New world


 
IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Temperature Rising - Auriel & Nochi

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4
ForfatterBesked
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   21/3/2015, 23:57

”Hvorfor skulle jeg da også frygte det?” Svarede han lidt underholdt igen. Måske havde der været flere øjeblikke, hvor han selv havde været i tvivl om præcis hvad der lå imellem dem, men det var alligevel ret klart at der intet intimt var, og derfor ingen behov for at sige at der ingen børn kom. Tænk at få børnene uden først at have haft sexen. Det kunne man da kalde en loose – loose situation.

Lidt utilfredst ville hans læber forme en streg da de pressede sig sammen. Der var ingen måde at komme udenom, at det ikke ligefrem var en positiv mine hun satte op, når det kom til dét emne, men han ville ikke diskutere det med hende. ”Fint.” Fik han derfor bare lidt trodsigt svaret.
Skulle sandheden frem, brød han sig ikke om den måde hun så på ham, når det var dét emne der kom op. Han følte sig som en idiot, og det havde han nok også været mere end én gang. Følte sig beskidt og egoistisk, men han kunne jo ikke fortælle hende, at de ting var et overstået kapitel, selvom det var sandt. Det samme øjeblik, som han var vågnet op ved siden af Amanda, havde han vidst at det ikke var rigtigt og at det ville være sidste gang. Det havde han fortalt Amanda, med en strategisk placeret note, men det kunne han ikke fortælle Millicent. Halvt fordi han ikke helt havde fundet svaret på, hvorfor var det sådan, og halvt fordi at han kun alt for godt vidste at det havde noget med hende at gøre. For selvom de ikke altid var enige, så var han vidst ved at falde lidt for hendes måde at gøre tingene på.

”Nåårhh..” Smilede han skævt, selvfølgelig var det det hun lavede. Det var sikkert ikke noget, han havde bare begyndende feber og i morgen ville det gå væk igen. ”Jeg er sikker på at det ville blive en bestseller” Fik hun kortfattet igen. Han følte sig rastløs og tv’ets fokusløse mumlen gjorde absolut intet for at holde fast i hans opmærksomhed.
Hans blik lå afventende på Millicent. Hun virkede også rastløs, den måde hun vandrede lidt omkring. ”Jeg tror allerede du er sindssyg” Smilede han lidt drillende og strakte sig lidt søvnigt, så hans fingerspidser skrabede imod hovedgæret på sengen.

Et mørkt bryn skød i vejret da hun begyndte at forklare, og han satte sig helt op for at kunne følge med. Lidt nervøst var han begyndt at bide sig i kinden, men det ville hun ikke kunne se. Emnet var ikke en favorit. Han brød sig ikke om at hun ville vide mere om de ting, og generelt brød han sig ikke om at kradse i den overflade. Der var ting gemt der, som han helst så holdt langt væk fra hende. Ting som kun Vladimir og han selv vidste.
Og som hendes ord skred frem, blev han kun mere forvirret at se på. Godt nok havde han aldrig selv kunne styre i hvilken form hans aura kom ud, det afhang helt af humøret, men det var sandt at der kunne skrues op og ned for den efter behov, og uden at vide det, gravede hun i ting, som kun alt for vel kunne være. Han HAVDE kunne styre vejret. Det havde været et af hans specialiteter faktisk, men efter krigen havde han ikke kunne gøre det i mange år. Han havde udviklet en lås, til at låse de fleste af de kræfter væk, og nu… Kunne der være begyndt at gå revner i den? Han blinkede et par gange, og var næsten lykkelig, da hun lidt nervøst begyndte at le.
Hurtigt hoppede han selv på og diskede op med den mest overbevisende latter han lige kunne præstere. ” Du har ret – det er jo helt skørt!” løj han og viftede med en hånd. Mentalt blev det dog noteret, at han blev nød til at opsøge Vladimir. Hvis nogen havde et bud på hvad der skete, så var det ham.

Det var gået op for ham imens hun talte, at han faktisk udgav mere energi end normalt. Først prøvede han bare at lægge lidt låg på igen, men det gik hurtigt op for ham, at han ikke kunne klemme det ned igen. Havde det været sådan siden screecherne? Det var blevet værre, men det havde også været varmt før det.
Nej nej nej. Det kunne ikke ske, og det måtte det ikke. De kræfter var gemt væk af en grund. Det var først nu at han faktisk ville begynde at se syg ud. Mentalt ville han kæmpe med at få presset energien ind igen, men det var som at proppe oppustede balloner ned i en allerede fyldt taske.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   22/3/2015, 21:49

Det dejlige var når forskelligheder blomstrede. De ville være to komplet forskellige blomster , i form, farve og duft, dog ville de sammen blive en herlig symfoni af blomster, bandt man dem sammen - i en buket.Og forskelligt ville de også definerer deres relation. Hvor Auriel så det som der intet intimt var, havde Millicent sammen med ham , haft det mest intime hun havde prøvet- så hun ville sikkert ikke sige det sådan. Men hun var helt klar over at det ikke var en selvfølgelighed , det ville opstå igen, og også st de intet forhold havde.
Them kids ?
" jamen, Det var et dobbelt statement . Intet mellem os og hvis der alligevel var, så var der ingen redebygge trang her" storsmiled hun, ret uvidende om at hendes liv på et tidspunkt ville tage nogle ret så store ændringer, og hun sandsynligvis ville begynde at skulle føle anderledes omkring nogle vigtige issues.Livet var en lille troublemaker ind imellem.

Hans læber blev presset sammen til en streg, og i alle andre samtaler ville hun ikke kunne tage nogen glæde i den handling. I Lige ' sengepartner' emnet , synes det bare ikke at genere hende noget videre. Godt nok så hun ikke Auriel som hverken beskidt eller en idiot, men det frustrerede hendes pigesind, at forholde sig til ham , havende sex bare sådan - og det havde ikke gjort det nemmere at hun kunne sætte bekendte ansigter på.
Statistikker talte for Auriels måde at se det på, og hun plejede jo også bare at smile og trække på skuldrene, for at konstatere hun følte anderledes ved de ting- end så mange andre.
Men ...når det var Auriel der viftede med de holdninger OG hun fik live pics på nethinden, så nev det bare på en helt anderledes måde.Hun oplevede en upæn lyst til at varpe pigerne væk fra hans side. Lyst til at han ikke skulle have lyst til det. Til dem. Heller ikke selv om det kun var fysisk. Måske det skærpede hende holdninger en smule.
Men DET kunne hun ligesom ikke fortælle ham, vel ? Så kunne man da tale om at lægge Løkken om egen hals.

Efter sit temperatur tjek , så hun bedende op mod loftet .
"Geez Auriel....hvad troede du jeg fortog mig ?" Himlede hun og trak sig væk. Troede han at hun ville kravle ind mellem benene på ham, og møve sig frem til et spontant kys....et på panden ydermere ?glem det ! Han var alligevel sjov!

" ...eller også kan de trykke den extended version...og så den alligevel kun en Pixie bog ?" Legede hun med at drille ham.

Tilbage til vejret. Det var nu ikke bare random fyld i en samtale, men istedet et über hot emne.Millicent havde trukket den ene ben op, og sat sig i vindues karmen i forsøg på at få lidt luft. Den synes bare at stå helt stille lige nu, så hun blev ikke nedkølet som håbet.
Tv'speakeren lød monotomt i baggrunden, men billedet der kørte over skærmen synes at virke svagt bekendt. Deres egen samtale fik dog op ærksomgheden , og sekundtet efter var det igen Auriel , hendes øjne lå på.

" Jeg ved godt det lyder skørt " mumlede hun " Men ...Dunno...det lød som det passede sammen, du ved ..da jeg bare tænkte det, og ikke sagde det højt" undskyldte hun sit håbløse forslag. Millicent havde bare svært ved helt at parkerer den ide, viste det sig. Og det blev ikke bedre af at Auriel nu begyndte udvise tegn på at være flad.
Sløj , var det nærmere . Og det havde han ikke gjort for tyve minutter siden.
Millicent gled ned fra den marmoreret vindues karm, og strøg over til sengen, hvis madres hun satte sig ned på kanten af.
Hun betragtede ham i tavshed, imens de små møllehjul knitrede og knagede.

" Det er muligt du ikke hænger sammen med vejret...men der er altså et eller andet under optakt med dig, jeg kan mærke det." Lød det så blidt som muligt. Hun ville ikke skræmme ham. En fuldvoksen mand i total panik, kunne være en katastrofe og hun havde slet ikke energi til at skulle indfange 'en høne uden hoved' lige nu!
Så Millicent forsatte i den bløde stil, og tilføjede så mildt hun kunne

" ... Og jeg er bekymret . Hvordan skal vi gribe det an ?Vi kan jo ikke bare ignorerer det. Du ser sløj ud nu, og vejret står nærmes stille ,uden en brise og det er VIRKELIG varmt ,Auriel. "
hun ville rejse sig og besøge den lille minibar. Der var køligt og svalt, da hun trak døren åben, og en tag en flaske vand ud. Den blev kastet over i Auriels retning, mod sengen.

" Du skal drikke rigeligt, og ikke mere spiritus til dig. Ikke før vi ved hvad det her handler om" lød hendes velmenende råd.
På tv blev der nu opstillet en form for Quis, hvor seerne kunne sms ind Og vinde biletter til et besøg i et Tivoli, et der fremviste dyr og mutanter. Det virkede lidt som et freakshow , og ikke et Tivoli. Hvad skulle man mene om den sag? Burde man en dag ved lejlighed tage et irl kik på det dekadente cirkus Tivoli Noir? Og måske lave lidt ravage , skulle tingene ikke være i orden der ?

" Har du besøgt dét sted der, kender du det ?" Flettede hun distraherret ind i deres samtale.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   24/3/2015, 13:08

Det føltes underligt, at høre hende sige det på den måde, og måske også lidt forkert. 'Intet imellem os'. Han vendte ordene lidt i hovedet. Selvom han ikke helt vidste hvilke ord der skulle sættes på hvad det lige var de havde gang i, så var han ret sikker på, at ordet ikke var "ingenting". Der var ingen måde at komme udenom at han følte sig tiltrukket af Millicent. Nogenlunde på samme måde som en myg var tiltrukket en insektlampe, og han havde en ide om at det ville komme til at gøre lige så ondt at kollidere med hende. For omkring hende var det svært at holde paraderne oppe, og der var derfor ingen udstrakte hænder til at tage imod faldet, hvis hun besluttede at skuppe ham væk.
Udover det havde der været nogle fysiske ting, som de måske begge to havde valgt at lade vær at omtale, men det gjorde dem ikke ikke-eksisterende. Tværtimod stod de lige så tydeligt i hans hukommelse som 3D film på det store lærred. Han var ikke klar til at indrømme det overfor hende, men det havde været fantastisk.
"Well... intet er måske så meget sagt" blev det kort klemt ud sammen med et lille smil. Hans øjne ville kort søge hendes, også væk igen og ud af vinduet. Det var måske første gang han med ord havde refereret til deres mere eller mindre intime aften, og det var ikke sikkert hun ville fange at det lige var det der var hentydet til, men det gjorde nu ikke så meget.

Det næste emne havde han lyst til at pakke helt væk. Havde han et øjeblik haft fornuften til at vende det om, og prøve at forestille sig at rollerne var byttet om, og det var hende der havde været sammen med andre, så havde han måske også forstået hvorfor emnet var lidt følsomt. For ham virkede det bare så ubetydeligt nu. Sex var ikke lig med følelser, og han havde ingen trang til at opsøge hverken Amamda, og i den grad heller ikke Diana.
Det havde været noget han troede han havde brug for, men efterhånden var han begyndt at tro anerledes.

Et skævt smil hev op i hans mundvig. Egentlig havde han bare været lidt forvirret, men så han en chance for at drille hende lidt, så gik han den gerne i møde. "Det var ikke så meget hvad jeg troede, som hvad jeg håbede på" fik hun lidt udfordrende retur, også kunne hun ellers tygge lidt på den.

Auriel ville ikke påstå at han var vild med det næste emne. Hendes klare blå øjne var gennemtrængene helt ovre fra vinduet og han følte sig meget blottet. Sekundet efter at han havde gjort det, fortrød han sin lille løgn. Hun kunne jo have ret, men indeni var han lidt bange for hvad hun ville tænke, hvis hun vidste det hele. Om hun ville se ham som et monster? Det gjorde han selv, så hvorfor ikke hende.
Alligevel virkede det forkert at lyve for hende, når hun nu var bekymret og tænkte over det. Da hun endelig begyndte at tale om det, som var det deres fælles problem, blev han nød til at afbryde hende midt i sætningen.
"Undskyld, det var en løgn. Jeg er ikke særlig god til at tale om disse ting" sukkede han, som var det mord han lige havde tilstået. "Jeg kan... eller jeg kunne... påvirke vejret. Det var faktisk noget af det jeg var kendt for." Blev der tøvende fortsat. At tænke på at denne evne måske var på vej retur, fik ham på en gang til at føle sig i kontrol, men også til at føle sig angst. Det kunne gå galt, og det var det også gjort, sidste gang.
"Men... hvis det er det, som er begyndt at røre på sig, så er det vigtigt for mig, at du ved, at det er MIT problem. Mit rod, som JEG skal rydde op. Og jeg forventer ikke at du indvolvere dig i det for min skyld." Hans blik ville være bestemt. Dette var ikke noget hun behøvede at tænke på, og ikke noget hun behøvede hjælpe med.
Kort rakte han frem, for at give hendes hånd et lille klem, men trak så sin egen til sig igen, som for på sin egen måde at sige tak for omtanken. Han havde opgivet at prøve at masse energien tilbage i boksen, for det var foruroligende.

Hendes ord og blik imod skærmen, fik ham til at følge trop og se derop. Det virkede som det mest ligegyldige i verden. "Nej det tror jeg ikke" rystede han bare på hovedet og lod tankerne bærer ham lidt væk derfra. Var det her noget han skulle reagere på? Det var jo ikke sikkert at han havde noget med varmen at gøre, men hvis han havde, så galt det om at skrue ned, før han fik ristet sine omgivelser.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   13/4/2015, 15:11

Der var tråde , usynlige tråde der bandt Auriel og Millicent sammen nu.
De var spundet og vævet, men sad endnu så løst omkring dem, så de kunne tillade sig ikke at give dem megen opmærksomhed. Men de var der.
Der var dog ingen der sagde at de behøvede være af romantisk eller intim art- det kunne være blot et dybt venskab. At Millicent så havde en ubændig lyst til at mærke hendes vens læber, om og om igen - var lidt af et dilemma, men ....what the Heck, måske hun voksede fra det ? Hovedet røg dog lidt på skrå, da hun stødte ind i Auriels øjne Og han gav hende ordene ' intet er måske så meget sagt'. Øjeblikket stod helt stille, og hun sagde slet ikke noget. Bare så på ham, til Auriel selv kiggede væk og emnet var passeret forbi.
Hvad havde han lige tænkt sig hun skulle stille op med det ? Hun strøg en pegefinger over sit øjebryn og gned forsigtigt . Måske var det bare hans male ego der lige rørte på sig. Kunne mænd ikke godt lide at føle de havde styr på pigerne, at de havde en tiltrækning på dem? Auriel behøvede dog ikke fiske efter, eller hentyde de ting- det vidste Millicent udmærket.Hun havde set hvordan piger reagerede omkring ham, så der var ingen grund til at vade i Millicents lille Infatuation af ham. Ikke med mindre...han selv havde givet det nogle tanker , bagefter ? DEN vej var bare SÅ meget ensrettet og de skulle ikke ned af den.Bum - hun slap emnet og rømmede sig istedet.

De bevægede sig fra det ene charmerende emne til det andet - og hun fik ikke rigtig lempet et svar ind, på hans rappe bemærkning. Hun så tilbage på ham med et fåret udtryk, og rystede på hovedet. Han var da helt umulig i dag, alle de små hentydninger!
Een af den måtte have lidt overlast under kampen med schreechere, men hun var snart i tvivl om hvem , om det var Auriel eller hende selv der havde slået hovedet?
" Hvad fabler du om ? Du HAR da slået hovedet ! " udbrød hun , da en chokerende udmelding med et , lå imellem dem.
" Du har kunne styre vejret ? ...." Hun så mildest talt forbløffet ud, og ret vantro.
Et par nik , indikerede at hun havde hørt hans formaninger, og noteret sig dem.
Hun forstod dem så bare ikke, men skide vær med det ! Manden havde jo lige sprunget en helt utrolig bombe, og Millcent kunne selvklart ikke undgå at blive ramt af den.
" Er du HELT klar over hvad du selv siger? Hvis du har kunne ....kontrollere vejret...så KAN det ikke være et tilfælde , at du er ved at brænde på - og det er en stegegryde uden for."
Hun vred sig lidt irriteret, ikke da han tog hendes hånd, men da formaningerne igen kom...det var hans rod, ikke hendes.
" ja ja...det ged jeg godt - jeg skal nok lade vær med at blande mig !" Lød det højtidigt...efterfulgt af en lille kunstpause." Men skal vi ikke lige finde ud af om du stadig kan styre det ? Måske du så burde skrue bare lidt ned, inden du koger os alle". kom det med et skævt smil. En del af hende troede ikke på det VAR ham. Måske var hun bange for det?utryg ved at være i selvskab med noget så ' uhåndterligt' - omvendt havde hun aldrig ladet bange bremse hende. Og hun havde ikke tænkt sig at svigte Auriel.
Auriel virkede lidt striks...som han ikke ønskede hun skulle pille ved hverken hans evne eller hjælpe til, men....
" Jeg lover jeg ikke blander mig, men burde vi ikke lave nogle tests af en slags? Se om det vitterlig er dig der påvirker det ? Hvordan gjorde du sidst ? Hvis du skulle køle dig selv om vejret lidt af ?" Prøvede hun ligeså stille og med små skrit at liste noget information ud af ham.

Cirkuset virkede nu grotesk, de sære billeder taget i betragtning- og man samtidig have en hyggesnak kørende om at Auriel måske havde kontrol over vejret ?!
Nogle gange savnede hun virkelig Amanda. Der var der rigelig plads og tid til pigesnak, og der var langt mellem de mere alvorlige emner.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   14/4/2015, 17:15

Tøvende gled en hånd op i det mørke hår, for at rode lidt rundt der. Måske han HAVDE slået hovedet? Det føltes underligt ørt, og han fandt da også sig selv i at lukke de underligste ordkombinationer ud lige nu. Ikke desto mindre var det ikke et kort øjebliks vanvid, at han havde forestillinger om at kunne styre vejret. Han HAVDE kunne. Det havde bøjet sig efter hans humør og vilje, omen på et mere eller mindre lokalt plan. Det havde faktisk været en af hans bedste styrker og våben, men ja, som ved alt andet var der en risiko, som for hans vedkommende på et tidspunkt havde sat bremsen i.
Det var ikke fordi han egentlig troede på en eller anden suveræn kræft ovenfra, men han havde aldrig helt kunne bestemme sig for, om de kræfter for forsvundet fordi han selv havde fortrængt dem, eller fordi nogen ovenover havde skruet ned for dem.

Auriel kunne tydeligt føle den varme luft imod huden, og selvom han følte sig varm, var det ikke en dampende og svedig form for varm, for det hele radierede udaf og efterlod befriende kroppen. Efter et øjeblik at have været lidt væk i egne tanker, søgte hans blik tilbage imod hende, og fandt et par meget vantro øjne, der skinnede tilbage imod ham. Hvad foregik der inde bag hendes lyse øjne? Det var ikke helt til at sige og ydermere var det ikke til at sige om det var positivt eller negativt.
”Det er da ikke sikkert.” Lød hans meget svage og urimeligt uoverbevisende forsvar, da det lidt hakkende forlod hans læber. Det var ikke til at forklare, men på en måde var det ikke ligesom det havde været før. Han kunne ikke kontrollere det, og slet ikke pakke det ned igen, uanset hvor febrilsk han forsøgte at klemme det ned i en lufttæt æske.

Man måtte beundre Millicent for hendes åbenlyse løgn, da hun højtideligt proklamerede at hun ikke ville blande sig, og sekundet efter ville være med til at teste et eller andet, han ikke engang var sikker på hvad indebar. Det blev dog ikke kommenteret med mere end et lille suk.
Han vred sig. Vred kroppen og sindet. Det var ikke et emne han ville have hende blandet ind i, men det så ud som om hun var fast besluttet på at blive i orkanens øje. ”Jeg ved da ikke hvordan jeg gjorde det … det … gjorde jeg bare.” Det havde aldrig været noget han før havde tænkt over, men havde været en helt naturlig ting, som det at bevæge et led eller trække vejret. Nu var han i tvivl om der havde været et trick eller en knap til at slå til.. Det eneste han var sikker på, var at hans humør altid havde kunne påvirke det, hvis humøret var ensrettet nok.
”Hvordan havde du tænkt dig at teste det? Hvis det er mig, kunne jeg ende med at riste de nærmeste par stater ved at udlede energi med vilje.” Det blev sagt med et hint af humor og et skævt, men helt ærligt var han ganske seriøst. Det var nok ikke skide smart at hælde benzin på ilden vel?

Desuden… Han var ikke sikker på at han havde lyst til at de kræfter begyndte at røre på sig igen. Det var en stor risiko og et noget større ansvar end han lige havde været beredt på. Og begyndte rygterne først at gå, at en ærkeengel skulle stå for temperaturstigningen, så ville der ligge en skyhøj dusør på hans hoved. Great, just great.
Lidt fjernt var hans blik begyndt at svømme lidt hen. Ubehagelige minder pressede sig på, og han pressede stædigt igen, ved at bilde sig selv ind at han bare havde brug for en cigaret.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   15/4/2015, 11:00

Kort lod hun sig distrahere, da hun med øjnene fulgte hans hånd op til det mørke hår. Hun kiggede så væk fra ham, inden hun fortsatte "nej, det er ikke sikkert. Og det er da heller ikke sikkert at Uld kommer fra et får"
Millicent himlede utålmodigt en gang med øjnene og spidsede sine læber imens hun fortsatte gruble over sammenhængen mellem det varme vejr og den stædige ærkeengel ved hendes side.
Hun mente det jo, på en måde at hun ikke ønskede at blande sig. Ikke være der ,hvor han ikke ville have hende. Men hun kunne jo ikke bare lade være med at hjælpe. Var der et problem, oven i købet et han ikke stod med svaret på, ville hun da gøre hvad hun kunne for at hjælpe Auriel.
Millicent kendte stort set intet til ærkeengle trouble , men ukompliceret var de nok næppe. 
Der var et strejf af skepsis i hendes stemme, da hun igen satte ham i fokus for sit syn. De lyse øjne hvilede på ham, undersøgende.Hvordan han kunne undgå ikke at mistænke at det var ham der var årsag til vejret gik varme amok, var en smule svært at tro på, med mindre han fortrængte et eller andet? Auriel slog hende ikke som en der undveg problemer, men mere som en der så ting i øjnene og dealede emd dem. Derfor skræmte det hende lidt, at der måske lå noget vigtigt godt begravet her, og hun nu sad med en lille pensel og forsøgte børste det fri , af den tildækkende jord.

"Seriøst? Du styrer vejret eller styrede vejret -og du har ingen ide om hvordan du gjorde? Well Aint that just Great! Det betyder at vi starter helt fra bunden af, og så må vi jo håbe at vi finder svaret. For helt ærlig Auriel, så er vi nødt til at gøre noget ved dette ellers Kan det er da ende med at gå helt galt !" 
Alvoren var begyndt at trænge ind i bevidstheden på Millicent. 
Selv om omfanget af den , slet ikke var til at begribe og hun ikke have en fair chance for at forstå hvilke fatale konsekvenser dette kunne føre til. 
Først måtte hun vide et par ting, om hvordan evnen tidligere havet virket. 
Og så måtte de jo starte med at prøve sig frem og går efter udelukkelsesmetoden.

"Hvordan virkede det tidligere, var det kun varmen du kunne regulære op og regulære ned eller kunne du også bringer regnvejr, sne eller lyn og torden?" det føltes ret surrealistisk at stille de spørgsmål. Millicent Havde svært ved at forstå elementerne og de voldsomheder man kunne udrette ,når man kontrolleret dem. Én ting var at høre forklaringerne beskrevet med ord, en helt anden var at se dem i virke og aktion. 
De måtte igang med at teste, og hun havde lagt en forløbigt plan for hvordan de skulle gribe det an. 
Kunne Auriel påvirke mere end temperatur , ville hun forsøge at starte med at indlede et stort Skænderi med ham.denne øvelse ville til at starte med være ubevidst for Auriel , i håb om en bedre effekt.
Var han udelukkende en termostat, skulle de forsøge regulerer bevidst på vejret og så ville Auriel om ti minutter befinde sig i en åben park , et lille stykke fra deres hotel. Og her ville hun stædig insistere på han lukkede øjnene i , og forsøgte at skrue op....eller ned .
Virkede det ikke , ville hun hjælpe ham med at 'få varmen' eller kulden, alt efter havd han selv valgte, denne øvelse ville være mere bevidst.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/4/2015, 14:10

Varmen, hvor ulidelig den end var, bragte faktisk noget meget smukt med sig. Solens glødende stråler kastede sig om dagen ind igennem glasruderne i værelset og sendte lange gyldne stråler hen over trægulvet. Lige nu var det dog den klare nattehimmel, som sendte et blegt skær ind i rummet og svagt kunne man skimte små yndefulde støvfnug der dansede som ballerinaer i lyset. Det boltrede og kantede sig igennem det ellers temmelig mørke lokale, Der var ingen mørke skyer til at dække for måne og stjerner. Lige dén del af den ulidelige varme, var han nu glad for. En stjerneklar nattehimmel skabte en form for metafysisk overblik over verden, som ikke helt var til at beskrive. Man kunne føle sig uendelig og man kunne føle verden som uendelig.

Stædigt valgte han at overse hendes himlende øjne. Det var nemt at rulle med øjnene når det ikke var hende der skulle finde ud af at skrue ned for en hane hvis hank var gået i stykker. Ubevidst havde han lagt sin tommelfingernegl ind imod underlæben og gnavede tænkende i toppen fingeren. En del af ham havde lyst til at opsøge Vladimir. Den mand havde oplevet næsten lige så meget ærkeengle crap som han selv havde, og var i hvert fald blevet nød til at finde svarene, hvor Auriel altid selv havde været blank. En anden del af ham fik kvalme ved tanken om at have brug for hjælp fra den idiot. Ikke tale om at vampyren skulle have tilfredsstillelsen ved udbyde sin hjælp.

”Prøv du at forklare en fisk hvordan man trækker vejret med lunger.” Bed han lidt småirriteret af hende. Fordi han ikke kunne forklare hvordan hele showet blev styret, så var han sikker på at han ville kunne styre det igen, så snart følelsen nåede tilbage i kroppen. Han skulle bare lige finde ud af hvordan det lige skete. Som at lære at cykle. Han skulle bare lige have følelsen med det igen – måske?
Et suk undslap hans læber, da han slap toppen af tommelfingeren igen. ”Jaja. Jeg ved det godt.” Det var bare så meget lettere sagt end gjort, men gøres, det skulle det, for ellers ville de nærmeste stater ende som den ørken han selv var vokset op i, og der var nok ingen der var overraskede over, at det ikke ligefrem var den fedeste udvikling.

Hendes spørgsmål sendte ham lidt tilbage til en, på nogle områder simplere, og på andre en meget mere kompliceret, tid. Alle mænd ville nok altid have en illusion om at styrke var magt, uanset hvor mange gange man så havde brændt sig på den, og han ville lyve, hvis han sagde at han ikke havde følt sig så meget i kontrol som man kunne være dengang.
Et næsten usynligt smil passerede hans læber. Ikke arrogant eller overfladisk, som et han ellers kunne finde frem i en hver anden situation, men et kort halvt melankolsk et, som kun lige akkurat nåede øjnene.
”Jeg kunne det hele dengang. Du skulle have set det. Suverænitet.” Hvor virkede det åndssvagt at få tæsk af en flok screechere, når han engang havde kunne jævne dem med jorden uden det store besvær. Sådan virkede det bare mere, og der var ingen grund til at græde over spildt mælk, eller hvad man sagde.
Egentlig var det jo ret elementært at han havde kunne skabe torden, lyn, regnvejr og skyer når han nu kunne skrue på varmen. Det hele foregik i temperaturens svingninger og mødet imellem kulde og varme, og det havde altid været noget ret naturligt.

”Så.. havde du et forslag?” De gyldne øjne valgte at slippe glasruden og de blinkende stjerner derude i mørket, for at lægge sig på hende igen, og prøve at se igennem hvad der foregik i hendes hoved.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   21/4/2015, 10:36

Hun skød de lyse bryn i vejret, ppå samme tid et lille smil piplede frem.
Den her kunne hun altså ikke modstå lige at kommenterer på.
" Det var DIG der sammelignede din hjerne med den af en fisk- men jeg skal da nok lade vær at gøre indsigelser" voksede smilet på hendes læber. Hun holdte øje med ham, hans reaktioner.Hans gyldene øjne,der havde en særlig glød og hans markante læber . Han havde faktisk smilehuller, hvilke var meget charmerende.
Auriel var kvik og kunne udmærke lukke munden på hende, hvis han ønskede- så han var ikke typen der klynkede over hendes små drillende bid.

"Godt så , ENDELIG rykker det ! " han kunne altså lidt af det hele- så kunne de jo bare blive her, og fingerer et lille skænderi.

"Vil det så sige at du altid kan få solen til at skinne på mig ?" skød hun hovedet lidt på sned og tog sig tid til at se ordenligt på ham, selv om hun pjattede lidt, havde hun fået færden af alvoren- omen hun ikke kendte til den omfang.
Hverken naturmæssigt, eller den mere personlige del for Auriel.
Hvordan kunne hun vide at hun var i færd med at strippe ham for hans civile tøj, og ifører ham en ærkeengel uniform? Som altid, anede hun ikke en dyt om hvad hun fortog sig. Lidt som at køre bil- hun trykkede på lidt knapper og så måtte man jo se hvad der skete, ik ?

"Ja, jeg har en ide...to sek, jeg skal bare lige tjekke min mobil- så er jeg klar"
hun sank en nervøs klump. Dette ville blive mere svært end hun lige havde forudset.
Selv om det hele kun var spil for galleriet- og hun ville falde om hans hals og undskylde, om lidt så skyllede en bølge af utilpashed ind over Millicent og hun var allerde nervøs.
Hun håbede at kunne kontrollere det hun pustede til Og hun håbede han ville finde forståelse for ,hvorfor hun havde tirret ham. Millicent mærkede hvordan cellerne i hendes krop begyndte at vågne op til protest.
Hun ignorede dem, sendte Aureil et smil før hun vimsede over og fiskede mobilen op.Hun stod med ryggen til ham. Det irriterede hende, selv om det betød hun meget nemmere kunne gennemføre dette, så iriterede hende hende VANVITTIGT at selv om det hele var pure opspind, så kunne hun alligevel tydeligt mærke hendes egen krop og følelser tage over.da hun vendet sig om mod Auriel, var hendes øjne allerede blanke, og hun vippede rasteløs med mobilen.
"Det var fra Amanda...Augustus- jeg ved ikke hvad navn du hviskede den nat "
Millicent klemte sine læber samme, blinkede langsomt, før hun i en resolut bevægelse kylede sin mobil imod Auriel.

"...Jeg skulle hilse og sige tillykke " lød hendes oprevet stemme, tydeligt præget af frustration.

Millicent forstod ikke hvorfor det gik hende sådan på.Hendes egen løgn. Hendes egen ide. Hendes egen isenesættelse- men hun brød sig ikke om hvad dette ville gøre ved Auriel. Hun var bange.
Hvad ville hun få at se? glæde, vrede, tvinge hende til abort, tage sit ansvar...var der overhovedet EN reaktion han kunne give, der ville falde i Millicents smag, der ville skabe ro? og ville han kunne tilgive hende, når hun snart kunne fortælle det var usandt? Hvad hvis hun ville finde skuffelse i hans øjne?
tårene pressede sig igen på da Frygten knuede omkring hendes hjerte.
De blanke øjne kæmpede hård med at holde følelserne væk, og hun lød grådkvalt, da hun serverede den nylavet nyhed for ham..

"Du skal være far"

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   21/4/2015, 20:20

”Siden en fisk kun har 3 sekunders korttidshukommelse, vælger jeg at glemme den kommentar.” Fik hun igen uden videre eftertanke. Den lange dag var begyndt at indhente ham lidt, og han følte sig drænet for energi og en smule træt. Ikke nok til at han kunne sove endnu, men nok til at hans hoved begyndte at værke lidt, og overskudsfaktoren sænkede sig.

Han kom til at le en smule. Kort, men det var der. ” Vil du have solen til at skinne på dig? For lige i disse tider synes jeg du har rigeligt med solskin” Svarede han og lavede en armbevægelse imod vinduet, som godt nok var mørkt nu, men som for bare få timer siden havde indeholdt den uendeligt bagene sols lyse udfald.
Ingen skulle i hvert fald beskylde dem for ikke at få nok D-vitamin, det var sikkert!

De gyldne øjne fulgte hendes bevægelse rundt i lokalet med en hvis nysgerrighed. Det var ikke til at se eller forstå hvad der foregik inde i hendes hoved det meste af tiden, og når hun så oven i købet havde en behjælpelig plan – se her var noget man ikke så hver dag.
Hun havde vendt ryggen til for at finde sin mobil, og der var noget afslappende i at betragte de bløde kurver på hendes ryg, som tøjet let foldede henover og det bløde blonde hår der bølgede med når hun bevægede sig. Der var nu et eller andet sært dragende over hende – Millicent. Selvom det var svært at hitte rede i præcis hvad det var der gjorde udslaget. En duft, et smil, et glimt i øjet eller en ekstra tone i hendes stemme.

Et mørkt bryn hævede sig langsomt. ”Hvad er det?” Nåede han at spørge, da hun tøvede et sekund ved mobilen. Med et lille ryg var han helt oppe at sidde på sengekanten og med fingerspidserne hvilende på kanten, så han ville kunne trække sig op når det skulle være.
Brynet hævede sig lidt yderligere, da hun nu begyndte at tale om Amanda. Havde de ikke allerede besluttet bare at gemme det emne væk? ”Øhhh…” I dette tilfælde sagde et blik vidst mere ned 1000 ord og lige nu skreg hans blik forvirring. Forvirring over en sært bitter lykønskning, som han ikke helt vidste hvad han skulle bruge til eller hvilken boks den skulle lægges i.
Hun så åbenlyst oprevet ud, og det gjorde det bestemt ikke bedre. Han kunne jo ikke rigtig gøre andet end stille at afvente hvad hun havde at sige.

Hendes ord virkede fremmedartede og sært svære at gribe ud og føle på. ”Jeg skal være HVAD?” Gentog han lidt stakåndet, som om han ikke helt havde fanget hvad hun havde sagt. Der ville dog ikke blive meget tid for hende til at gentage, for sekundet efter var hans underbevidsthed hoppet direkte ind i den første fase af hvad nogen kaldte sorgens proces.
”Haha, det var da noget sjovt noget at sige .. Der er da ingen mulig måde at..” Og længere nåede den fase ikke før den grimme sandhed gik op for ham – det var ikke umuligt. På trods af at han da var sikker på at der havde været beskyttelse involveret.
Han næsten fløj på benene og ville gradvist mere panisk prøve at få fat i mobilen, som hun stadig havde en hånden. ” Giv mig den ! Lad mig se! ”lød det febrilsk. ”Hvorfor skulle hun have skrevet til dig? Hun ved ikke jeg kender dig!” Blev der fortsat imens han knap nok ænsede sin egen ordstrøm.
Ville det lykkedes at få fat på mobilen, ville hver eneste knap blive trykket på i paniske forsøg på at finde hendes beskeder, hvorefter han med et højlydt suk og frustreret lille udbrud ville smide den fra sig på sengen og selv synke ned i den. Fik han den ikke ville udfaldet være nogenlunde det samme, udover at Millicent stadig ville have sin mobil. Auriel ville dog stadig noget frustreret synke med ansigtet først ned i sengetøjet og langsomt glide ned i det hul der var elendighed.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   23/4/2015, 15:50

Han var godt nok irriterende, med alle de mål han lavede . Millicent skulede hans vej , da hun fik tilbage med de tre sekunders hukommelse .Typisk ! hvem pokker rendte også rundt og vidste sådan noget ?det var da ikke helt normalt . Den mand var for smart til hans eget bedste , gemte hun et stort
smil væk , så kun et lille bredte sig over hendes læber.
For naturligvis elskede hun det fact ,at han var istand til at lukke hendes mund. Få kunne. 
"ja ja - det er jo piece Of cake NU , men hvis du kan sørge for sol når de mørke skyer truer med at hænge over mig , sååå vil det være dejligt " drillede hun , og talte egenlig ikke så meget om vejret mere , men mere om lykke .

Amanda tingen blev søsat og hvor lille en gummibåd den så end var, skulle den altså ud og krydse altanen ... Eller et andet hav ! 
Første reaktion der greb fat om Auriel viste sig at være total forvirring.
Okay - forvirring var nok godt ! Den kunne hun da arbejde med , udvikle videre på, selv om det ruskede i Millicents egne modstridende følelser, som hun skulle gøre dette til en levende billed for ham. 

" Hun ...hun venter barn " lød det stille, som hun gentog og lod ordene trænge ind hos Auriel. 
Det ordspil , den lille leg som Augustus og Auriel havde haft i showpigens garderobe, vidste hun intet om. At de havde brugt forkerte navne at begynde med kunne hun jo heller ikke vide , men det var heldigt for hendes historie , at Auriel havde skrevet sit rigtigt navn , på den serviet han havde efterladt Augustus med. På den måde blev løgnen ikke afsløret nu. 
" Med mindre du skal til at påstå i slet ikke HAVDE sex , så tror jeg sku alligevel der er en mulighed " knurrede Millicent lavt og hev sin hånd til sig , som Auriel ville have hendes mobil. Efter sekunders vifteri , fik han fanget den, men det betød mindre. "der er kode på " oplyste hun og slap ham ikke ud af sit syn, da Auriel smed sig i sengen. 

" Er det alt ? DET er hvad du har til mig, Hvorfor hun skriver til mig ? 
Du har gjort min VENINDE gravid , Auriel ! Og ja .. Hun ved ikke vi kender hinanden , så hun har sendt en lange SMS om den her fyr - hun blev forelsket i - den her DEJLIGE MAND HUN HAVDE SKPØØØØØN SEX MED EN HEL NAT.... Og nu venter FUCKING BARN med !AURIEL hed han !" 
Hun hævede og sænkede sin stemme , ukontrolleret og påvirket , bange for hvad han ville og hvad HUN var nød til at trække ham igennem. 

"Du er vel klar over du er nød til at gifte dig med hende ? Gøre det rigtige for hende og barnet ? " Millicent trak blikket væk fra ham og rejste sig for at hente sine sko. Hun tog plads på en træstol og begyndte at stikke fødderne i de små åbne sneakers. Hun lød snøvlene..

" Du er vel klar over vi ikke kan ses mere ? Jeg.... Jeg kan ... Jeg tror ikke helt jeg er så hooked på at se dig og Amanda lege far mor og baby , og der er no Way i hell , at jeg taler til dig igen , svigter du min veninde, fordi du ikke kunne styre dine lyster en enkelt nat og beholde bukserne på !" Vrængede hun af ham. 
Ok. Hun var SÅ langt over rimelighed og fornuft nu , men det var jo ligesom hele ideen. Han skulle lyne og tordne mod hende , blive så vred at han ikke længere var i kontrol over hans følelser - de skulle skændes så væggene knagede og SÅ .... Så skulle hun trække ham over til vinduet og se om der var en ændring i vejret ! 
Altså... Det havde jo lydt som en godnplan , da den kun lige lå på lur , i hendes tanker. 

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   23/4/2015, 19:40

Det var kun alt for tydeligt at hun havde taget metaforens vej og ikke længere talte om vejret. Desværre var Auriel ikke sikker nok på at takle sin egen lykke, til at ville turde pille ved hendes. ”Beklager, men jeg tror ikke jeg er den rigtige person at give det ansvar.” Fik hun ærligt igen for at lukke den diskussion. Hvor meget han end gerne ville være den person, så stolede han ikke nok på sig selv til at være det.

Også var helvede ellers brudt løs. Med ansigtet begravet i sengetøjet blev Auriel slynget rundt og rundt i det sorte hul, som Millicent lige havde taget fat på. Lige nu virkede det uvirkeligt og indeni knoklede han lidt med at se det i øjnene. Ikke desto mindre var Amanda åbenbart blevet det isbjerg, som hans Titanic havde ramt og det var nu ved at gå ned med mænd og mus.
Millicent ordstrøm var blevet sært betydningsløs, da hun fortsatte med at tale om SMS’en. Han havde ikke den store interesse i Amanda, selvisk nok. Egentlig gik det på intet tidspunkt igennem hans hoved hvordan hun måtte have det. Det eneste der kørte rundt lige nu var en shitstorm af benægtelser, bandeord og mulige måder han kunne komme ud af det igen.
Også pludselig dukkede et billede af en lille skrigende, blefyldende, egoistisk og rødmosset baby op i hans hoved. For en person med større issues for både ansvar og forpligtelse var det bestemt ikke noget der gjorde det bedre. Egentlig havde han mere ondt af den blefyldende lille satan end han havde af sig selv.
”Vil du holde mund bare et øjeblik?” Mumlede han irriteret af Millicent, men det synes ikke at have noget effekt.

Det var først da hun begyndte at lægge ægteskab oveni, at hendes stemme blev alt for klar i hans hoved. Mere ansvar, flere pligter, flere bånd.
”Jeg gifter mig ikke med nogen.” Lød det iskoldt og alt for hurtigt. Han havde svunget blikket op fra sengetøjet og havde låst det fast i hendes et øjeblik, inden de gyldne øjne ve væk og ned på skoene, som hun var ved at tage på. Han havde ikke penge eller en plan for i morgen, hvordan skulle han dog have noget gavnligt at bidrage med til at tage sig af et barn. Skulle sandheden frem, ville han nok ende med at ødelægge mere end gavne. ”Det kommer der intet gavnligt ud af. Jeg har ingen penge at bidrage med og ingen en specielt god faderfigur at give. De ville have det bedre, hvis jeg bare holdt mig væk.” Han snakkede egentlig mere til sig selv end til hende, og selvom det kunne lyde som en undskyldning for bare at komme udenom, så mente han det ganske alvorligt. Der var no way in hell at han ville kunne bære det ansvar, og no way in hell han nogensinde ville være et godt forbillede.
En stor klump havde formet sig i hans hals, og den vrede hun fiskede efter lurede måske lige under overfladen, men lige nu var det frustration og realitet der havde taget over og maste ham ned imod sengen. Lige nu følte han ikke kun, at han havde ødelagt en god del af sit eget liv, men også Amandas og den stakkels baby.

Hendes stemme var nu glasklar og den eccoede pinefuldt i hans hoved. Blikket blev rettet op imod hende igen. Denne gang med en udtoning af skuffelse, som en hund der lige var blevet sparket imens den lå ned. Han havde lyst til at række ud og tikke og bede hende om ikke at gå. Tikke og bede om at få hjælp og få det hele til at gå væk, men han vidste også godt at det ville hjælpe lige meget, i stedet så han væk fra hende og lænede sig tilbage igen.
”Så gå. Du ved selv hvor døren er.” Fandt han i stedet sig selv sige. Det var nok ikke til at se med mørket udenfor, men tynde grå skyer var ved at trække ind over og dække stjernetæppet over dem.
”Og lad vær at fortælle mig hvor du tager hen, for jeg ville bare ende med at følge efter, og det ville være en fejl.”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   27/4/2015, 18:39

"Om jeg vil holde mund ? Hvorfor ? Så du kan få fred til at overveje barselsgave ? Dont count on it " var hun så småt begyndt at hidse sig op.
Christ... Hvis han sagde ja til det barn, eller rettere ja til Amanda , så ville ville Millicent personligt flå hans hoved af. Det var muligt der ikke VAR et barn og det var også muligt at han ville forsøge lege ansvarsfuld og jaaaa det var sandelig også muligt at Millicent og Auriel ikke var i et forhold - overhovedet - men det havde ingen betydning, none what so ever i hendes kvindelige parfumeret logik, og hvis han troede han kunne ride af med Amanda i solnedgangen , så skulle hun nok personligt selv få det til at nåde tordne , lyne og regne....metaforisk set- men nu skulle hun så lige have Auriel til at gøre det, irl først .

Det betød hun skulle pøse på , der hvor han trak i land.
Hun fnøs højlydt af ham.." ikke gifte dig ? Tror du at du har et valg her ? Der er no way hun skal stå alene med DIT barn, og jeg tror ikke det er dine penge hun skriver efter, jeg kunne da se hvor oprørt hun var, i sms ! "

Hun fik vrikket de bare fødder på plads, ned i hendes sneakers. De virkede kølige og lidt stive i det. Ukomfortable.
Hun rettede sig op, og måtte bruge nogle sekunder til at ryste hans kølighed af, og kunne forsætte , selv om hun vidste han lige havde blåstemplet hendes exit.
Hun rejste sig, og med tunge skridt, langsomme som ville hun helst undgå hele dette senarie, gik hun over mod ham.
" Ville du komme rendende efter mig ? What on earth for? Flere børn ? Ved du hvad, jeg tror bare du skal koncentrerer dig om Din lille showgirl og jeres barn! " som hun stod og skændte, huskede hun det de havde delt tidligere. Kysset ...kyssene, hans læber og de lune hænder. Følelserne pressede sig på , bag de forudroligede øjne. Hun følte sig lige så fanget, lige så klemt , selv om hun selv var Gamemaster og kunne stoppe anytime she felt like it.
Men hvad med skaderne - kunne de repeteres ?

" Jeg skal nok gå, og jeg sms adressen til Amanda, så er hun her inden for et par døgn, er jeg sikker på.* hun trådte helt tæt på ham. Ville se ind i hans øjne, og ville forsøge at ramme ham et sted, hvor han virkelig ville blive irriteret.
" Dust havde ret...you know...du er intet værd, du er umoden og ikke parat til et ansvar der overstiger hvilke læderfedt du skal nusse dit bilsædet ind i!
- jeg tager hjem til Dust.
Så kan han give mig den...trøst...og de kys jeg behøver, da du åbenbart er optaget andetsteds. Hold da op hvor du bare er for meget, men bare rolig, jeg smutter nu, så jeg Iker står i vejn for familie hyggen !"hun puffede til ham, hårdt og vredt og faktisk irriteret- men også fordi hun følte sig en smule på nippet af panik. Hvad skulle hun sige ?
Millicent Ville vende sig om og sætte mod døren.
" Du skal aldrig kontakte mig igen. Aldrig tale med mig...jeg..jeg ville ønske jeg ALDRIG havde mødt dig ,den dag nede i metroen"
Nå...men noget skulle hun finde på, noget der ville tippe læsset. Og hvis hun begyndte at græde, som hun var LIGE på nippet til, og det kunne formenligt også ses, så ville han måske begynde at trøste. Så istedet rakte hun ud efter en vase, og smed den mod ham med ordet "IDIOT "
Så kom et askebæger..." eller skal jeg kalde dig DADDY nu" kylede hun det afsted.
Det næste der ville ramme gulvet og blive knust, var to karafler med vand.
" STAKKELS AMANDA , AT ENDE OP MED EN RØV SOM DIG" det klirrede omkring hende og hun fik en ide- En strålende ide.
Millicent tog den sidste karaffel og to krus, og for over til vinduet. Op på gesimsen kom hun på plads, og YES! Man kunne se hans bil heroppe fra. Hun svejede en smule, da en let svimmelhed dukkede op.
"UPS DADDY....MY MISTAKE" hånligheden var ikke til at overhøre, da hun kylede et Krus ned på hans et og alt- bilen.
" UPSI...DEN GLED " tordnede hun mod ham og kylede det andet krus afsted .
Så fløj karaflen også derned . Bilen ville ikke fysisk få en skade af det her, den var for sikret.
Men hun gik efter en psykisk reaktion, da hun vidste bilen var hans kæreste eje.
Hun bukkede sig forover, svejede igen og var en smule ude af balance, da hun rakte ud efter en spisestol. Hun fik trukket den hen til vinduet, der var jo kun en armsrækning- og så var hun ellers ved at hive en spisebordet stol op i armene, for at prøve mase den igennem ruden , og ned over hans bil.
" JEG HADER DIG...OG DIN LORTE BIL " hun var helt forskrækket selv, da stolen tabte et ben, og dermed kunne komme gennem rude, og hun kunne se den dale ned til hans bil.
En smule i selvsving , kunne man da GODT sige hun var gået. Og Millicent var af en eller anden grund også rigtig vred på ham- selv om han i princippet intet havde gjort.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   28/4/2015, 19:09

”Fordi du har absolut ingen say i noget af det her.” fik hun lige luks igen i et irriteret væs. Bare i et kort øjeblik ville det godt nok være som om at himlende åbnede sig og skinnede ned på dem, hvis hun bare lige ville lukke munden et øjeblik, så han kunne tænke.
”Oh yeah, så du mener hun skal have presset et ulykkeligt ægteskab ned i halsen også?! Hvilken fremragende ide, hvad ellers? Et parcelhus i udkanten af den radioaktive zone?!” Boblende under overfladen begyndte vreden at vise sit grimme ansigt. Den kom uventet og stormende. I mangel på andre mål, blev Millicent lige nu centrum for den, men helt ærligt, så var det nok også fortjent.

Uden selv at lægge mærke til hvordan det var sket, fandt han sig selv tilbage på benene. Hendes ord formede sig atter til utydelig og flygtig masse, som han ikke helt kunne få hovedet rundt om. Verden snurrede drillende rundt og balancen haltede. Pludselig var hun meget tæt på, og den vrede tone fik ham instinktivt til at læne sig lidt tilbage. Ordene var skarpe nu. Og denne gang var de skarpe som knive der blev kastet igennem luften.
Egentlig var han nok mest forundret over at hun sigtede efter at såre ham nu, det var åbenlyst, og hans umiddelbare reaktion var at angreb var det bedste forsvar.
”Dust? Glimrende valg! Bagefter kan du jo parade videre igennem alle de andre fyre du har gang i, når du nu er træt af mig!” Fik hun tilbage i hovedet, og hendes puf gjorde ikke meget for at svække hans momentum. Hendes privatliv havde intet at gøre med dette, men han havde brug for at puffe babytingen væk og bare fokusere på noget andet. Nu havde hun også så flot fået sat sig selv ind i midten, så det ville næsten være synd ikke at udnytte det lidt.

Ubevidst trådte han tættere på hende. Spændt i kroppen og sikkert med et blik der skød lyn. Nu ville hun ønske hun aldrig havde mødt ham? Indeni følte han sig forvirret. Amanda havde intet at gøre med at Millicent og han havde mødt hinanden, men hvis det var de tangenter hun ville spille på, så kunne han sagtens spille tenor på den.
”Du er utrolig! Dette har INTET at gøre med dig, og alligevel klare du at gøre dig selv til centrum! DU er IKKE offeret her, og du skal ikke gøre det at jeg mister dig oveni til hovedattraktionen!” Hævede han stemmen en smule og måtte træde tilbage for at undvige en hidsig vase der kom flyvende og splintredes med en høj lyd imod gulvet. Det var dog utroligt. Han var ved at ædelægge sit eget OG Amandas liv, og alligevel var over halvdelen af de følelser der kørte igennem hans krop et produkt af at Millicent var ved at glide væk.
Så kom et askebæger også flyvende. Dette holdt dog sammen da det med et dunk ramte gulvet. ”Flot – hit me with your best shot!” Næsten provokerede han hende med en armbevægelse. To karafler med vand var det næste og væsken bredte sig som en gennemsigtig plamage på gulvet under dem.
”HILS DUST OG SIG HELD OG LYKKE – DET FÅR HAN BRUG FOR!” Det hele blev pludselig meget personligt, og havde han set det hele objektivt havde det måske virket hyle morsomt at de stod her og skreg fornærmelser af hinanden. Det var bare ikke så skide underholdene, når man stod i det.

Næsten inden hun bevægede sig hen imod vinduet, kunne han se i hendes blik, hvad hun havde tænkt sig at gøre, og der var no way in hell hun skulle til at lege DEN leg. ”DET gør du ikke!” Men det var for sent. Glassende og karaflen var allerede sendt afsted, da han med 3 store skridt var ovre ved hende, og havde fat i den anden ende af den stol, som hun lige nu var ved at presse ud igennem vinduet. Stædigt ville han wrestle hende for den, og selvom det betød at han skulle rykke hårdt i den, så skulle han nok få den ud af hænderne på hende, og smide den på gulvet midt i værelset, før hun fik chancen for at kyle den ud af ruden.
”SÅ MELD DIG IND I KLUBBEN!” blev der råbt af hende imens, men så snart stolen klirrede imod det våde gulv under dem, var det som om det hele virkede meningsløst. Som når klokken ringede efter en boksekamp, og man udmærket vidste at man ikke havde nok point til at vinde noget som helst.
”Fint. Hvis du ikke kan finde ud af at gå, så gør jeg det.” Mumlede han efter et øjeblik, og betragtede stadig en amputerede stol ved siden af. Han havde kvalme og ondt i hovedet på en gang. En klump i halsen havde taget form, og for første gang i meget lang tid havde han lyst til at sætte sig ned og tude af bare magtesløshed. Det blev dog ikke til noget, og regnen gjorde da egentlig også et fint job for ham, som den var begyndt at dale ned.
Hvis Millicent ville efterlade ham med det her så fint, men en eller anden irriterende impuls inde i ham ville åbenbart have det sidste med, og uden at tænke over det, havde begge hænder hurtigt og insisterende lagt sig om hendes skuldre og trukket hende indad, så han en smule hårdt kunne presse læberne ind imod hendes, bare et sekund – for han skulle ikke risikere at blive slået for DET også – så havde han næsten skubbet hende ud igen, snurret rundt på hælen og trampet igennem værelset og døren for at smække den efter sig. 5 sekunder efter ville hun nok også kunne høre hans egen værelsesdør der smækkede.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   29/4/2015, 20:47

Årh så dømmende han da også var . Hun kunne ikke holde mund, om så hun ønskede det.
Der var for mange tråde der blev trukket i forskellig retning  og hans sarkasme trak i nogle af de mere følsomme. " Åh nej - Gud forbyde at du skulle slå dig ned i noget så forfærdeligt som et PARCELHUS ..,og med en baby og en kone , CHRIST ALMIGHTY , tal om et kors at bære der !" Snappede hun igen og vendte øjnene mod loftet ,for at understrege hvor urimelig hans synspunkt var .

Kort bragte han hende til tavshed, og Millicent stoppede op, for at smage på de ord hun blev serveret. Alle de andre fyre og hendes privatliv? Et bryn skød i vejret... Var der noget han ville med den sætning ? " ...i det mindste beholder jeg mit tøj på og mine ben samlet !" Lignede hun ret meget en citron, ikke om han skulle til at belære hende om fyre .
Forvirret over angrebet var kommet fra den vinkel, samlede hun op på sig selv og nikkede blot.
" Yeah...men jeg tvivler på Dust ville lade mig marcherer ud af døren , men omvendt nu er det jo ikke Dust der har lavet et barn på en anden kvinde ...vel " lynede hun så, back on track.

Kort efter fløj alt om ørene på dem, og Millicent var tæt på at græde. Hun var ikke rutineret nok i ting der spillede på følelser, og med bølger som disse var hun ved at drukne, istedet for bare at surfe på dem, som der havde været meningen.

Millicent bakkede baglæns, som Auriel trådte frem. I et split sekundet var hun faktisk bange, bange for hans reaktion og om han ville lange ud efter hende. Aldrig havde hun set hans blik afkaste lyn før, og hun skævede ud af vinduet. Det var meget mørkt Og hårene på Millicents bare arme rejste sig. Rummet virkede med et køligere...slet ikke varm mere , men koldt som tog det afstand til dem nu,
Hans ord skar i hendes hjerte Og hun pressede sine læber sammen.
Så det havde INTET med hende at gøre at han ventede barn ?
Ok... Så havde hun da godt nok lagt mere i deres kys, end han.
Hun vendte sig om med beskeden om han var en idiot og her var det ideen med hans bil fik sin berigtigelse.
" Så jeg er ikke hoved attraktionen? Oh ...jamen så må det jo være BILEN " hylede hun og startede sit angreb på ham....
Da Auriel bragte Dust på banen , var hun ved at blive desperat .
" Jeg tror sku han er ret lige glad med både held og lykke, hvis han bare får mig " tordnede hun, og lød selvoptaget som aldrig før.sandheden var at hun bestemt ikke så sig selv som en kæmpe gevinst, men mere som en kande der  kunne mistænkes for at havde svært ved at holde vandet inde, grundet en masse uheldige krakkeleringer i dens lak. Så ville mange sikkert hellere have en...kop ! Men lige nu skulle Auriel blot vide at hvad han smed ud, ville andre have - om det så passede eller ej, var helt underordnet.
Så kom turen til bilen , og det irriterede hende ud over alle grænser at Auriel stillede sig i vejen og blokerede hendes forsøg på at skyde bilen ned , med en stol.
Hun var ved at miste både balance Og fodfæste ,  da han trak den ud af hænderne og hendes greb, efter en kamp om den.
Hendes krop gav et sæt, da Auriel havde kylet stolen mod gulvet og den splintredes.
Hun turde dårligt se på ham, faktisk stirrede hun ned på sine fødder, og gav sig i færd med at kravle ned af vindues karmen, for ikke at risikerer at trille ud af den, og ligge forslået og bevidstløs på fortorvet om lidt.Det var alligevel nok lige i overkanten.
Endnu et sæt, da et sæt stærke hænder pludselig have fat i hendes skuldre, og hun var et åndedrag fra at undskyld og græde ud det var en test, at det ikke var med vilje .
Men hendes mund blev forseglet af et hårdt krævende kys, måske ligefrem vredt ?
Og før hun kunne nå at sige noget , blev hun nærmest presset væk fra ham, skubbet ud fra ham og forladt, da Auriel snurrede omkring Og var ude at døren med et smæld.
Denne gang var gippet så stort at Millicent lettede en centimeter fra gulvbrædderne.
Og igen da ekkoet af en smækkede dør, opfyldte halvdelen af hotellet.
Hun holdte  sig for munden, over læberne. Hvad der havde udledt et kys nu , kunne hun ikke helt vide, men det var sikkert et tegn på hans frustration  var ude på ligeså dybt Vand, som Millicents. Måske mere...han havde trodsalt ikke den fordel at vide det hele var pure opspind.
" Auriel " hikstede hun ud i luften, ud i den tomme luft,
Men blev kun mødt af stilhed.
Stilhed og lyden af...regn ? med en stribe tåre ned af de blege kinder, forsvandt hun over til det åbne vindue og lænede sig ud af det.
Det var køligt nu...og regnen silede ned. En perfekt afspejling af hvordan hun havde det inden i. De tunge sorte skyer der sikkert var tilstede også, varslede at der var lagt op til ubehagelige ting. Hun rakte en hånd ud og lod den fange nogle af de våde dråber der kom fra himlen.
Det var noget værre noget.
Det havde ikke regnet monster længe , dette var umuligt et tilfælde?
Millicent lød ud af værelset , ned af gangen Og til Auriels værelse .
Det kunne ikke gå hurtigt nok nu, så med forventningerne på højt blus, pilede hun afsted, til hun kunne hamre løs , på hans dør.
Hun tog slet ikke hensyn til den larm hun måtte koste.
" Auriel...AURIEL ..har du set det? vejret ! Har du set det ? Luk op...luk mig ind !
Auriel ?" Hamrede hun løs. En forfærdelig tvivl skyllede ind over hende.
Kunne han være smuttet allerede ? Eller hvad hvis han ikke ville lukke hende ind ?

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   30/4/2015, 17:25

Man kunne vidst mildest talt sige, at han var træt. Træt af hendes evindelige fordomme omkring hvad man skulle og ikke skulle, specielt når det kom til sex. ”De fleste ville argumentere for at der er værre ting du kan gøre ved en fyr, end at have sex med ham.” Himmelvendte Auriel øjnene og blev næsten skræmt over køligheden i hans egen stemme. Havde omstændighederne været anderledes, var alle disse ting ikke sluppet ud af munden på ham, men han var træt og overmandet af det uoverskuelig forude, som hun havde serveret for ham for få minutter siden. Desværre var han ikke ret god til at tackle sit temperament, men trods hvad hun måske troede, så ville han aldrig begynde at ty til fysisk vold. Til gengæld kunne der godt blive slynget nogle skarpe vendinger afsted.

Askebægre, karafler og vaser fløj omkring og splintredes og før han vidste af det, havde han fat i den ene ende af en spisebordsstol, som hun prøvede at masse ud af vinduet. Det hele virkede uhyggeligt meningsløst. En kølig ubehagelig følelse sneg sig afsted igennem rummet. Auriel var ikke sikker på at han brød sig om den person han blev i dette humør og han vidste at han ikke brød sig om den effekt det havde på hans omgivelser. Det var bare ikke muligt at lægge låg på en kogende gryde, uden at den kogte helt over.

”Jeg er pænt ligeglad. Han kan få dig for min skyld” Blev der skudt med skarpt i et eller andet barnligt opgør. Det var ikke fair af hende. Hun vidste hvordan han havde det med hende og Dust, og alligevel valgte hun at smide ham det i hovedet NU oveni alt det andet. Selv i sin vredespåvirkede rus, så kunne han da godt se at det var løgn han var ligeglad, men lige nu ville han give sin højre hånd for at virke troværdig nok til at bilde hende det ind.
Stolen havde gjort nærkontakt med gulvet, og splintredes var måske så meget sagt. Et ben var knækket af ved sømmene, men ellers var stolen stadig intakt. Hotellet ville nok ikke være helt glade, når Millicent skulle tjekke ud. Egentlig kunne han godt fryde sig med at det var hendes værelse. Hun havde penge fra Dust til at fixe problemet, han havde højest et par krøllede sedler et sted i tasken.

Et par sekunder efter havde han følt at alt var sagt og gjort. Rungende var dørene smækket efter ham, og med et frustreret støn var han dumpet ned på sengen i sit eget værelse. Hans hoved kørte rundt og kunne ikke bestemme om det skulle tænke på Millicent eller Amanda.
Et kort øjeblik overvejede han hurtigt at pakke og smutte, men én ting havde Millicent haft ret i; han kunne ikke bare smutte, selvom det lige nu var meget fristende. Hvis nogen skulle have hans baby, så var det mindste han kunne gøre at tilbyde sin hjælp – jaja, det var lettere sagt end gjort, specielt når han var ret overbevist om at de ville klare sig bedre uden hans hjælp.

Det gav et sæt i hans krop, da nogen hamrede på døren. Det tog et øjeblik for hendes stemme at trænge igennem døren og den gav ham med det samme den samme vrede og fortabte følelse tilbage i kroppen, som havde siddet der for 5 minutter siden.
”Gå din vej!” Svarede han tørt uden at rejse sig fra sengen, men hæftede sig alligevel ved hendes ord og lagde blikket ud af glasruden, som lige nu var mønstret med små glinsende dråber der blev ved at falde ned. Det havde været det her de ville bevise, og alligevel kunne han ikke være mere ligeglad med vejret.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   2/5/2015, 23:14

Hun lyttede, med et øre stod hun lænet mod døren, for at opfange eventuelle lyde derinde fra. Lyde der skulle forsikre hende at han stadig var der.
Hvad hun ville stille op, hvis han var smuttet ? En sms både til ham men også en til Amanda, ville nok være påkrævet. Tænk hvis han sad allerede nu og ringede hende op? Shit. Hvad skulle hun dog diske op med af forklaring, når Amanda så ville sige hun ikke ventede barn med ham ?
Nå...men det måtte hun så tage med Amanda, hvis det blev aktuelt. Ligenu lå fokus på Auriel.
Hendes øjne gled i , og Millicent sukkede lette, da hun modtog hans af isning, gennem den lukkede dør. Hun kunne mærke at panikken aftog, for nu havde hun da en chance for at forklare ham hvordan det hele hang sammen.
Hun lagde sin hånd mod døren, håndfladen mod den og stadig med en kind lænet klods op af den tunge dør.
Øjnene blev åbnet og læberne fik en lille krumning opad, ved mundvigene.
Hun smilede.
" Auriel? Vil du ikke godt lukke mig ind? Undskyld før....men ...jeg var nød til det. Vi var jo enige om at du skulle teste om du kunne kontrollerer vejret, og ...ja..eehh...den plan du ved jeg havde ? Den ide....ai, jeg kan ikke stå her og råbe, vil du ikke godt åbne op?" Bad hun igen , og nikkede til en tre meter bred ældre herre ,der marcherede...eller vraltede var det nok nærmere forbi hende, med en foldet avis mellem armene. Han smed den fra sig, og imens hun ventede på Auriel skulle tø op, ville Millicent samle avisen til sig. Hun ville da lige skimme den, før den blev smidt ud. Datoen var fra samme dag, kunne hun se.

Millicent var stadig vred inden i.
Det havde irriteret hende for eksembel hans bemærkning om 'man kunne gære værre ting med en fyr, end at have sex med ham ' no shit Sherlock- men nu var det så også Amanda , som Millicent var bekymret for i den seng, ikke Auriel.
Og det nagede hende at manden , trods sine milliard af år, havde haft...og især havde et aktivt sexliv.Hun følte sig som et børnehave barn ved siden af ham.
Og en der var vant til ...lidt af hvert...ville ikke blive stillet tilfreds af ...et børnehavebarn, hvis det nogens siden kom til det.
På en måde var hun ret sikker på det. Ihvertfald var hun irriteret.
Derfor kom hun til st snærre en smule, da hun lidt utålmodig bankede på igen..
" Så luk dog op Auriel, du skal IKKE være far, OKAY ? Det var jo hele planen !" Sukkede hun og drejede på sig, så hun nu lænede sig med ryggen op af døren.
Sådan...så var det ude. Om han så SLET ikke ville åbne op og ikke ville tale med hende ? Hun vidste snart ikke hvad hun skulle håbe på lige nu.
Lidt nervøst gned hun sine hænder mod hinanden, og rømmede sin hals. Den føltes meget ru...og tør. Gosh hun var tørstig, en drink måtte hun altså snart have. Så kunne hun holde sig vågen, og Roselia kunne sove !

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   5/5/2015, 12:57

Døren fungerede lige nu fint som den barriere, som han helst så blev hvor den var. Han var vred på hende, og der var ingen mulighed for at han åbnede døren med et smil og sagde, at det var okay. I stedet blev han siddende på sengekanten og betragtede lidt træt regnvejret udenfor. Jaja, så var den teori da testet, omen med lidt fejlkilder.
Værelset virkede gråt og utrolig stort, på trods af at det ikke var det. Egentlig mindede det om alle andre hotelværelser han nogensinde havde opholdt sig på, og der var intet der indikerede at det var anderledes. Noget var alligevel off; Millicent, som ikke synes at gå sin vej, på trods af den meget klare besked. Ændringen i hendes stemme og tone var ikke til at tage fejl af, og egentlig overraskede det ham ikke, at det hele havde været noget hun havde fundet på. Nej, hun behøvede ikke skære det ud i pap. Han kunne da høre det havde været hendes plan, så snart han var valset efter og var begyndt at snakke om vejret.

”Nope. Jeg lukker ikke op.” Mumlede han mest til sig selv, og hun ville jo nok heller ikke kunne høre den sagte stemme igennem døren. Desværre var det lettere sagt end gjort. Irritationen boblede stadig under overfladen, og den faldt ikke til ro, som minutterne gik. Faktisk fik hendes forklaring igennem døren det kun til at blive værre. Det var tæt på utroligt, at hun troede det retfærdiggjorde det, at det var for at teste det med vejret. Han følte sig lidt dum nu. Hun havde trods alt fået ham til at tro på at han havde ødelagt ikke bare 2, men 3 liv OG smidt hende væk i samme omgang.

Da hun endelig blev ved, blev det simpelthen for meget. Før Auriel kunne nå at stoppe sig selv, var han hoppet på benene igen, og var med 2 store skridt henne ved døren, hvor den lidt hårdt blev flået op. Ikke op på hvidt gab, men kun lige nok til at han ville kunne se hende helt. Ikke tale om at hun skulle få indtrykket, at han inviterede hende indenfor.
”Også er det okay eller hvad?” Der var nok ingen tvivl om at det ikke ligefrem var tilgivelse der var at spore i hans stemme, at dømme efter tonen. ”Du tror du bare kan komme og sige undskyld, også er det okay at lyve og manipulerede?” Døren gled en smule mere op, men han havde stadig den ene hånd klemt godt fast omkring dørkarmen, så den ikke ville rokke sig medmindre han selv ville det.
”Well newsflash : it’s not”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   6/5/2015, 09:13


Med kinden mod døren , og en forsikrende håndflade samme sted, kom undskyldningerne marcherende ud af hendes læber.
På ræd og række , kom de små tapre soldater og håbede så blot at krigen ikke var tabt på forhånd. Men hun håbede og troede på det nok skulle gå.
Auriel kunne vel se at det her var for hans skyld, og ikke hendes ?
Hun behøvede en heftig reaktion fra ham. og hun tvivlede på den var kommet Hvis hun bare havde vist ham den nye neglelak hun lige havde købt. SÅ grim var den altså heller ikke, og prisen havde været rimelig. To døde fasaner.
På et tidspunkt syntes hun at kunne høre ham, men da hun kort pauserede talestrømmen , var det helt stille derinde fra, så hun satte igang igen.

Hun hørte hans trin, men nåede ikke at flytte sig, før at døren brat åbnede sig en smule. Det fik Millicent til at ryge med , så hun måtte rette sig op og skubbe sig ud med hånden igen.
" øøh...ja? Jeg..altså det var jo kun for at hjælpe?" Tøvede hun og måtte se alle sine små tapre soldater, styret ind i busken Og gemme sig , ved lyden af hans stemme.
Helt tilgivet var hun da vist ikke- endnu.

Hendes ansigt viste tydelige tegn på den forbløffelse hun blev ramt af.
" Lyve og manipulerer?" Fik hun kun sagt, før han afbrød ubehøvlet og skar klart igennem at det var det ikke !
Hun puffede til døren, med en hånd . Ville gerne inden for, forligesom at kunne se ham ordenligt når hun åbenbart skulle til at forklare ham et par småting, omkring forløbet her. Døren gav sig ikke en tomme, hans pres mod den gav det modspil som sikrede hun blot kunne blive hvor hun var.
Millicent sendte et irriteret støn ud. " Great ...så nu er jeg banned adgang ? Jeg troede du ville blive lettet over at høre du ikke skal være far ? Er du skuffet eller hvad ? " også Millicent var påvirket af situationen, og stemmen igen anspændt. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forstå noget af det. Det var som man lurede ind af et vindue og kiggede i folks privat liv. Hun havde viftet med noget dybt personligt sex , børn og forhold foran Auriels næse og havde afluret hans private reaktioner....og så var det alligevel bare fake.
Hendes stemme ændrede sig igen...ind det ville hun bare og hun gik ikke før hun var kommet ind !
Rebelsk stak hun derfor en hånd ind i revnen og vrikkede lidt med den. Kunne hun nå , ville hun gribe i hans ærme eller arm, og trække til. Det ville også betyde at han ikke bare kunne smække døren i, og slippe for at se eller høre hende.
" Lukker du døren maser du mine knogler! " lød den bedste tussel hun lige kunne vride løs.

Et tungt suk..paneret med frustration..." Auriel...for fanden da... Luk mig nu ind.
Vi skulle jo bevise det, og det gjorde vi! Det var den eneste ide jeg havde ...Amanda...undskyld hvis det gik over grænsen . Hvis du ikke vil lukke mig ind, så gå med neden under og få en øl. Så må du selv gøre op om det er en grav øl eller en fest øl, nu du ikke skal være far alligevel " fløj provokationer pludselig umotiveret ud mellem hendes læber, og fik Millicent til hurtigt at se lidt stift ud til siden. Øj øj..nu havde han vel ikke tabt humoren , såvel som faderskabet?

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   10/5/2015, 17:58

Det forbløffede ham en smule, at hun kunne tro bare et øjeblik, at han var skuffet over alligevel ikke at have gjort et eller andet one night stand gravid. Hans reaktion havde vidst talt for sig selv om hvor meget gejst babytingen havde bragt frem.
”Det eneste jeg er skuffet over lige nu, er dig.” Sukkede han lidt opgivende, og det var modvilligt at han kunne mærke sin egen vrede dæmre lidt af. Regnen trommede dog stadig trofast udenfor og lavede en naturlig afslappende rytme imod vinduet.

I første omgang blev døren solidt hvor den var, på grund af hans hånd der stædigt holdt fast om rammen. Et mørkt øjenbryn blev halv irriteret løftet, da hun stak armen ind imellem og proklamerede at han nu ikke kunne lukke døren, uden at klemme hendes arm også.
”Lad vær at frist mig.” Fik hun igen, men denne gang ville alvoren være lidt væk, og truslen ville forblive det netop det. Selvom han var vred på hende, så var det at klemme hendes arm i en dør, måske lige lovlig meget.
De gyldne øjne lå på hende, og blev der et par sekunder, da hun endnu en gang pressede på for at komme ind. Han svarede hende ikke, men forbandede i sit stille sind hendes evne til at glide uopdaget forbi alle hans barrierer og skjold. ”Fint.” Lød det så, og han slap døren og snurrede rundt for at gå længere ind i værelset.
Henover hans skuldertaske i hjørnet af værelset, var en sort læderjakke henslængt, og han fangede den med en hånd, da han gik forbi og slyngede den omkring skuldrene. ”Men så kun fordi jeg virkelig kunne bruge den drink.”

Var Millicent fuldt med ud af værelset igen, ville døren blive lukket med et mindre smæk end før. Han vidste ikke helt hvor de var på vej hen, men der havde vidst ligget en bar lige nedenunder ved siden af hotellet.
Imens de begav sig derhen af, fik Auriel halvt besluttet i hans indre, at der ikke var nogen nytte i at blive ved med at være vred, selvom det HAVDE været over stregen, så havde det også givet et resultat. Et suk undslap hans læber, da det gik op for ham, at han følte sig som en idiot, at blive narret sådan. Ikke nok med at han havde wrestlet hende for en stol, men oveni det havde han også kysset hende og alt muligt. Just great…
Nå, men det var vidst på tide at bryde isen, blev konklusionen som de nåede nedenunder.
”Og lige så vi er clear. Næste gang du smider karafler efter min bil, så klemmer jeg altså dine knogler.” Lød det efter lidt, og denne gang var der et spor af humor at spore i hans stemme.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   12/5/2015, 14:51


Millicent lavede en grimasse.Så han var ikke stolt af hende ? men regnen faldt jo stadig derude om, og de havde da netop fået bevist en ufattelig vigtig pointe?
Hendes stemme var lidt sagte med stadig hørbar for ham, da hun en smule syrligt tilføjeede " Jeg aimede ellers efter en guldstjerne pinched på min top ?"

Hendes arm flagrede i den smalle sprække han efterlod hende som kikhul.
havde det været mange andre ville de sikkert godt kunne finde på at lave en stor klemlus , på Millicents arm, men hun vidste at han ikke bevidst ville gøre ting som det.Ikke når han var i kontrol, og skulle man dømme efter vejret, så var han det nu. Der var hverken lynild eller torden.
"Okay..hvad med så at indfri et ønske for den en armede pige ? " jokede hun lidt, og ville have ham med ned i baren.
Hans blik neglede hende fast i de sekunder han holdte det.
Hun havde intet at sige, alt lå ude i det åbne nu.
Altså bortset fra kysset, men det var nok ret meget bedst ikke at nævne det, tale om det eller bare TÆNKE på det. Han havde været vred og gal, og .... og det havde overrassket hende at han havde gjort det. selv om det var kort, havde hun fornemmet ett udråbstegn, som han lavede et statement med det. Typisk-det skulle ikke undre hende hvis han kunne DET på to sekunder...hvad hun ville bruge to timer på at forsøge formulerer sig frem til, og så alligevel ikke få et budskab helt igennem.

Ivrig efter at slippe sine egne tanker, nikkede hun og ville hurtigt afsted..
"sikke du dog elsker den bil ! " drillede hun , dog ikke for slet da der ikke skulle optrappes ballade påny, bare lige løfte stemningen, som han også legede med lige nu. Dernede kunne han ikke råbe mere af hende, det ville være neutral zone- og hun higede efter noget med promiller nu"Klart...hvis ikke du river den helt af " mumlede hun om sin arm, da de efterlod værelset bag dem, og satte kurs mod baren.

Ser sad nogle folk sporadisk placeret omkring de små hyggelige opdækket borde.
Der var gammeldags olielamper, hvilke var et sælsomt syn i anno 30og en masse, men det var virkelig hyggeligt, og det tillod en dæmpet belysning, som mange fandt tiltrækkende.
Millicent spejdede rundt, men igen borde var totalt isoleret.
Hun udvalgte dog et bord ,med to bænke til, polstret i hvidt læder look alike.
Hun nikkede mod dem, til Auriel og halede ham derover.


En tjener , kvinde med lædersuit,der fik Millicent til at tænke på catwoman, i gul bare, tog imode deres bestilling , og da hun var væk. foldede Millicent sine hænder på bordet og så på Auriel, som var en en russiksk bog, hun netop var blevet bedt om at oversættee.Hun kunne ikke sproget.

" Nå...men hvad gør vi så med dig ? En ærke engel med super duper kræfter ?"

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   12/5/2015, 15:43

Baren ved siden af hotellet viste sig at være et hyggeligt lille sted med et jævnt antal folk, som hyggede sig og snakkede til lyden af jazzede toner. En dæmpet belysning badede rummet i et sælsomt skær, imens regnen blev ved at tromme udenfor. Det var ved at være helt mørkt udenfor, og det gik op for Auriel at han helt havde mistet tidsfornemmelsen i deres lille skænderi.
Uden at stritte imod fulgte han med hende, og lod hende vælge et bord. Der var de nu siddende, og placeret overfor Millicent, kunne Auriel ikke lade vær’ at tænke, at det var som om de var i en konstant torvtrækningsduel. De var begge for stædige til at give op og for fattede til at lade kontrollen falde. No wonder der var tumult nogle gange. Lige nu var han dog fast beslutte på at vende skibet rundt og hale stemningen op på dækket igen. Så var det bare hvad man skulle sige for netop dét. Det var ikke altid nemt. Hun så måske ham som russisk, men han så hende som en bog på kinesisk – med tilhørende skriftsprog. I det mindste ville det da aldrig blive kedeligt imellem dem.

”Mnh?” Han så overrasket op da en tjener nåede hen til deres bord. Måske han burde havde set hende komme i den gule læderdragt. Det blev til en dobbelt cognac, og han ville glæde sig til at skylde den ned. Alkoholens afslappende fornemmelse var tiltrængt og, efter hans egen mening, velfortjent.
”Måske skulle jeg opsøge Vladimir og bede om hjælp.” Svarede han hende, så snart tjeneren var uden for hørevidde. Nysgerrige øre gemte sig overalt, og han havde ikke lyst til at få en dusør tilknyttet sit hoved.
”Også igen… Hvis mine kræfter er begyndt at komme igen, så skal jeg ’bare’ lære at styre dem. Jeg har gjort det før, hvorfor ikke igen?” Begge albuer havde afslappet lagt sig på bordpladen foran ham, og hans venstre hånd legede lidt med ringen på højre ringfinger, som blev drejet rundt om fingeren et par gange. Hans blik havde ikke sluppet hende, men han synes ikke rigtig at kunne stille skarpt og se hende tydeligt. Der var en overhængende risiko for at hun ville vælge at vende sig væk, når hun endelig fandt ud af hvad de kræfter indebar, og på et eller andet tidspunkt ville han nok blive nød til at fortælle om fortiden, men heldigvis var den tid ikke lige nu.

//Nochi – the stage is yours //
Tilbage til toppen Go down
Nochi
Leder.
Leder.
avatar

Ingame Titel: : Vampyrenes forrige leder.
Race : True blooded vampire
Navn. : Nochi No Ketsueki Shukun
Alder : Mentalt: ca. 200. Krop: Uden for tidsregning. Udsende: 18-20
Evner/Classes. : Blood control & Telekinese
Bosted : I Guildens Hjerte
Tilhørende klan. : The Blood Guild
Partner. : Ingen
Slaver. : Ingen
Evt. bemærkninger. : Don't judge a book by it's cover, you never know what's inside.
Antal indlæg : 1668
Reputation : 13
Join date : 27/09/13

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   14/5/2015, 13:49

Mens Millicent og Auriel sad og snakkede. Udfoldede der sig en helt anden historie lidt længere inde på baren. Dog var der ingen der havde forudset at disse historier skulle mødes... 

Her sad der en skikkelse, klædt i sort, i færd med at læse i en bog. En bog der kunne have været på russisk eller kinesisk for den sags skyld. Der var nok ingen af dem der ville kunne forstå sproget alligevel. Skikkelsen havde fin smoking på, med hvid skjorte, hvor de øverste knapper var åbne. Han havde langt gyldent blondt hår, og hvis det lykkedes en at få øjenkontakt med ham. Ville man se hans øjne var skarpt blå. Ikke ligefrem en person man mistænkende for at være vampyr. Hans hud var ikke engang bleg. Men dette var Nochi i egen høje person. Han sad lænet helt tilbage på en bænk magen til den som Auriel og millicent sad på. Lænet helt oppe af væggen nede bagerste i lokalet. Han sad næsten for sig selv. Næsten.. Der stod en skikkelse ved hans side. Han sagde intet, bevægede ikke en muskel. Han holdte blot øje med lokalet. Dette var en af Nochi´s livvagter, men det var ikke noget man vidste ved blot at se på ham.

Nochi havde siddet på baren i noget tid, og derfor var han kommet godt igennem den vin han havde bestilt. Glasset stod på bordet, halvt tomt. Nogle enkelte pletter var der da også kommet på bordet. Men Nochi havde ikke travlt. Han virkede helt carefree, som om omverden var helt lukket ude. Han sad og slappede af med sine egne tanker.

Han så 2 væsner mere komme ind på baren. Ikke noget han bed mærke i. De bestilte nogle drinks ligesom alle andre. Disse 2, havde været fuldkommen uinteressante, hvis det ikke var fordi den ene sagde noget der fangede hans opmærksomhed. ”Vladimir”? Nochi´s fulde opmærksomhed blev stillet på de 2 personer. Det så endda ud til at de også fangede hans livvagts opmærksomhed. Tankerne fløj straks igennem Nochi´s hoved. Var dette faktisk en af Vladimir´s venner eller var dette endnu et fjols der tror han kan få noget ud af den gamle nisse? Enden eller kunne det bliver interessant! Nochi holdte fokus i bogen, men stillede skarpt på de 2 væsners samtale.

//Dette var hvad jeg lige kunne komme på :3 Håber det er godt nok! Det er lidt langt tid siden jeg sidst, jeg skrev i et emne :D

_________________
Blood is everything
Family and friends means more than anything else!
Cause we are bound by blood
Because blood is everything
Tilbage til toppen Go down
http://www.vfusion-gaming.com/home.php
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   16/5/2015, 07:58

Millicent sendte et smil til kvinden. Den gule bodysuit og hendes mørkebrune bølgede hår , var uden tvivl en medvirkende årsag til stedets popularitet , ihvertfald havde hun opmærksomhed fra andre, end kun dem hvis bord hun betjente,
" Jeg skal bede om det samme, og så skal jeg også have en ironman, tak " blev det så til.
Den sidste drink var kendt for af slå folk i gulvet, selv store mænd af stål.
Men Millicent ville gerne have tilstrækkeligt indenbords , til hun faktisk ville føle sig en smule tipsy og cognacen ville lige nu kun 'bruge promillerne ' til at holde Roselia ( hendes 'roomie' )nogenlunde nede.
Da brunetten forsvand , for at udføre deres bestilling, lænede Millicent sig tilbage og gav sig til at kigge indiskret på Auriel, som nu talte om Vladimir.

" I dont know, Vladimir ? jeg har helt ærligt svært ved at se hvordan han vil kunne hjælpe dig med at træde i ærkeengle mode? " Millicent rakte op, og førte noget af det lange hår tilbage, så det faldt ned af ryggen , istedet for hendes skulder, mens hun smagte lidt på Auriels tanker, og fulgte med i hans behandling af ringen.

" omvende...så er Vladimir både intelligent og magtfuld, og åbenbart også en tæt ven af dig .
Han var ekstrem beskyttende da du blev mistænkt for det mord , under ballet - og han er magt fuld , så det er måske ret smart !" Hun var kommet i tanker om at Vladimir var loyal og ville gå langt for at beskytte Auriel. Og hun havde en fornemmelse af at det ikke kun ville være lutter solskind, det de netop havde opdaget om Auriel, så han kunne muligvis få brug for en solid beskyttende paraply. Hun kunne godt lide tanken om han var sikker, så ideen gav mere og mere mening, som minutterne ville skride frem.

" Så...planen er at du tager til Vladimir's og i leger træningslejr ? And Then what , så går du efter verdensdømme? " hun fik et drillende skær i øjnene da hun i en overdreven melodramatisk tone , gestikulerede ned mod hans hånd " Du ved...one ring to rule Them all "

Hun havde ingen uden om at flere øre fulgte med . Og den gule omvandrende kornmark af en kvinde, stjal Millicents opmærksomhed væk fra den ellers ret iøjenfaldende blonde herre og hans bog.deres drinks blev serveret og straks efter var de alene. Millicent hævede sin cognac, til en skål. " Alligevel godt du ikke skulle blive både officiel ærkeengel med komplet kontrol over vejret OG far på samme dag , hva " drillede hun og førte den gyldene alkoholiske honning til sine læber.


// Nochi , velkommen ! :) Det er bare helt perfekt og du er slet ikke rusten, selv om du har stået stille :) du beslutter selv om du er observerende eller skaber kontakt .
Anyway , vil begge dele kunne bruges ikke bare til at sprede rygterne og kickstarte det nye event ,en også som optakt til eventuelle senere emner, men mig eller med Auriel ik .

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   17/5/2015, 20:36

En rynke af morskab havde formet sig imellem Auriels bryn, da han lidt skeptisk lyttede til at Millicent bestilte. ”Hvad i alverden er en ironman? Det lyder som en service de udbyder BAG baren. Men er det imod alle odds en drink, så skal jeg også have en.” Morede han sig en smule og nikkede til tjeneren som tegn på, at hun skulle lave det to ’ironman’.
På en anden given aften, havde han nok følt sig fristet til at følge den stramt gul-klædte numse der lige nu vrikkede sig vej væk fra dem og op til baren, men humøret var ikke til det efter den aften de havde haft, og derfor blev hans blik på Millicent.

Et par utålmodige fingre trommede i en fast rytme imod den hårde bordplade. Det var ikke fordi ideen om Vladimir huede ham, men lige nu var det den eneste plan han havde, og sikkert også den sikreste på mange områder.
Alligevel måtte han næsten stoppe hende med det samme hun begyndte at tale om Vladimir. En hånd blev hurtigt hævet frem foran ham for at understrege pointen. ”Vladimir er ikke min ven – det troede jeg du havde fanget. Omen han er intelligent og magtfuld.” Selvom der nok altid ville være et særligt broderligt bånd imellem de to, så var de ikke venner mere. Det havde Vladimir kun alt for nemt lagt fra sig, men hvad var det også man sagde; brødre slås?
Auriel havde vendt ideen i hovedet et par gange. Vladimir ville vide hvad der skulle gøres. ”Og han var der første gang jeg skulle lære det. Lad os håbe at han husker det mere end jeg går.” Blev der tungt sukket, ligesom deres drinks blev sat på bordet.
Ironmanden i noget der lignede et martini glas med en mere mørkebrun farve end cognacen. Han tog den op i hånden og betragtede drinken. Lige over glassets kant, synes han at opfange noget i baggrunden, men det blev gemt væk bagerst i hans underbevidsthed. En af de kommende nætter ville han undre sig over en mærkelig drøm om en besynderlig fremmed der betragtede ham over siderne af en bog, men lige nu nåede det ikke op til overfalden. I stedet fikserede de gyldne øjne sig nu på den blonde pige foran ham, og et smil trak op i hans læber.
”Også verdensherredømmet selvfølgelig. Med mine ærkeenglekræfter og dit.. ja hvad det nu er du gør, kunne vi uden problemer opnå det” Det var udelukkende sagt for at drille hende. Han skulle ikke nyde noget af at blive den nye Napoleon eller Sovjetunion.

Ved hendes skål blev hans martini glas hævet, og en slurk ironman gled indenbords, kun for næsten at finde vej ud igen. Med besvær og grimasser blev den sunket. ”Føj ! Er det whiskey OG vodka?”

//Hey Nochi ! Jeg synes det var super godt ;) Som Millicent skrev, så bestemmer du selv om du vil tage kontakt eller passivt samle informationer //
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   24/6/2015, 19:34

//Afrunding af emnet://

Snakken fortsatte ufortrødent over det snuskede lille bord, og som emnet skred frem, blev opmærksomheden på de andre gæster mindre. Var det virkelig de gamle ærkeengle kræfter der begyndte at rører på sig? Og hvis så, hvilke konsekvenser ville det så få for den verden de kendte? Temperaturer, vejrsvingninger, statusændringer, og roterende magtpositioner var alt sammen noget som kunne blive en realitet i den nærmeste fremtid.
Ikke langt væk opsnappede et flittigt vampyrøre hvert et ord, og rygterne ville snart gå som en steppebrand igennem den nye verden. Lige fra Miamis ødelagte gader til Vegas' oplyste barer ville de opmærksomme vide at en ny faktor var på vej ind i magtkampen.
Så var spørgsmålet bare; hvad ville dette komme til at betyde?

//Afsluttet//
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Temperature Rising - Auriel & Nochi   

Tilbage til toppen Go down
 
Temperature Rising - Auriel & Nochi
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 4 af 4Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
New world :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: