IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 An old promise tied up of fate - Jake

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Rozalin
First Class.
First Class.
avatar

Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Blandingsrace
Navn. : Rozalin Pearce
Alder : Sind - 1783 år. Udseende - 22 år.
Evner/Classes. : Ukendt
Slaver. : Slave of life.
Antal indlæg : 44
Reputation : 0
Join date : 05/03/13

IndlægEmne: An old promise tied up of fate - Jake   21/6/2015, 17:28

Tid: Nær 23:00
Sted: En kro ved slumkvarterene i udkanten af byen
Omgivelser: Primært glade og berusede væsner, der holder til ved kroen, men også andre forbipasserende væsner. Ingen vagter er til at få øje på.

Las Vegas var ligesom før i tiden, stadig byen som aldrig sov. Rozalin huskede tydeligt hvordan byen i sine gamle dage, altid ebbede af liv og glade folk på gaderne - det var i hvert fald det hun ønskede at huske byen for. Hun prøvede dagligt at fortrænge billederne af død, og de mange skud episoder hun havde været involveret i, sammen med hendes tidligere allierede. Allierede som den dag i dag, havde været døde i hvad der nærmede sig to årtusinder.
Hendes ene mundvig trak automatisk op i et skævt smil, da hun tænkte tilbage på de gode gamle dage. Selvom hendes liv havde været præget af død og bandekrige, hvor venner var en ikke eksisterende ting, havde hende og hendes allierede stadig haft et specielt bånd, hvor hyggelige stunder af og til forekom naturligt.

Lyden af et barne skrig fyldte rummet, og tårer løb ned af kinderne hos alle andre end Rozalin. Dette var en helt speciel dag, endda en god dag. Rozalin tillod endda sig selv et lille glas vin, som hun stod der, lænende op af væggen og betragtede den nye familie i sengen. Moderen udmattet og våd af sved, men stadig forelsket af den lille kødklump, som havde taget sig god tid med at komme til verden, og dermed smertet hans mor helt ud til et kritisk punkt, hvor det næsten blev uudholdeligt at se på, hvis man ikke var vant til det. Men nu var drengen endelig ude, og faderen så på barnet med et stolt blik. Rozalin mindes ikke at have set denne mand, en af hendes allierede, smile før, så dette var absolut storslået.
Hun var selv blevet overrasket, da han havde spurgt hende, om hun ville gøre ham selskab til fødslen, men hun havde ikke sagt nej. Mr. Green havde været noget af det tætteste, Rozalin kom på en ven, og hvad gør man ikke for venner?


Robert Green havde været en sand skytte. Hun havde aldrig set noget lignende, og han havde endda været så venlig at oplære hende. Efter barnet blev født, talte han altid om, hvordan denne dreng skulle blive familiens stolthed. Han ville oplære ham, og gøre ham til en endnu bedre skytte end han nogensinde selv havde været. Robert havde så sandelig mange planer med denne dreng. Ærgerligt at det til sidst gik galt.

"Rozalin!"
Et brag lød, og Rozalin så Robert falde ned på knæ bagved hende.
"Shit!"
Rozalin skiftede magasin og fik fragtet sig selv sikkert hen mod Robert, efter at have givet de andre ordre, om at dække dem, mens hun hjalp ham. Robert havde haft fået øje på en mand, der var klar til at springe på Rozalin, men samtidig som han skød, blev han selv skudt. Han havde brudt deres aller vigtigste regel under kamp. Dit eget liv før de andres. Som allierede var det selvfølgelig hans pligt, at hjælpe hende, men han skulle have sikret sig ikke selv at være i fare. Det var måske unfair at give ham skylden for hvad der skete, da han gjorde hvad han gjorde af god mening, men det var den eneste måde at Rozalin kunne kapere episoden.
"Idiot!"
Rozalin trak Robert hen bagved en bil og rev hans skjorte op, for at finde skudhullet. Hun bandede lavmældt mens hun forbandt ham. Hun var godt klar over, at han ikke ville overleve dette skud mod halsen, men hun nægtede at se det i øjnene. Robert tog fat i hendes hænder, så hun blev tvunget til at stoppe. Hun kiggede på ham, og han smilede.
"Pas på ham. Hjælp ham. Tag dig af ham."
Rozalin rystede nægtende på hovedet, og prøvede nytteløst at fortsætte med forbindingen. Han stoppede hende igen.
"Rozlin, hjælp hende med at passe på ham."
Hun kiggede på ham og endte med at love ham, at hun ville se efter ham. Derefter, gik han bort.


Hun havde forsøgt. Hun havde virkelig forsøgt at hjælpe moderen og drengen, men hun kunne ikke. Hun kunne ikke hjælpe dem. Drengen lignede hans far for meget, til at Rozalin kunne kigge på ham. Drengen havde flere gange grædt; grædt fordi faderen ikke havde været hjemme i lang tid. Hverken Rozalin eller drengens mor havde sagt noget. De havde blot tysset lidt på drengen, hvor moderen så vuggede ham frem og tilbage.
Rozalin havde besøgte dem én gang hver 3. måned i de første par år. Gav dem penge hvis de manglede. Til sidst gik der længere og længere tid mellem hendes besøg. Så døde hun ved Vladimirs hånd, og Rozalin så dem aldrig igen.

Rozalin så op fra sin notes blok og stoppede sin gang. Hun havde besluttet sig for at se sig omkring i byen, lære dens genveje, dens omveje, den hovedveje. Ganske enkelt lære det hele. Hun havde skrevet notater til hvor man bedst ville kunne gemme sig, hvor det ville være bedst at jage. Hun havde sat et par timer de sidste par dage, det samme sted, samme tidspunkt, for at lære enkelte væseners rutiner. Ikke at hun som sådan havde en plan med hendes nye informationer, men det kunne aldrig skade at tilegne sig lidt viden.
Hun var nu endt ved en kro i udkanten af byen, hvor der var en masse mørke, og dunkle smøge hvor alt kunne ske. Hun kunne ikke for øje på nogle vagter, men det var stadig en mulighed, at der var nogen der holdt øje med hende. Hun havde følt sig overvåget de sidste par dage, men hun havde ingen konkrete beviser endnu.
Døren til kroen blev pludselig smækket op, og ud kom to mænd slæbende med hvad der lignede en fordrukken fulderik. Rozalin havde regnet med at de ville smide ham, men i stedet trak de ham hen mod en af smøgeren.
"Så du nyder at lægge an på vores koner, Mr. Green?"
Rozalin stivnede og stirrede stift på de tre mænd, som forsvandt ind i smøgen. Green. Green. Green. Var det et normalt efternavn i denne tid, eller kunne det rent faktisk være.. Han lignede vel også lidt Robert, men kunne det virkelig være.. Hun blev nødt til at finde ud af det!
Hun var ikke klar over hvor lang tid hun havde diskuteret mentalt med sig selv, men da hun endelig besluttede sig for at gå efter de tre hankøns væsner ind i smøgen, var lugten der mødte hende ikke hensigtsmæssigt for hendes nye race.
Blod var pludselig det eneste hun kunne tænke på. Blodet, som strømmede i deres kroppe. Blodet, som med sin sødme, kunne få hende til at give efter og slå sig selv løs. Hun stod og stirrede på de tre mænd, og havde endnu ikke opdaget at de stirrede igen. Hun tog et skridt frem, men stoppede derefter sig selv. Burde hun virkelig gøre det her? Vladimir var gået så langt at klæde sig selv ud, selvom sidste gang de jagede, var der ingen andre end Medusa, hendes mænd og ofret der så dem. Og her stod hun, få meter væk fra kroen på den anden side, som var fyldt med væsner, der kunne opdage dem hvornår det skulle være. Nej, hun måtte slukke sin tørst senere.
Hun rømmede sig, og rettede sig op, da hun opdagede at de så på hende.
"Ja, drenge. Jeg tager den bare herfra nu med Mr. ..... Green."

//Du skal bare sige til hvis det bliver for langt, eller du mangler mere at svare tilbage på. :)//
Tilbage til toppen Go down
Jamie
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Borgmester af Amarillo
Race : Menneske
Navn. : Jamie Shane Jackson
Alder : 24
Evner/Classes. : Sniper
Bosted : Armarillo
Partner. : Single
Slaver. : aldrig
Evt. bemærkninger. : Former Agent, for Militæret
Antal indlæg : 89
Reputation : 0
Join date : 15/06/15

IndlægEmne: Re: An old promise tied up of fate - Jake   21/6/2015, 21:09

P

Jake havde valgt og slå sig ned i Las Vegas, i et lille stykke tid, inden han  skulle forsætte hen mod hans gamle kammerat. Jake havde derfor valgt at sætte sig på kroen, hvor han bare ville nyde de sidste par dage, inden han ville tag afsted igen. Jake var derfor begynde og drikke, nærmest siden aften var begyndt, hvor han til sidste havde lagte lidt an på nogen kvinder. Men grunden til han os, havde gjorde det var mere eller mindre for at få de folk som stille spørgsmål, til hans forbindelse til selve militæret.  Hele aften, havde det været sådan, hvilket bare provokeret Jake så meget, kunne folk ikke bare lade ham være, alle de spørgsmål om, hvad han lavet her var til og blive sindsygt.

Jake var lige så stille ved og være fuld, eller han var det mere eller mindre nu. Jake tog en kæmpe slurk af sin nye fadeøl, hvorefter han mærket to mænd som var nogenlunde berusset. Jake kigget op mod dem, da de sagde, at han havde lagte an på ders koner, hvor fanden fik de dog den ide fra. Jake kigget op på dem bagefter, hvor han åbnet sin mund, "jeg aner ikke hvad i taler om drenge, jeg har ikke rørte jeres koner, eller lagt an på dem, så bare smut igen ikke." Lød det en smule flabet fra Jake af, hvorefter  han tog en kæmpe slurk igen af sin øl.   Dog ville de to herre ikke lade ham sidde da de mente helt og aldelse at Jake, havde lagt an på dem.  Man kunne se det i de to mændens øjne, at de virkelig ikke ville ha den måde Jake talte til dem på. Jake drikket videre, mens han hørte på dem, "du lag an på vores damer og du nød det," Jake kunne ikke lade vær med at grine. "Hvor er i dumme, jeg ville sku ikke engang komme i nærheden af jeres kvinder, men de fortjener os bedre end jer."Lød det flabet fra Jake af. Jake teste dem, mens han var drillet dem, Jakes øjne kigget om på dem, hvorefter han mærket et slag, så han blive slået ned.
Kort efter det blive han slæbte ud af dem, hvor de gentog det samme, da de fik bevæget sig om i gyden, gav de dog bare slip på ham, hvorefter de begynde og tæve ham. Jake, havde pisset dem af med at sige de ting som han havde gjorde, "hold ham stille John." Lød det fra den store person som så ud til os og være den ælddste, Jake blive lige så stille tævet af dem, mens han ikke gjorde det letter for dem, " i to er godt nok nogen svage pisse," lød det svagt fra Jake af, hvor hans læber blød John sagde dog, at Rigg skulle holde ham igen mens de forsætte med og tæve ham.

En halv time senere, kunne Jake høre en kvinde tale til  de to personer, hvorefter han kigget på dem for at se, hvad de ville gøre. De var to kæmpe idioter, som ikke engang kunne finde ud af at slå Jake ned. Jake smilte svagt, hvorefter han rejste sig op kort efter. Da de var gået, Jake kigget på kvinden som, havde fået dem væk, mens han holde sig op af muren i slumren.

Da de gik forbi hende så de kort på hende, "han er din nu du har sikkert dine egen grund til, hvorfor du skal tale med Mr Green." Kom det fra John, hvorefter John og Rigg gik videre,
Tilbage til toppen Go down
Rozalin
First Class.
First Class.
avatar

Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Blandingsrace
Navn. : Rozalin Pearce
Alder : Sind - 1783 år. Udseende - 22 år.
Evner/Classes. : Ukendt
Slaver. : Slave of life.
Antal indlæg : 44
Reputation : 0
Join date : 05/03/13

IndlægEmne: Re: An old promise tied up of fate - Jake   24/6/2015, 20:12

De to mænd var muligvis ikke de kvikkeste, men helt dumme var de ikke. Rozalins blodrøde øjne og sultne blik, havde helt sikkert haft en effekt på dem, og vækket deres overlevelses instinkt. Nu stod hun jo så pæn og høflig, og bad dem om at gå – med et blik der varslede at hun snart spiste dem, så det ville klart være bedst for de to mænd at smutte. Drengen de lige havde givet en røvfuld, ville garanteret få en endnu større røvfuld af denne kvinde, så de følte godt at de kunne tillade sig overfor deres koner, at lade Rozalin tage styringen.
Det tog dog alligevel de to tykpandet bøfler lidt tid at tage imod ordre fra en kvinde. Manden som blev kaldt John, slap Jake og smed ham på jorden, hvorefter ham og hans ven rettede ryggen og pustede sig op, som to ballondyr.
Blodet virkede stadig euforiserende på hende, så det krævede utroligt meget selvkontrol at holde sig i sit gode skind. Heldigvis hjalp det had der altid havde været til de blodsugende væsner, og hun formåede at holde tænderne for sig selv.
Da de var gået, lod hun blikket ligge ved drengen hvis ansigt der løb blod ned fra. Hun foldede hænderne på ryggen, og lod hendes krop bevæge sig elegant tættere på drengen. Ikke for tæt på, naturligvis, hun kunne ikke have at hun mistede kontrollen.
”Dine forældres fulde navn.”
Dette var ikke et spørgsmål, men en ordre, som han gjorde klogt i at følge. Han ville tydeligt kunne se på Rozalin, at hun ikke gad spilde tiden – og med hendes nuværende ret skræmmende attitude, ville han højst sandsynligt være mere tilbøjelig for at svare hende, og ikke spille flabet, hvis det var sådan en type han var. Hun havde andre ting at tage sig af, end denne grønskoling som ikke kunne tage vare på sig selv. Hun havde bare brug for at få bekræftet, at dette IKKE var en fra Roberts slægt. Og gud hvor hun dog håbede at det ikke var tilfældet. Hun havde hverken overskud eller lyst til at tage sig af gamle følelser og løfter.
Når han så (forhåbentligt) havde afkræftet hendes formodning, kunne hun ånde lettet op og måske, kun måske, tage et lille sip af drengen.
Tilbage til toppen Go down
Jamie
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Borgmester af Amarillo
Race : Menneske
Navn. : Jamie Shane Jackson
Alder : 24
Evner/Classes. : Sniper
Bosted : Armarillo
Partner. : Single
Slaver. : aldrig
Evt. bemærkninger. : Former Agent, for Militæret
Antal indlæg : 89
Reputation : 0
Join date : 15/06/15

IndlægEmne: Re: An old promise tied up of fate - Jake   24/6/2015, 21:49

Jake kiggede på kvinden, som havde blodrøde øjne, han fulgte hendes krop i det hun bevægede sig op mod ham.  Jake rejste sig op, hvorefter han så hende stoppe op foran ham, han bed sig selv svagt i underlæben, da hun talte til ham. Eller nærmest gav ham en ordre, Jake himlet kort med hans øjne, da hun talte sådan til ham. "Min fars Navn er William Johnson, hvis du så gerne vil vide det, min mor har jeg aldrig kendt så, ved ikke hvad du vil bruge til det." Jake rullede kort efter øjne, hvorefter han tørt noget af blodet væk fra hans ansigt. Jake kigget i kvindens blodrøde øjne, hvorefter han prøvet og forudse hvad hun ville gøre som det næste.  Hun kunne sikkert finde på og drikke blod fra ham, hvilket ikke ville ende godt for Jake. Jake bevægede sig svagt forbi hende, "hvis det var alt vil jeg gå." Jake begynde lige så stille og bevæge sig forbi hende, mens han bare prøvet og være så usynlig som muligt. Hvem var den kvinde dog, det var vildt mærkeligt at hun, valgte at tag over hvor de slap. Jake kunne ikke,huske at han havde pissede hende her af før, hvilket i sig selv var lidt mærkværdigt.  
Jake kunne ikke engang huske hans mor, så det havde været lidt sjovt at hun ville vide, hvad hans far og mors navne var. Men det var vel lige meget nu, hvis hende her ville slå ham ihjel kunne hun gøre det nu eller, hvis hun ville gøre noget andet som at drikke blod fra ham. Jake begynde lige så stille og huske tilbage, eller han prøvede det.  Men han kunne, kun se en kvinde med blondt hår. Det var nemlig det eneste han kunne huske, ellers anet han ikke hvordan hans mor så ud, da der
kun var små glimt af hende og hans far.
//sorry det korte svar :9//


Sidst rettet af Jake 15/7/2015, 01:33, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Rozalin
First Class.
First Class.
avatar

Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Blandingsrace
Navn. : Rozalin Pearce
Alder : Sind - 1783 år. Udseende - 22 år.
Evner/Classes. : Ukendt
Slaver. : Slave of life.
Antal indlæg : 44
Reputation : 0
Join date : 05/03/13

IndlægEmne: Re: An old promise tied up of fate - Jake   11/7/2015, 15:55

”Johnson..”
Hun tykkede lidt på efternavnet, for derefter at erkende, hun ikke havde en fjerneste ide om hvad han talte om. Hun havde hørt Green før, så hvorfor snakker han uden om nu? Var det muligt at hun havde hørt forkert? Hun kiggede ned i jorden og tænkte tilbage, men kunne klart sige, at hun ikke havde hørt forkert. Først da han passerede hende, opfangede hun at han var ved at smutte. Hun brød afstanden mellem dem, tog fat i hans hals og pressede ham ind mod muren. Han ville stadig kunne få vejret, da hun endnu ikke lukkede for hans luftveje.
”Drop legene, jeg hørte du blev kaldt Green!”
Hun nærstuderede hans ansigtstræk, og trods de mange Green generationer der havde levet mens Rozalin havde lagt i dvale, var øjnene noget af det samme som Roberts. Selvfølgelig ikke det sammen, hvilket såede den tvivl som stadig lagde i hende. Kunne det her virkelig være en fra Green slægten?
Hun kom i tanke om, at hun faktisk én gang havde mødt barnet og dets moder efter hendes genopstandelse. Hun huskede det stadig så tydligt, da det var kort tid før hun gik i dvale. Rozalin var gået en tur, for at beslutte sig hvad hun ville gøre nu hvor hun var blevet vampyr. Uheldigvis møder hun Roberts dreng, som var blevet væk fra sin mor. Og ikke nok med det, så var han faldet, og han havde fået en hudafskrabning på knæet. Åh, hvor duften fra det søde blod fyldte hendes næsebore! Hun kunne ikke styre sig, og var hurtig til at sætte tænderne i drengen.
Selvfølgelig nået hun ikke at dræbe drengen, da moderen kom og fik Rozalin væk, men hun kunne stadig smage blodet, som var det i går.
Et lusket smil gled over hendes læber, da hun fik en plan. Hun kiggede kort Jake i øjnene, hvorefter hun borede hendes tænder ind i halsen på ham.
Først, kunne hun ikke genkende smagen. Overhovedet. Hun valgte derfor at fortsætte uden skyldfølelse. Lige indtil, at en ubeskrivelig smag spredte sig i munden på hende, og hun genoplevede oplevelsen med Roberts dreng i hovedet.
Hun smed Jake ned på jorden og skubbede sig selv fra ham. Hun havde vendt ryggen til ham, og stod nu med hovedet og knyttede næver over ved den modsatte mur.
”Pis, pis, pis..”
Hun hviskede for sig selv.  Dette kunne ikke være andre end Roberts tip, tip, tip… osv… et eller andet. Uanset hvad, så var de relaterede med blod, og hendes løfte var nu intakt igen.
Hun knyttede hendes hænder så hårdt, at hendes knoer ændrede kulør, og hendes negle næsten borede hul ind i hendes håndflade.
”Du er en meget heldig mand, mr. Green.”
Knurrede hun, mens hun vendte sig om og så på ham.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: An old promise tied up of fate - Jake   

Tilbage til toppen Go down
 
An old promise tied up of fate - Jake
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Similar topics
-
» ohh sommerfulg! ohh hvor er jeg? //jake//
» A Promise to the Dead - Rowan
» The promise to thy Father//Eria//
» en ny skole, en frisk start - Fate
» karoke - Cait, Fate, Soraka, Graves, Evelynn

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: