IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Such A Rush - Auriel & Millicent

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4
ForfatterBesked
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   25/5/2016, 21:26

Sømmet var ramt på hovedet og hun nikkede ivrigt . "True true " stemte hun i.
"Du har fat i noget der, det må jeg gi´dig.You do have a way with People " smilede hun.
Millicent prøvede at huske tilbage, men kunne ikke komme i tanker om en eneste hun havde mødt, som ikke havde brudt sig om Auriel. Ikke en havde sagt noget nedsættened. Ja ja bevares....tilbage i Ægypten havde han måske ikke vundet titlen som månedens dreng, men i dag kunne han sikkert stryge med de titler han selv ønskede.Det ville ikke undre hende.

Tanken om hun bar rundt på ...eller var besat ...af hendes foster søster, som hun skulle have fortæret , var udfordrende og hendes ansigt lyste langt væk af det.
"Det jo håbløst, men HVIS jeg har ædt hende...sort off...så kan jeg fandme også spytte hende ud igen, med hud og hår" småmopsede hun , og en ide var begyndt at tage form, men inden hun fik vakt den til live og sat ord på, så skulle hun lige vise ham...vise Auriel at hun var nøjagtig lige så meget engel som han var ! Og til dét skulle hun bruge et sæt vinger, så NU havde de altså bare at komme !

" dét lød liiige en tand for meget som en dare, det der" greb hun fat i hans udfordring, og rejste sig op. Nu krævede han action! " Greeaaat, SÅ skal du da bare se løjer, men...hvad skal jeg tage på? De kan vel ikke brase ud når jeg har
T-shirt på? " hendes tanker var allerede sat i sving, og hun ville rode i tasken og trække nogle gråmeleret sweatpants op, samt en sort tanktop.
"jeg kan trække den her lidt ned, og så blotte ryggen lidt mere " forklarede den lille fessor og forsvandt ud på det lille toilet for at klæde om.



Deres snak var gået fra alvor til mere løssluppen, efter at Auroras drik havde tilsluttet sig deres slumberparty.De var måske ikke helt så stille længere og lammet havde hævet ansigtet for at stirre på Auriel.Efter nogle lange sekunders stirren, rejste den sig op....skubbede til Auriel på sin vej og så hoppede Mary ned fra sengen med et suk og vandrede over i det fjerneste hjørne, hvor den lagede sig ned for at sove videre.Gerne uforstyrret.
Millicent kom ud med tanktoppen arrangeret så skulderen var blottet og en god del af hendes ryg, alt andet var som det skulle være- dækket.
"SÅ...så skal du bare se vinger Mr..... " Millicent hvilede håndfladerne på hendes lår, da hun lænede sig en smule fremover. De bare fødder vippede lidt med tæerne og hun sørgede for at have god kontakt med gulvet, for at være groundet.
Instinktivt kneb hun øjnene i og så anspændt ud...koncentreret.
Hun lignede uheldigvis også en der skulle ret meget på toilette i et sted i grækenland hvor man bare stod op ...ved et hul.
"Ok..sig mig lige.......kan jeg forvente at min hud den bare sprænger og laver to store kød sår ud af min ryg " de store blå øjne var pludselig wide open, og rettet mod Auriel.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   26/5/2016, 22:58

”Hvis du ikke allerede har fordøjet hende.” Svarede han lidt tørt og var ikke sikker på, hvad han skulle få ud af det hele. Det hele med Roselia var så ubegribeligt, når man ikke var den, som rent faktisk byttede personlighed en gang imellem.

Millicent var allerede faret videre til det næste projekt og han løftede langsomt et øjenbryn, imens han ikke helt kunne holde et underholdt smil tilbage. ”Jeg anbefaler intet tøj.” kunne han ikke lade være med at svarer, og hun kunne umuligt blive overrasket over det, også selv om det blev sagt i en lettere drillende tone.


Imens hun var på badeværelset, var han givet sig til at studerer bunden af sit whisky glas, uden rigtig at finde noget deri. Måske det var på grund af alt væsken, blev han enig med sig selv i, og tog en slurk mere. Det varmede ned igennem halsen og hele vejen ned i maven. Da han endelig kiggede op sad han ansigt til ansigt med et par meget store brune øjne. ”Hvad kigger du på?” Fnøs han af lammet, men det virkede meget ligeglad, og puffede i stedet til ham, for at finde sig til rette i et hjørne af værelset.


Millicent var snart tilbage igen, og på trods af hendes entusiasme, var han ikke helt overbevist om, at det ville lykkedes. Hvis hun havde prøvet de sidste 20 år ville det da være pudsigt, hvis vingerne valgte at springe frem midt i en rus af kådhed bygget på alkohol.
”Millicent… Jeg tror det er nemmere, hvis du bare står oprejst.” Kom han til at le af hendes stilling. Hun lignede næsten en der skulle ind og wrestle. ”Det er muskler du skal lære at bruge, ikke noget der skal presses ud.” Lød det endnu mere underholdt, imens han lænede sig lidt tilbage på albuerne, der lå imod madrassen.
De gyldne øjne blinkede et par gange op på hende. ”Eh… Det tror jeg ikke. Det gør det ikke ved mig, men… jeg tror det kan være ret smertefuldt første gang alligevel” svarede han, og måtte et øjeblik håbe, at deres stemmer ikke kunne høres i værelset ved siden af, for så ville hele dette scenarie da lyde meget forkert.
Han var ikke sikker på vingerne, og det var nok individuelt fra engel til engel.

”Jeg tvivler på, at du bare kan bringe dem ud med kraft.” Sukkede han og vippede op i ret stilling igen. Han kendte Millicent nok til at vide, at hun var stædig, og nok derfor skulle hun nok have præsteret noget nu, hvis stædighed var alt der skulle til. ”Vil du låne min ring? Måske kan den tricke noget?” Afsluttede han lidt skeptisk og vristede den falmede ring af fingeren for at række den til hende.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   29/5/2016, 21:29

To ting hun ikke kunne forlige sig med. To ting der begge tirrede hende og begge var med til at farve hendes personlighed, følte hun.
Vingerne ...eller rettere de manglende vinger , de betød jo at hun altid krævede meget af sig selv, aldrig var helt tilfreds -så det gav hendes selvkritik en dybere nuance. Og så var der Roselia , hun lod sig ikke nøje med bare at give en dybere nuance vel? Nej Roselia overtog hele farvepaletten og malede med den nøjagtig som hun ville. Det var begge to ting som Millicent var fast besluttet på at ændre på, og selv tage kontrollen tilbage.
"Jeg..jeg tror min læge, hvis vi skal kalde ham det..jeg tror han mener jeg har en slags parasit i mig.Tænk hvis det er en alien !" en besynderlig tanke strejfede hende, tænk hvis det var en sjæl fra en helt anden planet.Ville der så ligge en eller anden slimet orme ting med store dødsbringende bisser og snappe efter hende, hvis de fik Roselia ud? Det håbede hun ikke, det var lige før det virkede mere sikkert at lade hende blive hvor hun var, hvis det var tilfældet.

Englevingerne sad som limet og ville bare ikke ud.Millicent virkede utilpas i situationen, utryg ved det hun ikke kendte til.
"Det åndssvagt" mumlede hun og rankede ryggen igen, nu med hænderne på hofterne."Jeg har deltaget i en del streetfights efterhånden, og taget en del slag...og så er jeg bange for mine egne vinger" skændte hun irriteret og rakte højre hånd ud.
"Ja tak...lad os da bare prøve, selv om jeg nu ikke tror SÅ meget på den ring igen " smilede hun og spredte fingrene ud, så han bedre kunne føre ringen ned over den strittende ringfinger.

Kom ringen på ville hun dreje den et par gange omkring hendes finger og betragte den. Yderligere en...to...tre...fire...fem...seks...syv sekunder ville passere, hvor der skete absolut ingenting. Millicent sendte Auriel et hoverende told you so blik. Hun havde nu ikke forventet at hun kunne trylle med den på. Hvad magi den end rummede var bundet til Auriel, det vidste hun .


Eneundervisning varm følelse...en duft af hendes barndomshjem....en underlig anspændthed...det føltes ubehageligt varm, så hedt som i en ovn....det gjorde ondt i Millicents lænd. Hendes læber adskildtes i forbløffelse, da det dæmrede...noget varm ved at ske!
Det bedrevidende glimt i Millicents øjne ændrede langsomt og morfede om til et spørgende blik. I nogle sekunder mere var det muligt for hende at holde kontakten med Auriels gyldent øjne, men så var det som en usynlig kraft rev i hende arm , trak hende hårdt til siden og skubbede hende omkring. Lidt som en sommerfugle der fløj hovedkuls omkring , var det som kræfter man ikke kunne se med de blotte øje, skubbede Millicent omkring og eneste lyde der var kom fra luften der nu og da blev puffet ud af hendes lunger og sluppet fri som stakåndethed støn fra Millicents læber.

Hun vidste ikke selv hvad der var op og ned mens det stod på, men da rummet endelig stod stille og hun genfandt balancen ville der bag om Millicent kunne ses et par store hvide vinger, slået ud.
"hv.." Millicent strøg en hånd over hendes pande.Det her var ikke til at tro.
"Aau.." Prøvede hun at sige, men da hun bevægede sig en tomme, flaksede vingerne og den ene rev et billed ned af væggen den anden væltede et vase med kunstige blomster i, det helt røg på gulvet med et rabalder.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   30/5/2016, 23:40

”Jeg tror ikke hun er en alien.. eller en parasit” Svarede han og rystede på hovedet, stadig smilende, imens han vendte det hele i hovedet. ”Vi har alle sider af os selv, som vi ikke bryder os om. Måske Roselia er den del du bryder dig mindst om. Jeg tror ikke du kan fjerne hende ved en laserbehandling eller et kirurgisk indgreb. Hun er nok noget, som det kun er dig selv, som kan overkomme.” Han havde absolut intet hold i sine ord og de var grebet direkte ud af den tynde luft foran ham. Uden fakta eller ekspertvurderinger, men… sådan troede han det forholdt sig. Sådan følte han det. På trods af Roselias mange fejl og mangler, så kunne man stadig mærke at Millicent lå bag hende. På en måde han ikke helt kunne forklare. Selvfølgelig havde han ikke den faglige ekspertise, som hendes læge havde, men han var temmelig sikker på, at han kendte hendes sind bedre end nogen læge kunne prale af.

Han smilede. ”Det kan jeg godt forstå, jeg købte den også til 5 dollars på et loppemarked udenfor byen.” blev der svaret med en let undertone af sarkasme da han lod ringen glide ned over ens finder. Den var alt for stor til hendes spinkle ringefinger. Det var underligt at give den fra sig, også selvom han havde givet den til hende før. Som at dele et lille stykke af sig selv ud.
Han havde absolut ikke forventet, at hun ville begynde at skyde med lasersyn eller noget lignende, ved at få ringen på, men den havde kunne vække englegener i ham, som han ikke i forvejen havde haft, hvem sagde at den ikke ville kunne vække de kræfter hun allerede havde, selvom han havde brugt det meste af dens juice allerede.

De gyldne øjne hvilede på hende i hvad der synes uendeligt mange sekunder. Han var lige ved at give op, og aflyse det hele, da hendes blik pludselig skiftede nuancer. Han kunne se det med det samme. Det nysgerrige omen bedrevidende blik blev med et udskiftet af et forvirret og lidt panisk blik. Auriel var med det samme kommet på benene og havde allerede fortrudt, at han havde givet hende ringen. ”Jeg tror det er nok nu…” mumlede han, men kunne ikke nå at gribe ud efter hendes hånd med ringen på, inden hendes krop begyndte at reagere. Han vidste ikke hvordan hun ville reagerer, for han havde aldrig ladet nogen holde den i længere tid.
På én gang, var han nervøs for det lille stykke ædelmetal, som praktisk talt var en del af hans krop og personlighed, og hvordan den ville reagere ved en anden person. Selvom han nok vidste det ikke ville ske, ringede en lille klokke bagerst i hans hoved og han var i et øjeblik nervøs for, om den kunne finde på at skifte ’ejermand’. Mest af alt var han dog nervøs for, hvordan Millicent krop ville reagerer med det lille ”legetøj”. Det havde været en dum ide, at låne den ud, uden at kende konsekvenserne. Det havde været dumt at tage den chance.

Da han endelig slap Millicent med øjnene for at træde et skridt tilbage, spærrede han i chok øjnene op. Hans krop reagerede i et par sekunder ikke og forholdt sig helt immobil. Som stod han ubeslutsom midt på en jernbane imens togets lygter kom nærmere. Først da de begyndte at blafre reagerede han ved at smide armene op foran sig, da vindtrykket fra bevægelsen ramte ham. Da han endelig tog armene væk, var de forskellige choktilstande og bekymringer forsvundet fra hans ansigt og tilbage stod en form for naiv barnlig glæde. ”Millicent, de er vidunderlige! Du gjorde det, se selv!” Pegede han over imod et højt spejl i hjørnet af værelset.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   1/6/2016, 11:46

Hvor dejligt havde DET eller lige været at begynde at skyde med laser!
Millicent ville have elsket at kunne sende de røde stråler aftes , med blot et blik , men sådan gik det desværre ikke for den blonde pige.
Hun havde smilet stort ved Auriels vittige bemærkning om ringen , de vidste begge bedre og hun vidste det var et udtryk for tillid, at ringen overhoved forlod hans finger og gled ned over hendes mere smalle ringfinger.
ikke en skygge af bekymring eller overvejelse havde hun haft , ikke om den ville skifte ejer eller om den kunne forvolde ændringer hun ikke bød velkommen- eneste mikro spekulation var om det ville være behjælpelig eller ej.

Følelse havde været en smule ubehagelig , ikke desideret smertende, men som en kvalme der lå og ulmede og trykkede på, kombineret med en brændende sensation der gled ned over hendes ryg. Det kunne sammenlignes med den hudafskrabning hun som mindre havde fået på en rutchebane, da hun var gledet ned af den, på en lidt kikset måde.

Konfus og rundforstørret, kæmpede hun med at forstå og tro på det virkelig var sket. At vingerne var slået ud. Hun havde ikke helt troet på det, og forsøget var langt mere en lille trodsig leg, end noget andet, men som hun stod der kunne hun ikke tænke helt klart og disede images af hendes fars ansigt , dukkede op i hendes tanker. Auriels stemme neglede hende dog tilbage til øjeblikket og hun adlød, fulgte hans ord og drejede ansigtet for at få et bedre kik på hendes......vinger.

"OMG...de er enorme" gispede hun og forholdte sig i ro så godt hun formåede.
At beskrive vingerne som enorme var ikke korrekt.De havde en normal størrelse og en ren hvid farve, men de bar præg af aldrig at have været pakket ud før, eller været i brug. Forsigtigt prøvede hun at blafre med dem, bare en smule og igen blev der puffet til puder og andet der var i vejen.
Millicent lagde en hånd over den leende mund. " Hold da helt op...hvem skulle nu have troet det ! Jeg er ret sikker på din ring var den udløsende faktor" hånden var ikke over hendes mund længere, men istedet i færd med at dreje på hans ring, der hele tiden 'hang nedad' på Millicents ringfinger. Hun slap dog ikke sit spejl billed , men stirrede forunderligt på de vinger hun hele sit liv havde kæmpet for at få frem.

"Babyer" sagde hun stille og indprintede sig synet af vingerne.
"Nogle babyer slå vingerne ud i leg, inden de har lært at gå, har jeg hørt . Af ren refleks! man må da håbe jeg kan slå dem ind igen , eller er jeg da helt fucked" begyndte hun at grine og lagde nu blikket på Auriel. "Tak Auriel, jeg kunne ikke have gjort det uden din ring....jeg vil ikke håbe det kræver den hver gang !" hun løftede øjenbrynene. Hvorfor skulle det ikke undre hende, at hun kun ville være i stand til at slå dem ud...eller trække dem ind...med hans ring på ?

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   3/6/2016, 15:43

Han kom til at fnyse en smule uden at det skulle lyde håndende eller nedladende. ”Enorme ved jeg ikke om de er.” Svarede han og var faktisk ikke klar over, hvad normalen var. Af hvad han kunne bedømme, var hans egne en smule større, men det var måske logisk nok, når de havde lidt mere vægt at bærer på.
Hvad der dog var specielt, var at hendes vinger var hvide og fejlfri. Uden manglende eller knækkede fjer som følge af års fejltrin og forkerte sving. Som et nyåbnet stykke legetøj som ikke endnu havde set et barns uforsigtige leg. Som regel ville man ofte kunne se de små ar og mangler som års brug havde lavet, men ikke i dette tilfælde.

Vinden fra hendes vingeslag slog imod hans ansigt og pustede det mørke hår tilbage. Hun så glad ud. Spændt. ”Tænk hvis din far kunne se dig nu.” Mumlede han og huskede de historier hun havde fortalt. Der var få ting i verden der kunne sammenlignes med en forælders skuffelse. Det virkede uforståeligt at man kunne elske et barn mindre, fordi de ikke havde arvet overnaturlige gener. Selv ville han nok have været lettet på deres vegne. Men så igen, døren var jo sparket op for, at det slet ikke havde været derfor, at faderen var smuttet.
Det måtte være en lettelse for hende, at vide at de englegener, som hun altid havde været usikker på, var der et sted. Han selv havde nu aldrig været i tvivl om, at der var mere end bare menneskegener blandet i Millicent-mixen. Det blev der nød til at være, andet kunne simpelthen ikke give mening.

Et mørkt bryn blev hævet lidt forvirret. ”Babyer?” Gentog han. Kvinden kunne da ikke blive skruk af at få vinger, kunne hun? Heldigvis viste det sig ikke at være helt galt, da hun fortsatte.
”Millicent, du ved godt, at den ikke ville kunne hjælpe, hvis de ikke havde ligget der lige under overfladen alligevel? Det er din fortjeneste, ikke den tings” Svarede han og nikkede imod ringen før hans læber krængede op i et skævt smil. ”Og jeg er meget stolt af dig.” Blev der ærligt tilføjet.
En hånd blev tålmodigt rakt frem. ”Nå, hvad siger du til at lade mig få den tilbage nu, før du får en overdosis” sagde han med et let strejf af humor, selvom der var en reel bekymring bagved. Fik han det lille stykke ædelmetal i hånden, ville han krænge den ned over sin egen finger igen. Han måtte bruge lidt kræfter på det, for den var allerede begyndt at tilpasse sig hendes mindre finger.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   6/6/2016, 09:43


Bare rolig, vi skal ikke have fat i målebåndet og lave en konkurrence ud af dem også " forsikrede hun leende og kastede endnu et kig over sin skulder, på de nye vinger. Opslugt af det nye syn , kom hun lidt distræt ind i hans sætning...
"Hva?" essensen havde underbevidstheden alligevel fanget og hun smilede.Auriel...altid så opmærksom , altid med en god fornemmelse for hende, for naturligvis ville Calvin James og Millicents oplevelse af ham som far, have været meget anderledes, hvis bare hun havde kunnet vifte den hvide fjerpragt foran ham. En mærkelig tanken opstod...men hun lod den lige summe lidt ,uden at siger en højt.

"Ja..det ville være dejligt, og hvem ved måske kan jeg vise ham dem en dag. Dust arbejder jo på sagen. jeg har bare virkelig svært ved at tro man kan have sin personlighed intakt , efter så mange år i en cylinder, adskildt fra sin krop....om ikke andet må mand a have PTSD og det kan da psykologisk ændre folk radikalt" sukkede hun .

Hun lyste op , da han forsatte.
"Tak.. " svarede hun og så hurtigt væk. Det ville være for tydeligt at hun var...fjollet.
Det var for dumt , men hun måtte noterede sig at hans anerkendelse gav en god varme ,en rar følelse i hele kroppen, og hun ønskede det ikke også ville refektoriet i hendes øjne og kinder.Hun rømmede halsen og hævede stemmen en anelse.
" naa jeg er ret sikker på din ring havde en finger med i spillet der " hun trak den af og ringen ville dumpe ned i hans hånd mens hun hvislede " Myyyy preciousssss" og sendte den et luftkyss, da Auriel førte den over hans finger.
Sjovt ...det var ikke så underligt man drog paralleller til LOTR filmene, for der var altså noget over den ring. Noget voldsomt dragende...og ildevarslende på samme tid.
Meget meget spændende alligevel.

Millicent blev stående, hun havde ikke travlt med at slå vingerne ind, og havde ikke besluttet sig for om de skulle ind lige med det samme, eller hun skulle forsøge sig med at komme lidt uden for.Bare lige at afprøve dem. det var bare det, at i hendes tilfælde skulle man nok have både knæ og albue beskytteres på....og en cykelhjelm, så uheldig hun kunne være.Hun vendte istedet tilbage til den tanken fra før, og denne gang delte hun den med Auriel...

"Noget andet er...en tanker jeg fik lige før, tror du min far kunne have skulle bruge mig tilte t eller andet? Jeg kom til at tænke på det ,Da vi tale om Dust. Dust har jo sagt at de to var rodet ind i noget med nogle fyre, som jeg ikke ved hvad er- men hvad hvis han af en eller anden grund behøvede jeg kunne vise mine vinger ....som hjælp til at rode sig ud af det mess? " Hun så over sin skulder igen og kneb øjnene sammen, hun spekulerede. " Måske er det værd at se nærmere på...grave lidt rundt i? Der er jo både Dust...men også gamle venner af min fars jeg kunne opsøge."
Millicent så over på Auriel, hvad tænkte ham om al det ?


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   6/6/2016, 10:48

Auriel løftede skeptisk et øjenbryn. ”Det forklare en del, at begge dine forældre ikke er helt normale.” Svarede han, og hun ville nok vide, at det var kærligt drilleri frem for alt andet. Selvfølgelig havde hun ret. Det kunne ikke være sundt for en person at ligge i en beholder så mange år og bare vente på at blive hel igen. ”Måske du ikke skal sætte næsen op efter at få den far du husker tilbage.” Fortsatte han efter et øjeblik. Selvom det var svært, måtte alle på et eller andet tidspunk komme til den erkendelse, at man ikke kunne hive fortiden tilbage. Det var han selv meget klar over, og han var ret sikker på, at Millicent var fornuftig nok til også selv at vide det.

Millicent havde et kønt smil. Et kønt smil på den måde, at man altid havde lyst til at prikke til hende, for at få det frem igen, og når man gjorde, gav det en underlig tilfredsstillende følelse.
”No, my preciousss” Hviskede han tilbage og tog imod ringen. Det var et mærkeligt forhold at have til en ting, som han havde det med den. Han ville dog til enhver tid afvise, at han ville slå nogen ihjel for at få den tilbage, men en lille del af ham kunne være bekymret for det.

Der var stilhed i lokalet et øjeblik, imens hun studerede sine nye lemmer. Det var et stort øjeblik, og han ville ikke afbryde hende, men da hendes blik diskret flakkede rundt, kendte han hende for godt til at holde mund. ”Skal vi ikke vente med at tage en prøvetur, til vi ikke befinder os på første sal?” Lød det en smule kæphøjt, da han lænede sig lidt tilbage. Når hun ikke havde helt styr på det, var det måske bedre at svæve en meter over jorden end fem meter over jorden og brække benene når det gik galt.

Da gyldne øjne lå afventende på hende i nogle sekunder, uden at han vidste hvad han skulle sige. Det var et underligt spørgsmål, som han ikke havde nogen forudsætninger for at kunne svarer på. Han vidste ikke hvor hun havde det fra, og var en smule nervøs for, at hun blot prøvede at bortforklarer faderens opførsel back then. Han åbnede munden for at sige noget, men fandt, at han ikke havde noget klogt at sige og lukkede den igen med et kort træk på skulderen. ”Jeg ved virkelig ikke hvad man skal være kommet ud i, hvis det eneste der kan redde dig er din spæde datters englevinger” lød det endelig.
Auriel lagde blikket over på lammet, som sov tungt i et hjørne af lokalet. Den måtte være godt irriteret på dem. Det var trods alt ved at være sent. Ud af vinduet kunne man begynde at ane det første lys i horisonten.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   10/6/2016, 21:20

Der var stilhed i lokalet et øjeblik, imens hun studerede sine nye lemmer. Det var et stort øjeblik, og han ville ikke afbryde hende, men da hendes blik diskret flakkede rundt, kendte han hende for godt til at holde mund. ”Skal vi ikke vente med at tage en prøvetur, til vi ikke befinder os på første sal?” Lød det en smule kæphøjt, da han lænede sig lidt tilbage. Når hun ikke havde helt styr på det, var det måske bedre at svæve en meter over jorden end fem meter over jorden og brække benene når det gik galt.

Da gyldne øjne lå afventende på hende i nogle sekunder, uden at han vidste hvad han skulle sige. Det var et underligt spørgsmål, som han ikke havde nogen forudsætninger for at kunne svarer på. Han vidste ikke hvor hun havde det fra, og var en smule nervøs for, at hun blot prøvede at bortforklarer faderens opførsel back then. Han åbnede munden for at sige noget, men fandt, at han ikke havde noget klogt at sige og lukkede den igen med et kort træk på skulderen. ”Jeg ved virkelig ikke hvad man skal være kommet ud i, hvis det eneste der kan redde dig er din spæde datters englevinger” lød det endelig.
Auriel lagde blikket over på lammet, som sov tungt i et hjørne af lokalet. Den måtte være godt irriteret på dem. Det var trods alt ved at være sent. Ud af vinduet kunne man begynde at ane det første lys i horisonten.

At påstå hendes familie var helt gennemsnitlig og prototypen af en normal familie, ville at strække den lige lovlig langt. Men der var da nok rimelig mange familier der var langt mere atypiske, skulle hun sige det selv.Millicent havde anset familien James for at være en lille kernefamilie, da hendes mor og far hverken var blevet skildt eller havde tullet rundt med andre, og der havde hverken været alkohol eller vold mellem hendes forældre. De havde haft en sund og god kærlighed til hinanden. Problemerne tog fat da hendes far ændrede sig , og Marias mentale tilstand begyndte at krakelerer da Calvin til sidste forsvandt. " ja ja , den er god med dig " overgav hun sig for det var helt umuligt at rette op på familie æren, med et far på dåse og en mor der næsten havde stukket Auriel ned fordi de ikke var gift....

Ringen forsvandt far hende hånd og dermed også ud af hendes bevidsthed.Det blev lettere at fokuserer på vingerne , der var et spektakulært syn. Hvis man selv kunne bestemme farven, ville Millicent formentlig fortrække dem i sølvfarvet, men sådan skulle det ikke være. Hvid var et udmærket alternativ. Auriels skræksenarie med de afbrændte juletræsplantage vinger betød at Millicent var parat til at kunne accepterer vinger i mere alternative farver , til eksempel en virkelig grim brun eller sågar pædagoglilla.

Skulle hun vente med at afprøve dem? "Tjoo...i uges. Det er vel meget smart lige at øve at slå dem ind og ud nogle gange , før jeg skal til at lære at lande og det hele" blev højde tingen konsekvent ignoreret.
Millicent lukkede øjnene og uden at tænke sig om, stillede hun sig igen i den håbløse stilling , som en bryder- for at kalde sine vinger ind. efter et par sekunder skete det så. Lidt som en støvsuger ledning der swupper ind, tilbage i støvsugeren , trak vingerne sig tilbage. Det sidste lille stykke af spidserne flaprede et par gange, før de gled ind og Millicents hud med det samme lukke sig. En brændende fornemmelse blev efterladt. Hun gav sig lidt og rettede sig op. " Christ..det var jo ....anderledes .Jeg ved ikke lige hvad jeg skal sammenligne det med , har fået ar?" Rørte forfængeligheden lidt på sig, og hun vendte ryggen mod Auriel.

Hun talte videre mens Auriel sikkert inspirerede hendes ryg, og kunne så falde ned på sengekanten igen, hvor hun satte sig. " ...Det med min far, der kan da være 101 grund ....måske troede han jeg ikke var hans , og skulle bruge vingerne som bevis? Eller måske skulle han ofre sin førstefødte til en eller anden Gud...en der ikke er god ? Folk gør hele tiden vildt mærkelige ting" Millicent missede med øjnene ud mod lyset på den anden siden af ruden.

" Daggry er nær... Mon vi skal få noget søvn ? Det har været ...overvældende først at miste Snoop, så blive døbt , rede Mary og nu fået vinger i en slags dåbsgave" lo hun sagte og vippede lidt med fødderne. Selvom adrenalinet stadig var i hende , begejstringen over vingerne så var hendes søvnbehov stadig aktuelt og Millicent vidste også at hun snart var nød til at bryde op med Auriel. Turen gik hjem til Maria, og Auriel havde andre ting at tage sig til, var hun sikker på.Hun skævede overmod Mary og spurgte så Auriel..."Jeg går ikke ud fra du lige står og mangler et lam vel ? jeg kan jo ikke tage hende med i skoven når jeg skal jage. Hun vil skræmme bytte væk, og jeg tør ikke helt stole på min mor ikke lave hende til lammekoteletter,hvis hun skal passe Mary.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   11/6/2016, 12:32

Ringen var trygt tilbage om hans egen finger, hvor den allerede var begyndt at tilpasse sig, hvor den før havde været på en noget mindre hånd. Det føltes godt at have den tilbage igen, som en del af sig selv, som man havde manglet. Han havde ofte undret sig over, om han havde været et helt menneske før han fandt den, eller om han altid havde manglet den. Måske havde den bare udvidet hans tilværelse. Det var ambivalent, for på den ene side havde han lyst til at kaste den af helvede til, og på den anden side havde han lyst til at rulle sammen i et hjørne og lege Golum.

Et mørkt bryn blev hævet, da hun igen indtog den fjollede stilling, men denne gang ville han ikke kommentere på det. Hun måtte selv finde ud af, hvordan det fungerede for hende. Han havde altid bare bedst kunne lide at stå oprejst, ellers kom de ikke rigtig ordentligt på plads.
”Ingen ar. Gjorde det ondt?” Svarede han og behøvede knap at røre hendes ryg med øjnene for at konstatere at den var lys og glat. Han havde aldrig oplevet at nogen havde fået ar af deres egne vinger, og det havde da også været meget selvdestruktivt. De var jo lemmer som kunne fungerer som ethvert andet.

Så snart det havde vist sig, at hun var OK på trods af det forvirrede blik, var han dumpet ned på sengekanten igen. Han strakte sig en smule diskret. Måske var det ved at være på tide, at han selv fik strakt sine vinger? Det blev dog på et andet og mere ensomt tidspunkt.
Madrassen under ham gav en smule efter, da hun også satte sig ned på sengekanten. Han var ikke sikker på, at han følte sig helt overbevist, men egentlig havde han ingen forudsætninger for at vide, hvad hendes far havde gjort eller tænkt. Måske ville de aldrig finde ud af det, og i så fald håbede han, at hun ville vælge den forklaring, som hjalp hende bedst, i stedet for den der måske gav bedst mening. Han selv vidste intet om sin far og havde aldrig kendt ham. Det gjorde ham dog ikke så meget. Han havde haft en fantastisk familie og en forældre, som ville have gjort alt for hendes drenge. Det var mere end hvad mange andre havde haft, og for dét følte han sig privilegeret.

Han lagde blikket ned på hendes vippende fødder og nikkede tøvende. Selvfølgelig havde hun ret. Det var ved at være sent… eller tidligt. Afhængigt af, hvordan man så på det. Alligevel var han en smule modvillig. Han følte sig ikke træt, men det var sikkert et produkt af at være overtræt.
”Jeg kan sætte hende af hvad et shelter i morgen… ” Svarede han og betragtede det sovende dyr. ”Men hvis hun urinerer i min bil, så bliver hun sat af med det samme.” Rystede han smilende på hovedet. Sådan en lugt kom sikkert aldrig ud af sæderne.

Et par sekunder blev han siddende stille og vidste ikke lige helt hvad han skulle sige eller gøre. Han havde ikke rigtig lyst til at rejse sig for at gå, men vidste også godt at det var uundgåeligt og sukkede derfor til sidst, for at sætte sig lidt mere op.
”Du har ret, det er sent og jeg burde gå nu.” Sagde han så og slog blikket ned i det tomme whiskyglas, som han stadig havde i hænderne. ”Nu er det bare.. Jeg har overvejet det her det meste af aftenen, og jeg kommer til at fortryde det, hvis jeg ikke bare gør det.” Blev der fortsat imens han lænede sig fremad, for at kunne række ned og sætte glasset på gulvet ved siden af sine fødder.
Der var mange gode grunde til, at man ikke skulle drikke mere efter kl. slog 2. Én ting var, at kroppen kunne nå at bearbejde alkoholen og tømmermændene ville ikke være så slemme, hvis man fulgte dette råd. En helt anden ting var den fuldstændig fordrejede beslutningsproces som ens hoved tog af træthed efter dette tidsrum, som blandet med alkohol ofte var en farlig kombination. Han var dog ikke god til at følge sine egen råd, og det glas whisky havde vidst været indtaget længe efter kl. 2.
Havde det sidste glas ikke stadig floreret i hans hoved, havde det nok også været nemmere bare at rejse sig og gå, men i stedet havde han sat sig op igen og havde lænet sig over imod hende for at lukke den uendelig bane af centimeter imellem dem og forsigtigt presse sine læber ind imod hendes.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   13/6/2016, 09:29

Lidt som en rulletrappe i udu, kørte det sidste stykke af vingerne lidt frem ..og lidt tilbage før spidserne endelig gled indenfor og nu ikke længere var synlige for øjet. Huden var efterladt som om intet var hændt, og magiens sidste støvkorn ville dale til jorden.
"Ja lidt, men nu ved jeg havd jeg kan forvente næste gang og så vil det måske føles bedre. Det var jo til at holde ud" Et par dybe vejrtrækningen fulgte efter . Det var alligevel stort. Første vingebegivendhed, burde de have taget et billed ? Naa hun var ikke typen der ønskede billeder af sig selv i alle mulige situationer, sålænge hun vidste det VAR muligt at gro vinger , så var det ligegyldigt havd andre troede om det.
Millicent rankede sin ryg og benyttede lejligheden til at trække toppen op og føre armene igennem så stropperne nu igen kunne trækkes op over hendes skuldre.
"Jeg er ret sikker på jeg bliver et naturtalen, så snart jeg har fundet ud af hvordan den mentale Remote virker til dem " strålede hun stolt til Auriel. Så fjumset som hun nogen gange var , måtte han da vide at der var en risiko for det ville taget yderligere tyve år, før vingerne kom ind igen-når det nu havde tyve år at få dem ud ! Så Millicent var fuld ud tilfreds med sine bedrifter og syntes det var gået glimrende, selv om Lammet lå og glanede måbende på vingerne der havde kørt frem og tilbage .

Mary var faldet i søvn igen og Millicent var løbet tør for teorier om hendes far.
"Hvem ved...måske en dag får jeg snakket med ham og han kan forklare, men eller må jeg nok bare leve med den oplevelse jeg trods alt har haft, at han bare var skuffet over mig, på det punkt. Måske kunne han ikke rumme jeg ikke var perfekt, og mere kompliceret behøver det ikke at være" rundede hun af.
Kun små nuttede babyer var i Millicents øjne perfekte, som man voksede op ville man få mange flere strenge at spille på, og ikke alle afgav rene toner.

" Jeg tænkte på om du kom forbi min mor? Mary kunne jo være hos hende, så kunne hun spinde uld og have lidt selvskab" forslog Millicent. "Og jeg kan da udstyre hende med et par Pampers til turen, så hun ikke drypper" lo hun over det sjove syn af et lille lam med ble.

Ulvenes hjemmebryg summede i hendes krop, men det var ikke bare Auroras bryg der sendte de søde prikkende følelser gennem Millicent.
Hun havde fulgt Auriel med blikket da glasset blev sat, og ikke rigtig fornemmet der kunne være optakt til andet. Underlæber var derfor sunket en halv centimer , i et split sekundts forbløffelse, da han kom så tæt at hun det næste øjeblik kunne føle hans læber mod hendes.
Auriels læber var varme og bløde, og en duft sæbe og det stærke skovbryg blandede sig med den svagt kryddere smag som cigaretter afgav.
Millicent lukkede øjne , så stille som en mus og dvælede ved den summende følelse som kysset vækkede. Det var meget længe siden hun havde kysset ham...havde kysset nogen...og hun havde bildt sig ind det bare havde været fordi de var fulde , og det ikke ville ske igen...for at være fornuftig.
Og nu sad de her, med endnu et kys mellem dem. Og en smule småfulde.
Hun strakte halsen hans vej, gav ham forsigtigt et kys tilbage, og på hans kind ville Auriel kunne mærke tre fingerspidser strejfe ned ad, i et kærtegn, før de ville slippe kontakt med hans hud, og istedet purre op i hans hår.
" Auriel ? " hviskede hun , øjnene helt åbne igen og på læberne et lille smil.
Så han havde overvejet det hele aftenen? Charmerende som han var , gjore hans ord hende glad. Burde man tillægge dem det helt vilde kl "alt for sent om morgen " og med "al for meget alkohol gennem hele natten "? Hun blinkede et par gange. De havde noget særligt sammen, ingen tvivl der. Et stærkt bånd.
" Vi skal sove nu " og blive ædru, kunne hun have tilføjet, men hendes krop var træt og meget glad , og skulle de et smut forbi hendes mor, så havde de en lang dag foran dem , så de få timers søvn de kunne hale i land, skulle man nok ikke springe helt over.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   13/6/2016, 11:03

Han kom til at smile af hendes gåpå mod. ”Talent er noget man udvikler, ikke noget man bare har.” Svarede han lidt udfordrende. Selvfølgelig ville hun lære at styre dem. Ligesom småbørn lærte at gå. Det ville dog nok tage en del arbejde. Jo ældre man blev, jo sværere var det at lære sådanne ting. Normalt foldede vingerne sig ud fra barns ben og desværre var Millicent en smule bagud.

Det var svært ikke at være bare lidt vred på Millicents far. Måske havde han haft en god grund, men Auriel kunne ikke se hvad den skulle være. ”Slå det ud af tankerne.” Svarede han og trak en gang på skulderen. ”Hvis det virkelig forholder sig sådan, så er han en idiot.” Det var sikkert ikke til megen hjælp, men det var det bedste han kunne gøre. En far som ikke kunne acceptere, at hans barn ikke var perfekt, var ikke en far der var værd at sørge over. Ikke i hans hoved i hvert fald.

Auriel måtte skære en kort grimasse. Selvfølgelig ville han gerne hjælpe med lammet, men desværre havde han allerede lovet sig væk på forskellige ærinder den næste uges tid. ”Ah… Jeg har faktisk nogle ting jeg bliver nød til at tage mig af nu her.” Svarede han undskyldende og fortsatte efter et øjebliks betænkningstid. ”Men jeg kan sætte hende af ved shelteret i morgen og bede dem passe hende indtil næste uge. Vi kan mødes der og tage turen sammen til Miami?”
//note: *peger op* for at vi kan gøre et eventuelt nyt emne overensstemmende med tiden. Jeg har lige nogle eventyr med Sean og Argentum, som kan passes ind imellem! //

Sin egen pludselige handling havde sat hans puls i gang, og et øjeblik var han næsten bange for, at hun ville kunne mærke den galopere. Så tæt på væltede hendes duft ind over ham. Den var sød og behagelig. Han huskede den fra sidste gang. Hendes læber var bløde, som et holde et rosenblad op til munden. Hun havde ingen ide om, hvor meget den aften på hotellet havde floreret i hans hoved, og han havde ingen intentioner om at fortælle hende det. Ikke nu i hvert fald.
Ved den lette berøring på hans kind, flyttede han på sin hånd for at lægge den over hendes frie hånd. Hans fingre ville langsomt glide ind imellem mellemrummet på hendes.
”Mnh?” Mumlede han til svar, og trak sig et par centimeter væk for at åbne øjnene kun for at møde hendes. Efter at have hældt evigheden ud i det ene blik, fulgte hun endelig op. De skulle sove, ja det var klart. Det var sent.
Han kunne ikke tyde det. Ikke hendes ord. Ikke hendes blik. Ikke smilet om hendes læber. Et opgivende smil ramte hans læber imens han slog blikket ned, kun for at rette det op på hende igen. ”Auch… Er det en afvisning?” Sukkede han stadig med et smil. ”Hvis du ikke vil det her, behøver du kun sige det.” fortsatte han og lænede sig tilbage for at lægge afstand imellem dem. Han kunne ikke bedømme om det var hans fantasi, men Millicent synes altid at løbe fra noget. Men var det ikke fint? Var det ikke fint, når han selv var så dårlig til det her? Han var ikke sikker mere.
”Men selvfølgelig har du ret. Jeg burde virkelig gå nu.”
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   15/6/2016, 11:12

// Deal med din lille tidslinie //


Et sagte fnys og hun skød hagen næsten usynligt frem i protest ” Så det du siger er at jeg vil lige noget på duracell batterier der er i stykker, de næste mange gange jeg forsøger det her?” hentydede hun til vingetingen, men brød ud i et smil. Selvfølgelig ville det ikke ske uden at forvolde problemer eller blive en sticky udfordring- det viste hun udmærket. Ikke meget kom let til hende, selvom hun stadig ikke selv mente hun var klodset…mere uheldig !
Snakken om Millicents far gled i baggrunden, for hun besluttede at gøre som han forslog…at glemme det.Hun nikkede blot sammentykkende til Auriel og lod det passere, I det mindste for nu, da hun alligevel ikke kom nærmere nogle brugbare svar af at sidde og filosofere over de handlinger daddy dearest havde fortaget sig, inden han kom på flaske.
” At sætte Mary på et shelter..jeg ved det snart ikke” pegefingeren gned på det lille stykke over næsen og mellem hendes øjne, mens hun lige overvejede.” Okay…men så skal du også love mig der ikke sker hende noget og at du henter hende igen ” lød det små utilfredst.Når man så ned på det lille lyse lam, vækkede det beskytterinstinktet hos Millicent og med fattigdom og frådende racer, kunne man med god grund frygte et lille lams videre skæbne, men hun måtte holde sig selv i kraven og minde om det helt urimelige i at pådutte Auriel ansvaret fulltime for det, den næste lille uge. Selvom hun virkelig følte for det. ” men okay, så siger vi det” blev aftalen bekræftet , og hun undlod at kigge i retning af Mary.
------kysset-----
Som pludselig at befinde sig i en helt anden verden, brusede et varm nærvær og en sød længsel gennem hende, og hun kunne have fordrevet timer med dette. Stadig nyt og forholdsvis uafprøvet…stadig med ærkeenglen der kunne bringe det til live. Selv det lille private øjeblik hvor hun bare kunne forsvinde i hans gyldene øjne, før hendes tale. Auriels svar fik dog Millicent til at se forvirret ud et øjeblik og hun måtte lige vende det en gang før hun fandt et svar. Hans smil og hans ord forvirrede også, det skabte usikkerhed om han var han vred ,skuffet, forvirret eller også bare en smule træt? Hans ord om afvisning fik hende til at skyde begge bryn i vejret og første svar blev et spørgsmål retur….” En afvisning ? er det sådan piger normalt afviser dig, med et kys?” hun lod det hænge lidt i luften men ikke længe nok til Auriel burde kunne få tale tid- ikke endnu, for hun havde da lige et par ting mere at føje til…” Auriel..J-jeg har kysset dig før og jeg har intet imod det…men det er tidspunktet..” hun pauserede og spændte lidt i skuldrene. Hvad regnede han lige med, at det ville være let for hende? At hun ville vælte bagover og dåne over han gad kysse med hende ? Han havde ikke bare kysset med Augustus, premie grisen og lårsvingeren der sang som en nattergal, han havde taget hende med i seng… og nu skulle hun , Millicent, stilles til regnskab for om hun gad kysse eller ikke? Millicents tanker hvivlede op som støv ville i en solstråle, men hun var jo ikke vred, hun var forvirret og hun kunne lide at kysse ham, at blive kysse af ham- det var jo ikke det der var spørgsmålet. Eller det var det måske? Igen prøvede hun at nå frem til et mere vellykket svar ” Hør…du ved godt at hvis jeg ikke brød mig om det, så ville du stå og lægge is på din røde kind nu, og ikke sidde her og prøve at vriste ord ud af mig, ik” lød det i en varm og forsonlig tone, mens hun forsøgte tage hans hånd. Hun havde indrømmet for sig selv at hun sværmede for Auriel, efter deres nat på hotellet- men det var bestemt ikke det samen som at indrømme det til ham og da slet ikke NU. Hun havde meget at tænke over . Millicent ville føre hans hånd til sine læber, kysse den og give den slip. ” Men det er stadig sent…og ikke tid til….det” De var begge udmattet, fulde af alkohol og selvom hun ikke kunne modstå hans kys, kunne hun godt modstå at indlede noget de ikke kunne fuldføre lige nu. Hun håbede han ville mærke det, forstå det….ellers ville han måske blive irriteret, og det ville hun være ked af.



_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   15/6/2016, 12:14

”Ja, det er præcis det jeg siger”. Himlede han underholdt med øjnene. Millicent ville sikkert nå at ødelægge mange ting, inden hun kunne blive over jorden med hjælp fra sine nye vinger. Nu håbede han bare at hun ville tage det langsomt, så hun ikke endte med at miste kontrollen 2 meter over jorden.
Det lam der fyldte godt nok en del. Han stirrede lidt dumt på hende. Var hun nu ved at gøre ham objektivt ansvarlig for dyret? Ingen af dem havde nogen ide om hvordan man passede et lam. Shelteret ville være fyldt med uddannede og engagerede folk, som kunne tage sig af Mary, indtil de kunne samle hende op igen. ”Jaja, jeg sætter hende af, også henter vi hende igen sammen og kører ud til din mor – tilfreds?” Sukkede han opgivende. Det var jo ikke fordi de satte hende af i baglokalet hos en græsk restaurant, vel?

Han var ikke vred. Han vidste ikke engang om han var skuffet. Sikkert ikke. Mest af alt, var han høj på hendes berøringer og duft, og han havde ikke lyst til at komme ned på jorden igen. Men selvfølgelig, blev han nød til at sætte fødderne på jorden igen.
Selv hvis hun havde pauset langt nok til at give ham taletid, havde han ikke vidst, hvad han skulle sige. Ja, hun havde kysset ham igen, og det forvirrede ham. Hun kunne have trukket sig væk, eller hun kunne have returneret kysset. I dette tilfælde havde hun så valgt at gøre begge dele. Han havde intet imod at stoppe der, men ville bare ønske, at han vidste hvad det betød. Hendes ord var ikke megen hjælp og sekunderne hvor han bare lyttede og forsvandt ind hendes blik virkede uendelige. Det sidste fik ham dog til forundret at knibe øjnene lidt sammen. Hvad var det lige hun troede, han var ude på? ”Hvad du ikke må tro om mig.” Rystede han på hovedet, men ville ikke til at diskutere det.
Han var bange for at hun havde misforstået hans sindelag. Han var hverken deprimeret, irritabel eller vred. Faktisk følte han sig fint til mode. Stadig høj på adrenalin og bare en tand forvirret. ”Jeg er virkelige ude hvor jeg ikke kan bunde med dig, er jeg ikke”. Sendte han hende et skævt smil, og gav hendes hånd et kort klem, før han slap den og i stedet lagde den på hendes kind. Hun behøvede ikke svare. Han nægtede at lade hende tro, at aftenen sluttede på en dårlig tone, og lænede sig i stedet ind for at give hende et sidste kort kys. Så slap han hende og var oppe at stå igen.
”Nu går jeg altså – meget modvilligt, må jeg lige tilføje.” Blev der joket, da han satte kurs mod døren. Han vendte sig kort tilbage for at se på hende. Så vristede han blikket væk og lukkede døren bag sig.

Hele vejen tilbage til hans værelse og i hvert fald de første 15 minutter han lå og ventede på søvnen, havde han lyst til at slå sig selv i ansigtet. Han var hægtet af og forstod ikke længere sine egne følelser og handlinger. Og man skulle tro at man blev mester til livet efter så mange år med det. Newsflash – det gjorde man ikke. Alligevel endte han med at smile dumt op i loftet og takke alle de guder han ikke troede på for, at han stadig var i stand til at leve.

Han havde ikke sovet mange timer, inden de første højrøde solstråler ramte hans ansigt og irriterede de lukkede øjne. Forgæves bekæmpede han sin vågne bevidsthed, men måtte til sidst give op og slå øjnene op. Han var træt og ødelagt, men sjovt nok ikke tømmermænds hærget. Den værste alkohol havde nok fortaget sig inden han var faldet i søvn. Modvilligt fik han sat sig op og gned søvnen ud af øjnene. Han huskede… Absolut alt de havde oplevet aftenen i forvejen. Opgivende dumpede han tilbage ned på madrassen igen. Fuck… Hvorfor endte han altid med at lave sådan noget? Og fortælle sådan noget ikke mindst. Fordi det var nemmere med alkohol I blodet, lød svaret bagerst I hans hoved. Den lille stemme havde ret. Desværre gav det også 220 forkerte indtryk at kysse en pige i beruset tilstand. Pludselig frygtede han at skulle bevæge sig ud af værelset og se hende i øjnene. Men der var ikke noget at gøre. Millicent var ikke en af de piger, man bare kunne løbe fra. Han overvejede kort, om det havde været den rigtige beslutning at fortælle hende om hans fortid, men under alle omstændigheder, kunne han ikke trække det tilbage.

Hans telefon lå på natbordet og han fiskede den hen til sig. 6.45 var klokken. Hun sov sikkert stadigvæk.
”Millicent,
Mødes til morgenmad, inden vi splitter op?
- Auriel”
Tastede han hurtigt ind og sendte til hende. Så ville hun se det, når hun vågnede.
I mellemtiden ville han begynde at pakke sine ting, få taget sig et bad og slappe af med sin obligatoriske morgen-smøg.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   16/6/2016, 10:57




Forvirret.
De var da fælles om at være forvirret, en finurlig lille følelse der kunne trykke så mange steder at man havde sine kvaler med at holde styr på den.
Nu skulle det også tages i mente at Millicent var en pige der trods hendes mange holdninger og synspunkter, trods hun modigt tog ulige kampe på sig og hun turde stå ved egne flaws and faults- så lige på det punkt hvor personlige intime følelser fik en mere alvorlig ...en mere fremtræden rolle , der var hun som en sommerfugle der bare flaksede rundt, usikker på om hun skulle i den ene eller den anden retning eller finde en udvej...hvis der var en , og hvis der ikke var en udvej- var det så himmelgodt eller helt forfærdeligt? Millicents mor havde ofte sagt at hvis man var i tvivl , så var det ikke det rigtige, og den unge Millicent havde suget Marias visdoms ord til sig i blinde.
Men efterhånden som Millicent blev en ung kvinde, og lærte om alle de komplekse konsekvenser alle ens handlinger efterlod i et slæb man aldrig kunne udslette, så var hun ikke længere enig med hendes mor. At være i tvivl betød man var omhyggelig, man overvejede risici og konsekvenser og passede en smule på sig selv.Det så hun ikke noget galt i, sålænge man ikke var udelukkende 'fornuft' -og det var hun al for passioneret en sjæl til nogensinde at kunne beskyldes for at være.

Et lille smil faldt på plads, over Millicents læber. Hvad hun tænkte om ham ? "Altså..jeg" mens hans hovedrysten standsede hendes svar, og hun grinede sagte.
Auriel vidste udmærket hun ikke tænkte grimt om han, han vidste hun stolede på ham med hendes liv og hun vidste han var en god fyr der aldrig ville såre hende.
Måske derfor var det svært at ændre på det hele? Hun følte sig en smule dum, som hun sad der...tænk at turde betro en fyr med sit liv og vide han ville do whatever it takes at holde hende i live- men at betro ham sit hjerte...det virkede lange mere risikabelt og hun tøvede.Selv Millicent syntes Millicent var sær...hun smilede og sendte Auriel et undskyldende blik, da han retorisk spurgte om han var ude hvor han ikke kunne bunde . "Undskyld...det er en bivirkning ved mig" lyste hendes blik humoristisk op. Ja ja, hun var død besværlig og hun vidste det udmærket, men han forstod altid på en eller anden måde at samle hende op....ligesom nu, hvor han næsten med et enkelt verbalt fingerknips, kunne få den gode stemning tilbage .Hun lagde hovedet lidt på sned, kinden mod hans hånd og lukkede sine øjne i da hun fik endnu et kys, denne gange lidt mindre overrasket da hun mærkede hans varme læber og nærvær. Hun smilede, også inden i da han trak sig væk. Hun kunne ikke dy sig for at gribe ud efter en pude og give ham et klask bagi, da Auriel proklamerede at nu måtte han afsted. "ja...afsted med dig, mens dyden er intakt" drillede hun ham , og rystede på hovedet med et lille grin, da han stod ved døren ...og så var væk.
"Gosh...What a Night" mumlede hun ned i den anden pude.Millicent var væltet omkuld i sengen, fundet sig tilrette på siden og trukket knæene op under sig . Alle de mange indtryk fra det sidste døgn især-blev puffet til siden for at hendes tanker kunne falde til ro. Det varede ikke længe før søvnen bortførte hende, tog hende med til et helt andet sted.

message from The Dark side...you have a message from The Dark side lød den mekaniske stemme og fyldte det lille værelse med tunge åndedrag.
"hvaa" mumlede hun søvndrukkent og rakte ud efter den lille slidte mobil.
Hun spidsede læberne og pustede ud, mens hun læste...
"slavepisker..." mumlede hun søvnigt mens hun tekstede ham tilbage.
[i]Sover ærkeengle ikke?
count me in...need just a menace" fik hun fejlagtigt skrevet , men beskeden var afsendt.Hun lod mobilen droppe ned på madressen, og lagde sig tilbage mod puden.Var denne seng i bemærkelsesværdig , rigtig god at sove i. Hun besluttede sig for fem min ekstra...den var trodsalt knap 7 , og hun havde kun fået få timers søvn, så hun måtte godt!

kl.9.45
En nybadet Millicent bankede på hans dør.
Jeans og en mørkeblå T-shirt , håret der hang løst var stadig helt fugtigt efter det dampende brusebad hun havde brugt til at vågne op i.Hun stak begge hænder ned i lommerne på hendes jeans, og det stramme stof ville helt sikker klage højlydt over at blive strukket så pinsomt ud, hvis det havde haft en stemme.
"Godmorgen....jeg ville dø for en kop kaffe nu" sagde hun , hvis døren blev åbnet .

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   16/6/2016, 12:09

”Ja, jeg værner om min meget intakte dyd med mit liv.” Nåede han lige at fyre efter hende, inden han var ude af døren. Kvinder. Der var en grund til, at ingen nogensinde havde formået at skrive en fyldestgørende bog om, hvordan man skulle håndtere dem. Dén bog havde han ellers slæbt rundt med sig overalt. En lille parlør i kvinders sprog ville da heller ikke være helt dårlig. Det ville spare ham mange dårlige træk og ikke mindst slag i ansigtet.
Havde livet dog bare været så nemt, som mor Maria ville gøre det til. Aldrig at være i tvivl, for var man det, kendte man allerede svaret. Det var som at leve sit liv efter plat og krone. Desværre var sådanne ting næsten aldrig ens for alle, og hvor nogen kunne være sikre på et øjeblik, så kunne andre ligge vågen over det i ugevis. Auriel vidste ikke helt hvilken kategori han selv var havnet i. På den ene side, var han ikke i tvivl om, at han var helt fortabt i Millicent. På den anden side, var det bare kun når de havde drukket, at han synes det var en skide god ide at handle på, og det holdt jo ikke i længden.

Solen havde kastet natten til side og englen var begyndt på sine morgenrutiner, da hans telefon vibrerede henne fra natbordet. Det elektroniske blå lys blændede ham næsten, da han tog telefonen op for at se beskeden. Imponerende at hun var vågen nu. Eller… næsten i hvert fald.

”Nej, vi har superskurke at redde verden fra. ” Svarede han først bare med en besked, men kunne alligevel ikke dy sig for at kommentere på hendes ’menace’. ”Det ser skidt ud, når man har brug for trusler for at komme op om morgenen”. Kom der derfor en anden besked, og han smilede fjollet for at lægge telefonen væk igen.

Kl. 9.45:
Efterhånden var solen ikke ildrød mere, men havde fået en varm gylden farve, som vidnede om, at morgenen var blevet skiftet ud med formiddagen. Han havde for længst fået pakket sine ting, og sad nu og nød solen. Hans hoved var søvnigt, for det var begrænset hvor meget søvn han havde fået, men der var ikke så meget at gøre ved det.
Efter hvad der synes som en evighed, bankede det endelig på døren. Iklædt et par sorte jeans og en grå trøje hev han remmen på sin taske op over skulderen og åbnede døren. ”Godmorgen.” Mumlede han søvnigt. ”Også mig.” Sukkede han kort. ”Men jeg så de havde en maskine nede i receptionen, så vi kan tanke op der.” Smilede han tilfredst.
Værelsesdøren blev omhyggeligt lukket bag ham, efter at han kort havde kigget indenfor, for at være sikker på, at han ikke havde glemt noget.
Så snart de var på vej ned af gangen mod trappen, ville han kort se på hende. ”Jeg skylder dig en undskyldning for i går. Jeg tror jeg var over stregen”. Hun behøvede ikke at svare. Det var blot en konstatering, som godt kunne stå alene.

Nede i receptionen var vinduerne blevet åbnet for at få den friske morgenluft ind. Det var stadig den unge mutantfyr som stod bag disken og han var netop i færd med at tale med en kvinde, som ivrigt tog noter til hans ord. Hun havde et kamera om halsen. Sikkert en journalist, som skulle skrive en anmeldelse af stedet.
Kaffemaskinen var lokaliseret på den modsatte væk fra disken og den smilede lokkende hen imod dem. Oh sweet Jesus hvor var den tiltrængt. Nogen kunne have tilbudt ham 200 dollars og han havde stadig valgt kaffemaskinen.
”Så.. Hvad skal du have? Sort kaffe? Latte? Cappuccino? Latte Macchiat---” Var han begyndt at liste valgmulighederne op, da et skarpt hvidt lys og et ’klik’ afbrød og et øjeblik blændede ham. De gyldne øjnede blinkede forvirret et par gange for at genvinde synet og finde ud af, hvad der havde ramt ham. Endnu et klik og lys. Så endnu et.
Der gik et øjeblik, før det gik op for ham, at det var journalisten, som havde fundet kameraet frem. Der gik endnu et øjeblik, før det blev klart, at det hverken var manden bag disken eller ham selv, som kameraet pegede på, men derimod Millicent.
Energisk, som om journalisten ikke kunne tro sit eget held, begyndte en strid strøm af ord at flyde ud af munden op hende. ”Miss James! Miss James! Hvilket held at løbe ind i dig her! Har du en kommentar til pressen? Hvem har du på? Vi har ikke hørt fra dig siden Omnicorp ballet, hvorfor det? Hvor er Jason Stark nu? Har du en officiel kommentar til jeres status?”

Auriel ville diskret træde et par skridt tilbage og væk fra Millicent i håb om ikke at blive viklet ind i hvad end dét der var. Han havde nogenlunde samme forvirrede udtryk som mutanten bag disken, der dog også så en kende skuffet ud, over at hans eget interview var blevet afbrudt.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5232
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   21/6/2016, 09:00


"Min hjerne står stille i dag" forsatte hun tanken om flatliners, da Auriel lukkede døren til hans værelse og de smuttede ned af trappen. Hans undskyldning fik et stort sorgesløst smil udløst. Han behøvede virkelig ikke undskylde.Han var ikke væltet savlende ind over hende eller rippet hendes top åben mens hun så den anden vej, så hun fandt det både lidt sjovt og sødt han undskyldte.
Auriel havde dog en pointe. Dét med stregen. Det var både mystikken og udfordringen der var i deres relation.....at der var en streg, men ingen synes rigtig helt at vide hvor den var. Det var som den var levende og mobil, og bugtede sig lidt rundt alt efter hvor de var og hvad de lavede. Den var ikke så let at definerer, ligesom Auriel heller ikke var. Hun smilede stadig da de forsatte ned af trappen. Uden ord.
HAN var jo heller ikke let at definerer, så måske var det derfor ?

Ved automaten , have hun allerede vedhæftet sig samtalen ved disken. Når man så et kamera der var fremme , så blev hun opmærksom. "Latte...tak" svarede hun distræt, mens hun forsøgte en mental irettesættelse af sig selv for at være blevet paranoid.
Men knap var hun færdig , før en blitz gik af ..og endnu en.
Miss James...Miss James.. og så kom alle spørgsmålene ellers væltende ned over hende.
Millicent fornemmede Auriel trak en længere bagud.Det forstod hun godt og hele hendes krop havde trang til det samme. Det var da bare løgn det her! Pressen var som en snavset plet.Jo mere man gned på den for at få den væk. Jo mere spredte smudset sig bare, og selv om kanterne virkede mere udtonet, så var pletten realt bare blevet større.
Selv stod Millicent fanget i et øjebliks panik, med sit papkrus i hånden og stirrede ind i kamerates linse. Der var ikke lige en vej ud af situationen og hun havde snuset nok til presselegen til at vide at journalisten ville få en artikel ud af den her, uanset om Millicent talte med hende eller ej, så Millicent gjore det eneste hun kunne...hun panikkens og begyndte at ævle løs for ikke at skabe flere problemer.
" Godmorgen... Kunne de lige...blitzen!" Bad hun og skærmede sine øjne , til hun kunne fokuserer på journalisten , uden en blitz lige oppe i ansigtet.
Millicent så ned af sig selv. Jeans og T-shirt ...damn...ikke just Omnicorp materiale.
Hun kæmpede så hårdt for at finde noget neutralt der kunne afvæbne dem, men da hun kun havde få sekunder og situationen var udsprunget ud af det blå, havde hun ikke "leget tv køkken" og forberedet noget i forvejen.
Hun rømmede sig ..." Ja...det er lidt uheldigt at de lige skulle opsnuse os nu., som de kan se er jeg ude incognito, og vil gerne undgå medie attention" smile hun bredt mod journalisten. Ikke at hun satsede på nogen ville tage hensyn til det, men man kunne da altid prøve.

Millicents hjerte bankede hurtigt bag brystet, og hendes hånd nærmest På eget initiativ gestikulerede i retning af Auriel , som en præsentation. "De kender da Mr. Davis , ikke ? Han er produktudvikler på Omnicorp.Han og jeg er ude at teste en ny banebrydende mulighed, som vi naturligvis ikke kan udtale os om , af hensyn til konkurrenter ." Millicent kunne se på journalisten at hendes øjne fik interesse for 'Davis' og endnu et billed blev knipset af.
" Mr. Stark han har et arbejde at passe og er ikke tilstede her. Jeg har ingen yderligere kommentager" ville Millicent prøve lukke samtalen ned.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2207
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   21/6/2016, 10:52

Havde han behøvet at undskylde? Måske netop på grund af den udviskede linje, som han ikke længere havde nogen fornemmelse om, hvor lå, var han ikke sikker. Han følte sig lidt som en linedanser 300 meter over jorden, som forsigtigt skulle balancere på den tynde tråd.

En latte blev trukket til Millicent, og han havde lige rakt den til hende, da postyret begyndte. Auriel var ikke van til de skarpe lys fra blitzen og måtte derfor trække sig en smule. Dét, og så havde han ikke synderligt meget lyst til opmærksomheden eller at blive kædet sammen med Omnicorp.
I et forsøg på at blende ind i omgivelserne, vendte han sig halvt rundt, for denne gang at trække en sort kop kaffe til sig selv. Duften var skarp og lækker. Den varme kop fik ham til at slappe af, efter at være blevet ramt i hovedet af blitzen. Det gik da også skide godt med at blende ind og undgå opmærksomheden, lige indtil Millicent valgte at sætte en kæp i hjulet for hans plan, og hive ham ned med hende.
Øhhh… Som et rådyr fanget i forlygterne på en lastbil, stod han stumt et øjeblik og stirrede på hende. *klik* han måtte trække en hånd op for at skærme hans øjne fra blitzen og denne gang havde linsen faktisk peget på ham. ”Øh ja, det er mig. Produktudvikler… Udvikler produkter”. Svarede han forvirret og nok ikke specielt overbevisende. Heldigvis synes journalisten ikke at have nogle spørgsmål at rette imod ham, og det var godt, for han anede intet om at udvikle produkter.

Hans blik hvilede et par sekunder på Millicent og ville spørgende søge svar. Han forstod ikke helt hvorfor hun løj. Selvfølgelig ville det give anledning til spekulation, hvis hun havde præsenteret ham som en ven, men han var ikke sikker på, at det så bedre ud, at hun var blevet set på et billigt hotel i Las Vegas med Omnicorps produktudvikler. Desuden… Hvis den kvindelige journalist var bare en smule grundig ville hun undersøge Omnicorps ansættelsesliste og finde ud af, at der ikke var nogen produktudvikler på payroll ved navn Davis, som repræsenterede ham, også så det da først forkert ud, at hun havde løjet om det.
Hun var forsat med at besvare et spørgsmål, men han hørte ikke rigtig efter mere. For ham lød det mest som en undvigelse af konkret at svare på spørgsmålene, som om hun ikke engang selv kendte svaret. Diskret himlede han med øjnene. Hvorfor situationen irriterede ham en smule, var han ikke sikker på, men han var ret sikker på, at han havde behov for at komme væk nu.
Journalisten stilede nogle opfølgende spørgsmål til Millicent, men han hørte dem ikke. I stedet hankede lidt op i sin skuldertaske og hev sine mundvige op i et lille smil. ”Vi ses næste uge, Millicent”. Lød det så, og han løftede hånden som et lille vink inden han snurrede rundt på hælen og ville søge ud af døren og ud i den friske luft. Verden udenfor summede allerede af liv i solskinnet. Nu gik turen imod Miami.

//out//
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Such A Rush - Auriel & Millicent   

Tilbage til toppen Go down
 
Such A Rush - Auriel & Millicent
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 4 af 4Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4
 Similar topics
-
» ... er tegn på regn ... - Millicent
» Indbydene aften - Millicent
» Hjerternes Fest ~ Millicent
» Here I Am ~ Millicent
» Utopia - Millicent (!)

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas-
Gå til: