IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Such A Rush - Auriel & Millicent

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next
ForfatterBesked
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   12/4/2016, 18:02

//helt i orden//

Det var simpelthen en gåde som alverdens filosoffer ikke kunne løse, hvorfor Millicent James altid endte med at få hevet ham ind i alt muligt. Lige fra blodige mareridt til stjerneovertrukne eventyr. Her gik man og prøvede at leve en fredelig tilværelse, også skulle han absolut hives med ind i kultiske ritualer og what not.
De havde været heldige denne gang, at det ’bare’ var Brian og hans ulve – ja det troede han da, at de havde.
Auriel måtte modstå at træde et skridt tilbage, da han fik en hård finger i brystkassen. Var det kommet fra enhver anden, havde han nok troet at den havde været mere fjendtlig end venlig, men med Brian var det anerledes. Han var altid lidt hård i hans gestusser. ”Kom an.” Rystede han bare på hovedet og sendte Millicent et kort smil sammen med et træk på skulderen.

Han skulle bestemt ikke nyde noget ved at skulle op til det alter, og ville blive pænt hvor han var.
Hendes hånd var iskold, men om det var dét der sendte kuldegysninger op langs hans arm, var nok ikke tilfældet. Den fik et kort klem. ”Såå er jeg der, før nogen kan nå at lægge en hånd på dig.” Svarede han så overskudsagtigt som han kunne og slap hende igen. ”Så, afsted, lad os få det overstået.” Sukkede han ikke helt så begejstret.
Han kunne ikke vide hvad hun følte, for han havde aldrig kunne læse hende lige så nemt, som med så mange andre. Hver gang man troede man vidste hvad hun ville, så vendte det hele også var man på bar bund igen. Måske det var det, der var så dragende ved Millicent, måske var det bare tortur, men uanset, så elskede han hende for det.

Han blev tilbage, imens de gik op imod alteret, og det gav ham tid til at tænke. Mærkeligt nok ramte hans tanker ikke den opsigtsvækkende situation eller risikoen for at de blev overfaldet om lidt, men derimod på det sidste spørgsmål hun havde stillet tilbage på klubben. Han havde haft hovedet så fyldt med hvad hun havde svaret ham, at han slet ikke havde overvejet svaret på hendes spørgsmål. Måske hun fortjente det svar, selvom det virkede urimeligt frygtindgående at skulle svare.

Han blev revet tilbage til virkeligheden igen og væk fra sine tanker, da ritualet blev stoppet på forespørgsel fra Millicent, som skulle tisse. Hans kæbe var lige ved at skrabe gulvet. Det havde hun bare ikke gjort. Han blev nød til at gemme sit smil, som var faretruende tæt på at blive en latter, bag en hånd, som han placerede hårdt for sin egen mund. De skulle vidst ikke vanære ritualet yderligere ved at begynde at le midt i det hele.

Grinet blev meget hurtigt kvalt igen, da Brian pludselig råbte noget uforståeligt til Arda og så brød helvede da ellers løs. På mindre end et sekund havde resten af verden reageret, og ulvene styrtet i kødet på hinanden. Auriels verdens synes at være gået i stå imens de gyldne øjne overrasket betragtede hændelserne som i slowmotion. Det var først da en ulv fik en økse i struben og farvede stengulvet en mørk nuance af rød, at alvoren gik op for ham som en dør i ansigtet.
Pludselig meget panisk styrtede han i retning af alteret, hvor han ikke længere kunne se Millicents blonde lokker, for kampen imellem ulvene, som var kommet ind imellem. Han var fuldstændig uforberedt på, at når han nu havde bevæget sig ind i kampzonen, så var der nok også nogen der ville angribe ham, eftersom det jo var dem, de udefrakommende, som havde vanhelliget ritualet, og nåede kun akkurat at dukke sig for en økse, der ellers var gået efter hans hoved. Manden der havde svinget den, skænkede han ikke flere tanker, og han fornemmede da også bag sig, at en allieret ulv havde overtaget modstanderen, imens han skubbede sig videre fremad.
Det synes umuligt at komme igennem de massive kroppe, specielt fordi den overvejende del af ulvene, hvis ikke dem alle, var en del større i muskelmasse end hans selv var. Og dér, midt imellem turmult af økser og kampråb, måtte han åbne for ærkeengle kassen for anden gang på de sidste 10 minutter. En af Ardas ulve, som blokerede vejen, fik sammen med Auriels knyttede næve, en hård ildkugle i maven og faldt om, sekundet efter fik en anden samme behandling i hovedet og englen skar en grimasse da han trak hånden til sig. Han kunne mærke blodstængende der havde ramt ham i ansigtet, og den tykke varme væske der dryppede fra hans hånd. Vejen var dog fri nok til at han kunne slippe igennem det sidste stykke, og hen til Millicent, som thank the fucking heavens stadig var i ét stykke. ”Er du okay?” Fik han råbt over lyden af kampen og scannede kort om hun havde nogle synlige sår eller andet, hvorefter han ville hive hende i håndledet bagud og ind imellem og forbi Brians ulve, som han var ret sikker på ikke ville gøre dem noget.

Kampen var hurtigt forbi og Brians slæng stod tilbage med kun få tab. Millicent og han selv havde nok været noget på spanden, hvis sejren ikke var faldet til deres side. Auriel var trådt et par skridt frem igen mod Brian, men vidste ikke helt hvad han skulle sige. Brians lavmælte ord til Aurora fik Auriel til at undre sig over, om dette havde været planen fra starten. Gudinden måtte vel være mere tilfreds med flere ulves blod end et sølle lam. Han ytrede dog ikke disse tanker højt og prøvede i stedet at smile til Brian, da han klappede ham på armen. ”Til vi ses.” Svarede han og betragtede ulvene forsvinde ud af lokalet. De var en særegn og mystisk flok, og han var ikke et sekund i tvivl om, at de ville blive gode allierede den dag et slag egentlig skulle slås. Tilbage var kun det tomme ekko fra deres støvler som gradvist forsvandt.

Han vendte sig mod Millicent igen. Denne gang for at studere hende lidt nærmere. ”Er du okay? Det gik vildt for sig, var?” Sukkede han og ville prøve at tørre nogle af blodstængende væk fra ansigtet.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   18/4/2016, 09:58

// Altid en fornøjelse Brian- håber du vil lege med en anden god gang ! Tak :) //


Det havde  på ingen måde været for at håne hverken ulvene eller ritualet at hun var kommet til at afbryde det.Hun var en smule beruset og mente det var bedre at indskyde en lille tisse pause end at løbe over sine bredder, der midt på alteret.
Havde hun forudset en mindre borger krig ulvene iblandt, så havde Millicent måske   alligevel valgt at sejle i sin egen lille sø- for hold da helt ferie hvor hele helvede pludselig brød ud i lys lue. Med en masse døde som følge heraf.

Millicent gled hurtigt ned af alteret, hev det lille lam med sig og pressede det mod hendes barm, mens hun kravlede så langt ind under, som alteret lod dem skærme.
Hun bandede sagte over ikke at have hendes bue, og rakte istedet ned for at trække sin sko af. Hver en ulv der kom nær , ville hun hvæse advarende af, og råde dem til at holde sig på afstand med trusler om  at påkalde alverdens skadedyr og onde ånder ned over dem. Ulve der nysgerrigt kom nærmere eller havde ondt i sigte, ville hun hakke ud efter og med skoens hæl sigte efter deres øje. Millicent var god til at sigte, så mange af dem ville sikkert gå næste dag i møde,  med et øjne mindre.

Stemningen havde været som en bred farveskala, der havde været humor, løssluppenhed, had, glæde og meget andet- det var umuligt at sorterer i .Brian havde hun syntes om fra starten, og hun vidste det var en ære at modtage dåben. Hun takkede ham ydmygt gav deres særlige 'håndtrykl' og sendte respektfyldte blikke til de ulve, der ikke havde tilhørt Ardas flok.
Da Auriel havde fundet hende bag alteret, havde hun været ved at skrabe noget klistret stads af hendes hæl. Det var  størknede  guirlander af blod . Hun  havde intet nævneværdigt af skrammer fået , bare et par lette afskrab, så hun fik lyn hurtigt skoen på igen, og rejste sig. Hun samlede et gyldent bånd op fra gulvet. Et Binde reb fra en af kutterne .
"Auriel !" Lettelsen strømmede ham i møde." Er jeg lige glad for at se dig"  bævrede stemmen svagt, da hun strøg en hånd over hans.

Millicent fik  det gyldene bånd sat omkring lammets hals og  kunne så lede det med sig , sammen med Auriel , op af den lange trappe og ud i den friske luft.
"Ja, jeg er ok. jeg ved dårligt hvad jeg skal sige..heldigt det var din ven der holdte privat fest" lød det endeligt lidt fortumlet.
"Er ulvene altid så....spontane. inden du begynder at give en blond opsige skylden for det her, så vil jeg gerne lige indsparke en fodnote- jeg er HELt sikker på at Arda ville have startet et angreb...uanset hvad...og blev vi bare en årsag på et sølvfad?" Viftede hun med en pegefinger ud i luften.

Millicent havde takket Brian og der havde været et par muntre bemærkninger udvekslet- så muntre som hun lige kunne med et tegn af blod i panden og en folk døde ulve for fødderne, og en blodig økse hængene ned fra sin ene hånd og et lam i snor i den anden. Hun var langt mere rystet end hun lod  dem mærke, selvfølgelig var hun det. Lige nu ville den utrolige hulk ikke havde haft held med at vriste øksen fra hendes hånd.Den gav en følelse af at kunne forsvare sig selv, som var rimelig tiltrængt ovenpå ulveslagtereiet.
Ved siden af Millicents fødder stod det lille kridhvide lam.Det løftede mulen og så op på Auriel...og brægede.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   18/4/2016, 15:37

”Well… Du troede da ikke at et lille ulveslagsmål ville få ram på mig så let, gjorde du?” Rystede han på hovedet til hende, velvidende at det nok var mere held end forstand, at han var kommet igen skaren i ét stykke. Lettere utilfredst betragtede han skrammerne hun havde alligevel havde tilegnet sig, men valgte ikke at kommenterer på det.
”Heldigt at vi stod i den rigtige ende af lokalet” Stemte han i. Han havde absolut ingen ide om hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde haft nogle venner dér. Varulve var en del mere stærke og robuste end en flok screechers, og han tvivlede stærkt på, at han ville have kunne tage dem alle ud, var det kommet til det.
Han himlede kort med øjnene. ”For din skyld, giver jeg dig ret.” Sukkede han, da hun proklamerede at Arda ville have angrebet alligevel. Han trådte forsigtigt over et ulve-lig på vejen mod døren og kunne ikke lade være med at tænke, at det var synd. Som så mange før dem, havde de jo bare kæmpet for hvad de troede på. At de ikke havde vundet, gav dem ikke mindre ret, men det kostede dem deres liv og dermed også deres sag. ”Men jo… jeg tror de er et spontant folkeslag” afsluttede han roligt og nænnede ikke at se sig tilbage, da de trådte ovenpå og væk fra de stinkende mængder af død som sikkert ville blive opdaget af en skrækslagen klubejer den følgene dag.

Uden for igen slog natteluften dem i møde og sneen der før havde dalet smukt ned over verden var blevet til hårde byger af regn, som slog imod asfalten i naturens egen rytme. Ude af takt, også alligevel helt perfekt. Snart ville de blive nød til at træde ud fra det beskyttende halvtag over klubbens hovedør.

De gyldne øjne betragtede først blodet på Millicents sko og pande, så blodet på hans eget tøj, så øksen i hendes hånd og til slut lammet, som brægede op imod ham. ”Medmindre det spontant er blevet halloween imens vi var derinde, så må vi hellere se at komme af gaderne.” Smilede han opgivende og nikkede imod lammet. ”Men lad os finde et dyre-shelter til ham der først – har du en telefon vi kan søge en adresse på?” Fortsatte han og hev sin mobil op af lommen for at se på klokken. 4.22. Den var dog ikke fancy nok til at gå på nettet. ”Måske jeg skulle få en ny.” Mumlede han og stak den tilbage i lommen.

Efter at have givet hende lidt tid til at fifle med den adresse, imens han selv kiggede lidt opgivende ud på regnen, ville han forsigtigt række ud efter hendes frie hånd og få fat i den, hvis hun ikke trak den til sig. ”Er du klar til at løbe?”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   21/4/2016, 11:01

Hun gøs svagt ved tanken om det der kunne være sket , men også over det slagteri de allerede havde været en del af. "Nej...jeg ved du kan forsvare dig...os...men jeg synes det er forfærdeligt at så mange ulve er gået tabt i aften."

Millicent  forsøgte undgå at stirre for meget, hun halvt og halvt forventede at de døde ulve ville morfe tilbage til nøgne mandelig, og det ville ikke hjælpe meget på det tragiske syn. Faktisk vidste hun ikke om de ville forblive ulve efter deres død, eller det ville ændre sig efter lidt tid. Måske ville hun spørge Auriel om det, så snart de var i sikker havn og havde lagt al dette bag dem.
"Ja...der var vi godt nok heldige" svarede hun og brød ud i et lille grin. Held og held kunne man jo diskuterer, for selv om det var et vældigt rod de var havnet i, så var de jo sluppet derfra med livet i behold....og en ekstra følgesvend .Hun skævede ned til den lille hvide lam, hvis øre stak vandret ud til siden.Sød var den helt sikkert, og stadig ikke plettet af aftenens blodbad....ikke fysisk Anyways.Hun strøg en hånd over den.

Udenfor blev luften nydt, da hun trak vejret ind gennem næse og lod den udviske den mere tunge duft fra klubben af.
"Godt nok er min  tidsfornemmelse lidt presset af alkohol, men det ville alligevel komme bag på mig, hvis vi havde misse adskellige højtider derinde" lo hun og sendte ham et næsten glad blik. Auriel havde en vidunderlig evne til at holde hendes humør oppe.
Millicent der havde revet overtøj og sin taske med sig, adlød med det samme og fik hevet sin mobil op af tasken.  her kunne hun godt havde brugt den nye Omegamobil, som Omnicorp netop havde markedsført, sukkede hendes tanker.
Det var indlysende at hun aldrig ville få  råd til at få fingrene i den på ærligvis, selvom Argentum eller Jason som alle andre kendte ham som- mente den var billig. Men i det sociale lag Millicent befandt sig, var den en luksus hun ikke havde råd til. Fordelen ved  netop den omegamobil var , at den stort set  hev net ind alle steder, hvad der var ret formidabelt i forhold til den ringe dækning de fleste havde.Men den var vist også bygget på en helt særlig måde, med teknik fra Dragonia - en velbevaret forretningshemmelighed.
"To sek...jeg ser lige " fingrene gled over skærmen og hun søgte på mulige steder i nærheden af dem- men da den gamle mobil ikke kunne fastholde netforbindelse, så blev den smidt ned i tasken med et irriteret suk. "Nope...det ser ud til Mary bliver hos os" svarede hun og rakte ud mod hans hånd. " Lets do it" manede hun sig op, parate til at løbe - og så måtte man jo håbe det  lille Mary lam kunne følge med.



kendte man lidt til Millicent og tog man i betragtning at hun lige havde mistet Snoop , til et monster af en muteret lille pige- så ville man måske forudse at der lå en mikropisk lille udfordring i at få hende til at slippe lammet ved hendes side.
Hun var ihvertfald lykkelig over det ikke var Marys blod hun var endt med i panden , men det af en ulv.



Regnen rensede blodet delvist af, og de kom snart ud i nogle langt mindre befolket gader og områder.De kunne sagtne farten nu. Hun gav hans hånd et lille klem, mens hun hev efter vejret.
"Må...Måske en lille kro og et krus øl? Jeg tror vi også er nød til at tale lidt om Vladimir og dig...og her mener jeg ikke om du også skal have indgraveret et sæt bolde, men om din ærkeengle funktion"

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   23/4/2016, 12:46

Auriel sukkede og så ned på lammet. ”Selvfølgelig har du givet den et navn.” Mumlede han og var egentlig ikke overrasket over at hun havde tænkt sig at klynge sig til den. Han vidste ikke helt hvordan hun havde tænkt sig at tage sig af dens basale behov, men det måtte vel være et spørgsmål, som skulle findes et svar på i morgen.
Nogle sagde at hvide lam symboliserede renhed og religion. Det var nok meget rammende. I hvert fald var det lille lam nok det reneste og mest religiøse som var at finde blandt den lille forsamling, hvor 2/3 af medlemmerne var smurt ind i blod og snavs.

Der var ikke meget ly at finde for regnen i gaderne de betrådte, og da hun endelig hev efter at stoppe, var de begge to – og lammet – drivvåde. Han kørte en hånd igennem sit hår, og forsøgte at klemme noget af regnvandet ud, men uden megen nytte.
Det var efterhånden sent og det eneste sted der sikkert stadig boblede af liv, var på klubberne, hvor de unge sikkert ikke bevægede sig hjem før solen stod op. Her, blandt små skæve værtshuse, var stamkunderne for det meste gået hjem, efter at have siddet trofast på deres pind siden formiddagens lys.

Heldigvis havde regnen taget meget af det blodsprøjt, der før var størknet på deres hud, men hans skjorteærme afslørede stadig store røde skjolder fra kampen, og det gav ham kvalme at tænke på, at han bar ulvene med rundt på sig – også selvom det kun var i røde plamager på tøjet.
Han havde lagt sit blik på hende med et mærkeligt udtryk. ”Hvorfor i alverden vil du snakke om dét?” Spurgte han, men uden rigtig at nå at lade hende svare. ”Hør, jeg ved ikke hvad det er du tænker på, men du behøver ikke bekymre dig om hvad end funktion det er meningen jeg skal have. Jeg kan godt klare mig selv – tro det eller ej.” Han sukkede og prøvede igen at få det våde hår væk fra ansigtet ved at køre en hånd igennem det.
Desuden var det efterhånden længe siden han havde set Vladimir, som var som sunket i jorden, og det var blevet lidt op til ham selv at håndtere hvad end der skete nu.

Hendes hånd var våd, kølig og glat at holde fast i. Han kendte hende desværre godt nok til at vide, at hvis der var noget hun ville diskutere, så hjalp det lige meget at han prøvede at vinke det af. Måske havde hun alligevel fat i noget, der var noget han havde tænkt på at ville fortælle hende, men det kunne vente til senere.
”Men hvis du virkelig vil snakke om et eller andet, så vil jeg faktisk hellere gøre det imens vi leder efter et hotel. Jeg trænger virkelig til et bad og et sæt tørt tøj.” Han sendte hende et skævt smil og gestikulerede med sin frie hånd ned af sig selv. Desuden havde de vidst drukket rigeligt her til aften.
”Så… jeg skal også lige forbi min bil og have min taske. Jeg tror vi parkerede den ikke langt i dén retning.” den frie hånd blev peget imod den ene ende af gaden og han håbede han havde ret, men om ikke andet, måtte de følge deres spor tilbage forbi den første klub de var på og tilbage til bilen.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   24/4/2016, 11:38

Hendes blik rettede sig fra Auriel og ned til lammet. Hun trak på skuldrene og ryste let på hovedet , før hun vendte tilbage med fokus på Auriel. "Jeg kunne jo ikke så godt bare kalde den for Lam" forklarede hun ham. "En melodi meldte sig på banen helt uden jeg tænkte over det.Kender du
Mary had a little lamb ? ...Well, nu har Millie så en lille Mary" lyste hendes ansigt kort op i et varmt smil.
Hun var ihvertfald ikke på nippet til bare at give den random væk, hvis han pønsede på det- for man hørte de underligeste historier om misbrug .
I disse tider ville den nok nærmere blive spist- men hun håbede da det ikke ville blive nødvendigt, når nu de lige havde besejret døden samme...sort Of. Den fik et lille klap mellem ørene og snart stod hun med en Auriel slightly i forsvar da samtalen havde peget mod ham...

..."Hvorfor vi behøver snakke om det ? Fordi....det er da rart at vide ! Jeg ved godt du kan klare dig selv, jeg havde heller ikke planer om at hyre dig en barnepige vel. Du ville vel bare ...flamberer hende hvis jeg gjorde" drillede hun med et halvkvalt smil. Hans hånd var modsat hende varm, trods regnen burde afkøle langt mere men Auriels kropstemperatur lå altid pænt højt, så hun nød godt af det nu og svingede lidt med deres arme.

Millicent så sig omkring, gaderne virkede ikke så skide bekendte igen,.Hun besluttede ikke at bestride Auriels forslag, da hun havde ikke længere styr på hvor de havde parkeret, så hans bud lød fint. Og sørme om det ikke var !
Da de fik trukket deres tasker ud fra bilen , kunne hun ikke modstå fristelsen til også at nappe sin bue.Der havde været udfordring nok for een nat, men skulle de støde på flere, ville hun gerne komme forberedt tak.
En lille bomuldssweater blev trukket ud og hun knælede for at svøbe den om Mary, der havde vist sig en ualmindelig velopdragent lam- enten det eller den vidste instinktivt at de ville yde hjælp.
"Sådan...lad os så finde et sted vi kan få skyllet din kikset ulve natklub af ...og så skal vi to have en snak om hvad du render rundt og laver" fastholdte hun, og kunne mærke at promillerne var ved at klinge af. Hendes tanker var mere usløret, men der var dog stadig nok til at holde Roselia på plads.

En lille lowbudget kro, med spartansk indretning havde hun før haft overnattet på.
Og på deres vej til bilen , havde hun husket hvor den lå, da hun havde genkendt en nedlagt tog station, der lå nær ved. Hun pegede derfor retningen ud, og de ville snart kunne træde inden for i den lille kro, hvor en ung mutant stod bag disken og var ved at gøre den ren, med sine tre arme. Den ene hånd havde gang i en Ajax spray og de to andre pulserede på livet løs, med hver deres klud.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   24/4/2016, 13:57

Lammet brægede en smule forvirret op til dem, og han trak blødt på skulderen. ”What ever makes you happy” Smilede han bare og lod det ligge. Han selv havde nok aldrig tænkt over at slæbe dyret med sig. Det var ikke praktisk eller specielt overvejet, men til gengæld var det menneskeligt, kærligt og varmt. Det viste en omsorg for andre, som man sjældent fandt intakt i folk. De mindede ikke særlig meget om hinanden, Millicent og ham selv, men en lille del af ham kunne håbe på, at hun smittede af. En lille del af ham håbede, at hun ville afgive noget af det, han selv havde tabt et eller andet sted ude i horisonten, så han kunne finde en bedre udgave af sig selv, end den han bar rundt på nu.

”Hvis du vil spørge mig om noget, så spørg!” Sukkede han overdrevet, og kunne ikke holde et skævt smil tilbage over hendes lille drilleri. Han ville ikke sige at det var forsvarspositionen han havde indtaget, men han kunne ikke helt se hvor hun ville hen, ved at snakke om Vladimir og om hele ærkeengle – tingen. Uanset hvad hun ville vide, havde han ikke mange svar at dele ud af.
Måske virkede hendes hud bare ekstra kølig, fordi hans egen var varm. Uanset, gav det ham lyst til at lægge hendes hænder imellem hans egne og gnide dem sammen indtil noget af varmen smittede af. Noget der dog ikke ville blive gjort lige nu. I stedet ville han løsne taget i hendes hånd en smule, og presse fingrene ind i mellemrummet imellem hendes fingre imens hun svang deres arme svagt frem og tilbage.

Hvis man troede på mirakler, så var det bestemt et mirakel, at han rent faktisk havde fået peget i den rette retning af bilen, og der havde endda ikke været langt at gå. Han glædede sig umådeligt meget til at tage et varmt bad og få noget tørt tøj på. Varmen i kroppen var begyndt at svigte til fordel for det regnvåde tøj, som klamrede sig koldt ind til ham. Han følte sig ikke beruset mere, men det var nok adrenalinen fra kampen, som havde overskygget det. Han kunne umuligt have nået at forbrænde alle de shots de havde taget, og ville nok ikke påstå sig ædru.
Lidt tøvende slap han hendes hånd, og ville i stedet gå i gang med at få bagagerummet op, så de kunne få deres ting ud. En sort skuldertaske var alt hvad han havde brug for lige nu, og så snart hun havde taget sine ting, blev bagagerummet lukket igen og bilen låst af. Med begge hænder hvilende på toppen af bilens bagagerum rystede han på hovedet af hende og slog lidt opgivende ud med armene. ”Og hvad er det lige du tror, jeg render rundt og laver?” Løftede han et øjenbryn og svingede tasken over skulderen.

Overraskende hurtigt fandt de med Millicents ekspertise et hyggeligt lille sted. Indretningen var sparsomt, men næsten alt var gjort i træ, som man ville se det på fx en irsk pub. Indenfor i noget der måtte være en reception var der tændt op i en stenpejs, og bag disken stod en ung mand, som bestemt ikke manglede en ekstra hånd.
De måtte ligne 3 druknede mus, som de valsede ind kl omkring 4 om natten. Han tvivlede på at de havde mange gæster, som tjekkede ind på denne tid. De fleste unge ville nok søge imod noget mere moderne eller stilrent.
”God.. morgen. Kan vi få to værelser?” var han hurtigt ovre til mutanten at spørge, imens han rodede lidt efter nogle kontanter i sin taske, som han kunne betale med.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   28/4/2016, 08:10

Der kom ikke de store protester mod Mary, hvilke var dejligt.Der skulle nok større dyr til, før Auriel ville sætte foden ned, tænkte hun.
Han havde jo også været udsat for langt værre, så det var meget sandsynligt det krævede mere end et lam , til at ryste ham. Som dengang de var på roadtrip, hvor hans jeep pludselig var nød til at huse en Bjørn. Der havde hans goodwill godt nok knirket lidt og det havde ikke vagt den store jubel. De havde reddet den fra en kedelig person der slog det stakkels dyr, kun for at få den til at danse og optræde for mønter.Bjørnen var endt hos nogle gode folk, da selv Millicent indså at hun ikke kunne drage omsorg og havde en bjørn med sig omkring, men måske ville et gå bedre med et lille bitte lam?

Millicents pegefinger kløede ned over hendes tinning , mens hun ville forsøge at stille et par direkte spørgsmål op. det var bare svært, for det var mere en fornemmelse i hendes sind, at der var for meget hun ikke vidste og at Auriel på en eller anden måde lod tingene flyde.Ihvertfald lød det ikke til han havde lagt nogle planer.
Trods regn , mærkede hun en god følelse af ro forplante sig , fra hendes hånd og ud i kroppen, da Auriel forsatte holde hendes hånd. Så hun var afslappet , trods regnens ubarmhjertige brusen over dem, da hun spurgte ham..
"Jeg fornemmer at du har ...brudt med Vladimir, mere eller mindre permanent ,
er det korrekt?" Kom det først, da deres afsked med Semýa Doma havde virket så definitv fra hans side.
"...Har du overvejet at lægge en eller anden form for plan, eller ...flere af englene ville have dig til at forvalte et lederskab, men jeg forstår godt du ikke var hooked på det- men hvad så Auriel ....hvad vil du egenlig helst ? Og al det med vejret...er du ikke nød til at lægge en plan for det, en måde at tage kontrollen lidt mere på ?" Så måtte hun se om han havde svar på noget, og hvis ikke så havde hun måske fået sået nogle frø til eftertanke hos ærkeenglen.

Kroen havde op til flere små værelser, og et spartansk indrettet køkken , der var overraskende velfungerende og kunne tilbyde gode hjemmelavet retter.
Værelserne var til salg for en slik, men prisen på mad kunne få folk til at trække deres hårstrå ud, alene ved tanken. Ti rum kunne udlejes , for at være eksakt og der var 6 ledige denne aften. Mutanten , en frisk ung mand fik travlt med at smile og lod straks en hånd løbe hen over den lille række af kroge, hvorfra værelses nøglerne hand og dinglede.
"To rum, så gerne...i kan få 4 og 8 , oppe på første sal. Ingen rygning og ingen dyr" oplyste han og rakte to hænder frem, men to nøgler- mens den 3 kløede sig i nakken.
Han så ikke ud til at ville bevægelig med dem, da ham havde mere at polere bag disken.

Millicent spildte et par sekunder på at glo dumt- og hvis Auriel evt svarede noget, men så ville hun med et fast greb i hans ærme , skylde sig at hale ham mod den lille vindeltrappe, samtidig med hun hev afsted med med den sweaterklædte Mary. Ubesværet og uden at trække en mine, som hun statede det indlysende, blev ordene sendt efter den tre armet.. "Det bliver ikke et problem , vi hverken ryger eller har dyr"




_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   28/4/2016, 09:35

Millicent havde altid haft en tendens til at skulle blande sig i ting. Om det så var andre menneskers problemer, dyrs velhavende, hans fortid, hans forhold til Augustus eller hans problemer. Han fornemmede et gennemgående tema – hun kunne vidst bare godt lide at prikke til ham med en pind.

Auriel sukkede svagt. Det var meget længe siden, at Vladimir og ham havde været gode venner. Deres forhold havde mildest talt ikke været godt i lang tid, men de havde altid haft en forbindelse, og vidst at de kendte hinanden bedre end alle andre gjorde. Forstod hinanden på en anden måde end alle andre gjorde. ”Nej, jeg har ikke brudt med Vladimir. Jeg kan bare ikke finde ham.” Indrømmede han. Selv om han havde været i vampyrens hjem, var der gået måneder siden han rent faktisk havde set ham, og alle meddelelser blev givet igennem tjenestefolk. I et stykke tid nu, havde han haft en nagende fornemmelse af, at der måske var hændt hans gamle ven et eller andet.

Hans blik hvilede på hende et par sekunder, ikke helt sikker på at han forstod. ”Hvorfor behøver jeg gøre noget? Jeg kan godt lide tingene som de er. Desuden er vejret mere eller mindre ved at være under kontrol.” Han havde ikke lyst til at skulle lege lederengel, og han havde af en eller anden grund ikke lyst til at hive hende ind i, at han faktisk var ved at rode lidt ved nogle magtforhold, sammen med Brian og hans slæng. Der var ingen grund til at hun blev involveret.
Han kunne lide tingene som de var nu. Han kunne lide ikke at skulle tænke på i morgen, eller at have et sted han burde være. Han kunne lide spontaniteten og han kunne lide at blive fanget i regning med Millicent i hånden.

Auriel anede intet om den lille kros kulinariske ekspertise, men synes godt om priserne på værelserne. Et par krøllede sedler blev hevet op af lommen og lagt på disken, lige før mutanten fik givet dem et par nøgler og betingelserne for værelserne.
Ligesom Millicent gloede han også dumt, men hvor hun nu sikkert fik travlt med at gemme lammet, så var det eneste der kørte igennem hans hoved, at de da ikke skulle bestemme, om han kunne tage sig en smøg inden han ville sove, og han skulle da også lige til at åbne munden og sige det, men nåede det ikke, da Millicent havde fået fat i hans ærme og med en overraskende styrke hevet ham op af trapperne.
”Hvis du har dyr på dit værelse, har jeg altså tænkt mig at ryge på mit” sagde han lavmælt til hende, da de var oppe på første sal.
”Din nøgle” Fortsatte han, og rakte hende nøglen til værelse 8.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   28/4/2016, 16:41

Endelig .
Endelig kunne sladder magasinerne gøre en smule nytte, og hendes blik lyste op.
"Nej...han er da ikke forsvundet, han render rundt med en eller anden frille.Vladimir er blevet forlovet, og man skulle næsten tro det var et arrangeret ægteskab. Hun er fra hans egen slægt...en fjern kusine eller noget. Hvad var det nu hu hed...Labella...Nabello...nej, Natascha ! Natascha hed hun...meget smuk mørkhårede pige, så...han er nok lovligt undskyldt.Hun er også vampyr" sluttede Millicent af med et stort smil, som om det forklarede alt.

Hans spørgsmål var ganske udmærket, for Auriel var en fyr der behøvede frihed som andre behøvede ilt, lidt i stil med Millicent selv- selvom deres behov blev plejet forskelligt.Hun kunne ligeså godt være ærlig overfor ham og svarede ham stille " Det er svært lige at sige hvorfor men det virker en smule tilfældig at du tager rundt som vinden blæser.Misforstå mig ikke, jeg kan sagtens se det dejlige ve den måde, og for mig er det også perfekt.Men nu...nu tilhøre du på en måde et hiraki et niveau højere oppe, måske ikke økonomisk men evne mæssigt...magtmæssigt, end feks jeg gør- og jeg synes bare det kræver mere ...gennemtænkning" forsøgte hun gøre rede for de tanker, hun dårligt selv helt forstod.

Hun nappede ud efter den lille nøgle og satte den med det samme i låsen.Et lille klik og døren gled halvt åben.
"Ja ja...du ryger bare , men ikke hvor Mary og jeg skal sove.Hun trådte ind og af vane ville hendes blik kæmme det lille værelse ,for eventuelle fjender og fælder-men der så roligt og dejligt ud.
Tror jeg vil tage et lynbad og vælte omkuld , med bedstemor Mary her...gamle krumrygget dame" hentydede hun til det lille lam.
Snart ville hun sove, med mindre Auriel oplevede andet der ville holde hende vågen.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   28/4/2016, 20:23

”Virkelig…?” Svarede han lidt forundret. ”Jeg mener… Jeg har intet set til ham i snart et halvt år. Han kunne i det mindste sende en invitation til brylluppet.” Blev der fortsat, imens han i sit stille sind prøvede at forestille sig det. Det havde jo ikke været første gang Vladimir havde haft en trunte rendende i hælende på sig, men alligevel virkede det meget fjernt. Vladimir havde udmærket vidst, at Auriel havde haft brug for hjælp, og englen var ikke sikker på, at det var en SÅ lovlig undskyldning over SÅ lang tid, men det var ikke noget han ville til at rode i. ”Men hvis han elsker hende, er det jo skønt. Alle fortjener sådan noget, ikke?” Så var det bare at håbe, at vampyren havde haft noget at sige i forhold til brylluppet, og at han ikke bare havde fået smidt en kusine i ansigtet.

Han trak tøvende på skulderen. Der var noget smukt i det tilfældige. Det spontanske. Det uovervejede.
Højere magtmæssigt end hun var… Hendes ord fik ham til at le kort og ryste på hovedet. ”Du undervurderer dig selv, Millicent.” Svarede han stille. Millicent var af den støbning, som han var overbevist om, at det var fuldstændigt umuligt ikke bare at blive bare en smule forelsket i. Måske det var noget i hendes ansigt, i stemmen eller bare den måde verden blev lidt lysere når hun lo. Det var ikke til at vide. ”Jeg tror piger som dig kan få stort set hvad de vil, uafhængigt af magtfaktorer.” Smilede han skævt til hende, og lagde så blikket ned i jorden et øjeblik. Så kunne hun tolke det som hun ville. Kendte han hende ret, ville hun nok tro at han mente hendes udseende, og det havde han det helt fint med at hun troede.

Snart fandt de sig på første sal på kroen, og han nikkede. Han skulle i hvert fald også i bad. ”Godnat, vi ses i morgen.” Svarede han, og bevægede sig i retning af sit eget værelse, for at låse sig ind.
Det var et lille hyggeligt rum med stort set kun en dobbeltseng og to natborde med hver sin lampe. Gulvtæppet som dækkede en del af trægulvet nedenunder lignede at det var ca. 463 år gammelt, men intet virkede urent eller støvet.
Han smed tasken fra sig på gulvet og lukkede døren bag sig. Badet blev første stop. Han absolut hadede den ulækre fornemmelse som hang på ham, efter alt det der var sket i kælderen. Lugten af det størknede blod gav ham kvalme, og det var derfor med stor lettelse, at han 15 minutter senere kunne træde ud af brusekabinen ren og dampende, for at hoppe i et par sorte sweatpants og en afslappet lysegrå hættetrøje.
Næste stop var den skæve cigaret han havde gemt i sin tegnebog. Den skarpe fornemmelse i halsen var guddommelig til at dulme aftenenes begivenheder, og han nød nogle lange stille minutter hængene ud af et åbent vindue. Verden var rolig, når han bare kunne stå her, og nyde nikotinen gøre sit job.
Han burde sove, men for hvert minut der gik, blev han mere klar over, at han ikke ville kunne sove, uanset om han så prøvede. Noget blev ved med at gnave i ham. En tanke i hans hoved, som han ikke helt kunne slippe. Hun havde trods alt spurgt, havde hun ikke? Måske ville det ikke være helt slemt at dele det med nogen. Uanset hvilken retning de var på vej hen, ville han blive nød til at fortælle hende det på et eller andet tidspunkt.

Cigarretten blev vendt imellem hans fingre nogle gange. Nej, det var sikkert en dum ide, var det ikke`? Han bandede lydløst over sig selv. God damn han hadede denne situation. En dyb mundfuld luft blev skarpt indhaleret, inden han hurtigt slukkede cigaretten, lagde den væk, lukkede vinduet, og med tre hurtige skridt var ovre ved døren også ude på gangen. De ca. 10 meter hen til værelse 8’s dør var væk i løbet af to sekunder, og han havde næsten håbet, at det ville tage længere tid. Han havde håbet at det ville tage lang nok tid, til at han kunne nå at ændre mening og vende rundt igen. I stedet fandt han sig selv stå omkring kl 4 om natten og banke stædigt på Millicents dør. ”Millicent? Er du vågen?” Kaldte han ind igennem og bankede et par gange mere. ”Jeg havde håbet, vi kunne snakke.” Fortsatte han lidt opgivende til døren foran ham.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   29/4/2016, 10:03

Der blev længe tænkt over svaret et øjeblik, fra hendes side af.Millicent havde ikke selv set Vladimir i en god periode, kun korresponderet over mail, da hun havde ophold i Sem`ya Doma. " Man skal altid passe på med sladder bladene, det er mestre i at vende og dreje ting. Jeg har ikke selv talt med Vlad, så jeg aner ikke hvordan brylluppet er skruet sammen, men jeg ved at det er planlagt. JO...jeg synes alle fortjener det, kærlighed og lad os håbe at det er hvad der binder dem sammen. jeg har egenlig bare altid tænkt at det ville være business der fik ham til at knytte de bånd, men jeg håber jeg tager fejl" tanken om Vladimir havde fundet ægte kærlighed at værne om, kunne hun godt lide.Måske det også ville smitte bare en smule af på hans hårde metoder at drive forretning med? Man skulle nok ikke regne med det dog.

Inde bag dør nr.8 , havde roen sænket sig .
Mary havde med det samme fundet sin plads i forenden , hvor den havde trukket hovedpuden ned og havde lagt sig på.
Millicent havde været i bad og især hårvasken havde hun nydt. Hun havde frotteret hår,der bølgede og bugtede i alle retninger,trods det sådan set var blevet redt og friseret tilbage.Hun havde sat sig i sengen, taget et ugeblad og ville lige bladre det løst igennem, og SÅ ville hun sove. Det bankede på døren , og i et par spring var hun derhenne for at åbne op.Hænderne trak automatisk ned i den store T-shirt, da hun lod døren åbne sig lidt mere, ved synet af Auriel ."Geez...vær stille, hvis du vækker Mary, så kommer hun ind til dig og sover!...men...der er vel ikke noget galt" Truede Millicent først med et søvning smil før hun blev alvorlig. Døren gled helt åben for Auriel at træde ind.
Mere vågent lod hun blikket vandre over ham. han havde da slappet af med et bad , og var klædt og foruden blod. Auriel kunne da ikke have nået at ryge ud i ballade på så kort tid ! Hun smilede igen, han var altid så dejlig at være i nærheden af, men hvad i alverden der havde fået hans tunge på gled NU -klokken "virkelig alt for meget" om morgenen, kunne hun ikke gætte. Så hun slog ud med hånden, mod sengen for at invitere ham til at fortælle.." Sæt dig ned , og lad mig høre ? "

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   29/4/2016, 11:02

Der gik ikke mange sekunder, inden døren blev åbnet, og han tog det som et godt tegn på, at hun ikke var nået at gå i seng, og at han dermed ikke vækkede hende.
”Nej nej, der er ikke noget galt.” Forsikrede han hende denne gang med en lavere stemme, og gled ind igennem døren og væk fra gangen. Hendes værelse var stort set ens med hans eget, bare spejlvendt og med et andet sæt sengetøj. I modsætning til hans eget, var der dog en mere behagelig varm temperatur, da hun ikke havde åbnet vinduet. Regnen trommede lystigt imod ruden og gjorde ham taknemmelig for sit tørre tøj.

”Sorry, jeg håber ikke, at jeg vækkede dig.” fortsatte han, og vendte rundt på hælen, så han stod front imod hende igen. Et øjeblik synes han at den t-shirt så meget bekendt ud. Næsten som noget hun havde kunne finde på at snuppe fra hans bil, men han kunne tage fejl.

Øjeblikket efter dumpede han ned på kanten af sengen i den anden ene end den lammet lå på. Han fangede et øjeblik sin underlæbe med tænderne, og lod den langsomt glide ud igen. ”Kan du huske… det sidste spørgsmål du stillede mig på inde på natklubben?” Spurgte han så, og lænede sig lidt tilbage, for at støtte armene bag sig på det bløde underlag.
Dette viste sig at være en del sværere at formulere, end hvad han havde prøvet i hovedet tilbage på værelset, og mest af alt havde han lyst til at smile, trække på skulderen og fortælle hende at det var lige meget alligevel også gå igen.
Problemet var bare at Millicent ikke var dum, og han ville helt sikkert komme til at høre for det helt ind i næste år.
”I situationen var mine tanker… andetsteds, men det er gået op for mig, at du er en af mine bedste venner, og jeg synes du bør vide det.” Fortsatte han og kørte en hånd op igennem det mørke hår, hvor han lod den hvile et øjeblik. ”Mest af alt så du selv kan bedømme hvilken person jeg er.” Han sendte hende et kort træt smil. Dette ville bestemt ikke blive nemt, men han vidste, at for hver dag, som han blev mere viklet ind i Millicent, ville han fortryde, at han ikke havde taget hul på det her noget før.

Hans blik var stadig fæstnet op på hende, og allerede følte han sig som anklaget. ”Men i alle tilfælde, vil du så ikke lige sætte dig ned først?” Blev konklusionen. Så ville de da i det mindste se ’øje til øje’.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   4/5/2016, 12:11

"Nej, jeg var endnu ikke nået dertil, så det er helt ok. vandet var så varmt og lækkert" undskyldende hun næsten for at have frådset med lange brusebad.
hendes øjenbryn hævede sig , og hun måtte virkelig forcere hukommelsen nu. Om hun huskede hendes sidste spørgsmål på klubben ? Det kunne da næppe være et spørgsmål om hvilke film med Travolta han kunne huske, som han følte trang til at uddybe kl ...hvad lidt i fem om morgenen? "Ehh" lød det forvirret , mens hun med hånden gned den lyse pande og bladrede videre i den alkohol sløret hukommelse...
"var det noget med din...fortid?" Rystede hun lidt diffust på hovedet. Al det med ulvene og Arda havde vist præget hende en smule mere end hun havde lyst til at stå ved.
Men efter Auriel havde forklaret hvad det handlede om , tog hun stille plads mellem ham og det lille sovende lam.

"Hør...Auriel, hvad end du bære rundt på i dine tanker nu er ..okay.
Det er ikke min opgave at dømme dig, og jeg tvivler meget på du kan fortælle mig noget som helst ,der ville ændre måden jeg ser dig på" hun strøg en hånd hurtigt og opmuntrende over hans lår, før den landede i hendes eget skød.Millicent sank en ekstra gang og hev en mundfuld luft helt ned i maven.Noget i hans aura gav hende følelsen af hun skulle være forberedet på det kunne blive ....andet end dårlig filmsmag,de skulle til at tale om.
men hvad ? Hun vidste han holdte øje med hende nu, med hendes reaktion ?
" Godt så...lad mig høre" stemmen var varm og fuld af omsorg for Auriel, men bag ved den dirrede en begyndende nervøsitet. Ville det rent faktisk kunne ændre på hendes måde at se ham på ?



_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   4/5/2016, 16:19

Han trak op i et skævt smil, og gav hende et kort nik. ”I know. Men jeg synes du skal vide det. Jeg synes nogen skal vide det.” Svarede han, og trommede langsomt fingrene imod hinanden foran sig. Vladimir havde spurgt mange gange til alt dette, og hver gang havde han stædigt svaret, at han ikke huskede meget fra før vampyren havde fundet ham i ørkenen, men det var løgn. Faktisk huskede han sin barndom og ungdom en del tydeligere end mange af de år, som var forsvundet ind imellem tidsperioderne fra der og til nu. Han ville bare ønske, at han havde kunne fortrænge det, og efterlade det et eller andet sted bag ham.

”Det var omtrent lige efter jeg havde fundet denne.” Startede han, og nikkede imod den gamle ædelmetalske ring, som trygt hvilede om hans højre ringefinger. Dét var noget han havde snakket med Millicent om. ”Den del har jeg fortalt dig om, så du kan måske forestille dig, hvordan en meget ung og forvirret ny engel havde det. Jeg var.. mildest talt meget vred på alt. På mig selv, på at være i live, men mest af alt på den egyptiske by vi boede i, og je-” Hans stemme knækkede fordi han ikke vidste, hvordan han skulle ende sin sætning. Med ord fulgte minder og billeder, som hobede sig op i hans hoved. Mest af alt kunne han huske heden og en evindelig tørhed i halsen. Sand der slog imod huden, når vinden tog til. Lugten af sygdom og død, som bredte sig i gaderne.

Auriel havde slået blikket ned på sin ring, som han blev ved at dreje rundt om fingeren. Han havde ikke lyst til at se på hende, og kunne sikkert heller ikke selvom han prøvede. Alt dette var så langt tilbage i tiden nu, at han selv for længst havde lagt det bag sig, men der var engang han ikke havde kunne stå op om morgenen og se sig selv i spejlet. Hvad ville hun tænke? Hvad ville Vladimir have tænkt, hvis han havde vidst det?
”Jeg var meget vred og havde pludselig en masse kræfter jeg ikke helt kunne styre. De var anerledes dengang. Vildere og mere kontrollerende. Jeg slap en sygdom ud i byerne. Noget.. frygteligt virkelig.” Han sank i klump, og fik kvalme da han næsten kunne smage stanken af død og sygdom. Han var ikke sikker på om det var hans hukommelse, der spillede ham et pus, eller om lugten fra blodet fra ulvene stadig hang over ham. Langsomt begyndte en klump at danne sig bagerst i hans hals, og han ignorerede den stædigt.
”Jeg slog en masse mennesker ihjel, Millicent. Børn også. Og jeg kan ikke bilde dig ind, at det ikke var intentionen. Hvad der dog ikke var meningen var, at min lillebror ikke var lige så immun som jeg var.” Kort tog han sig til panden, for at prøve at synke sin egne ord. Det var mærkeligt at skulle formulere noget han havde vendt i sit hoved en million gang. Han ville nok aldrig skamme sig over noget, så meget som han skammede sig over den beslutning. Måske havde det ikke været meningen, at det skulle ende med at gå ud over den brunøjede lille dreng, som altid bar rundt på et smil, men det havde været meningen, at det skulle ramme så mange andre børn, så det var ikke længere nogen undskyldning.

Millicent var nok den af alle mennesker, som bekymrede sig mest for andre, og derfor kunne han slet ikke forestille sig hvad der foregik i hendes hoved. Hun ville aldrig lave sådan en fejltagelse, og måske hun også ville få kvalme over hans fejl. Så måtte det være sådan.
”Dét, som jeg synes du skal vide er, at jeg dræbte min egen lillebror, fordi jeg følte mig urimeligt behandlet.” Afsluttede han lidt åndeløst, og kunne ikke helt tvinge blikket op på hende eller bestemme sig for, om han havde lyst til at grine eller græde af det absurde i det hele.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   10/5/2016, 13:47

Langsomt fulgte hendes øjne med ned til de landede på ringen. At det netop var den, som var årsag til den tilståelse der lå foran ham, havde hun ikke forudset. Hendes fantasi havde aldrig begrænsede sig til at løbe kun i en retning, så forestillingerne var mange i hendes hoved og ingen af dem havde så har været den helt rigtig, for de var mere centreret om nutiden" Okay... Så vi skal nogle år tilbage i tiden " kom det igen med varm stemme. Hun kunne dog ikke beslutte om det gjore bekymringen mindre ligefrem , for hvis Auriel bar rundt på det og lod det nage ham , selv efter så mange år , så var der lagt i ovnen til 'lidt af en mavepuster'.
Beskyttende lagde den ene hånd sig næsten symbolsk over hendes mave som hun forsatte

"Jo , jeg kan sagtens forstille mig den forvirring og frustration du måtte forholde dig til...du...du var bare en dreng . Og jeg forstår godt at du blev vred " hun lagde hovedet på sned. Selvfølgelig kunne hun forstille sig det , men hvor ville han hen med dette? Det var flere evigheder siden og han virkede ikke som en der hang fast i fortidensminder , slet ikke de ubehagelige. Nej .... Manden ved hendes side virkede som en der ville analyserer , vælge bedste handling og komme videre frem. Piger som Millicent kunne derimod trampe mere rundt i suppedasen , uden at kunne finde en vej ud altid, imens de gennemtænkte alting for meget.


Hun flyttede på sig ved at vægten blev ændret fra lår til lår. Hun sad uroligt nu , som hans fortælling skred frem. " En sygdom ? Kunne du sende sygdom afsted?" Forbavselsen var afspejlet i hendes vidåbne øjne og stemme da hun stirrede på ham.

"Jeg troede kun du kunne påvirke vejret og...flambere" undre hun sig over hvad han mente med slap en sygdom fri. man havde jo høre om store plager og sygdomme, men han kunne da ikke være ansvarlig for noget af datidens shit af den slags. Eller kunne han ?
Hun lod Auriel forsætte , til han nåede den part med hans lille bror og de andre børn.Her støttede hun sine albuer mod sine knæ, og hænderne indkapslede det lille hoved , da hun lænede sig forover , måbende ...halvt i chok og småmumlende.

"For helvede da Auriel. det havde jeg ikke lige set komme " Hun rystede hovedet, og det lange hår dinglede med i takt . En svag lyd fyldte stilheden ud, da hun lod luft puste langsomt ud , mellem sine læber .Så rette Millicent sig op .Hun trak et lår helt op på senge, så hun sad lidt skråt men nu med front helt mod Auriel. Hendes øjne var blanke.Selvfølgelig var hun forfærdet over hvad han havde gjort- men hun var ret påvirket af det ikke virkede som en ond gerning i sig selv, men mere et tragisk resultat af en stor drengs al for store ansvar , som han havde været alene med.

"Auriel.." Hun gik i stå...rystede på hovedet og tog sig lige et sekundt eller to før hun var i stand til at forsætte, men hæshed i stemmen.
Millicents ansigt var altid Wat to open, om hun ville eller ej men i dag var det måske en fordel ? Selv om han havde fået det rolige hav til at bølge og selvom hun måtte indse at han indeholdte en mere udadreagerende side, så var afsky og afstand ikke blandt det virvar af tanker og følelser, der susede rundt i hende nu. Det ville han kunne aflæse.

"Auriel... Undskyld, jeg mistede lige grebet der, og prøver at finde nogle passende ord" spillede hun åbent ud. " men..Jeg kan slet ikke forstille mig, hvordan det er for dig at tænke på...så mange folk og din egen bror . Det...det voldsomt...men Auriel- jeg kender dig! Du er ikke en ond person, og var for pokker da kun en knægt. " hun talte på samme tid som tankerne dukkede op i hende selv- så de blev serveret for ham uden censur. Det var som hun også talte til sig selv, forklarede for sig selv og forsvarede ham.

"Du ..Du var helt alene med ansvaret og de enorme kræfter, du ikke kendte.Nogle kaster med deres favorit bil i vrede og tramper på den, fordi de er gale på verdenen...bange..og så er de kede af det bagefter. Du... Du havde ingen legetøjsbil at trampe på eller kaste med, så du rasede ud..på en noget mere alvorlig måde, men du var alene...der var ingen for dig....der skulle have været nogen til at hjælpe dig, og støtte dig " Millicent mærkede hvordan hendes tænder bed sig ned i kindens inderside. Tydeligt et tegn på at mange følelser og tanker. FUCK det var svært lige at kapere, indtil hun fik et billed på nethinden fra en gammel fil, de vist begge havde set.

"Auriel...det er så længe siden...og alle forstod da godt Anakin , da han kom til at angribe en landsby.Og senere da han vendte sig mod den mørke side, fordi han troede det var den eneste måde at rede Amidala på, ik."

Hvis ikke Auriel så på hende, ville Millicent placere pegefingeren under hans hage og forsigtigt presse op, for at løfte op til øjenhøjde. Hendes øjne ville bære præg af hun fandt det hele tragisk og sørgeligt, forfærdeligt og grusomt- men også at hun faktisk ikke holdte ham ansvarlig.
"Jaja..jeg ved godt det ikke er helt de samme, men jeg prøver bare at sige at ...
Du er nød til at tilgive dig selv for det.Det er meget anderledes i dag....du er moden og tager bedre hånd om kræfterne, end du kunne dengang...jeg..jeg er ked af det med din bror" igen blev tænderne presset ned i kindens udsatte slimhinde, og hun håbede ikke hun havde fået trykket på de helt forkerte knapper her. Hun ville bare gerne hjælpe, samtidig med hun lige skulle tage ind at han havde ....hun kunne ikke tænke tanken færdig.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   11/5/2016, 19:30

Han trak lidt opgivende på skuldrende, da hun afbrød ham. ”Jeg ved ikke hvordan jeg gjorde det, og kunne nok ikke gøre det igen. Ærgerligvis fik jeg ikke rigtig en manual eller et moralsk kodeks med ringen.” Svarede han. Vladimir havde engang luftet den teori, at bibelske kræfter kom i kraft af folks tro på dem. Han vidste ikke om det var rigtigt, men det ville da forklare, hvorfor hans kræfter havde været så ustyrlige dengang, og mere under kontrol nu. Det gav dog ikke helt mening. Folk synes at blive religiøse i krise og krigstider, og dette kunne i den grad karakteriseres som en krisetid, men så igen. Måske gud bare havde vist verden for mange gange, at han ikke havde meget barmhjertighed til overs for de mislykkede sorger og korte glæder der var menneskeligheden.

De gyldne øjne blev for øjeblikket en smule matte, og han måtte synke en lille klump. Han hadede hvordan hans tanker kunne blive ved at kredse i fortiden. Som en gammel optagelse der efterhånden var spillet så meget, at båndet gik i hak.
Han rettede sig en smule op, og prøvede at blinke frustrationen ud af øjnene, men den manifisterede sig i stedet til en enkelt dråbe, som kun lige nåede at ramme hans kind, inden han stædigt havde tørret den væk med bagsiden af hånden. ”Tsk. Jeg bliver vidst sentimental på mine gamle dage.” Prøvede han at joke, men uden nogen form for morskab i stemmen.
Han følte sig tør i halsen, og hvad end der afspejlede sig i hendes blik, ville han ikke kunne se, da han ikke havde modet til at se op på hende. Det behøvede han dog heller ikke. Havde Millicent hadet ham for det, så var hun begyndt at slå på ham nu. I stedet var hendes ord varme og imødekommende, og han var ikke sikker på, om hun forsvarede ham, fordi hun følte, at hun blev nød til det. Han var heller ikke sikker på, om han udelukkende var lettet over hendes reaktion. En del af ham havde håbet, at hun ville hade om for det. Straffe ham for det og fortsætte ud af døren.
”Jeg har aldrig fortalt nogen andre dén del.” lød det ærligt, og han vidste ikke helt, hvorfor behovet havde været der, for at sige det. Det hjemsøgte ham stadig, også selvom alle de mennesker alligevel for længst ville have været væk nu. Hvad han havde berøvet de mennesker, børn og sin egen familie var et liv fyldt med minder, latter og oplevelser. Det var ikke noget man bare kunne betale tilbage eller erstatte.

Man måtte beundre hendes evindelig opfindsomhed, og selvom han stadig ikke kunne slå blikket op, så fik hendes star wars reference ham til at smile en smule. ”Du er en sjov størrelse, Millicent. Efter hvad jeg lige har fortalt dig, og du forsvarer mig stadig.” Svarede han og rystede let på hovedet. Selvfølgelig var det fjernt og let at tænke væk for hende, men uanset hvad hun sagde, ville billederne i hans hoved af den spinkle mørkhårede dreng, som tog sit sidste åndedrag i hans favn nok aldrig rigtig forsvinde. Auriel kunne ikke tælle hvor mange gange, han havde jagtet skikkelsen i en drøm, eller set hans ansigt i en forbipasserende på gaden.

Hendes finger tvang ham ikke fysisk, men mentalt, til at løfte hovedet og møde de store oceaner i hendes blik, og han fandt, at han kunne læse næsten hver eneste følelse, som løb igennem dem. Han ville sikkert være spejlblank selv, og hvad hun ville finde i hans blik var højest sandsynligt en ynkelig fremstilling af en nedbrudt og ødelagt person, som han plejede at være. Før Vladimir fik samlet ham op. Før livet begyndte at give mening igen.
”… Men jeg fortalte dig ikke det her, for at du kunne forsvare mig, og fortælle at det er okay, for det er det ikke, og det har jeg fundet en eller anden fred med.” Svarede han hende, og rakte op for at tage fat i den hånd, som hun havde sat under hans hage, og føre den ned at ligge på dynen under dem med hans egen stadig over. ”Jeg fortalte dig det, fordi jeg synes du skulle vide det, og fordi jeg ikke vil bygge.. hvad end det her er, på alt det jeg ikke fik sagt.” Afsluttede han og sendte hende et noget anstrengt smil.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   12/5/2016, 10:16

"Hele livet måtte gerne komme med en manual , men du har ret...de svære ting skal vi selv finde ud af." Sluttede hun sig til han ønske om en manual til ringen.
" Det moralske kodex, tror jeg selv vi bygger op, efterhånden som vi udvikler os, og man kan vel sige det bliver mere fyldigt, jo ældre vi er? Få undtagelser" hun så op i loftet. Hun havde selv hvad hun ville beskrive som et højt moralsk kodex, men Millicent var sig pinsomt bevidst når hun rev sig på de skarpe kanter det havde. Hun havde det, tænkte og følte for det, men hun kunne ikke altid selv leve op til det. Måske var det menneskedelen der optog for meget plads? Hun var trodsalt kun halvengel.

I samme øjeblik at tåren trillede ud i frihed, blev den tørret væk, før hun havde kunne nå at reagerer. Millicent så ned på sine hænder i sit skød.Gav ham et øjeblik at fat hold i sig selv igen, men det kriblede i hendes hænder for at trække ham ind i e knus, og prøve at lindre smerten, eller i det mindste dele den. Han var stadig knust, og uden at vade rundt i detaljerne , så forstod hun udmærket hvordan  de billede han måtte leve med år efter år efter år, af de mennesker, uskyldige velmenende børn....hans egen lillebror som ikke overlevede, var noget der kunne få en person til føle man altid havde et pistol mod sin tinding, ladt med skyld og selvbebrejdelser.
" Sentimental? Er det overhovedet muligt for en mand ?" Ville hun forsøge lokke et lille bitte smil frem på hans læber, da der slet ingen var at spore hverken i hans stemme eller hans ansigt, da hun igen rettede blikket hans vej.

" Det er ikke kun for at forsvare dig, Auriel.Tror du ikke jeg ville have sagt det til enhver på din alder, der havde begået noget forfærdeligt da han var knægt? det er jo ikke i sidste uge det skete og man kunne sagtens argumenterer for at DU var et lige så stort offer i sagaen om ringen. Du fik bare en anderledes slutning, men ...som jeg ser det betaler du stadig af på det. Prisen har været høj for dig også." Hun sagde ikke mere.
Netop at han efter alle de år stadig var mærket af det, skar jo ud i pap at han var en god person, men et godt hjerte og en stor samvittighed. Sådan så hun ham. Det var den mand han var i dag. Selvfølgelig var det ikke sikkert hun ville havde set de samme ting i den unge knægt dengang, havde hun levet der og været på hans alder. Måske var hun blevet bange? Nej, Hun havde nok givet ham en syngende lussing og faret på ham, for at få ham til at standse, og var de faldet i snak.....så håbede Millicent at hun også som ung ville have kunnet se , at han var en bange,vred og vildfarne dreng- en der skulle hjælpes!

"Jeg er glad for du fortæller det til mig.
tak.
Jeg kan godt se det ikke ligefrem er et emne man lige hiver frem til en omgang smalltalk.Jeg ville ønske jeg havde kendt dig dengang" Sagde hun stille og mærkede varmen fra hans hånd, der nu lå øverst.
Uvirkeligheden var det den eneste trøst hun kunne finde på...og også det eneste der MÅSKE havde kunne hjælpe ham med at tøjle kræfterne, at der havde været en for ham.
" Hvad det her er ?" Smilet lå igen over hendes læber og hun ville prøve at række indad mod følelserne der lå  gemt inde der, men det hele virkede mere som en sammenkogt ret, end hun lige kunne trække de enkelte ingredienser ned af hylden.
" Its just you and me" hun løftede deres hænder op, for at sætte et kys på hans håndryg. " Du ved godt jeg altid vil være her for dig nu? faktisk ...så er jeg nok slet ikke til at ryste af....selv om jeg måske ikke er den bedste til at passe på dig. Brian ville nok gøre et bedre job...han tog Arda ud" kom hun til at grine.det var da ved Gud også en bizar aften de havde, ik.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   12/5/2016, 16:25

På trods af, at hun var en del yngre end ham, var han nu ret sikker på, at hendes moralske kodex var langt mere udviklet og uigennemtrængeligt. Hans eget var baseret på spontane overvejelser i øjeblikket og en pæn portion af selviskhed. Verden havde lært ham, at sætte sig selv eller sine nærmeste først. Så måtte resten af verden komme i anden række. Sådan var Millicent ikke. Hun ville sikkert tage en kugle for en fremmed, hvis det kom til det.

”Enten dét, eller også er jeg ved at blive til en kvinde.” Sukkede han, og forbandede sig selv for ikke at være i kontrol. Han følte sig svag og udsat ved at vise, at han ikke havde kontrol med situationen, men der var ikke noget at gøre. Ingen kunne holde en facade oppe hele tiden. Alligevel havde han håbet, at han kunne leve livet ved kun at sænke den, når han var alene.
Der blev ikke svaret, da hun fortsatte. Han var intet offer i dén saga, som han så det, men var her ikke for at diskutere det med hende. Hun kunne se det på lige den måde, som hun havde lyst til. Han havde gjort noget forfærdeligt, og når den smerte der kom indefra, var den eneste måde at råde bod på det, så holdt han gerne fast i den.
Hun havde sagt at han havde været ung og presset ud i en vanskelig situation, og det var måske rigtigt. Hvad der skræmte ham var, at han stadig den dag i dag, kunne blive påvirket af skår af en sådan blodrus, som hun også havde set på øen.

For nu, kunne han dog ikke andet, end at være taknemmelig over ikke at være blevet kaldt et monster og smidt ud. Han kunne have levet med, at alle andre havde haft det sådan, men ikke Millicent, og måske var det derfor netop så vigtigt, at hun fik det at vide.
”Det ville jeg også.” Svarede han ærligt. Der var ingen som kunne sige, om hans handlinger og liv havde været anerledes, hvis han havde kendt Millicent fra en ung alder, men han kunne godt lide at forstille sig, at det havde gjort en forskel.
Hvis hendes intentioner havde været at hive et smil ud, havde det virket. De bløde læber imod hans håndryg sendte en underlig ro igennem kroppen, samtidig med at de fik skabt et helt anerledes brølende monster bagerst i hans hoved. ”It is.” Stemte han i.
En kort rysten på hovedet over hendes ord om Brian. Ja, manden var stærk og havde mange mænd bag sig, men skulle de være ærlige, så tvivlede han på Brian ville være lige så effektiv som Millicent, når hun var rigtig gal. Desuden havde ulven sin flok og by at tænke på først. Det var anerledes med Millicent. Af en eller anden grund var han ikke i tvivl om, at hun satte ham først. I hvert fald over mange andre ting.
”Du kan da ikke tro, at Brian og dig kan sammenlignes? ” Smådrillede han hende, og prøvede at smile. Denne gang mere overbevisende.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   13/5/2016, 16:32

Selvfølgelig var det til at bemærke at hun ikke var blottet for moral, men udover dette var Millicent også styret af passion . Passion for livet , glæden ved de små ting, kærlighed til de ægte ting og lysten til at dem hun holdte af skulle havde det godt...og hvorfor ikke andre mennesker også? Had var let at forfalde til, kærlighed og overskud var langt mere vanskeligt og hun var stolt af at have et stort og levende hjerte.Mange folk kunne man mistænke for kun at bruge hjertet til at sende blodet rundt i kroppen med, groft sagt.

"Glem det! Du får ikke lov til at låne mit tøj" ordene kom ud med et lille opmuntrende grin. "...og Jeg tør da slet ikke tænke på hvordan du ser ud med rød læbestift"
Hun puffede let til ham, for at få rystet et smil ud af ham.
"Come on, det er ret old fashion, det der med at fyre ikke må knibe en tåre, men skal være kølige og stærke hele tiden. Jeg er glad for du ikke er sådan en stivnakke"
Millicent brød sig hverken om mænd eller piger der klynkede konstant, men at man havde dage,måneder eller mere alvorlige år, hvor man var nede af ...hvad end årsag der nu var...var for hende at se et tegn på man var alsidig følelsesmæssig, og det var skønt når man så havde familie,venner eller kærester til at støtte en, slå ring om en og passe lidt på en. Og det var da ligemeget hvilket kan man havde. Selvom hun var pige havde hun ikke tænkt sig en skønne dag at føde børn på stribe, og i pauserne hygge sig med rengøring eller madlavning, mens manden sad og ....tænkte tanker, vel ?

Måske når hun var alene og havde fået det lidt på afstand, ville hun begynde at tænke dybere over det, over Auriels mange lag. Det var en ganske anden side af ham , hun kort havde fået glimt af på øen, ja- og nu vidste hun at mørke og måske brutalitet også havde rødder dybt inde i ham. Den side var farlig...ligesom Argentums oprindelige form var , men "trold kan tæmmes" som man sagde, selv om det ikke lige var en blodtørstig ærkeengel eller draconianer man havde haft i tankerne der.
Anyways, så havde hun fuld tiltro til ærkeenglen foran hende. Og hun ville betro ham med sit eget liv...ja det havde hun sådan set gjort op til flere gange allerede, men det gad hun ikke vade rundt i. SÅ meget smil behøvede han heller ikke, rynkede hun ironisk på sin næsetip. Hun var ikke vild med at indrømme hun ikke ALTID kunne tage vare på sig selv.



Varmen meldte sig hurtigt i hendes bryst, da det første nogenlunde smil blev skænket.
ikke om hun ville lade ham gå trist i seng.
"Sammenlignes ? Det ved jeg godt man ikke kan, man skal da ikke lade sig større af de muskler manden trækker rundt med." Millicent lo- hun var godt og grundig glad for IKKE at have mødt Brian i en streetfight, for så var hun ikke sikker på næsen stadig havde siddet lige, for hold da op den mand ville have et punch der sagde spar to.
"..for det jo ikke kun muskler det handler om, taktik, hurtighed og uforudsigelighed er vigtigt. Og jeg er HELT sikker uforudsigelig" vrøvlede hun lidt løs.

Millicent ville rejse sig, forlade sengen og samle sin taske og bue op.
Buen blev hængt over sengens endegavl, og tasken gennemrodet til en flaske spiritus kunne viftes i luften mellem dem.
"SÅ...skal vi lige havde en Night cap at slutte af med for i dag ? Jeg mener...vi har begravet Snoop, flamberet en lille pige.Jeg har vundet over dig i drukspil, slået dig i karaoke og ladt dig leve trods du var en være bisse som dreng " hun vidste at han ikke ville tage hendes ord ilde op, måske kun liiiige dem hvor hun påstod hun havde vundet altså.


// dette er stort set skrevet i blinde, da jeg er i haven og slikker sol :D kan du ikke læse hvad der står , så har Rowan ( @edwin ) en brevkasse på uw , der svare han på alle spørgsmål :P //

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   13/5/2016, 18:48

”Hvad nu, hvis jeg gerne vil være en stivnakke?” Smed han efter hende, men uden nogen reel betydning. Måske hun havde ret. Måske hun ikke havde. Det ændrede ikke på hvor grænseoverskridende det at vise følelser kunne være. Sådan havde mange det vel, men intime følelser som sårbarhed, havde han uendeligt svært ved, at andre så. Nu måtte han bare huske på, at han selv havde valgt, at hun skulle se denne side, også stå ved det.

Hak for hak fik hun skubbet ham tilbage på en lige kurs, og de mere dunkle og dystre skeletter i skabet, blev mast tilbage ind i det gamle slidte skab, som de altid havde ligget i.
Han rystede med et smil lidt på hovedet, da hun begyndte at vrøvle om Brian, men der var vidst ikke behov for at svare. Ja, Millicent var uforudsigelig. Man vidste aldrig helt, hvad man fik. Det kunne somme tider være spændende, og andre gange frustrerende.
”Millicent.. tak, for det her.” Mumlede han, når hun engang var færdig med at vrøvle, og hev så sin hånd til sig igen. Der var nok mange andre ting han burde, kunne og ville sige, men lige nu var de væk. Hun forstod nok meningen uanset.

Langsomt som hendes lille udfordring, som han tolkede det, skred frem, blev et mørkt bryn løftet højere og højere. Say what now? Og pludselig kunne han finde sig selv igen midt i alt det følelsesmæssige påstyr. Okay okay, han ville lade hende have sin lille sejr. Denne gang.
”Siden jeg tydeligvis har haft en meget hård aften med mange nederlag, så tror jeg kun det er på sin plads, at jeg skal have noget at drikke.” Sukkede han opgivende og lod det skæve smil dominere sit ansigt, som et tegn på, at de mørkere ting var lagt væk for nu. Og hun skulle bare se… han skulle nok tage revanche for DE kommentarer, hun lige havde lukket ud.
Han kimsede en smule overlegent af flasken i hendes hånd og rejste sig op. ”Men læg dit billige sprøjt væk, jeg har noget bedre. 2 sek.” Fortsatte han, og ville smutte ud af døren og ned til sit eget værelse for at hente den flaske Brian havde givet ham. Snart var han tilbage i hendes værelse igen, og dinglede den antikt udseende flaske i hånden. ”Hjemmebrygget whisky fra Brian – direkte fra Auroras skove, og hvornår bedre at nyde dem, end i godt selskab?” Lød det højtideligt, som var det en tv reklame.
2 glas blev snuppet fra et bord på værelset, og han dumpede ned på sengekanten igen for at hælde lidt op i de to glas, og stille flasken ned på gulvet. ”Det er stærkt dog.” Mumlede han, da han rakte hende et af glassene. Ikke at hun havde noget imod de ekstra procenter, kendte han hende ret.

Den gyldne væske var noget af det fineste ulvene havde at byde på, havde Brian fortalt ham. Lavet af de naturlige ingredienser, som kunne findes i landskabet. Auriel svingede væsken roligt rundt i glasset og duftede lidt til den. Som han huskede det, havde den en varm og røget smag.
De gyldne øjne blev et øjeblik lagt hen på Millicent. ”Så... Fortæl mig noget jeg ikke ved. Fortæl mig noget om dig.” Sagde han tøvende og lagde blikket ned i glasset igen. Så var det vidst også hendes tur til at dele et eller andet, så kunne det være han følte sig knap så nøgen over hans egne afsløringer.

//Uanset hvor vis han er, så tvivler jeg på, at han kan oversætte hvad jeg har arbejdet med i årevis :P //
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   17/5/2016, 15:34

Millicent smilede bredt og var ikke sen til at udlede hvad det betød, hvis han gerne ville være en stivnakke..."Jamen i så fald, kan vi konkluderer at du er 100% all male, for er de ikke alle pænt stivnakket?" Lod hun den ånde ud, uden at trampe mere rund i det. Alle mennesker og racer kunne vel være stivnakket eller ubøjelige, men hun mente da mænd ville vinde i den disciplin without a doubt.

Hun nåede at give hans hånd et sidste lille klem, før han trak den til sig igen.
"velbekommen, anytime Auriel... jeg er glad for du gav mig din tillid" kom det stille. At han ikke havde talt med andre om det her, i tundsindvis af år, og nu havde lagt det åbent ned for hende, var noget af et tillidsboost, og hun kunne regne ud at han følte som hun selv nu, en blind tillid til den anden kun ville en det bedste.Og det gjore hende glad helt inden i.

"Med den aften du har haft, alle de gange du tabte...og så til en pige, så er jeg ikke sikker på vi har sprut nok " grinede hun og kiggede lidt forvirrer fra ham til flasken i hendes hånd. " Sprøjt ? Nå nåååå jamen så hent du noget fra dit royale skattekammer " opfordrede hun og mens han var væk, fik hun skubbet Mary lidt til siden og lagt et tæppe over det snork sovende lam.

Med Auriel tilbage , tog hun imod den særpræget drik.
"Det er fra Auroras skov ? Wow...Auriel, det her har jeg kun hørt tale om i krogene, aldrig troet jeg skulle smage. " hun lod næsetippen føre over glasset og snusede ind.
" Ja..jeg har også hørt det skulle være noget Heavy stuff...måske Roselia kan tage en Tornerose lur, på 100 år" trak hun op i et smil.
"Now wouldent that be Nice " hun tog kun et lille nip, for lige netop ulvenes drik havde hun tilstrækkelig respekt for, til ikke at bælle ned ned. "Woauw...det er ...godt" sukkede hun og slikekde sig om læberne. Kort lod hun øjnene glide i, og hun lænede ansigtet lidt bagud. Ulvenes bryg varmede i hals og bryst, og fik hende vilkårligt til at slappe af.
"Mmm ...noget om mig?...dunno...." Sukkede hun mageligt.
Men så rettede sig op igen, med store vågne øjne. Millicent var lige kommet i tanker om noget, noget hun ikke havde fortalt.
"Vidste du at jeg har mødt den her fyr ,Edwin Mograine , han er en slags forsker i blod.Han har fundet ud af jeg har 2 sæt dna, er det ikke vildt...og underligt " lavede hun en lille ironisk grimasse.
"Det hele handler om at få Roselia ud, og smækket døren så grundigt at hun ikke kan komme ind igen"


// true...det er en livslang uddannelse at lære `Camillesk`XD

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   17/5/2016, 19:51

”Careful… Lige pludselig bidder jeg igen.” Advarede han hende underholdt. Hvad der efterhånden stod på deres score-board af kække kommentarer og mundhuggerier måtte guderne vide. Der var ikke rigtig nogen af dem, som bare gav op med disse ting, og det udviklede sig ofte til interessante og fuldstændigt ligegyldige diskussioner. Denne gang var dog hans tur til at smide håndklædet i ringen, og glide ud af rummet for at hente alkoholen.

Han nikkede kort til hendes spørgsmål. ”Ja, jeg har været der en enkelt gang. Brian gav mig en god pris.” Trak han på skulderen. På trods af, at det havde været en god pris, havde den stadig kostet alle de kontanter han havde. Det var mærkværdigt hvordan man ofte blev mindre nærige med sådanne ting, jo mindre man havde. Han havde vel bare lært efterhånden, at det ikke nyttede noget at holde fast i pengene. De gjorde intet godt i sig selv. Så hellere bruge dem på noget, men kunne nyde godt af.
Et lille smil trak i hans mundvig, da han også duftede til væsken. ”Hvis jeg drikker dig meget fuld, kan vi så håbe, at hun går i koma?” Sukkede han dramatisk. Nej, han brød sig bestemt ikke om Roselia, og han havde egentlig en følelse af, at det var gensidigt.
Den gyldne væske blev slynget rundt langs kanten af glasset et par gange inden han tog en slurk. Det var en meget rummelig og aroma fyldt smag. Hans tunge blev kildet af de søde toner, som snart skiftede over i et snært af en røget eftersmag. Han sukkede tilfredst og lænede sig en smule tilbage for at strække ryggen.

Han betragtede hende lydløst et par øjeblikke. En smule skuffet over, at hun i første omgang intet havde at fortælle, men ikke synligt. Han havde lyst til at vide mere. Mere om hvor hun brugte de varme sommeraftner som barn eller mere om monstrene under sengen. Gå ned af de veje hun gik i hendes sind og se hvor hun gemte resten af sit liv. Måske ville han bare gerne kende pigen bag det der kønne blik, men så igen… Han kendte hende allerede. Også uden at vide alle de ting.
Slurk nummer to var godt på vej ned, og han havde næsten lyst til at kvæle det hele på en gang, men beherskede sig.
”Nej det vidste jeg ikke.” Svarede han. Det lød interessant på sin egen måde, selvom han nok aldrig selv lige ville vælge dét erhverv. ”Måske er du en af de der dæmonbørn, som æder deres tvilling under graviditeten.” Kom det så. Han prøvede at holde masken, men måtte meget hurtigt give op og le af den groteske tanke.

//Yeah... You make it right down to an art :P //
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5230
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   19/5/2016, 08:58

Millicent havde aldrig været i den del af skoven, hvor ulvene havde deres tilholdssted.
Meget nøjsomt havde hun udvalgt helt andre steder for. Hendes jagt, velvidende at Aurora nok ikke havde så meget tilovers for de ulovlige jægere, som Millicent var.
Men nu var det ændret, nu havde hun et greencard til at besøge dem.
" Det skulle være et særligt sted. Var de mere gæstfri eller hang ulve pirrelige natur også i lufter den?" Spurgte hun ind. Hun havde altid haft det sådan omkring ulve at hun både følte sig draget mod dem, men også kunne fornemme deres konstante levende og virrende instinkter- de virkede som de hurtigt kunne beslutte sig om.
uforudsigelige og omskiftelige....hvis lederen besluttede at ændre kurs, ville de andre formentlig følge med, helt uden at betvivle eller gøre brug af egen forstand.Måske var det den der der altid havde et uroligt tag i hende?

Millicent havde altid ting hun ikke var helt vild med at tale om, hun fortrak at lytte til andre og dykke længere ned i deres personlige ocean.
Og hendes mærkværdige dna kunne være en af de emner , for hun forstod de ikke selv. Edwin havde gjort sit bedste for at forklare mulige sammenhænge, men ...ja ...nemt var det jo ikke .Nu slog hun ud med sin arm , efter Auriel.
" Gider du lige !" Bjæffede hun og himlede med øjnene..." Det ville dog forklare de manglende engle vinger "sukkede hun ved tanken om hun måske var et dæmonisk barn. Hun vrængede læberne nedad.." Euw..men det lyder jo total ulækkert, at skulle have fortæret min egen tvilling. Det lyder kannibalsk...og slet ikke som mig .Burde Roselia så ikke vide hvem hun er? ..."Millicent tænkte højt, og det var ting hun enten havde...eller skulle drøfte nærmere med Edwin. Indtil nu måtte hun bare trækkes med Roselia, for at drive det kvinde menneske ud, var forbundet med risici , uanset hvad vinkel man angreb det fra.
Endnu en større slurk blev nydt og det samme om den varme der blev sendt ud i alle lemmer. Det var næsten som en indvendig kamin, man sad og lunede sig ved.
Hun vidste at de høje promiller allerede var i færd med deres søde manipulation af hende, men hun var ligeglad.
"Måske skulle jeg bevise for dig hvor dæmonisk jeg egenlig er, ved at slå de skide vinger ud?" proklamerede hun , og alene det burde være en fin indikator på at hun næppe kunne beskrives som ædru.


// now , you do know how to sweettalk me :P

_________________
Tilbage til toppen Go down
Online
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   20/5/2016, 17:04

Auriel trak let på skulderen. ”Jeg tror godt de kunne lide mig.” Svarede han og slog over i et drillende smil, før han fortsatte. ”Men så igen, hvem kan ikke det?”. Havde det ikke været fordi han stolede på Brian, havde englen dog ikke været glad for at være der, for hun havde ret. Ulve fulgte flokken og der var ikke meget slinger i valsen, hvis man pludselig blev mærket som fjende.

Selve tanken om fostre der åd hinanden var makaber, men det sjove var nu også Millicents reaktion, som var helt i øjet, lige som altid. Normalt fik man ikke en splittet personlighed, fordi ens tvilling ikke udviklede sig til mere end en sædcelle, som sad fast i et æg. ”Jeg tror ikke fostre har den store ide om hvem de er.” Spøgte han lidt videre, men uden noget bestemmelsessted. Han tvivlede ærlig talt på at Roselia nogensinde havde været noget der lignede menneskeligt. Kvinden var jo et udyr i forklædning.

Han nød den rolige stemningen og varerne, som Brian havde solgt ham. Der var så få øjeblikke i livet, at man virkelig slappede af og tog øjeblikket ind, så når man gjorde, galt det om at tage det hele ind.
”Ved du hvad?” Svarede han hende, da hun begyndte at skulle puste sig op. ”Det synes jeg faktisk du skal gøre. Lad os få afgjort hvor mange gode gener du har fået.” Lød det udfordrende, inden han hævede glasset igen for at drikke en smule. Alkoholen gik ikke unoteret hen, og han bemærkede sig, at det nok ikke var 3 glas af det her, som man skulle have på en aften.
”Så… hvad venter du på?” Fortsatte han, som om det blev forventet, at hun så let som ingenting ville kunne blafre med vingerne.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   

Tilbage til toppen Go down
 
Such A Rush - Auriel & Millicent
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 3 af 4Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4  Next
 Similar topics
-
» ... er tegn på regn ... - Millicent
» Indbydene aften - Millicent
» Hjerternes Fest ~ Millicent
» Here I Am ~ Millicent
» Utopia - Millicent (!)

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas-
Gå til: