IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   26/8/2015, 13:40

//Jeg har tilladt mig at bestemme, at du har meldt din ankomst ved porten til Las vegas :P Og det kunne være sjovt, hvis du ventede noget endnu med at helt afsløre, hvem du præcist er :P nu hvor den gamle havenisse ej kan huske :p//

deltagere: @Vladimir @Xexillia
Tidspunkt: Sent aften, solen er kun lige på sekundet gået ned.
sted: Foran Sem'ya domas store dør til salen osv.
Påklædning: Typisk vladimir(åben jakkesæt uden slips og opknappet øverst)
Vejret: Lunt, som altid.
omgivelser: Masser af vagter der står parat, men samtidigt formelt.

Rygterne havde sikkert aldrig nogensinde spredt sig hurtigere før, indtil en hvis eksistens havde placeret sig uden for en af de store porte til Las Vegas. En eksistens, hvis rygter kun havde været få, og som var lige så vag som et mytologisk væsen. Mytologiske rygter, som kun havde kommet for øre hos nogle få, men med selv dens lille usandsynlighed havde rystet i deres grundvold.... helt specifikt Vladimirs grundvold!
I en by, som var så levende, at den kunne have været et væsen, var rygterne hurtigt nået fra gadehjørne til gadehjørne, fra hus til hus og kasino til kasino. Det havde vakt "væsnets" opmærksomhed, som ellers kun var fokuseret på grådighed, magt og begærlighed. Mange beboer og såvel almindelige rejsende havde stoppet op, og selvom det kun var rygter, så vidste alle, at dette kunne ikke være andet end noget vigtigt!.... og såvel noget drama, underholdning skal man jo have.
Hvad der uden tvivl fangede de fleste ved første øjekast var den store mytiske hestelignende væsen, hvis pragt og udstråling de aldrig havde set med dens smukke majestætiske krop og krystalklare aura, hvor et krystalhorn glimtrede smukt i gadens lys.
Både foran og bagved var store militærlignende modificeret biler med rigeligt vagter til at skræmme enhver, og det var ikke hvilken som helst vagter, de var black guards.. men hvis det ikke var nok, så gående ved hver side så gik to af de bedste black guards, som kunne genkendes pga en special rustning. Men foran var en ukendt skikkelse for de fleste, men hvis man kendte til hende, Lilliana, så var hun det rene bevis på, at den skikkelse på hesten var af topklasse, og højprioritet hos selveste Vladimir.
Men alle de mange vagter osv var faktisk uoverflødigt, faktisk næsten forstyrrende for den fornemmelse man tydeligt fik, at denne skikkelse... den eksistens... var mere end vigtig...

Vladimir, hvis betonsgrå øjne prøvede uden held at se igennem mange mange huse, mure osv for at kunne "smugkigge" på vedkommende, som var på vej, havde aldrig nogensinde været mere utålmodigt i sit liv.... aldrig nogensinde....
Da hun endelig dukkede op i synsvinkel, så fik Vladimir en strøgtanke om, at dette føltes næsten som et bryllup, da alle var formelle i det, alle var spændte. Den store forskel var dog, at han som "brudgrommen" ønskede at i stedet kvæle livet ud af denne eksistens, denne trussel, som endnu var ukendt, men hvis fare ikke var til at spøge med.
I utålmodighedens vold, som nok få så, da alle havde blikket enten rettet imod hende langt nede af hovedgaden, eller havde blikket formelt rettet i en eller anden vinkel, så blev vladimirs ellers velkendte betonsgrå øjne fuldkommen blodrøde for at udnytte vampyrernes herlige zoom ind blodsyn.
Hvad han fik øje på gav ham en underlig fornemmelse.... som om han havde glemt noget vigtigt.. Men hvad dog??
egenligt vidste han ikke, hvordan han skulle have det, da på den ene side har han haft ledt i alle disse år efter flere af sine familiemedlemmer. Men det havde ej lykkedes og den ene gang for nogle år siden, så var det endt med, at han havde smidt en meget yngre fætter ud for et højhus, da han var den, som havde startet selve krigen imellem the Amigos og the Calvarinos, kun for at forsøge at overtage Vladimirs trone... så det ville just ikke være atypisk at denne kvindelig vampyriske skikkelse også skulle vise sig af være sammen kaliber af grådighed og magtbegærlighed... men dette er hans TRONE...

De grønne elviske mandelformede øjne faldt på Vladimir, mens den bandageklædte skikkelse stod halvtskjult på siden af vladimir bag nogle vagter. For de fleste så ville Vladimir syntes at være den statue, som han altid udgiver sig for at være, men elveren kunne godt se nogle spændte muskler i tindingen som afslørede hans humør tydeligt. please... gør ikke noget dumt Vladimir Sagde elveren stille i sit sind og håbede på at en eller anden gud ville forfulde hans bøn.
Længere væk var der et par olivenfarvede øjne, som var fuldstændigt fikseret på den nye skikkelse og så hen imod Vladimir. Hun ønskede inderligt at hun havde nogle popcorn til at nyde dette herlige show! benene kunne ej forblive stille, mens de hang over kanten af hustaget. Hvorfor dog være dernede, når man kunne nyde den fulde udsigt heroppe? Tænkte den luskede kvinde, mens to af hendes klaner også satte sig til rette for at nyde showet med høretelefoner, så de ville kunne høre samtalen fra det hemmelige spionudstyr blandt vagterne foran Vladimir. inter skulle have lov at være hemmeliggjort for the shadow of the ravens!

I slowmotion så Vladimir den kvindelig skikkelse nærme sig, hvor han rigeligt beskæftigede sig selv med alverdens tanker og beregninger, Hvad var det bedste??... hvis det er sandt, så er hun tronarvning.. eller måske over min rang?
I baghovedet hørte han sine begge søskende snakke om dette, da de alle vidste, at dette kunne nemt ende med at forandre deres alles fremtid. Dette gjorde også, at den ene af søskende var nu mindst 2 km væk fra dette sted, gemt i et hemmeligt sted, som kun Vladimir selv, sine søskende og Lilliana kendte til. Det var jokerkortet, som ville kunne sikre deres overlevelse, hvis dette nu skulle være et setup.
Vladimir tænkte tilbage for snart de mange mange måneder siden, hvor Vladimir havde fået det første rygte... En vampyrisk kvinde af høj alder var opstået fra grav... Et overleven vidne fortalte om en tattovering, som vedkommende aldrig havde set før... dragepentagrammet og flammer. Flammer der angiveligt nået faktisk over skuldren og en smule på overarmen.
En hånd gled igennem luften og mærkede på tøjet over tattoveringen på sin egen krop. Vladimirs egne flammer slikkede kun lige skuldertoppen... men hvem kunne det dog være?? Sikkert Kseniya... Den snu ræv ville sikkert kunne overleve WW3 uden problemer bare for at komme og generer os!
En let gysen gik igennem Vladimirs krop. Kseniya Von Calvarinos, nok en af de mest modbydeligste og snobbede mennesker på denne jord. Men Vladimir fik konkluderet, at det ej kunne være hende, Kseniya var dengang en stor forspist kat med bleggult hår, det kunne ej være hende. Tankerne greb fat i hjerne og prøvede at grave sig dybere ned i mindernes sand... Men intet svar var at finde, da alle de andre af høj rang, som han kendte til, var mænd.
Det gublede... det gnavede... denne udvidenhed... Vladimir, den normalt altid viden, var mere end blank... hvad havde han glemt?!!

Så snart kvinden på hesten var nået ind ad porten af muren, som omgav Sem'ya Doma, så blev den straks lukket i, hvilket førte til megen sukkende skuf blandt alle de seer på gaden. Lyden af byen der altid lavede, tog den mindste opmærksomhed fra Vladimir. Ja selv den vind, som absolut ville lege med hans hår, skænkende han ikke en nanometer opmærksomhed!
Kun lyden af sine laksko var for hans øre, som kunne have haft symboliserede den samme lyd af hjerteslag hos en person i fuld koncentration og med adrenalin pumpede i årene.
Med sit velkendte stenansigt sagde Vladimir, da han var gået nogle trin ned.
"velkommen til the Calvarinos' hovedkvarter, det er mig en ære at være i deres selskab, hvis de nu virkeligt i sandhed er af the Calvarinos fine herkomst
Man var ikke i tvivl om det, Vladimir kunne ikke genkende kvinden foran sig... Måske noget, som hun ville kunne udnytte?


Sidst rettet af Vladimir 5/1/2016, 20:33, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Natasha
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Leder af the Calvarinos, mafiaen.
Race : Elder.
Navn. : Natasha Von Calvarinos.
Alder : Ca. 2500 år.
Evner/Classes. : Nekromantik.
Bosted : Borgen Sem'ya Doma.
Tilhørende klan. : The Calvarinos (The Mafia).
Partner. : Forlovet med Vladimir Von Calvarinos.
Slaver. : Nice and fresh, please.
Evt. bemærkninger. : Natasha er blind, men hendes øjne har en tendens til alligevel at skifte farve efter hendes humør pga. en mutation.
Antal indlæg : 125
Reputation : 0
Join date : 28/08/14

IndlægEmne: Re: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   2/9/2015, 12:32

//Aftale ;-) Mit indlæg blev vist temmelig langt, men jeg var så bange for, at det ikke kunne matche dit!//

Påklædning: Overdel, et sort underburst korset og en lang sort nederdel med sorte høje hæle. 
Accesories: Sorte handsker og sin stok (se profil).

Nok havde rygterne været vage og få, men det havde skam været bevist. Intet eller ingen havde måtte vide besked før, at tiden var inde. Da de så endelig blev sluppet fri, så havde ordet spredt sig hurtigere end en steppebrand på en udtørret savanne. Ingen havde rigtig kunne forstå, at det kunne lade sig gøre. Ingen havde rigtig forstået, hvordan en person blot kunne træde ud af skyggerne for at stille så store krav. Dog var der ingen der lod til at sige det ret højt. Byen havde pludselig forvandlet sig fra et dovent væsen af grådighed og begær, til en panikslagen kaosklump i højeste beredskab. Nu bevægede et kæmpemæssig optog sig gennem byen, med fast kurs imod selveste Sem'ya Doma og Vladimir ham selv. Kvinden der lod til at være årsagen til al panikken, sad overskrævs som en stenstøtte på ryggen af enhjørningen, hvis tilstedeværelse også var noget, som kunne tage pusten fra de fleste. Kvinden, hvis ansigt var som hugget ud af de fineste, blege marmor, havde ikke fortrukket en mine hele turen, udover de få gange, hvor det havde lignet, at hun kommunikerede med nogen. Men hvem? Der var blevet tjekket for øresnegl og andet udstyr, men intet elektronik havde kunne spores på hende. Derfor blev idéen droppet. Hendes sært matte øjne lod sig kun fokuserer lige frem for sig, og var tilsyneladende det eneste som ville forandres. Engang imellem gik de fra den sært matte farve til en mere kraftig blå farve, men hun ændrede ikke blikkets position. Selv ikke de mange tilråb, blackguards og biler omkring hende lod til at få den mindste smule opmærksomhed. 

Inde i hovedet på Natasha var det dog en helt anden sag. Hvis hun havde været et menneske, så var hendes hjerte sandsynligvis poppet ud af brystet på hende af bare spænding. Hun kunne næsten ikke overskue al den larm og de fremmede dufte, der pludselig pulserede omkring hende, men på den anden side kunne hun heller ikke få nok. Det betød nemlig, at hun var tæt på. Det havde taget hende adskillige uger at samle styrke nok efter sin nærdødsoplevelse i junglen, men alligevel havde hun aldrig været mere besluttet. Med sin nye ganger og Ghost ved sin side, så var der absolut intet der kunne stoppe hende længere. Dette var, hvad hun havde drømt efter hele sit liv, og nu skulle det endelig ske! En anden ting hun var ret så spændt på, hvor hun ikke endnu var helt sikker på, hvordan det ville gå, det var gensynet med Vladimir. Tusindvis af år var gået siden deres sidste møde, og hun tvivlede på, at der var ret meget, som var det samme. Ghost, der med sin enorme, usynlige krop svævede rundt om hende som en slags beskyttelse, gav et lille gisp fra sig, da borgen kom til syne, og dermed også Vladimir selv. Natasha kunne ikke dy sig, og slog øjeblikkeligt også sit eget blodssyn til. Det var en af de eneste måder, hvorpå hun stadigvæk kunne "se" ting. En underlig fjern fornemmelse fangede hende, da hun pludselig fik øje på en ret velkendt skikkelse. Så lang tid, og alligevel var han ingen andre end sig selv. Hun var ikke i tvivl om, at det var ham, hvilket fik det til at krible lidt mere i kroppen. Hvis hendes plan skulle lykkedes, så var det vigtigt, at hun bevarede overblikket. Hun blinkede hurtigt den røde farve bort igen, og strammede grebet om sin stok.

"Er De stadigvæk sikker, Prinsesse? Hvis han nu fornægter Dem deroppe, hvad gør vi så?"

Ghost lød oprigtigt en anelse bekymret. Natasha kunne dog ikke gøre ret meget andet end at ryste på hovedet af den fjollede ånd. Med så meget rabalder som hun havde skabt i byen, og så mange rygter, som hun havde spredt på ganske kort tid, så var det enten hende elle resten af byens folk, som Vladimir måtte vælge at være til audiens hos. Selvfølgelig ville der blive krævet svar, hvis vampyren blot afviste hende ved døren, og al snak om hende forstummede. Alle ville vide, hvorvidt rygterne stemte overens eller ej. Og uanset, hvor meget man ville forsøge at dæmpe på dem, så ville de altid være der fremover. Natasha havde ganske vist ikke regnet med, at andre klaner ville udspionerer hende såvel som Vladimirs egne vagter og luskere, som han havde i baghånden, men det generede hende for så vidt ikke. Jo flere øjne, jo bedre.

Natasha kendte faktisk ikke så forfærdeligt mange andre familiemedlemmer. Mest fordi at hun ikke havde levet andre steder end i Rusland og her, hvor hun kun havde omgåes sin egen familie og så selvfølgelig de enkelte stykker, som kom på besøg enkelte gange. Ellers var det vigtigere, at man blev på sin post og regerede det sted, som man var blevet tildelt. Hun vidste dog, at hun var blevet placeret i Rusland af en meget vigtig grund, og det havde tydeligt markeret sig på hendes krop. En fri hånd blev ført op mod tatoveringen, men tøvede så, og fingrene greb i stedet fat om sløjfen der sad om hendes hals. Dyrekraniet blev strøget let henover med en finger, imens hun forestillede sig sidst hun så sig i spejlet uden tøj på. Tatoveringen hun bar var formentlig en af de største der fandtes efterhånden. Hendes forældre havde selv båret et par prægtige flammer, men de havde forsikret hende, at folk ikke ville tøve, hvis de så hendes. Det var hendes aller bedste kort på hånden. Lige nu kunne man ikke se tatoveringen, men blot ane et lille omrids under hendes trøje. For en sikkerheds skyld havde hun dækket det mest synlige med make-up, som let kunne fjernes, når hun endelig behøvede det.

Enhjørningen under hende prustede let som indikation til, at de efterhånden var nået mere eller mindre indenfor murene af Sem'Ya Doma. Natasha fornemmede det godt, for atmosfæren og lydende var helt anderledes. Specielt én aura blussede voldsomt op i hendes selskab, og det var skam også der, at hun havde sine svagt lilla øjne placeret. Enhjørningen stoppede op, et lille stykke fra porten, men præcis i samme øjeblik, som den blev lukket bag dem. Den knejsede stolt med hovedet og hornet stod skarpt op i luften. Det var tydeligt, at folk ikke skulle komme ret nær dem, før der blev gjort tegn til andet. Natasha valgte at blive siddende på enhjørningen lidt endnu, imens hun blev mere og mere ivrig, da hun hørte nogle særdeles velkendte laksko med retning mod hende. Da de stoppede op, blot få meter fra hendes egen krop, kunne hun næsten se ham for sit indre syn. En følelse af hjem og genkendelse ramte hendes krop, og fik hende næsten til at skælve. Så tæt på og så langt fra. Men så snart Vladimir åbnede munden, så bemærkede hun, at stemmen var helt død. Vladimir der engang havde været så fuld af liv, lød pludselig helt fjern og professionel. Og der var intet spor af genkendelse i stemmen. Det fik efter et lille øjeblik et vagt smil til at vokse frem, på de mørktmalede læber, inden hun lod sig glide ned fra enhjørningen, og elegant landede med stok og hæle samtidig, hvis gav et mindre smæld. Først stod hun lidt med siden til Vladimir, imens hun overvejede sine ord grundigt. Da vendte hun sig så imod Vladimir og vandrede få skridt frem, så hun stoppe oppe ved hovedet af enhjørningen, med fronten mod Vladimir. Hendes øjne stirrede ganske vidst imod ham, men hans skarpe hjerne burde hurtigt kunne tyde, at de manglede… noget?

"Jeg takker, Vladimir Von Calvarinos. Jeg takker for Deres ærbødige velkomst og for Deres ekstravagante eskorte, som fulgte mig sikkert hertil - som fulgte mig sikkert hjem. For jeg er, som rygterne har talt for mig, en fuldblods Calvarinos. De behøver ikke frygte løgne fra mig."

Et lille smil spillede stadigvæk om læberne på Natasha, men intet mere end det. Hendes kropsprog var stadigvæk helt ekstraordinært følelsesløst og stift, og ganske bevist, så havde hun stadigvæk ikke nævnt noget navn for sig selv. Hun følte tydeligt en mangel på genkendelse hos Vladimir, og det havde hun bestemt tænkt sig at udnytte. Navnet ville tidligst blive nævnt, hvis de blev alene på et tidspunkt.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   6/9/2015, 20:51

//husk nu kvalitet over kvantitet! :3 and I do hope that you will enjoy! :D//

Inden den vampyriske kvinde havde slanget sig ind af borgens porte, og ja ordet slange, for i Vladimirs hoved var havde kommet forlængst til den antagelse, at dette måtte være en snu kvinde slange, da alt virkede lidt planlagt, selvom alle andre ville have sagt, at det var noget så tilfældigt at hun pludseligt havde mødt op... Men inden da så havde en vagt gået op til vladimir og hvisket til ham.
"Vi har fået observeret at en mytisk skyggemenneskelignende ånd flyver over kvinden.... Vi kan kun konkludere, at hun er en summoner, og kontakten syntes at være af høj rang... Hesten ved vi dog endnu ikke hvad det er, aldrig har vi observeret noget lignende, vi prøver endnu at søge efter viden"
Det fik Vladimir til at trække trykke øjenbrynene og kigge fra øjenkrogen på vagten en summoner... måske kan dette være et setup? At hun pludseligt fremkalder et gigantisk åndevæsen?
Vladimir havde hørt rygter... nej han har selv haft bevidnet, hvad en summoner, især af den fine klasse, egenligt kunne formå at gøre.... det havde aldrig endt som et kønt syn hos fjenden.
Selvom hun var hans centrum af sin opmærksomhed, så var der stadigvæk et eller andet ved den hest, som forudroligede ham... De øjne... Ja selv herfra kunne han føle, hvordan deres krystalklarhed spiddede ham med sin opmærksomhed... og hvad værre var, så dens bevidsthed... En intelligent ganger er uden tvivl ikke noget, man skal undervurdere.

Hjernen arbejdede på højdrift og ville i en tegnefilmsverden have forlængst kogt over af ren damp... formler... ukendte bogstaver... tal med sandsynlighedsprocenter. Vladimir prøvede at udregne så meget som overhovedet muligt på disse få sekunder før the point of no return... når han bød hende velkommen.... En bestemt beregning var især markant i hans indre syn, Hun må absolut have haft udregnet, at byen ville reagere, som den gjorde
Hvis ikke fordi Vladimir var klar over, at det ville blive opdaget, så havde han lyst til at bide sig i læben af frustration så blodet ville flyde! Selvfølgelig havde hun forudset, hvordan hendes offentlige ankomst ville påvirke byen, selvfølgelig ville han ikke kunne nægte hende.... især nu hvor han har overfor sine folk holdt så meget fast på familietraditiorne med at vampyrerne af familien kontrollere folket!.... Slangen havde bidt sig selv i halen.. giften var bitterhed, fortrydelse og et snært af afmagt.

Hendes stemme var smuk.... veltalende... uden tvivl ville det være superb skuespil fra hendes side, hvis stemmen med dens særprægede russiske accent, dens elegante tryk på bestemte ord og melodiske udfoldelse.. Meget overbevisningen, næsten så det pragte ham tilbage til de gamle tider.
Men det fik også hans opmærksomhed på, hvordan hun var velklædt, men hvad mere var så var det hendes øjne... sammen med stokken. Selvom hjernen havde forlængst udregnet det med sandsynligheder og det hele, så gennemregnede vladimir det flere gange ekstra. En blind person? det minder mig ikke om noget. Tænkte Vladimir spørgende i forsøg på at få en respons på sine søskende, men de kunne ej huske noget.
Dette fik ham dog for første gang til at ændre en smule karakter, hvilket nok var heldigt for Xexillia at hun ej kunne se.. dog nok uden tvivl føle. Et lille skævt overlegent og smørret smil sad i mundvigen på ham. Du må og skal være en faker... og med stor usandsynlighed måske en af lavere rang, en nyere generation.. En vampyr ville ej kunne have haft tilegnet det, det ville have været healet, og uden tvivl ville en blind familiemedlem have dengang været velkendt blandt familien!
Slangen slap sit greb... Vladimir følte overhånden igen værende i sin magt.. Bare Vladimir havde vidst, hvad der skete, når man begik hybris.
Så i sin arrogance og lettere overlegenhed så valgte Vladimir at teste endnu engang hendes ægtehed, bare for sjovs skyld.
Nu var stemmende næsten lige så flydende og "smuk" som hendes bare på deres flydende modersmål, dog stadigvæk med præg af Vladimirs kynisme, men nu farvet af arrogancens og overlegenhedens farver. Nok mere velkendt for Xexillia, da selvom han aldrig havde været den arrogante type, så var han selv dengang stadigvæk en person, der generelt var overlegen, bare mere i det skjulte.
"Det er mig en fornøjelse, kom endelig ind til mit ydmygede hjem, og tiden vil vise os kære Frøken."
Sagde Vladimir på flydede russisk, dog regnede han med, at hun ikke forstod, men hvis hun enten viste tegn på forvirring eller hun viste at hun forstod, så ville han gentage det på engelsk, bare så folk omkring ham vidste, hvad han sagde.
Han løftede det ene øjenbryn, da han så på hendes kropssprog, at hun forstod. Beregningerne ændrede sig.. nu til fordel for sandsynligheden for, at hun var et yngre medlem af familien, en af de mere urene. Dog i baghovedet rungede stadigvæk den vidnesberetning om hendes ekstra store tattovering, overbevisningen blev mere hul.


Vladimir gik ind sammen med flere af sine vagter ind i the hall of the gods. Selvom Xexillia ikke havde været vågen for særlig lang tids siden, så havde hun nok alligevel hørt om the hall of gods, når hun havde søgt informationer om the Calvarinos.
Og selvom hun ikke kunne se så tydeligt og kun relativt, når hun slog blodsynet til, så kunne man allerede føle tydeligt på hvordan lyden af deres skridt havde forandret sig pga det store og prægtede rum med de 6 markante og store statuer.. Symboler af både elementer og guder. Hvis man ikke kendte den ene, så kunne man uden tvivl finde genkendelse på en eller anden måde hos mindst en af de andre.
Det havde været en af Vladimirs masterplaner, ja det syntes ikke at være særligt meget og lignede bare mere end med for mange penge i lommen der kedede sig og så storhedsvanvid, men vladimir havde brugt mange nætter på at beregne de bedste valg, hvordan sandsynligheden på kryds og tværs af befolkninger at de kunne finde mindst 1 genkendelse hos disse.
- Den ildsprudende drage var uden tvivl symbolet på elementet ild... Ild var noget alle kunne relatere det, ilden der fortræder, ild der passionere vores sind, ilden som er kraftfuld,,, der er magt.
- Den slangede elegance og dens vise gammelmands ansigt, kinesiske lund, der stod for viden... viden, endnu en nøgle til magt.
- Anubis.... megen ord behøvede der nok ikke for at beskrive den. Men når alt kom til alt, så den mest magtfulde ting i verde, som overgår alle, så er det døden... Kontrol over død, og du har magt.
- Vilde bølger, omfavnelse og alligevel dens halve modsætning, vildskab.. Folk er normalt uforudsigelige, men kan man store deres passion, deres vildskab, så har man magt.
- Moder jord... Hun var den eneste der stod i fuldkommen kontrast til begrebet magt... eller måske ikke. kærlighed er jo også magt, ikke?

De kom ind til den store sal, hvor en håndfuld af Vladimirs vagter var med. Dog med Xexillias skærpede egenskaber, så ville hun uden tvivl kunne fornemme noget velkendt luske i skyggerne bag nogle af statuerne. Grønne øjne var fastlåste på hende. Dog viste de forvirring, da noget i Jackies hjerne gnavede lige så meget som i Vladimirs hjerne. Hvad havde de glemt??!
"Du må forstå frøken. At jeg er mere end lykkelig for at have fundet ud af, at nogle af the calvarinos familien har endnu haft overlevet efter alt denne tid! Men dette betyder jo ikke, at jeg jo bare kan byde dig velkommen sådan uden videre... Jeg må beklage, der skal hårde og konkrete beviser for at bakke dine ord op.... Frøken Calvarinos"
Sagde Vladimir, og nu kunne man så meget høre, hvordan hans ord dryppede fyldt af forventninger at nu havde han hende, nu var tiden inde til at bevise, at hun er en faker! I hans hoved fik han et scenarie hvad han ville gøre, så snart beviserne var fremme. Måske give hende et esklusivt ophold i hans fangekælder og derefter lade hende i morgen tidligt nyde soludsigten? måske give hende en bitte smule feblod, så hun ville overleve en smule længere.....
Hænderne var velplaceret bag ryggen... Og Vladimir havde uden tvivl glemt den sidste statue.. Eris.. kaosgudinden. Selv hvis døden ikke kan få fat i dig, så vil kaos altid kunne få fat i en, lige meget hvor meget man har beskyttet sig selv og magt man har!
Tilbage til toppen Go down
Natasha
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Leder af the Calvarinos, mafiaen.
Race : Elder.
Navn. : Natasha Von Calvarinos.
Alder : Ca. 2500 år.
Evner/Classes. : Nekromantik.
Bosted : Borgen Sem'ya Doma.
Tilhørende klan. : The Calvarinos (The Mafia).
Partner. : Forlovet med Vladimir Von Calvarinos.
Slaver. : Nice and fresh, please.
Evt. bemærkninger. : Natasha er blind, men hendes øjne har en tendens til alligevel at skifte farve efter hendes humør pga. en mutation.
Antal indlæg : 125
Reputation : 0
Join date : 28/08/14

IndlægEmne: Re: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   7/9/2015, 22:26

Natasha vuggede blidt på enhjørningen ryg for hvert et skridt den tog. Selvom hun bar en nederdel, der skjulte det meste af hendes ben og dermed skærmede hende fra at komme i direkte kontakt med væsnet under sig, så kunne hun tydeligt føle, hvordan de stærke muskler bevægede sig under hende. Alligevel var hun ikke i tvivl om, at enhjørningen var så meget mere end blot magi og muskler. Hun havde set - nej hørt - hvad den faktisk var i stand til, hvilket gjorde, at enhjørningen sammen med Ghost var et af de saftycards som hun foretrak at holde tæt. Natasha havde dog aldrig tænkt på, at ånden der svævede omkring hende måske ville give anledning og endda panik, eftersom ingen lod til at have opdaget den før, hvilket forekom hende ganske naturligt. Hun var begyndt ganske tidligt med sine studier som summoner, så snart hendes krop var stærk nok i hvert fald, hvilket betød, at hun havde nået at lære en masse fra nogle yderst kraftfulde læremestre. Kun de bedste havde været gode nok til at lære hende det. 

"Prinsesse… Synes De ikke, at vagterne omkring os er blevet en smule mere mistænksomme i  udtrykket?" 

Natasha kunne selvfølgelig ikke se det og fik lyst til at skule af ånden, selvom det ville se fjollet ud. Alligevel fornemmede hun et svagt stemningsskift hos nogle af folkene blandt publikummet, næsten som om, at de var blevet bange for et alligevel. Hun nikkede blot stille som svar til åndens kommentar. 

Eftersom Natasha egentlig ikke havde lagt nogen dæmper på sin accent, specielt ikke i forhold til, hvor hysterisk hun havde været omkring alle andre kendetegn, så fandt hun det yderst naturligt at lade den træde i fuld karakter her i selskab med Vladimir. Hvis der var noget, som ville få manden overbevist, så måtte være alt det, som mindede ham om, hvor de virkelig stammede fra. Selvom Natasha var i stand til at føle mange ting, blandt andet det skift som opstod hos Vladimirs sindstilstand, som hun ganske rigtig ikke kunne se, men føle noget så kraftigt eftersom hun fokuserede sin sanser imod ham, så var hun alligevel ikke altid i stand til at opspore grunden til, at de opstod. For eksempel, så viste hun det ikke, men de pludselige overlegne og lettere fjendtlige strømninger som hun modtog fra Vladimir, de overraskede hende. Da hun igen blev talt til, så faldt panikken dog hurtigt, for pludselig virkede han langt mere som sig selv for et par tusind år siden end han havde gjort siden hun kom. Accenten og attituden stemte pludselig overens.

"Jeg takker endnu engang."

Nikkede hun og smilede let efter at have svaret ham på flydende russisk, som hun satte afsted mod Vladimir, og eventuelt passerede ham, hvis han altså ikke valgte at rykke sig først trods den ekstra irriterende overraskelse. Enhjørningen blev roligt stående bag dem, formentlig omgivet af en del vagter og andre ansatte, men den lod til at være ret ligeglad. Ghost derimod svævede trofast lige over og nogle gange ved siden af Natasha. Ånden havde tidligere forsikret hende om at, hvis noget pludselig gik galt, så havde han et par loyale venner i baggrunden, som blot ventede på den enkelte kommando det krævede for at hidkalde dem. Natasha havde ikke fundet det nødvendigt, men sagde ikke ånden imod. Ligesom Vladimir selv, så var hun ikke kendt for at tage mange chancer. Og ganske rigtig, selvom hun ikke havde været vågen lidt mere end et års tid efterhånden, så havde hun skam hørt rygter og vidunderlige fortællinger om, hvor meget Vladimir havde gjort ud af stedet. Hun var heller ikke sen til at sende alle sine følende sanser ud, da de nåede det yderst omtalte rum, og havde hun trukket vejret, så havde hun sikkert sukket lidt tilfreds. Hun brød sig allerede godt om stemningen her. 

Natasha kunne pludselig føle et par velkendte øjne, hvis atmosfærer mindede lidt om Vladimirs, og hun var ikke et sekund i tvivl om, hvem der lurede på dem bag skyggerne. Hun havde undret sig lidt over, at de tre søskende ikke havde været sammen da hun ankom, men derefter havde hun formodet, at Vladimir enten havde gemt dem væk eller de simpelthen havde nægtet. Nu kunne hun godt fornemme, at der var en plan bag Jackie og Dianas mangel på tilstedeværelse. Natasha's egen ret fintfølende og lidt specielle aura rakte kort ud nærmest for at "mærke" på Jackie, hvilket slangen formentlig ikke var i tvivl om. Nysgerrig som hun var måtte hun dog trække sig tilbage igen, og fokusere mod Vladimir, hvis ord bestemt ikke ramte helt rigtig. Smilet der før havde placeret sig noget så yndigt på hendes blege og kolde ansigt, forsvandt nærmest som dug for solen, og efterlod en kølig stirren, hvilket næsten kunne antydes til at være en skulen.

"Jeg forstår skam, Vladimir. Jeg forstår hvilke beviser De søger. Jeg forstår, hvordan De i deres ihærdige søgning på den sandhed der allerede står foran Dem forventer, at JEG skal blotte mig foran Deres personligt ansatte! Jeg er rystet! Ønsker De at få mere at se end det De allerede ser, så vil jeg foretrække, hvis vi kunne trække os tilbage til noget mere privat."

I starten var hun som piskesmæld. Vladimirs forventninger blev simpelthen for meget for hende. Egentlig havde det været lidt en del af planen, at hun ikke ville afsløre sig åbenlyst, men bare tanken om at blotte sin sarte og ikke mindst værdifulde krop og hud for så mange mennesker, bare sådan uden videre, fik filmen til at knække for hende. Det varede dog blot et øjeblik før den bitre tone, og det stramme greb omkring stokkens sølvhoved fortog sig, hvilket var ganske fornuftigt, i betragtning af, at hun kunne mærke en let sviden igennem handsken. Natasha rømmede sig kort, og slog ud med stokken, bevist om, at hun ikke ville ramme noget eller nogen.

"Fører De an… Hr. Calvarinos?"
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   22/10/2015, 19:35

Den store tunge dør lukkede langsomt i... Det gav næsten en fornemmelse af, at være indelukket i en eller anden verden, da stemningen udenfor var absolut ikke lig med den indre stemning. Hvad der uedn tvivl katalyserede til en større forskel fra inden og ude var, da den store ganger for øjnene af alle vagterne, som endnu ikke helt havde vidst, hvordan de skulle forholde sig til dette store mytiske væsen, at en viste sig til at være noget af en tryllekunstner. En relativ uhørlig summen kom fra dens krop, hvor man kunne se tydeligt, at dens hud syntes at blive gennemsigtig. Stille og roligt blottede dens organer sig i nu dens gennemsigtige overflade indtil de stille og roligt også smeltede sammen i en krystalklar gennemsigtighed. Da dens store turkis øjne langsomt lukkede i efter dens fiksering på Xexillia og Vladimir bag døren, så fordampede krystallet i den blå luft.
Det eneste indenfor som indikerede på, hvad der var sket udenfor, var den hestehovedsformet krystal, som lyste for et øjeblik efter, at ens krystalklare indhold var fyldt ud med krystalhestens sjæl. (Ved ikke om Xexillia bær den som halskæde eller har den i lommen, hvis den er ude på, så ville Vladimir spotte den, men det var så kortvarigt, at han ærligt talt troede, at det var bare lyset, som havde skinnet lige fra den rette vinkel i den smukke halskæde)
Halskæden hvis indhold altid ville kunne frembringes, sågar med en lydløs kommando.

Som en gentlemand Vladimir var, selv også for sin potentielle fjende, sålænge det vel og mærket gavnede ham, så lod han hende gå først ind. Måske skulle han have haft gjort det omvendte, da kvindens ellers mytiske aura før, fik et tydeligt strejf af at høre hjemme. Dette er MIT sted, kvinde! tro ej, at du skal føle dig hjemme her
Vladimir havde selvfølgelig igennem tiden stødt på mange personer med høj selvtillid, og selvom de havde oftest tendens til at begå hovmod, hvilket var deres værste fjende, så skulle man absolut ikke overvurdere dem, de kunne begå gerninger med risici som almindelige dødelige ikke ville turde at tage

Vladimir fandt hurtigt ud af, at Natasha undersøgte sine omgivelser og havde fundet Jackie. Ikke fordi han selv havde set noget fra hende af, men Jackies næsten lydløse snerren og attitude var ikke til at tage fejl af med deres kontakt.

Den høje mandelige skikkelse foran Natasha med sin arrige attitude responderede kun ved et lille skævt smil og med hænderne velplaceret bag ryggen. Hvad hun dog ikke vidste var, at der var kun få milimeter fra, at hun som vampyr ville have haft kunne lugte vampyrblod, da Vladimir var så tæt på at bide sin indre læbe til blods for at holde sit grin inde... Længe havde han set noget så sjovt, en hysterisk arrig lille kvinde, som "prøvede" at overtale Vladimir til det umulige... Det er jo næsten helt nuttet han fik næsten lyst til at pette hende for derefter at sparke hende ud af hoveddøren, ærligt talt hvad havde hun forventet? Hans søskende var kun enige, selvom jackie dog havde en lidt anden dagsorden med at se hende klæde sig af. *host host*
Dog til sin overraskelse så havde kvinden meget hurtigt taget styringen over tøjlerne af sig selv, hvilket fjernede noget af Vladimirs morskab... Back to business.

Vladimir gjorde dog ikke nogen indtryk af, at de skulle gå. I stedet lod han hende svede  i nogle sekunder, før han kasterede blikket på sine vagter der stod bag ved, klar.
"I herre og frøkner bedes venligst at forlade salen"
En vagt skulle lige til at indvende, men hans sidekammerat fik hurtigt ført hånden over hans mund og trak ham med ud, så intet andet skulle ske den prosterende vagt end et kort skarpt blik fra Vladimir.
Dørene lukkede i, og pludseligt blev der meget meget stille. Teknisk set var der lige nu ikke et eneste levende væsen i dette rum, da de alle var udøde. Jo Lilliana var her, men hun var gemt så langt væk i skyggernes verden, at hun var ikke eksisterende.
Selvom Vladimir forlængst havde afvænnet sig med den vane at trække vejret, så kunne man alligevel høre ham tage en stor dyb indånding. Som en tydelig signal på, at Vladimir var ventende...
I vladimirs hoved hørte han i baggrunden en meget meget lang hysterisk og piskesmældende skældud fra sin søster, som i hvert fald på ingen som helst måde synes, at det var en god ide, at være alene med hende, især når hun var summoner! Men den monolog fik ingen opmærksomhed, da han måtte ikke slippe sin opmærksomhed fra sin potentielle fjende. De blanke skarpe tænder skjult bag de halvblege læber var gledet en smule ud, en normal indikator på, når en vampyr var spændt og kampklar.
"sådan der ingen forhindringer, nu hvor der er ingen af lavere stand til at bevidne dit royale kød"
Sagde Vladimir med en skarp undertone af sarkasme.
Tilbage til toppen Go down
Natasha
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Leder af the Calvarinos, mafiaen.
Race : Elder.
Navn. : Natasha Von Calvarinos.
Alder : Ca. 2500 år.
Evner/Classes. : Nekromantik.
Bosted : Borgen Sem'ya Doma.
Tilhørende klan. : The Calvarinos (The Mafia).
Partner. : Forlovet med Vladimir Von Calvarinos.
Slaver. : Nice and fresh, please.
Evt. bemærkninger. : Natasha er blind, men hendes øjne har en tendens til alligevel at skifte farve efter hendes humør pga. en mutation.
Antal indlæg : 125
Reputation : 0
Join date : 28/08/14

IndlægEmne: Re: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   29/10/2015, 23:06

Natasha kunne rigtig godt lide stemningen indenfor. Uanset, hvor hun kunne brokke sig over, at Vladimir tilsyneladende havde afveget fra mafiaens ellers meget traditionelle levestil og regeringsmetoder, så var der ikke en finger at sætte på, hvordan han havde ladet indretningen og idéerne omkring dette sted forblive. Desuden var den nu lukkede port med til at fjerne hende fra de ønskede og ellers så forhadte blikke. For hun ønskede bestemt, at folk de så hende - bemærkede hende og påskønnede hendes tilstedeværelse - men det var kun muligt, hvis de vidste hvem, at de stod foran. Lige nu var hun intet mere end en simpel, men mulig, fjern slægtning. En pludselig varm følelse nær halsen på Natasha fortalte hende, at Zenta havde ladet sit kødelige legeme fordufte. En fornøjelig gave og egenskab, som enhjørningen havde introduceret hende for, da den første gang havde sat hende af ved hendes destination. Ingen af dem ønskede at vige fra hinandens side, og dette gjorde det mulig at opretholde den kontakt. Diskret førte hun en kølig hånd op, og lagde imod den sløjfe som hun havde bundet om halsen. Den dækkede diskret over den hesteformede halskæde hun bar under, og derved også det lys den udstrålede, da enhjørningens sjæl vendte tilbage dertil. Om Vladimir bemærkede det, det noterede hun ikke, men sløjfen blev i hvert fald rettet og hånden røg tilbage på plads.

Vladimir vidste det formentlig ikke, men i sit stille sind, så påskønnede Natasha, at den gamle vampyr ikke lod til at have mistet idéen om manerer. Men han havde desværre også ganske ret. Det var længe siden, at hun havde følt sig så hjemme, og selv ikke Jackies pludselig skiftende attitude lod til at kunne skræmme den mindste flig af hendes beslutninger om stedet.

Hvad der bestemt ikke lod til at gøre arrigskabe mindre hos den kvindelig, lidt mindre, men ikke mindst bestemte vampyr var den ro og morskab, som der pludselig strømmede fra Vladimir. Puls hjalp intet her, men hun var godt i stand til at tyde de signaler og strømninger fra hans aura og dufte, som var nødvendige for at "se", hvad hun behøvede. Hvad bildte han sig ind? Dette var ikke tiden til at le! Alligevel mærkede Natasha et snert af tilfredshed, da hun lod til at kappe lidt af morskaben, da hun pludselig brød ind med sine krav. Det kunne være ganske farligt at lade Vladimir have overhånden, eftersom hun var meget øm omkring sin krop generelt og at blotte sig, ville efterlade hende yderst sårbar. Derfor blev hun trodssigt stående, med fingrene trommende på dragehovedet af sølv, hvilket stirrede direkte på Vladimir med sine rubinrøde øjne. 

Ganske lettet, men uden at vise yderligere tegn på det, ventede hun i tavshed. Natasha fornemmede, hvordan adskillige dufte og vidt forskellige lyde, følelser og andet passerede hende på vejen ud. Der var ingen der lagde så meget som en finger på hende, men hun forventede intet andet under Vladimirs egen tilstedeværelse. Selvom Natasha var utilfreds med noget af Vladimirs styreform, så havde hun aldrig været i tvivl om, at han udgjorde en god leder. Han havde nogle kompetencer med væsner, som hun ikke bar, men til gengæld kunne hun så meget andet - der skulle gøre hende en bedre leder. Alligevel, i sit stille sind, så måtte hun erkende, at hun havde netop endnu en grund til at trække Vladimir med i det lange løb. Natasha var for ung til, at Vladimir kendte noget til hendes lederevener… endnu, men det ville han se som tiden gik.

"Nuvel, Vladimir Von Calvarinos. Så skal De være den første som i flere århundrede beskuer denne krop og dets royale kød."

Hendes stemme lod komplet til at feje sarkasmen af banen, men bar for første gang noget… oprigtig stolt og varmt over sig? Følelsen af endelig at kunne kravle ud af sit skjul var næsten overvældende, men hun tog det alligevel i stiv arm. Eftersom hun ikke kunne arbejde med stokken, da den ville udgøre en risiko ved at blotte hendes sarte hud i nærheden af sølvet, så bukkede hun sig ned og lagde den på jorden ved sin side. Dernæst rejste hun sig langsomt op, og løsnede sløjfen om halsen, som hun dernæst viklede om sit ene håndled for ikke at miste den. Dette afslørede fuldt ud den halskæde, som førhen havde været tildækket. Natasha knappede langsommeligt de øverste par knapper op i hendes skjorte, hvorefter hun forsigtigt trak den ned, det øverste af brystkassen og skuldrene var blottet. Med et smil fiskede hun en lille klud frem fra hendes ene ærme, hvorefter hun gav sig til at køre den rundt over sin blege hud. Under hele processen var hendes øjne let flakkende over kroppen, men rolige, imens hendes mund bar et lille smil. Og pludselig var det som om, at malingen brød igennem overfladen. Den lette make-up, der førhen havde skjult mesterværket, var nu væk, og kulørte farver stod pludselig i kontrast til den blege hud. Flammerne slikkede sig op af skuldrene, og passerede dem faktisk en smule. Noget som hun vidste, at ikke engang Vladimir ville kunne hamle op med. Hovedet blev løftet og blikket rettet imod Vladimir, med et smil der denne gang afslørede spidserne af hendes egne hjørnetænder, der var ude af bare spænding.

"Træd endelig nærmere og tag et kig, Vladimir, men som gentleman burde De vide, at jeg ikke lader mig røre uden videre."

Hun foldede hænderne bag ryggen, imens hun lod Vladimir beskue sin nu fuldendte krop, inden hun fortsatte kort efter.

"Vi ved begge godt, hvad dette betyder. De ser flammerne, såvel som jeg ved, at de er der. De leder tronen nu, Vladimir, men det vil ikke varer specielt længe før, at Deres folk vil kræve en grundig forklaring på, hvordan en som De kan regere i mit sted?"

Smilet voksede.

"Men jeg er ikke kommet for at smide Dem ud. Tvært imod, så ønsker jeg faktisk, at De bliver hos mig… men… under mine betingelser." 

Natashede afventede roligt reaktionen foran sig, med en rank holdning. Hvis Vladimir sagde, at han havde set nok, så ville hun dække sig til igen.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   5/1/2016, 20:06

//Dette er en semiaftalt afslutning aftalt outgame, desværre har jeg(vladimir) ikke lige tid til at kunne færdiggøre dette emne, og da søde Xexillia skulle nødigt blive holdt tilbage med sin karakter pga dette emne, så afslutter jeg dette :) Så dette er et referat ish :)//

Vladimir tror i første omgang ikke på det, da han havde prøvet mindst 2 nydelige unge vampyrer, som havde fået tattoveret de samme tattoveringer, da the calvarinos tattoveringen og rangordenen i tattoveringen via flammerne var i hvert fald ikke ukendte. Dog var det super easy for Vladimir at vide, at de var fakes ved at de havde glemt den allervigtigste detalje. En detalje med stort symbol for blod som i familie og slægt og så ild, som brændende passion og fare. Det var rubinerne. Vladimir selv stadigvæk husker de fortryllede rubiner, som altid blev hos ham, selv hvis han vandrede fra kroppen til en ny. De gjorde ondt, men på en behagelig måde fordi det var smerte med stor belønning i sidste ende. Der bliver skåret et lag midt i dermis, hvor rubinerne bliver lagt, hvor de stadigvæk vil ligge så tydeligt på overfladen, at de kan ses igennem huden og især føles.

Så vladimir vælger at gå tæt på Xexillia sådan mere stående ved hendes side og så lade med lette fingrespidser mærke rubinerne i flammernes ender... Han kan mærke at de er der, men det betyder ikke at tattoveringen er ægte. Vladimir spørger hende pænt om han må lave "testen", testen bestod i at han med tog fingre greb forsigtigt omkring en rubin og med lynhurtigt bevægelse flåede den ud. Hende som vampyr med  langt lavere smertetærskel for sådan noget og med hurtigt healende effekt, ville det ikke være et problem med det mindre sår, som forsvandt hurtigt... Beviset bestod dog i, at selvom Vladimir stod med den rubin i hånden, så forduftede den og der var den tilbage igen under hendes hud.
Vladimir bliver meget chokeret og helt mundlam, da han havde what so ever ikke forberedt på, at det var sandt.... Xexillia vælger så at bruge den chokeret vladimirs tilstand til at suckerpunche ham med endnu en ting, fortælle ham sandheden om hvem hun virkeligt er. Hvilket selvfølgelig slår Vladimir mere ud af det i både chok, men alligevel dukker en masse varme følelser op i ham, som han SLET ikke var forberedt på. Den gamle havenisse vælger at give xexillia et spontant kram men må selvfølgelig trække hurtigt tilbage.
Han kommer med et forslag om at tage til "forretningsrummet" for at de kan få helt privatfred, og det er tydeligt, at han har lyst til at stille hende et hav af spørgsmål.
Inde i forretningsrummet, når de begge har sat sig til rette, tilbyder Vladimir noget af sit fineste blodvin, mens Jackie snor sig rundt om xexillias stol, da han har selv savnet hende, da de havde leget meget da hun var lille pige.

Xexillia er selvfølgelig grebet af diverse følelser både at gense sin gode "onkel"(som faktisk er fætter), også at da selvom Vladimir havde vist varme, så var det var meget aftaget og dæmpet som tydeligvis viste at denne mand havde i særdeleshed forandret sig, desuden var der Xexillias pligtfølelse. Skulle hun virkeligt føre sin plan igennem? Tvinge denne mand i knæ og have magten over ham? Denne ellers mægtige person og en som hun ellers har holdt så kær som familiemedlem?
"Vibrationer" fra hendes halskæde ville påminde hende om, hvad hun i første omgang havde lovet hesten og dertil hvad hendes pligt var. Så Xexillia vælger at bide tingene i sig og fjerne diverse nysgerrige spørgsmål væk, da dette var vigtigere, det andet var trivielt og kunne ventes.

Vladimir kunne aldrig i sig liv have blevet forberedt på de næste ting, aldrig nogensinde!
i den dybeste alvor spurgte Xexillia ham om, nej faktisk med den undertone var det en befaling. Hun "befalede" Vladimir, at han skulle gøre hende til dronning. Vladimir som Xexillia vidste ville svare nej pga, at han mente, at folket og kontakterne  ville blive mistet hvis et ukendt ansigt blev sagt på magten og han blev skubbet af, og desuden mente han heller ikke, at hun kunne styre det alene... Kodeordet var alene. Da Xexillia havde allerede forberedt sig på dette, selvom hun var stoltheden selv, så vidste hun, at hun havde så meget mere at lære endnu. Så Xexillia fejede med både hånd og ord det han sagde, og sagde at Vladimir skulle gifte sig med hende. At hun blev fronten, at hun var den med det sidste ord, men at det kunne være i en glidende overgang og at Vladimir var forpligtet til at lære hende op, få hjulpet hende med kontakterne med forretningsmænd og andre ledere og så videre.

Hvis VLadimir nogensinde havde været tættere på at besvime i sit liv, så var det her. Faktisk gik der nok nogle få minutter før Vladimir overhovedet havde indset, at han havde tabt vinglasset, som han havde haft i hånden.
Snedig som Xexillia er, så vælger hun et psykisk mere presse ham, siger et hav af fornuftige ting både i henhold til hvordan det kunne gavne han og hans mafia, men allermest hans forpligtelse til The Calvarinos. Hun sagde det gerne med undertoner af, at han skyldte hende, at han ikke havde været god nok.
Efter en længere samtale med både trusler, hårde og selv bedende ord, hvor Vladimir selvfølgelig prøver at stoppe hendes ide, da trossalt var det hans trone! men han må opgive, alt dette følelsesmæssige fnidderfnadder hun havde fået op i ham og desuden hans løfter til familien, det han selv engang havde forladt sin bedste ven på. Jamen så opgav han efter hård kamp... Han følte sig meget træt og undskyldte for at han måtte gå. Malikan blev sendt ind for at sørge for hende og finde det bedste værelse undtagen vladimirs værelse, som han nu opholdte sig i, osv.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: (Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)   

Tilbage til toppen Go down
 
(Afsluttet] New cat in town... she's a maneater! (Vladimir + Xexillia)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Sem'ya Doma (Calvarinos Hovedkvarter) :: Haven omkring hovedkvarteret.-
Gå til: