New world


 
IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   24/2/2013, 15:53

Sted: I en meget meget lille flække by ca 163 km væk fra Las Vegas
Tid: Midt på den højlyse dag
Vejret: Sol og atter den stegende sol.

Vindene buldrede rolig sin gang over ørknen, som den altid har haft gjort i snart mange utallige år. De lette støvkorn hang i luften, som kunne være en lettere irritation for både mennesker og dyr, men verdens folk havde for længst tilpasset sig til denne menneske/væsenskabte verden, som var langt fra nådesfuld. Lige så meget som menneskerne og væsnerne havde vist af nåde for hinanden og moder jord under den store krig lige så meget viser moder jord igen imod hendes noget så uartige børn. Radioaktiviteten havde gjort krav på størstedel af verden, muteret monster havde også krævet sin del og det ustadige vejr gjorde også det sammen, så midt i dette kaos. Her skulle verdens folk af mennesker og væsner finde sin plads blandt alle disse elementer, og taget i betragtningen, hvad verden de lever i, så har de gjort det godt. De fleste ældre væsner husker stadigvæk de mange kaotiske af flere 100 år efter krigen, som havde gjort hverdagen til alle mod alle kampen. Selv dette væsen med det ene gylden øje kunne huske det, ja som det var igår. Drikkens euforiserende indhold gjorde livet altid let lettere, mens denne mørke skikkelse væsen gjorde opmærksom til byens eneste kromand, at glassets indhold gerne måtte fyldes op igen med den stærke whisky og mandellikøren.

Kun 30 mennesker og væsner lever her i denne lille by, som hed Lumbiana, hvor de selv havde fundet den i selvsammen øde tilstand som ørkens overfalde. Her havde disse folk prøvet i snart stive 15 år at gøre noget ud af tilværelsen midt på den barske ørken, hvor solen næsten altid svitsede kornene af, så der kun lige knap nok var mad på markerne til byens indbyggere. Men heldigvis for dem, så var der mange rejsende, som så faren i at følge hovedvejene med de mange bander, og derfor kom mange af dem forbi denne lille flække, som kunne give anledning til handel og det seneste nye. Men som de fleste havde indset, så skete der just ikke det nyeste i verden. Jo rygterne om Occulta florerede stadigvæk, hvor mange her på vestkysten ikke troede på disse såkaldte rygter om denne kæmpe menneskeby under jorden. Man kunne jo alligevel ikke stole på de fleste rygter kun det, som var foran sin egen næse.

Byen var dog ikke længere kun blevet attraktiv for bare almindelig rejsende, hvad disse beboer ikke havde indset i sin tid, så var byen forladt pga de såkaldte slavebander. Folk, som prøvede at selv overleve i denne verden, tog diverse mennesker og væsner til slave for de kostbare penge, som der faktisk ikke var så få af i slavehandlens verden. En sort og brugt kikkert blev puttet foran øjet på en sær skikkelse, som stod oven på den 4 meter høje lastbil. Øjet ændrede straks farve, hvor hans mange års træning som sniper, havde givet ham muligheden for dette hawk eye, hvor selvom byen lå for langt til normale øjne og kikkert, så kunne han lige knap se den. Et grumt og næsten halvt tandløst smil spillede på hans læber, mens han i en smidig bevægelse hoppede ned foran sine folk af ca 12 mand. Den ene side af hans ansigt var halvt flået op af forbrænding og kløer, men som nu var for længst var blevet til kampar, som prygede hans ansigt med stolthed. Det kunne godt være, at han ikke var den kønneste karl, men hvad man ikke kunne få, kunne man bare tage, som hans ordsprog lød på. Desuden var der mange kvinder, som anyway var ligeglad med hans udseende enten pga de kendte hans magt eller fordi de kendte pengens magt, som han gav dem for deres såkaldte service. Men under huden lå metallaget af billig jern, som nu gav den fornødne beskyttelse og hovedform, da ellers ville han have haft manglet et halvt kranium og det halve kæbeparti.
"Når drenge, er det sandt, at der er liv i denne by?"
Sagde han med sin autoritetsfyldte stemme med det grumme ulvespil på sine læber. En ung dreng knap de 14 år trådte frem og nikkede nervøst med hovedet halvt nede.
"Ja jeg har selv været der, der er nok omkring 30 indbyggere der af mest gamle, mennesker og ikke særlig farlige væsner."
En vejrbidt hånd kørte igennem hans hår med stolthed, hvor lederen kiggede ned på hans søn.
"Jamen, hvad venter vi så på? Kør ud til der, hvor vi har aftalt og lad os så få hentet dem, så vi kan nå at bruge pengene her i aften i Las VEGAS!"
Mændene jublede, som var mænd af den allerlaveste klassen, hvor de fleste havde ingen anden udvej og overlevelse end at gøre det, som end måtte gøres, selv dræbe folk, som mange af dem havde med uden skam på samvittigheden.

Indbyggerne så aldrig dette komme før det var for sent, den lille by på knap 10 huse var omringet af 4 store Lightmaer som kørte rundt om byen, mens de skød både små og store kaliber ind i byen for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. De fleste folk i byen havde været på flugt i sin tid og alle kendte eller havde hørt rygterne om disse velkendte lastbiler, som var ren og skær lavet til slavehandel eller andre mørke gerninger som det. Lederens stemme rungede ud over landsbyen i en højtaler, mens hans lange sniper lå foran ham, så han var klar til at skyde.
"Hvis i forholder jer roligt, så skyder vi jer ikke."
Nogen af hans mænd grinte højlydt, da bilerne var stoppet i en omringet formation om byen. En ældre herre trådte frem med sit gamle jagtgevær.
"Vi vil ikke tages tilfange af jer slyngler!."
Skriget fra hans kone om, at han skulle stoppe det nåede ham aldrig før det var for sent. Få milisekunder efter faldt kroppen sammen med en 12 kalibers skud med i panden, hvor skuddet tydeligvis kom fra lederen, da hans sniper stadigvæk røg af skuddet. Lederens hånd gled igennem hans halvlange næsten skaldet hår, før han talte videre.
"Hvis der er andre som modsætter sig, jamen så er i velkommen til at joine ham der."
sagde han grinende, hvor han så hoppede ned fra vognen og det sammen med hans mænd, som var bevæbnet til tænderne.


Sidst rettet af Vanillia 6/3/2013, 09:40, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   24/2/2013, 16:53

endelig en smule fred, en smule afslapning. den halv store hund lå ved pigens side, som sad op af en af de 10 huse i den lille by hun havde forvildet sig ind i. i flere hårde dage havde den unge pige flygtet væk fra diverse fare. ikke nogen hun længere huskede skikkelsen på, da livet jo forsatte. et lille piv kom fra den halv store hund som nu puffede lidt til pige "hvad er der Rickie?" pigens stemme var små irriteret og meget træt. endelig fik hun lov til at slappe lidt af også skulle den hund til at brokke sig. men da hunden blev ved med at puffe til sin eger, blev hun mere opmærksom på den. hun vidste hendes elskede hund kunne høre ting lang vej fra og kun ville opføre sig sådan hvis der var noget i vejen. der skete ikke sådan noget i byen, men der gik ikke mange øjeblikke før man kunne høre de larmende maskiner der omringede byen. Chika tog hurtigt fat i sin hund og trak den med ind imellem to huse, så de var gemt. pludselig levede der lidt op i byen og indbyggerne kom ud fra bygningerne. en meget stærk og autoritetsfyld stemme kunne høres fra en af de store maskinder. Chika havde set dem før og en gang været uhyggelig tæt på en af mændene. hun vidste udmærket det var slavehandler og de var ikke rare at være i nærheden af. det var kun en meget kort fred hun havde nået at få sig der.
hendes tænke strøm blev dog afbrudt da et skud lød efterfuldt af et velkendt bumb fra en livløs krop falde til jorden. Chika så hen på manden der nu lå livløst på jorden og en lille klump byggede sig op i hendes hals. dette kunne ende galt, for hun kunne ikke bare flygte denne gang. hun lukkede sin øjne i og trykkede sig ind til sin elskede hund i et kram "Rickie.. bliv her.. hvis nogle af de mænd kommer efter dig så gem dig.. hvis de tager mig... gør ikke noget ved det bare bliv gemt væk" hviskede hun ind i hunden øre, hvorefter hun slap og kravlede hen til kanten af huset for at se om hun kunne få øje på deres leder. kort så pigen tilbage på sin elskede hund og gav den tegn til at gemme sig, som den med det samme gjorde. der måtte bare ikke ske den hund noget, den var det eneste der betød noget for den uge pige. hun så så frem for hus kanten igen og ledte efter lederen, som hun hurtigt fik øje på. det ansigt.. det løb koldt ned af hendes ryg og hun var som forstenet på sin plads. det ansigt var for hende ikke andet en skræk og rædsel.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   6/3/2013, 10:30

//Super undskyld for, at jeg først svarer nu!//

Bilernes rumlen kunne høres og drikken blev sat hårdt ned på bordet. Bartendere og byens indbyggere, som var stamgæster på denne kro, begyndte at bevæge sig udenfor. Pulsen steg i kroppen på dette især varmblodige væsen, især steg den mange trin opad, da hun hørte stemmen fra mikrofonen. Hun kendte den!
Minderne fra en ikke fjern fortid dukkede frem fra sine øjne, hvor hun havde ligget i skjul under to lig, mens ham her havde lige gået forbi hende foran snuden på hende.
Hun vidste, at hun ikke ville komme væk, og hendes chancer ville formindskes, hvis hun ikke skaffede sig af med sin store blanke og elskede shotgun på hendes ryg. Folkene var taget ud, så hun sad alene tilbage i denne kro i dette trækhus midt i ørken. Med en flydende bevægelse bevægede hun sig hurtigt hen til hjørnet af kroen, hvor hun med lukkede øjne og med stor koncentration lod hende hænder blive ultra varme imod træets overflade i bunden af hjørnet. Lugten af brændt træ var skarp i hendes næse, mens træet forkullede under hendes hænder. Meget hurtigt fik hun lavet et aflangt hul i træet, hvor hun skrabede alt kullet væk fra det brændt træ. Hendes læber kyssede kærligt sit dejlige våben, hvor hun lagde den pænt ind, mens et par sveddråber gled ned fra hendes ansigt, da hendes evne var anstrengende og tærede på hendes krops resurser og i forvejen havde hun ikke haft rigtig mad i flere uger, da rejsen over ørken var ikke altid lige gavmild altid.
Hurtigt samlede hun kulstykkerne op og lod kuldens kærtegn gribe fat omkring disse stykker, hvor hun så fik frosset stykkerne sammen foran våbnet, så nu lignede det bare, at væggen havde en misfarvning og ikke, at det gemte på et våben. Rummet herinde var nogenlunde kærligt, så Vanillia regnede med, at det ville tage ca en halv dag, før isen i kullet ikke længere kunne holde.

Udenfor var bandemedlemmerne allerede ude af deres biler og skyndte sig at få samlet folk sammen, hvor tre personer gik ind i et hus af gangen for at lede efter andre levende ofre, og hvor 2 andre fulgte bagefter for at tage alle de værdigenstande, som end måtte være værd. Resten fik fjernet diverse våben og råbte af dem med strenge stemmer, at de skulle sidde ned på jorden med hænderne bag ryggen. En mørk skikkelse trådte ud af kroen, hvor sorte rejseklæder sat på skikkelsen krop, hvor man faktisk ikke kunne se om det var en kvinde eller ej. Lederen opdagede hurtigt hende, hvor flere af bandemedlemmerne gloede på hende, da hun på den måde havde bare gået ud og nogen så tøvende på hende, da man ikke lige kunne vide, hvad denne fremmede havde gemt i ærmerne. Men de behandskede hænder vendte opad, som tydelig viste, at hun overgav sig. Dog var der nogen af de sjælefølsomme væsner som f.eks dæmoner, som fik en underlig fornemmelse af hende, da hendes aura og sjæl virkede markant anderledes end normale væsners.
To vagter gik hurtigt hen til hende for at kropsvisitere hende, hvor den sorte hætte, som ellers havde skjult hende, blev revet ned, hvor den store sorte bølgende manke af hår dukkede frem og hvor den feminine kvindelige ørnelignende ansigt trådte frem. Men det, som var især besynderligt var, at hele hendes højre del af hendes ansigt var dækket af en sølvlignende maske, hvor i den vinkel kunne man ikke lige så øjet, som lå skjult under masken, men hvor kun var det blå venstre øje, som stirrede koldt på de tog vagter, som kropsvisiterede hende. Hænderne gled på hendes krop, hvor den ene mandelig slyngel tog chancen i at gramse på hendes ene bryst under hendes klæder. Men straks stoppede han op og så tøvende på hende, men især var hans fokus på det rav gyldne slangeøje under masken, som stirrede på ham med foragt.
Lederen var ved at blive utålmodig,
"hvad har i gang i derhenne? Ser at få hende hen til de andre."
Hurtigt blev hun skubbet sammen med de andre, men hvor lederens øjne endnu ikke havde sluppet hende, så hans opmærksomhed førte ham til at bevæge sig hen imod hende.
"Den der maske har da nok værdi i sig selv? Skal i ikke tage den fra hinanden"
Hjertet galoperede i brystet på hende, hvor hun for et øjeblik ikke trak vejret. Tage min maske! Tænkte hun inde i sit sjæl med sine vidtåbne øjne, mens to af medlemmerne nærmede sig hende for at tage den. Men rundt omkring hende begyndte mystiske vind at sno sig omkring folkene, hvor vindene både var varme og kolde. De to bandemedlemmerne så på deres leder, hvor lederen kunne godt mærke, at det ikke var det smarteste lige nu, især nu hvor de ikke har 100% styr på dem alle sammen. Så hans lavere skikkelse, som var noget lavere end den mørkklædte kvindelige skikkelse, trådte frem foran hende og så op på hende med sit grimme og frygtindgydende ansigt, mens det mekaniske øjne indstillede sig og kiggede på hende med flere forskellige slags syn.
"Dig vil jeg personligt tage mig af senere"
Grinte han, mens han gav hende et elevator blik og tænkte på knap så børnevenlige tanker.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   9/3/2013, 21:10

//det er bare iorden ^^//

Chika gemte sig hurtigt væk da mændene begyndte at lede efter indbyggerne. hun gemte sig godt væk hver gang der var nogen der gik forbi hendes gemmested, men så ellers op og betragtede indbyggerne blive sat til rette på jorden med hænderne på ryggen. dog blev hendes opmærksomhed taget da en maskered kvinde kom ud fra kroen. det fik hende til at følge nøje med i hvad der skete med den maskered kvinde. hun lagde godt mærke til hvordan mændene fik snuet en gramsning ind på den fremmedes bryst, da de visiterede hende. gad vide om de også ville gøre det ved Chika hvis de fandt hende. den tanke gav hende at gys igennem kroppen. sådan en chikane kunne hun ikke forholde sig til, sådan nogle perverse dyr burde slet ikke have lov til at leve. CHika så lidt i retningen Rickie havde løbet og bed sig let i læben. det var en uheldig situation hun stod i og hun var usikker på hvordan hun skulle kunne komme væk, for hun kunne ikke bare løbe. hun havde jo set hvordan lederen ramte plet, så det ville han sikkert også sagtens kunne med hende. hun satte sig op af muren og tog sig tænksomt til hovedet imens hun lyttede til den mindste lyd fra alt det der skete. hun hørte så lederens stemme igen og så frem for sit gemme sted. hun betragtede den maskerede kvinde igen, som hun nu kunne så den store smukke sorte manke på. egentlig en smuk kvinde, dog skræmte den maske hende altså lidt. hun så så hen på lederen igen og begyndte at se en god flugt plan for sig. da det begyndte at blive lidt kaotisk og der begyndte at blæse med mærkelige vinde, tog hun chancen. alt opmærksomhed var alligevel på den smukke kvinde, så de ville nok ikke opdage en lille tøs som hende løbe. hun tog en dyb indånden og så lidt frem. da så hun den lille væmmelige skikkelse der kiggede på den smukke kvinde med dette klamme blik og med det klamme maskineri i ansigtet. hvorfor var der dog så mange perverse dyr i denne verden. hun løb mod den anden ende at byen for at komme væk den vej i håb om hun så ville kunne komme væk fra dette marerigt. den fremmede, smukke kvinde skulle nok kunne klare sig for hun virkede som en der kunne klare sig selv. så Chika havde det ikke på den måde dårligt med at bruge den situation til at prøve at flygte. og overlevelse kommer først.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   9/3/2013, 23:56

Vanillia vidste, som både hendes lange alder og erfaringer havde vist hende, så vidste hun, at det var vitalt at være 100% opmærksom på sine omgivelser, og selvom den lille pige var okay langt væk, så var pigen stadigvæk inden for hendes følningsans for temperaturforskelle, for hendes evne gav hende denne egenskab. Så da hun fornemmede pigens kropstemperatur, hvor hun skyndte sig væk, så kunne et lille skævt smil ikke undgå at komme på hendes rødlige smalle læber, som havde det sjældent med at smile. Så for at forbedre pigens chancer, da hun helt afskyede disse mennesker og vidste konkret, hvad der ville ske for disse mennesker. Så lod hun hendes knytnæve flyve igennem luften og ramme hans ikke metal belagte ansigtsdel, så han røg i jorden. Straks fik hun tilsvarende et slag i baghovedet og blev kylet i jorden af stærke mænd, som straks aflåste hende i et politigreb. Smerten bed hårdt i hendes legemer, især da de ikke viste ligefrem noget. Men hun håbede inderligt, at det havde lykkedes. Lederen bandede og svovlede med hånden på det kæbebrud, som han havde fået i den ene side. Den stærke hånd, som havde metal inde under sig, greb fat om hans kæbe og satte den på plads med et højt knæk, hvor han i et øjeblik stod og testede med kæbe, om den nu sad helt på plads igen.
Selvom det ene øje var af mekanik, så kunne Vanillia føle, hvordan hans blik bare gennemborede hende med et hævnfyldt blik.
"Det skal nok blive sjovt senere, når vi to får lidt privat fred sammen"
Sagde han med et hyæne grin, da han havde gået på hug og set på hende med ansigtet højst 10 cm fra hende. De andre grinede med af hans vagter, da de vidste, hvad dette indebar, og Vanillias rygsøjle, som sitrede let, fortalte, at dette ikke ville ende godt for hende, hvis hun ikke nåede at slippe væk. Et par metal håndjern gled omkring Vanillias hænder, hvor hun blev skubbet hen af jorden så lang hun var imod de andre indbyggere, som var blevet taget til fange. Lederen rejste sig op og så med stolthed på deres fangst, men straks lød radioen i hans øre.
"Der er en ung pige, som løber væk"
Maven knugede inde i kroppen på Vanillia, hvor hun lige akkurat kunne vende hovedet imod pigebarnet, som var mange og atter mange meter væk. Inde i Vanillia selv bandede hun over, at der var ingen guder eller højere magter, som bare havde gidet at ligge sin beskyttende hånd over dette pigebarn. Men vanillia kunne ikke gøre noget, jo hun kunne bruge sin evne, men hun var så træt i forvejen, at hun ikke ville have nok energi til at kunne være sikker på, at hun kunne slippe væk til den tid. Og selvom Vanillia aldrig havde været et ondt væsen, så havde hun få længst mistet noget overfor andre personer, især mennesker. Da dem hadede hun inderst inde af mange gode grunde, som lå tilbage i fortiden. Men små børn har altid været hendes svaghed, måske fordi de mindede for meget om hende selv?
Lederen lagde hånden på sin sniper, som sad fast på hans ryg, og det gyldne og det blå øje så på ham med had, og hvis han ville skyde pigen, så ville Vanillia gøre noget. Men i stedet for kom der et stort grumt ulvesmil på hans læber, hvor den klukkende hyæne grin gled ud igennem hans smalle læber.
"Sønnike, kan du ikke sende hundene løs?
Hans søn havde siddet ved vognen under hele forløbet og havde bare slugt enhver detalje med sin kikkert med denne episode, og han havde rent faktisk set pigen, men et eller andet i ham, kunne ikke få ham til at afsløre hende. Mens nu hvor faderens stemme kaldte og han kendte selv, hvordan straffen ville udforme sig, hvis han ikke gjorde det, så skyndte han sig hen bagerst i bilen, hvor i buret stod tre meget store hunde som var lige så høj som drengen, med deres groteske udseende krop, hvor kroppen var helt tynd og adræt, mens deres store hoveder mindede om bulldogs, som var lidt for store i forehold til deres krop, som gav dem et abnorm udseende. Hurtigt gled låsen op, hvor hundene peb utålmodigt, og hvor lederens fløjte lød igennem luften som en uimodståelig kalden.
Deres piven blev til gøen, som slyngede sig ude over ørken og noget over byen, hvilket gav anledning til alle fangernes nervøse trækningen i deres kroppe. Drengens krop røg ned på jorden, da de vilde hunde ikke ville give ham anledning til at komme væk før de selv sprang ud.
Med de ca 50 km/t løb hundene galdrende, hvor de sprang afsted med deres store tunger hængende ud af deres gab. Næsten hulter og til bulter stoppede de op foran lederen, hvor de pænt ventede på ordren. En krogede finger pegede i pigens retning efterfulgt af ordet hent, satte dem i gang imod pigen med en højlydt gøen som blodhunde.
Langt hurtigere var de jo end det lille pigebarn, og Vanillia havde undgået at gøre noget, da de bare skulle hente, for Vanillias hjerte havde gået i stå, da hun havde set de store hunde og havde forstillet sig, hvordan dette pigebarn ville blive flået fra hinanden af deres store skarpe kæber, som ville flå hud fra knogler og legemer fra krop.
Selvom disse hunde kunne virke rets så vilde, så var de trænet til dette, og de vidste, hvad at hente betød.
Hurtigt kom de op på siden af pigen og ind foran, og hvis pigen ikke stoppede, så ville hundene stå i vejen, og hvor de ville begynde at mase og true pigen med at vende bagud. Hvis pigen ikke gjorde dette, så ville to af hundene tage fat i hende arme og så trække hende hen af jorden hen til deres ejer.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   10/3/2013, 20:09

Chika kiggede sig ikke et sekundt tilbage. hun havde da hørte nogle lyde der tilbage, men havde ikke rigtig tænkt at det var på grund af hende. det måtte jo handle om den smukke kvinde. men da hun hørte en fløjten løb det koldt ned af ryggen på hende. et fløjt kunne få hendes elskede Rickie til at løbe frem. det fik hende til at se tilbage, intet syn af hendes elskede hun, men hun fik med det samme øje på at den smukke kvinder var lagt til jorden og fokus nu var på hendes selv. godt nok var hun et godt stykke væk, men det var ikke til at tage fejl af "fuck" mumlede hun forpustet, da hun så de store voldsome hunde løbe efter hende. godt nok var hun meget hurtig på benene og kunne løbe fra de fleste, men sådan nogle hunde var ikke mulig for hende at løbe fra. dog gjorde hun sit bedste og løb alt hvad hun kunne imens hun en gang imellem lavede et lille spring for at komme lidt hurtigere frem. men det var for set. de store hunde havde indhentet hende og kom indforan hende. hun stoppede hurtigt op og rig langsomt lidt tilbage "fuck, fuck ,fuck, fuck, fuuck" mumlede hun nervøs og så kort tilbage til hendes nu smertende skæbne, hvorefter hun så på hundenes store uhyggelige tænder. hun snublede af ren klodsethed over sin egen fod og faldt ned på sin bagdel. først sad hun bare og gemmede sit hoved under sine arme og ventede på hundene skulle til at æde hende eller noget, men da der intet skete så hun lidt op igen og fik et ordenlig chok da en af de store hunde stod lige foran hende med savlet løbene ned fra kæben. hun sank nervøst en klump imens hun kravlede lidt tilbage i takt med hun fik rejst sig op igen. hun vente sig om og gik så mod hendes skæbne. hun vidste nu hundene ikke ville gøre hende noget så længe hun gik med og hun vidste hun ingen chance havde for at komme væk. hun sank en lille klump igen imens hun knyttede sine hænder. hendes grønlige øjne begyndte at løbe i vand. hun havde overlevet de sidse 4-5 år af sit liv på egen hånd. bare hende og hendes hund, men nu gik hun direkte døden eller livet som trald i møde. hun gav et lille snøft fra sig og tørrede hurtigt en lille tåre væk der var begyndt at læbe. de skulle ikke tro hun var mere svag en hun så ud. hun var en stærk pige, så hun ville ikke til at stå og græde, så hun rettede sig op og prøvede at se så stolt ud som muligt. dog gik den stolte rette rygge hurtigt ned igen, da hun hørte Rickie gø. hun så hen mod den gøende hund som kom løbene over mod hende. Chika stoppede op og tog den halv store hun op til sig. den var tung, men den skulle ikke være nede på jorden ved de store uhyggelige hunde som gik bag hende. nu når hun havde sit elskede hund ved sig begyndte hun at gå lidt hurtigere da hun var bange for de store hunde ville gøre Rickie noget "det skal nok gå.. jeg finder en løsning.. alt skal nok gå" hviskede hun stille til sin hund med en rystende stemme.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   17/4/2013, 19:25

//Så mange mange mange mange mange gange undskyld for denne forsinkelse!! Håber, at du kan tilgive mig ^^ //

De to heterozygote øjne stirrede uden at blinke med øjnene, først blinkede de, da smerten endelig kunne lede Vanillias opmærksomhed fra pigebarnet. Især blev de større, da hun så den lodden men langt nuttede skikkelse komme løbende hen imod pigebarnet. Et suk gled igennem læberne, som var samlet i en tynd streg, og hvor de menneskelige tænder i venstre side var synlige, da hun bed sig i læben. Især sank hun en klump, da hun hørte diverse sjofle bemærkninger fra de andre kriminelle, som gav anledning til at næsten kaste op af den umenneskelighed. Hun måtte redde pigen, hun skulle ikke få lov til at mærke de klamme hænder på sin krop eller mærke noget, som der var langt være. På et sprog, som sådan set ingen kendte, udtalte Vanillia lavmælt disse ord som var hendes løfte på sit modersmål.
"Le Crea mil la dram
lederens ører opfangede denne lavmælte stemme, og straks mærkede Vanillia den kolde metal hånd sit kæbeparti, da hun blev løftede halvt op med bare hovedet.
"Hvad siger du kvinde, tror du virkelig, at nogen kan redde dig nu
Den eneste respons han fik var de iskolde øjne fra det blå og det ravgyldne slangeøjne under masken, hvor selv ikke en lussing kunne få Vanillia til at reagere, selvom smerten bed i hendes kind.

Da hundene endelig havde fået bragt pigen hen til den gruppe af fangede indbyggere og kriminelle bandemedlemmer, så satte lederen sig ned på hug foran pigebarnet og sagde, mens den klamme ånde flød ud af munden på kæben, som manglede flere tænder eller som havde halvrådne tænder.
"Sikke en køn pige. Sådan en pige vil da ikke gøre noget uartig vil hun? Andet hvis der skulle ske hendes hund noget.
Sagde han grinende, mens han rakte ud for at lige røre pigens hår, men vendte lige engang da Vanillias hoved blev smadret ned i jorden, da hun havde prøvet at komme fri, da vreden var begyndt at vokse sig for stor.
"Når folkens, lad os ser at komme videre, man kan jo nødig vide om der er hjælp på vej
Folkene i alle alder, som var fanget, blev puffet og sparket til for at få dem til at rejse sig og gå imod slavevognene. De store hunde holdte sig meget tæt op af pigen med store sultne blikke på det kræ, som Pigebarnet havde imellem sine hænder. Men efter flere ordre med en streng stemme fik lederen dem bragt tilbage til der, hvor de hørte til.
Vanillia blev puffet op fra jorden, hvor hele hendes tøj var griset til af jordens lyse sand og hvor noget af sandet klæbrede til hendes ansigt, som havde fået flere skræmmer. Mens folk blev stablet ind i de store biler, så fik Vanillia lige snydt sig hen på en plads ved siden af Chika, hvor hun sagde med en lavmælt stemme, mens det kun var øjnene som kiggede på hende, da hovedet var vendt fremad. Solen stod stadigvæk højt, så hendes maske var meget glinsende, men hvor lyset dog stadigvæk ikke skjulte det gådefulde øje under masken.
"Jeg skal nok få dig og din hund væk herfra, det kan du være vis på"
Sagde hun med en meget forsikrende stemme, hvor øjnene lyste af den næsten patriotiske følelse af beskyttelse. Hvorfor ville hun dog redde dette barn?
Da de var tæt på hinanden, så fik Vanillia lejligheden til at studere dette pigebarn rigtigt, og nu fik hun endelig fornemmelsen af, hvorfor hun måske havde denne trang til beskyttelse overfor pigen.
vanillia var oprindeligt et meget sjæle fintfølende væsen, og selvom hun ikke var en sjæledæmon, som åd sjæle, så kunne hun stadigvæk fornemme visse ting, som et menneske ikke kunne. Hovedet var let på skrå, mens hun med et fjernt blik prøvede at analysere det, som hun observerede.
Pigen virkede helt klart menneskelig, men der var en vis strejf af overnaturlighed, som næsten syntes at være en splittelse, hvilket vanillia ikke helt kunne tyde.
Desuden så kunne hendes observerende blik også bare analysere ud fra pigens tøj og de andre indbyggers reaktioner, at dette pigebarn ikke boede her i byen og at hun helt klart virkede til at være en, som har måtte klare sig meget med at være alene.
De alle blev skubbet op i vognene, og straks kunne man høre motorernes brølen, hvor Chika og vanillia var blevet sat ind i den sammen vogn.
Vanillia valgte med vilje at sætte sig i det ene hjørne af vognen, mens hendes blik kiggede fjernt over ørkens passering, hvor hjernen vred sig at finde en løsning på dette problem.
De andre indbyggere i vognen holdte sig væk fra hende, hvor flere af dem hviskede og tiskede om måske var denne fremmede skyld i røvernes ankomst.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   17/4/2013, 21:20

//det er bare helt iorden du havde jo advaret mig fra start at der måske kunne gå lidt imellem ^^ //


Chika stoppede da de var nået hen til alle de andre indbygger og kriminelle. hun holde sin hund godt ind til sig, da hun havde opdaget de store bæsters blikke var sulten rettet på hendes elskede hund. det betød ikke noget for hende hvis hun kom til skade, så længe hendes dejlige Rickie overlevede, det var hendes tanke for hun var sikker på hun ikke ville overleve dette. hun så stift på lederen der nu satte sig på hug foran hende og med det samme kunne hun lugte den rådne ånde. hun havde det som om hun skulle kaste op, derfor gemte hun sin næse ned i sin hunds pels og lukkede øjnene, da syndet af denne væmmelige mand ikke var rar. hun trykkede Rickie tæt ind til sig da han nævnte den. han måtte ikke røre hendes elskede hund..
Chika vidste godt hvad mænd kunne finde på at gøre ved piger og det var specielt mænd som dem her der lignede disse vamle, perverse stodder der pillede ved pige som hende eller bare de piger de nu kunne komme til. også den faktor at hun havde set den ene rave lidt på den smukke kvinde. disse tanker blussede meget op da hun åbnede øjnene og kunne se at lederen rakte hånden ud for at røre hendes hår. hele hendes krop stivnede af skræk. han skulle ikke røre hende, han skulle bare holde sig fra hende. hendes grønlige øjne fokuserede så på den smukke kvinde da lederen stoppede sin bevægelser og så hen mod kvinden.
Chika stirrede lidt kvinden med et overrasket blik.. hun var ikke sikker men det var som om den kvinde prøvede at hjælpe hende. det fik Chika til at se ned i jorden, da hun fik det lidt dårligt med at der var en der måske hjalp hende...
hun nåede ikke gøre meget mere før det hele blev sat igang igen. fangerne blev skubbet til og alle blev voldsomt ført hen til vognene. de skræmmende vogne.. hun havde set dem før og med nød og næbe slubbe væk, men denne gang så det ikke ud til hun kunne komme væk. hun fulgte lidt med, men holde hele tiden øje med det uhyggelige store hunde som stadig stirrede sulten på Rickie. endelig lystrede de deres eger og flyttede sig fra hende og et kort sekund havde hun chancen for frihed, men de var ikke dumme disse folk... de havde hurtigt fat i hende igen og fik skubbet hende ind i den ene af vognene.
efter hun fik sat sig lukkede hun sine øjne og gemte ansigtet ned i sin hunds pels som hun trykkede godt ind til sig. den var tydeligt bange og på grænsen til at skulle pive men det forblev stille. der gik et lille sæt igennem hendes krop da hun svagt hørte kvindens stemme og med et skævt blik op fra sin hunds pels så hun på den smukke kvinde med masken. hendes øjne var lidt uhyggelige, men dragene og på en måde lidt betryggende. først sagde hun ingenting, så bare på den smukke kvinde med nogle smertefulde øjne.. Chika var bange og var ikke i den store tro af at de kunne finde en måde at flygte på.. og hvorfor ville hun dog også lige hjælpe Chika? Chika var jo bare en lille pige der prøvede at overleve og var der et uheldig tidspunkt.. så hvorfor satse på at hjælpe hende?
hun fik rystet sine tanker væk og rettede sig op da motorende startede op og di kørte afsted "jeg håber du har ret.." hviskede hun stille og stirrede bare frem for sig. hun så slet ikke på indbyggerne, for de havde ikke ville hjælpe hende tidligere på dagen med lidt føde så dem havde hun ikke så meget til overs for.
Nu længere de kørte, nu mere fik Chika tænkt og mærket frygten i kroppen. hun var oprigtig bange for døden eller livet i traldom. hendes øjne blev våde... hun kunne ikke være stærk meget mere.. hun var for træt og ud matten. i flere dage havde hun gået uden mad og vand og efter den løbe tur havde hun ikke ligefrem flere kræfter tilbage. det at give op fristede hende for hun var ved at være for træt, hun kunne snart ikke klare mere...
med et bange og næsten opgivende blik så hun på den smukke kvinde med masken med de våde grønlige øjne "jeg er bange..." hviskede hun helt stille.. hun hadede at indrømme det, men hvis denne kvinde ville hjælpe måtte hun vide det for bange folk kan være meget svære at hjælpe.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   18/4/2013, 07:28

//Goodie //

Selvom Vanillia hørte enhver spydige ord fra indbyggerne, så var hun rets så ligeglad. Hele hendes liv havde hun været vant til det, som var meget værre, så hun gad overhovedet ikke spilde tid eller kræfter på disse folk med åbenbart kyllingehjerner.
Men noget som fik hende revet ud af hendes tankestrøm, var den bange pigestemme, som hun ikke havde hørt før. Øjnene blev vendt imod Chikas retningen med en observerende mildhed, hvor falkeansigtet fortrak sig i et lille smil. Kroppen blev vendt imod pigen, hvor hun fremstrakte en hånd imod hunden, så hunden selv kunne bestemme, om den ville blive kælet eller ej.
"Er det her din hund? Du er modig sådan, som du prøver at beskytte den.
Hvis hunden tillod det, så ville Vanillia med sin venstre hånd lade den køre igennem dens bløde pels, hvor hun kunne mærke, at den selv manglede en del sug på sin krop. Så derfor lod Vanillia sin hånd glide under sin jakke, hvor den mærkede starts plastiklyden og fik hevet en chokoladebar op og hvor hun rakte den imod pigen foran hende. Hånden, hvori baren lå i, var hendes højrehånd, som var dækket af en kort læderhandske, men hvor man kunne se ved det åbne stykke, at hånden var forbundet ind i sort/gråligt stof.
"Her den må i gerne få"
Sagde hun med et meget venligt smil, hvor hun i nogle øjeblikke bare kiggede på de to, hvor hun så stille rykkede sig lidt nærmere på pigen.
"Det er i orden at være bange, faktisk vil jeg ikke sige, som så mange andre, at du skal lade vær med at være bange, fordi når man er bange, så kan man have større chancer for at overleve, hvis man kan finde ud af at bruge den ordenligt
Normalt var Vanillias aura aldrig sådan rigtig tydeligt, især da hun ikke ville vække for meget opmærksomhed, men de våde øjne var noget, som påvirkede Vanillia følelsesmæssigt rigtigt meget. Så derfor at selvom Chika kun var et menneske med muteret gener, så kunne hun mærke denne kraftfulde, men dog blide aura næsten ligge som en beskyttelse over Chika.
Vanillia var et old gammelt væsen, faktisk lige knap de 6000 år, hvilket en af grundene til hendes stærke aura.

Sandet fløj forbi dem, mens timeglassets sand af selve tiden stadigvæk forsatte derud af. Mens solen stod lavst, så stoppede bilerne op, hvor man tydelig kunne høre, at bandemedlemmerne snakkede med hinanden, og hvis man hørte efter, så kunne man høre snestorm og at stoppe for natten.
Forud hvis man kiggede langt foran dem, kunne man se noget, som lignede næsten kulsorte skyer. Det var allerede svært at skelne dem her i mørkets anmarch på at overtage hele ørken i dens tæppe. Men derude i den store sorte plamage rasede en radioaktiv sandstorm, hvilket de færreste melder sig frivilligt til at gøre. Allerede på denne ca 20 km afstand kunne geigertællerne allerede lave et udslag, som endnu engang bevidnede radioaktiviteten i den store sandstorm.
Bandemedlemmernes stemmer klingede i luften, da de havde tænkt bål pga nattens frembrud, men også fordi de var så glade over deres fangst.
Kulden sneg sig mere på, hvor indbyggerne med mangel på tøj bare samlede sig i en klump i den ene ende af buret og legede pingvinger.
Mens Vanillia bare sad, kulden rørte ikke hende, især da hendes rejsetøj og hendes long coat kunne holde nattens kulde ud. Men hendes opmærksomhed på kulden fik hende til at vende imod Chika, mens hun tog hendes lange tykke jakke af og rakte imod Chika.
"her tag den, du skal jo nødig få dig en forkølelse"
Selvom forkølelse nok var den mindste prioritet overhovedet i denne situation, så var det stadigvæk bedre end ingenting, og hvad Vanillia rigtigt ville hen med det var, at Chika ikke måtte fryse, da stive og kolde legemer har just aldrig forbedret chancen for at flygte.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)   

Tilbage til toppen Go down
 
Let us see, what the hyenas bring us. (Chika)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
New world :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Omegnen omkring Las Vegas-
Gå til: