why do you help me, you damn infidel? ( Aaron )

tidspunkt: 02:33.

omgivelser: gaderne fyldt med skumle typer, få køretøjer, lukkede butikker og mild vind, med fuld måne som oplyser natten.

crew: han er kommet væk fra dem, men de er her somewhere.

våben og tøj: beskrives i emnet.

Dallas var stået op den dag, for at se et stykke papirer på en person da skulle forsvinde, han sukkede da en af Vladimir's folk bare havde vadet ind i han's helligste og bare havde smidt en ordre, uden at banke på, eller noget, han bandede stygt, og læste brevet som han tog fra natbordet, Louisville? seriøst? han bandede mere og læste det igennem et par gange, han sukkede bare, for at stige op af sin seng, og tage sine pæne sko på i sort lak, nogle pæne selskab's bukser, skjorte og jakkesæt, et rødt slips, og så sin Handnon 22 mm pistol, og sin kamp dolk, begge under jakken, dette skulle gøres stille, så han tog nogle få magasiner, og sin lyddæmper til sin pistol med, og bevægede sig ud for og vække sine folk, ved og kaste dem ud af sengen, fordi de normalt ikke ville stå op selv, for at bede dem gøre sig klar, så de tog deres pæne tøj på, pistoler, knive og lyddæmpere, for at bevæge sig ud i mad salen, for og få sig et mættende måltid mad, iform af unge kvinder's blod, hvem elsker ikke det? Dallas tænkte lidt over den del, imens han drak sin portion af måltidet, for så at stoppe, han så til sine gutter, og piftedet af dem, så de stoppede og fulgte lydigt med ham, imens de efterlod kvinderne til og rydde op efter dem selv og ham, som han's mænd.
de bevægede sig igennem mafia borgen, hilste på folk her og der, imens de små diskuterede med hinanden, hvordan de skulle tage sig af deres mål, skulle de kvæle ham, brække nakken på ham, hvordan skulle de snige sig forbi hende's vagter, da var så mange muligheder, de snakkede fortsat, for at stige ind i en af deres køretøjer, en Ford Mustang 2006, Dallas smækkede nøglen i, og kørte ud af garagen, for at smække en CD med Slipknot i CD afspilleren, og de begyndte og ryge nogle smøger, headbange til Slipknot, imens de kørte ud i mørket, uden forlygter, da de kunne se i mørket, og drønen fra bilen var nærmest lydløs, og tiden fløj.
de ankom til louisville, for at parkere tæt på en lokal bar, og gemme bilen i mørket, for at bevæge sig afsted, imens de drak nogle ski masker ned over hovedet, selv om man nok kunne genkende Mafia'ens jakkesæt.
de fortsatte igennem gaderne, for at dele sig op, og han bevægede sig imod 2 vagter, som stod ved huset hvor målet var i, han slentrede roligt, men de havde allerede trukket deres våben, det skulle blive let, men blev det ikke, for pludselig kom der 2 varevogne drønene, for at blive åbnet, og en flok vagter kom ud, typisk gangster typer i underligt bande tøj med stof klæder for ansigterne, bevæbnet med bat, knive, knojern, den slags, og han trak sin dolk, for at stille sig klar til kamp, imens de omringede ham, han sprang ud i det, ved og hamre sit knæ op i maven på en modstander, og så hurtigt snitte halsen over på ham, for så at sparke sidelens imod en fjende så han knækkede sammen, og hamre knytnæven i ansigtet på en anden, men de begyndte hurtigt at angribe ham, selv om han kæmpede imod med kniv, næver, skaller, spark og knæ, han kæmpede godt som altid, men da kom bare nogle flere ud fra huset, og han vidste han havde brug for hjælp, og hvor fuck blev han's crew af? han bandede og svoledet inden i, men han var tavs ude på, på trods af de tæv han fik, så fortsatte han sammenbidt kampen, og nogle flere faldt for han's dolk, men han blødte nogle steder, og var lidt øm, men ikke meget, dog hørte han fodtrin fra en enkel person, flere fjender? han bandede og kæmpede videre som en indædt gammel kamp hund.

// håber dette går an :D

Alt den larm ... og så endda midt om natten! Aaron Kane havde sovet trygt i en eller anden seng i et nærliggende hus da han blev vækket af larmen fra et slagsmål. I et par minutter lå han og ventede på at de skulle blive færdige, men da det ikke var tilfælde endte han med at trille ud af sengen og gik hen til vinduet for at se, hvad der skete. Synet der mødte ham fik ham til at hæve et bryn. Interessant. Kort efter havde han forladt vinduet og rodede rundt i rummet for at finde det tøj han aftenen forinden havde smidt. Efter han havde fået tøjet på sammen og sat pistolerne, hvor de plejede at være, forlod han bygningen via en gammel trappe der ledte ned i en baggård. Fra den kunne han så gå om foran bygningen, hvor slagsmålet var godt i gang.
Efter at have konkluderet hvem der var på hvems side greb han sin pistol og med lynhurtige og præcise skud fik sat en kugle i panden på fem af angriberne nærmest enmandshæren. Så burde de bemærke ham og forhåbentligt pakke deres kamp sammen og smutte et andet sted hen. "Lad os da få lidt nattero." Beklagede han sig uden rigtig at mene det. Han satte pistolen dovent tilbage, hvor den hørte til under hans jakke. Han forventede ikke, at der ville komme flere angriber og i så fald skulle han da nok få gjort en hurtig ende på dem.

/ sorrt sent svar, mig og Dallas har haft travlt o.x

Dallas så kort den unge mand da bevægede sig imod den, som kom ham til undsætning, eller bare for selv at dræbe ham, skulle han tage chancen, han vidste det ikke, og da den unge mand beklagede sig, så han selv usikkert på de flygtende fjender, dog fattede han sig hurtigt, og stillede sig klar med kniven, og den anden næve hårdt knyttet, imens han så vagtsomt på cyborgen, på lugten, af menneske og metal, han sagde roligt og kontrolleret ''er du kommet for og slå mig ihjel også, eller er du bare en da blev forstyrret af larmen?'' han lød mistroisk, dog ikke destro mindre kontrolleret og rolig.
han's ben stod let spredte som en erfaren nærkæmper, med næven foran sig som en bokser, og dolken let lænet imod underarmen med det skarpeblad vendt ud af, en dybt erfaren nærkæmper, men da var dog visse fejl, som var han's højre ribben hvor næven var løftet, dog måtte de se hvor det førte hen.