IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Such A Rush - Auriel & Millicent

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next
ForfatterBesked
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   21/2/2016, 23:27

Hendes ord af lettelse fik ham til at le. ”Hvorfor være bekymret? Nu er det ikke sådan at vi prøver at blive gravide.” Drillede han hende, og betragtede det neon rør, som spandt rundt på bordet. Det mindede ham om et ur der var i stykker.
Auriel nikkede til hendes ord. Han havde intet at sammenligne en sådan situation med, og ville måske aldrig kunne sætte sig ind i hvad man skulle ofre og fik tildelt som forældre. Det havde aldrig været ham et bevist valg ikke at få børn. Bare et valg han ikke havde taget stilling til overhovedet. Passivitet.
Et smil gled frem, og han var ikke sikker på hvad han skulle svare hende. Ja, følelser af enhver art var skrøbelige. ”Du har sikkert ret, men selv det mest skrøbelige porcelæn kan holde længere end det hårdeste jern, hvis man passer godt nok på det.” Man kunne vælge at se alt den fordærv og ulykke der var i verden, eller man kunne vælge at se på den lykke som bestod – hvor længe den så end gjorde det. Selv vidste han udmærket at han havde tendens til at se de dårlige ting, men det betød ikke, at han ikke kunne åbne øjnene en gang imellem.
”Desuden… Jeg tror de fleste knuste ting kan lappes sammen med lidt lim – selvom revnerne nok altid vil sidde tilbage.”
Diana var et underholdende billede. Nok fordi de begge vidste, at han hellere havde taget flugten ud af øverste sal i Vladimirs borg, end han havde opfostret en familie med den giftige kvinde.

Han havde ikke behøvet tænke længe over spørgsmålet, og det virkede til at overraske hende. I takt med at hun lænede sig tilbage, lænede han sig selv længere ind over bordet. ”Hvorfor skulle jeg ikke være seriøs?” Svarede han hende. Hun kunne umuligt tro at tanken aldrig havde strejfet hans sind.
Og hvor han dog vidste hvor meget det måtte provokere hende, at han tvang hende til at svare på det, men selvom han sikkert absolut ingen ret havde til det, så følte han faktisk, at hun skyldte ham et ærligt svar. På trods af alt den benægtelse og usikkerhed, som havde præget deres forhold, så måtte hun da vide at han ikke var ligeglad. At der var, eller i værste fald havde været, noget imellem linjerne, som han bare aldrig rigtig havde fået sat de rigtige ord på.

Mod alle odds var han begyndt at fortryde, at han havde stillet spørgsmålet. Hvad var det præcis han havde forventet? At hun ville benægte eller i værste fald drikke? Og at drikke kunne han tolke som han ville, men dette. Ved hvert ord der undslap hendes læber, blev han tørrer i munden, og nu var det hans tur til at mærke det kolde læderryglæn imod ryggen. Hun ville ende ham på et eller andet tidspunkt. Hvis han ikke vidste det før, så vidste han det i hvert fald nu.
De gyldne øjne havde ikke sluppet hendes blik, og de prøvede desperat at finde et eller andet svar i hendes øjne, men han kunne ikke læse det. Han havde aldrig kunne læse hende.
Og som om dét ikke var nok, så bad hun ham bekræfte, om hendes svar var tilfredsstillende. Han pressede læberne hårdt sammen og tvang blikket fra hende, for at se alle andre steder hen. ”Jeg bad dig ikke begrunde dit svar. Jeg bad dig give et. ” Lød det så. ” Om du skal drikke, afhænger vel af, om du vil svare. Det er bare et simpelt ja eller nej.” Det var måske ikke et så simpelt svar, som han lagde det ud, men det var i sidste nede ligegyldigt. Han havde hverken spurgt til rang, ægteskabsplaner eller romancer, men udelukkende hendes følelser, og selv uden et ja eller nej, havde hun svaret klart.

Han sad tilbage med en underlig summende fornemmelse i hovedet og klump i halsen. Hun havde bevæget sig ubesværet videre i spillet, men han sad fast. Sad fast i de samme tanker og billeder som endeløst kastede sig rundt i hans hoved. Han følte sig pludselig svimmel, og en del af det var sikkert alkoholen, men ikke det hele.

Hendes spørgsmål gjorde det ikke meget bedre, men ramte som en kølig mavepuster. ”Jeg…. Øhm.” prøvede han at svare hende, men ordende var bare lige uden for rækkevidde. Han rakte op for at klø sig på kæben, hvor hans fingre strejfede huden som stikkede svagt. Det var ikke hendes spørgsmål. Han ville aldrig være stolt af den tid, og sikkert altid bebrejde sig selv for det, men det var mange år siden, og han havde fundet sin fred med hvad der var sket. Lige nu havde han bare brug for noget. Han havde brug for luft. Han havde brug for en cigaret. Han havde brug for alt andet end det her.
”Undskyld, men jeg har brug for luft. Jeg er tilbage om lidt.” Lød det lidt hæst, og han fik fremtvunget et noget hult smil frem, hvorefter han abrupt rejste sig, og satte i retning af døren igennem klubbens kvældende luft.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   23/2/2016, 19:42

Holdninger og meninger , de var nu ikke  så langt fra hinanden igen.
Ikke på det her område. Selv om Millicent bestemt ikke blind for ulykker og elendighed, så havde hun også fin sans for at finde det smukke i de fleste folk....og de fleste ting, selvfølgelig var der undtagelser. Der var altid undtagelser.Hun forfulgte derfor ingen diskution men sluttede blot af med en konklusion..." ved du hvad ? jeg tror ikke vi er så uenige efter alt. Jeg er helt enig med porcelænet der kan vise sig mere langtidsholdbar, min pointe var bare at man skal indse det ér mere skrøbeligt, så man ikke begynder at fægte med det, men håndterer det mere nænsomt, ik " Det var en smule sødt at han troede på mirakel lim, måske var hun mere skeptisk end Auriel ? Eller bare mere varsom med sine håb ? Hendes voksede  voksede, udløst af forundring over hans tiltro " Tror du ? Virkelig ? ...jeg ville gerne have den positive tillid men jeg tror nogle skår er så store at de ikke kan klinkes igen- uanset hvor meget man gerne vil , og heri ligger den egentlige tragedie" hun rystede på hovedet af deres samtale, og smilede tværs over bordet , til ham. Det var ret typisk for dem at de kunne pjatte, drille og vende svære emner i nærmest et åndedrag. En meget appellerende egenskab som han besad - udover at hans tanker ikke bare kredsede omkring at vrikke hende ud af hendes nederdel .

Der var små pauser mellem spørgsmål og svar , og en meget høj tavshed der næsten kunne føles . Hun var tydeligt ikke bekvem med det , men Millicent ville nok aldrig være helt afslappet omkring at tale om forelskelser , og slet ikke omkring Auriel. Hun huskede tydeligt hvordan hendes hjerte rasede i hendes bryst og hvordan hele kroppen summede sære sange , da de havde været tættere end venner burde, den aften på hotellet. Ja - selv på scenen under den stupide konkurrence de var blevet viklet ind i på en bytur for 100 år siden.
Selvfølgelig skød hendes forsvar op, med lynets hast.
" Fordi... " slyngede hun ud , og det var hér tonefaldet og hendes misfornøjet udtryk fortalte ham mere , end det lille ord 'fordi ' gjorde.

Hun forsøgte at begrunde sit svar, uddybe det- var det ikke bedre end et enkelt ord ?
Hun ville gerne have han vidste hun ikke havde kissemisset med Jason da hun tilbragte de dage med ham, især fordi Justine's artikel virkelig havde fået enkelte til at tro det. De der kendte Millicent vidste altså godt hun ikke ventede hans tvillinger...trillinger...hvad det nu lige var.
Jo mere hun talte, desto underligere  så Auriel ud. Det gik jo helt galt, og hun havde fået en ubehagelig følelse i hele kroppen, hvorfor hun rykkede rastløst på sig.
" Auriel...hør...jeg ville jo bare forklare" prøvede hun men prøvede så at ændre emnet med et spørgsmål til ham. Måske var hun ikke god til de ting her, og slet ikke når hun var begyndt at holde af Jason , men ikke på den måde Auriel så ud til at mene.

Inden hun fik mulighed for at puste lidt god karme over dem igen og ændre den efterhånden noget trykket stemning,  så brød Auriel op, da han ønskede luft.
Luft fra hende vel og mærke.Hun kunne mærke hvordan hun spændte i alle sine led, på en ubehagelig måde hun ikke brød sig om.
Hun følte sig i vilrede. Havde både lyst til at varpe ham en ...eller hende den lille Cindy der ikke havde sluppet dem med øjnene, til trods for flere borde nu sad og viftede med utålmodige hænder , efter hendes service.Millicent kunne se at hun morede sig, måske øjnede sin chance for at inviterer ham med hjem, når han nu var på oprørt vand , med sin lille gummibåd af en veninde. Auriels smil nåede ingenlunde hans øjne, og det var bekymrende.

Millicent kom hurtigt på benene, og spildte vigtige sekunder med at kilde sig ud fra sin plads, før hun kunne forfølge Auriel. Hun HAVDE kaldt efter ham, men enten hørte han hende ikke, eller ønskede ikke stoppe op.
Hun nåede lige at hive den lille taske med sig, før hun stormede efter ham....bag Millicent kom Cindy i omdrejninger , og hun råbte højt mod Millicents ryg " Hey du ...STOP....i kan ikke begge to smutte, I har ikke betalt regningen!"
Denne gang var det Millicent der overhørte forbudet.
Hun smækkede  døren op, og en hård kold vind slog hende i møde.
Auriels skikkelse stor tydeligt frem , og det gjorde hans aura godt nok også. Hun måtte bide sig i kinden , og tage en dyb vejrtrækningen før hun gik i hans retning.
" Auriel ?" Forsigtigt ville hun prøve placere en hånd på hans overarm.
Hun kunne ikke lide hvad hun fornemmede. Var han såret ? Gal også ? Hun vred sig en smule, usikker på hvordan hun skulle bringe det hele i orden. Han vidste det måske ikke men hun havde holdt af ham siden de mødtes og hun havde al verdens respekt for ham. Også selv om hun fik sagt ring forkert. Gjort ting forkert....det var jo stort set hendes visit kort, for pokker .
" Auriel...undskyld hvis jeg har svaret noget forkert....jeg ved ikke hvad jeg skal sige nu, for jeg føler jeg er på et tog uden chauffør...eller hvad sådan en hedder " mumlede hun og fumlede med sit forsøg på at gøre det godt igen. Kunne hun,  ville hun føre hånden ned af hans arm, før hun slap den  efter et lille klem - og prøvede at Fange hans blik ...
" Hey.. jeg prøvede at sige jeg ikke er forelsket i ham , undskyld hvis det kom kluntet ud. Alt er ok " hun håbede han ville lytte og ville forstå.
Men med mænd vidste man aldrig, hun kunne i hvertfald ikke finde ud af dem .
Hun følte ofte hun heller ikke kunne finde helt ud af sig selv, men den hat hængte hun på Roselia- hun var her bare ikke til at tage skraldet nu. Det måtte Millicent selv. Og hun gjorde det gerne.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   23/2/2016, 21:36

Aldrig havde den hårde kølige vind fra verdenen omkring føltes så levende og forfriskende. Han hev en stor mundfuld luft ind, og åbnede øjnene. Det var overraskende så sent på året, men dette klima var svært at regne med. Store hvide iskrystaller dalede ned omkring byens mennesker og lys. Folk hvinede i fryd af det hvide tæppe, som var begyndt at lægge sig over gaderne. Sne? Han undrede sig, om det var ham selv, som havde påvirket det, men nåede frem til at det nok ikke var tilfældet. En beruset fyr lidt væk prøvede at skate rundt i det, men det resulterede i at han faldt på røven, hvilket fik mange af de omkringstående til at le.
Auriel stak en hånd frem, for at lade et par flager falde ned i den. Det prikkede køligt, inden de smeltede på hans håndflade og var væk. Han kunne godt lide sneen. Den var så forskellig fra hvor han kom fra.
Det var utroligt hvad lidt frisk luft kunne gøre. Han følte sig ikke længere kvalt eller fanget i et eller andet form for mareridt. Nu, var kun en uopløselig klump i hans hals og en summen i hovedet tilbage. Nej, han havde ikke haft behov for luft fra hende, men derimod de forvrængede og ødelagte billeder han lavede i hans hoved med hendes ord.

Det var først, da en kølig hånd ramte hans skulder, at det gik op for ham, at han ikke længere var alene udenfor. ”Sagde jeg ikke, at jeg kom tilbage om lidt? Nu tror hende servitricen sikkert at vi er stukket af.” Sukkede han. Der var ingen vrede over hans stemme, og hvorfor skulle der også være det? Hun havde gjort intet forkert, tværtimod. Hun havde bare været ærlig, omen han sikkert havde været bedre tjent med noget andet.
Han rakte op for at køre en hånd igennem sit hår, som var koldt og fugtigt af de dalende snefnug. Bevidst lod han vær at etablerede en øjenkontakt. Velvidende hvad hun sikkert ville kunne læse dér. Det var ikke ofte, han ikke vidste hvad han skulle sige, men nu var en undtagelse. Han havde absolut ingen ord at hælde ud over hende.

Ja, det var da lige indtil hun begyndte at tale igen. Hendes stemme var skrøbelig og vaklende. Det lignede hende ellers ikke, men han vidste udmærket at hun tøvede når hun var usikker. At han så ikke kunne tyde præcis hvorfor, var noget andet.
”Stop, stop.” Afbrød han hende, og løftede en hånd for at understrege ordende. Hvad var det lige hun undskyldte for? Hun kunne forelske sig i lige hvem hun ville og ville ikke behøve undskylde over for ham. Han ejede hende ikke, det var der ingen der gjorde. Han rystede på hovedet, og kunne ikke holde et lille smil tilbage over hendes undskyldning. Millicent troede altid halvdelen af verdenssituationen var hendes skyld, når det i realiteten var resten af verden, som der var noget galt med. ”Hvad i alverden undskylder du for?” smilede han og vendte sig for at kunne se på hende igen. Han var nok mere vred på sig selv, end noget andet. Han kunne ikke le og lade som om, at det var den bedste ting der længe var sket, at hun var interesseret i en anden, også selvom hun hævdede at det ikke var dén form for interesse, men han kunne med et smil og et blik forsikre hende om, at alt virkelig var okay.
Han løftede tøvende en hånd for at række over og stryge håndryggen imod den bløde og varme hud på hendes kind. ”Det er jo mig, der er idioten.” Fortsatte han, og havde egentlig ikke tænkt sig at sige mere, men så snart han havde sagt det, virkede det utilstrækkeligt. Havde han ikke været så skuffet og vred på sig selv over, at han var sådan en idiot at lade hende glide ud imellem fingrene på sig? En pige som Millicent var umuligt at finde, for der var kun én. ”Og sådan en kujon.” kom han til at smile og søgte hendes øjne. Med ingen anden ide om, hvad han skulle sige til hende, var realitet nok den bedste mulighed. Hans blik rettede sig op imod himlen ovenover, som stadig lod krystaller dale ned, og fikserede sig ned til hende igen, hvor han ekshalerede langsomt. ”Ved du, du er det eneste jeg tænker på?”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   1/3/2016, 09:55

Med den nyfaldende sne, havde klubbens indedøreliv også set sit snit til at lege udenfor.Der var noget der fik folk til at blive lige de fem minutter længere derude, efter cigaretten var skoddet eller de var klar til afgang.Sne kunne løsne op og gøre at mange fandt det lille indre legebarn frem, dog ikke lige Millicents...ikke lige nu.
Hun rettede istedet et bekymret blik udover den nye sne, uden at kommenterer på den. Selvfølgelig havde hun en ide om, hvad der skete. Hun mente helt klart at Auriel påvirkede vejret i langt større grad end han selv havde behov for at indse.Ikke på den måde at hvis han blev glad igen, så skinnende solen om lidt- så direkte var forbindelsen nok ikke. Men hun mistænkte at der i små glimt, i særlige øjeblikke ville kunne slippe så koncentreret aura ud, som en direkte stråle rettet mod universet , og den "stemnings aura" ville give anledning til at "vejret ville spejle sig " i den, og blive påvirket for en periode.Kort eller lang , ville afhænge af så meget.

Millicents svarede ikke da bemærkningen faldt om hun skulle have ventet.
Cindy stod sikkert allerede et sted og klemte næsen mod en rude, i håb om et glimt af hvad der lige skete, men Millicents kunne ikke være mere ligeglad med den yndige værtinde tænkte og gjorde- lige nu lå hendes tanker omkring Auriel og hans reaktion,
Så undskyldningerne begyndte at vælte frem.

Auriel ønskede ikke hendes undskyldning, det var næsten forventet.Han havde ikke til vane at afkræve spor , men hun vidste at ansvaret for den muntre stemning var smuttet, var hendes...svaret havde været for uklart og var kørt af sporet.
Ved den lille protest, havde Millicents arm fundet tilbage langs hendes krop, og hang lidt afventende ned. Hvordan hun lille skulle gribe ham an, var der ikke tænkt over, så det hele kørte på intuition nu. "Du misforstod.." Ville hun prøve, med kun for at blive afbrudt. Ok - hun tog en dyb mundfuld luft og mødte de gældende øjne, hvor ville han hen med det her ? " Du da ikke en idiot Auriel" hendes vægt skiftede ben mens hun forsøgte at vinde lidt tid, ved at forud se hvad der kom som det næste. Det lykkedes ikke. "Kujon ?..ai nu må du altså lige.." Prøvede hun igen. Hun havde set ham flamberer både zombier og schreechers og kujon ville han aldrig blive, han havde også al for stor trang til at ytre sine meninger. Øjnene var derfor store af forundring da hun så på Auriel og han forsatte.
Hun var tavs da han strøg hende kind, men det havde en beroligende effekt ...også lidt mismodig .Havde hun fået ødelagt så meget ?
Hun måtte havde set dum ud, sådan ...virkelig "no clue" agtig, ved hans ord.Hun havde forsøgt at smile op til ham, ved det lille kærtegn af kinden, og netop da havde han slynget dén bemærkning ud. Han ændrede spillebanen, ved blot et enkelt tryk på en knap, og Millicent blev fanget med paraderne nede.Hendes krop virkede som den begyndte at snurre , eller prikke inden i...det var svært at beskrive, men den reagerede ihvertfald prompte, ved hans ord. Han tog pusten fra hende.
" Så umulig er jeg altså heller ikke " med hovedet en smule på skrå , vendte smilet tilbage, da hun prøvede at drille ham en smule. Hvad han lige ville i retning af nu, måtte hun vente og se ,men enten var hun små underfrankeret ellers var den værste krise netop blevet skyllet væk.Det håbede hun meget, for at se ham trist var ikke på hendes ønskeseddel.
Millicent skrabede med den sorte skosnude, en lille bue i sneen der kun akkurat lå over gaden, i et næsten gennemsigtigt dække. Hun løftede en hånd og puffe et par fnug ud af Auriels mørke hår. " Skal vi gå ind igen...næste drink er på mig" ville hun rode bod, og måske lige prøve at få kontrol over situationen...og følelserne igen.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   1/3/2016, 15:51

Måske han havde misforstået noget – det var ikke til at sige, men han var nu temmelig sikker på, at han kendte Millicent godt nok til at vide, hvad det betød at hun kørte rundt om noget, i stedet for at gå direkte til sagen. Og hvad så? Var det måske ikke det svar han havde forventet?
Mere end hun havde ødelagt noget, var han nok mest bare frustreret. Frustreret over at nogen ikke bare kunne diktere hvordan livet virkede, i stedet for at sende ham ind i en labyrint af muligheder. Hvad skulle han sige? Hvad skulle han gøre? Se? Føle? Der var så uendeligt mange muligheder, og det ville være en lettelse, hvis nogen bare ville tage styringen fra ham længe nok til at få styr på tingene. For ærlig talt var han blank over, hvilke ord han kunne udforme til hende.

Huden på hendes kind var blød og kølig, ligesom luften udenfor. Hun lignede mest af alt et dådyr der var fanget i forlygterne på en lastbil, hvilket gjorde det svært at holde et lille smil tilbage. Hun kunne sikkert bilde ham meget ind. At jorden var flad og at solen og stjerne roterede om denne flade, men hun kunne ikke bilde ham ind, at hun ikke forstod hvad han snakkede om. Hun måtte da vide det, når hans reaktion var så tydelig. Hun måtte da kunne mærke, hvor draget han var af hende. Udseende såvel som sind. Han sukkede, men beholdt smilet fra før. ”Du ved udmærket hvad jeg mener. Lad vær at få mig til at skære det ud i pap.” Svarede han sigende, og løsrev blikket fra hende. Han hadede at sætte sig selv i den her position, og mest af alt følte han sig udsat og sårbar.
En mundfuld luft blev langsomt ekshaleret og rejste sig op igennem aftenluften som en røgsky der snoede og boltrede sig op imod himlen, inden det endelig var væk.

Han trak på skulderen af hendes forslag. Ikke helt klar til at gå indenfor i den kvalme luft på klubben. ” Jo, lige om lidt..” Svarede han, og satte sig ned på hug, for at skrabe en håndfuld sne op med begge hænder, og forme det til en klump. Det var helt blød sne og let sne, svært at få til at hænge sammen. Det brændte køligt imod hans udsatte hænder. Langsomt kom han op at stå igen, og lagde blikket hen på hende.. ”først når du er kølet ned.” formede et djævelsk smil sig inden *dask*. Sneklumpen var blevet mast imellem hans håndflade og Millicents hovedbund. Han rodede lidt leende rundt, inden han forberedte sig på at træde et skridt tilbage og gardere sig imod eventuel hævn.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   1/3/2016, 20:48

Millicent havde ingen planer om at brede sine inderste tanker ud til ham,og slet ikke omkring noget der ikke skulle koste Auriel nogle dårlige tanker. Hun ville aldrig såre ham eller svigte ham, det havde hun jo lovet sig selv, da hun mødte ham og deres venskab stille og roligt , udviklede sig og blev dybere,med en flig af flirt.
Omvendt ville hun heller ikke tage styring for noget som helst, hun ville sikkert stikke af sålænge der var døre der stod åben, når det kom til de helt personlige issues,Ikke en speciel attraktiv egenskab, det ville hun gerne stå ved....men hun var altid usikker på så meget, overtønkte det meste og stak så af.
Styring , jaaa der da ellers masser af gange hun ellers ville have nydt at udstyre ærkeenglen med et manus, og måske endda en off knap, hvis han snakkede for meget- men lige nu var ikke sådan et øjeblik.Hun havde da heller ingen kompas, intet der virkede og slet ikke et der var en super fed ide at lade sig guide omkring med , i en følelsesmæssig labyrint.
Øjnene gled langsomt i , det sidste sekundt af hans kærtegn blev absorberet før hun igen slog dem op, samme langsomme træk , før hun svarede..."Jeg vil ikke have det skåret ud i pap, jeg ...du overrasker mig bare lidt her" masede hun ud, og var ret bevidst om at de kølige kinder hurtigt ville opnå små `pink varme blomster`på, ved de tanker hun pludselig stod overladt med. Billeder, smag og dufte minder fra hotellet , efter en bytur med konkurrencer og...kys. Hurtigt fik hun skiftet til et mere sikkert emne, de skulle tilbage indenfor.

Sikkert og sikkert..
En våd kølig fornemmelse bredte sig på den lyse issen,som hendes hår lod sig fugte af den kolde sne. Den dryssede en smule ned af hendes nakke også, da hun i en hurtigt bevægelse flyttede på sig, og prøvede at slå hans hånd væk. Hun ville hvine, men holdet istedet vejret ..før hun prustede og fik travlt. Millicent skrabede et køretøj der hang over jorden, fri for en bane sne og pressede det i mellem hænderne. Øjne lyset legelysten ham imøde, da hun viftede snebolden foran sig..."Dét skulle du nok ikke have gjort! Jeg skal love for du er ude på ballade i aften sir!" Hun ville rigtig gerne plante den nede i hans skjorte der stod en smule åben, men om det ville lykkes var ikke sikkert. Hun trippede nogle skridt, for at forsøge og ville passe på ikke at glide. Sko med en tynd høj hæl at balancerer på, sammen med en pæn alkoholpromille, frisk luft og nyfalden sne var helt klart en risiko faktor ,der skulle medregnes her.
Hun kunne mærke det var ved at blive en hel lille glidebane, og ud af øjenkrogen var den fulde mand fra før, nu helt nede at kravle på alle fire.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   2/3/2016, 18:35

Han trak køligt på skulderen og trak blikket væk fra hende, for at se på de dansende, legende og leende unge mennesker som boltrede sig beruset rundt. Mon de blendede ind her? Han kunne ikke helt bedømme, om de for udefrakommende ville ligne den helt samme støbning som resten af den brogede flok, som opholdt sig uden for klubben.
”Jeg kan ikke se, hvad der skulle overraske dig.” Sukkede han ud i den kølige luft. Et stykke væk hvinede en pige, da hun var lige ved at falde på røven, fordi hendes nåletynde hæl var gledet et stykke på den glatte jord.

Auriels hænder brændte efter kontakten med den kolde sne. Han gnubede dem tilfredst sammen, efter at have smurt det ud i Millicents hår. ”Jeg tror du havde fortjent det.” Gav han hende igen, og trådte varsomt et skridt væk, da hun fiskede sin egen klump sne op.
”Åh, nej, nej, nej!” Ville han prøve at advare hende, men højst sandsynligt uden held, kendte han hende ret. Hænderne blev hevet beskyttende op foran ham, og heldigvis for det, for hendes forsøg på at give igen nåede kun at strejfe hans skjorte, inden han fik fat om hendes håndled, og prøvede at holde hende på afstand, ved at holde hendes hænder i et fast greb væk fra ham.
Han forsøgte med fødderne at få noget momentum, for hendes skubben var i forhængene fare for at få ham væltet bagover på den glatte overflade, hvilket nok ikke ville være i nogens interesse, for væltede han, så skulle han da lige love, at hun blev hevet med ned.

En let latter undslap hans læber, da det ikke så ud til helt at lykkedes for hende. ”Du bliver nød til at prøve hårdere end dét” Blev der drillet. Ca 2 meter væk fløj flere snebolde rundt, efter at en gruppe var begyndt at en krig med hinanden.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   7/3/2016, 12:21

Tankerne havde ikke fred til at tænke igennem hvad Auriel så casual fortalte.
Burde det ikke overraske? De havde delt kys... Få...og med Augustus havde han delt seng, om end kun for en nat. Hendes bryn var trukket op i grublende udtryk, da hun forsøgte finde hvilke tegn hun lige havde lykkes i at overse. Hun vidste godt at de havde noget særligt, men det havde aldrig været udtrykt romantisk....hun havde aldrig sat ord sine pigefjollede sværmerier for ham, tvært om havde hun nok nærmere forsøgt undgå at han skulle opdage det, men ....det var slet ikke så let.
Hun var på nippet til at skyde ind at han da aldrig havde sagt noget som helst i den retning, men en pige der lignede bambi på glat is, satte et usynligt punktum for samtalen.Millicent lo og rystede på de lyse lokker, da pigen var begyndt at skøjte rundt.

Snart var hun i færd med at retalliate ,for det lille konkurrence gen ville bare så gerne smide snebolden ned på brystet af Auriel, men var ikke heldig nok. Millicents protester faldt mens hun lo, da hans stærke greb holdet hende en arms strækning væk fra ham, og hun istedet begyndte at læne hendes vægt ind mod ham, for at skubbe. I den ene hånd lå stadig snebolden, og var begyndt at få hendes hånd til at føles ubehagelig , på kanten til at kulden gjorde ondt. Hun havde ikke hans styrke , og ville ikke kunne tvinge ham på den måde, så hun havde kun en mulighed .
I en hurtig bevægelse ville hun med siden af foden gøre et forsøg på at sweepe hans ben væk, så Auriel landede på bagdelen.Røg hun selv med så øjnene hun chancen for faldet havde overrasket ham, så hun have kunne vriste hånden fri, og mase den halvere ned af hans mave. Måske endda med en knap eller to ,der ville springe dem om ørene.
Sneen havde fået folk pjattet, næsten alle folk , men ikke Cindy. Hun var på vej deres vej, og ville med skosnuden prikke til Auriels ben ( om han stod eller lå ) "Undskyld mig, men du er altså nød til at komme med inden for , med mig igen... Altså for at betale " prøvede hun . En snebold kom med fuld skrue gennem ,uden , og Cindymåtte dukke sig .

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   7/3/2016, 18:27

Han havde været på nippet til at spørge hende, hvad det dog var hun løb fra. Hun løb fra emnet og ville sikkert benægte det, men han havde været næsten sikker på at hun havde følt et eller andet. Dengang, på hotellet i det mindste. Han havde været næsten sikker på, at hun ikke ville gøre tingene på den måde, hvis hun ikke havde følelserne med i det, men som årstiderne gjorde det, så skiftede følelser vel også? Han var ikke sikker på hvad han ville mere, og det var en skam, når han endelig var ved at blive sikker på sin egen sag.

Hendes anstrengelser for at masse igen bare ingen frugt. Han havde den fysiske fordel og kunne næsten uden problemer holde hende i en arms længde væk, med den dryppende snebold. Hvad han så bare ikke lige havde regnet med, var at de åbenbart også spillede dirty, og *SWUSH* så lå de begge på jorden – ham smert ind i sne, som køligt fugtede hans skjorte.
”Det må jeg give dig… billige tricks…” Sukkede han og børstede lidt sne af skjorten. En gruppe tæt på havde leet af deres fald – og hans eget nederlag i sneboldkrigen – men de havde nu lagt opmærksomheden andre steder hen.

Noget ramte ham på benet, og trak i hans opmærksomhed. Det viste sig at være servitricen fra før, som så en smule utilfreds ud. Han skulle til at åbne munden og spørge, om det da kunne være rigtigt at man ikke kunne stå udenfor i 5 minutter inden de begyndte at blive angst for, om man var løbet fra regningen, men nåede det ikke, da en snebold fløj gennem luften og fik Cindy til hylende at dukke sig. Det viste sig ikke at blive den sidste, for flere var begyndt at bryde ud i sneboldkrig, og Cindy var havnet lige i skudlinjen. Den næste bold kom uden varsel, og selvom den sikkert ikke var tiltænkt hende, ramte den Cindy smask i ansigtet. Hun tog sig straks til ansigtet og så bestemt ikke tilfreds ud. Ildrød i de sminkede kinder, marcherede hun mod gerningsmanden og var begyndt på en lang smøre omkring uhøflighed. For en stund virkede det som om hun helt havde glemt de originale ofre, som stadig lå på jorden.

Auriel kiggede lidt efter hende, imens det gik op for ham, at de sikkert havde samlet sig noget af en regning derinde med drinks og shots. Ja i hvert fald noget af en regning, når det kom til, at ingen af dem havde særlig mange midler.
Et smil begyndte at forme sig på hans læber, da han slog blikket over på Millicent. Det var sikkert alkoholen der talte, men det var nu fristende. ”Lad os stikke af.” Viskede han, og nikkede hen imod Cindy, som stadig skældte den stakkels unge fyr ud, som havde kastet snebolden.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   8/3/2016, 10:28

Mest var det nok en insisteren fra hendes side, om ikke at gøre tingene for alvorlige.
ja hun brød sig ikke om at skulle sætte ord på de ting, og slet ikke hvis det føltes som at springe ud i frit fald. Det betød dog ikke at minderne ikke længere sad som små gløder der brændte sødt i hendes indre, vel.

Hun blev trukket med ned, da Auriel mistede kontakten med fortorvet. Hans hænder havde ikke løsnet deres greb om Millicents håndled. Hun fik dog æren af en blød landing , mere eller mindre på hans brystkasse der sørgede for den del.
Hun fægtede lidt med armene, og grinede ned til ham.." Dirty? Oooh du mener EFFEKTIV, ja DET er de metoder jeg vælger...effektive" hun så op på den skosnude der prikkede til Auriel, og hendes øjne vandrede op af det tårn høje og slanke ben den sad på. Cindy.
Med et sæt himmelvendte øjne , kom Millicent på benene og lod Auriel om at styre den del af kontakten, som hun var ret sikker på Cindy også efterspurgte, måske mere end kontanter.
Desværre for god stil og diskretion, slog Millicent over i et decideret grineanfald, da Cindy i den grad blev ramt af en snebold. Så blev det næsten ikke bedre , spurgte man hende og hun måtte tørre sine øjne, og langsomtegningen bryde ud af latteren, da Auriel forslog de stak af fra regningen. " a hva..hvad siger du" hikstede hun og duppede spor af tåre væk, mens hun tog sig sammen, og sled blikket fra Cindy over til Auriel. "Skal vi stikke af fra regningen ? jamen.." Hun spolede baglæns hurtigt, havde hun ikke haft en trøje eller noget inde i garderoben ? Nu havde hun kun den asymetriske bluse der manglede et ærme og nederdel på. Men ...alverdens promiller var på hendes side, og hverken kulde, sygdom eller andet lå i hendes beregninger af konsekvenser lige nu.Kun om de kunne slippe afsted med det, uden at Auriel behøvede auraskræmme nogen væk.Hun tog sig et kig omkring , der var ingen vagter at skue så langt øjet rakte.Kun Cindy og hun var ved at skræmme livet af en ung fyr.Eventyrslysten og lysten til at provokerer deres lille renhead af værtinde, var for indbydende og hun trak i Auriel ærme. "Så det nu!" Lød det og hun begynde at pile ind mellem nogle biler og kørtøjer, i små trippende skrit for ikke at rutche bagover.Men fart kom der på, og de var heldigvis ikke langt fra et hjørne de kunne dreje om, og så endnu et. Små kulørte gader var nærmest et kendetegn i den her ende af byen. Efterhånden fik den højepuls hende til at gispe lidt efter vejret og hun måtte trække i Auriel for at sætte tempoet lidt ned..." Hey...pause...pause" pustede hun ud og satte hænderne i siden, let bøjet forover. "Gosh...kan du se hende " gispede Millicent, for at høre om pausen var ok, eller hun skulle løbe videre halvdød?
Hun vidste ikke helt hvad adresse de var på, men stadig var der leben og masser af butikker og steder omkring dem, selv om retningen var omtåget for hende lige nu.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   8/3/2016, 11:13

”Effektive og blottede for alt ære.” Smed han drillende efter hende, men uden nogen egentlig betydning. Ikke mange værtsatte ære mere, og han var alligevel ikke sikker på, at han var en af dem der gjorde.
Han måtte parere lidt med armene, for at undgår at blive ramt af hendes viftende hænder, og der var ikke meget at gøre, da hun nu havde etableret den fysiske fordel ved at have højere terræn.

Der blev sat en kæp i hjulet for sjoven, og Cindys tynde øjenbryn var krummet sammen, som hendes blik stirrede utilfredst ned på ham. Han var på benene lige efter Millicent, og daskede lidt sne væk fra sit tøj, da snebolden ramte Cindy lige luks i hovedet. Først havde han kunne holde grinet tilbage bare for at servitricen kunne holde på en del af sin værdighed, men Millicent grin smittede af, og gjorde det umuligt at holde masken alligevel.
At de lo ænsede Cindy dog næppe, da hun allerede var i gang med at skælde den paffe unge mand ud.

Millicent lignede mest en, der ikke helt forstod konceptet i at løbe fra regningen, og han havde helt lyst til at smide en udfordrende kommentar afsted, men lod det ligge, da hans plan hurtigt synes at få fæste i hendes hoved. ”Hvem ville savne de penge mest – klubben eller os? ” Løftede han et mørkt bryn. En populær natklub i Vegas havde masser af penge at give af. I disse dage brugte folk gerne deres penge på at aflede sig fra at verden var i ruiner, og den bedste måde at gøre det på, var alkohol. Dem derimod havde knap nok penge til i morgen eller dagen efter for den sags skyld.

Før han kunne nå at tænke en tanke mere, var Millicent allerede stukket af, og med hans ærme klemt mellem fingrene, var han nød til at følge efter. Det viste sig ikke at være så svært at hale ind på hende igen, når hun skulle trippe rundt i de høje hæle, og snart spurtede de afsted begge to. Han drejede lidt i håndledes, for at kunne ordenligt fat i hendes hånd i stedet for at hænge i ærmet, og et sted i baggrunden synes han at kunne høre Cindy råbe et eller andet, men hendes stemme blev overdøvet af lyden af latter og løb.
De løb et stykke tid igennem Vegas gader, hvor lys, musik og mennesker strøg forbi, og da de endelig stoppede på Millicents begæring, pustede de begge to, så deres ånde steg opad som tyk røg i natteluften. De gyldne øjne strøg omkring dem, og så ingen rødhåret servitrice, men til gengæld heller ingen velkendte gadenavne eller barer.
”Nej, jeg tror ikke hun forsøgte at følge med. Til gengæld aner jeg heller ikke hvor vi er.” Svarede han og lagde blikket over på hende. De bare skuldre og ben fik næsten ham til at fryse, og han trak sin egen jakke af skuldrende, som han ved et eller andet mirakel ikke nåede at få af inde i klubben, og derfor stadig havde med sig. ”Her, ellers bliver du bare syg.” Sukkede han og lagde jakken om hendes skuldre. Han kunne nok holde varmen lidt længere, da han selv havde lange skjorteærmer og sikkert også generelt en højere kropsvarme.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   10/3/2016, 11:40

Se, det kunne havde været en spændende samtale at dykke videre ned i, hele æres tingen.
Millicent mente at ordene betød forskelligt fra person til person, og før man kunne tage en snak om hvad ære betød , skulle man nok definerer hvad det for den enkelte havde af betydning. For Millicent hang det nok sammen med hendes samvittighed, og hvordan den reagerede. Så stive forstokkede ære kodex fra et random brotherhood betød intet , mens et løfte til en ven kunne betyde meget- og lige nu betød det at sweepe Auriels ben væk , kun lidt større morskab og smagen af sød sejr.
Hun lo derfor blot "Det er målene der tæller, ikke hvor flot man har spillet kampen " flød siruppen fra hendes læber.


Flere gadehjørner efter måtte hun stoppe for at få pusten . Lige nu holde adrenalin og spænding hende fra at blive stivfrossen, men der ville ikke gå længe før kulden ville sætte dens tænder i hende. "Det var ..heldigt" gispede hun og så ham krænge jakken af. Den faldt om hende , tung og lun og hun trak den yderligere sammen med hænderne. "Tak, sødt af dig " smilte hun pludselig en smule genert, hvilke var dumt alt taget i betragtning."Men lad os komme ind i varmen et sted , så du ikke selv dør af kulde, selv om du er mere varm end jeg er" lød det opmuntrende. Et sted derfra , var et klub, antog hun da det var. Facaden var sort og vinduerne prydet med levende lys.
Over den tunge dør, hvor vinduet var lukket, hang nogle kobberfarvet bogstaver med klubbens navn, Deo Abscondito. Der var et par klubber og bare mere, men den lå tættest på og så tilpas privat og uforstyrret ud. Åbenhed og imødekommenhed var vist ikke SÅ fremtræden igen, at dømme efter den lukkede dør.
"Jamen ..lad os da prøve der?" forslog hun med et nik mod de oplyste vinduer.
Gik Auriel med, ville Millicent banke fast på døren, og trække hagen lidt ind i forbløffelse, da vinduet blev slået op og en mørklødet mand kunne skimmes.
"Arda, er det dig ?" spurgte han .Det var hans første dag alene på arbejde, og han havde fået udtrykkelig instrukser om kun at lukke Arda ind.Millicent skævede op på Auriel. Ville han lege med ? Mon de ville kræve ID?

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   10/3/2016, 17:28

Vinteraftenen var kølig, men heldigvis mild. Snebygen havde været kort, men dens frugter lå stadig på gadernes brosten. Hvor end de havde forvildet sig hen, havde han aldrig været før. Gaderne var smalde her og uden den store skare af unge mennesker, som jublede og drak i gaderne. I stedet var her en mere afdæmpet og hyggelig stemning, omen man kunne høre og mærke bassen fra musikken i klubberne ikke langt væk.
Han havde overhændet jakken til hende, og trak i stedet armene om sig, for at holde lidt på sin egen kropsvarme. Han var varm af natur, men hun havde ret. Kulden skulle nok tage fat, blev de ude for længe.

Af alle de barer og klubberne som lå i nærheden, valgte hun selvfølgelig den eneste med døren lukket. Det var ikke fordi man følte sig specielt velkommen. Faktisk virkede det som en ’members only lounge’ og en halvdyr en af slagsen. Kun de levende lys i vinduerne vidnede om at de havde åbent.
”Okay, vi kan vel kun få afslag.” Sukkede han og bevægede sig efter hende.

Millicent nåede næsten ikke at røre døren, før en mand med en brysk stemme havde stukket hovedet ud og spurgt efter en ’Arda’. Manden stirrede på dem afventende, og Auriel løftede et mørkt bryn for at stirre på Millicent. De kunne jo bare sige nej og gå, men… manden gjorde det jo næsten for oplagt at ville ind, selvom de sikkert ikke var berettigede dertil.

”Ja ja, det er mig, så luk os nu bare ind.” Svarede han manden påtaget irriteret og tog et skud i tågen. Kendte fyren rent faktisk ham han spurgte efter, ville han jo med det samme kunne se, at det ikke var personen, men så igen, havde han virkelig spurgt dem, hvis han kendte fyren?
4 meget lange sekunder stirrede den mørkglødede mand lidt dumt på dem, før han lidt tøvende fortsatte. ”… Har du noget ID?”. Nej, det havde de jo ikke rigtig, vel? Men manden så nu ikke alt for skarp ud. ”Kan du da ikke kende mig? Hvilket hul har du levet i?” Sukkede Auriel tungt, og rystede på hovedet for at slå blikket hen på Millicent med en overdreven opgivende armbevægelse. ”Jeg ved virkelig ikke hvad dette er for et sted, siden deres dørmand ikke engang kender os, måske vi virkelig skulle finde et sted med lidt mere klasse? ” fortsatte han med et fordømmende udtryk, og skævede hen imod manden, for at afvente om han hoppede på den.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   16/3/2016, 09:56

Legebarnet i hende havde ingen ridser i lakken og fristelsen til at stikke næsen indenfor hvis de tydeligvis ikke var inviteret , var dermed pænt stor. Tilfredst smilede hun til Auriel, da han påstod at han var Arda. Tænk hvis de fik en masse luksus serveret uden beregning....når han nu var Arda !

Dørmanden blev helt perpleks. Hans øjne begyndte at flakke og hans kinder blev en dybere nuance rød.  Det sidste han ønskede var at fucke det her op, så han rettede blikket underdanigt ned i hans skosnuder og svarede med en stemme dyb af seriøsitet og ærbødighed , efter at have rømmet halsen ..." Selvfølgelig kan jeg kende dem Mr. Arda. Alle kender  da dem ,sir" hvorpå man kunne høre de let nervøse fingre var begyndt at fumle ved dør slåen, for at lukke dem ind.


Auriel forsatte legene, med at brokke sig til Millicent og hun nikkede , spillede påtaget småfornærmet over dørmanden ikke havde vist sig sikker, og svarede tydeligt.. " Arda...måske havde de forventet du så ældre ud...eller var i selvskab med en anden ?"

Nu syntes dørmanden at han HAVDE sagt rigeligt allerede og eftersom han ikke ville klokke mere i det, holdte han sin mund, da han åbnede døren for dem. Men hans tanker var alligevel af forvirret karakter, for han HAVDE faktisk fået at vide at Arda ville ankomme sammen med hans broder- og ikke en blondine pige....faktisk havde han indtryk af at piger slet ikke var vedkommende her, men hvis Arda himselv havde taget en med, så var det jo nok helt  forkert forstået.
Han tørrede sin pande af med håndryggen og konkluderede at han nok ikke skulle havde drukket alle de sidste øl- for der var tydeligvis for meget info...vigtig info..han havde misset på den konto.
Med en grimasse der ikke røbede al dette, slog dørmanden ud med armen, og bød dem inden for.

"Kapperne hænger til højre, har de ikke deres egne med" guidede han tilrette, og sandelig om der ikke var en helt stribe af sorte kapper...kutter med hætte, at skue.
Millicents hånd Gled ned over den ene, og trak ud i et rødt snoet / knyttet  bånd, hvor enderne endte ud i en stor kvast af frynser . Det skulle bindes om livet- ville hun formode.Stoffet kappen var lavet af var blankt og tykt...foret rødt som snoren.
"jeg håber virkelig det er et dracula theme party vi er havnet i " hviskede hun til Auriel.
Der var kun en vej at følge, så frem de valgte at iføre sig kutterne og ikke smutte ud af hoveddøren igen. Den ledte frem til en åbning , hvor en lang trappe strakte sig ud for deres øjne.




_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   18/3/2016, 16:18

Auriel fnøs højlydt og foldede armene over kors. ”Det var vidst også på tide du fandt din plads” Surmulede han, og strøg forbi dørmanden for at vinke Millicent med ind i varmen. Det var ikke helt som han havde forventet. Han havde forventet en bar eller klub, bare mere eksklusivt. Lædersofaer, flasker med dyr likør og butlere, hvis han havde været heldig endda en halv-bar dansende pige eller to, men nej. Alt der mødte dem var en kedelig og udekoreret trappeopgang som strakte sig opad foran dem.

Han slog blikket lidt forvirret tilbage ved benævnelsen af kapper, og reddede den ved lidt muggent at svare dørmanden, at det vidste han da godt. Blikket blev fæstnet på de lange sorte kapper ved siden af dem med store rummelige hætter. Bag dem blev døren lukket og dørmanden dermed også lukket uden for hørevidde.
”Hvad er dette dog?” Sukkede han og tog en kappe ned for at smide den hen til Millicent. ” Af alle de steder du kunne have valgt, så valgte du det tilsyneladende mest underlige kult-sted.” Prikkede han til hende, og hev selv en kappe om skuldrende. Han tvivlede stærkt på, at det ville være alle derinde, som var lige så dumme som dørmanden, og nogen skulle nok vide hvem Arda egentlig var, så han slog også hætten op, så ansigtet ville være næsten skjult.

Han kunne intet høre af, hvad der foregik for enden af trappen, eller se hvad den mundede ud i for enden. Der var intet andet at gøre end at bestige trinene for selv at se efter. ”Skal vi?” spurgte han Millicent, og begyndte på trapperne foran dem.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   24/3/2016, 15:31

Millicent synes helt at forsvinde i den store kappe.Havde det ikke været for de høje hæle, ville den efterlade et pænt slæb, men nu gik den lige akkurat til gulvet.Hun kiggede ned.det ville blive et helvede ikke at stå på snøvsen i den, advarede hun sig selv.

"Jeg har ingen ide om hvad det er, men sålænge der ikke er blodspor, så går det nok. Det ville godt nok være uheldig hvis vi var trådt ind i en vampyr rede, jeg har ingen hvidløg i ..." Hun stoppede sin hvisken og bandt båndet løst om livet.. " I min håndtaske, kan man iøvrigt se den ?" Hun drejede omkring, for Auriel at tjekke. Tasken var godt gemt under kutten, så der burde ikke være problemer.Hun samlede det lyse hår og fik hætten på plads, og så skulle der ellers prøve kræfter med den lange trappe. "Geez...mind mig lige om at sende et takke kort, til personen der forslog gelænder" mumlede hun, og holdte godt fast på deres vej ned. Som de nærmede sig enden, ville de blive ledt ud til en lang gang.

Det eneste der tillod de kunne se hvor de gik,  var alle de levende ophængte lys. Stemmer begyndte at tone frem af den kolde sten gang. Mumlende mørke stemmer. Godt- hun var næsten begyndte at trod e skulle være helt alene hernede.
Først var Millicent ved at grine og komme med en dum kommentarer, men så gik det op for hende at stemmerne ikke kunne beskrives som mumlede, det var mænd der messede.Hendes bryn trak sig sammen, en smule bekymret for hvad det mon var de havde crashet.

Langt foran dem...kunne man skimte en masse folk, overtrukket i den samme type kutter, som Auriel og Millicent.De stod i en slags ring, og svejsede en smule fra side til side, messende noget på latin , men Millicent kunne ikke udrede hvad de sagde.
det lød som noget med en dame og en hund, men DET var forhåbentlig en meget stor fejl, for DEN type klub havde hun ingen interesse i at gæste.
netop som hun hev i Auriels ærme, for at opfordre til de duppede af og fandt et sted med kendte toner- kom en person dem i møde....ud af mørket, hun havde ikke set ham før han stod der. Kappen gav dem ikke meget at vurderer ham udfra, men han var en halv omgang større fysiske størrelse af Auriel, virkede det til i farten og havde en dyb stemme.Han klappede Auriel på skulderen. "velkommen æresgæst Arda, vi har set frem til denne dag. " han ville række en hånd til Auriel og dernæst til Millicent..." Bain, jeg havde hørt du var...større" ville han sige da han næsten knuste Millicents hånd, i den tro det var Ardas bror han hilste på."Kom ind begge to og stil jer i cirklen, jeg siger til når det er dit stik ord, Arda" lød det højtidligt og så fik Auriel et klask i ryggen.

_________________


Sidst rettet af Millicent 26/3/2016, 16:54, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   25/3/2016, 10:52

”Hvis det virkelig var en vampyrrede, havde de kunne lugte os allerede før vi kom ind.” Sukkede han og forbandede sine englegener, som desværre duftede lidt for sødt for nogle vampyrer. Havde det været tilfældet, at de var vandret ind i en rede, så var han dog ret sikker på at dørmanden havde været mere professionel og med det samme havde vidst, at de ikke var vampyrer. Sådanne væsner havde det med at være mere omhyggelige end mange andre.

De var ikke langt nede af gangen inden monotone stemmer messede dem i møde, og Auriel stoppede op et øjeblik. ”Måske det her ikke er en god ide.” Sukkede han og trak kutten længere om sig. Måske de skulle gå? Lige som han havde taget beslutning og ville til at hive Millicent med tilbage, var det dog for sent, og en skikkelse var gået dem i møde. Han nikkede til mandens ord og var påpasselig med at sige noget, for han var bange for, at der rent faktisk var én, der ville vide hvordan Arda lød.
”Han har været syg.” Svarede Auriel hurtigt, da manden kommenterede ’Bains’ størrelse. Uden han rigtig kunne sætte fingeren på det, så virkede mandens stemme bekendt. Den trak i en eller anden klokke bagerst i hans hoved, men hvor end meget han prøvede at visualisere et ansigt, blev hans hoved et tomt lærred til det formål. Hans tankerække blev afbrudt af et klask i ryggen, hvorefter de blev skyndet ind i cirklen.

De resterende personer messede uforstyrret videre, imens de tog deres plads, og under hætten spejdede englen rundt. De skulle være usandsynligt heldige, hvis der ikke var nogen herinde, som kunne fornemme, at de ikke passede ind.
”Jeg tror vi skal være klar til at løbe.” Hviskede han til Millicent, som ville være den eneste der hørte det over messen.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   26/3/2016, 17:11

Millicent håbede at Auriel havde ret, for selv om skoene havde stilet hæle så var hun ikke overbevist om de var lange og tynde nok til at hamre igennem vampyrenes hjerter, skulle dette blive aktuelt.Uden hendes bue og pile følte hun sig ofte langt mere blottet og sårbar, men det kunne ingen jo klantre hende for.
Millicent sendte et passende host afsted, da Auriel forklarede Bains sygdom , og det fik den brede mand til at nikke , og al ud med hånden at de bare skulle indtage plads i cirklen.

Klar til at løbe ? Hell yeah, hun ville pile afsted som en lille mus, om ganske få sekunder, hvis altså ikke manden igen brød ind, før hun havde fået hvisket tilbage til Auriel.
"Vores ceremoni mester begynder om lidt, og ham ved jeg du kender " oplyste manden. hans stemme ville måske være kendt for Auriel og også seremoni mesterens, da Auriel havde mødt dem begge før. De ville kunne genkende hans duft, men lige nu var alle optaget af alteret inde i midten af cirklen, deres koncentration var fuldt rettet dermod.
Millicent syntes at puderne der lå på sten alteret,eller havd et var, gav indtryk af man skulle sidder der...eller ligge der, hvilke virkede højest besynderligt. Hun kunne ikke gennemskue , hvad de var rendt ind i, men det ville vække for megen opsigt at prøve trække sig nu.Deres bedste chance var nok at forsøge gennemføre.
Mændene messede videre....men langsomt en efter en, begyndte deres hætteklædte ansigter at drejede mod Auriel og hans ledsager...måske de alligevel havde fået en færd af noget?

 
// Og velkommen til vores mystiske gæst, der joiner

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Brian
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Fuldblods Varulv
Navn. : Brian O'Connor
Alder : 27
Evner/Classes. : Berserker ( Mixed Martial Art )
Bosted : i BlackWood, i The Wolf's Den.
Tilhørende klan. : Aurora's ulve.
Partner. : jeg havde en.. hun er væk nu..
Slaver. : slaver? det jeg meget imod!
Evt. bemærkninger. : jeg er ung, men jeg lever for noget i denne verden, da lyser min dag op.
Antal indlæg : 192
Reputation : 11
Join date : 18/08/15

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   26/3/2016, 17:50

Brian vidste at påsken var nær, som skulle betyde af de sku ofre til deres gudinde, Aurora, og han havde planlagt det hele, sammen med en snare af sine nære brødre, og ældre krigere, for og vise deres styrke til moder Aurora, han havde lejedet klubben Deo Abscondito, af en nær ven fra mafia'ens tid af, han havde rundet sine folk op, 30 varulve, såvel som Arda, deres shaman, han's broder, Bain, en stor kræftkarl, og nogle af Arda's følgere, en lille håndfuld ældre krigere også, for at tage afsted, i 2 lastbiler, som var proppet med deres mænd, 14 i den ene og 16 i den anden, så vel som Brian i den første, og de kørte afsted sent på dagen, for og nå frem til mørket's fremhævning, og ville møde Arda og han's følge senere der.

- senere hen på dagen, seromonien's time -

Brian og han's flok messedet på Latin, som nogen sagde var guderne's sprog, men han var lidt skeptisk, men de ældre var mest trygge ved det på den måde, og de mange mænd stod i deres kutter i en cirkel omkring alteret med puden på, hvor de ville ofre et dyr, som de senere ville spise, så vel som tiden blev til at Arda skulle komme, og det lød til at de var kommet i tide, men men kun Arda og Bain, hvilket undrede Brian ,hvor var deres krigere? han trak på skuldrene, de var sikkert på bar, som gjorde Brian lidt irriterede, men det skulle ikke ødelægge deres seromoni, men de ville få basket nogle skaller af han's brødre, han snusedet ind, for og stoppe brat op, noget duftedet underligt, og han's brødre havde det på samme måde, da duftede af.. engel? han snusedet ind, imens han's brødre og mænd havde vendt sig imod Arda og Bain, som virkede lidt mistænkelig i han's øjne, nu hvor han kiggede efter, han havde set en af sine folk tage imod Arda og Bain, som ikke lod sig til og mistænke noget, men flere var begyndt og stoppe med og messe da duften var fuldkommen gal, og Brian sagde noget på irsk til sine folk, dem da stod nærmest ham, og de svarede på irsk, ja da var noget da duftedet underligt.
Brian gik over imod Arda og Bain, han's tunge læderstøvler dunkede tungt i gulvet, imens han's ansigt var gemt af kutten, så vel som han's læderbukser, og bar overkrop, som var pyntet med krigs maling, så han havde sorte streger om øjnene og på kinderne og om munden, som et dyr, han gik helt tæt på Arda og Bain, med sine 193 cm, og nogle og 100 kilo, var han en stor mand iforhold til de 2, og kiggede på dem fra hætten's mørke, hvor de gule dyriske øjne var sammenknebet, og han trak kutten af, så han stod i al sin herlighed, krigs maling, og mange år fra kamp da vidnede om en hårdført kriger, udover et par læderstøvler og læderbukser, og to tunge økser da sad i han's bælte, da duften gik op for og ham og han udbrød undrene ''Auriel?'' han stirrede på Arda, som duftede stærkt af Auriel, og en den anden mindre ved siden af, han stak næsen tæt på personen da sku være Bain og snusedet ind, som et dyr da undersøgte et fremmede væsen, han kiggede på Auriel, som han havde gennemskuet, og flere af han's mænd brummedet, ved Auriel, imens nogle af de yngre hilste på Auriel med glade mimer og viften med armene, udover de ældre da kunne ligne nogen da overvejede og begrave ham i haven med en blomst i pandeskallen, Brian trak hætten væk fra Auriel's hoved, og udbrød så muntert ''det er sku dig, din gavtyv!'' han krammede Auriel i et stærkt greb, som en mange årig bodybulider, og kriger, så vel som mine arbejder og skovhugger kunne gøre det, i et fast brohug, som sådan set kunne brække en tyk stolpe midt over, for og sætte Auriel ned igen, han sagde roligt ''hvem er din ven?'' han trak hætten af den fremmede, og han stirrede på en smuk kvinde, som fik de ældre krigere til og brøle op af vrede, da kvinder var nægtet adgang til seromonien, og de tog deres kutter af, så de muskeløse bar overkroppe kom til syne, så vel som saxe knive og økser i deres bælter, men Brian sagde noget til dem på Aurora's sprog, som fik dem til og stoppe, de unge skreg af grin af de ældre, som bare stod og knurredet som vrede dyr, og skulle det ikke være løgn, kom deres Shaman, Arda, og en lidt over 2 meter høj gut, som var Bain, så vel som nogle af han's huskarle ind, også i kutter, men fornemmede straks stemningen, og den lille Shaman begyndte og brøle op at Aurora's vrede ville være enorm, og nogle af Arda's mænd trak deres økser, så nogle af Brian's brødre trak deres økser og knive, og de stod nu og knurredet af hinanden som vilde dyr, og Auriel og den fremmede kvinde stod midt i det hele, Brian kiggede på ham og kløede sig i nakken ''altså Auriel, du kunne bare have spurgt om du måtte være med til vores påske seromoni!, to sekunder dog'' han gik over til Arda og snakkede til shamanen på Aurora's sprog, den lille mand hoppede nærmest af vrede, og alle varulvene knurredet af hinanden, bevæbnet med deres stridsøkser og dolke, indtil Arda så helt blank ud i øjnene, for at gå over til den fremmede kvinde og stirre på hende, som en vis mand, da skulle vurdere et fremmede dyr da var trængt ind på han's domæne, og han råbte så noget til sine mænd, så de sænkedet deres våben, og Brian knurredet til sine folk, så de sænkedet deres våben.

Brian sagde roligt til Auriel ''ehh, vi er sån kommet til den enighed i at, moder Aurora's døtre sådan set kun er varulve, så din dame er velkommen, hvis hun lader sig døme i Aurora's navn, som en af hende's døtre'' han så roligt på Auriel og tøsen, om hun ligesom var med på den, og hvis de spurgte om da var andre muligheder, så ville Brian roligt svare ''ja, så kan i kæmpe mod han's mænd, fordi i vanærede deres hellige seremoni, men det ikke det værste og blive døbt, det ligesom, at vi tegner et af vores tegn i damen's pande, og så messer Arda nogle ord, og bom, så hun en af Aurora's døtre, og kan ligesom, gå her fra i et stykke! udover dig Auriel, du vores allierede, så du cool nok!, hva siger i?'' han så på Auriel og damen, og han sagde så hastigt ''undskyld mine manere, Skønne Frøken, jeg er Brian, Brian O'Connor, af Aurora's Ulve, og de er?'' han rakte en stor næve frem imod hende, en næve da kunne ligne at den kunne knuse granit, og så afventende på den smukke dame.

// håber ikke det for langt, men syntes det var vældig godt gjort, og kunne give et lille spark i emnet, haha :D
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   26/3/2016, 23:36

//Der tog i rigtig nok røven på mig, var? Jeg anede ikke det var Brian der joinede, men nice! Velkommen til! //

Få ord og fraser fra den latinske messen fik Auriel fat i, men ikke nok til at kunne danne en sammenhæng. Han var gammel nok til, at Latin havde været påkrævet at tale, men det var efterhånden så længe siden, at evnen til at formulere og forstå latin så småt var gledet ud af hans hukommelse, som sandkorn igennem et timeglas.

Det skete gradvist. Langsomt stoppede den ensartede messe, og kutterne forstummede én efter én, for at se hen på dem. Selvfølgelig var der ikke gået længe, inden engleauraen var blevet spottet. Hans egen var temmelig genkendelig, og hvor meget han end prøvede, kunne han ikke presse det hele ned i en boks og gemme det væk. Og oven i det var Millicents aura, som var lige så fin som den var gennemtrængende. Han sukkede lydløst og ville have grebet ud efter ærmet på hendes kutte for at hive hende med, men inden han kunne nå det, var en af dem begyndt at komme over i deres retning.
Det var en stor fyr, og først så snart han var tættere på gik det op for Auriel, at manden faktisk var et stykke højere end ham selv og en hel del bredere også. Noget i hans energi og kropsbygning virkede bekendt, men han havde aldrig været specielt god til at læse andres energier, og kunne ikke fastsætte hvor fra han kendte den.
Langsomt begyndte han at spænde musklerne, og ville være klar til at lange ud efter hvem end der var under hætten, da manden var meget tæt på. Det var først da den store kutte faldt, at lettelse svømmede igennem hans krop, og musklerne igen slappede af. Brian, selvfølgelig var det Brian af alle væsner. Han havde været svær at kende først med malingen i ansigtet, men stemmen gav ham væk. Et smil begyndte at brede sig under den mørke kutte. Og selvfølgelig kunne han med det samme gætte, at han ikke var Arda.

Han gættede på at Brian ikke havde mødt Millicent før, og da han trådte tættere på hende for at snuse, ville Auriel række hånden frem og lægge den roligt, men bestemt foran fyrens brystkasse for at han ikke komme for tæt på. Han stolede skam på ulven, men han var ikke sikke på hvor meget hele situationen skræmte den lyshårede englen ved siden af og i alle tilfælde var det nok fint at få signaleret, at hun var med ham og derfor også god nok.

Hætten blev puffet af og efterlod hans hår strittende og forpjusket. ” I egen høje person” Smilede han tilbage, og var næsten blevet mast af Brians knus. Det var utroligt hvor lille en mand kunne føle sig i en omfavnelse fra en større mand.
”Hej guys.” Hilste han på de få ansigter eller stemmer han kunne genkende rundt omkring.
Brian havde spurgt til Millicent, og han trak på skulderen for at svare. ”Jeg ville introducerede, men det tror jeg godt hun kan gøre selv.” De gyldne øjne lagde sig på Millicent et par sekunder. Afventede om hun ville sige noget. Så snart hendes egen hætte faldt udløste det en del mere negativt påstyr end hans egen havde, og de vrede minder og skarpe genstande, som kom til syne rundt omkring, fik ham instinktivt til at vende den arm, som fyr havde hvilet foran Brian, imod Millicent, for at genne hende lidt ind bag ved ham. Han havde aldrig set Millicent som svag, men lige nu stod de i en kælder omringet af vrede ulve, og hun havde ikke sin bue på sig.
De var vidst havnet i en lidt farlig situation, og præcis som ulvene viste tænder og knurrede, ville han lette låget på ærkeengle auraen for at etablere en form for magtbalance. Den strømmede ud i lokalet som bølger over en sandstrand og ville nok hurtigt kunne mærkes tyngende på dem omkring ham. Det gode ved hans energi havde altid været, at den kunne være skræmmende, overrumplende og frygtindgydende for dem omkring ham, og ville få folk til at overveje en ekstra gang, om de nu også ville angribe.
”Undskyld vi bryder ind Brian, men vi troede egentlig at vi sneg os ind i en klub med flotte piger” Prøvede han at smile igennem den lidt anstrengte stemning i lokalet.

Den lille sharman var begyndt at kæfte op, og denne gang forstod de faktisk sproget. Auriel maste sig det sidste stykke ind foran Millicent og ind imellem hende og den vrede sharman for at stirre tilbage på ham. Det var meget muligt, at hun ville hade ham for at komme ind imellem og blande sig, men han var ligeglad. ”Har du et problem med hende, så har du et problem med mig.” Snerrede han af manden, og smilede tilfredst og sukkersødt, da han indvilligede og våbnene blev sænket. Brian var kommet til et kompromis, og Auriel lagde blikket på Millicent for at høre hvad hun havde at sige. De kunne jo altid skynde sig at smutte, hvis hun ikke lige følte for en dåb i dag.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   27/3/2016, 21:16

Det var ikke en fed følelse, da den store bredskuldret fyr kom imod dem.Det varslede ilde, og Millicents hjerte Fløj helt op i halsen og dinglede, da han nærmest trampede helt ind Auriel og hende selv.Hun registrerede dårligt Auriels beskyttende hånd, men var istedet begyndte at kaste blikket rundt i lokalet, i et desperat forsøg på at finde en smut vej ud derfra, som de rent faktisk havde bare brøkdelen af chancen for at lykkes med.Der var ingen.

Fyrens store hånd hev kutten af , da deres "vært" blottede sig for dem.Millicent kneb øjnene sammen og prøvede tyde hvad fyrens maling betød.I ritualer var der meget sjældent noget der ikke betød noget, der var intet overladt til tilfældighederne, var hendes erfaring, sparsomme som de var.
Hun kendte dog ikke disse symboler.
Men Auriel og fyren kendte hinanden ?whaaaaat ? det gik for stærkt nu,og Millicent nåede ikke at sige spor. Hun trak hagen til sig og forsvandt længere ind under hætten, da Fyren ville snuse til hende.

"Watch it"
knurrende hun derinde fra, stadig med hele alarmsystemet kørende på høj tryk. Auriel og seremoni fyren hilste hjerteligt på hinanden og Auriel på flere af de andre mænd ,der stod i cirklen.
Stemningen begyndte at vende til det bedre, og hun anede et lille glimt af håb for en happy ending- det vil sige indtil Millicents hætte blev trukket tilbage altså. Det lange syndefald af et lyst hår, og et feminint ansigt med blide træk synes at fremprovokerer agressiviteten blandt mændene så hun blev helt paf. Så gik det ellers for alvor amok , de viste våben og råbte op - og denne gang bemærkede hun hvorledes Auriel puffede hende bag sig. Mændene blev virkelig urolige og helt dyriske ?
Først forstod hun ikke hvorfor, men trode det måske var en Boys Night only, måske en lidt bizar...en, og alle de knurrende lyde og gule øjne der lyste hende imøde ? Årh....goddammit...VARULVE, DE VAR VARULVE , dem alle sammen! FUCK FUCK FUCK klingede det i hendes tanker .

Auriel vens kunne være deres billet ud, og selv om Millicent var nærmest stiv af skræk og alkoholen frosset til is i hendes blodåre, så fik hun rakt sin hånd frem og lavmældt præsenteret sig, da det blev forventet af hende ..
" Millicent James , vi...vi kom egenlig forbi ved et uheld og jeg er meget ked af al...postyret "prøvede hun Med et spædt smil at dæmpe den meget anspændte stemning, men det ville ikke lykkes, for den rigtige Arda og Bain kom på et dumt tidspunkt og begyndte igen at piske en stemning op. Hans gennemborende øjne fik hende til at krympe sig sammen, da han kom nærmere. Auriel skred imellem, og denne gang både bemærkede hun det og var taknemmelig for det.
Millicent greb dog fat i Auriel kutte, da han gled ind mellem Sharmanden og hende. Hun trak i Auriels kappe, og hviskede ..

"Nej...ikke endnu, det for tidligt"
da hun mærkede hvordan hans ulmende vrede aura , kravlede faretruende og advarende igennem rummet, på samme tid Auriel satte sig op i mod Arda.

" Vi skal lige høre hvad de mener, for det vist kun mig de har et problem med , og måske kan vi undgå at flambere dem alle "

hviskede hun ængsteligt .Hun ville dog ikke tillade at trække Auriel ned og give ham problemer, hvis det kunne undgåes- så nu måtte de lige se hvad ham her Brian kunne stille op.Hendes vejrtrækningen blev mere rolig, og musklerne mindre anspændte, så snart hun forstod Auriel var udenfor fare.Så langt så godt !Taknemmeligt mødte hendes øjne denne Brians, da han lagde et kompromis frem , men hun kunne godt mærke at hendes temperament rørte på sig.Hvad var nu det ? Hun skulle døbes ? hende der ikke troede på en disse. Hun kiggede vantro på Auriel, og hvis han lo ville hun være meget fristet til at varpe ham en. Eller varpe alle en, alle der ville le. Men desværre så ulvedrengene ud til de var helt seriøse.
Millicent fnøs, hvor urimeligt var det lige at Auriel slet ikke skulle noget...men hun skulle døbes ! Hun var bestemt ikke glad ved ideen, men hun stod her omgivet af vrede og ophidsede ulve, og de mente hun havde ...forstyrret...deres ritual, så det var nok ikke NU hun skulle spille trodsig.
Hun så på skift mellem Auriel og Brian..

" Fint, så gør jeg det.Sålænge mærket kan vaskes af....og det ikke indebær et badekar formet som et stort champagneglas" knurrende hun så enhver ulv ville være stolt. Et lille triumferende blik blev dog sendt til Arda, for der var ikke tvivl om at han helst havde set hendes hoved på et fad, stod det til ham.

"Auroras døtre... Hvad betyder det jeg bliver sådan en ? Bliver jeg en slags...Bella, der hænger ud med ulve?" Hviskede hun til Auriel og hans ven- mens hun ventede på instrukser for hvad der skulle ske som det næste.

 

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Brian
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Fuldblods Varulv
Navn. : Brian O'Connor
Alder : 27
Evner/Classes. : Berserker ( Mixed Martial Art )
Bosted : i BlackWood, i The Wolf's Den.
Tilhørende klan. : Aurora's ulve.
Partner. : jeg havde en.. hun er væk nu..
Slaver. : slaver? det jeg meget imod!
Evt. bemærkninger. : jeg er ung, men jeg lever for noget i denne verden, da lyser min dag op.
Antal indlæg : 192
Reputation : 11
Join date : 18/08/15

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   27/3/2016, 22:57

// ja.. ja det gjorde vi xD

Brian havde bemærket engle Aura'en, og Auriel's specielle duft, som de andre varulve også havde duftet, men messen var blevet afbrudt, men Brian så utrolig glad ud over at se Auriel, men Brian var lidt skuffet over at han ikke var blevet genkendt af Auriel, men nu igen, så var da en masse vovser i rummet, så det var ikke nemt på duften eller de mange aura'er, så det tog han med let sind.
men da Auriel genkendte Brian, smilede den store varulv over hele fjæset, så malingen så ud til og skalle lidt, og han knurredet som en stor glad hund, og Brian virkede ikke skuffet over at have Auriel ved deres ritual, og han kiggede nysgerrig på kvinden, da hun trak sig væk, og han klukkede let med et bredt smil, og sagde venligt ''bange for den store stygge ulv, kære?'' han rettede sig op, for og skæve nysgerrig til Auriel, og nikke imod tøsen, med et blik da spurgte om det var den tøs, som Auriel havde snakket om.

dog da Auriel satte hånden på Brian's brystkasse, så han roligt på Auriel, han ville let kunne vælte Auriel omkuld, men vidste også at det var en ærkeengel, men han ville ikke fornærme nogen af dem, og trådte roligt tilbage igen, men havde ikke holdt ham tilbage fra og knuse Auriel i hans brother hug omfavnelse.
de varulve da genkendte Auriel, slog på deres underarme i munterhed, som et mandighed's tegn på kamp, nu hvor de ikke havde skjolde og slå på, en større varulv end Brian, Leif, kom over og stod ved siden af Brian, for og kigge på Auriel, og den gamle veteran brummede glad, for og gå tilbage til de andre, for og forklare dem hvem det var, og dem da ikke genkendte Auriel, nikkede anerkendene da de så gik op for dem hvem det var.
Brian stod roligt og studerede kvinden foran ham, som en jæger studere et nyt væsen, han så på Auriel ved han's ord, og svarede roligt ''tja det ville også være mest høfligt, vi skal jo være lige med kvinderne i samfundet, aye?'' han klukkede muntert.
Brian så på Millicent James da hun præsenterede sig, og han overvejede og hilse på hende som kriger, men tænkte at Auriel nok ikke ville syntes om hun fik en skalle, så han nøjes med og gribe hende's underarm i et hårdt greb, og ryste den, for og vise han anerkendte hende, for og sige til hende ''de er en køn dame, Auriel er en heldig gut, pas på ham, aye?'' han klukkede igen, og han's mænd så ud til og slappe lidt af igen, nu hvor Millicent var blevet anerkendt, men Aurora ville stadig blive vred, ifølge nogle af de ældre krigere men så kom Arda og Bain, hvilket fuckedet det hele op, og da Auriel skred ind imellem Millicent og Arda, trådte Brian op bag Auriel, for og vise sin støtte, sammen med sine unge varulve, da talte 10 stk, bevæbnet med økser, og Arda's mænd stod selv bevæbnet, for og knurre, af de yngre varulve, imens Brian's ældre varulve ikke ville blande sig.
Da Auriel slap sin engle aura til, trådte nogle af de yngre varulve tilbage, ikke sikre på om Auriel ville slås imod dem, eller Arda's folk, men de stod tæt på Brian, med deres økser og saxe dolke, Brian så roligt på Auriel og smilede stort, for og sige ''nah, det er ren og skær pølse party, til ære for Aurora, tøserne venter der hjemme, hehe, hvis du forstår sådan en lille en!'' Brian blinkede til Auriel, og det virkede til og falde lidt ned, da Brian kom med sit forslag, Arda virkede ikke glad for det, da ingen andre end varulve havde været Aurora's døtre, så det var nyt, men Brian indvendte på deres sprog, at alt nyt kunne afprøves, og Arda virkede stadig vred, men indvilligede, så for ikke og slås med Brian og hans' varulve, de andre varulve da tilhørte Arda sænkedet deres våben, men Arda virkede lettere nervøs ved Auriel's ord, han svarede på deres sprog ''jeg har et problem med at en kvinde er ved vores ritual, når det står at der ikke må..'' han's ord ebbedet ud, da han ikke rigtig havde andet og indvende, men Bain så ud til og nedstirre Auriel, men Leif kom, for og stirre på Bain, som målte hinanden, Leif var ældst og mest erfaren, men Bain var større, dog kom Brian med en kommanderende knurren, som anerkendt høvding, og varulvene holdt op med og knurre af hinanden eller stirre, og våbene blev sat i hylster, også da Millicent indvendte sig på at lade sig døbe i Aurora's navn, og ved hende's knurren, da brummede nogle af de yngre varulve anerkendene, udover de ældre de snøftedet bare, om de var jaloux, var ikke til og sige.

Brian så roligt på Millicent, han sagde venligt til hende ''vi slagter et får, og så får du malet Aurora's tegn i din pande, så vil Arda remse nogle af vore ord op, og så du døbt, så let er det, men at være en af Aurora's døtre, vil bare sige at du er døbt i hende's navn, og hun vil vogte over dig når du er i vores skov, og du kan deltage i vores ritualer, uden kinda at miste hovedet.. yea'' han kløedet sig i nakken, for og fortsætte ''desuden får du adgang til vores landsby, og eventuelle ting kan du tage op med rådet, altså mig og mine drenge, hvis du har problemer, som fx med Arda, og så snakker vi om det, og afgør en dom, så ja, det bare det'' han trak på skuldrene, Auriel var tildelt adgang til deres by, fordi han var deres allierede, og Brian anerkendte ham, så det gjorde han's ulve også, Brian's varulve nikkede enige, og knurredet og brummede som betragt i deres enighed, og Arda vidste han havde tabt, men han var stadig Shaman, og havde en vis respekt blandt ulvene, så han skulle nok få nogle ord ind en anden gang.
Brian så på Millicent, og sagde venligt ''vil de følge med mig op til alteret?'' han rakte sin store pote frem, for og vise velvilje, ved og føre hende op til alteret, eller Auriel kunne gøre det, og Brian's varulve ville rykke sig så de kunne komme der op, og et levende får, ville blive løftet op på alteret, imens en anden varulv, ville komme med en lang smal dolk, for og afvente hvad da ville ske.

// håber dette er iorden :)
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   28/3/2016, 11:04

Hvilken lettelse, at de ikke skulle til at kæmpe sig ud igennem mørke gange og kutteklædte skikkelser. Det var få gange i hans liv, han havde været SÅ lettet over at se et velkendt ansigt, hvilket hans eget nok også afspejlede. Puha, det havde godt nok været op over. Så snart han havde identificeret Brians ansigtstræk, kunne han også skille hans intense aura fra de andre ulve. ”Jesus Christ, jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis det ikke havde været dig.” Lo han til ulven, og prøvede at få styr på sit oprørte hår, som bestemt ikke havde været glad for kutten.
Brians blik og nikket imod Millicent sagde mere end ord behøvede, og han trak kort på skulderen for at smile skævt – så måtte han selv tyde hvad dét betød.

Netop på grund af deres korte udveksling af meninger uden ord, regnede han med, at Brian ikke ville misforstå den beskyttende hånd, som blev lagt ind foran ham. Den var der ikke fordi han ikke stolede på ulven, eller fordi han ville fornærme nogen, men udelukkende fordi han var bekymret for den blonde engels reaktion og gerne ville lægge en afstand imellem hende og resten af personerne i lokalet. Det gjorde ham måske til en overbeskyttende idiot, ja, men skulle der bryde oprør ud i det dunkle lokale, ville det tjene som en fordel, hvis han hurtigt kunne få hende skubbet til side og væk fra ulvene.
Lettet over at Brian ikke havde misforstået hans intentioner, klappede han ham et par gange på skulderen, inden han blev frigjort fra det ryggradsbrækkende knus. Ved siden af Brian stod pludselig den ældre ulv, som han huskede at have mundhuggedes lidt for sjov med tilbage i landsbyen, og han nikkede kort til ham, inden manden med tunge skridt gik tilbage til sine brødre.

”Vi skal da i hvert fald give dem illusionen af at være lige.” Rystede han på hovedet og sendte Millicent et drillende blik. Selvfølgelig var det ikke ment som andet end en joke.
Også var den gode tone da ellers lagt i skuffen, for Millicents lange lyse hår og feminine træk fremprovokerede ikke den reaktion, som den måske ville have gjort i et andet selskab. Det første påstyr havde Brian styr på og den forstummede hurtigt igen. Hun præsenterede sig, og faktisk var han imponeret over hendes rolige og sammenholdte attitude her midt i noget der lignede kaos for dem. Han slappede af et øjeblik igen – ja lige indtil Brian åbnede munden og ville til at fortælle Millicent, at hun skulle passe på ham. ”Nej, vent, hvad… Vi er ikke..” Prøvede han, men sukkede opgivende og lod det bare ske. De var bestemt ikke officielt sammen, men han kunne godt se fordelen i, at ulveflokken troede det.

Situationen synes at eskalere igen, da Arda og Bain trådte ind i selvskabet. De burde nok have sagt sig selv, at den ægte vare ville dukke op på et eller andet tidspunkt. Auriel vendte blikket, da Millicents lille ryk kunne mærkes i hans ærme. ”Rolig nu, jeg har ikke tænkt mig at bide, bare vise tænder.” Blinkede han til hende, og vendte sig rundt igen. Han kunne mærke at Brian var trådt med og så det som et kærkomment boost af selvsikkerhed. Så stod de da ikke alene i det. Der gik da heller ikke mange intense sekunder, inden situationen var nedtonet, og Auriel klemte den frigivede energi tilbage ned i den boks, som han normalt holdt den i. Han var ikke sikker på, at han var helt vild med ideen om at hun skulle til at døbes på en eller anden måde, men måske det bare var fordi han ikke vidste hvad det var. I sidste ende var det alligevel hendes egen beslutning. ”Du behøver ikke. Vi kan altid stikke af.” Mumlede han til hende, men det lod ikke til, at hun ville gå fra udfordringen og accepterede.

Auriel ville lade Brian fortælle om deres ritual, da han selv ikke havde nogen viden om emnet. ”Så kan vi også besøge deres landsby engang. Den er fortryllende.” Indvendte han kort, og ville diskret træde lidt væk, da de skulle op til alteret. Han holdt sig helst i baggrunden her i frygt for at ødelægge et eller andet.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5228
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   30/3/2016, 12:32

Auriel kendte hende godt, særdeles godt faktisk .
Han havde ret i at bekymre sig om hendes reaktion, da Millicent kunne være yderst impulsiv og hendes handlinger ofte drevet frem af hendes følelses frem for fornuft, i spidsbelastede situationer som dette.Og lige nu var hendes følelser i en stor vildrede, ligesom hendes hår.
Hele tiden var forsvaret oppe men også et modangreb lurede lige under huden. Så hun skulle være forsigtig, og prøve ikke lange ud.Det var trods alt Auriel og hende der havde tresspasset, og det måtte de tage ejerskab af.
Hun gjorde som Brian , rystede armen på ham og det var nok heldigt han ikke havde valgt den traditionelle skalle, for den ville være efterfulgt af hendes knæ i hans ædlere dele- hvis hun altså ikke var gået direkte i gulvet. Men nu kunne hun faktisk tage i mod en del slag, takket været hendes "flirt" med gadekampene i de meget penge fattige dage, hvor der ikke havde været til bare huslejen.

Millicent pleje at fyre af at hun var forlovet med Vladimir, når suspekte typer havde haft fat i hende.Men hendes ven havde nu flashed et diamant ring, på fingeren af kvinde, et familie medlem...og selvfølgelig have nyhederne været all over den overraskende forlovelse- så nu var hendes cover ligesom gået ret meget tabt.
Desuden var Auriel personligt ven med Brian og hans kuld af ulve, så der var bestemt ingen grund til at pille ved illusionen om de var et par. Istedet løfte hun sin hånd og purrede op i Auriels hår, mens hun kastede et smil af sig " Årh...jamen jeg passer skam godt på ham " se bare hvad jeg har trukket ham ind i, lød tankerne på hendes egne kiksede humoristiske maner.

En del af hende ville virkelig gerne løbe og stikke af, og selv om Auriel tilbød det ville de ikke kunne udløbe en flok varulve, no Way.
Så skulle han grille alle sine venner, flamberer dem....og for hvad...for hende ? Nej så heller hun tog imod den her dåb, og når den var anstændig så hun ikke et problem i det. Faktisk var hun solgt til ideen da Brian forklarede hun ville kunne forlade stedet med hovedet på hendes hals! Resten var bare bonus info.
"Det lyder dejligt med landsbyen...og al det andet " sagde hun oprigtigt til Auriel og Brian. Selv delen med Arda, at man kunne tage et problem op, hvis man havde et med ham- for i de blikke hun udvekslede med Arda stod det meget klart, at Millicent og Sharmanen ikke var på god fod, og hvis hun mødte ham en dag i en mørk gyde, så ville han nok morfe sig til en ulv og flå hende i stumper og stykker- hvis altså hun ikke skød ham først.

Hun lænede sig ind mod Auriel , tog hans hånd og gav den et lille klem.
Hun hviskede " Hvis noget går galt, sååå" hun slap hans hånd og blinkede det nervøse væk fra hendes øjne. Selvfølgelig elskede hun Auriel, og han skulle vide det hvis noget gik galt- hellere en engels blod på alteret end så mange ulve.
Hun havde set mange film- så man kunne ikke fortænke hende i alt det var en smule svært at holde et klart hoved netop nu. Hun rankede dog ryggen , og bare for at irriterer Arda, løsnede hun sin kappe der dalede ned om fødderne på hende.
Ingen var i tvivl om hun var ret meget kvinde, da hun i den tætte sorte nederdel, den stramme sorte bluse der blottede hendes ene bare skulder og arm- og et sæt af høje hæle placerede sin hånd i Brians og lod ham eskorterer sig væk fra Auriel, direkte forbi Arda og igennem en folk af varulve- op til det bare alter.
Millicent skulle op at sidde der også, på knæ.
Hendes øjne var store, og kroppen anspændt til det yderste.
Det messende kor var startet igen, og Brian stod stadig ved siden af alteret.
Om det var ham eller Arda der skulle udføre ritualet , vidste Millicent ikke endnu.
hendes øjne søgte rundt, for at prøve fange Auriels og måske suge lidt betryggende ro til sig, for lige nu var hun for bange for det fremmede, for nervøs tuil at se det store kompliment det reelt var- at hun blev den første datter af Auroras, der ikke var en varulv.

To ulve kom ind med et kridhvidt lille lam.De brægede forskræmt, og spjættede for sig liv, da det blev placeret på alteret, ligeforan Millicent der sad der på knæ.
Hun var jæger, hun måtte minde sig selv på at hun tog dyrs liv HVER fucking dag- men dette virkede bare SÅ anderledes og hun kunne næsten ikke klare det lille dyr der lå så hjælpeløshed foran hende. Millicent spændte i hele sin krop og ....ja...det var en smule bad timing, med de havde drukket stødt hele aftenen, hun var skræmt og meget anspændt....hele flokken messede nærmest i trance, men ...når man skulle så skulle man, og ville så nødigt grisse hele seancen til.
Om det nu var Arda eller Brian der stod ved hendes side, så kunne hun ikke længere holde sig, og hun trak i ærmet..."undskyld, jeg er VIRKELIG ked af det, men jeg skal VIRKELIG tisse...sådan NU agtigt" hviskede hun og svingede benene ud over sten alteret.
Hvis en eller anden ikke viste hende til et toilet ville det nok blive den grimmeste dåb i mands minde, de ville blive vidne til .... " Og hvis det med at stikke i lammet lige kan vente til jeg er tilbage " forslog hun med et undskyldende blik.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Brian
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Fuldblods Varulv
Navn. : Brian O'Connor
Alder : 27
Evner/Classes. : Berserker ( Mixed Martial Art )
Bosted : i BlackWood, i The Wolf's Den.
Tilhørende klan. : Aurora's ulve.
Partner. : jeg havde en.. hun er væk nu..
Slaver. : slaver? det jeg meget imod!
Evt. bemærkninger. : jeg er ung, men jeg lever for noget i denne verden, da lyser min dag op.
Antal indlæg : 192
Reputation : 11
Join date : 18/08/15

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   12/4/2016, 12:41

// jeg afslutter den her, da jeg fortiden er krea død, og i gerne skulle have lov til og kunne emne videre :)

Brian klukkede over Auriel's nervøse ansigt som så lettet ud, mere lettet end tarme efter man havde lagt en bæ, og han klukkede for sig selv igen, påtrods af alvoret, virkede han uhørt muntert, men han var heller ikke just kendt for og tage ting særlig alvorligt, og Brian så tænkende på Auriel, da han sagde sin sætning, og svarede roligt ''løbe, og meget hurtigt, går jeg ud fra, men hey, gratis motion!'' han klappede i de store hænder, og grinte, og da Milliecent rystede arm med ham, nikkede han godkendene, det var okay, han studerede hende forsat, en rigtig lille kriger kvinde, og han sagde noget til sine varulve på Aurora's sprog, som fik dem til og grine, og stampe i gulvet med deres læderstøvler, og hvis de spurgte, ville Brian svare ''jeg sagde til dem, vi havde en lille skjoldmø iblandt os!, gad vide om hun kan svinge en økse lige så godt, som hun er krigerisk?'' han så ud til og mene det godt, imens han klappede sig på lårene af sine stramme læderbukser.

Brian så ud til og mene sine ord, imens han klukkede ved den beskyttende hånd, og han greb Auriel's hånd, i et broderlige håndtryk, og klappede han's hånd ,for og slippe, og tråde lidt væk, som en god hund, og nogle af Brian's varulve grinte af Brian, som gjorde han smed en rod fra en pose efter dem, så de grinte mere, de var tydeligt i bedre humør, nu hvor tingene så ud til og være bedre, udover Arda og Bain, såvel som han's mænd da stadig var utilfredse, men Brian sendte dem et vredt blik, det ville nok ende galt dette her, og Leif nikkede til sine ældre varulve, da klappede anerkendene, da var mange fraser og usagte ord, men det var tydeligt, at de ældre ville hjælpe Auriel og Milliecent, nu hvor Leif havde sagt okay, og Brian vendte sine gennemborende gule øjne imod Milliecent, for og nikke, han sagde muntert til hende ''det glæder mig, og ellers så er vi her også'' han smilede, som tegn på hun bare kunne tage den med ro, de ville ikke æde ham, engle smagte ikke godt, han fortrak styrken fra en Yuai Guais bjørn's kød.
Han smilede til Auriel, og prikkede Auriel i brystet, med en pegefinger med styrke i, og sagde drillende, med et venligt glimt i øjnene ''så må du huske og passe på hende, ellers render jeg bare med hende'' han smilede som en joke, og han's mænd grinte roligt, for og give hinanden high fives, og brofist til hinanden, totalt drengerøve, udover de gamle varulve, da stod lænet op af muren, med tavse mimer, imens Brian så fra Auriel til Milliecent, han sagde roligt til Milliecent da hun virkede til og mene det var fint med landsbyen ''du burde komme ud og smage min hjemmebryggede whisky, den er altså god, bare spørg Auriel!'' han klappede i næverne, for og understrege at den var god, og han skævede til Arda, som snakkede kort med Bain, og sine huskarle, og Brian kneb øjnene sammen, for og vende tilbage til Auriel og Milliecent.

Brian nikkede roligt til Auriel og Milliecent, imens han stod bag dem, med hænderne på sine sorte dragestål økser, med sammenknebne øjne imod Arda og Bain, som stirrede tilbage, imens de skulle finde noget og få styr på tingene på, men Brian virkede ikke berørt af Auriel's engle aura, selv om hårene havde rejst sig på han's arme, for og skæve til Milliecent, om hvad hun ville gøre, og Brian nikkede roligt til Auriel, han sagde muntert ''vi har mange friske råvare, og god mad, jeg tror du ville sætte pris på det!'' han smilede roligt, for og se på Milliecent, da kappen røg af, og han's yngre ulve piftedet efter hende, imens de spændte deres arm muskler, som unge bruskhaner da ville imponere en sød pige, selvom det bare var gas, men intet af det så ud til og behage Arda og han's flok, som blev mere og mere vrede.
Da Brian og Milliecent stod oppe ved alteret, og de var igang, og han's ulve havde lukket hullet bag dem, imens de andre messedet, man alle havde taget deres kapper af, da viste forskelige tattooveringer, såvel som krigsmaling i ansigterne, nogle med tænder da var malet hen op af kinderne, og ringe om øjnene, så deres gule øjne blev mere tydelige, de var alt i alt, muskeløse varulve, bevæbnet med økser, og den måde nogle af dem svang og jongleredet med deres økser, tydeligvis kunne bruge de farlige nærkamp's våben, hvis eneste formål var og slå ihjel, så brutalt og hurtigt som muligt.
Brian så på hende, han hviskede blidt til hende ''jeg syntes i skal løbe'' og så skete alt meget hurtigt.

Han vendte sig om, for og brøle noget på Aurora's sprog, og han's mænd trak deres våben, imens Arda og Bain havde fanget den, og deres mænd omringede Arda for og beskytte ham, imens ulvene nu knurredet igen, og de unge varulve stormede Arda og han's mænd og kampen var igang.
nogle af huskarlene formåede og skubbe de unge varulve tilbage, hvori 2 af dem blev slået ihjel, så blodet løb hen af gulvet, da en fik en økse i struben, så han faldt skrigende om, så blodet sprøjtede ud, og Brian brølede ''DU, ARDA, ville skade vore allierede! MÅ AURORA TAGE DIG!'' og stormede imod fjenden's linjer, imens de ældre varulve stormløb efter ham, trukne deres dolke og økser, forbi Milliecent og Auriel, som ville blive trampet ned hvis de ikke rykkede sig, og Brian sprang op i luften ,for og hamre en økse direkte ned i kraniet på en af huskarlene, imens Leif overfaldt Bain, og stak ham gentagne gange i maven med en saxe dolk, så blodet løb, og tuden af vrede ulve, og knurren kunne høres, så vel som skrig af smerte, og vrede, imens de sloges indbyrdes, og Brian råbte igen, imens han slog Arda ned med øksen, og vendte sig om imod Milliecent og sagde roligt ''af sæd kommer vi, af blod og kød skabes vi, og i Aurora's navn, døber jeg dig en af Aurora's døtre'' han så over imod Auriel, og sagde roligt, imens han's varulve slog Bain, og de sidste af Arda's varulve ihjel, Brian havde mistet 3 varulve, og nogle var blevet såret, men brutaliteten var tydeligt, Arda og han's mænd blev ikke skånet, efter at have udfordret Brian, og truet han's allierede, og han sagde tænkende ''vi nød til og vælge en ny shaman'' han satte sig på den døde Shaman, for og tørre sin økse fri for hjernemasse og blod, imens blod størknede på han's muskeløse krop, og han's ulve tudede imod himlen, fordi de havde overlevet, og deres moder ikke havde taget dem til sig, Leif sparkede Bain i siden, Bain var stendød, simpelt fordi han havde undervurderet Leif, ved og tro han ville angribe med økser og sværd, men havde en lille dolk gemt bag armen, som havde stukket Bain flere gange.

Brian tog en cigaret frem, og røg roligt, han hviskede stille, så Auriel knap ville kunne høre det, dog ikke Milliecent ''Aurora.. vi har ofret til dig, tag imod vores ofre, og skån os endnu en sommer, så vi kan få føde og bytte'' han røg videre, imens han's støvler blev gennemvædet af blod, og Brian's varulve fjernede sig fra døren, og Leif gik over til Milliecent, for og give hende en økse, som var blodig, og Leif sagde roligt, at dette var hende's dåbsgave, som hun ikke måtte tage forgæves, og han pegede imod et sted, hvor toilettet var, så hun kunne lette sig, og Brian ville rejse sig, for og gå over til Auriel, og sige roligt ''Milliecent James er nu en af Aurora's døtre, og velkommen i vores landsby, ikke helt som forventet, men ja, jeg tænker moder Aurora vil forstå'' han klappede Auriel på armen, for og brøle noget, og han's varulve flokkedes om ham, og begyndte og forlade stedet, imens han så sig tilbage kort, og sagde muntert ''på gensyn, broder Auriel, og søster Milliecent, må Aurora's varme give jer glæde, og må jeres krigersind for evigt være stærkt'' han bankede sig på brystet, for og gå efter sine varulve, og forsvandt, imens ligene fik lov og blive liggende, dog med våben i hånd, så Aurora's ville tage imod dem, både Brian's varulve, og Arda's varulve.

//out :)
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   

Tilbage til toppen Go down
 
Such A Rush - Auriel & Millicent
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 2 af 4Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next
 Similar topics
-
» ... er tegn på regn ... - Millicent
» Indbydene aften - Millicent
» Hjerternes Fest ~ Millicent
» Here I Am ~ Millicent
» Utopia - Millicent (!)

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas-
Gå til: