IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 På vej mod ingenting (Millicent)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: På vej mod ingenting (Millicent)   9/9/2015, 15:03

Tidspunkt: 21:45
Sted: En mindre pub ved navn "Long Drinks, Small Kinks"
Vejr: Skybrud.
Omgivelser: Pubben er ikke ekstremt godt vedligeholdt, men bestyreren, Pete, (en mand som overtog efter den tidligere ejer, og beholdt pubbens navn) er en velholdt figur i lokalområdet. Priserne i baren er ikke høje og der er mange mennesker. Lyset er dæmpet og luften tung af røg, men stemningen er god og de tilstedeværende hygger sig gevaldigt og højlydt. Der er poolbord, dartskive og bordfodbold. Alt i brug.
Tøj: JT er iført en løs sort t-shirt med svedpletter på brystet og ryggen, et par grå joggingbukser og et par mørkebrune vandrestøvler. Om hovedet har han en kulsort bandage der skjuler hans manglende venstre øre. På hovedet bærer han en mørkerød trucker kasket, som for at skjule bandagen, der dog stadig er meget synlig.

JT trådte med afmålte skridt ind over dørtærsklen og så sig udiskret omkring, inden han vant gik imod baren og en ledig taburet ved disken. JT stoppede altid i Las Vegas, når han var i området - og han kom altid omkring den samme lille pub. Han kunne godt lide stemningen, et eller andet sted; det var altid fyldt med liv. Fyldt med følelser og godt humør. Et ganske sagte smil spillede over hans læber, som han indfandt sig på taburetten og snart havde tilkaldt sig bartenderens opmærksomhed.

"Hey Pete" sagde han til manden der nikkende genkendte ham og svarede "Hej John, det sædvanlige?" hvortil JT bare kort bukkede hovedet som svar. Manden hed vist Martin - hvorfor han blev kaldt "Pete" anede JT intet om. "Men han er vel ikke mere Pete end jeg er John" tænkte han til sig selv, tog en dyb indånding og gned sig en smule i det ene øje. Det kløede ikke og var heller ikke irriteret; han vidste faktisk slet ikke, hvorfor han kløede sig der. Var det mon en vane? Han havde haft sine nye øjne i over et år, men han behandlede dem stadig fejlagtigt som var de ægte. Inden JT kom videre i sine tanker placerede Pete en stor fadøl foran ham. JT så kort på øllen, inden han sendte Pete et nik. "Det sædvanlige" var ikke en speciel drink, men mere at øllene bare skulle blive ved med at komme. Var glasset tomt, så skulle det fyldes. Med i købet var en usagt aftale om, at der ikke behøvede være nogen sniksnak.

JT tog en stor slurk af øllen, tørrede sig over munden med håndryggen og lukkede kort øjnene. Manden sad som i en boble, inde i på det højrøstede værtshus. Et sagligt smil kom over hans læber i et enkelt øjeblik, inden det forsvandt ned i ølglasset der efterfølgende blev fyldt igen. Pete fyldte JTs glas når han skulle, uanset om det så skubbede ham foran en anden der lige havde bestilt hos ham. Det var den usagte aftale.

JT huskede hvordan Pete den første gang havde forsøgt at udfritte ham en smule, længere ude på natten. De havde udvekslet navne - eller Pete havde sagt, at han faktisk Martin og JT havde løjet og sagt han hed John. JT havde en fornemmelse af, at Pete øjeblikkeligt havde vidst det var en løgn, men ikke sagt noget. Det gav ham en form for tryghed ved stedet og medført, at han var kommet igen dagen efter. Der var meget der forblev usagt imellem de to mænd. Det var bedst sådan.

"Hvorfor den taber? Jeg har lige bestilt to Long Island Ice Teas!?" udbrød en kvabset ung mand, da JT fik sin anden genopfyldning inden manden fik sine to drinks. "Han er stamgæst" bød Pete ind, men den unge mand fortsatte ufortrødent: "Du tjener sgu da flere penge på mig på én aften end på en måned med ham der". Pete trak bare på skuldrene som om, at det var spillets regler, og det kunne han ikke gøre noget ved. JT forstod ham godt, for han kunne ikke rigtigt sige den unge fløs imod uden potentielt at koste sig selv lidt knaster - og han skulle nok falde ned af sig selv på et tidspunkt.

JT så Pete i øjnene, da han gik forbi igen og sendte ham et kort nik. Pete svarede med samme gestus. Det forblev usagt.

Havde JT stadset sig lidt ud, så ville han sikkert have haft gode scoringsmuligheder på værtshuset, hvor han kunne se, at flere af kvinderne tydeligvis havde sat overliggeren lavt. Det var dog ikke derfor han var der, og han havde det fint i sit get-up. Som JT førte glasset til læberne igen mærkede han hvordan en indre fred skyllede over ham og han et øjeblik følte sig helt menneskelig igen. Det var derfor han kom, det var altid derfor. Her kunne han sidde i timevis, uden overhovedet at blive ænset. Han gik i ét med tapetet, og det var helt fantastisk. Han var en svamp, der grådigt sugede livet til sig. Han måtte have endnu en genopfyldning.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   9/9/2015, 22:10

For det meste var det at have fast tag over hovedet at betragte som luksus og et vældigt held.
At få lov at crashe hos Vlademir Calvarinos, at nyde godt af hans gæstefrihed og forplejning, var en meget stor luksus- og hun vidste hun var heldig at have vampyren på sin gode side.
Det var jo heller ikke fordi hun ]ikke satte pris på det. Nogle gange var det bare som de smukke fine vægge og det smukt dekoreret loft , trængte sig ind på hende, så de enorme sale kunne føles helt trange og luften virke tung.
Det var som om om hele den designer udvalgte garderobe , Vladimir så generøst havde ophængt i klædeskabet i hendes værelse , var to numre for lille og strammede helt vildt- så den føltes utilpas at bevæge sig rundt i.
I den situation var der kun een ting at gøre- stikke af.

Millicent James, en ung kvindelig jæger med en stor trang til frihed.
Hun levede i lange perioder ude i naturen, sov under åben himmel og klarede sig selv. Trods hun var meget social og elskede selvskab, behøvede hun fra tid til anden at forsikre sig selv om, der ingen bånd var der snærrede og hun selv havde rattet i sit eget liv. Det var nok en stor frygt hun havde....at finde sig selv som passager , som tilskuer i sit eget liv.
Hun havde fundet en levevej der gav hende lov at tilfredsstille dette behov for ultimativ frihed. At det så var ulovligt at skyde de rene og få umuteret dyr der var, det var jo ret uheldigt for hende.
Ind til videre svævede der ikke en dusør over hendes hoved- eller jo...men det var ihvertfald ikke på grund af dyrene hun skød.


Netop behovet for at bryde fri af forpligtelser og forventninger , havde denne aften begyndt at mase sig ind på hende - og det havde ikke taget Millicent mange minutter at beslutte de sorte pumps skulle  parkeres - og den firgursyet kjole  lade livet .
Hun fandt noget af sit eget tøj frem, og lavede en lyn omklædning til nogle baggy trouses med printet Royal tværs over bagdelen og en lille hvid girlie skjorte , med en hær af hægter ,der bugtede sig ned over bryst og mave.
Hvad pokker gjorde det at hun stak af?  Vladimir deltog i en eller anden pentanqu turnering for de rige og Auriel var ude og skyde med lyn eller fremmane hagl ...eller hvad end en ærkeengel nu gør når han øvede sine evner.
Så hun havde taget 'køkken vejen ' ud.  
Listet sig afsted i de flade lydløse sneakers, med sin rygsæk over skulderen, og sat kurs mod byen.

Her havde hun vandret rundt i den store park, og hestehalen havde fornøjet dinglet i takt ,med hendes gode gang tempo. Hun havde intet mål , ingen destination - kun at forsikre sig selv om hun kunne gå og komme- as she darn well pleased.
Timerne var passeret og hun begyndte at blive træt i sine ben, omkring det tidspunkt hendes øjne lagde sig på en bar hun gæstede jævnligt.
Hendes øjne lyste op, og det var jo tydeligt at med det  knastørre svælg hun var udstyret med , så  måtte det nødvendigvis fugtes. Så endnu engang  , endnu en aften myldrede hun ind-  og aimede straight mod baren, for at bestille en kæmpe øl, hos Pete .

To...tre...fire øl havde hun bestilt hos Pete og var faldet i snak med et par fyre , og en pige de havde med på slæb.
Stemningen var god, der blev leet en del og hun havde takket ja til en omgang dart.
Millicent havde netop afsluttet den lille konkurence, trådt ud ad den som vinder- og forlod det lille selvskab der skulede en smule surt efter hende .
Hun vendte tilbage til baren , lige i tid til at overhøre en forkvaklet fyr brokke sig til Pete over at være blevet overset. Hun havde mast sig helt op til disken af lakeret kirsebær træ, og viftede nu en pegefinger mod Pete, der kendte hende som Santana.
" Altså Pete, jeg er jo også en stamgæst, så skal jeg vel også før ham ?" Spøgte hun  og blinkede til den unge småbrokkende fyr, så han forhåbentlig opfattede det blot var for sjov.
Pete var faktisk bloody bad når det kom til at overskue sin bar, og hvem der havde ventet længst på sin bestilling, det måtte hun jo give fyren ret i .
De fleste elskede dog Petes lidt besynderlige humor og det at han var så god til at huske gæsternes navne, betød de følte sig særlig godt behandlet- når de ikke lige skulle vente et år på en øl altså.
Millicent drejde sig lidt mod venstre, og lod sit overrasket blik hvile på en fyr .
Hun havde set ham før, her i baren.
En stamgæst, der ikke synes at være 'big on conversation'.
Ihvertfald havde hun ikke bemærket ham small talke med nogen før.
Han virkede mere som den private type der holdte sig for sig selv og det havde gjort hende nysgerrig på hvem han var og hvad han lavede.
Han var ikke den gennemsnitlige bar gæst, og det vækkede somme tider spørgsmål.

Hendes øjne flakkede kort mellem hans Kasket, bandagen, trøjen og hans øjne - hvis han havde opdaget hun kiggede.
Hun havde aldrig været tæt på ham, kun betragtet og observeret ham fra periferien.
Besluttet på at bruge den uventet mulighed for at skabe kontakt , prøvede hun med en hurtig hånd at række ud efter hans kasket, for at ville  løfte den fra hans hoved et nanosekundt, og klaske den ned igen , hvis ikke han bremsede hende. Eighterway  ville ordene falde....
" Well ....we meet at last , little Red Riding Hood" og hun ville have et nysgerrigt blik. "Så er spørgsmålet om denne bar er stor nok til os begge...for jeg tror helt bestemt at Pete har kludret i hans prioritering her" jaja det var for sjov, men hun kunne ikke dy sig for at indikere det ikke var helt iorden og han ikke kunne forvente special leverings service....ihvert fald ikke med Millicent i nærheden - og åbenbart heller ikke den unge kvababbelse herre .

_________________
Tilbage til toppen Go down
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   10/9/2015, 06:20

JT havde en plan for aftenen, og den var ganske simpel: Han skulle blive fuld. Der sad manden i sin t-shirt og joggingbukser på en pub, i sin helt egen verden. Han eksisterede i et vakuum og, som altid, begyndte han at mindedes de timer der var skyld i, at han nu sad på en pub. Han kæmpede mange indre kampe og manglede virkelig tid til at reflektere - men det var var hverken tid eller vilje til; det var blot endnu en menneskelig svaghed i hans sind. Når han engang havde sparet nok penge sammen, så måtte hjernen skiftes ud. Det ville markere et tidspunkt hvor han ikke længere ville lægge under for følelser og derfor være uden besvær.

Ligesom JT sad dyb i egne tanker mærkede han hvordan hans kasket løftedes fra hans hoved, og som han instinktivt var ved at gribe ud efter den, så fandt den tilbage på sin vante plads: Hans bandagekransede hoved. JT blev øjeblikkeligt trukket tilbage i virkeligheden og mærkede hvordan en voldsom vrede pumpede igennem ham ganske kort. JTs venstre øjenbryn sitrede momentært, inden han tog sig i det, og fæstnede sit blik på den unge dame der havde forvoldt ham episoden. Han slappede fuldstændig af igen. JT havde set hende før, troede han, uden helt at kunne placere hvorhenne. Han tænkte, at hun måske også frekventerede baren. Hun talte til ham og han huskede sig selv på, at blinke med øjnene, imens han gennemgik forskellige grunde til, at hun ville falde i snak med netop ham, netop da. Det virkede ganske urealistisk, at hun forsøgte at sweettalke ham med sig hjem - for hun havde uden tvivl haft langt mere tiltalende muligheder, hvis det var hendes mål. Han formodede, at hun måske ville gøre hendes dags gode gerning ved at falde i snak med den lokale taber, eller noget i den stil. Han måtte hellere lukke den ned.

"Pete har ikke kludret i noget"begyndte han først, udtalt ganske sikkert inden han kort betragtede kvinden. Hun passede fint ind i barens miljø i hendes tøjstil, men et eller andet ved hende stemte ikke helt overens med det, syntes han. Hun var ganske smuk. Ung. Han forstod ikke hendes "Little Red Riding Hood" bemærkning og undlod derfor at kommentere på den. Han mærkede hvordan Pete betragtede dem, som de talte.
"Jeg ved ikke hvorfor du har antastet mig" han rettede på kasketten, så den sad nogenlunde som den gjorde inden den unge dame havde pillet ved den, inden han hurtigt fortsatte: "Men spar dig selv besværet, jeg er bad news" erklærede han og søgte den unge dames blink et kort øjeblik, inden han rettede sin opmærksomhed tilbage imod sit ølglas. Ud af øjenkrogen så han hvordan Pete måbende tog sig til hovedet og JT skulle lige til at tage en slurk af sit ølglas, da en tredje stemme skød ind i samtalen:
"Ja, du hørte ham selv, skatter" det var samme fedladne unge mand som før havde lavet en scene ud af de to forsinkede drinks. "Lose the zero, get with the hero!" sagde han imens han stillede sig ved siden af den unge dame og forsøgte, at lægge en hånd på  hendes modsatte hofte. Hvem end han havde bestilt drinks til før, var åbenbart smuttet fra ham. Den unge mand var iført en neongrøn skjorte med et par knapper åbne i halsen der viste et bart bryst, sorte jeans og et par sorte sko. Han var omkring 185 høj og JT havde skudt ham til omkring hundrede kilo.

JT hørte hvad der blev sagt, som han sad med opspilede øjne og ølglasset for munden. Han overvejede at tage affære, men lukkede istedet stoisk øjnene og drak igen af sin øl i lange drag. Nu havde den unge dame andet at tænke på, og ville sikkert lade ham til sit igen, uanset om hvor barmhjertige eller noble hendes hensigter så havde været i første omgang. Han ville blive glemt og atter falde i ét med baggrunden.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   10/9/2015, 19:07

Var der noget lige så sikkert som amen i kirken, så var det en mand på tværs, spurgte man Millicent. Så at fyren lagde ud med en modsigelse, trak op i hendes usminket mundvige da hun lod ham færdiggøre sin tale,mens hun betragtede ham  i stilhed , men hovedet på sned.
Hendes humør var et godt stykke over middel. Det have gjort underværker   at bryde lidt med  Vladimirs stive sikkerheds regler, der ikke just blevet mere mere bøjelige,  efter det  lille forgiftningsuheld der havde været i Sem'ya Doma.
Og så havde hun også vundet i dart ! Og kissemisset med lidt  alkohol, hvilke i sig selv var en humør løfter, for Millicent.

Så rømmede hun sig , før hun talte.
" orh..så han tilstræber simpelthen dårlige maner ? my bad , det vidste jeg slet ikke".  Hun viftede ham en finger foran næsen og det kunne formentlig tirre de fleste mænd, men måske den mere milde stemmeføring ville rode bod på det, da hun med smil i stemme forsatte ..." Antaste og Antaste...nu er det jo ikke fordi jeg forsøger lokke dig med hjem med en pose bolcher , vel ? Selvom jeg må sige du ligner typen der ville go all in, for et pebbermyntebolche med chokolade fyld " et spontant smil havde lagt sig på læberne.  Hun skulle lige til at indskyde en fodnote om hun da ikke var typen der sprang vejrudsigten over, bare fordi de lovede regn og det samme med nyhederne, men hun nåede slet ikke at affyre sit skud på at være morsom, før hun fandt sig selv afbrudt af fyren fra før. Han havde da virkelig et ønske om at blive både set og hørt, løb gennem Millicents tanker, da hun krummede tær ved hans [i]skatter[/] .
Der var et par ting der kunne få Millicent til at gå ud af flinke skolen, hvor hun ellers var en god lille elev. Det var blandt andet når fyre tog for givet at de var uimodståelige, eller hun var let at få ned på madressen.
En anden ting var når folk der intet havde gjort, blev verbalt fornærmet på urimelig vis. Skjorte fyren slog to fluer med et smæk , og Millicent sukkede tungt og meget tydeligt, da hun greb ud efter hans håndled, lukkede fingrene omkring det for at trække hånden væk fra hendes hofte.
"Hør...jeg er sikker på du er quite a charmer ude på døveskolen, men uheldigvis for dig , fejler mine øre ikke noget.Så hvis du vil tage festen med dig , så skal jeg nok selv vurderer hvad og hvem der er en helt i mine øjne" hun klappede ham opmuntrende på kinden  ,som var han et lille barn hun sendte afsted efter en isvaffel. Der var ikke noget nedsættende i hendes ord eller tone, men en skarp irettesættelse svøbt i humor. Det havde været hensigten, men naturligvis var det aldrig helt til at vide hvordan folk fangede det- og slet ikke når de var beruset.
Den neon grønne skjorte afslørede et total hårløst  suntanned bryst parti, og fik hende til at tro der kun groede hår på toppen af hans hoved.Millicent rynkede på næsen. Mænd der var mere feminine end de var mænd , var sikkert gode til mange ting....men ikke til hende.
Blev hun ikke afbrudt , ville hun sætte albuerne på disken, og læne sig afslappet på den .Den ene fod ville hun placerer på den blanke bøjle der løb en 30 cm over gulvet- sikkert beregnet til at man kunne få fodfæste , når man sad på de høje
barstole.
Hun tog en vejrtrækning og skævede til fyren med bandagen. "What a ducebag...så heller et par dårlige nyheder ".
Også Pete fik et blik i nakken, for helt ærligt så kunne hun godt bruge den øl nu, stamgæst eller ej.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   10/9/2015, 19:49

JT stirrede tomt på den unge dame, som hun talte til ham. Han tænkte, at når hun engang var gået linen ud og fandt ud af, at han ikke gav hende den fornødne opmærksomhed, ville forlade ham så pludseligt som hun var dukket op. JT måtte dog næsten smile over hendes bemærkning om bolsjer. Havde han ikke være så indkarneret stivnakket, så havde han måske endda slået en latter op.
Derimod smilede JT sagte, da manden i den neongrønne skjorte blev afvist - og over måden det skete på. Selvsamme mand slog bare teatralsk ud med armene "Whatever, bitch, i to tabere fortjener hinanden" og lo falskt inden han forsvandt hen imod barens poolbord. Pete var snart ovre ved JT og den unge dame, der havde placeret sig fint ved bardisken, ligesom JT selv. Pete satte en øl foran den unge kvinde og kiggede kort på JT, imens han diskret vippede hovedet i retning af manden med den grønne skjorte. JT rystede på hovedet som svar, hvortil Pete kort nikkede og så gik for at servicere nogle andre kunder i baren: Et par smalle unge mænd i to meget stramme, sorte skjorter.

"Ja okay, fair pointe" medgav JT, henvendt til den unge dame, inden han tog en slurk af sin øl og så rettede sin fulde opmærksomhed imod hende. Han tjekkede hende ud, særdeles udiskret og med blikket vandrende fra tå til top, inden han fulgte sit udsagn op: "Men jeg ved ikke hvad kan hjælpe dig med" som for at forhindre kvinden i at blive skuffet, "Fyrene falder sikkert over hinanden for at kunne snakke med dig, du har frit valg på alle hylder - ingen grund til at spilde tiden på mig. Jeg er uinteressant". JT troede på hvad han sagde. Selvom kvinden måske ikke var iført et ekstremt elegant outfit, så skinnede hendes skønhed alligevel igennem - det kunne alle se. Det gik også op for ham, at han havde sagt mere på få minutter, en han havde gjort i flere timer; og hvordan det han havde brugt tid på at snakke om var, at han ikke var til at snakke med. Det dimrede også, at han først havde betegnet sig selv som "bad news" og efterfølgende som "uinteressant". Det virkede en anelse suspekt. Han var småfuld. En biologisk svaghed. Eller styrke.

JT sukkede indvendigt, som han atter førte sit ølglas til munden og bundede resterne inden han tørrede læberne med bagsiden af håndryggen igen, som han derefter tørrede i sine bukser. Han snakkede jo ikke som han gjorde fordi han var usikker, social akavet eller noget i den stil - men for oprigtigt at ville det bedste for både sig selv og også den nydelige unge dame. Han var bestemt ikke typen hun burde samle på, og en sød pige som hende kunne gøre det meget bedre.
Et øjeblik overvejede JT om han skulle tage ordene i sig igen, selvom han godt vidste, at det var for sent. Hans største problem var, at lykkens stund ville være et helvede for kvinden og hvis man ikke arbejdede imod det, hvorfor så overhovedet gøre det? Det var langt mere simpelt og meget lettere, når man var alene. Når man kunne sidde og drikke i fred, kun afbrudt af ølglassets opfyldninger. Hvorfor havde han ikke skåret hårdere igennem? Han var dog sikker på, at kvinden nok skulle fordufte uanset. Der var ingen skade sket. Momentært tænkte JT, om han måske skulle skære lidt ned på øllene, men den idé forsvandt fra lystavlen endnu hurtigere end den var opstået. Det kom ikke til at ske.


Sidst rettet af Edderkop 11/9/2015, 06:32, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   10/9/2015, 22:21

Tilfreds med neonmandens exit , følte hun sig helt afslappet.
Sommetider kunne folk blive lidt edgy , men udover et fantasi forladt bitch havde han da taget det meeeeget pænt! syntes hun. Den neon farvede skjorte lyst op i den dæmpede belysning, og som fanfare til hans afsked, kunne hun høre et meget gammel nummer af en Robert Palmer fra de opsatte højtalere.Some guys have all the Luck, sang han ironisk.
    Nogen gange når hun sad alene ,på steder som dette,  fandt hun på små løjer at fordrive tiden med.
En af dem var at forstille sig hvilke evner hun kunne give til folk- hvis hun selv have netop dén evne. Hun forstillede sig at sidde ved et skrivebord, opråbe det næste nummer i køen, og så udstikke en evne, til hvem der nu end trådte ind. Neonskjorten ! Han skulle da helt bestemt have evnen til at selvoplyse i mørke....og måske også til at kunne give en drink et twist af lime, hvis ham stak en finger ned .
See...hér kunne man da tale om en anvendelig evne, istedet for de færdigheder hun selv havde fået!

Millicent der allereede have fået en smule indenbords, bemærkede ikke den tavse kommunikation mellem Pete og den anden regular.
Hun havde rigeligt med at holde øje med Mr.lover og så ham hun egenlig havde interesse i at slå en lille snak af med.

Hun løftede de lyse bryn , i en spørgende grimasse. Han troede hun var efter noget, troede hun ville opnå noget, siden han talte om han ikke kunne hjælpe.
"Jeg skal ikke have din hjælp, så no sweat " smilede hun opmuntrende , for virkede han ikke helt usikker på hende Og intentionerne ?

Samtale om de mere private ting, var ikke just noget hun gik amok i at dyrke.
Selv om hun var en ret åben person og ikke bleg for at dele et par holdninger ud, så var hun langt mere sky om sine private affærde.
Eller...hvad angik fyre, så kunne man godt sige der meste stadig lå forude , og hendes erfaringer var begrænset til en smule petting, light stuff og så var det det.
Hun holdte ikke hof , når hun gik i byen og selvom hun godt kunne tiltrække sig opmærksomhed , så gav hun ikke meget for det. Det var overfladisk Og hult når komplimenter flød i samme linde strøm, som fadbamserne.
"Frit valg på alle hylder? Jeg er mere til økologiske kvalitets vare, og som du ved hænger de ikke på træerne prøvede hun at forklare! på sin egen lidt kiksede facon.
"hey hey....bad news OG uinteressant. Du lige hvad jeg søger ! Ai , faktisk ville jeg bare benytte lejligheden til at præsenterer mig. Jeg har set dig før her...ofte.Santana" præsenterede hun sig, og rakte hånden frem. Tog han imod den, ville hun give et fast Shake, og bagefter snuppe sin øl, for at simulerer en lille skål.
Det var ikke for at være en weirdo at hun oplyste sit mellem navn, mere hvis man ville forbinde Millicent James med kvinden , der var mistænkt for at have en finger med i spillet, om General Zolners forsvinden. De fleste fra Occulta kendte hende af navn. Og soldaterne fra zone et, hvor hun havde boet / blev trænet af Nikon Zolner, de kendte hende også af udseende, så derfor var hun ret påpasselig efterhånden.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   11/9/2015, 08:58

JT betragtede tavst kvinden, som hun begyndte at tale igen. Det var et eller anden over hende, som han ikke præcist kunne sætte sin finger på. Hans nysgerrighed blev pirret en anelse og han besluttede i samme nu, at give samtalen en chance. Den kunne fint danne udgangspunkt for hans verdensbillede de næste par uger. Kynisme eller romantisme. Nihilisme eller optimisme. Da hun drog en parallel til økologik hævede han øjenbrynene og fnøs imens han opgivende rystede på hovedet. Ja okay, måske den unge dame kunne injicere en smule farve i tilværelsen - men den slags var farligt. Derefter havde hun tydeligvis opfanget hans lille modsigelse og pejede den ud. Hun sendte ham en udstrakt hånd.

"John" sagde han og tog imod gestussen. Det var naturligvis en løgn, men det var en han havde benyttet så utalligt mange gange, at den kom fra ham så naturligt og hurtigt, som havde det været sandheden selv. Måske han ikke hed John, men han var John. Hvis hun virkelig mærkede efter i deres håndtryk, eller bare var ganske fintfølende, så ville hun kunne fornemme hvordan hans hans hånd var ekstremt hård - hård som i overmenneskelig hård. Det var jo den udskiftede arm. "Robotarmen". JT slap grebet og besvarede Santanas afmålte skål med et vip med hovedet, da han ølglas jo var tomt. Pete var snart ovre, som kaldet, og hurtigt blev det fyldt. Da vippede han i stedet glasset i hendes retning, inden han tog en inderlig slurk. Han granskede kort hukommelsen, men søgningen på "Santana" gav 0 hits. Han havde taget en dusør med kælenavnet "Santa" en gang, men der var højst usansynligt, at der var nogen relation imellem denne Santana og så den tykke nogle-og 50-årige mand, der havde måtte lade livet ved en knivsæg ved en sjælden smuk solnedgang i Miami.

"Nu har du sat dig her" JT slikkede øl-resterne fra sine skægstubbe ved overlæben i sig og fortsatte: "Og altså taget chancen med en samtale med mig, men..." han sænkede øjenbrynene og blinkede kort,
"Du skal vide, at jeg ikke er god til smalltalk" det var i virkeligheden end kolossal underdrivelse. Med ordene sagt, så tog JT endnu en slurk af sin øl, som han derefter satte fra sig på disken for sig, og drejede kroppen en anelse i Santanas retning. Det var kropssprog. Øllen havde han bogstavelig sat fra sig en stund og hun havde dermed hans fulde opmærksomhed. Han havde tydeligvis ikke tænkt sig, bare at tylre videre. JT besluttede desuden, at han måtte sige noget - noget der ikke havde at gøre med hans modvilje til samtale.

"Jeg tror i øvrigt også jeg har set dig herinde et par gange, selvom jeg må erkende, at jeg ikke kan se så meget fra bunden at mit ølglas." Det var humor og et sjældent smil bredte sig kort på JTs læber. Et skævt, drenget og ungdommeligt smil. Et smil der ikke passede med resten af den sobre og stoiske mimik. Pete så det nede fra enden af baren og gjorde kort store øjne imens han var igang med at blande en drink. Det var første gang han havde set sin stamgæst, John, smile. Han mumlede lavmælt for sig selv noget med, at det sgu også sagde sig selv, når man lallede rundt som ung, smuk blondine; og en prikkende men glad fornemmelse spredte sig i maven på ham; en fornemmelse der ville blive siddende et stykke tid. "John" var måske alligevel ikke lavet af sten.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   11/9/2015, 19:26

I en verden hvor hun havde en beskeden dagligdag, havde hun ikke mødt  ,mange af alle de racer og mutationer, som hun vidste eksisterede.
Allerede som stort barn , da hendes fader forsvandt , fik hun meget hurtigt øget ansvaret for den psykisk skrøbelige mor, og når Millicent ikke var hjemme i huset med hende , så var hun ude og jage, for så at bytte eventuel fangst, til andre fornødenhedder. Så hun havde ikke været meget ude på vulkaner- ikke sådan for alvor. En cyborg havde hun dog mødt, Aaron.
Desværre var minderne om ham stadig en smule diset, da alle detaljer ikke var helt på plads, efter hendes lille 'uheld' der havde bevirket fem års hukommelsestab.nu var det meste på plads, men nogle detaljer kun en svag erindring eller fornemmelse.
Hun mente dog at der var en betragtelig sandsynlighed for John var magen til Aaron- altså en cyborg.Det var dog kun en formodning, da hun ikke var ekspert og generelt bare lousy til at spotte de forskellige racer og arter.

Bag Millicent blev en stol ledig, da en gammel gråstænkt herre havde rejst sig, og på dinglende ben stavrede afsted, mod udgangen.
Han fik et bekymret blik med sig, før hun flyttede på sig, satte sig op på stolen og drejede den 20 centimeter, så hun nu sad med fronten mod John . "Well John, jeg tror det er en risiko jeg er villig til at løbe. Desuden plejer jeg ikke at have problemer med at tale....for to".
Hans smil var ganske smittende, måske fordi hun fornemmede det ikke bare var noget han som sådan slyngede omkring sig med, og det fik ham til at lige en fyr der ikke havde en bekymring i verden. Så man bort fra hans bandage,der skæmmede den illusion.
Hun nikkede derfor hurtige og smilede , næsten undskyldende.
"Du har ganske ret. Jeg er ofte i byen og kommer her med jævne mellem rum, dog bare for at skylle ganen. ...Jeg har lige vundet i dart ! lød det glad, som det forklarede alt om hendes hyppige besøg. Millicents øjne lyste kortvarigt op og hun var ikke flov over at kunne finde glæde i en sådan barnlig og ligegyldig ting. Det var vel kun dejligt at kunne fornøje sig over livets små ting- især når man ikke rigtig havde de store, havde hun for længst konkluderet.
Millicent havde fået drukket sin øl, på ingen tid. Hun kunne bestemt ikke drikke alkohol i hverken uanede mængder eller voldsomme store- men Pete vidste hun kunne tåle mere end gennemsnittet af de unge damer ,der frekventerede hans bar.
Ingen tvivl om hun drak regelmæssigt, trods der slet ingen øvrige tegn eller symptomer var på et misbrug eller overforbrug.
Millicent rakte hånden op, og viftede lidt random med den, i et forsøg på at fange Petes blik og signalere med fingrene at de ville bede om en stribe af de små.
Hun havde lagt en fin lille bund af øl, og nu ville hun supplere med noget lidt mere kradst. Det havde været nødvendigt at spæde promillerne op, af helbredsmæssige årsager- men de små grå hun fiskede efter, var af lyst.
Hun kunne mærke humøret slå en lille trille , og hvorfor ikke slå sig lidt løs?
"Nå John...hvad siger du til at vi skiftes til at drikke et shot, og stille hinanden et spørgsmål ?Hvis jeg da ellers kan få Pete til at komme med de ti shots " himlede hun med øjnene, men kun for kærligt at understrege Petes lidt tilfældige rækkefølge , når han betje barens kunder.
Det ville da være sjovt, og give dem hver fem spørgsmål. Hun vidste allerede hvad hun ville spørge om ,som det første.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   12/9/2015, 15:38

Som Santana nærmest insisterede på, at være livlig og positiv ved siden af ham, så blev JT angrebet af en stikkende fornemmelse i maven. Han vidste ikke, om han burde overvældes af glæde eller sorg og han betragtede bare den unge kvinde imens hun talte til ham igen. Hun var dragende på en særdeles ungdommelig og uskyldig måde. Hun var måske for ung eller uerfaren til at mistænke andre mennesker og deres intentioner. Hun var måske naiv og optimistisk  til, at tro på det gode i mennesket. JT følte, at han nærmest udnyttede hende, at hun omgående ville smutte, hvis hun havde indeholdt en skefuld kynisme. Hun fortalte ham, at hun havde vundet i dart, som var det momentvis det bedste i hele verden. JT blinkede med øjnene imens han tog en dyb indånding og så Santana i øjnene, som hun da sad overfor ham og han måtte tage sig selv i, at længtes efter hende, et øjeblik. Levede de overhovedet i samme dimension?
JT sagde ikke noget. Han kunne ikke svare på hendes erklæring uden, at mane det hele til jorden, så derfor forblev han tavs. Han fornemmede, hvordan  han og kvinden nærmest var diametrale modsætninger. Snart foreslog den kønne, unge blondine at drikke shots - og ikke bare det, også at køre spørgsmål af efter hver eneste. Lige dét var bestemt noget, som JT havde gjort før - men det var mange, mange år forinden. Han blev grebet af en pludselig lyst til, at gå helt i barndom, så han nikkede bare først til hende - derefter fattede han solskærmen på sin kasket med højre hånd, og drejede den om, så han havde den omvendt på som en knejt ude på ballade. "Okay, men pas nu på, frøken Santana" sagde han og bundede resten af sin øl i et hurtigt drag. "Pas på hvad du indleder dig på" fortsatte han og skubbede så sit ølglas fra sig på bardisken så der var plads til deres de små shotglas.

Pete var snart ovre og snart var de ti shots linet op foran det umage par, inden han hurtigt var videre i butikken.

JT betragtede først deres shot og derefter Santana. "Damerne først, er det ikke sådan?" spurgte han retorisk imens en pludselig ærgerlse over ikke, at have foreslået bodyshots skyllede over ham. En tankte han dog hurtigt tvang i baggrunden. Sidste gang JT havde drukket shots på en sådan måde, var som i et andet liv. Det var inden alt det slemme; inden alt blodet. Han havde aldrig selv foreslået det, men det gik op for ham, at han heller aldrig havde ville kunne sige nej. Måske skæbnen havde spillet ham et puds og sendt den unge kvinde til ham, som for at trække ham ned på jorden igen. JT troede dog hverken på skæbnen, ligesom han intet havde til over for idéen om "Gud". Måske det var noget han havde skulle overveje for mange år siden, men ikke længere. Hvis Gud eksisterede, så var han i hvert fald verdens største røvhul.

JT tvang samtlige tanker væk og kløede sig bare på kinden, imens han afventede, at Santana ville tage hul på et af hendes fem små. Han var usikker på hvad hendes spørgsmål ville være, men han vidste, at der var ting han trodsalt ikke ville kunne svare ærligt på. Løgnene havde han klar, mere end beredt til at skyde dem afsted. Det krævede ingen overvejelse. I steder overvejede han hvad han skulle spørge den unge dame om - og den lette beslutning var, at lade det være afhængigt af hendes første spørgsmål.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   14/9/2015, 11:01

Øjenkontakt.
Et kort øjeblik stødte deres øjne sammen, i en slags stilhed men så ville Millicent slå blikket ned. Se på kondens vandet på det tomme krus øl, blot få sekunder - intet der ville virke påfaldende.
Det var ikke fordi man behøvede trække Freud op af den mentale skoletaske, hun havde bare en indbygget lille forsvarsmekaniske, der hjalp hende have et lille slør  eller en diskret mur om man ville, mellem resten af omverdenen og hende selv- dette til trods for hun var en meget åben og imødekommende person. Hun havde ofte hørt hun var svær at sætte i bås, og var begyndt at tænke over om det netop var disse to meget modsatte træk, som gjore det?

En sætning senere var hun back on track, med et par himmelvendte øjne og et bredt smil.
" Arh, jeg har klaret en hel gruppe af Schreechers , så mon ikke jeg kan håndterer en som dig ?Desuden er jeg lidt af en daredevil, jeg tager ikke bare vejrudsigten fra en dag-men en hel uge du, så kom ikke her!" lo hun .
okay okay...det med schreechernes, der undlod hun så  lige at sige,  at godt nok var den en stor gruppe der mistede livet, men mens hun skød nogle stykker så flamberede Aureil sådan set resten, i et inferno af ild. Men hvorfor trække langhalm på detaljerne, skød hun et skælmsk blik afsted.

Millicent rakte ud og satte fingrene ned på midten af shots striben og skubbede nænsomt til dem , bare så hun  lige fordelte de små bæger mellem dem.
"UUh jeg kan se du mener business" drillede hun , da John vendte cappen om, og gjorde sig parat.
"Jamen, in that case så starter jeg, og hvis der viser sig at være gift i, så har jeg nummeret på en læge i min taske" oplyste hun og rankede ryggen for at gnide hænderne mod hinanden .Det lød som en joke at have en direkte linie til en læge, men sandheden var refereret. Efter sidste forgiftningsuheld havde Vladimir insisteret på at Dr. Mabutos nummer var tilgængeligt, hvis uheldet optrådte igen.
De havde endnu ikke fanget den skyldige, og mistanken gik på de primært var ude efter Auriel- men at gå  gennem Millicent for det, grundet deres særlige bånd, var ikke en fjern tanke. Så ville de måsle sende ham en kraftig advarelse på den måde.

Et lille glas blev taget op mellem tommel og pegefinger. Hun hævede det til en skål, vippede lidt med det - og VIMS var det skyllet ned.
Varmen bredte sig straks gennem svælget og ud i brystet, hvor hun klappede sig med håndfladen.
"Goody...og så til min belønning" skyndte hun sig. Man kunne godt se hun ikke brugte tid , ikke på det første spørgsmål der havde summet i hendes tanker længe nu.
"Hvad sker der for forbindingen, John?Hvad har du lavet?" og nej, det var ikke to spørgsmål, det var et sammenhængende, når man var en pige- og det kunne han ligeså godt lære nu, mente hun og nikkede i retning af det sorte stof.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   14/9/2015, 14:19

Da Santana nævnte screechers, så nikkede JT bare alvorligt. Det var nok ikke den reaktion, som den unge dame havde regnet med, men JT mindedes bare de utallige gange han i sit arbejdsliv var stødt på de højlydte og hurtige mutanter. Der var ikke ofte mange soldater der mistede livet til dem, men det forekom af og til, og det var sket for en af JT's gode kammerater, tidligt i hans karriere. Han brød sig bestemt ikke om dem og havde ledt flere opgaver rettet imod dem. Særligt huskede han en enkelt mission, hvor de havde brugt en rigtig, levende menneskende baby som lokkemad. Babyen overlevede, selvom det egentlig ikke havde været en synderlig prioritet - hvorimod en ganske betragtelig mængde screechers havde måtte lade livet. Hans følelser var modstridende, som han huskede tilbage på det. De havde brugt samme metode flere gange, og ikke altid med samme resultat for barnet.
Santana påpegede så, at han "mente business" efter hans nummer med kasketten, hvilket fik ham til at rokke lidt på sig imens han let trak på skuldrene. Det var sådan cirka den reaktion, som han havde været uden efter. "Gift!?" gentog JT imens han så sank øjenbrynene og så en smule undrende på Santana, inden han besluttede for sig selv, at det havde måtte være en joke. Han så en anelse sammenbidt ud, som han skævede til hendes taske. Så fattede Santana dog shotglasset og snart var han blevet stillet et spørgsmål. Det var vel et som JT burde have kunne se komme, og han behøvede faktisk slet ikke lyve. Han tog sin kasket af hovedet og holdte den i skødet i højre hånd. Bandagen dækkede venstre side af hovedet, fra øre til tinding, og var trukket hen over højre tinding. Håret strittede lystigt op i toppen af bandagen, ligesom det bulede ud under stoffet, da det tydeligvis ikke var blevet barberet af under forbindingen.

"Det er en lidt længere historie," begyndte han og mærkede udenpå bandagen med venstre hånd, hvor hans øre skulle have været. "Men den korte version er, at en fandens lille merbie bed mig i øret, som jeg derfor hurtigt måtte rive og skære af" JT lod igen hånden falde ned og så på Santana med et øjenbryn hævet en anelse, "Og det lader til at have virket, for jeg er ikke en zombie endnu--- Tror jeg i hvert fald"  afsluttede JT og smilede en smule anstregt. Han vurderede, at han ikke ville bruge mere tid på den lille historie, for han havde ikke synderligt lyst til at gå yderligere i detaljer. Om Santana vidste hvad en merbie var vidste han ikke, men det kunne jo være. Han havde dog ikke planlagt, at holde forelæsning, hvorfor han ville videre i teksten. Kasketten kom tilbage på hovedet som det første, og dernæst havde JT hurtigt placeret højre pege- og tommelfinger om et af sine fem shotglas, ligesom Santana havde gjort. I en langsom bevægelse første han glasset til læberne og fortsat langsomt hældte han indholdet i munden, smagte på det og sank så. Momentært lukkede han øjnene i nydelse, inden han så rettede sin fuldkomne opmærksomhed, og atter åbne øjne, tilbage imod den unge dame. Det var blevet hans tur til at stille et spørgsmål. Det tomme shotglas kom ned på bardisken.

Det havde åbnet en dør til en del nye vurderinger, at den unge dame havde nævnt screechers og hvordan hun åbenbart havde klaret et overfald selv. Hun virkede bestemt ikke som typen der ville hverken slå, sparke eller skyde hovedet af en af de mutanter. Han måtte formulere et andet spørgsmål end han ellers havde tænkt sig, og han spurgte hende ganske enkelt: "Hvor kommer du fra?" et simpelt spørgsmål der lød ganske uskyldigt- men meget kunne udledes af ophav og baggrund. JT måtte erkende, at han var en lille smule nysgerrig. Spørgsmålet ville forhåbenligt afføde et mere detaljeret svar end det behøvede, hvorfor han selv var ganske tilfreds med formuleringen. Han ville ikke kun få et billede af hvor hun var fra, men også hvordan hun havde det med det. Han beredte sig på, at læse trækninger i hendes ansigtsmimik og spotte hvis hun løj, selvom han ikke regnede med det. Der var bare stadig et eller andet ved hende, som han helt kunne tyde.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   15/9/2015, 21:31

Heldigvis for både John , Millicent Og stemningen der var rigtig fornøjelig, kunne hun ikke vide noget om hans egen erfaringer med mutanterne. Dermed var hun skånet for billederne af en lille forsvarsløs baby, udnyttet på horribelt vis, da hun  heller ikke vidste at den  var blevet brugt som lokke mad. Millicent ville formentlig hellere havde chuppet sig selv i små bidder, og placeret dem istedet for en uskyldig lille baby. Men den samtale slap John for at blive trukket ind i , hvad der måske var meget godt for her ville hun helt bestemt have et par salver at fyre af.
"Jaaa et mindre uheld, ikke målrettet mig...men de sigtede a pommers til , så jeg fik stadset i mig ...og mistede fem år af min hukommelse. Got it back though" trak hun lidt op i skuldrene og rystede på hovedet sf sit eget bad Luck.

Uden at stirre på en uhøflig måde , lod hun blikket følge hans hånd, da kasketten blev løftet af. Håret strittede ungdommeligt, og bandagen var lagt med rutineret hånd, så det ud til. Millicent ville have gættet på John var blevet lappet en med en flaske, men så gennemsnitlig en skade havde han ikke fået. Hun spærrede øjnene op, som hans forklaring rullede sig ud.Spørgsmålet meldte sig promte i hendes klare øjne , og hun havde intet imod at blotte sin uvidenhed, for eventuel at lære noget nyt.
"En merbie - er det ikke en havfrue eller sådan noget ? Har du været tæt på en havfrue?"
Alvoren trængte sig på og det gik op for hende, at han havde været nød til at befri sig for sit eget øre , for at undgå smitte.
"D-det var dog forfærdeligt. Har du fået det tjekket, John ? Af en læge ....syet ...observeret at der ikke er infektion ?Du skal være varsom med de ting - men jeg er glad for du fik det klaret, det har redet dit liv" smilede hun svagt i den dæmpede belysning.
Hun havde næsten lyst til et shot mere nu, men lod ham gøre sit og dernæst ramme hende med hans første spørgsmål.

Hun lo og trommede med fingrene på baredisken."Arh...back to the Roots. Hmmm lad mig se, lidt om min baggrund kan jeg da godt fortælle, men det er en nitte du har trukket- for den er ganske kedelig ...jeg er fra Miami. Faktisk så bor jeg der stadig, i mit barndomshjem sammen med min mor. hun hedder Maria .Min far forsvandt da jeg var omkring de syv, og jeg blev ...hurtig voksen. Min mor er syg i perioder og så skal man jo ...hjælpe hinanden ik.
Min opvækst var god og kærlig, der er ikke så meget spændende der. Meget standart , vi var en lille glad kærnefamilie, med to hunde !"
lyste hun op igen.
Bulder og Basse havde de to hunde været navngivet og hun havde elsket dem.
"Jeg passede min skole, var en god datter en sjov veninde og det er jeg stadig- nu skaffer jeg penge og fornødenhedder  , forsørger min mor og mig selv, ved at ...øøh...være kreativ og bytte mig til ting[
Millicent syntes det lød en smule forkert, at  det kunne misforståes og hun var ikke vil med tanken om at blive tavet for at være prostitueret,  så derfor  fløj rettelsen bare ud mellem hendes læber promte. "Altså, Jeg er jæger, skyder dyr og sælger dem. Det er det eneste jeg bytter væk"
Mon ikke det summede det hele op? Ellers måtte han uddybe hvad han ville høre.
Ivrigt snuppede hun endnu et lille glas og skyllede indholdet ned, mens hun lukkede sine øjne. Det var begyndt at varme på så dejlig vis, i hendes krop.
Hun åbnede øjnene igen , med blikket fokuseret på John.
"Bør vi ikke forbyde alt der lugter af slaveri , synes du ?bør folk have råderet over et andet menneske eller bør vi alle behandles som frie individer?
Pyha...nr to shot føltes virkelig varm i hendes bryst. Godt der kun var tre igen, ellers risikerede hun jo at blive virkelig beruset.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   16/9/2015, 12:14

JT betragtede tavst og overrasket Santana, som hun ganske henkastet og kort fortalte om et større hukommelsestab som følge af en fejlagtig forgiftning. Hun måtte vel kunne forstå, at det ikke var helt normalt, at blive udsat for sådan noget? Men sådan var der dog vel så meget og JT var selv langt fra hvad der kunne beskrives som "normal". Han kommenterede derfor ikke på det.

Efter hans svar på hendes spørgsmål, så haglede der ellers en ny byge af dem ned over ham. Det var vist ikke helt lovligt, ifølge legens regler, bare at køre opfølgende spørgsmål afsted til højre og venstre. JT måtte dog se sig selv indvillige i kort at forklare, hvad en merbie var - for det var trodsalt ganske vigtigt for at forstå hvad der var sket og hvorfor. Han fik en mindre trækning i venstre øjenbryn et øjeblik, da Santana nævnte at det var godt at han "fik det klaret". Ikke just en sådan udvandet floskel han ville have brugt omkring situationen, hvor han med sin egen kniv havde måtte skære sit øre af helt inde ved hovedet og dernæst havde måtte både stoppe blødningen og lægge bandage. Men det blev da "klaret". "Ja, en merbie ligner vel lidt en havfrue - udover, at de er zombier" begyndte han sin afmålte forklaring og lagde hovedet lidt på skrå, "Heldigvis for mig, så var det øret den fik fat i, som kunne køres af. Med dem, så er der betydelig smittefare." og så rankede JT lidt op i sig selv, så han sad med ret ryg og vurderende lod blikket hvile på Santana, da hun sendte sit svar på hans spørgsmål afsted. Der blev ikke sparet på detaljerne.

Tavst, men opmærksomt, lyttede JT efter. Han fik virkelig hele smøren - langt mere end han havde forventet, og han tog sig selv i at håbe, at hun ikke stillede sig et lignende spørgsmål. Hans svar ville blegne til sammenligning. Hvad Santana beskrev lød ganske almindeligt omend en smule priviligeret, foruden hendes senere hengivenhed overfor hendes mor; hvor  hendes dertil ungdommelige og godmodige natur slog lidt skår i facaden i JTs opfattelse, og hun åbenbart både slogedes med screechers og blev forgiftet. Hun var enten meget heldig, meget uheldig, eller også lå der mere bag. JT nikkede forstående, da Santana afsluttede på en måde så han skulle vide, at hun ikke var hverken sjuft eller luder - ikke at det han gjort ham spor. Han ville have været umådeligt ligeglad. Han havde dog hverken bidt fast i hendes levevej eller generelle opvækst. Han gjorde hende bekendt med sin opfattelse: "Du lyder da som en eksemplarisk datter" konstaterede JT bare, helt og aldeles ærligt. "Sådan som verden ser ud i dag, så er det langt fra alle, der ville passe på deres forældre på den måde". Det var lidt et ømt punkt for JT, emnet "forældre". Han ville lyve røven i laser, hvis det var sådan et spørgsmål der ville blive sendt hans vej. Santana fattede endnu engang et shotglas og snart fik hun tungen på gled igen. Slaveri.

"Som udgangspunkt," han trak en smule undrende på skuldrene, "Og virkeligt særpræget spørgsmål, i øvrigt" skød han ind, "Så bør enhver person selv kunne bestemme over deres eget liv" svarede han. Det var ganske kort og koncist. Han måtte uddybe-- Hvis ikke af andre grunde, så lidt fordi hun havde svaret så uddybet på hans spørgsmål til hende. "Jeg kender til, at folk velvilligt indtager en sådan rolle, hvilket jeg intet problem har med," JT forsøgte kort at forestille sig selv med en "slave". Det var en underlig tanke. Han ville kunne slippe sig selv løs på dem og måske det ville have en form for terapeutisk virkning, men det var ikke den type person han havde forestillet sig, at han skulle være.
"Men tvungen "slaveri" er ikke umiddelbart noget, som jeg bryder mig om" det blev leveret nøgternt og med distance. JT havde haft for mange ting, at bekymre sig om, til at han gik og blev vred på andres vejne. Han var heller ikke just følelsesladet til at starte med. Slaveri var bestemt et interessant spørgsmål, men ikke noget der umiddelbart ville falde ham ind, at køre ind i en samtale. Det måtte betyde noget særligt for Santana, når hun ud af det blå introducerede emnet.

Så blev det JTs tur igen. Han fattede det lille shotglas og kørte sprøjtet i kæften. En mindre vant dranker var nok blevet ganske omtumlet af, at sidde og fylde i sig i et par timer og så skifte gear over i shots. JT havde dog bare et buzz kørende, der uomtvisteligt højnede hans deltagelse i samtalen. Shotglasses fandt vej ned til bardisken igen, og JTs blik fandt vej imod Santanas øjne, da han begyndte at tale igen.
"Hvad er din største svaghed?" spurgte han. Igen, så var spørgsmålet hvad man gjorde det til. Måske det ville blive opfattet som fysisk svaghed, filosofiske, måske som et spørgsmål om en personligshedsbrist. JTs blik hvilede på den unge kvinde og han huskede at blinke, hvorefter han samlede sin hænder i skødet. Han kunne rigtigt godt lide hendes hvide skjorte. Simpel men feminim.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   21/9/2015, 13:33

Millicent ville til hver en tid hævde at det var de psykologiske forsvarsmekanismer som fortrængning- der var på arbejde, når hun kunne rumme snakke om at selvamputerer øre og stadig holde maveindholdet nede. Andre ville slå fast at hun havde fået tilstrækkeligt at drikke og hendes sanser allerede sløret udover har der var hensigtsmæssigt. Men de forfærdeligt billeder passerede hurtigt og hun lod bekymring for infektion tage over istedet.
Og bekymret , det var hun .
"Hvor længe siden er det? Kan du stadig risikerer at vågne op og bære død?" hun rystede på hovedet . Verden var efterhånden en svær lege plads- det var som alle karussellerne kørte 'bræk vejen' og alle gyngerne knirkede .

"Eksemplarisk ? Hvad ligger du i det ? Jeg passer på og er der for hende, men .....vi er stadig mor og datter, og to 'dronninger' i samme slot , det giver lidt ballade i krogene. Vi kan skændes og ...ja...det er jo i samme sorg level, som når en gruppe af zombies har spist en børnehave , at jeg ikke er godt afsat...du ved gift ...endnu- så eksemplarisk vil min nor nok ikke sige .
Men selvfølgelig,Millicent prøvede i det mindste Og hun havde et stort hjerte for mange ting, deriblandt familie.

Med stor interesse , fulgte hun hans næste svar.
Det var altid et spændende punkt hvad folk mente om dette. Både fordi hun slet ikke selv kunne have at man ikke selv havde beslutningsretten, over eget liv- men også fordi hun mente at tiden var ved at løbe fra dét med slaveri- og hun håbede på et mytteri....somehow.
Millicent var derfor meget nysgerrig efter en lille uddybning.Gik den så gik den jo!
"Hvad..hvad mener du med folk indtager den rolle villigt? Villigt- ja efter at tjene penge, men HVIS de havde de penge, hvis de kunne klare sig foruden, så ville ingen vel tage den rolle. Lidt ligesom gadekampene , hvor man slås , ik ?!"

Da det blev hendes tur til at svare , klaskede hun håndfladen mod sin pande, to gange.
"Årj...nej ...det spørger du bare ikke om .Det er jo umuligt at vælge!" Millicent sukkede dramatisk og strøg noget vildfarende hår væk fra sit ansigt.
Nå... Men hvad skulle hun nu vælge ? Det var faktisk alvorligt ment at hun havde mange svagheder og sikkert endnu flere fejl. Eller UDVIKLINGSPUNKTER som man også kunne sige. Mange af dem var på en måde også styrker . Det afhang jo af situationen.
Efter at have pillet lidt ved det næste shot, og taget det op...faldt hendes svar enkelt
"Mit hjerte...mit hjerte er min største svaghed- nogle gange tror jeg det lever i en forkert tidsalder" hun tiltede glasset ,så alkoholen væltede ind og slugte det med det samme. Hendes tanker begyndte umiddelbart efter at slappe dejligt af, som de blev vugget blidt - lige efter at have brokket sig en smule.

Nu var det hendes tur, og det var langt lettere at stille spørgsmål, end at besvare dem .Men det havde hun vidst fra begyndelsen af.Hun så ned på hans hænder, der var ingen ring der viste han tilhørte en pige, ikke forlovet eller gift da.
Desuden var han meget på baren her. Og måske andre steder- så hun ville gætte på han var single. Hun skulle lige vide lidt om hvad han ellers udfyldte tiden med.
"hvis du har et job, hvad er det så du laver? Og hvis ikke så spørger jeg istedet om du kender Vladimir, du med mafia bossen ?
Det hele var forsøg på at afdække hvilken type mand han var og hvilke holdninger han var stoppet ud med.Hun forsøgte at holde sig observerende. Og det gik da godt ....hvis hun ikke mentalt skulle nynne med til den gamle mad about the boy sang, der listede sig ind på hende, og fik hende til at sveje diskret med til melodien.




_________________
Tilbage til toppen Go down
Edderkop
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Ingame Titel: : Dusørjæger, Hunters Guild.
Race : Cyborg.
Navn. : Jay "Edderkop" Tähtinen.
Alder : 29 år.
Evner/Classes. : Marksman.
Bosted : Når han ikke driver omkring, så findes han hos The Hunters Guild.
Tilhørende klan. : The Hunters Guild.
Partner. : Ingen.
Slaver. : Ingen.
Evt. bemærkninger. : Udskiftede øjne, næse, højre arm, venstre ben og lunger. Mangler venstre øre.
Antal indlæg : 47
Reputation : 11
Join date : 08/09/15

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   22/9/2015, 16:07

JT hævede øjenbrynene over Santanas umiddelbare og ganske øjeblikkelige opfølgende spørgsmål. Hun snød lige rigeligt, i deres lille leg, syntes han. "Nej, der er ingen risiko for at vågne død op, ikke længere" svarede han. Så måtte deres samtale om hans første svar også være ude af verden for øjeblikket, da de jo stadig havde en hel del spørgsmål foran sig. Da begyndte Santana igen et opfølgende spørgsmål, efterfulgt af yderligere uddybning af hendes svar. Hun kom endda ind på, at hendes mor var utilfreds med, at hun stadig var single. JT overvejede kort hvordan det var bedst at lede samtalen videre, uden at virke vanvittig uhøflig og samtidig svare lidt på hendes spørgsmål. "Tja, medmenneskeligheden er gådt lidt tabt i al radioaktiviteten, er den ikke?" det var retorisk og han fulgte det hurtigt op, "Men jeg forstår da godt, at du ikke er "afsat" endnu, for du har trodsalt et væld af muligheder, hvis jeg ikke tager meget fejl" han sendte hende så et kort smil som for at fuldende emnet, så de kunne komme videre i teksten.

Endnu et opfølgende spørgsmål. Denne gang blev JT nød til, at påtale det. "Jeg må sige, at du vist ikke rigtigt overholder spillets regler overhovedet" erklærede han og rystede lidt på hovedet, imens han med en hævet hånd fik Petes opmærksomhed, der nikkede til ham. Han havde travlt men ville komme over når han havde tid. Hånden fandt ned i JTs skød igen og han trak kort på skuldrene. "Ja, det er hvad jeg mener. Ikke alle har penge, det er bare deres lod i livet. Så gør man hvad man kan for at overleve. Jeg kan intet galt se i, at man gør alt hvad man kan, for at forbedre den situation man er i" han sagde det ganske bestemt, som for også at erklære dét emne ude af verden, men det var egentlig primært fordi Santana havde nævnt "gadekampe". Det var en emne som JT var mere end normalt bekendt med. Han huskede de utallige kampe han havde haft, hvor han havde tjent penge ikke kun til sin egen overlevelse, men også sin mors og Darren, manden der var det tætteste han havde været på en far. Han havde opfattet hendes formulering som lidt af en anklage. Han havde også slogedes fordi han kunne lide det, fordi det var noget han var god til og noget han kunne glemme omverdenen i. Der var helt sikkert folk derude som villigt blev slaver bare for at glemme deres forfærdelige hverdag. Når deres myndighed blev taget fra dem, så kunne de lukke sig inde i en lille boble og istedet give den som deres ejer tjener. Så kunne de finde det positive i belønninger og se deres egne handlinger havde konsekvenser. I stedet for at være nuller i det store billede, så blev de hovedpersonen i deres egen historie. JT fortænkte dem ikke spor.

Langt om længe kom de til Santanas næste svar. Hun gav vist rigtigt spørgsmål en smule eftertanke, inden han svarede. Hendes svar var sødt og et eller andet sted også hvad JT havde tænkt var hendes svaghed. Det betød at han skød hendes et sigende, istemmende nik og bare betragtede hende imens hun kørte næste glas i svælget. Der blev ikke efterladt tid til opfølgende spørgsmål eller bemærkninger. Sjovt som legens regler kun gjaldt for ham. Hun spurgte ind til hans job og kørte så endnu et spørgsmål ind omkring lederen af Calvarinos, Vladimir. Måden hun spurgte på gjorde det meget klart for JT, at Santana selv kendte Vladimir på en eller anden måde. Snart var Pete over, der bare kiggede på JT og spurgte "Ja?" JT så på ham og pegede på shotglassene. "Tre mere" Pete nikkede og forlod dem igen.

"Jeg er dusørjæger" svarede han først, "Og naturligvis kender jeg til Vladimir, men jeg kender ham ikke." fulgte han op. "Men ska--" da var Pete ovre ved dem igen og fyldte tjept tre shotglas som han stillede på bardisken, inden han forsvandt så hurtigt som han kom. "Nu har jeg ikke talt hvor mange opfølgende spørgsmål du har stillet, men mon ikke tre ekstra små her er mere end rimeligt?" spurgte JT med et skævt smil og fulgte så hurtigt op på sit eget svar, inden Santana kunne protestere "Så med andre ord, er jeg vist på udkig efter Vladimir. 10 kilo er ikke meget for en sådan mand, men det sker før eller siden, det kan du vide dig sikker på." det sidste blev sagt med enorm overbevisning, så om Santana troede på det eller ej, så ville hun vide, at JT i hvert fald gjorde.
JT fortsatte hvad han vurderede var at kontrollere samtalen, hvor Santana ellers havde siddet i førersædet. Han skubbede de tre små shotglas over imod hende på bardisken, inden han fattede et af sine tilbageværende og sendte det i munden. "Hvordan lærte du Vladimir at kende?" spurgte han. Et farligt spørgsmål, særligt med tanke på at JT netop havde erkendt sin profession, men han kunne ikke dy sig. Hvis hun ikke ville svare, så måtte han vel bare stille et nyt, hvis hun da ikke kompenserede med endnu et shot. Han havde stillet spørgsmålet ganske afslappet og hans kropsprog havde ikke ændret sig. Endnu engang måtte spørgsmålet, og måske situationen, udvikle sig som Santana havde lyst til.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5174
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   23/9/2015, 15:59

Sommetider var det som om at det hele handlede om at være så sej,stærk og uovervindelig som mulig. Selvfølgelig et resultat....eller produkt  af at det var svært at overleve og opretholde et normalt liv. Derfor fik medmenneskeligheden nogle ridser, folk havde som udgangspunkt nok i at passe på dem selv. Hun klandrede dem ikke, men forstod det jo godt. Problemet med denne tilgang var så bare at det godt kunne være man overlevede, men var det så en verden værd leve i ? Millicent kunne indgå kompromis, men ville ikke opgive at kæmpe for hendes idealer, og man burde være den bedste udgave af sig selv, som muligt.
De klare øjne mødte hans og hun rystede bare på hovedet. Det var lidt sjovt, at alle troede hun havde bejlere i hver en krog.
"oh...du tror der ligger bejlere og venter på mig, under hver en sten på vejen ? Sweet! Men nej...jeg er slet ikke sådan på 'dating scenen' men passer mere mig selv . Desuden er kærlighed altid så rodet, er det ikke ? De fleste har kvaler med at få det til at fungerer, synes jeg at erfare og al det løse er for ....hult.
Det er vel mere et spørgsmål om at møde en kærlighed der lægger een i et så hårdt jerngreb, at man ikke kan stikke af fra den"
. Spidsede hun læberne, og fik et eftertænksomt udtryk over sig.Arh ja, hér ville hendes ligesindede nok ikke fornægte sig. Casual sex og random petting, NOT her thing - hun ønskede mere hvis det skulle fange hendes interesse, besværlig som hun var.Hun lod det blive ved det og legen forsatte.

Snart var det hendes tur til svar og hun rankede ryggen , med en lille frydefuld følelse over ikke at skulle udpensle noget. Holdninger og synspunkter var altid bare lettere at italesætte, end de helt personlige tings tilstand.
John ændrede dog lidt på spillet, ved at bestille ekstra shots og indføre tillægsspørgsmål, hvilke fik Millicent til helt at tabe overblikket. At hun allerede havde en del promiller skvulpene rundt i blodet, hjalp heller ikke på det, så hun havde ikke andet valg end at stemme i "jo jo, det da helt på plads kiggede hun lidt fåret på ham, da hun lige mistede overblikket og måtte følge hans forslag.

En vejrtrækningen blev hevet ind af næsen og hun gned en finger over næseryggen.Burde hun være bekymret nu ? En dusør jæger !
Shit shit...men hun havde da i det mindste ikke punget ud med hendes fulde navn.
At John havde vist sig dusør jæger, havde helt opslugt hendes opmærksomhed, hvorfor Pete slet ingen fik.
Eneste reaktion John fik på at ville fange Vladimir, var et enkelt "I See .
Millicent havde aldrig troet på noget var uovervindelige, heller ikke mafia bossen. Så selvfølgelig havde John og andre en mulighed for at fælde ham, også selv om opgaven selvklart ikke var så lige til.
Millicent ville huske ikke at afsløre så meget så det kunne skade Vladimir, men Måske hun kunne give John et mere nuanceret billed OG samtidig lige hvide ham at den blonde killing foran ham , også havde små skarpe klør.
" Hvordan jeg mødte ham ? Hans 'soldater' lavede en gade arrestation af min.Jeg blev anholdt for at stikke en ned- og de bragte mig til Vladimir- sådan lærte jeg ham at kende . Han er faktisk til at snakke med, og meget fair"
Ok ok...hun havde IKKE stukket nogen ned, en trunte havde placeret kniven i hendes hånd, så det var et set op....men Vladimir havde da lyttet til Millicents bøn, efter hun havde brugt en evighed på at beklage sig og være en genstridig ' fange' .
"Herefter indgik vi en ....aftale. hun endte sit svar her. Skulle han vide mere , måtte det koste et spørgsmål, mente hun. Den normale udgave med hun var Vladimirs forlovet, den gik jo ikke her. Han var jæger...og hun havde allerede fortalt hun var single.Og ifølge reglerne skulle man svare sandt.Hun tømte det næste glas, og slikkede sig om læberne hvor alkoholen prikkede på en dejlig måde.


Uden hun fik tænkt sig om, brast det næste spørgsmål ud af hende, men måske det var på sin plads at stille, for når alt kom til alt så skulle hun jo også passe lidt på sig selv her.
"....og hvad så nu, dear John...ville du gøre en engel fortræd, for at lokke Vladimir og hans ærkeengel ud af busken? Er jeg nød til passe på nu ?"
Blikket hvilede på ham en stund og så havde
Millicent pludselig brug for en ekstra lille drink, og viftede ihærdigt med hånden i luften, efter Petes opmærksomhed.
Et eller andet sted , langt bagerst i hendes hjerne, vidste hun at hun burde forlade baren, den dejlige samtale og stamgæsten John....NU.
Hun havde sagt for meget...om alt, og hun burde gå, men Millicent havde en mani med ikke at gøre som hun burde...eller som man forventede- og det var ikke engang med vilje, det faldt hende bare naturligt.
Hendes sociale behov, hendes promille indholdige blod sammen med Millicents stædige og nysgerrige natur ,ville ikke tillade hun rejste sig op og gik.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: På vej mod ingenting (Millicent)   

Tilbage til toppen Go down
 
På vej mod ingenting (Millicent)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Similar topics
-
» ... er tegn på regn ... - Millicent
» Indbydene aften - Millicent
» Hjerternes Fest ~ Millicent
» Here I Am ~ Millicent
» Utopia - Millicent (!)

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas-
Gå til: