikke. Og nu følte hun sig dum og forstod for første gang at hun havde levet et beskyttet liv, på en del områder. Hendes far havde gjort det ikke var nødvendigt for hende at færdes og leve i de betændte områder , ved at lære hende at jage og sørge for hun kunne overleve ved at sælge umuteret bytte.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   20/2/2015, 16:13

”Alle har vel deres måde at overleve på” Trak han på skulderen af både alkoholforbruget, som de begge nød flittigt, og hans bils sikkerhed. Jaja, man måtte tage sine forholdsregler, når man insisterede på at bo på vejen. Han kunne selv godt lide tanken om at kunne trykke på en knap, og lukke resten af verden udenfor i et stykke tid.

Lidt senere var de på vej ned af en halvfyldt gade. De sene eftermiddagstimer havde lokket folk ud fra deres skjul. Arbejdsdagen var ved at være slut for mange, og indkøbende skulle klares inden dagen var omme. Et ecco af fødder der ramte asfalten bølgede igennem gaden, og Auriel havde stædigt overbevist sig selv om, at han udelukkende havde grebet ud efter hendes hånd, for at de ikke skulle blive væk fra hinanden, selvom der nu ikke var SÅ mange mennesker. Sagen var nok at det havde været en naturlig indskydelse, og heldigvis havde hun ikke haft indvendinger eller jokes til det, så intet problem indtil videre.

Endelig fremme ved bilen, var han begyndt at lede efter bilnøglen i sin taske. ”Hvor godt det end lyder, så må jeg skuffe dig. Jeg tror ikke jeg kan bruge mine kræfter til at lokke dyr frem. Højest skræmme dem væk.” Mumlede han lidt underholdt, og fik hevet nøglen til bilen frem bag en jakke.
Han vendte hovedet og sendte hende et skævt smil. ”Ego pudsning og chokolade, siger jeg dog ikke nej til.”

De hårde metalplader var solidt rullet ned omkring vinduerne i bilen, og solens lange stråler reflekteredes deri. Han ville være på den sikre side. Kriminalitet var ikke ligefrem sjældent i Vegas, og hvem kunne ikke bruge en solid bil?
Nu gled pladerne atter op da låsen klikkede, og tillod dem adgang. Selvom metalpladerne havde reflekteret strålerne, så havde den mørke bil også absorberet en del varme, og med det samme Auriel åbnede bildøren til forsædet bølgede en varm og indelukket luft ham i møde. Det føltes lidt som en ovn. ”Just great” Brokede han sig højlydt, og ville skynde sig at sætte sig ind for at tænde for airconditionen.

”Det er kun de svært radioaktive områder som kræver dragter. Vi skal ikke ind i mere end en mild zone, så vi overlever nok som vi er.” Ja det håbede han da, men egentlig var han ikke sikker på hvordan hendes krop ville reagere. Ikke alvorligt, det var han ret sikker på. Stadig… Hun kunne blive skidt tilpas.

Motoren brølede tilfredst, da han drejede nøglen i tændingen, og hev sikkerhedsselen over skulderen. ”Nogle stops her i Vegas, eller styre vi efter landevejen?” Spurgte han, og ville hurtigt sikre sig at hun tog selen på. Gjorde hun det ikke automatisk, ville han selv række over, hive selen ud og klikke den i på hendes modsatte side. Sikkerhed var trods alt vigtigt.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   20/2/2015, 19:07


Kun de milde område !yay Jamen det var jo en herlig nyhed.
" Udmærket...en smule bestråling kan vi da nok godt klare, hvis du lokker dyret frem hurtigt! " mente hun , men måtte se sine planer halte en smule, da Auriel mente auraen ikke ville virke.
En smule anklagende lød hendes stemme- for kunne det nu være , at han mon bare fandt det en dårlig ide med en cutie i bilen ?
" Det forstår jeg ikke hvorfor du siger din aura ikke vil? den kan da hale mennesker lige ind i favnen på dig, og jeg tvivler på vi er mere instinktpræget end dyr" slog hun hans hånd væk hele to gange, før hun opgav og lod Auriel hæfte selen forsvarligt.

" Jeg tror jeg ville få et snært af klaustrofobi med en af de der masker på. Har du prøvet at have al udstyret på, er det ikke ubehageligt ?" Gled blikket over på Auriel,der nu havde fået bilen i omgang. Hun kunne godt se hvordan det kunne blive deres bedste ven - udstyret - skulle man ind i de meget radioaktive områder, men derfor var der da noget skræmmende over det.

Hun var begyndte at skrue på de forskellige knapper , instrumentbrættet havde at byde på. De så jo alle ens ud, hvorfor man ikke havde lavet dem i pink, blå, gul, grøn, sølv og en med prikker DET fattede hun ikke. Så havde man da haft en fair chance for at huske hvilken en der var til musik.

" Om vi skal stoppe et sted? Det skulle da lige være hvis du skal ind og tage afsked med din Amanda ? ....vi kan dække bilen til med et tæppe så hun ikke ser den " prøvede hun at stille et innocent look afsted, selv om hun måske smilede lige det større, end hun burde.

" ...men ellers nope- jeg er good to go. Bare sig hvis vi kommer nær en skov med radioaktivitet...så kan det være jeg vil gøre et forsøg med det ego af dit " strøg hun en finger over bilens dør, og begyndte at filosoferr over, hvad der egenlig kunne booste hans ego ....udover Amanda Augustus Kennedy, for hun skulle ihvertfald ikke med !

Og som timerne gik...


" arrgghh....måske vi skulle ud og strække benene lidt? " forslog Millicent , da de kørte forbi et skilt der viste en rasteplads var nær.
Hun så nysgerrigt ud af bilen, men det eventyrlystende glade ansigt, ændrede sig til et undrende og tøvende et , da der var begyndt at ligge stribevis af blomster , kors og endog levende lys af den slags man brugte udendøre, feks ved et gravsted.
" Auriel....hvorfor tror du der ligger al det ?" Mumlede hun.
Normalt ville det jo være samlet eet sted, var nogen død ved et biluheld eller dets lige.
Da ikke så lang en strækning som de nu havde kørt.
Det virkede mystisk.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   20/2/2015, 19:55

Auriel løftede spørgende et øjenbryn. ”Sig mig, hvor har du dog fået dén ide fra? Jeg tror ikke jeg har meget større chance for at hive folk ind i favnen på mig end så mange andre.” Hans smil blev bredere og meget selvtilfredst. ”Egen erfaring måske?” Han stjal et blik på hende, bare for at se hendes reaktion. Der var en tilfredsstillelse i lige at prikke lidt til hende, for at se hvad der kom ud af det. Desuden.. At forestille sig bare for et øjeblik, at han havde samme effekt på hende, som hun havde på ham. Det var skønt – og farligt. Han var langt fra den første fyr, der fandt sig selv tryllebundet af hendes blik og hendes ord.

Irriterede suk undslap hans læber begge gange hun daskede hans hånd væk. Helt ærligt, så kunne hun da spænde den selv, men neeeej. Han fik omsider lov og lænede ind over hende, for at få fat på selen og fangede også lige et pust af hendes søde aroma, inden han tilfredst satte sig tilbage i sit eget sæde.

Han tænkte sig lidt om over hendes spørgsmål, og måtte lidt forundret ryste på hovedet. ”Nej det har jeg faktisk aldrig prøvet, så det ved jeg ikke.” Det eneste højradioaktive sted han havde været var Dead Mans Wonderland, og det havde været lige efter krigen og atomspringningerne. Der havde ikke ligefrem været tid til at få udstyr på. Dengang havde han også haft en del flere kræfter, og havde følt sig en del mere urørlig.

”Hey! Hvad laver du!” Udbrød han næsten forskrækket, da hun var begyndt at pille ved instrumentbrættet. Håbløst prøvede han at slå hendes fingre væk, men med én hånd på rattet og øjnene mest muligt på vejen, så var det en tabt sag. Hun havde fået kørt sprinklervæske op på ruden og sat havari blinket i gang, inden det hørte op.

Også var de ellers tilbage igen. Tilbage ved Amanda eller ’Augustus’. En del af ham havde lyst til at spørge Millicent, hvad hun forventede at han skulle sige, men han gjorde det ikke. I stedet himlede han med øjnene og svarede mere køligt. ”Ja det skulle vi måske, har du noget imod at vente i bilen sådan 20- 30 minutter?” Også behøvede han da vidst ikke sige mere, før at dén pointe var klar. De skulle ikke forbi Amanda. De skulle for hans skyld aldrig se hende igen, for han ville hade det sårede og hadefulde glimt i hendes øjne.

Flere timer senere var solen ved at nå til enden af dagens bane, og dens orange stråler strakte sig over landet med en varm og indbydende glød. Det stærke lavtstående lys stak Auriel i øjnene, og han missede lidt med dem for bedre at kunne se vejen foran dem. Vejen var øde, som den altid var. Ikke mange biler havde overlevet, og det var sjældent at møde andre bilister.
Den nedadgående sol var smuk, men noget i den faretruende. Natten ville snart være over dem, og med den en hær af uforudsigelige væsner og fænomener. Solnedgangen. Mange ville kalde denne tid magisk, fordi den var en overgang imellem dag og nat.

”Vi kan holde ind ved den næste by. Jeg tror der kommer en afkørsel om lidt. Så kan vi også få noget aftensmad.” Svarede han mere end enig. De mange timer bag rattet gjorde hurtig en træt i hovedet og han havde ikke fået andet end et stykke kage og en is den dag.
Nysgerrigt fulgte han hendes blik, og ramte en stribe af blomster og stearinlys, som var spredt ud langs siden af vejen. Hans første indskydelse var at der havde været en ulykke, men de var nået et godt stykke udenfor byen, og han kunne ikke se hvor der skulle komme SÅ mange blomster fra. Desuden synes de at lægge i en lang strækning.
Langsomt satte han farten ned. ”Skal vi se efter?” Svarede han, og ville trække ind til siden og stoppe, hvis hun ville. Det var ikke fordi der kom andre biler kørende, som skulle forbi.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   20/2/2015, 22:25

Nogle gange var det bare guld at flette næbbet og mestre den svære kunst , at holde tand for tunge.
Synd for Millicent at hun ikke var så god igen til dén sport, for hun fik da lige spændt grundigt ben for sig selv , hold da op.
Hun så slet ikke på Auriel, men fæstnede sine øjne på hvad end der lå i front af mennesker og artifakter. Alligevel kunne hun mærke hvordan de gyldene øjne ramte hende, og 'brændte 'hende , så hun blev helt varm i kinderne.
" Måske " lød det genstridigt, men et comeback var ikke at ryste ud af ærmet , når han var så hurtig og ramte så pokkers plet. Uff hvor hun ærgede sig .

Måske derfor havde hun travlt med at daske hans hånd væk fra selen, og nærmest køre uden ! Og måske derfor havde hun så vanvittigtravlt med at hive Amanda frem. Det var de eneste små ting hun kunne fægte med, i et forsøg på ikke bare faldet pladask for ham.
Og hvis han troede hun havde tænkt sig at falde for ham....eller nogen anden, så kunne de GODT glemme det. Der var NO way hun ville ....det.
Og heller ikke selv om kysset på scenen,...og de mere dristige kys på sengen havde været den bedste tid hun kunne mindes - ja , siden hun som tre årig havde fået to små hunde. Eller familien havde fået dem, men same same.

"Nå....så er det da ikke derfor du er så opsigtsvækkende" lød det tørt , da Auriel ikke havde været de meget slemme steder. Hun strakte benene og smilede. Det faldet i god jord at han ikke havde rendt rundt og udsat sig selv for unødig fare. Men det var jo desideret latterligt at hun spekulerede på det. Når man var en halv milliard år gammel måtte det forventes , at han nok godt kunne passe på sig selv- også uden Millicents hjælp. Det skulle man da tro - meeeen HUN havde da fået hans røv med hjem til Vladimir, så de kunne få opklaret hvem der havde begået mordet , som Auriel var blevet hængt op på . Se DET var en dejlig ting at kunne claime andel i.

Som solen var nu, kunne man kun elske dens slør af rødlige nuancer, der stadig havde selvskab af de mere gylden gule. Det skabte en smuk og lidt døsig stemning , som var meget indfangede.

" Mmm lad os lige tjekke det ud "
Millicent havde klikket åbent ind til handskerummet og BINKO der var hvad hun søgte.
Hun trak et par solbriller ud og rakte dem til Auriel.
" så kan du måske parkerer uden at køre et træ ned " forslog hun og selv låste hun sig ud af selen.
Med rumpetten i forruden var hun i færd med at finde bue og pile samt en flaske vin , omme på bagsædet.
Hun fik låger skruet af og tog et par mundfulde , der ville stille en fuldvoksen mand tilfreds.
Så rakte hun den til Auriel.
" Godt - lad os se på det her "
Hun tog en dyb vejrtrækning og stod ud.

Udenfor var stilheden anmasende.
Der var ingen andre at se , ikke umiddelbar. Kun kors , blomster og lys.
" er der mig , eller er det her lidt creepy ? " hviskede hun.

Millicent havde slet ikke set skikkelsen der langsomt havde kurs mod dem, bagfra.




_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   21/2/2015, 12:38

Sejren var sød, og en sjælden følelse, når man var sammen med Millicent. Han kunne godt lide at påvirke hende, og at have en effekt. Den røde nuance der krøb over hendes kinder var derfor kærkommen og bekræftende. Auriel måtte bide sig selv i kinden for ikke at kommentere på det.
Sagen var, at han ingen ide havde om, hvad det var der foregik imellem dem somme tider. De diskuterede, skændes, mundhuggedes og var uenige om stort set alting. Alligevel opstod der øjeblikke hvor hun fik sorgerne til at gå væk ved hjælp af bare et blik eller et smil, og det var fantastisk og frygtindgydende. Selvom han ikke vidste præcis hvordan, så var han helt klar over at hun var kommet ind under huden på ham, og var kommet for tæt på, til at det bare var noget han kunne smide væk, hvis det begyndte at brænde lidt.

Bilen var trillet det sidste stykke og var stoppet op. Han tog imod brillerne, men lagde dem for nu i handskerummet i hans egen side. Hvis solen stadig var oppe når de satte i gang igen, kunne han bruge dem, men generelt var han ikke ret god til solbriller.
Ud af ruden kiggede han sig lidt omkring hvor de var. Det så besynderligt ud. Mange af lysende var endda stadig tændt, og det måtte betyde at der ikke var gået mange timer, siden de var blevet tændt.
Da hans blik igen søgte hende på passagersædet, fandt de hendes sommerkjoleklædte rumpe, som strittede opad, imens hun fiskede efter noget bagi. Var det forkert at kigge? Nu fristede hun jo bare! Først da hun igen satte sig ned, ville han skyde blikket væk, og med et næsten usynligt rødligt skær i kinderne tage imod vinen. ”Tak.”
Vinen havde en fyldig og varm smag i munden, men han tillod kun sig selv den ene slurk. Bilen kørte ikke sig selv.

Udenfor bilen virkede solens sidste stråler varmere end han havde forestillet sig. Først efter et par sekunder gik det op for ham, at det var fordi der ingen vind eller brise var. Stilheden bredte sig som et tavst skrig over vejen. Manglede der ikke noget? Han kunne ikke høre nogen fugle. End ikke lyden af smådyr der rumsterede rundt omkring kunne høres.

Auriel havde sat sig på hug foran nogle af blomsterne, og et blødt rosenblad blev vendt imellem hans fingre. Ingen kort eller ord kunne ses nogle steder. Han havde en dårlig fornemmelse, men måske det bare var fordi, at han ikke var vild med tanken om at de var udenfor bilen, når mærket faldt på.
Han sad stadig på hug med ryggen til Millicent, da noget forstyrrede hans tanker. Var der ikke en lyd? Eller var det en tilstedeværelse? Langsomt rejste han sig, og kiggede langs blomsterne. Ingen. Han havde ikke tænk på at se bag dem.
”Hey Millicent.. Kunne du også høre noget?”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   22/2/2015, 10:56

Måske var det bare skiftet? Det ene øjeblik hang de ud i Vegas' pulserende gader, med alle de fristelser man kun kunne drømme om, og det næste stod de her, midt i ingenting. Millicent søgte efter et kort , et brev , en tegning eller noget andet der indikerede et forfærdeligt uheld , noget der ville forklare dette oplyste blomster hav.
Men hun fandt intet.
Auriels bløde stemme fik Millicent til vagtsomt at vende sig om. En refleks , en indskydelse til at passe bedre på. Den hånd havde allerede trukket en pil fri, og den anden havde et greb i buen, omend den ikke var spændt , da hun langsomt vendte sig om.
Et gisp og et enkelt skridt baglæns, blev reaktionen da hun så skikkelsen .

" A Auriel" stammede hun med nervøst hjerte.Hun rømmede dog halsen, tog sig sammen.

" Sætter du the over ? vi har gæster" lød det lidt skævt .Måske et forsøg på at skjule hendes hjerte faktisk var ved at flyve ud af halsen.

Skikkelsen....tingen...hvad end det lige var, lignede fra afstand et menneske.
Tøjet var ikke laset, men så snavset ud, blev der hurtigt taget bestik. Millicent var bare så trænet i at studerer dyr og deres bevægelser, at hun hurtigt kunne fastslå skikkelsen var umenneskelig . Men hvad var det så ?
Den var iklædt en stor hoodie trøje , der havde hætten slået op. Det betød man ikke kunne udlede om det var mand eller kvinde, men trods tøjet var stort- virkede skikkelsen ultra tynd.
Den [i]lød[/] som et menneske , for pludselig kunne man høre en lys kvinde stemme , ikke så højt men ordene stod klart ud, og de fik Millicent til at spænde bue promte, da den begyndte at klynke...

"hjææælp mig....åh nej lad vær...du må ikke gøre mig noget " lød den sælsomme klang .Det virkede.....bizart. Noget passede ikke sammen.

Millicents blik flakkede mellem tingesten og Auriel, som den bevægede sig tættere på.
Skulle hun skyde en pil af ? Det kunne hun alligevel ikke få sig selv til , der var jo ingen tegn på den havde ondt i sinde? Tvært om bad den om....hjælp ?

" Auriel... Hvad ER der det ? "

Skikkelsen kom nærmere Og hætten var begyndt at glide til siden.
Hvad den afslørede , fik det til at løbe koldt ned af Ryggen på Millicent.
Hun trådte ubevidst nærmere Auriel og de lyse hænder strammedes om den store smukke bue, gaven fra Vladimir. Desværre kunne hun aldrig huske hvilke af de særlige pile der fulgte med, der virkede på hvilken race. Derfor brugte hun ofte sine egne almindelige , de lå så genkendeligt i hendes hånd.

Hætten var gledet helt ned , og med lyset stadig tændt på himlen over dem, følte Millicent hvordan små perler af sved piplede frem på hendes pande, da hendes øjne fokuserede på bæstets tænder og slimede mundvand.



" HHvad gør vi ? Det NU dine milliarder af års know how  gerne må træde ind" forsøgte hun lyde kæk, selv om hun næsten væltede Auriel, ved at mase sig så tæt på ham.
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   22/2/2015, 12:33

Et lyserødt blomsterblad blev igen vendt imellem hans fingre. Dens bløde og kølige overflade virkede skrøbelig og alt for virkelig i hans hænder. Noget var galt. Han lukkede hånden sammen omkring bladet, og da han åbnede den igen, var kun tilbage en smule mørk aske i hans håndflade.
Nogenlunde samtidig med at Millicent begyndte at røre lidt på sig, ville Auriel komme til den konklusion at blomsterhavet foran dem var en illusionsmagi. Det var simpelthen for usandsynlig at så mange friske blomster ellers skulle ligge her, også var der noget off ved dem, som han ikke helt kunne sætte fingeren på.

”Huh?” Mumlede han stadig lidt væk i egne tanker, da hun bad ham sætte the over. Langsomt kom han på benene, og med et fast tag i Millicent håndled, hive hende lidt væk fra blomsterne. Det kunne ikke være et godt tegn. Først da bilens kølige side kunne føltes imod hans ryg, ville han stoppe op og følge hendes blik i retning af skikkelsen.
Skikkelsen bevægede sig i små ubekvemme ryk imod dem, og svagt kunne man høre dens rallende åndedræt. En hjerteskærende kvindestemme fyldt med gråd sang ud i luften. Var det virkelig en person der havde brug for hjælp? Man var tilbøjelig til at træde frem for at hjælpe det stakkels væsen, men noget unaturligt i dens bevægelser var advarende.
Auriel havde ingen indvendinger imod at hun havde fundet buen frem, faktisk fandt han det en fremragende ide.

Hvad var det? Hans blik flakkede et kort sekund med Millicent. Det store tøj gjorde det umuligt at bestemme hvad det var, og det var først da den store hætte begyndte at glide af, og afslørre en grålig senet hud og de store døde grønne øjne, at nogle klokker begyndte at ringe.
Det løb ham koldt ned af ryggen. I modsætning til vampyrer og dæmoner, så var dette et væsen som godt nok ikke var lige så stærkt, men som udelukkende kørte på sine instinkter.
Lidt panisk var han begyndt at se sig omkring. ”Det er en Screecher. En menneskerace der har levet af kannibalisme og udviklet sig derefter. De er hurtige, så pas på.” Hans øjne gled over blomsterne. Det blev nød til at være for at lokke rejsende til at stoppe, og det virkede åbenlyst godt.

”Der er flere.” Skød han hurtigt af sted, og trippede lidt uroligt imens han så sig til begge sider, for at sikre at der ikke var nogen der lurede på siderne af bilen. Han havde ikke set flere, men det her var flokdyr, og der var ingen måde at kun en enkelt Screecher ville forsøge sig med dem begge to så åbenlyst.
”Skyd de---” Nåede han næsten at svare på hendes spørgsmål, men blev afbrudt, da et fast greb blev lagt om hans ene ankel fra under bilen, og med et kraftigt ryk mistede han balancen. ”Shit!” blev der udbrudt sekundet inden at begge hans arme tog fra imod den hårde asfalt.
Millicent ville nok kunne høre en hæs væsen fra væsenet de først havde set, og med hurtige bevægelser ville den kaste sig selv fremad imod hende.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   22/2/2015, 20:40


Dér var den igen. Overbeskytte havde hun været ,da hun voksede op.
Hun kendte al for lidt til hvad der lurede i afkrogene , og det måtte der rodes bod på.
Måske skulle hun begynde at studerer samfundsfag og biologi , for totalt malplaceret gennem hendes tanker.
Men i situationer som dette, ville Millicent ønske at hendes far havde brugt tid på at lære hende om ALLE de skabninger hun kunne risikerer et møde med, og ikke kun de gamle originale.
Hendes øjne blev større ,da Auriels mund formede 'kannibalisme' .
Typisk ....kunne den ikke bare have været planteædende istedet?
'Kannibalisme ... For real ?' Sagde hendes blik , da hun løsrev det fra Auriel og nu limede det fast til Schreecheren. Og den var også hurtig?
" Well...im faster !" Mumlede hun og var et sekundt fra at slippe sin pil, men da Auriel sagde der var flere- tog hun sig et øjeblik til lige at kæmme omgivelserne.
Ikke SÅ fedt igen...flokdyr ! Jamen var det ikke bare en skide god ide de havde fået at holde ind her!

WOSH Millicents pil blev affyret!
Det var bare ikke på deres førstankommende Schreecher.
Pilen sad nu i den krogene hånd, på bæstet der havde sneget sig ind under bilen og grebet efter nam nam måltidet, Auriel.
Den ville formentlig slippe Auriels ben, og dermed give ham en lille tidsfordel, til at trække sig væk.
Millicent havde nået at trække en ny pil, da hoodie dimsen ændrede den ubekvemme gang, til nogle vanvittige hurtige ryk og for over hende.
KLAP KLAP lyden af syle , de forfærdelige tænder der bed ud efter hende , omgav Millicents havde, som hun drejde vildt frem og tilbage. Schreecheren ville prøve at kradse hendes bare arme, men Millicent sparkede den i mellem gulvet, og fik den til at hyle og lange ud for at give hende en flad istedet.
Millicent måtte tage imod , men imens hendes kind fik skrammer havde hun grebet om sin pil, med begge hænder og med et hjertensskærende skrig, stødte hun til alt hvad hun kunne- Og jog pilen dybt ind i øjet på udyret.
Da den trak sig kort væk, gav det hende lige tilstrækkelig tid til at komme op på et knæ- og fyre en pil gennem dens hjerte.

Millicent så rundt..Der var flere af dem på vej nu.
Med mindst en af deres egne døde, virkede de mere instinktpræget og ikke så udspekuleret som de første.
" Auriel..." Hviskede hun lidt stiv i stemmen.
" Om mindre end et minut , er de henne ved os , og jeg kan umuligt ...der er no way jeg kan skyde dem alle...de er for mange " hun prøvede at tage bestik...hvad var der...15-20-25? For mange ihvertfald, hvis de pludselig rykkede hurtigt frem.
To pile dirrede i hendes hånd, imens hun søgte til ham for råd.
Hun huskede godt hans flammehav og vidste hvor stærk han var...men desværre huskede hun hvor afkræftet ham var bagefter, og det ønskede hun helst ikke at trække ham igennem igen.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   22/2/2015, 21:29

En smertefuld sensation strømmede igennem Auriels krop, da hans arme ramte asfalten, og trak nogle lange rifter over huden. Heldigvis tænkte Millicent hurtigere end hun plejede, og en velplaceret pil borede sig ind i en benet hånd, som stadig havde fast tag i hans ben.
Med et hvæs trak den hånden til sig, og Auriel havde et øjebliks åbning til at sparke ud og ramme bæstet direkte i ansigtet under bilen. Det forvirrede den nok til at han kunne hive den ud fra under bilen og placere sig selv over den. 1 slag, så 2 regnede ned på den hvæsende Screecher. Forslået og forvirret kunne den slet ikke nå at afværge en godt gemt lommekniv, som efter få sekunder var dykket ned i dens brystkasse et par gange, og den hvæsende lyd døvede ud.

Han kæmpede sig på benene igen, og lige nu kunne han godt misunde hendes bue. Den klistrede røde væske fra Screecheren havde nået hans hænder og tøj. Ved siden af havde hun effektivt fået lagt sin egen dansepartner ned.
”Tak, godt ramt.” Pustede han, og ville tørre lidt sved af panden, men opnåede kun at trække en tynd rød stribe Screecher blod hen over. Nasty, tænkte han til sig selv med en grimasse. Han brød sig ikke om at dræbe andre væsner, heller ikke selv om de ikke var menneskelige, men de har onde sataner havde fortjent det. Det var ikke til at sige hvor mange de allerede havde lokket i døden. Men i dag var det slut, i dag havde de lokket den forkerte bil.

Med nogle hastige skridt ville han trække hende væk fra bilen og ud på den åbne vej, hvor de havde bedre overblik over hvor væsnerne var.
Hans blik fangede hende kort. Hun virkede hjerteskærende fortvivlet, men modig og klippefast. Det var lige før han blev helt stolt af hende, selvom det var underligt.
Igen med øjnene rettet imod truslen tog han bestik med situationen. De kunne ikke nedkæmpe 10-15 Screechers hver med en lommekniv og en bue med begrænset antal pile. Bare én af dem var en trussel nok i sig selv.

I forrige tider havde sådan en flok kødædende skiderikker ikke været noget problem. Hell, de havde været sorte pletter på jorden by now, men… han havde forseglet sine kræfter, og den ville tage voldsom mængde energi at skulle lukke nok kræfter ud til at klare så mange. Desuden.. Han hadede at bruge sine engle evner. De var en konstant reminder om alt der var gået galt og en skam at bæger rundt på.
Men… En gammel forbandelse ville han ikke lade blive grund til at Millicent kom til skade eller blev dræbt.
”Skyd så mange du kan.” Svarede han efter et øjeblik, og håbede at han lød mere sikker, end han følte sig. ”Og… bliv så bag ved mig og luk øjnene. Jeg vil ikke have at du ser det her.” Hun fik tilsendt et bedene blik, og han håbede at hun for én gangs skyld ville gøre som der blev givet besked på. At parere ordre var ikke ligefrem hendes stærke side.
Ville hun gøre som han havde sagt; skyde og træde bagud, ville han selv træde lidt frem. Han lukkede øjnene et øjeblik for at samle tankerne og åbne den dør, han ellers altid hold lukket og låst. Når øjenlågene igen blev slået op, ville hans pupiller afspejle de snoende og dansende gyldne flammer, som tikkede og bad om at blive lukket ud for et øjeblik sammen med den tryggende energi som begyndte at forme sig omkring dem.
Et højt hyl skar igennem luften, fra den første Screecher der nådesløst kastede sig fremad. Auriel kunne mærke den krampe forfærdeligt, da den gjorde kontakt med hans håndflade og fik sig noget af en overraskelse idet den brød ud i lys lue. En ny hoppede våget frem, også en til. I starten var det nemt, ja næsten befriende, at sno de gyldne flammer omkring sig, men de blev ved at komme, og for hver en der brød i brand, tømte det en sjat af hans kræfter. Det gik hurtigere end han havde forventet. Tingene begyndte at blive slørede og utydelige. Han mistede tal på hvor mange af dem, der var gået ned. 10? 20? Endnu en… irriteret kunne han mærke sine ben begynde at give efter, og uden at have registreret hvordan det var gået til, kunne han nu mærke den varme asfalt imod sin ene side.
Var der flere? Han havde mistet orienteringen. *Klak* *klak* han kunne høre og mærke et frådende udyr over sig, og ligesom de sidste kræfter blev brugt på at riste den ene, som han kun kunne håbe var den sidste, gled det slørede syn fra ham sammen med bevidstheden.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   23/2/2015, 20:55


Blikket faldt skråt ned og hang et øjeblik ved kniven i Auriels hånd. Hun anede ikke han gik med våben på sig . Det var nok lidt malplaceret at tænke andet om det lige NU, end at det godt nok var fandens heldigt, men malplaceret var Millicent så ofte så hun rynkede alligevel de lyse bryn lidt bekymret sammen. Selv havde hun kun en kniv på sig, når hun skulle parterer dyr, hvilke hun i øvrigt klarede fint.
Værre var det at hun stod med Schreecher blod på sin sommerkjole og ned af benene, men der var bare ikke tid til at være forfængelig , ikke nu.
" Tak.." Sagde hun og trykkede sig op af Auriels skulder, for at stå tæt skulle der komme et nyt angreb.
" hey...er du okay ?" Ville hun kræve svar, for var blodet over hans hoved Auriels eget- eller den nu døde kannibals?

Millicent havde ikke lyst til at komme længere væk fra bilen og modsatte sig en smule, da Auriel trak hende afsted.
Ude på den åbne plads, følte hun sig langt mere udsat, og dermed sårbar.
Selvfølgelig havde de bedre sigte derude, der var langede afstand til træet og buske, så de ville kunne spotte et snigangreb bedre. Det tiltalte hende bare stadig ikke, hun havde mere lyst til at forsøge løbe væk, og gemme sig. Men der var ingen måde at kunne udløbe dem her, ikke hvis de alle var så pokkers hurtige og kunne slå over i lyn tempo.
Så Millicent , hun opgav hurtigt og lod Auriel bestemme, da hun på ingen måde kunne prale af at have et overblik .
De havde kun lige klaret de to første Alien look alikes , og med den større flok , der rykvis nærmede sig dem, frygtede hun deres odds var rent ud sagt , a helvedes til.

Gadonk gadonk, lød hjertet højt i en rasende fart, og alle de røde alarmer var aktiveret.
Adrenalinen flød gennem hendes legme og buen var igen spændt og rettet mod de vilde.
Hun følte sig ....ved siden af sig selv...hørte Auriels ordre og forstod at han havde en plan.
Og måske noget i stil med sidst ? Hun VILLE jo gerne adlyde, men der var altså et problem her
Det var ikke fordi humoren skvulpede rundt i Hendes øjne lige nu, men hun fik alligvel strøget en hånd ned af Auriels skulder , for at gøre ham opmærksom...
" Jeg skal skyde alle dem jeg kan....men lukket øjne? Godt nok er jeg god- men alligevel !" kunne hun lige skrabe overskud sammen til at joke, men så var der også lavvande på den konto. Hun stillede sig ryg til ryg med Auriel, og fokuserede på at skyde dem der ville komme mere sidelæns , ind på dem.
Så kunne Auriel sørge for dem der angreb mere frontalt.

I forrige tider havde Millicent været en baby i ble og dermed en lille aperitif eller snack, for de her sjovere. Sjovt som fortiden var ret forskellig for dem.

Hun gav ham et nik. Klar til at gå all in, og så måtte de briste eller bære.
Buen var klar, og de færste schreechere begyndte af fræse imod dem, mens de udstødte nogle høje skingre skrig, der fik det til at fryse blodet i venerne til is.
Pilene blev affyret med rystende hænder, og desværre var der også nogle der ramte dårligt, så de faldt af uden at have betydet nogen særlig gene- der var også enkelt der missede helt.
Det var svært når øjnene stod i tåre, men hun fik da nakket nogle stykker ved at skyde direkte efter hjertet. Se DET kunne stoppe dem.
Det var ikke fordi hun ikke VILLE kigge, men Millicent frygtede hvad hun ville så se, hvis hun vendte sig om. Atmosfærden var uhyggeligt , auraen der omgav dem alle virkede truende og emmede af død. Desuden var der brand varmt og Millicents tøj klistrede til kroppen, som var det dyppet i en balje.
Der lugtede brændt og hun frygtede for de enorme kræfter der nu var sluppet løs.
Kunne Auriel overhovedet styre og kontrolle så vildt et element med så dyrisk en 'sjæl'?
Og hvad gjorde det ved ham? Der var ikke meget tid, det hele gik så stærkt men i samme sekundt Auriel faldt sammen, snurrede Millicent rundt. Hendes bue gik af ved en fejl, og thank god Auriel var helt på jorden, ellers havde hun sørme skudt ærkeenglen, hvilke ville være temmelig uheldigt, men istedet fløj pilen ind i strube og luftrør og fik den allersidste Schreecher , til at kvæles i sit eget blod, da det gik i den lunger. Den gylpede blod op og den dødsrallen brød med den tunge tavse aften sol, der nu var nedadgående.

" Auriel" faldt Millicent ned ved hans side.
Først blev der tjekket efter puls, og selv om den var ureglmæssig, så kunne hun mærke den tydeligt. Det frigav plads til at tage hans ansigt mellem hendes hænder, og bøje sin ind over ham. Øjnene var overalt på ham. Hans mund, hans lukket øjne, hænderne, brystet.....var han okay? Tårene pressede sig igen på. Det gik bare ikke det her! Det var anden gang hun så ham bukke under af udmattelse, når han slap hans inferno løs. Hun var bange for hvor mange gange han ville kunne gøre dette, uden permanente skader eller.....måske det der var værre .
" Auriel!" Strøg hun hånden over hans pande og førte den videre ned af den ene kind.
Huden var brænd varm. Mere end hans normale let øget temperatur.
Hun rakte ned efter hans hånd og førte den til sine læber.
" Kan du høre mig ?"
Måske skulle hun hente noget alkohol , og hælde i ham ? Blev den næste handling,såfrem han ikke var vågnet op.




_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2196
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   23/2/2015, 21:46

Normalt forblev lommekniven pænt i hans lomme, og det var ikke ofte at han valgte at bruge den, men i en verden som deres, var forsvar nødvendigt, og som regel var hans evner sidste udvej.
Hendes bekymrede stemme fik ham til at tage sig til panden, og stirre lidt på den røde væske, som smittede af på hans fingre.
”Ja jeg har det fint. Bare Screecher.” Svarede han med et væmmelsesudtryk i ansigtet. Ad hvor skulle han i bad, når dette var overstået.

Ikke mange øjeblikke senere var de trængt op i en krog, så at sige. Der var ingen fysiske hjørner der begrænsede dem, men i det øjeblik de begyndte at løbe, ville en hær af skrigende screechere springe efter dem af al magt, og der var ingen tvivl om hvem der løb stærkest og længst.
Et trængt smil krøb over hans læber. Hun kunne stadig være kæk i sådanne situationer. ”Du kan prøve? Men lige nu tror jeg også at jeg foretrækker at du har øjnene åbne.” Prøvede han at komme igen, opmærksomheden på fjenderne tog hans tanker.

Beslutningen var taget, og Auriel kunne mærke at han tabte sig selv i det hele. Tabte sig selv i den slørrede verden omkring sig, hvor det kunne være meget svært at kende ven fra fjende. Før han vidste af det, var han på jorden.
Mørket var skyllet ind over ham, som et tykt tæppe.  Omkring ham var alt blevet stille, og det var uklart om det var omgivelserne der var forstummet, eller stilheden i hans hoved der havde overdøvet alt andet. Der var ingen smerte eller udmattelse her. Han følte sig svævende og over jorden.
For et øjeblik havde han helt glemt situationen, og var fortabt i den drømmeagtige tilstand hvor et velkendt ansigt af en ung dreng hjemsøgte sindet. Så, fra sin flyvende tilstand, ramte han jorden, hårdt.

Han blev pludseligt pinefuldt opmærksom på den hårde asfalt under sig. Den rivende stank af død og brændt kød hang tykt i luften. Auriels krop føltes som bly. Han kunne ikke tvinge sine øjne op eller sine lemmer til at bevæge sig.
Hendes stemme trængte igennem mørket under hans øjenlåg, og med det samme var den genkendt. Lettelse. Der var en grund til at han helst så hende bag sig og med lukkede øjne når dét skete. Det var ikke ligefrem kønt, og han var ikke stolt over det monster, som han kunne blive til. Desuden.. Prøvede hun at komme ind imellem var det alt for nemt for hende at komme i vejen. At skade Millicent ville han aldrig tilgive sig selv.
Ordene hang foran ham som et slør, men han kunne ikke helt gribe ud efter dem. De ville ikke forme sig. Overophedet og udmattet, sådan havde han det. Som om han lige havde ramt en betonmur.

Hendes berøringer var fjerne, men meget sensitive over hans varme hud. Efter adskillige sekunder fik han løftet sløret og hevet øjenlågene lidt op. De missede imod omgivelserne. Det var mørkt omkring dem. Solen var gået ned. Hans blik var stadig sløret, men hendes silhoutte tydelig over ham.
”Shiiiit..” Blev det første ord, som nok nærmere var en lavere brummen. Langsomt begyndte han at samle sig selv op. Lemmerne var stikkende og ømme, som om han havde løbet et maraton, og det var med meget besvær, at han fik hevet sig selv op at sidde.
Øjnene søgte hende til en kort scanning. ”Er du okay?” En hånd blev rakt ud efter hende, men den nåede kun at strejfe hendes arm, inden den modvilligt faldt slapt ned langs hans side igen.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   

Tilbage til toppen Go down
 
Temperature Rising - Auriel & Nochi
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 2 af 4Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: