fresh meat // Malaika//

S: Conrad Curzes
T: 19.00
O: to store hellhounds på hver side af en trone
V: tordenvejr
P: en sort kåbe med rødt revers og runer der løber langs dens arme

Conrad havde kedet sig hele dagen, han var ved at løbe tør for slaver på nuværende tidspunkt, måske skulle han ikke have gået så meget til den de sidste par dage, men han manglede noget sjovt at lave, han ville have nyt legetøj. Der var ingen tvivl om at han sultede efter noget andet end bare den sædvanlige kødsult, han mærkede hvordan han længtes efter at røre en kvindekrop. Han rakte sin hånd ud foran sig og knipsede med fingrene. To tomme rustninger kom frem fra skyggerne de var lavet i det klassiske ridder design og havde blåt lys kommende fra deres visir, dette var sjæle der var bundet til Conrad af en kontrakt, når de havde gjort nok for ham ville han give dem fred igen. Conrad fjernede hætten fra sit ansigt og så på dem "bring mig en kvinde fra omverdenen, jeg vil ydmyge nogen i aften. De to rustninger bukkede for ham og vendte sig rundt.

Hun havde været på besøg i Miami de sidste to ugers tid. Det meste af tiden havde hun været inde i selve Miami for at se byen, men hun var nu uden for byen. Hun havde vandret rundt i noget tid uden at have et mål. , men da tordenvejret begyndte søgte hun efter et sted hun kunne komme i ly. Hendes jakke var ikke vandtæt og hun brød sig ikke synderligt meget om torden i forvejen. Hun havde et par sorte læder støvler på, men jord og skidt fra vejen sad efter hånden over alt på dem, noget af det var endda kommet på bunden af hendes jeans. Hun var ligeglad, hun skulle bare finde ly! Hun kunne mærke hvordan regnen trak igennem hendes jakke så selv hendes t-shirt under jakken begyndte at føles kold og våd imod hendes skuldre.

Hun så sig om imens hun gik med hurtige skridt i en ukendt retning. Hun kendte ikke stedet og hun havde efter hånden glemt hvilken vej hun var kommet fra. Hun ville helst tilbage til byen, men hun var klar over at det ville tage for lang tid at finde tilbage, så hellere finde et sted og vente på at vejret blev bedre. Hun så sig omkring, de gamle bygninger gjorde hende ikke tryg, de kunne sikkert falde sammen når som helst, men der så heller ikke ud til at være nogle bedre alternativer til tørvejr. Hun satte i løb hen til det der lignede resterne af et højhus. Døren ind til ruinerne hang halv åbent, men den krævede lidt anstrengelser for at blive skubbet åben nok til at Malaika kunne glide igennem og ind i ruinen. Hun så op mod det der engang havde været loft og gulv til 1 etage. Det var styrtet sammen og hist og her løb der regnvand ned fra store revner i konstruktionen. Der var halv dunkelt inde i ruinen, det skræmte dog ikke Malaika. Hun så sig roligt omkring imens hun lod en hånd glide igennem det halv våde brune hår. Der var ly for regnen, men hun håbede på det snart var muligt at gå igen. Hun fandt et tørt hjørne og fik sat sig til rette der.