IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Temperature Rising - Auriel & Nochi

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next
ForfatterBesked
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   25/2/2015, 17:08


Kender i det, det lille spilt sekundt hvor frygtens monster kan nå at vise alle dets mange ansigter ? Lige den lille hastige flig af tid, der synes lang som en endeløs time? Mens Millicent ventede på lyd fra Auriel, nåede hun at gennemgå optil flere skræksenarier. Det ene med værre udfald end det andet. Panikken kradsede med dens lange uplejet negle, inden under huden på den ængstelige pige, og fik en uvelkommen bølge af kvalme , til at skylle igennem hendes krop.
Hun lænede sig helt ind over Auriel, og lagde øret mod hans mund, for at lytte efter pivelyde i respirationen, eller andet der kunne indikerer at han måske var såret.
Hun rettede sig dog hurtigt op, da han endelig slog øjnene op , og uden at tænke over det, slog hun ham på skulderen.
" Idiot ! Du skræmmer sku da livet af mig " skændte hun og tørrede en tåre af bekymring væk, der i det samme var stukket af , ned af hendes kind.

Det virkede som hun tronede over den lillende ærkeengel, som hun sad hævet over ham- meget lig en slange løfter sig over dets offer, men det var kun fra Auriels
" Jeg er helt okay .... Tak " lød det med en grødet stemme, for hun var da helt klar over de knubs han havde taget var ene årsag til de var i live - og ikke en middags ret nu.
Lidt mere i kontrol og med et mere normaliseret adrenalin niveau , stønnede hun ud i mørket, som hun greb ud efter hans hånd. " Geez ...du skræmte mig ! Bliv lige liggende et øjeblik , Auriel så du kan sunde dig" mest havde hun lyst til at føre hans hånd op til læberne og kysse den, men det var vist ikke helt på sin plads, så hun kom måske til at give den et ekstra hårdt klem , inden hun trak den med over i sit skød.
" De er døde....dem allesammen" Millicent rettede på sig, og lod sine øjne glide gennem omgivelserne. Adskellige lig...brændte og vemmelige at se på omgav dem.Det var som en dårlig film.Hendes hoved begyndte af værke.
" Hvordan kan du det der?" Knækkede stemmen lidt.
" Altså....jonglerer med så voldsomme kræfter,det er ....vildt !
Og jeg bliver bange på dine vegne, når du sådan dejser om" indrømmede hun og drejde lidt fraværende på den karakteristiske ring ,der sad som altid på Auriels ringfinger.

Stanken af brændt kød hang tungt over dem og Millicent ville egentlig gerne bare væk.
Desuden kunne det tiltrække andre og nye væsner, så de skulle nok ikke ligefrem beslutte at kamperer her for natten.
" Jeg tror vi skal væk herfra så snart vi kan. Jeg henter lige noget brød og noget at drikke, så må vi få dig lidt på højkant igen. Og hvis der er , så skal jeg nok køre bilen lidt " ville hun hjælpe. Hans hånd ' blev lagt tilbage ' ved hans side og Millicent pilede afsted for at rode i sin egen taske og fremtrylle et grov baguette , æbler, sodavand og vin og en pose frugt vingummi.
Hurtigt var hun ved Auriels side igen. " Se...du skal have noget energi, du ser jo helt udbrændt ud " skød hun ham et lille skævt smil, da hun slap varene løs, ned i hans skød.
" Når du har spist lidt m så ser vi hvad tilstand du er i , og hvem der skal køre." Lød hendes plan.

Millicent ville også gumle en smule på noget flutes, men de forkullede væsner der dannede kulisse , var sjovt nok ikke så appetitvækkende igen, så brødet klumpede hurtigt sammen i hals og svælg, og hun skyllede en ekstra gang med den røde vin.
" Hmmm der var faktisk noget andet jeg ville nævne for dig ....om Dust " så hun lidt sjovt i hovedet.
" Han har tilbudt mig læreplads i hans laboratorie. Der er jo en masse dygtige folk der, jeg måske kunne sparre med , og udvikle en mirakel kur mod,...et eller andet verden virkelig behøver" hun rynkede på næsen. " Måske noget der kan gøre brændt kød duftefri!" Kom den tørre joke. Hun søgte hans øjne, ville han bifalde eller ej?
Ikke at hun lod ham ....bestemme. Hun var bare nysgerrig.





_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   25/2/2015, 21:53

”Argggv” Klagede han efter nærkontakten med hendes knyttede næve. Tilbage til virkeligheden. Hun havde virkelig en dårlig vane med at slå på ham, men denne gang var det i det mindste ikke i ansigtet. Dén fornøjelse ville han nødigt igennem IGEN.
Hans blik fangede den lille våde gestus der trillede ned af hendes kind, og ikke sen var han til at komme tilbage til sit drillende jeg. ”Græder du for mig nu? Gem det til begravelsen.” Et skævt smil hev op i hans mundvig i et forsøg på at vise overskud, men i realiteten følte han sig udkørt og træt. Hans blik svævede ukoncentreret og hans krop hyssede af ham, hver gang han prøvede at bevæge sig.

Jorden omkring dem var sodet og blodig. Auriel følte sig beskidt og ulækker, stadig med Screecher blod på tøjet. Stod det til hans hoved, så var han på benene nu og i gang med at starte bilen, men hans krop sagde ham imod, og derfor måtte han blive hvor han var lidt endnu.
Han havde dog fået kæmpet sig op på albuerne, som nu trykkede imod den hårde asfalt.
Hun var okay – godt. Han havde ikke selv fået mange overfladiske skræmmer. Kun få kradsmærker hist og her, som passede fint med den forrige aftens knubs. De største skrammer var på indersiden, hvor han havde suget sig selv tør for energi.

Hendes varme hånd føltes livlig og bekræftende da hans fingre lukkede sig om den. Ja ikke tale om at han havde tænkt sig at springe op nu, det behøvede hun ikke sige. Som svar fik hun et kort nik. Bare lige et par minutter, så ville han slæbe sig hen i bilen. Det var trods alt muligt at andre Screechere eller dyr kunne høre eller lugte optøjerne.
De gyldne øjne kørte rundt et øjeblik, da hun bekræftede at de var døde. Omgivelserne var væmmelige, og han låste i stedet blikket ind i de klare blå øjne af hendes, som virkede som et langt mere fortrukket tilflugtssted.
”Selvfølgelig er de døde. Hvis du tror bare for et øjeblik at jeg ville lade nogle af de klamme kannibaler lægge en hånd på dig, så tager du meget fejl.” Lød det næsten bittert, men oprigtigt. Han kunne mærke sit temperament røre lidt på sig over Screecherne. Feje dyr. Det kunne have gået grueligt galt, og bare tanken om en af de savlende udyr der satte tænderne i Millicent var kvalmende til et punkt hvor det næsten gjorde ondt. Hendes hånd fik et kort klem, som for at være sikker på at hun var der.

”Det er skræmmende. Jeg føler ikke jeg har kontrollen, når de kræfter skal jongleres med.” Indrømmede han ærligt og hans hoved havde det lidt som om han lige var vågnet op fra et koma. Nu stoppede hans kræfter helt automatisk, når hans krop ikke kunne mere, men førhen, hvor der ingen hæmninger eller blokeringer var, kunne han miste sig selv i det hele, imens verden omkring ham oplevede frygtelige rædsler. Som om en anden person tog over, og han kunne kun kigge hjælpeløst ud på hvad der skete.
Han havde set hvor rædselsfuld han selv kunne være, og de brændte ligdele omkring dem vidnede ikke om halvdelen af det.

Han nikkede lidt fraværende, da hun ville hente forsyningerne, og havde lyst til at gribe ud efter hende igen, da hun gav slip, men hans arm lystrede ikke, og han blev stille siddende tilbage på den sodede jord.
”Ser jeg udbrændt ud? Hvor sært, synes ellers ikke jeg har oplevet noget specielt krævende i dag.” Himlede han med øjnene og ville taknemmeligt tage imod et stykke brød. Først da han havde det i hånden, kunne han mærke sulten gnave i maven.
Der blev dog kun klemt et par bider ned, for omgivelserne var ikke ligefrem appetitvækkende og han havde fået kvalme.
”Du kører.” Lød det så, og havde han set det bare en lille smule forsvarligt selv at sætte sig bag rettet, havde han med glæde gjort det, men hans hoved snurrede og hans lemmer adlød ikke. ”Til nærmeste by.” Tilføjede han hurtigt, og ville ikke lade hende køre særlig langt i HANS bil. ”Vi kan finde et motel. Jeg har brug for et bad og en ordentlig nats søvn.” Dovent rakte han ud efter rødvinen og tog en lille tår mest for fornøjelsen. Lige nu skulle der ikke meget alkohol til før brædderne kaldte.
”Men jeg sværger, hvis du laver bare én ridse, så fodre jeg dig til de næste Screechere vi finder” Han kom til at le lidt, og det lavede en irriterende smerte i maven.

Deres lille picnic midt i død og ødelæggelse var næsten komisk, som taget ud af en walking dead episode. En så hverdagsagtig situation med så kontrastfyldte opgivelser.
Auriel lagde brødet fra sig, da hun talte om Dust igen. Skønt, lige hvad han havde brug for. ”Jeg synes det ville være ærgerligt at låse dig inde i et laboratorium” Svarede han kort, og der var vidst ingen tvivl om at han ikke fandt det verdens bedste ide, at dømme ud for tonen. Hvor objektiv bedømmelsen var, var ikke til at sige.

”Lad os komme afsted.” Han ville prøve at hive sig op at stå, men benene var som blød gummi, og med et irriteret støn, dumpede han ned på jorden igen. ”En hånd, please?” bare hen til passagersædet, så de kunne ramme vejen igen.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   2/3/2015, 21:05

Millicent ville helst holde den mere blødsødne side af hendes personlighed , tæt ind til kroppen. Men i den her situation , gik det da bare helt af fløjten og lod sig slet ikke skjule.Bekymringen flød jo ud af hendes stemme og øjne. Øjne der afgav tåre, oveni købet.
Det havde udviklet sig med lynets hast og som et slag med en sort tryllestav, var det blevet en farlig færd - med en hel gruppe af Schreecher der mente Auriel og hende skulle udgøre næste sprøde måltid. Millicent gøs, og rystede let i overkroppen da en klam kulde ligende følelse , trillede ned af hendes rygrad.Hun rakte en hånd om og kløede sig på ryggen, så godt jun kunne nå. Hun ville sikkert få mareridt om de krumme syle, de bæster havde som tandsæt, og deres klistrede slimede mundsavl. " Årh....jeg fik en flue i øjet , den kan næppe vente med at komme ud til du er død " lød hun med et lille grin og hun tørrede kinden påny.
Klart , hendes bekymring skulle italesættes....og hendes svaghed for at se ham - kunne Auriel også se den ?
Dét håbede hun ikke, men Havde hun kunne lave det samme , og flambere ...ting....havde hun gjort det istedet for ham . Det var bestemt ikke et syn hun nød at se ham i smerte og ubehag.

Millicent klemte læberne sammen, men et lille grin slap igennem , trods hendes forsøg på at bremse det. " Selv når du er halvdød , har dit Ego ikke en rids, hva " svarde hun da Auriel proklamerede at det var en selvfølge bæsterne var døde. En svag varme synes at tænde på indersiden af hendes mave. Selv om Millicent ikke ligefrem brød sig om andre skulle tage vare på hende, virkede hans ord tiltrækkende som havde de en indlurende klang...hun kunne lide at høre ham sige det. Høre at han ikke ville lade hende komme noget til.
* shit * hun nappede i indersiden af sin kind og efter endnu et par sætninger der blev vekslet mellem dem , tog hun flugten og hentede så deres mad.

Det var det dejligeste og det mest irriterende på samme tid, at hun responderede så ...anderledes...på ham, kunne hun da godt blive enige med sig selv om. Men midt i en bunke forkullet lig, var det ikke rette tidspunkt og sted at gå dybere ind i det.

" YES! Endelig får jeg lov " jublede hun til bil kørslen og skiftede emne før han kunne nå at fortryde igen. Hun ville gerne se om den bil var til at styre !

-------- nye kapitler blev så åbnet i deres snak -------
Emnet faldt på Dust once more, og Millicent var ikke sikker på hun forstod den bitre tone I Auriels stemme.
" En anelse irritabel ? " hun så undersøgende på ham. Ok ok manden var udbrændt, en smule vrissenhed var ham tilladt.
" Der er da intet galt med forsker arbejde? Hvorfor kan du ikke lide den ide ? Synes du ikke det er bedre for mig at arbejde fast i Las Vegas med det , end at fare rundt daggry i diveres skove og jage ? Det er ulovligt er jeg sikker på du ved " hun tog flasken og tog en stor mundfuld, uden at spekulerer over hun nu var chauffør.
" Jeg synes det kunne være ...udmærket...en form for mester lære " slog hun fast.

Millicent nikkede og kom på benene. " Ja ...det er nok det smarteste , før der sker mere.
Skal vi sige du har tiltrukket nok drama for en dag ?" Smilede hun ned til ham, og stak en hånd ned.
" kom så fireboy....jeg hjælper dig " lød det varmt , men hun gav sig da hun halede ham op.
En del større var han alligevel , end Millicent.
Hun trak hans arm omkring skuldrene , så han kunne finde støtte i hende.
Så måtte affald for engangs skyld være affald. Hun plejede ellers ALTID at rydde op efter sig, ude i naturen. Men ok....den bunke brændte lig der allerede lå havde hun da godt nok heller ikke tænkt sig at begynde at grave huller til - det ville jo tage hele 2015 !

Da Auriel havde fået låst bilen op, og han var kommet på plads , satte Millicent sig bag rettet.Hun begyndte at klikke løs på...det hele.
" Det er ikke sådan så du har noget kulørt tape , vel ? Så kunne vi sætte forskellige farver på de mest vigtige knapper !" Lød forslaget, før hun drejede på nøglen og fik bilen til at spinde...og hoste...og hoppe et ryks penge frem...og hoste...men SÅ spandt den , og de trillede langsomt afsted...i en lille bue.


De havde kørt i en god time...uden at ramme noget ! Det var muligt at bilen bugtede sig lidt rigeligt, men den var da bule fri, så Millicent kontoret var HELT lukket for klager !
Hun havde parkeret uden at køre nogen ned- ellers var de små og lå under baghjulene.
Forsn dem lå et Hostel af en slags og det så hyggeligt nok ud, til de kunne overnatte og få noget ordenligt at spise.

Hun skævede til Auriel. " Du....sover du ? " lød det sagte.
" Vi er fremme nu . Her er et lille...motel vi kan overnatte på. Jeg går ind og skaffer os nogle værelser, så kan du måske tage vores tasker..,jeg skal bare have rygsækken, de andre kan blive i bilen hvis det er " forslog hun.

Ti minutter efter kunne en fro Millicent fremvise to nøgler , der dinglede fra hendes hånd.
Hun rystede dem foran Auriels næse.
" Vil du have værelse 12 eller 14?" Lod hun ham vælge. Hun var i 7 himmel, for i den lille brochure hun havde taget et hurtigt kig i , reklamerer de med der var badekar på nogle af værelserne.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   3/3/2015, 11:46

Auriel så Millicent som en person meget mere i kontakt med sine følelser end han selv var. Om det så gjaldt venner, børn eller dyr. At hun havde en anderledes måde at tænke og agere omkring ham, var derfor helt uvidst. Jeg forestillede sig hende som en person der kunne græde for en fremmed, fandt hun historien rørende nok.
Han var dog helt klar over at han selv havde en anden måde at agere, når det var omkring Millicent. Her var problemet at indrømme hvorfor. Der var flere personer han ville tage en kugle for, Vladimir inkluderet, hvor lidt han end kunne lide at indrømme det, men Millicent var anderledes. Ikke kun ville han med glæde tage den kugle, men for hende ville han miste sig selv i den overvældende energi og de gyldne flammer uden at blinke.
”Nej, mit ego fryder sig, og med god grund.” Sendte han hende et smil og lavede en gestus med hånden omkring dem, for at understrege hvad der for få minutter siden var foregået.

Langsomt men stædigt var hans krop begyndt at komme til sig selv. Han var ret sikker på at den ville blive ved med at kunne holde til de tændstikker der blev fyret afsted som, det var nu. Det var først hvis det blev nødvendigt at bryde de segl der holdt resten af ærkeengle-helvede på plads, at han ville bekymre sig om varige skader.
Men det ændrede bare ikke på det skræmmende i den kontrol han gav afkald på. I forrige tider kunne han have perioder på flere timer, som bare var gråt i hans hukommelse, imens kræfter havde været i brug.

Et langt og hjerteskærende suk undslap dramatisk hans læber. Ja nu fik hun endelig lov at køre bilen, men han var bestemt ikke vild med det. Af en eller anden årsag, havde han ikke helt tillid til hendes køreregenskaber.

Emnet var faldet på laboratoriumtjansen, som Dust havde tilbudt hende. Skulle han forklare hvorfor han synes det var en forfærdelig ide, så var han nok løbet tør for ord inden nogen overhovedet var nået ud. Han vidste simpelthen ikke hvorfor han havde det sådan, men han synes det var en forfærdelig ide.
”Jeg er ikke irritabel” Svarede han hurtigt og lagde blikket ned på madkurven i stedet for på hende. Okay jo en smule. ”Det er også ulovligt at snyde i kortspil for penge, men derfor synes jeg stadig det er mere underholdene end at arbejde under jorden i et laboratorium.” Han slog om i en kort grimasse og rystede så på hovedet. ”Det er din egen sag, jeg siger bare hvad jeg mener.” Sukkede han lidt opgivende.

Humøret lettede en smule da emnet skiftede, og de skulle til at videre. ”Drama er hvad der gør livet spændene” Svarede han, men var mere end enig med hende i, at de ikke behøvede mere af det lige nu. Taknemmeligt ville han række op efter hendes hånd og hive sig selv op.
Skulle han være helt ærlig, så var han nok kommet helskindet hen til bilen på egen hånd, efter at være blevet hjulpet op, men hun snoede automatisk hans arm rundt om hendes skulder, og han ville ikke klage. Med et klik på nøglen låste dørene op og han fik bakset sig ind på bagsædet, og nøglen blev rakt over til hende, så snart hun havde indtaget førersædet.
Hendes første tiltag som chauffør, blev at trykke på alle mulige tilfældige knapper der både fik radioen til at gå i white noice og sætte bagrudeviskeren i gang.
”Okay, jeg har fortrudt. Vi bytter!” Nåede han lige at udbryde, og havde da også fået fat i bilens dørhåndtag inden motoren brummede højlydt og lidt humpende satte i gang. Med et suk lænede han sig tilbage igen og spændte demonstrativt sin sikkerhedssele.

Turen var i sig selv ikke så slem, det var mere forventningen om den der var det, og de første 15 minutter ville han sidde meget anspændt med et udtryk som om det gjorde fysisk ondt at lade hende køre. De sidste 3 kvarter overhalede trætheden dog, og da bilen endelig nåede til et stop, måtte han blinke lidt søvn ud af øjnene. ”Nej, jeg hvilede bare øjnene.” Løj han lidt åbenlyst og rettede sig op.
Den times afslapning havde gjort underværker, og han kunne mærke sin krop lystre igen. Nu føltes det bare som om at han havde løbet et maraton uden at strække ud bagefter og musklerne skreg hver gang de blev forsøgt brugt.

Imens Millicent var inde efter nøgler, ville han hive hendes rygsæk og hans egen skuldertaske ud. Derefter blev bilen låst og isoleret af de tunge jernplader, og da det var gjort, satte han kursen lidt haltende ind imod motellet, hvor hun netop havde skaffet nøgler.
”12 er mit heldige tal.” Smilede han bare og rakte ud efter dén nøgle. ”Jeg går op og går i bad og skifter tøj.” Lød det så hurtigt, da en medarbejder stirrede meget sært på deres blodige tøj.

Værelset var egentlig okay. Det var rent, men lille. Badeværelset var dog rummeligt og stort med et stort badekar i den ene ende, som han var sikker på at Millicent ville have været ekstatisk over. Ude i værelset havde han smidt sin taske på sengen, og var netop i gang med at hive noget rent tøj op.
Den klamme blodige t-shirt var allerede hevet over hovedet og smidt på gulvet.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   3/3/2015, 22:00


Motellet var både moderne og trendy, men uden at miste den hyggelig stemning, som gæsterne især bemærkede og tillagde vægt.
Det havde ihvertfald ikke trukket ned på Millicents humør, og det føltes som det hele var ved at falde på plads. De havde overlevet ...og skulle endelig slappe af , uden at se sig over skulderen.
De to nøgler glimtede , når lyset fra loftet ville ramme, Og de blev dinglet en ekstra gang , da Auriel ville have nummer 12.
" uhhh...okay , så får du den. Men så skal du ikke klage til mig ,hvis der er små spøgelser i laksko med dukker under armen, for du har selv valgt" pjattede hun muntret Og rakte værelse 12 nøglen, til Auriel.

Hun snuppede sin egen taske og svingede den overskulderen." Geez,det er lige før jeg tilter bagover " oplyste hun og ja --- ludt ekstra grej havde hun nok med som pige, end Auriel havde. Men lige nu kunne hun slet ikke vente med at skrue diverse låg af alle krukker og flasker, for at vaske sig fri af døde brændte Schreecere..og de kvalmende stænk af blod.

" Så er jeg i nabo rummet...ulige numre er på den næste etage, tror jeg " hævede hun sine bryn og kiggede en ekstra gang på dørene. Der var kun de lige numre, så det kunne vel ikke være anderledes.
" Skal vi sige om en time?... To ? ...eller ?" Det var efterhånden ret sent.
Mon de kunne få mad nu ? " Måske skal vi bare bade Og skifte til nat...til hjemme tøj, og spise hvad vi selv har ? Så kan vi give den gas i morgen tidlig?" Forslog hun og satte nøglen i sin lås,der straks klikkede op.

Hvad end de aftalte, ville Millicent smutte inden for , og med ninja speed , tømme sin rygsæk på senge, mobil, ipad, makeup...stuff stuff ...and then some...men også alle sedlerne som Dust havde fyldt i.
Millicent tænkte ikke over det, men for istede ud og var helt euforisk over det badekar der bød hende velkommen.
Tøjet blev trukket af, og smidt i nærmeste hjørne, og et rødt håndklæde blev viklet omkring hende istedet.
Millicent klemte sæbe i og sad på kanten , iført badelagenet, imens hun så de lavendel duftende boblerne blive til- og formerer sig til flere Og flere.
Ind i mellem dyppede hun sin hånd ned og trak den gennem det pænt lune vand , fangede skum og pustede til det.

Endelig var badet klar og hun løsnede op for det røde frotte stof, så det faldt ned om fødderne på Millicent, og blev efterladt på gulvet, da hun steg op i badekarret, og lod vandet omfavne hende.
Der var 'dybt' og sæbeskummet lå over hendes bryst.
Hun havde dykket et par gange, så også hår var vasket og renset nu.
Gosh hun var døsig.
Tankerne vandrede til Auriel, hvad mon han lavede nu?

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   6/3/2015, 18:52

Et lidt bebrejdende blik blev sendt hendes vej. ”Se, nu skal jeg da nok få mareridt i nat” Svarede han og himlede med øjnene spøgelser i laksko? Ikke mere vin til Millicent! Specielt ikke når hun plantede sådanne klamme billeder i hans hoved.

Nøglen blev snuppet fra hendes hånd, og snart havde de fundet den øvre etage. ”Lad os bare blive her i nat. Det er alligevel sikrere end at være på vejen om natten.” Gabte han lidt søvnigt, selvom det ikke var sent nok til at han burde være træt. Måske det bare var alt den brugte energi der sled i ham.

Ca 10 minutter senere var det klamme og blodige tøj pakket væk. Bruserens varme stråler føltes forfriskende imod huden. Som om dagens skræmmende billeder blev vasket væk og erstattet med en ren og klar fornemmelse. Fugten i badeværelset klistrede sig til det kølige spejls glas, fordi luften ikke mere kunne rumme vandet i sig selv.
Vandet havde gjort hans hår dejligt medgørligt, og det bukkede lydigt med bagover, da en hånd strøg op igennem det. Badekaret var forblevet urørt, for han havde altid set det mest som en pigeting.
Da resten af aftenen var sat af til afslapning, blev det et par mørkeblå sweatpants i stedet for jeans og en sort t-shirt. Komfortabelt og nemt at bevæge sig i.

Stadig med vandet dryppende fra hans mørke hår, blev badeværelsesdøren svunget op, og dampen fra badeværelset fik værelset til at virke køligere. Udenfor havde mørket sænket sig helt og efterladt et mørkeblåt slør over kontinentet.
Normalt ville han have det fint med at tilbringe aftenen alene på hotelværelset, men det virkede forkert at sidde derinde og kede sig, når den nærmeste underholdning var lige inde ved siden af. Tanken fik ham til at smile. Hun var nu meget underholdene selskab, når det lige fandt hende.

Hans skuldertaske lå henslængt på sengetæppet, og efter at have rodet lidt i den, kunne han frembringe en flaske cognac og en pose chips. Værelset blev efterladt til fordel for at marchere ned af gangen og uforsigtigt skubbe hendes dør op.
”Roomservice!” Lød det højt nok til at hun ville kunne høre det bag den lukkede badeværelsesdør, ja det var da der han regnede med at hun var, når den blonde skikkelse ikke var til at se inde i værelset. Det ville ikke komme som en overraskelse at det var det store karbad der havde trukket i hende.
Hendes værelse var ikke meget forskelligt fra hans egne, måske bortset fra at farverne var lysere og mere kølige. En loftlampe spredte lys ud i værelset og gjorde ham opmærksom på hendes taske, der var tømt udover fodenden af sengen. Det var nok ikke underligt, at det i første omgang var pengene der tiltrak hans opmærksomhed. Et mørkt bryn skød i vejret.
”Har du røvet en bank? Jeg giver altså ikke lift til efterlyste” Kaldte han ude fra værelset, og var ikke helt sikker på om han skulle være underholdt eller bekymret.

Afslappet lod han sig falde ned på sengen ved siden af hendes taske. Lige efter at han havde tjekket at han ikke landede på nogen af hendes millioner altså.
Posen med chips blev åbnet og det knasede tilfredsstillende, da han proppede en i munden og begyndte at tykke på den.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   6/3/2015, 23:10

" I just want your extratime and your...mmt mmt mmt mmt mmt kiiisss!" Millicent havde lukket øjne , og bevægede sig stille i vandet. Takten blev fulgt og vandet sat i blide bølger, som hun sad med skum all over og nynnede frit fra hjertet.
Kunne man ikke bare blive her for evigt ? Måske hun kunne stille et lille bord ved siden sf badekarret, sådan til mad og drikke ? Wickeeeed , så behøvede hun jo ikke mere, for at være i himlen !
Afslappet som var hun i et spa, gav hun sig hen.
Derfor blev stemmen også en omgående vækning, og hun rettede sig op med et brat ryk, og fik sat sæbevandet i sådan sving, at det gled op over den marmorere kant, og løb ned af siden ,for at danne en pøl på gulvet.
" Jeg har ikke..." Startede hun ivrigt, for det måtte givevis være en fejl ! Hun havde bestemt ikke bestilt anything !
Så sank lyden ind og hun genkendte Auriels stemme.
" Oh ....det tog sin tid " lo hun og rakte ud efter håndbruseren.
Hurtigt blev sæben skyllet helt af og hun stod ud, for at frotterer sig.

" Nå pengene ? " ups..,måske de skulle være lagt til siden ? Det var fået lidt tjept med at komme i bad , og hun kunne jo ikke vide at han ville komme brasende, og sådan lukke sig selv ind..
" Naaaa....det en gave...fra..Dust " hun kunne dårligt klemme det ud. Det havde været så sødt af ham , at prøve at sørge for hende. Og Dust havde intet sagt, men blot puttet pengene ned. Han vidste sikkert at Millicent ville have afslået, havde hun vidst det.Det med at modtage ting , sager og penge var ikke noget hun var så god til.
Millicent trak en dueblå Tshirt på , og så de små og store bukser. Som Auriel havde hun sweatpants på, hendes var bare som små shorts,med frynser trævler, da temperaturen også var rimelig høj om aftenen.
Hun havde på fornemmeren at Dust måske ikke skulle fylde så meget i deres snak, for Auriel var begyndt at blive lidt stram omkring læberne, få det her lille drag om munden- var han ikke ? Hurtigt blev det fugtige hår forsøgt tæmmet og normalt brød hun sig ikke om vådt hår ned af rygge, men lige i dag....hvor varmen var høj...føltes det rart. Desuden ville det tørre hurtigt.

Hun trådte ud og et smil bredte sig, da hun så Auriel og hans chips på sin seng.
Med lette skridt var hun henne ved sengens kant og satte sig ned.
" sig mig....sagde jeg ikke et par timer? Hvad er der gået , half an hour? Max!" Lød hendes bud.
" Endelig et badekar, og så jager du mig op - det koster mindste noget af den cognac der" pegede hun og ville gumpe sig op , så hovedgærdet kunne lege rygstykke.

" You clean up nicely" hendes øjne lå et øjeblik på ham. Tilfreds med hvad hun så, da der ingen tegn på utilpashed var at spore. Han så ud til at være tilbage i fin form.RIGTIG fin form.
" de penge der...Dust skulle lave et eksperiment....noget farligt, jeg tror det var en slags gave, for at passe lidt på mig , skulle der ske ham noget" forklarede hun.
Med tærene vippede hun lidt til de mange sedler, der lå spredt i fodenden, så de bevægede sig en smule.

" Jeg har ikke talt dem, men .... Vi kommer ikke til at mangel kontanter på hjemturen, jeg kan sagtens betale for diverse logi " lød det glad.
" Det er vel only fair, efteralt er det et ret langt lidt du tilbyder mig " hun greb ud efter posen med chips, foran Auriels næse og knugede den foran sit bryst.

" SÅ tror jeg vi holder....resten må være mine " snuppede hun en kæmpe en og forsøgte stoppe den i sin mund, med provokation i øjnene. Desværre knak den Og smuldrede kikset ned på sengetøjet. Ikke så elegant igen. Godt det ikke var med dip !

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   7/3/2015, 14:51

En af de slidte pengesedler var blevet samlet op, og med ryggen imod den bløde madras vendte han sedlen imellem fingrene. Den var krøllet efter at have ligget i hendes taske, og slidt efter sikkert at have skiftet hænder mange gange, men ellers i god stand.
Lidt pludseligt slap han den, da hun svarede hvor den kom fra, og den dalede langsomt ned på sengetæppet. ”Selvfølgelig er den det.” Mumlede han for anden gang den dag, og himlede med øjnene, hvilket hun gudskelov ikke kunne se. Det var ikke til at sige, hvorfor han pludselig havde sådan en modvilje imod Dust. Mest af alt føltes det som om han kunne og havde tilbudt hende alt. En far, en stabil mor, kernefamilien med penge oveni.
”Er der noget han ikke kan?” Blev stemmen hævet, så hun ville kunne høre det på den anden side af døren. Han ville aldrig selv kunne komme til at tilbyde nogen et sådan liv, eller bringe døde forældre tilbage for den sags skyld, og måske netop derfor var det irriterende af helvede til.

”Well… Jeg havde håbet at du havde glemt at lukke badeværelsesdøren, så ville du heller ikke have behøvet at være blevet jaget op for at sludre med mig, og jeg havde ikke klaget.” Drillede han og lagde det forrige emne på hylden. Cognacen var ikke blevet åbnet endnu, så det var en lukket flaske der blev rakt til hende.
En frisk og ren duft hang i luften omkring hende, da hun også satte sig ned. ”Min erfaring siger, at man bare generelt ikke ser specielt godt ud indsmurt i Screecher blod” Svarede han med et lille smil. Hun så nu heller ikke helt slem ud – helt ren og pæn, men det gjorde hun aldrig.

Emnet var tilbage, og selvom han forsøgte at lade det passere smertefrit, så havde hun nok ret i at han blev lidt stram i attituden. ”Hvorfor tror han at du har brug for hans hjælp til at klare sig?” Blev det lidt fraværende svar.
Mest af alt havde han ikke lyst til at tage imod nogen ydelser eller velgørenheder i form af de penge, men faktum var også at han ikke havde ret mange penge selv, og skulle de ikke sove i bilen hver nat, så var kontanter velkomne.
Han var næsten lykkelig over, at han ikke nåede at svare, før hun havde hapset chipsene ud af hænderne på ham, og knuet den ind imod brystet. Det var så irriterende med chips, at havde man først fået 1, så skulle man altså have i hvert fald 5 til.

”Hey!” udbrød han, da hun proppede en ordentlig chips ind i munden, og ville læne sig lidt frem og fægte med armene indtil han fik fat på posen igen. 3-4 chips blev kørt ind på samme tid, og imens han stadig tyggede på dem, blev Millicent drillet lidt.
”DET er så meget medvilje du får for at komme ud af badeværelset MED tøj på.” Havde hun ikke gemt flasken for ham, eller bevogtet den med sit liv, ville han skylde chipsene ned med en lille slurk.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   8/3/2015, 21:24

Den sorte børste lavede fine tynde spor, i den lyse semivåde hårstruktur, da Millicent gang på gang trak den igennem den tykke hårpragt.
Midt i friseringen af det fugtige hår, standsede hun op, og skød et bryn op, da hun hørte Auriel ;
* 'selvfølgelig er den det ?' Der er den igen....den dér tone , når talen falder på Dust*
Et par gange hev hun i børsten , der nu havde bidt sig fast i håret og lavet et par små ugler i det. Guderne måtte vide at hun ingen reklame for shampoo lignede , når børsten hang og dinglede fra den lange høstak, og hun måtte bruge begge hænder til at filtre den ud.
Da den var løs , stak hun i et stor smil til sit spejlbilled, da hun hørte Auriel 'om der var noget Dust ikke kunne ?'
" Well , he cant get his hans in my pants " morede hun sig og duppede lidt almindelig fugtigheds cream , med en mild frisk duft, på armene og lukkede badeværelsesdøren da hun forlod rummet.

" oh bade med åben dør ? Sorry not that kind Of girl " blinkede hun og tænkte at han nok ville have kunne lokke Roselia til det. Ihvertfald hvis Roselia mente det ville enten pirre eller enda irriterer Auriel.
" Jeg læste engang et notat..jeg kan ikke huske det ordret, men det var noget i stil med at det var let at få en fyr til at smile...og falde for en pige , når hun smed tøjet og gav den op til ham. Det er en langt større kunst at få fyren til at føle det samme...og få ham til at smile, når man beholder det på " trak hun på skuldrene.
Hun var faktisk helt enig lige på det punkt, med citatet, men det var så en anden snak.

Millicent modtog flasken og gav sig til at pille lidt ved den, for at få proppen skruet af. Det var nemmere end med vin, hvad var heldigt for hun havde virkelig lyst til et glas, inden de nåede næste uge!

Med flasken sat til læberne , så hun kort over på Auriel.
" Jeg tror ikke at Dust mener jeg er forsvarsløs , hvis det er det du tror? Jeg tror bare han er ...beskyttende og egenlig ikke er vild med ideen om jeg lever i skove og gader alene, you know. Ved at give mig penge, ved han at jeg kan få tag over mit hoved og at jeg ikke behøver deltage i street fights. " hun rynkede kort på snuden.
Det var længe siden hun havde tavet et lag prygle frivilligt , for at tjene til føden.
Man kunne ikke just sige det var savnet! " Jeg anede ikke han havde givet mig dem, og det var smart af ham,for jeg havde ikke taget imod dem ellers " grinede hun og satte flasken ned mellem to puder,der gav den støtte så den undgik at tilte.

Naturligvis find er max to minutter, før de skulle kæmpe om alkoholen.
" Nånå..nå...har du BRÆNDT al din goodwill af ? Dårlige maner !" Kæmpede hun et par forsøg, for at trække den tilbage, den gyldene flaske.
Det gav ikke pote, da hans arme var længere, og Auriel var stædig.
" Du har stort set samme farve som Cognag! Dine øjne altså.... " udbrød hun spontant og fik så travlt med at række ud efter en Remote til et giga fladskærms tv.
Millicent begyndte at bladre igennem kanalerne, slavisk....for at finde noget der var værd at se på.
" Min mor tror stadig vi er gift ...jeg har ikke helt kunne fortælle hende det ikke var tilfældet, men hvis hun er så god som ....eeh...rygtet har det, så regner jeg med at trække sandheden frem, når jeg når frem " smilede hun. det havde været toppen af pinlighed ,da hendes mor havde jagtet Auriel med en kniv, men også at hun havde fået fat på de var gift...sådan havde tankerne snoet sig helt forkert , i Marias konfuse hjerne, den da Auriel havde været med Millicent hjemme på visit.
Millicent tappede med remoten mod sin kind. Dér havde Auriel også benyttet sin aura til at få Maria at makke ret. Hvor powerful VAR den mand egenlige lige?







_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   10/3/2015, 18:20

”Well… Det umulige er defineret ved at ingen kan.” Morede han sig på tilsvarende vis, da hun svarede hvad Dust ikke kunne. Hans indtryk var at Millicent var nået nær uopnåelig, og ingen mængde genopståede fædre, kernefamilier og penge ville kunne ændre på det. Heller ikke for Dust. Hun var sjov på den måde. Det ene øjeblik kunne sværge at han havde fundet vej under huden på hende, og det næste øjeblik var han ikke sikker mere.

Auriel trak på skulderen og lænede sig lidt tilbage i sengen, så hans synsfelt et øjeblik var begrænset til loftet over dem. Måske han bare var stædig, men at falde for en person var vel uafhængigt af om de havde tøj på. Var det ellers ikke altid hende der satte en linje imellem det fysiske og psykiske? Nok kunne lysten justeres efter bar hud, men skulle der følelser ind over, var det lidt noget andet.
”Jeg tror man kan gøre begge dele og resultatet ville blive det samme.” Svarede han med et lille smil, og fik lagt blikket ned på værelset igen. ”Også ville det bare have reddet min dag.” Kunne han ikke lade være at joke lidt. Det var de små ting der gjorde livet værd at leve, men man skulle også passe på ikke at tillægge dem alt for stor betydning.

Noget i hendes ord fik ham til at rynke brynet lidt og rykke uroligt på sig. Han havde altid troet at Millicent tjente sine penge på at jagte dyr og sælge kødet videre. ”Streetfights? Har du gjort det?” Med et lille ryk havde han sat sig mere op, og så næsten bebrejdende på hende. ”Hvorfor har du aldrig fortalt mig det?” Okay, måske det ikke var helt fair. Det var langt fra alt i hans liv han havde fortalt hende, og specielt de ubehagelige ting, var han styret pænt udenom, men dette var noget andet. Dette var Millicent der fik tæsk på gaden for håndøre. En boblende varm fornemmelse spredte sig igennem hans mave. Var han vred? Lidt måske? Ikke på hende, men bare.. på verden. Hvad den var blevet til.

Intet skulle komme imellem en mand og hans cognac, ikke lige nu i hvert fald, og meget tilfredst kunne han sætte flasken til læberne og tage en slurk. Den gyldne likør virkede varm og skarp, da den gled ned igennem hans hals. ”Det ved jeg godt. Du har sagt det før. Til Vladimirs bal tror jeg.” Svarede han en smule forlegent, og lod hende få flasken igen.
Tv’et tændte med en statisk lyd og kanalerne susede forbi da hendes finger trykkede på knapperne. Nyheder, vejret, genudsendelser, musik, flere nyheder og sådan fortsatte kanalerne afsted.

Auriel kom til at fnyse let. ”Bare sørg for at få formuleret DET rigtigt, for jeg vil ikke risikere at blive jagtet med en kniv, fordi hun tror JEG har gjort noget galt.” Sendte han Millicent et underholdt blik, og lagde sig komfortabelt til rette. En hånd blev sneget ned i chipsposen for at fiske lidt flere op.
Det var vidst ret sikkert at han ikke var årets favorit falske svigersøn for at sætte hendes mor på plads, men nogen skulle jo gøre det, og helst før hun fik slået nogen af dem ihjel.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   10/3/2015, 20:27


Et smørret smil sad på de badefriske læber. Selvom Auriel bare drillede hende, ville Millicent da langt hellere opfattes som uopnåelig, end som et hurtigt knald.
Men sandheden lå nok lunt midt i mellem. Der var jo ingen religiøse tråde , der holdt hende tilbage- det handlede ikke om der skulle hverken en ring eller løfter om evighed til, før hun ville lade kjolen falde.
Det handlede simpelthen bare om at blive så forelsket, så hun ikke KUNNE modstå og ikke var i stand til at slippe tanken om, hvordan hans hænder , læber og alt andet ved fyren ville føles ?
" Jeg er ikke nonne " trak det smørret smil , et lille grin med sig trods alt, for lige at slå det fast.

Det med at smide tøjet , kunne de udentvivl godt piske en lille debat op omkring.
Mon ikke hun ville komme til at trække 'Augustus sagen ' ind over ? Det var der nok ret stor risiko for, og derfor undlod hun- thi en lille tvivl havde sneget sig ind for VAR det nu også så smart af hende at blive ved at minde Auriel om Amanda Kennedy ? Amanda og deres hede nat? Nej vel.
Så med et lille dunst af female cleverness, kom der kun som retur svar
" Det er bare SÅ standart male, det svar der " .

Afslappet i sengen, forsatte den useriøse kamp om chips og cognac. Det fik begge lidt , så der var ikke en stor taber ....ikke endnu.
Millicent ændrede lidt på stillingen , og strøg håret tilbage så det faldt ned af hendes ryg igen - som hun satte sig i skrædderstilling, da hun ville forklare om gade kampene.
" yup...har jeg aldrig sagt det ? Well....at sige jeg er streetfighter er nok lige at overdrive, men jo....der er en del steder ,de faktisk kender mit navn. Og det er ikke fordi jeg vinder en dyt, det siger nok sig selv" lavede hun lidt trut mund, ved de kedelige minder.
" Der har jo været tider , hvor jeg ikke kunne skaffe penge, og ...ja det skulle jeg jo for min mor og jeg kunne ikke leve af luftfrikadeller og fatamogane steg. Så jeg deltog og fandt ud af jeg havde stort talentet for at tage imod ....jeg forsøgte selvfølgelig at få ram på modstanderne, men det var stort set altid mænd...store ...eller pænt større end mig ihvertfald, så istedet vandt jeg en smule respekt og penge på at tage imod en del- og stadig kunne rejse mig . Ikke just lutter lagkage " mumlede hun det sidste.
"Til min mor siger jeg altid at jeg er gået i fælder ,der er sat op til at indfange dyr, eller trillet ned af en klippe , ved et uheld...sådanne ting. For det ser jo voldsomt ud ind i mellem, alle de slag , blå violette mærker og hævelser jeg pådrager mig"


"Hvorfor er der aldrig et dyreprogram at opdrive mere...,hvaler og den slags ? " hun rakte remoten til Auriel, så måtte han finde noget . Hun var for spændt til at gide se nyheder, var det eneste hun var afklaret på.
" Bare rolig, jeg fortæller hende det LIGE før jeg smider den glade nyhed at jeg har fundet hendes mand....på en flaske ! " det skulle vel nok tage den værste opmærksomhed fra dig.
Hvem ved, måske bliver hun så glad, så hun af sig selv insisterer på jeg gifter mig med Dust istedet. Sjovt hun aldrig har nævnt ham, når de kender hinanden. Men måske holdte hun bare op med at tale om den del af livet, og de venner der hørte til, da min far forsvandt?" Tyggede Millcent lidt på.

Hovedet var en smule på skrå og håret fulgte med , da hun havde sit blik på Auriel.
Var det taknemmelighed hun kunne mærke lige nu? Taknemmelighed over at tilfældigheder havde givet hende endnu en lille privat stund , med ham.
De sad her alene , uden forstyrrelser og hun bildte sig ind at det var hendes 'ret' , at han var 'hendes' for en kort stund. At de så sad her fordi de skulle vaske slim og blid af , efter muteret menneskekannibaler.....ja, det lød bare ikke helt så romantisk, som hendes lille fantasi, vel?
" Bliver du aldrig ensom ?" Lød det nysgerrigt.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   10/3/2015, 21:18

”Could have fooled me.” Smed han kækt tilbage med et tilbagelænet smil. Heldigvis var hun ikke nonne, sikke en skam det ville have været, at gemme Millicent bag en nonnekåbe. Det havde jo næsten været landsforræderi.
”Er det? Jeg tror bare ikke jeg tager det så tungt.” Kom han til at le. Ja, måske det var lidt male, men der var da nok også kvinder der havde det på samme måde. Han kunne forestille sig at Amanda Kennedy var en af dem. Et kort samvittighedsstik fandt vej igennem hans tanker. Auriel havde skam godt kunne lide Amanda, mere end de fleste, men hun havde aldrig været et objekt for forelskelse og når hun en gang imellem ramte hans tanker var det kun for et sekund eller to. Selvfølgelig gjorde det det hele værre, når Millicent begyndte at bruge dét våben, men det var af helt andre grunde.

Hun havde sat sig op, og imens hun strøg håret tilbage afgav det bølger af små pirrende dufte, som bredte sig ud i lokalet. En sød duft der, som et fantom, kun hang i luften i et millisekund, så man kunne blive i tvivl om det blot havde været hovedet der spillede et pus.
Pirrende, fordi det gav ham lyst til at fange den så flygtige lille sensation og fylde lungerne med den.

Hendes ord skar i ham på den mest fysiske måde, som det psykisk var muligt. Med let sammenknebne øjne betragtede han hendes læber bevæge sig, imens hun fortalte om ting han ikke vidste. Med hendes ord kom billeder. Først var det forfærdelige billeder af en forslået Millicent på en asfalteret gade et sted. Hendes små overfladiske hiv som vejrtrækning og det blonde hår klistret til svedig og blodig hud. Så var det som om billederne blandede sig lidt sammen i hans hoved. Omgivelserne blev varme og tørre og pludselig var det ikke mere Millicent, men en tynd mørkhåret kvinde, som slagene regnede ned over.
En hånd strøg kort op til hans pande og imens han blinkede et par ekstra gange, blev billederne tvunget ud af hovedet og han tvang sig selv til at fokusere på hendes nuværende skikkelse.
Han havde kvalme over begge scenarier, og havde ikke lyst til at tænke på noget af det. Hvordan var det lige at han var blevet så fucked up? Millicent burde få en medalje af en art, for at kunne holde ham ud i mere ned 10 minutter.
I en luftig bevægelse havde han rakt over for at lægge en hånd over hendes egen. ”Vær sød at lov mig, at du ikke gør det igen. Nogensinde.” Hans stemme var kontant, men ikke vred. Hvad var der blevet af at kvinder og børn skulle først i redningsbådene? Nu blev de slået ned på gaden for småpenge, uden at nogen gjorde noget.

Han tog lidt fraværende imod remoten, og uden rigtig at registrere hvad han zappede forbi, zappede han bare rundt. Det virkede afslappende bare at trykke på knappen og lade tv’et adlyde. Først efter ikke at have registreret de første 7 kanaler faldt valget på et eller andet program med jægere der jagtede farlige dyr i radioaktive områder. En mand var på skærmen netop ved at fortælle om bæstet der lurede ikke langt fra det sted i skoven de havde sat lejr op. Hans stemme var opstemt og huden glinsende af sved.

”Så længe alle køkkenskuffer er fast forseglede, så er jeg tryg.” rystede han på hovedet. En tanke slog ham. ”Hey… Jeg kan også bare vente i bilen, hvis du helst vil se din mor alene?” Spurgte han pludselig, og vidste ikke, om det var lidt underligt at være der, når kvinden skulle have at vide at hendes mand var i live. Han var ikke en del af familien, og han anede ikke en gang hvilket forhold han havde til Millicent.
På en måde misundte han hende det lidt. Selvom hendes familie hverken var helt sund eller en kernefamilie, så havde hun da en. Der gik ikke dage imellem at han tænkte på sin egen familie, som for længst var reduceret til støv. Han misundte hende at være en del af noget, som man ville ofre sig for. Et ubetinget fællesskab. Hans blik var blevet en smule distanceret, og hendes nysgerrige spørgsmål ramte alt for meget plet.

”Kun hele tiden” Svarede han ærligt og forsøgte at vænne tilbage til hendes blik med et smil, for at slå det værste af den konstatering væk. Han ville ikke lyve for hende, men den tørre bund fra svaret, ville han ikke lade hende læse i et ynkeligt blik.
Desuden var han hverken ensom eller trist nu. Han nød det lille afslappede øjeblik afskærmet fra omverdenen og hendes tilstedeværelse gjorde kun det hele mere virkeligt og nært. ”Men ikke nu. Ikke når du er her.” Fortsatte han efter et øjeblik, og måtte lade sig selv undre sig i samme sekund, over at det var kommet ud af hans mund. ”Eller.. Du ved hvad jeg mener.” Blev den alt andet end elegant tacklet, og han skyndte sig at række over for at få fat i alkoholen.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   10/3/2015, 22:05

Gadekampene blev først snakket igennem i en let tone, men lidt efter lidt begyndte hun at tøve. Hun havde ikke givet det en tanke at Auriel kunne have en mening om det, og slet ikke at han ville forsøge at påvirke det. Men de let sammenknebent øjne der fulgte hendes læbers snak...selv ved de tøvende små pause intervaller, blev de der...gav væk at han ikke var tilfreds. Der var noget galt, for han gled væk i hans egne tanker også, og selv om Millicent ikke anede hvad der skete bag ved de gyldene øjne af hans , så fornemmede hun at det ikke blot var hendes historie der tvang det frem.
" Auriel ?" Ville hun prøve vække ham og trække ham tilbage. Millicent lod sine fingre stryge under hans hage, da hun kaldte hans navn, før hun igen satte håndfladen ned i madressen.
" Du forsvandt ?" Lød det blidt og lidt bekymret.
Hun brød sig bestemt ikke om han havde så mange bekymringer.
Han lod til at bære dem alle selv, og det var næsten det væreste. Hun ville gerne hjælpe og være der for ham, dæmrede det ligeså langsomt.
*Være der for ham ? Great Millicent ...og hvordan fanden skal DET så lige ske? * hun gippede med de lange vipper - små forfærdet over sine egne nye 'påfund'.
Det var ikke svært at holde ham ud, det var en luksus at få lov at være i hans selvskab- altid. Men det kunne han jo ikke plukke ud af hendes tanker, og han kunne heller ikke vide hendes flirten end 'at være der for ham ' - hvilke nok var MEGET heldigt.
Hans hånd gled over hendes og trak Millicents øjne med i en overrasket mine.
" Det...det ved jeg ikke om jeg kan love dig ?" Stammede hun forbløffet.
Hun var da helt på det rene med at det ikke var noget man ønskede for en ven, at de skulle have smæk for skillinger. Hell....Auriel ville kunne kæmpe lige lige vis med de mænd, og trods dette ville hun HADE og frygte, var det ham der skulle.
Men hun levede et andet liv end ham, og det havde bare været nødvendigt ind i mellem. Kunne hun afgive sådan et løfte til ham? Ville hun kunne
holde det ? Og HVORFOR skulle hun love ham det ?
Hun sad stille , og trak ikke sin hånd til sig, før Auriel fjernede hans.
" Hør....jeg skal gøre hvad jeg kan for at undgå det. Det er ikke så ofte jeg er ude i den slags, så du skal ikke bekymre dig . Jeg lover at jeg nok skal..." Argh...hvorfor kunne han med bare en kontant tone , få hende til at LOVE DE TING ?
Det var da for åndsvagt! " Fint...jeg LOVER det" kom det så ud og lød helt teen trodsigt, da hun havde reaktioner og følelser der trak i alle retninger , netop nu.
Millicent var forvirret over hun lovede ham det. Lovede ham ting overhovedet.
Hvorfor kunne hun lide ideen om at have en form for...bånd ...til ham?
Selv om de blot bestod af løfter ? Hvad ville han gøre hvis hun brød dem ? Råbe af hende ? Blive skuffet ? .... Well...?

" mmmm jeg har ikke gennemtænkt min hjemkomst helt endu, Auriel.
Måske du bare skal sætte mig af, og så kan vi eventuelt mødes senere, hvis jeg skulle se dine veldresserede nullermænd i din lejlighed ?" Prikkede hun lidt til ham.
At tage ham med ind til Maria IGEN , blot for at fortælle de alligevel ikke var gift , ville nok ikke være smart, piller fra Dust eller ej!
Hun elskede sin familie og ville gøre hvad hun kunne for sin mor- her var det ligesom også at streetfighting var kommet ind.

" hele tiden !" kom det blonde ekko retur.
Var han alvorlig nu, or did he pull her strings?
Millicent kunne slet ikke forstille sig hvorfor han valgte at være ensom SÅ ofte, for hele tiden var pænt ofte ! Han kunne få al det selvskab han ønskede, selv Amanda , hissede det bagerst i hendes hoved,
Desværre lukkede han al tvivl ude, med at se i hendes øjne. Auriel virkede ikke til at joke eller lyve , for den sags skyld.

Hun trak hagen lidt tilbage, da han forsatte...
*ikke når hun var her ?* et lille smil begyndte at tage form.
Hun greb ud efter en pude og lavede et hurtigt og spontant angreb, da hun smækkede den frontalt ind i brystet på ham.
" Nej ? Jeg aner VIRKELIG ikke hvad du lige mente der , men det må du da endelig forklare mig mere om " udfordrede hun big time.
Hun havde lugtet blod....sødt blod....og hun kunne vælge at bore i en fortid, hun mistænkte var forfærdelig, hun havde jo allerede hørt en lille smule, men hun kunne også hive en mental lup frem og prøve at forstørret hans lille ups fortalelse !

" Så fortæl mig lige hvordan det er at du ikke er ensom med mig omkring ? Skal vi lave en leasing aftale ? Du lejer mig , og al ensomhed er for evigt piist væk " speedede hun glad op for legen og rankede ryggen , for lige at eje rummet også !
" Altsår....hvis prisen er fristende nok, ellers må jeg desværre overlade dig til den mørke og klamme ensomhed. Den er også jordslået ...lugter grimt ikke ? Så jeg ville se at komme med et fristende tilbud Mr. Ellers flyver fuglen måske " drillede hun og havde igen fået fisket flasken til sig, med et sejrs smil.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   12/3/2015, 19:19

Med et overrasket udtryk og en hovedrysten, havde Auriel lagt fortiden bag sig, og var atter tilbage på sengen i hotelværelset. ”Nej, jeg gjorde da ikke. ” Himlede han med øjnene af hende, som havde hun sagt at han fysisk var blevet væk et øjeblik. Desværre vidste han kun alt for godt hvad hun mente, og han havde ikke lyst til at uddybe. Fortiden var et skræmmende koncept, specielt når den slog sine klør i nutiden og halede lidt ind.

Uanset hvordan man så på det, så var det en forfærdelig måde at tjene penge på, selvom det var hurtigt og uforpligtende. Anstændigt arbejde var godt nok svært at finde, men han var sikker på at der var bedre arbejde end at få tæsk, selvom det så nok ikke var helt lovligt arbejde.
Hun begyndte at ville snige sig udenom, men et let hævet øjenbryn ville vidne om at det ikke virkede, og at han ikke havde tænkt sig at lade hende få fred, før hun havde lovet det.
”Det bliver du nød til.” Svarede han stædigt igen. Hun ville bare skulle ringe, hvis pengene slap op. Godt nok havde han ikke mange selv, men han havde da lidt bekendtskaber rundt omkring, som hun kunne låne fra, og som han ville kunne betale tilbage, når vejen kom der forbi.
Et tilfredst smil gled langsomt ind over hans læber, da hun indvilligede i at love det. Uden problemer, ville hun kunne skylde det løfte ud og han ville aldrig vide noget, men noget sagde ham, at hun ikke ville gøre det. Ja ikke uden at give ham besked først da, også kunne der altid handles dér. Ja, egentlig var han helt tilfreds med det lille løfte, som nu var hevet ud af hende.

Det var da vidst ikke et valg at være ensom. Det var en følelse der opstod når der ingen nær kontakt var til andre mennesker, og efter hans mening, kunne man stå mast op af 300 andre mennesker under en rock koncert, og stadig være lige så ensom som en pingvin på nordpolen.
Meget kunne fysisk kontakt give, men hvor dejlig den end kunne være, så ville den ikke alene kunne udfylde nogen huller i en person. Han hadede at føle sig ensom, men ikke desto mindre var det en følelse som alt for let satte klørene i og tog over. Vladimir havde hjulpet en del på det, dengang de var tætte, men da han tog andre veje havde det efterladt en stadig uerfaren engel uden nogle at vænne sig til.

Det var først et par sekunder efter, hvor han netop skulle til at hive sin lille fejltagelse i land, at en pude pludselig havde besluttet at angribe ham i lige i brystet, og lidt dramatisk, som havde han fået slået luften ud af sig, bøjede han sig lidt forover med et utilfredst støn. ”Hey!”
”Det var en fejl! Jeg tager det tilbage!” Små lo han, og lod hende blive færdig. ”Så det mener du alligevel?” Nu ville hun til at have betaling – ha! Smilet blev bredere. Hun blev nød til at tro om igen. I en hurtig bevægelse hev han puden fra hende, og ville gengælde med en lille bølge af dask fra puden, som blev svinget rundt så meget at fjerene næsten begyndte at danse omkring dem.
”Du kan få nogle tæsk med en pude, det er vidst det eneste jeg har at byde på” Drillede han hende og fik lige et ekstra slag med.
Måske det var det, der var så specielt omkring Millicent. Hun kunne få nogle alt for sårbare følelser frem, og sekundet efter, kunne hun få ham til at le, som om intet af det nogensinde var hændt.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   12/3/2015, 20:51

Sandt, man valgte ikke selv at være ensom. Men man valgte om man ville gøre noget for at ændre det, eller ej.
Der var jo mange muligheder, for at bryde ensomheden. Det var ikke kun den romantiske kærlighed, der var tons af venner at lave, foreninger man kunne joine og alverdens ting at lave. Millicent legede med ideen om at være to...romantisk...og så alligevel føle sig ensom. Det måtte være der hårdeste form for ensomhed, hun kunne forstille sig.

Det noget ivrige pudeangreb , der semi hårdt ram Auriel, var inspireret af forvirringen over at have afgivet dét løfte til ham. Hun måtte jo retalliate , somehow- så der var no mercy, da han himlede op.
" Oh...så det var en fejl , var det ? I really dont think so...jeg HØRTE hvad du sagde der, sååå , men jeg ER også luksus...selvskab" lo hun parat til at varpe ham en igen, skulle det blive nødvendigt.
" og JA, der er intet i livet der er gratis, så DET mener jeg ! Og vi taler STOR betaling" grinede hun , men da han rev puden til sig, var hun ikke sen til at reagerer.
Om lidt ville han gengældt, så hun skubbede sig så hårdt baglæns hun kunne , for at komme væk. Posen med chips væltede, og efter et par sekunder hvor den vippede på sengens kant, tiltede den udover.
" Nej...ikke CHIPSENE.. " skulle hun lyde forfærdet, men de halvkvalte grin og puden der blev ved at komme farende , gjorde ikke forsøget særligt troværdigt.
" Aii...det ikke fair...man fik kun ET slag,...ikke ...30!" Brokkede hun sig, og ville parere med begge hænder, for at holde puden væk, der så istedet blot kom fra en anden vinkel.

" tæsk ? Var vi ikke lige enige om det var sluuuut med tæsk " hvinede Millicent og viftede med en fy finger. *smak* puden kom igen.
" idet mindste efterlader den ingen mærker " hylede hun , måske lidt for højt .
En irriterende banken lød mod vægen, fra nabo værelset og en brysk mørk mande stemme kunne svagt høres , bag tv'ets talen. " Kan vi få noget ro, de er nogen der skal tidligt op!"

Millicents øjne blev større..havde hun larmet så meget ? Så var de nok nød til at holde, inden Auriel lavede bbq , ud af deres 'søde' nabo.
" Ok ok....i give in ! Hvis ...hvis du nu får en papegøje ? " pustede hun lidt og ville skubbe sig op, fra den lidt væltede position , Auriel havde fået hende ned i.
" En fin blå papagøje ,der kan snakke ? Så har du da al det selvskab du orker, og den kan endna bo i din bil og i din lejlighed ....og det bedste ...den kommer uden at skulle have plads til tandbørste OG skal heller ikke have den øverste skuffe i kommoden" blinkede hun alvorligt og greb så ud efter en af de andre puder. Den blev knuet ind mod maven, mod Tanktoppen og tanken om at være glad for sit liv, lige nu og her ,sneg sig ind over hende.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   14/3/2015, 17:46

Et par karakteristiske himmelvendte øjne var allerede sendt afsted. ”Hvad jeg mente, var at du er så problematisk at der slet ikke er tid til at tænke på andet.” Fik hun lidt igen, efter at han havde fået nærkontakt med en pude. Nu var det så hendes tur til at blive bombarderet med slag fra puden og der var ingen mercy!
Chips og puder fløj rundt imellem et par grin. Hun klagede over mængden af slag, men det gjorde ikke meget for hendes sag.
”Jeg skyder først og spørg senere.” Svarede han og gav lige et par ekstra dask med den efterhånden flade pude. ”Ikke når det er mig der uddeler tæskene!” Det var måske også lidt noget andet at blive banket med en pude frem for at blive slået i asfalten gang på gang, men så igen, dette her blev hun i det mindste ikke betalt for, selvom hun åbenbart ville foretrække det, havde hun valget.

Inde i tv’et var et panikslagent kamerahold netop nået i sikkerhed fra en flok vilde dyr, og en adrenalin pumpet vært var ivrigt ved at forklare om hvad der lige var hændt. Auriel havde dog hverken hørt eller fulgt med i tv’ets fortælling, men var i stedet fokuseret på Millicent, som hylede glad. Det sendte humøret et par takker i vejret og varmede i kroppen, at have et lille useriøst og fjollet øjeblik. Han var da også selv i gang med at grine, da en irriterende bankelyd hev i hans opmærksomhed, men selv ikke den bryske stemme fra inde ved siden af burde have lov at ødelægge øjeblikket.
”Nej, vi er så højlydte, som vi har lyst til!” Svarede han stadig en smule fjollet igennem væggen, hvilket nok ikke malede det mest uskyldige billede for deres småsure nabo. Midlertidigt fik han dog sin vilje, for både Millicent og han selv dæmpede sig automatisk en smule, da hun begyndte at tale papegøjer.

”Er du klar over hvor meget møg den ville lave i min bil?” Sendte han hende et blik, som var det helt åbenlyst. Ikke tale om at han skulle have dyr ind i HANS bil, for de fældede eller sked som de havde lyst til. Hun kunne lige våge på at købe ham en papegøje, så fik HUN lov at tørre op.
Ud over sengekanten strak han sig, for at finde den forsvundne chipspose, der heldigvis var landet med åbningen opad. Den blev hevet op ved siden af dem igen, og dovent proppede han et par stykker i munden.
”Så… Hvornår har du tænkt dig at fortælle mig et eller andet pinligt barndomsminde, jeg kan le af?” Lød det pludseligt, og han fangede sig selv i at være nysgerrig på hende. Nysgerrig på de små ting der havde formet Millicent, for hun virkede til at være af en helt anden støbning end hvad han havde set før.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   15/3/2015, 20:24


" Problematisk ? Mig? OOOH pleaseee" lød de små hvin , som puden startede den angreb.
Selv under hendes forsøg på at skubbe til ham , så hun kunne udnytte hans ubalance og drage fordel af den- måske vælte og overmaneuvre ham- havde Suriel styke fordelen og blev siddende.
" Skyder først og spørger bagefter ...great...det bliver ikke mange svar du får der vel?" Drillede hun , imens hun kæmpede bravt med sine parader, der ikke helt stod stand. Sikkert fordi hun hele tiden lo.
Deres parat og leg , stod i skarp kontrast til deres møde med schreechere.
Det ene øjeblik kæmpede de for deres liv, og det næste havde de pudekamp.
Hun var glad for det ikke kun var kamp , hendes liv.
De små sjove episoder, var benzinen der fik hende igennem de mere vakkelvorne.
Der var overtal af de gode, så ingen klager på kontoen der!


Irettesættelsen fra deres nabo, kunne hun da godt have undværet.Det var lidt pinligt,lidt som de var unger der fik skæld ud. Men det var nok ikke pudekampe der satte billeder på naboens nethinde alligevel.
Millicent tyssede hurtigt på Auriel, da han ikke lod sig styre af det hidsige bank, og de formanende ord .
" Mind mig lige om ALDRIG at have sex på et hotel værelse !" Himlede hun med øjnene, af irritation over naboen.Hvis han kunne reagerer på en lille sølle pudekamp, så turde Millicent da slet ikke forstille sig , havd han ville gøre HVIS det havde været andre ...og mere fyldige lyde, der ville trænge ind gennem de tynde væge og smørre hans øregange med små ophidsende lyde.

" Mmmm nej ? Jeg har ALDRIG hørt det skulle være et problem for papegøjer? Kan du ikke bare give den en...pose på ? Ligesom man kan med en hest? " lød det uskyldigt. Millicent fik sat sig ordenligt op igen, mod hovedgærdet og holdte øje med Auriel, der nu fiskede efter posen med chips.
" Faktisk er jeg slet ikke glad for fugle og slet ikke papegøjer. De skræmmer mig . Tror det er fordi de er så uforudsigelige. Hvornår de letter og lander. Deres store vilde vinger- og bedst som man tror 'man hygger ' og er sød SÅ HAPS , så napper de med deres slemme næb" ja, hun var ikke helt en fugle elsker.
" Jeg ville nok dø , hvis der kom en fugl ind i din bil ...så hellere en Schreecher" lo hun og rettede på en pude, så Auriel fik ordenligt støtte , hvis han altså lænede sig tilbage.

Hun satte sig mere sidelæns, bøjede benene og trak hælene længere op.
Albuen støttede mod væggen og hun hvilede kinden mod sin håndflade.
" Et barndomsminde? Hmm.Det ved jeg ikke hvad skulle være ? "
Millicent klemte øjnene lidt sammen og forsøgte huske tilbage i tiden.
" Min første skole dans måske , hvor Augustus, og jeg dukkede op i ens kjoler ? " et varmt smil piplede hurtigt frem , ved mindet af de to blonde 14 årige piger, der hang sammen som ærtehalm og ikke efterlod drengene et fair break, i forsøget på at gøre indtryk.
" Eller...Familie turen hvor min far fik vingerne i klemme i bildøren , og var sur i en uge bagefter, fordi min mor og jeg var ved at dø af grin ? " ja, det havde hans selvironi ikke rakt til, og turen var ikke blevet helt som planlagt, da Calvin James , havde svært ved st abstraherer fra de knækkede og manglende fjer." Eller....der er også den med jeg har passet tre små hare unger ? givet dem sutteflaske - nat og dag . Og sat dem fri i naturen , da de var store nok til at kunne klare dem selv. Derfor ..ja ...derfor skyder jeg aldrig hare " fik hendes blik skær, næsten som hun savnede de små. Egenlig var det nok bare fordi det var spøjst at hun var blevet oplært som jæger, og var dygtig as hell til det.
Millicents natur var og sind ville nok havde trukket hende i andre retninger, havde hun selv fået gjort et aktivt valg. Men nu...nu var jæger delen integereret i hende, og hun kunne ikke ryste den af sig. Hun var kommet til det punkt, hvor hun forbandt det med en slags personlig frihed. Selv at kunne klare sig .
Og hun satte stor pris på , når verdenen stod stille omkring hende og hun bare var alene med hendes tanker. Dette gav skovens ly til hende.
Stillingen blev ændret, så hun sad afslappet og lænede skulderne mod sengens skinnende maghoney hovedgærdet. " Nu fik du faktisk hele tre små episoder. Gimme something in return. lidt mere af din mystiske fortid, tak." Gled nysgerrigheden frem i blikket,der havde sit fokus på ærkeenglen.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   16/3/2015, 11:11

”Når man lejer et hotelværelse, så må man da vide at risikoen for lyde fra naboværelset er overvejende stor.” himlede han med øjnene, og lagde et blik på sit ur. Klokken var kun 22, så det var jo ikke fordi at de havde larmet den halve nat.
Man skulle vidst bare lade helt vær med at blande sig i, eller forestille sig for den sags skyld, hvad der foregik i de andre værelser. Det smukke ved et hotel var anonymitet og at have sit eget lille hjørne af verden for en nat. Så skulle man lade vær at overtænke hvad der skete i alle andres små hjørner.

Millicent fik et lille skub fra hans hånd. ”DU kan få en pose på!” fik hun igen, også burde den være lukket. Der kom ingen papegøjer ind i hans bil. Desuden havde de ikke brug for en mere, der snakkede lige så meget som Millicent.
Med et lidt underligt udtryk rystede han bare på hovedet af hendes fuglesnak. Han havde aldrig haft noget imod fugle, selvom de heller ikke var nummer 1 på ynglings-dyr listen. De pyntede på den blå himmel for oven og udfyldte stilheden med lyde og sang, det var den gode side, på den anden side, så klattede de over alt.
”Vi skal da have en kæle-screecher” Kom han til at le kort. ”Tror du, den begynder at spise grøntsager, hvis den bliver sulten nok?” Mon ikke de ville tiltrække lidt opmærksomhed, med sådan en i snor? ”Det er da meget bedre end din cutie.” Hans smil blev bredere. En screecher ville nok ikke være et kæledyr man havde lyst til at ae og kæle med.

Auriel møvede sig lidt tilbage, for at kunne læne sig op af puden, hun havde sat frem. Tv’et kørte stadig, men selvom stemmer og billeder blev ved at komme ud, så nåede de ikke rigtig ind til ham, og han registrerede ikke helt hvad der var på nu.
Blikket blev roligt lagt op imod loftet, da han møvede sig lidt mere ned at ligge. Mørke træbjælker strakte sig over loftet og lidt uopmærksomt kørte hans øjne over en af dem.
Hun var begyndt at fortælle og med et lille smil, kunne han næsten forestille sig de to yngre piger i matchende kjoler, der som alle andre teenagere prøvede at finde deres plads i verden. Billederne gled ud i en ødelagt familietur, og selvom han aldrig havde set Millicents far, så var det ikke svært at lave et mentalt billede. Det var rart og betryggende bare at lytte. Hendes minder virkede dejligt simple og glade, ligesom hans egne, gik man langt nok tilbage.
På en eller anden måde var det slet ikke overraskende, at hun havde passet hare dengang. Sådan et menneske var hun bare. Ville altid se efter alle. Han ville stjæle et par enkelte blik i hendes retning imens hun fortalte og le af og til.
Han var begyndt at føle sig meget afslappet og komfortabel. At leve sig væk i nogen andres liv var langt mere ufarligt, end at skulle til at begynde at rode i sit eget, men det kunne ikke undgås at han ville blive nød til at give noget retur og det var okay. De barndomsminder, som han stadig kunne huske var kærkomne, og selvom det kun var glimt af dem der stadig stod frem i hans hoved, så fik de et lille smil frem.

”Well… Det var en anden tid, så det siger vidst sig selv at jeg ikke har haft et skoledans med ens kjoler.” Drillede han hende en smule, og tænkte lidt over det. ”Da jeg var barn plejede vi at lege med geggoer og salamandere. Vi ville holde dem fast i halerne. Vidste du, at de taber halen så? Eller smider den. Så vokser der en ny ud.” Han kom til at le lidt af det simple minde, som alligevel virkede mere virkeligt end så mange andre.

Som stenen der startede en lavine, satte det første minde andre i gang, og før han rigtig kunne nå at stoppe dem, var hans hoved fyldt med ting der plejede at være. Det der stod bedst frem, var også det der kom ud i form af ord.
”Og jeg kan huske, at jeg lærte min lillebror at skyde med en stenslynge. Han ramte den rige købmand lige i hovedet, og vi måtte løbe og gemme os. Jeg tror ikke jeg var mere end 12 år.” Det var vidst tydeligt at han nød de små brikker af hukommelse som trickede i hans hoved, for både hans læber og øjne lyste en smule op i smil.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   16/3/2015, 21:44


" Hoteller kan være dejlige, men også pretty scary. Har du set den oldgamle film med Jack Nicholson, The Shining? Det er spooky. Eller den der hedder Vacancy , den var også ret fed ! Vi kunne jo også prøve dæmpe os bare lidt" smilede hun og prøvede at forstille sig h ordan den sure Nabo så ud. Det blev til en mand i 50'erne. Tønde formet i wifebeater med spildte sovse og øl pletter, ned af den runde mave. Et skæg der ikke ville vinde nogle premie for bedste soignering og Cut og et par bluejeans, der viste liiiidt for meget håndværkerrøv, til man kunne kalde dem klædelige. Sådan en skulle man nok ikke messe med. Med mindre man havde en ærkeengel til at grille dem, altså. Hun morede sig lidt, ved de fjollede tanker.


En kæle Schreecher? Ja hvorfor ikke. De havde jo sådanset haft en Bjørn , trak læberne op i et smil. " Kan den være af han køn , hvis den skal sove i sengen " kom det fjollet, men hele ideen om sådan en for hyggens skyld , var jo vanvittig. Hun kunne mærke en kuldegysen strække sig fra nakke og ned af hendes ryg.
" Gosh...Auriel, lad os snakke om noget andet. De var forfærdeligt " rystede hun sine skuldre og gned en hånd over den nyopstået gåsehud , på hendes arm.
" En cutie ! Sådan en ønsker jeg mig virkelig, de er SÅ nuttet ...og den må gerne være en pige " slog hun fast , med et drømmende blik. Det skulle nok lykkedes hende at få fundet en , somehow.

Millicent blev døsig, efterhånden som tiden smuttede mellem hendes hænder, Og hun tegnede og fortalte om sin barndom. Det var glade minde, gode af slagsen Og hun så sig selv som en heldig kartoffel, selv om alt ikke var gået helt efter bogen. Men sådan var nok livet .
Da hun slog snakken over på Auriel, var hun afslappet i hele kroppen og følte sig helt enormt godt tilpas. Hun lod lyden af hans stemme, sno sig om hende, omslutte hende , føre hende nye steder hen i tankerne....som sad hun og inhalerede noget mere eller mindre euforiserende , måske fra en vandpibe.
Hun forstillede sig ham, store tillidsfulde øjne og de markerede læber trukket op i et karakteristisk smil, med store buer.
" Gør det ikke ondt på dem , når halen falder af ?" Hvordan man kunne smide den, uden at bløde eller noget , fattede hun ikke noget af. " Så jeres leg var at skræmme de små stakler " lænede hun sig frem, for at lade hånden purre op i Auriel hår.

" I har garanteret være nogle værre rødder " smilede hun varmt. Auriel virkede ...let om hjertet, ikke så forkrøblet i sine tanker som sidste han havde spadseret ned af vejen , beklædt med minde brosten.
" Hvad hed din lille bror? ....og hvad hed din første kæreste ? Konkurrende i om piger eller kun om at indfange den største geggo?" Udfrittede hun ham lidt mere. Det var så hyggeligt at høre ham berette.

" Har du noget imod jeg åbner for et vindue, jeg synes her er fantastisk varmt? Nu skal...det skal ikke misforståes, men når jeg rør ved dig så virker du også mere varm, Auriel....har du selv bemærket det ? "
Ja...det var da et dumt spørgsmål, for når varme graderne steg, ville alle jo både få det mere varm og føles mere varme. Men... Det virkede nu alligevel anderledes med Auriel, uden hun kunne sætte en finger på hvordan. " Måske er du bare en hot sag....Pyroboy " stak hun ham et udfordrende lille blik sideløbende med et skævt smil.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/3/2015, 12:07

”All work and no play makes Jack a very dull boy” Svarede han som citat fra den meget klassiske the shinning, som var kommet til at lægge bund for 100 og atter 100 gyser film senere hen. Det satte da hoteller i et grusomt lys. Han havde en gang hørt at forfatteren til bogen, Stefan King, havde hadet filmen. Nok fordi han havde tiltænkt den langt større paranormalitet, hvorimod filmen udelukkende var om en mand der mistede forstanden. Ja måske lige bortset fra den ene scene, hvor et spøgelse lukker den sindssyge familiefar ud af et låst madkammer.

”Så længe jeg får et helt andet værelse, så kan du putte med den så meget du vil” Skød han hende et lille blik, og trak op i smilebåndet. Det havde været nogle hårrejsende væsner, og lyden af deres tænder der klakkede imod hinanden var brændt ind i hans hoved sammen med billedet af de døde øjne.
Selvfølgelig ville hun da have en pige! ”Jeg tror du skal finde dig en dreng, hvis den skal være medgørlig” Blev hun drillet lidt.

Der var nok aldrig et liv der gik helt efter bogen, og kunne han gå tilbage, havde han selv ændret et par valg hen af vejen, men det kunne han ikke, og lige nu havde han ingen problemer med hvor vejen mundede ud. Var kortene spillet anderledes, kunne han måske have byttet plads med Vladimir og siddet på en mørk trone omhyllet af penge og magt, imens vampyren måtte være den der drev om på verdens veje, men det ville han ikke have ønsket. Hvis han så sig selv som ensom af og til, så var det intet imod hvad han så Vladimir som, der havde givet alle relationer væk for sit mafia liv.
Auriel trak på skulderen. Det var jo ikke fordi de havde hevet halen af – den havde de selv smidt! ”Boys will be boys” Smilede han og prøvede at få sit hår lidt på plads igen, efter at hun havde purret op i det. Nu var de geggoer ikke andet end glade minder, og det var trods alt bedre end at være ingenting, så mon ikke de tilgav ham?

Det var rigtig mange ting fra dengang, som langsomt var gledet ud af hans hukommelse, og hans minder var usammenhængene situationer og følelser. Noget han dog aldrig ville tillade at glide ud i glemsel, var de store mørke og forventningsfulde øjne fra den eneste person han nogensinde rigtig havde følt sig hjemme med. ”Min lillebror hed Joseph.” Fik hun kort retur, og med et lidt flakkende blik, var han taknemmelig for at hun fortsatte med mere trivielle spørgsmål.
Hans ansigt lagde sig i tænksomme folder, men uanset hvor meget han prøvede at huske, så kunne han ikke hive noget op om piger fra dengang. Det havde vel ikke været så vigtigt. Andre ting var kommet først. ”Det tidligste jeg kan huske om sådan noget, er at jeg i periode havde noget med Vladimirs søster Diana, men det er længe siden nu. ” Mindet om det fik ham til at ryste lidt på hovedet med et skævt smil. Det havde selvfølgelig været med hendes menneskelige form, og havde været og var stadig en smuk kvinde, men også en tæt på hjerteløs en. ”Hende har du da mødt. Til Vladimirs bal.” Kom han i tanke om. ”Forestil dig hvor utilfreds han var med det.” Et grin brød overfladen. Selvom tingene aldrig ville blive som de havde været imellem de to, så var der mange gode minder gemt.

Havde det været alle andre situationer, havde han ikke tøvet med at give hende en rap kommentar tilbage på det med varmen, men sagen var at hun faktisk havde ret. Vejret havde været meget varmt og han havde følt sig meget overophedet. Specielt efter deres møde med screecherne. ”Nu du siger det. Måske jeg er ved at få feber.” Svarede han og ville lægge en hånd op på panden for at mærke der, så række over og mærke på hendes pande. Den var lidt køligere.
Hånden blev trukket tilbage. ”No doubt about it.” Fik hun lige til sidst, men faktisk var det en smule bekymrende.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/3/2015, 22:22

"yup, that's the one " smilede hun og nikkede . Jack Nicholson var noget for sig. Mange fandt ham sexet, men Millicent fandt ham egenlig bare heldig. Heldig fordi han havde fået nogle roller gennem hans karriere, især gøgereden , havde han været eminent.
Men nu var hun jo mest til gysere...gamle som nye, didn't matter.

Hyggesnak om papagøjer og større kæledyr trak sjove billeder op af hatten , og hun viftede pegefingeren foran Auriel, da han mente hun skulle have en dreng.
" Nooooo.....drenge er KUN til besvær. Det ved enhver...enhver af hunkøn, altså! Så npr du en dag lokker en Cutie til dig , med din indsmigrende Aura, så sørg lige for den ikke kommer med 'ekstra udstyr', ik ?" Blinkede hun og hengav sig til deres lille deling af minder fra en tabt barndom.

Hun rynkede på næsen, da hun forstillede sig geggoerne tabe deres fine haler.
" Jeg har hørt om det, men aldrig ligefrem set det....og i burde have spillet kalaha istedet " ville hun skænde, men hendes stemme var alt andet en misbilligende. Hun kunne da godt se manden var fra en helt anden tid med den opvækst...og en anden planet var han også fra, når han ligesom var mand. No wonder de talte forbi hinanden ind i mellem,og det var så IKKE hendes skyld - kunne man da lige slå fast her, hyggede hun sig og klappede sig mentalt på skuldrene.

" Josef...sødt navn ..." Var det eneste hun lagde til, da Auriel kort blev mere stram omkring læberne, så hun var helt bevidst om at skifte samtale.og her var der da jackpot, for han lyste op i et smil. Millicent kunne ikke have været mere forbløffet, end hvis den helt store gevinst faktisk var blevet udløst, så hendes øjne plirrede et par gange.
" Du har haft noget kørende med Diana? Oh... Oohhh!" Udbrød hun og kunne have bidt tungen af sig selv. Hvorfor pokker kunne hun ikke bare lyde som hun var helt ligeglad.
" Er det kotume for dig at du er sammen med hele din omgangskreds ....og min ?" Drillede hun, for jo...hun huskede Diana . " Jeg har selv talt med hende op til flere gange, jeg BOEDE kort tid hos Vladimir , remember ?" Ok boede og boede ....hun opholdte sig der.
Det irriterede hende at gøre de ligefrem havde en fortid, det kunne hun ikke bilde sig selv anderledes ind, men hun havde ingen lyst til at se nærmere på hvorfor.
Ikke om hun ville lade sig påvirke af det. Om han så datede hende nu, ville hun være ligeglad.
Sådan da.
Næsten .
Okay - hun ville HADE det og sikkert blive vred! Selv om hun ikke helt burde.
Hun truttede med læberne og løftede sine bryn en enkelt gang, før hun endelig talte...
" Jamen Diana er da også en skøn pige. ....og et længevarende forhold ? du lavede ikke bare en 'Augustus' ? " Lød det så casual som hun kunne mestre, selv om smilet måske hang en smule i mundvigen. Det var jo ikke fordi hun ikke vidste han havde haft veninder i de millioner år han havde levet, men....noget med Diana, havde hun ikke fanget til ballet.
Så kunne Diana f***** da havde hentet ham hjem til Valdimir og ikke Millicent .
Hun prøvede at holde en maske, der ikke afslørede hendes følelser.
Om det var nok til at overbevise ham, vidste hun endnu ikke, men hun undveg øjenkontakt , da hun vidste hendes blik ofte udtrykte way too much.
" Jamen man kan vel næppe bebrejde Vladimir for han ser efter hans søster, kan man ?" Gled hun over og tog side med vampyren....mere eller mindre neutralt, sådan da og fokuserede på tv'et.
Her så man en speaker der var ved at præsenterer næste indslag ...hørte hun ikke ordet Schreecher der ?


Afledte af den varme temperatur der lå over rummet og ikke var at hente mere kølig udenfor- begyndte d hendes random tanke om Auriel at rumsterer. Hun puffede hun hans hånd væk, lige efter den havde gledet over hendes pande.
" Dont !" Sagde hun forvirret..og måske bar lidt træt.
" Jeg tror du er ved at blive syg. Skal jeg lave et bad ...et svalt bad til dig ?" Holdte hun snakken på neutral grund nu, desuden var hun ved at bekymrer sig om hvorfor han var så varm nu. " Jeg laver noget gennemtræk så du kan ånde, temperaturen udenfor , er jo lige så varm som dig !" Slog hun fast, og så...så stirrede hun på ham.
* ligeså varm som ham ?* hun gned en finder over sin pande, imens hun bare så på ham.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   18/3/2015, 08:59

”Ja tak, prøv at underhold en hel gruppe drenge med kalaha i mere end en time.” Himlede han med øjnene af hende. Der var bare noget sjovere og mere udfordrende i at snige sig op på de små grønne væsner og overraske dem, ved at lægge en finger ovenpå deres haler, og se dem kæmpe for at komme fri. For et barn uden nogen indflydelse gav det en form for magt, at kunne være ’over’ de små dyr.
Det havde måske været en anderledes tid, men han tvivlede nu lidt på at det var så meget anderledes, som de lege børnene legede nu. Uanset tid og omgivelser, så var børn vel børn.

Et lille smil piblede frem på læberne, der ellers var strammet en smule. Det var et smukt navn, til en smuk dreng, og selvom hans lillebror nu mest af alt var blevet et minde der pinte ham at tænke på, så var der stadig gode ting at grave frem. Taknemmelig over at hun fornemmede at tage emnet videre, kom han til at le lidt af hendes ansigtsudtryk. SÅ overraskende burde det vel ikke være. Diana havde ikke været særlig diskret til Vladimirs bal.
Han havde helt glemt, at Millicent havde boet hos Vladimir i en periode. Det virkede som meget lang tid siden, selvom det ikke kunne være det. ”Nåårhh ja. Jeg er overrasket over at hun ikke har nævnt mig så.” Rystede han lidt på hovedet, og havde virkelig ikke tænkt sig at kommentere på det med omgangskredsen. Det havde 2 personer hun kendte, spredt ud over 4000 år!
Egentlig var det ganske underholdene, at hun havde bidt sådan mærke i lige dét. ’En skøn pige’ sagde Millicent og næsten med det samme ville han afbryde hende. ”Diana er en slange. I næsten hver betydning af ordet, som det er muligt.” Det var ikke udelukkende slangeformen der blev talt om her. Hun var ikke en venlig sjæl, og fik hun muligheden for det, så slog hun gerne ihjel for sjov. Sagen var nok at bruddet med Vladimir også havde ledt til et brud med hans søskende, som ellers også var blevet til venner, i den tid de havde haft sammen.

”Definer længerevarende” Drillede han Millicent lidt, men vidste udmærket hvad hun mente, og det forhold var nok ikke gået ind under den kategori.” Det var da mere end én gang, men kun fysisk.” Et lille grin igen. Han vidste hvordan hun så de ting, men det havde virket naturligt på det tidspunkt. Der havde aldrig været følelser i det, ja ikke for hans vedkommende i hvert fald, og han var ret sikker i sin sag, når han vidste, at det forhold aldrig ville blive genoptaget.
Vladimir havde aldrig været glad for det, men manden havde for meget stolthed til at sige det. ”Tja, hvad er et par søstre imellem venner.” Drillede han videre, bare for at irritere Millicent lidt.

Varmen var intens, selv her sidst på aftenen, hvor solen ellers var gået ned. Det føltes som om at de lyse stråler stadig havde fat, og lå ubeskyttet imod huden. Det var en tør varme, og selvom han følte sig overophedet, så var det ikke en svedig varme. Det føltes som var den under huden. Det var ikke fordi han følte sig sløj eller syg, måske tværtimod, men hans høje kropstemperatur, kunne han vidst ikke løbe fra.
Hånden blev hurtigt fjernet igen fra hendes pande, da hun næsten daskede den væk. Nu havde det udelukkende været for at sammenligne deres temperatur, og hendes lidt pludselige udbrud var forvirrende.
”Øh… Undskyld” Trak han på skulderen og mærkede kort på sin egen pande igen. Ingen ændring.
”Nej tak, jeg har været i bad, men et åbent vindue ville gøre underværker.” Med en glidende bevægelse satte han sig op i sengen igen, og betragtede den mørke himmel ud af vinduet. De kølige farver lå i stærk kontrast til luften derude.
Der gik et øjeblik, inden det gik op for ham, at Millicent var stoppet op og begyndt at stirre. Hans første indskydelse, var at stirre igen. ”Hvad?” spurgte han, og tog sig så til ansigtet. ”Har jeg noget i ansigtet eller noget?” Hånden blev flyttet lidt rundt, men han kunne ikke mærke noget. Hvad end for tanker der gik igennem hendes hoved, delte han i hvert fald ikke.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   18/3/2015, 14:29

"Underholde børn ? Der må jeg da nok lige sige 'pænt nej tak' " lo hun og kastede nakken tilbage, underholdt.
" og det gælder både med og uden kalaha eller dyr. Børn er da noget af det mest friheds indskrænkende , man kan byde sig selv på." Understregede hun så lige.
Ikke fordi hun nogensinde havde overvejet hverken ja eller nej, til dem sådan på alvorlig vis.
Det lå jo 400 år ude i fremtiden, hvis det overhovedet lå der!
For nu , var hun ung og fri som fuglen- og hvis hun ikke var vild med fugle, så elskede hun tilgængæld sin frihed dobbelt.

Børn...
Havde Millicent haft en geggo, ville hun som barn nok havde forsøgt sig med ting som at klæde den ud, give den læbestift på eller køre tur med den i sin dukkevogn. Og hun ville helt sikkert have hylet utrøstelig, hvis hun havde trukket den lille blonde dyne tilside, og fandt at halen lå løst ved siden af det dyret ,der så bebrejdende op på hende. Og ved Millicents sirene lyd, ville Maria komme farende og stikke et Kalaha spil i hænderne på Millicent, og forslå en omgang med det istedet.
Hun trak på smilebåndet over den åbenlyse forskel på dem, Auriel og hende.

Damer...
" Jeg vidste at i kendte hinanden, ikke at i havde været kærester...eller haft sex" valgte hun at tale uden at pakke det ind, så det ikke kunne genkendes.
" Diana og jeg ....talte ikke meget sammen, og jeg ser absolut ingen grund til hun skulle have fortalt mig om jeres ...selvskabslege. Vi havde få og korte snakke, men nu du siger det, så spurgte hun ind til dig et par gange faktisk " trak Millicent på skuldrene. Hun havde overset at der HAVDE været et forhold, og kun opfattet det som interesse fra Dianas side. Nu var hun ikke helt tilfreds med ikke at have fanget , hvad der skete omkring hende til det bal. Hun burde være tilstrækkelig opmærksom , til ikke at misse out på sådanne ting.
Jamen...det var da en stor fornøjelse at have endnu et ansigt at sætte på Auriels sex partnere, måtte hun lade som om var sandt og et smil as sweet as sugar , blev sat op.
" Jamen det var da dejlig, at det spændende nok til et par ekstra numre" drog hun paraeller til engangsforstillingen med Amanda.
"En SLANGE ? " hendés øjne blev større...han havde været intim med en pige der kunne blive en slange ? Millicent gippede med de usminkede vipper .
Somme tider ville hun ønske hun var mere end de knap tyve og ikke havde levet så beskyttende en tilværelse. I et flygtigt øjeblik fornemmede hun hvor bred den afgrund af forskelle var , som lå mellem dem. De atter tusinde af mil der skildte dem af, og de tusinder af år som Auriel havde med sig i erfarings point ,på alle henseende. Millicent ville aldrig kunne indhente dem - eller opnå tilsvarende.
Hun sank lidt mundvand , rømmede sig en extra gang..at least havde hun sin humor..." En slange lige frem...jamen lucky you- de er jo kendt for at kunne 'tage en mand i en mundfuld'" kom det sammen med et udfordrende blik. Nok var hun uerfaren, men internettet var opfundet!

Varmen ...
" Nej...du skal ikke undskylde, det er bare... Nevermind" slog hun det væk, da hun ikke ligefrem ville forære ham den fornøjelse at tro , at tingen med Diana kunne påvirke Millicents humør. Det ville hun aldrig indrømme.
Men hans hånd havde altså virket meget mere varm?
" Det var for at køle dig ned, mon det er al snakken om din slangekvinde der tænder dig , for du er...ret varm ! "
Trancen tog blidt fat i Millicent,der stod i egne tanker, til Auriel vækkede hende.
" Hva?! Nej ...nej...der er intet i dit ansigt...men....må jeg lige.." Hun trådte hen til ham og knælede foran sengen, hvor Auriel sad.
" Må jeg lige have lov.?" Mumlede hun og ville lægge sine hænder på hans kinder / tindinger. Millicent ville langsomt læne sig frem, lidt tøvende som skulle hun til at kysse kærligt på Auriel.
Det føltes farligt at være så tæt på ham, hun huskede fra sidste hvilke vanedannende følelser , han kunne trylle frem . Millicent lukkede sine øjne og satte læberne mod hans hud, på panden.
Hun kunne bedømme hvor høj hans feber var, for hun var ikke længere i tvivl om han var al for varm. Blev hun ikke møvet væk, ville hun sidde en fem sekunder og så trække sig tilbage, og sidde på sine hæle.
" Auriel...du er ved at brænde op. Det er muligt du ikke kan mærke feber tegn, som svimmelhed, hovedpine , sløret syn og al det der, men du er helt sikkert mindste tre gange så varm , som du plejer. Og han lå ellers altid over gennemsnittet, grundet hans gener, vidste hun.
Millicent rejse sig fra sidde positionen og gulvet, for at gå over til det største af vinduerne. Det blev åbnet på vid gab.

" Jeg ved ikke hvad der sker, men noget er altså ....anderledes med dig. Kan du mærke Har du prøvet det før?" Hendes blik fladt ud af det åbne vindue, og mødte den varme luft ,der strømmede dem imøde. " Auriel ...Kunne det tænkes....?? " hun nikkede mod det åbne vindue, men en bekymret mine .
Hvis der bare var et lille flig af noget sandt, i hendes fantasifulde tanker, så burde hun tage benene på nakken og løbe langt væk. Så var Auriel langt mere magtfuld og farlig, end hun nogen sinde havde kunne forstille sig.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   19/3/2015, 17:15

”Well… Så ser det da ud til at der er noget vi er enige om.” Svarede han til det med børnene. Egentlig havde han aldrig tænkt så meget over den næste generation. Når man ikke var ansvarlig nok til at tage sig af sig selv halvdelen af tiden, så skulle der da slet ikke små grædende ble-bomber ind i billedet. Det var skam ikke fordi han ikke kunne lide børn, faktisk var de nok noget af det mest livsbekræftende at betragte, han forestillede sig bare, at de nok ville være det stik modsatte, hvis man selv skulle sørge for dem hele tiden.

Et træk på skulderen kunne ses, til det med Diana. Han ville nu ikke have beskrevet dem som kærester, men der var ingen nytte i at diskutere det, for det var nok ikke til hans fordel at slå dét fast. Desuden var emnet nok bedst set passeret, for han brød sig ikke om at tale med hende om det. De ville altid være forskellige der, måske lidt for forskellige, for han følte næsten at hun så ned på ham, når de talte om de ting. Han kunne ikke se noget galt i det der havde været.
Han himlede med øjnene. Ekstranumre. ”I det mindste var hverken Augustus eller Diana ikke fordømmende over det.” Klemte han ud, og vendte blikket væk fra hende og ned på likøren der lå stille i bunden af cognacen flasken og så indbydende ud.
Et lille smil kneb ufrivilligt ud. ”Nu mente jeg godt nok personlighedsmæssigt, men ja, også det.” Fik hun igen. Enhver betydning af ordet var ikke overdrevet.

Langsomt gled en hånd op i hans hår, for at glide fingrende igennem det og hive stråene med, så det hele stod lige op i vejret. Auriel havde en lidt sær fornemmelse i kroppen, nu hun nævnte det. Måske kampen med de screechere havde taget hårdere på ham, end han først lige havde troet?
Havde han ikke oplevet den her følelse før? Han huskede svagt den brændende og lidt magtesløse fornemmelse, men kunne ikke placere den.
Et forvirret udtryk optrådte tøvende på hans ansigt, da hun proklamerede at hun lige skulle et eller andet, og knælede ned, så hun igen var i hovedhøjde med ham. Hendes hænder virkede unaturligt kølige imod kinder og tindinger, men han var klar over, at det nok var fordi han selv var alt for varm.
Meget tæt på lige pludselig var hun, og selvom han intet gjorde for at bevæge sig eller reagere, så kunne han mærke sin egen vejtrækning blive mere overfladisk. De gyldenbrune øjne lå fastspændt på hendes bevægelser, og det var først da hun havde haft læberne imod hans pande et par sekunder, at han ikke kunne holde munden lukket mere.
”…Hvad laver du?” Var det bedste han kunne komme op med, for ærlig talt, så var han lidt i tvivl.

Blikket hang stadig fast på hende, da hun igen rejste sig op og irriterende nok valsede væk igen og over imod vinduet. Hængslerne blev slået til side og en aftenbrise vandrede ufortrødent igennem rummet. Auriel kunne mærke hans hår blive blæst en smule tilbage, men luften var ikke kølig som håbet. I stedet var det samme tørre varme der strøg hans hud i møde.
”Hvis du har tænkt dig at liste op alle de ting der er anderledes ved mig, så kan du lige så godt beslutte dig for at skrive en bog.” Blev det første svar, og han lod dovent sin krop falde tilbage imod sengen. Han havde aldrig været indbegrebet af normal, og det var svært at bedømme om det var en god eller dårlig ting. At være seriøst fucked up havde vel mest sine ulemper.
Hendes stemme klingede ud i rummet igen, og han måtte møve sig op på albuerne for at se hende henne ved vinduet. ”Kunne det tænkes at hvad?” Ville han vide, og var ikke sikker på at han fulgte hendes tankegang.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   19/3/2015, 21:19


" Børn...ja, det skal du ikke frygte fra min side da " rynkede hun lidt på næsen, og fandt samtalen sjov. Hun kunne ikke se signaler med børn...ever...men til gængæld kunne hun meget godt se sig med en Cutie. Og hun var ikke sikker på hun slap Auriel fri- ikke fær han havde indluret en stk af de kære små, til hende.

" Fordømmende ? Jeg er da ikke fordømmende over dine pigebekendtskaber. Du har aldrig givet indtryk af du var enuk, så det overrasker mig da ikke. jeg deler bar ikke din begejstring på det punkt. " hun havde nært tilføjet 'og slet ikke med dyr' men holdte det inde. Det var for childish.
Hun vidste godt mange havde to former, og hun havde helt ærligt intet imod det. Det var nok bare selve ideen om ham og elskerinder der var vanvittig irriterende. Som en boremaskine klokken 'al for tidlig' der bare ikke VILLE stoppe, trods de fæle hang overs man så også lige havde, ik ? Hans rappe mund , fik hende til at klemme læberne i og blot ryste let på hovedet.
Det var umuligt at tale mere om hans damer, for hun ville ende med at afsløre sig selv. Fakta var bare hun efterhånden var neongrøn over alle de piger, der havde delt noget intimt med ham. Set med hendes unge øjne, var det nok det tætteste på himlen som man kunne komme og det eneste det kunne vende verdenen på hovedet. Det havde det ihvertfaldt gjort lidt for hende, dengang....da de kyssede. Så hun kunne ...nej hun turde slet ikke vandre op af fantasien grønne sti, og forstille sig hvordan det hele ville blive tåget og spinde rundt - skulle man have 'en hel nat sammen'. Så hun lukkede pigeboksen ned, for nu.

For optaget af at tjekke hvor mange grader Auriel var varm, var det ikke hans forvirret udtryk hun hæftede sig ved. Forbløffelsen over den varme der emmede fra hans pande, fik de lyse bryn til at trække sig lidt sammen.
" Jeg mærker om du har feber....geez, Auriel...du er virkelig varm." Hun gned sig over læberne, da hun havde trukket sig lidt væk. Det var lige før de brændte. Han så bare slet ikke ophedet og feber agtig ud- hvilke var enormt underligt.
Hun fik åbnet op for den lune luft og luftede samtidig hendes tanker for ham. " Orgh du er da sjov, skriv en bog om dig - 101 elskerinder måske? " kunne hun alligevel ikke helt dy sig, dog tonefaldet var drillende og blødt.
Millicent stod med hovedet lidt på skrå, betragtede ham da kom op på albuerne.
Hun tøvede.Havde forsvarligt lagt sine arme over kors, og tappede nu med fingrene på den ene arm, lidt nervøst.
" Du tror bare jeg er sindsyg. " mumlede hun og skævede over til ham. Men hvad pokker, så kunne de da grine lidt af det.
Millicent spankulerede over , og satte sig i skrædderstilling, foran ham.

" Hør...jeg aner intet om hvordan din ærkeengle ting fungerer men ....ligesom din aura er for vild ,på flere måder, så har jeg set dig flamberer væsner på en måde der er ....meget speciel.
Og nu Du selv ved at brænde op og ...ja...nej det er nok bare mig der er åndsvag nu" hun flyttede uroligt på sig, havde ikke lyst til at sige mere. Millicent kunne bare ikke slippe den følelse . Den blev ved at kilde under næsen, til hun endelig bare brasede ud med det..

" Det lyder nok helt åndsvagt, men Auriel...der er også noget galt med vejret.Har du nogensinde haft ...jeg mener kan du..." Hun kløede sig på næsen ...
" du kan skrue op og ned for din aura og styre den ...bestemme hvad virkning den skal have, ik ? Hvad nu hvis du påvirker vejret ?... Ja ja det lyder dumt ,det VED jeg godt! Jeg synes jo bare det er lidt underligt ..,det hele" mumlede hun undskyldende. Vejret var ved at boble over og det sammen var hendes ærkeengel.
" Ej, selvfølgelig kan du ikke påvirke vejret! Så skulle jeg da for alvor være bekymret !" Slog hun det hen, med en lille nervøs latter og en bevægelse af hendes hånd.
Hvad tænkte hun dog på ?

_________________
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   

Tilbage til toppen Go down
 
Temperature Rising - Auriel & Nochi
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 3 af 4Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: