IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Tales of the other side(Ryo)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Tales of the other side(Ryo)   5/2/2016, 21:43

Tid: nat
Sted: Las Vegas
Omgivelser: stille
Vejr: overskyet

Der var stadig køligt og en duft af regn i luften, efter den tunge regn der lige var ophørt med at falde, og ved ophøret af regnen, var der indtrådt en fredelig stilhed i denne del af byen. Det var som om regnen, havde medbragt en midlertidig men tiltrængt stilhed, som for en gangs skyld fik lov til at herske lidt, i denne ellers kaotiske tid. Selv ikke engang det ensomme væsen der gik gennem gaderne, virkede til at ville forstyrre denne stilhed, da der nærmest ikke kom en eneste lyd fra ham. Denne mørke skikkelse lignede en mand med et mål, og det var lige det han var, og ja for dem der ikke vidste hvad han skulle der, ville det lyde mærkeligt at han var på vej mod en bestemt væg, men der var en mening med galskaben, som for de fleste lød som en urealistisk ting.
Denne mørke skikkelse gik under navnet Dust, og han bar på en byrde som ikke mange væsner gik med længere. Han arbejdede som grim reaper, og siden mange af denne planets reapere, havde forladt planeten under den store krig, betød det at der ikke rigtig var nogen andre, til at udføre det arbejde som Dust havde påtaget sig, der gik ud på at hjælpe de afdøde sjæle videre, hvis de ikke selv kunne klare det. Dette job havde dog sine mørke tider, for som grim reaper betød det også, at Dust måtte tage sig af de sjæle, der var ofre for overnaturlige væsner, hvilket først kunne ske når væsnet døde, og så var der de overnaturlige væsner. De mørke væsner skulle i flere tilfælde, personligt bringes til enten helvede eller purgatori, og de lyse væsner skulle i de fleste tilfælde personligt bringes til himlen, hvis ellers de havde opført sig pænt, ellers skulle de til himlens special afdeling.

Disse personlige leverancer var besværlige, især fordi disse væsners sjæle, skulle opbevares under transporten, så de kunne medbringes uden at de flygtede, og det var begrænset hvor meget man kunne bringe med sig. På grund af at Dust'es beholder var fyldt, var det derfor at han var på vej mod denne væg, den var placeret på et punkt hvor væggen mellem dette plan og purgatory var tyndere, og dette svage punkt var den eneste måde, hvorpå han kunne transporterer ufrivillige sjæle til purgatory.
Da han nåede frem til dette svage punkt, tog Dust sin le frem som han havde haft siddende på ryggen, en ret så uhyggeligt udseende le, der så ud til at være levende, grundet øjnene der sad på skaftet ved bladets udspring, og som så rundt da han tog leen, før den så ud til at kigge fremad, mod den væg som bladet blev rettet mod. Langsomt men sikkert, bevægede Dust bladet mod væggen, mens han mumlede en serie af præ-enokiske ord, om og om igen, indtil bladet rørte væggen og en sprække blev dannet, som om leens tilstedeværelse var nok til, at flænge denne væg, med dens magi. Dust stoppede med at prædike de ord han før havde udtalt, trak leen til sig, og gik så ind igennem revnen i væggen, der så ud til at lukke sig efter ham, så snart han var forsvundet helt igennem den. Alle umiddelbare spor af hans tilstedeværelse på dette plan, forsvandt ved dette punkt, som var det en skyggedæmon, der havde skiftet fra det virkelige plan til skygge planet.

Hvis nogen havde forfulgt Dust til dette punkt, og valgte at vente for at se hvad der ville ske, skulle de alligevel vente i lidt tid før der skete noget. For dem der var kloge, burde man allerede nu have regnet ud, at dette ikke var en skyggedæmons forsvinden, for ellers ville personen have været tilbage for længst. Der var gået mindst 20 minutter, før sprækken åbnede sig igen, på det eksakt samme spot som den havde været før, og ud sprang Dust i en hastig bevægelse, så sprækken kunne lukke bag ham. Man kunne se på ham, at Dust havde været i kamp, ikke alene på den måde han var kommet gennem sprækken på, men også på den måde han så ud, han så nemlig mere hærget ud, virkede mere forpustet som om han havde kæmpet, og så var der også det faktum, at i hans ene hånd havde han en arm der så ud til at være skåret af ejeren, med hans nu blodige le, og et mærkeligt våben sad fast i hans skulder. Med et tungt og forpustet åndedrag, lagde han armen og leen fra sig, og med et lettere smertefuldt ansigts udtryk, trak han det knogle lignende våben ud af sin arm, så han kunne tage sin long coat af, og begynde at se nærmere på såret. Det lignede et sår, der godt kunne bruge en andens hjælp, hvis det skulle renses og forbindes, men som det stod nu, gik Dust ud fra at han var alene, så han begyndte at gøre hvad han kunne, for at fikse såret.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg


Sidst rettet af Dust 10/2/2016, 19:45, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   10/2/2016, 16:45

Ryo havde nydt regnen så længe den varede. Han var vokset op i ørkenen, så regn havde været en sjælden nydelse for ham, og han havde altid elsket at stå udenfor når regnen dryppede ned fra himlen og gennemblødte hans hår og tøj.
Selvom det regnede hyppigerer i Las Vegas, nød han stadig regnen præcis lige så meget. Det fik ham til at slappe af, trække vejret og få ro på de myldrende tanker der med jævne mellemrum overtog hans hoved og fik alting til at virke som et sort kaos.
Og det var mens han nød efterbølgen af regnen, den rene duft og stilheden, at han bed mærke i en målrettet skikkelse gemt væk under en kappe. Først tog han sig ikke rigtig af skikkelsen, for han var efterhånden vandt til alle mulige sære mennesker og væsner der vandrede omkring. Det var faktisk først da skikkelsen, uden at at bide mærke i at han stod i portåbningen, fortsatte at han bed mærke i den besynderligt udseende le. Godt nok var kapper ikke unormale, men kappe og le? Den kombination havde han alligevel ikke bidt mærke i før.
Leen interesserede ham mere end noget andet. Kunne den bruges som våben? Han havde selv håndteret en le før, men det havde været til formålet at høste. Det lod dog ikke til at leen var med formålet at høste noget, for så havde vedkommende vel næppe slæbt den ind i byen.

Fra portåbningen kunne Ryo se skikkelsen tage leen af ryggen. Det så næsten ud som om den gloede på ham. Nej, det måtte være indbildning, der fandtes ikke en le med øjne der kunne glo. Det var sikkert bare lyset der spillede ham et puds, nåede han frem til.
Vedkommende bevægede langsomt leen hen mod en mur, der til Ryo´s overraskelse reagerede ved at danne sig om til en revne, der hvor leen rørte. Snart var revnen så stor at skikkelsen uden problemer kunne passere igennem og forsvinde.
Da der efter en del tid ikke var sket noget, og stedet fortsat lå øde hen, nåede Ryo frem til, at han måske slet ikke havde set en person, men istedet var begyndt at lide af hallucinationer. Det var sku alligevel for sært, det med en person der gik igennem en mur med en le, der gloede. Nej, så var det mere logisk at han bare ikke kunne se ordenligt eller at hans hjerne simpelthen spillede ham et puds..
Bedst som han var nået frem til at han bare var blevet en smule mere sindsyg den dag, åbnede revnen sig igen, og ud trådte selv samme skikkelse som var gået ind gennem revnen tidligere. Ryo betragtede interesseret scenariet med hovedet let på skrå. Der var ikke samme målrettethed som før. Skikkelsen ludede fremad, og derfra hvor han stod, kunne han høre den forpustede vejrtrækning, anstrengt af smerter.
Så var det han bed mærke i den afhuggede hånd. Med morbid interesse iagtog han den, som leen og hånden blev placeret på jorden, og først da lagde Ryo mærke til våbnet, der var hugget et godt stykke ind i skikkelsen. Det røg også ned på jorden sammen med kappen.

Nysgerrighed tog over. Hvad var skikkelsen, manden, for en størrelse? Hvor havde han været den sidste korte stund? Hvordan var han kommet så galt afsted på så kort tid? Spørgsmålene hobede sig op i Ryos sind, og han var begyndt at bevæge sig frem mod manden uden selv at tænke over det.
På god afstand rømmede han sig, for at gøre opmærksom på sig selv. Han havde en tendens til at gå lydløst, simpelthen fordi lyden af hans skridt irriterede hans følsomme ører. Og selvom leen lå på jorden tvivlede han ikke på, at den meget hurtigt kunne sidde i ham, hvis han skulle få dumme idéer.
Da han nu havde gjort opmærksom på sin eksistens bevægede han sig tættere på. Den smertepåvirkede vejrtrækning blev tydeligere, og efterhånden kunne han også fornemme den metalliske luft af blod. Måske burde han være bange, bare fordi vedkommende var kommet ud af en underlig revne med en afhugget hånd, men han var for nysgerrig. Det havde bragt ham i fare før, og det ville ikke undre ham, hvis det blev tilfældet igen.
"Do you need a hand?" Spurgte han. Hvis ikke de spidse ører havde afsløret at han ikke var menneske, ville det bløde, nærmest syngende tonefald måske gøre det. Hans stemme lød som om den kom fra et andet sted, en anden tid.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   10/2/2016, 20:57

Dust havde allerede lagt mærke til Ryos tilstedeværelse, efter han var kommet tilbage igennem revnen, da hans aura sans havde observeret ham tidligere, da Dust passerede Ryo, men han havde ikke tænkt over det der. Nu hvor han var kommet tilbage, og havde fået det kæbe formede sværd ud af sin skulder, lagde han mærke til at han sansede Ryos tilstedeværelse, og at han kortvarigt havde sanset ham før. Han fik hurtigt lagt en simpel forbinding på sig selv, da Ryo ikke virkede til at være en fjendtlig elver, før han kom på benene og begyndte at samle sine ting op.
Dust så op på Ryo, med de blinde øjne der kunne se andres aura, selvom de for andre så blinde ud, mens han tog sin long coat på igen, samlede kæben op og gemte den af vejen inden under sin long coat, og til sidst samlede han armen og leen op, så han kunne rette sig op, og sætte sin le på plads på ryggen, hvor Ryo tydeligt burde kunne se, direkte ind i det ene øje der kiggede på ham, som om leen havde en bevidsthed. Den arm han havde med sig, havde han ikke noget sted at gøre af, men han ville ikke af med den, før han var færdig med den, for cirka halvvejs oppe af underarmen, faktisk præcis mellem håndleddet og albueleddet, sad der et rødt og tydeligt mærke, der lignede en smule den våben formede kæbe, som han lige havde gemt af vejen under long coaten.

"Bare rolig, jeg klare mig! Jeg har efterhånden prøvet det her nogle gange, selvom det er første gang jeg er blevet angrebet, med lige præcis det våben! Men i det mindste lykkedes det mig da endelig, at få det våben ud af purgatori, så nu er der ikke noget særligt dernedde, som kan true mig, udover selvfølgelig de væsner der lever dernedde til dagligt!" svarede han roligt, med en stemme der næsten rungede af den påfaldende mangel på følelser, der egentlig burde være der, især de følelser der plejede at være i et væsen, som lige havde været ude for et angreb, for ikke at nævne de følelser der burde være i et væsen, som hævdede at have været igennem purgatori og tilbage igen. Så man bort fra de manglende følelser, virkede Dust faktisk til at vise Ryo en hvis grad af tillid, alene i det han allerede havde fortalt, for hvem fortalte lige den slags til en fuldstændigt fremmede, hvis de ikke kunne vise denne person bare lidt tillid?
"Jeg ved vi ikke har mødt hinanden før, men alligevel genkender mine sanser dig, fordi de har observeret dig for nyligt, så må jeg have lov at spørge dig hvem du er?"
spurgte han roligt, og tog et par skridt frem mod Ryo, så de stod med en mere konversations venlig afstand til hinanden. Dog burde Ryo nu tydeligt kunne mærke, den aura der var omkring Dust, som lige nu havde en markant følelse af død, fordi han havde været i purgatori "Selv går jeg under navnet Dust, og jeg håber for en gangs skyld, at mit forbryderiske rygte ikke er kommet mig i forkøbet, for jeg har lige brugt en ret heftig sjat energi, på at komme til purgatori og tilbage, samt den kamp jeg er blevet skadet i!"

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   11/2/2016, 11:44

Han bakkede et halvt skridt, da leen gav sig til at stirre på ham. Så havde det altså ikke været indbildning, den del hvor han han havde overvejet om den havde øjne. Samtidig var han også dybt fascineret af våbnet, for han havde ikke set sådan et før, og det kløede nærmest i ham efter at undersøge det nærmere og se, hvad der skulle til for at lave noget lignende.
Ryo var ret overrasket over svaret. Manden havde trods alt lige trukket et våben ud af skulderen, og forbindingen begyndte at antage en rød farve, mens de snakkede. Det var tydeligvis et smertefuldt sted, der sad et mindre heldigt sted, fordi bevægelse af arm, skulder og ryg ville resulterer i at det sprang op. Det ville heller ikke chokere ham hvis det skulle syes.
Som svar trak han på skulderen, mens han overvejede hvad, der blev forklaret for ham. Våben kunne han godt se, men havde det været nødvendigt at slæbe en arm med også? Purgatori.. Det sagde ham noget, og han kom på, at det var det navn menneskene brugte om stedet lige inden himmel eller helvede. Selv troede han ikke på et efterliv, men nu hvor der stod en foran ham og påstod at der var et purgatori, kunne det da godt være at det skulle genovervejes.
Da først Dust havde introduceret sig selv, med en nærmest livløs stemme, der egentligt matchede de blinde, stirrende øjne meget godt, besluttede Ryo sig for, at der næppe skete nogen skade ved at fortælle hvem han var.
"Mit navn er Ryo." Svarede han, og rynkede panden, mens han overvejede om det var svar på, hvem han var. Det var hans navn, men det definerede på ingen måde hans personlighed eller hvem han egentligt var. Strengt taget kunne han havde introduceret sig selv som Kartoffel eller Porre, og hvorfra skulle Dust vide, at han løj og ikke bare havde forældre med enormt dårlig idé om hvad et passende navn var?
"Nej, dit navn siger mig ikke noget, omend du føles.. Død. Af en anden verden, måske?" Ryo gned sit forhoved, mens han overvejede om det ikke var temmelig uhøfligt at sige til en, han lige havde mødt. Men det var sådan han følte. Dødsfornemmelsen ved Dust var så stærk, at han nærmest følte at den var håndgribelig ligesom den afskårne arm. Ryo havde aldrig før oplevet en fornemmelse så stærk omkring et andet væsen. Normalt var der intet så overvældende som det.
"Hvad er du?" Spurgte han så. "Og er du sikker på, at du ikke vil have en ordenlig forbinding på? Jeg bor praktisk taget et stenkast herfra. Så længe du ikke stjæler fra mig, er du velkommen."


Sidst rettet af Ryo 11/2/2016, 15:28, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   11/2/2016, 14:44

"Rart at møde dig Ryo! Selvom jeg lige har smidt en spoiler om at verden kender mig som forbryder, finder jeg det behageligt at møde en venlig sjæl som dig, der virker til ikke at lade sig skræmme så let, og alligevel kan hilse på en fremmed, som var det en potentielt ny ven!" sagde han roligt, og gav Ryo et smil for at vise den ærlighed, som hans stemme ikke kunne give ham. Et andet smil blev skabt på de følelsesforladte læber, da Ryo nævnte at Dust'es navn ikke sagde ham noget, men at han kunne mærke den aura af død, der hang i luften omkring ham, og som langsomt men sikkert, var begyndt at aftage lidt, så den ikke var helt lige så slem. Døden kunne ikke forsvinde helt fra ham, men den kunne skrues ned, når han befandt sig på det fysiske plan, således at man også kunne mærke, at hans aura bar en destinveret blanding af engel og dæmon, som kom af at det var hans rigtige race 
"Ja den følelse kan jeg ikke rigtig løbe fra, der florere en følelse af død i min aura, men normalt er den slet ikke så stærk, som den er lige nu!" begyndte han at forklare, da han ikke havde noget imod at fortælle, hvad denne følelse af død handlede om. Ryo virkede trossalt som en venlig ung mand, og det var lidt tid siden Dust havde haft nogen at snakke med, så han var i det snaksagelige hjørne "Til hverdag har jeg denne sans af død i min aura, fordi jeg arbejder som grim reaper, og denne sans af død, bliver forstærket når jeg bevæger mig, gennem det hensidiges og efterlivets verden, og når jeg så kommer tilbage, aftager det værste og efterlader mig, med det normale niveau som kommer, fra min grim reaper evne!"


Dust håbede at hans forklaring var til at forstå, han havde nogle gange en vane med, at fyre en helt masse forklaring af på samme tid, så det var ikke altid at folk kunne følge med, før han delte sine forklaringer op, og svarede på en sjat forskellige spørgsmål.
"For at det ikke skal være alt for forvirrende, må jeg lige sikre mig at sige, at min grim reaper side er en evne, og ikke en decideret del af min race! Jeg ved det normalt plejer at være reapere der har den slags evner, men i mit tilfælde har jeg modtaget denne evne, uden at være en reaper!" han holdt en enkelt pause, for lige at lade den sætning synke ind, før han fortsatte sin forklaring af, hvad han virkelig var for en "Min rigtige race er en sjældenhed kaldet anmon! En anmon er en blanding, mellem en engel og en dæmon, og som du nok kan regne ud, er det lidt en sjælden blanding, på grund af racernes indbyrdes stridigheder, og det faktum at børn af en fuldblods engel og en fuldblods dæmon, som regel ikke plejer at overleve!"


Dust tillod sig at holde en pause, og det var nok nemt at regne ud hvorfor, for trossalt var han stadig en skadet mand, og han skulle lige genvinde pusten, som han stadig kunne have lidt let ved at miste, efter hans hektiske tur gennem purgatori. Han løftede på sin long coat, for at se til hans forbinding, som snart var blevet gennemblødt af blod, og han kunne godt se, at han burde få set nærmere på det, så det kunne heale ordentligt.
"En ordentlig forbinding af det her sår, lyder som en god idé! Og bare rolig, selvom jeg har et forbryderisk rygte, er det ikke lige frem for små tyveri! Rygtet hænger stadig ved, selvom jeg er stoppet med de aktiviteter der gav mig rygtet, så jeg lover dig, at jeg ikke stjæler noget fra dig!" sagde han med et forsøg på, at give Ryo et beroligende smil.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   11/2/2016, 15:27

Ærlig talt havde han en smule svært ved at holde hoved og hale i alt det, Dust pludselig plaprede ud med. Gad vide om han altid var så snakkesagelig, overvejede Ryo, mens han med hovedet på skrå lyttede interesseret. Han kunne ikke mindes at have mødt en grim reaper før, og helt sikkert ikke en der var anmon oveni. Ikke fordi han ikke havde mistet nogen til døden, men han havde altså ikke set en kutteklædt skikkelse med en glo-le i nærheden af dem. Måske krævede det igen at man troede på dem? Men hvis det var et trosspørgsmål, hvordan kunne Dust så stå foran ham og tale og bløde og lugte som et levende væsen? Det gav ikke mening.
Smilet virkede mærkeligt oprigtigt, på trods af det fortsat døde tonefald. Det passede til ordstrømmen, ikke til tonen. Hvis han kun havde set Dust, ville han ikke tvivle på smilet. Men tonefaldet.. Tonefaldet fik ham til at tøve med at returnere med et tilsvarende smil. Ikke fordi han ikke ville være venlig, mere fordi.. ja.. det forstod han egentligt ikke selv. For hvorfor kunne han ikke smile til en mand, han trods alt havde inviteret med indenfor?
"Det gjorde altså ikke alt det her mindre forvirrende." Tilføjede han så, til den del med at Dust var anmon. Nej, Ryo havde helt sikkert købt reaper-delen uden mere forklaring, hans reaperviden var uhyggelig begrænset, hæmmet af hans personlige tro og hvad han var vokset op med. Det var ret interessant at stå overfor en, han ikkehavde troet eksisterede indtil for kort tid siden.

Ryo snakkede ikke meget. Ikke fordi han ikke gerne ville tale med Dust, men fordi han var monster forvirret over hele samtalen og den besynderlige drejning, den havde taget. Normalt var han mere snakkesagelig. Så at være så stille var meget usædvanligt for ham, selvom han ikke nødvendigvis var den der talte mest normalt.
"Kom med, i så fald." Svarede han, og smilede for første gang. Det var ikke noget bredt og overbevisende smil, men et smil var det ikke desto mindre. Han så ingen grund til at oplyse anmonen om, at han var elver. Det havde han sikkert allerede gættet. For meget talte imod Ryo, hvis han skulle forsøge at skjule sin race for omverdenen.

Ryo vendte om på hælen og forventede egentligt at Dust fulgte med. Der var ingen grund til at reaperen skulle blive stående og bløde på åben gade. Han lyttede efter tegn på, at denne fulgte efter ham, mens han gik de få meter over til sit hjem.
Hjemmest bestod praktisk taget af to bygninger: Et lille, lavt hus, tydeligvis kun beregnet til en eller to beboer, og så en stor garage. Garagen var yderligere udbygget med et halvtag, og hele grunden var lukket af med en mandshøj stenmur. Smedejernslågen gav sig knirkende, da Ryo skubbede den op, for at føre Dust ind i garagen, der var lavet om til værksted. Eftersom det typisk var derinde han kom til skade, var det også der hans medicinkasse var placeret, med et par healende salver, forbindinger og des lige. Der skulle nok være noget, der kunne holde huden på Dust sammen indtil det healede.
"Sæt dig." Ordene var måske nok formuleret som en kommando, men hans stemme manglede totalt autoritet, hvilket gjorde at det egentligt lød mere som et venligt forslag. Selvom der var varmt i garagen, smed han alligevel lidt træ på de glohede kul, mest bare for at få det mere lys. Han foretrak til enhver tid det levende lys fra ild.
Efter lidt skramlen rundt i et stort skab kom han tilbage med en lukket kasse, der indeholdt alt hvad han havde af medicinsk orienteret stuff.

"Jeg bør nok advare om at jeg hverken er læge, healer eller medic. Eller hvad du normalt foretrækker." Sagde Ryo så, idet han følte at det måske var rigtigst at fortælle hvad han kunne og ikke kunne. Værkstedet havde nok givet et tydeligt prag om, at han var smed, og ikke læge. "Men jeg ved da, hvordan man ligger en forbinding.."
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   11/2/2016, 20:06

"Hmm jeg tænkte det nok, jeg har snakket for meget igen! Det er nærmest en vane, at jeg ender med at forvirre andre, når jeg prøver at forklare dem noget, som godt kan være lidt kompliceret!" sagde han roligt. Det værste var faktisk at det var sandt, han havde oplevet det her gentagende gange, blandt andet når han prøvede at forklare hvad han var, men også når han prøvede at forklare, andre mere komplicerede ting, så at det var lykkedes ham at forvirre Ryo, havde faktisk ikke overrasket ham.
Da Ryo sagde at han skulle komme med, fulgte Dust efter ham hen til hans hjem, der faktisk så ud til at være et ret hyggeligt sted. Personligt havde han ikke selv haft et rigtigt hjem, i umindelige tider, og hvad behøvede han det også til? Han brugte ikke tid på at sove, og han havde som regel alle sine ting, gemt i hemmelige områder over hele landet, så når han endelig havde noget, der bare lignede et rigtigt hjem, var det for ham blot et sted han opholdt sig. Dog var der hans klans hjem, det kunne egentlig godt ses som et hjem, men når han altid var på farten, havde han aldrig tænkt over stedet på den måde.


Efter de var kommet indenfor, og Ryo havde bedt ham sætte sig ned, begyndte Dust at lægge sine ting fra sig på bordet, og tage sin long coat af. Da han prøvede at få trøjen af, så man bedre kunne komme til såret, blødte det igennem hans forbinding, men det lykkedes ham da at få den af, og undgå at bløde på noget. Hans overkrop var fyldt en samling af forstyrrende ar, der så ud til at have gjort ondt at få, da det lignede år fra skydere, knive og tortur instrumenter, og især de ar han havde langs rygsøjlen, lignede noget smertefuldt, da det lignede cirkulere ar som gik lidt unaturligt ind ad i hans krop.
"Det gør ikke noget, jeg har efterhånden lært nogle fikse tricks, i alt den tid jeg har brugt på at fikse mig selv, men hvis du ikke er sart kan jeg virkelig bruge din hjælp med, at sy såret ssmmen, for det ville virkelig gøre tingene nemmere, og så ville jeg ikke bløde lige så meget! Jeg skal nok guide dig igennem det, hvis det kan hjælpe på tingene!" sagde han med et skævt smil på læben, mens han holdt noget stof mod såret, som kunne absorbere blodet, så han ikke sad med blod udover hele ryggen "Og man kan aldrig gå galt i byen, med en god forbinding, så det kan jeg sagtens bruge!" tilføjede han.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   11/2/2016, 21:47

Ryo grinede skævt ved indrømmelsen over, at han havde en tendens til at forvirre andre. Det kunne virkelig ikke undre ham, for han var godt og grundigt forvirret. Og måske en smule nysgerrig også. Han havde en tendens til at være mere nysgerrig end godt var, hvilket havde fået ham i en uheldig situation eller to.
Han var godt tilfreds med at Dust satte sig og selv fik både jakke og tøj af. Han nikkede kort til det med at såret nok skulle syes - det havde han også tænkt, med den mængde af blod der løb fra det. "Du behøver altså ikke gøre dig umage for ikke at bløde på mine ting. De har set langt værre ting end en smule blod." For ikke at tale om alle de gange han selv havde blødt ud over dem, de gange hvor der var gået hul på vabler og væske og puds var flydt. Nej, værkstedet var bestemt ikke rent og blod havde det set før. Men han satte pris på forsøget, om end det nok var svært at undgå helt.

"Du behøver nu ikke guide mig. Jeg har syet en strømpe eller to i mit liv." Svarede han, og smilet var til at høre i hans stemme. Det havde han nu, men der var stor forskel på at sy strømper og hud sammen, selvom princippet på mange måder var det samme. Forskellen på strømpen og huden var nok mest mængden af blod, og hvor meget der blev bandet undervejs. Det var straks værre at sy dyr sammen. De forstod ikke at det var til deres eget bedste, og selvom der ikke var andet at gøre, føltes det som et overgreb hver eneste gang, han havde været nødt til at gøre det.
Ryo åbnede kassen, og afslørede indholdet, der nok ville virke overraskende sofistikeret for en simpel våbensmed. Han havde enkelte helende salver - og to forskellige mod brandsår af forskellige grader. Derudover var der et decideret førstehjælpssæt i den ene side, en sykasse med nål og tråd af den slags, der var lavet til at sy hud sammen, flere forskellige desinficerende midler og små pakker med steril bandage, han havde været så heldig at handle sig til. De havde ikke været billige, men han havde ingen betænkeligheder ved at bruge en eller to af dem, på at lappe Dust sammen. Selv folk med dårlige ry havde kontakter, og hvem vidste om anmonen en dag kunne skaffe han potentielle kunder?
Ryo startede ud med at desinfincere sine hænder og håndled grundigt, sikrede sig også at han fik geleen ind i furene og under neglene. Det ville være kønt hvis bakterierne på hans hænder gav betændelse i såret. Han rensede nål og tråd efterfølgende.
"Det her kommer nok til at svi." Advarede han, da han fjernede kluden fra såret og dryppede brintoverilte opløsning ned på det blødende sår. Normalt ville såret og blødningen rense sig selv, men han var ikke helt sikker på om infektioner fra purkatori fulgte samme regler, som dem han kendte til. Så bare for en god ordens skyld...
Derpå duppede han det værste blod af med en ren klud fra kassen, hvorefter han med øvede bevægelser gav sig til at sy sårkanterne sammen. Det var ret dybt, så det ville næppe have helet pænt op uden syningerne, især ikke placeringen taget i betragtning. Selv for en fremmed var det sikkert tydeligt at han havde god erfaring med at sy sår sammen på den måde, og at det ikke kun var strømper han havde syet sammen.
Det tog et par minutter før han var færdig. Han duppede endnu engang sårkanterne af. Blodet dryppede stadig derfra, men i meget mindre grad, og Ryo var meget tilfreds med sit arbejde. Ryo tørrede blodet af ryggen på Dust, for det var uundgåeligt løbet ned mens han havde arbejdet med selve såret. Derpå tørrede han det værste blod af sine hænder, før han åbnede en pakke af de sterile bandager, som han pakkede såret ind i. Salverne ville det ikke have gavn af på det tidspunkt, og han kunne egentligt ikke gøre så meget ved det.
"Så bliver det ikke bedre.."
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   12/2/2016, 13:45

"Nå ja, hvis dit værksted har set sin andel blod i dets levetid, gør mit vel ikke meget til eller fra, jeg tænkte blot det kunne være rart, med en så vidt muligt minimal mængde blod på din sofa, når nu du viser mig så meget af din venlig!" sagde han roligt, med et skævt smil på læben, der afslørede en smule, at han havde mødt venlighed fra andre før, men at det bare var ret så sjældent at han havde brug for hjælp, lige som han havde nu "Jeg ved det her lyder totalt mærkeligt, men jeg savner dengang jeg var lavet af sand! Jeg havde engang en evne til at styre sand, og som en side effekt jeg fik ud af evnen, gjorde den at jeg var lavet af sand, så længe jeg altså var tør! Det var tider hvor jeg sjældent havde problemer med sår, lige som det her, det er trossalt svært at lave sår i en person, der er lavet af ren sand!"

Da Ryo fortalte at han ikke behøvede guide, hvad angik det at sy andre, lavede Dust et af de der hmm ansigter, der kom af at han tænkte, at han da efterhånden burde regne med, at selv de mest spøjse små egenskaber kunne findes, hos sådan cirka hvem som helst, såsom foreksempel det at kunne sy et sår sammen, var en egenskab man kunne finde, hos både en anmon med en forbryderisk fortid og et spøjst arbejde, og en elver som Ryo, som han lige pt ikke vidste særlig meget om, men som han nu havde lært, kunne sy et sår. De tågede øjne blev ført hen over indeholdet, af boksen som Ryo brugte til hans salver, og diverse praktiske ting, og hvis han selv skulle indrømme det, var det en ret så praktisk sammensat samling, som han havde lavet sig her, og det fik ham til at tænke på, at en af hans forbindelser kunne skaffe nogle brugbare salver, som Ryo måske kunne bruge, til at opgradere hans medic boks med.
"Jeg tænkte på at hvis du kan bruge det til noget, så kender jeg en kvinde der arbejder med voodoo og hoodoo, som kan lave nogle ret effektive salver, til rimelige priser! Med hendes evner og kundskaber, kunne hun sikkert bikse hvad end du kunne finde på sammen, hun lavede en brandsårs salve til mig, der healede et brandsår jeg fik, som dækkede det meste af min arm!" fortalte han eftertænksomt.

Da Ryo var klar til syningen, satte Dust sig med armene langs benene, så hans ryg var frit tilgængelig, og såret sad nogenlunde godt. Han fortrak kun en minimal mine da såret blev desinficeret, og lukkede hånden sammen, så man kunne høre knoglerne knækkede, han havde prøvet smerte før, men man kunne aldrig helt vende sig til den. Han kunne mærke blodet løbe ned af ryggen på ham, mens Ryo syede såret sammen, men han blev bare siddende i den samme stilling, for at undgå at det blev mere besværligt. "Tak fordi du lappede mig sammen! Gør det noget jeg lige bliver lidt, og slapper af i skulderen, så såret kan få lov til at heale lidt?" spurgte han roligt.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   12/2/2016, 13:46

//undskyld de store sektioner, jeg ved ikke hvorfor den gør det med mine indlæg XD

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   12/2/2016, 18:33

Ryo trak på skuldrene og smilede skævt. "Mit værksted - og sofaen - har også set en del mere ulækre ting end blod. Man vender sig til det, og når alt alligevel er soddet til er det ikke til at se eller lugte for den sags skyld. Alt lugter alligevel af en blanding mellem kul og metal herinde." Forklarede han, men det var samtidig tydeligt at han satte pris på tanken bag. Hvis det kunne undgåes foretrak han da at hans møbler ikke blev smurt ind i kropsvæsker, uanset oprindelse.
"Hver gang du åbner munden forvirrer du mig mere og mere." Erklærede han, da Dust gav sig til at snakke om, at han havde været lavet af sand. Det lød sært i Ryos ører og det gik op for ham, hvor lidt erfaring han havde med andre væsner end elvere og mennesker. Selvom han uden problemer fornemmede Dusts aura, var han også sikker på at han ikke havde mødt en som ham før. Men hans omgang med andre væsner havde også været meget begrænset mens han voksede op, og var det stadig. Han svømmede ikke i penge eller overskud på andre måder, og hans arbejde optog rigtig meget tid. Oftest blev han opsøgt af folk istedet for omvendt, så venner var heller ikke rigtig ikke en ting.
Interesseret lyttede han til hodoo voodoo kvindens egenskaber. "Det kunne sikkert være voldsomt praktisk. Det sker trods alt jævnligt at jeg har brandsår. Sjældent alvorlige, men irriterende nok, når det nu åbenbart ikke kan undgåes." De salver han havde var ret effektive, men han skulle nogengange bruge store mængder for virkelig at få den ønskede effekt. Ar var han ligeglad med, men det skete at glødende metal eller kul brændte sig ind i huden på ham, og salverne var ikke nær så effektive hvis først det underliggende muskelvæv også havde taget skade.

Spørgsmålet om hviletid behøvede Ryo ikke engang at overveje. Han lyste op i et bredt smil, og så over på Dust mens han rensede sine hænder for blodet.
"Nej, du er mere end velkommen til at blive så længe du lyster." Svarede han. "Men så vil jeg også gerne høre mere om dig og dine reaper-evner. Jeg er nysgerrig, forstår du. Og hvordan du har fået dit forbryderriske ry - det vil jeg også gerne vide noget om." Ikke han regnede med at det ville blive et problem at få Dust til at snakke løs - det var gået meget godt uden at spørge om noget som helst, udover om han behøvede en hånd. Åbenbart var Dust en meget snakkesagelig type.
"Og er der noget du har lyst til? The? Kaffe? Mad?" Lige the og kaffe holdt han et ret godt lager af, simpelthen fordi han ikke altid magtede eller havde tid til at spise, når han arbejdede. Det betød også at han var begyndt at holde af at drikke begge dele koldt, fordi det jævnligt skete at han simpelthen glemte at de eksisterede indtil de var begyndt at køle ned. Nogen gange varmede han det op ved at stille det ved siden af den store ovn med blæsebælge, men ofte gad han ikke engang besvære sig med det, når det nu ikke forringede smagen væsentligt at det var koldt.
Maden delte han gerne, fordi han vidste, at han hurtigt glemte at spise nok, og så blev det dårligt, et totalt spild af mad og penge. Hans smil var venligt og interesseret, og overraskende nok slappede han af i selskab med den selverklærede forbryderriske anmon.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   12/2/2016, 20:36

"Jeg burde få et visitkort! Dust: professionel forvirrings snakker! Kan gøre hvem som helst forvirriet! Og så et telefonnummer nede i bunden, for at virke mere professionel, om jeg så er det eller ej!" sagde han med et tænkende udtryk i de tågede øjne, og et tomt smil på læberne. Han havde måske levet mange år, i smertefuld ensomhed og vrede, hvilket var grunden til de manglende følelser, i hans stemme og øjne, men siden den episode i hans liv, der ændrede ham for altid og gjorde, at han fik sit job som grim reaper, var han faktisk begyndt at sige ting der kunne være sjove, og han var i den grad blevet mere snaksagelig, hvilket han nok kunne gætte sig til, at Ryo for længst havde lagt mærke til.
For at hans sår kunne få lov til at slappe af og heale, bevægede han sig roligt og fredeligt, og han valgte at bruge den anden arm, til at tage fat i sin long coat og finde noget hvidt stof, der til forveksling kunne minde om gazebind, men var lavet i et stærkere stof, der så ud til ikke at give den samme mulighed for at sår kunne ånde, som gazebind gav. Han tog også fat i armen før han lænede sig tilbage i sofaen, så han kunne lægge armen i hans skød, og begynde at binde den ind i stoffet med sin gode hånd, mens han brugte sin dårlige arm, til at vende armen med, når der var brug for det. På den måde havde han lidt at lave, mens han snakkede med Ryo, selvom det nok ikke ville tage så voldsomt lang tid, at binde armen ind, men han fik da klaret det med armen, da den skulle vedligeholdes.

"Hun kan lave salver mod lidt af hvert, og de er ret effektive, ja jeg vil næsten vove mig så langt som til at sige, at de fungere markant bedre end de fleste kvaksalver, og normalt gode salver man kan finde rundt omkring på markeder! Hendes navn er Diana og hun er ret nem at genkende, for hun ligner det kvindelige svar på den gale hattemager, og hun går rundt sammen med 2 dinosaure lignende væsner, som er hendes kældedyr og venner!" fortalte han roligt, og selv Dust kunne høre på sig selv, at han lød som en der måtte have prøvet det før, hvilket han faktisk havde. Diana var en af hans gamle venner, og han havde kendt hende i en ret god sum tid, og de havde haft deres fordele af at kende hinanden, da de begge var lidt specielle, fordi hun var den første clomans, og han var den specielle race som han var "Men hvad angår hende, kan jeg altid vise dig på vej til, hvordan du finder hende, hvis du gerne vil, eller jeg kan sende hende hen til dig, så kan i selv snakke sammen, og hun kan vise dig hvad hun kan, bedre end jeg kan forklare det!"


Allerede ved det bredde smil han kom med, havde Ryo vist at det var okay at Dust blev hængende lidt endnu, han havde nærmest ikke behøvet at sige noget, men det var da stadig fedt at møde en gut, der var nysgerrig omkring hvad han var for en, for det var ikke så tit, at han mødte nogen der var nysgerrig, på samme måde som Ryo. Normalt var han vant til, at det var ham selv der havde nysgerrigheden med sig, for han ledte som regel efter spændene og specielle væsner, og sjældne genstande såsom artefakter, og beholdere der kunne give evner, såsom den djævlefrugt, der engang for noget tid tilbage, havde givet ham hans sand evner.
"Med den nysgerrighed du har, er det da næsten før jeg skulle vise dig, det lager jeg har, som jeg har tænkt mig at placere denne her arm og våbnet i! Jeg ved det lyder mærkeligt, at gemme en arm sammen med et våben, men grunden til jeg har den med, er fordi det mærke der er på armen, høre sammen med våbnet, og uden mærket er våbnet blot en æselkæbe, formet lidt lige som et mindre sværd" sagde han med et let smil, og lagde den indbundne arm fra sig ved sin long coat, efter han var blevet færdig med at binde den ind, i det mærkværdige stof han havde brugt til den "Hvis du har en sodavand eller noget andet sukkerholdige, ville det være rart, jeg har en stærk smag for junkfood og søde sager, og jeg forbrænder meget når jeg bruger min reaper evner!"

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   16/2/2016, 10:07

Ryo blødte op i et grin, da han hørte planerne for visitkortet. Jo, det kunne Dust sku nok lykkes med! Hvis nogen skulle forvirres, kunne de helt sikkert bare ringe efter ham og få ham til at sidde og snakke om et ligegyldigt emne. Egentligt følte han sig overbevist om, at anmonen kunne gøre selv noget så simpelt som vejret skiften snotforvirrende.
Han undrede sig over at den anden valgte at binde armen ind i det solide bind. Det ville ikke tillade såret af få luft. Men hvad vidste han egentligt om anmoners healing? Ikke en skid. Han havde faktisk ikke vidst at de var en ting, indtil for kort tid siden, hvor Dust havde gjort ham opmærksom på det. Med en rynket panden nåede han frem til, at han burde lære mere om de væsner, han delte verden med. Bare fordi han var opvokset isoleret fra andre racer, betød det ikke at det skulle vedblive at være sådan. Nej, han var nok nødt til at få opdateret sin viden.
Han blevet revet ud af sine tanker, da Dust gav sig til at tale om den kvindelige savlemager igen. Til det sidste nikkede han let. Han ville sætte pris på at blive ledt derhen, givet at han ikke havde nogen anelse om hvor han skulle finde en gal hattemager kvinde der luftede dinoer i snor eller whatever. Det lod ham en anelse sært, men velsagtens ikke mere sært end at han lige havde lappet en grim reaper sammen efter dennes kamp i purgatori. Verden havde været simplere dengang det bare havde været ham og hans familie.
Med et mærkeligt blik betragtede han Dust. Gad vide om.. Nej, det kunne han næppe tillade sig at spørge om. Men hvis nogen vidste noget så måtte det da vel være ham. Ryo bed sig i læben, og så væk igen.

Hvem brugter æselkæber som våben? Det gav ikke mening for ham. Godt nok havde æsler i levende live stærke kæber, der ganske udemærket kunne gnave en finger eller to af, men han havde ikke hørt om nogen der lavede våben af dem.
"Det er altså småmakabert. Kommer den der arm ikke bare til at ligge og rådne op på dit lager?" Spurgte han, med væmmelsen malet på ansigtet. Tanken om at nogen kunne finde på at gemme en afhugget arm var ham fjern. Det var et mærkeligt trofæ.
Ryo rystede væmmelsen af sig, mens han overvejede om han overhovedet lå inde med sodavand. Han drak det ikke selv, men det skulle sandelig heller ikke undre ham, om han havde noget liggende et eller andet mærkeligt sted. Godt nok ikke et trofæ, men det var trods alt også underligt at have ting, som han ikke selv benyttede sig af.
Efter lidt mere overvejelse nikkede han, og forsvandt ud af værkstedet. Der gik omkring 5 minutter før han returnerede med et par sodavand og en gammeldags støbejernskeddel. Selv foretrak han til enhver tid kaffe, og det skulle nok blive godt rent faktisk at nyde den varm istedet for halvlunken eller kold. Han satte dåser og keddel på bordet. Kedlen afgav et højt klonk, der vidnede om, at den var fyldt med vand. Derpå rakte han Dust en dåse sodavand uden at sige noget, hvorefter han tog kedelen i den ene hånd og løftede den over til den varme ovn, hvor han normalt varmede metallet op inden han gik igang med at smede. Der ville ikke gå lang tid før vandet kom i kog og han kunne nyde en kop kaffe. Han håbede at sodavanden faldt i Dust´s smag, og hvis ikke var der ikke specielt meget at gøre ved det, for han havde ikke andet end den ene smag.
Ryo satte sig på en af de få stole, der var i værkstedet. "Hvor længe har du været reaper?" Spurgte han så. Han så ikke på Dust, men havde sit blik rettet mod kedlen ved ilden. Hans pande var rynket, og han han lignede en der overvejede flere ting meget kraftigt.
"Hvad er der efter døden? Er det forskel alt efter race, tro? Sexualitet for den sags skyld? Eller er der bare et fælles efterliv?" Vidste Dust det overhovedet? Ryo var ikke sikker.
Vandet begyndte at koge og han gik over og tog det fra ilden. Han klargjorde derpå det kværnede kaffepulver i en stempelkande.
Interesseret så han over på Dust, der sikkert følte sig lettere overfaldet af alle hans spørgsmål
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   16/2/2016, 14:17

"Mærket der sidder på armen er magisk, og gør hvad den kan for at holde sig i live, indtil en værdig vært overtager mærket, så hvis jeg er heldig afholder mærket armen fra at rådne, men for en sikkerheds skyld, lægger jeg armen i formaldehyd når jeg kommer tilbage, så jeg kan bevare armen!" sagde han roligt, og så kort på den indbundne arm der lå på bordet, som bar mærket der havde forbindelse, til æselkæbe våbnet der lå gemt i hans long coat. Han havde endnu ikke fortalt nogen andre, om hverken mærket eller æselkæben, og af gode grunde, for hvis nogen anden fik fat i kæben, og var værdig til at påtage sig mærket, ville denne person påtage sig en meget tung byrde, i bytte for at de kunne dræbe hvad som helst, med denne kæbe.


"Jeg har efterhånden ikke helt styr på, hvor længe jeg har været i gang med reaper jobbet! Man mister let tidsfornemmelsen, når man ikke har brug for at sove, og man tit flytter sig mellem forskellige plan, som har hver deres komplekse tids begreb! For at sige det enkelt, går tiden på dit ur i et tempo, mens tiden i spøgelses land går i et andet tempo, og det forvirre mit indre ur når jeg skifter mellem disse steder!" fortalte han roligt, efter han havde taget imod sodavanden. Han åbnede den og tog en slurk, da han slet ikke havde noget imod smagsvarianten, grundet hans stærke forkærlighed for junkfood, og andre usunde spise vaner. Dog, for dem der kendte Dust, kunne det sikkert godt være lidt af et mysterier, at han kunne spise så meget usundt mad, og stadig vedligeholde den magre kropsbygning, som han altid havde, men hvis man vidste hvor meget energi han brugte til dagligt, og hvor høj hans forbrænding var, så ville det nok ikke virke så mærkeligt alligevel.

Et smil dannede sig på hans læber, ved lyden af Ryos spørgsmål om efterlivet. Disse spørgsmål var noget, mange sjæle han havde hjulpet spurgte om, for ikke at glemme at det var meget normale spørgsmål, blandt de væsner han mødte som snart skulle dø, om det så var af sygdomme eller noget andet. Det gjorde også, at disse spørgsmål slet ikke var ham uvant, og han kendte svarende på dem alt for godt, efter hans besøg i efterlivet.
"Den mest simple måde at sige det på er, at monstre ender i purgatori, dæmoner ender i helvede, engle ender i himlen, elvere og mennesker, ender der hvor de nu lægger deres egen veje hen til!" startede han ud med at forklare, i hans sædvanlige rolige stemme føring "I efterlivet er der disse 3 veje at ende: himlen, helvede og purgatori! Himlen er lavet sådan, at alle der ender der, får sin egen version af himlen, som forestiller det der passer bedst til dem, så hvis man tror på Valhalla ligner det Valhalla, dit stykke af himlen kunne ligne dit værksted, hvis det er dit svar på himlen, og så videre derud af! Helvede er ens værste mareridt, hvor tortur og smerte i resten af evigheden, står på menuen hver eneste dag! Og purgatori er ikke som i biblen! Det er ikke et sted, hvor man brænder indtil man har sognet sin straf, det er en evig slagmark, hvor det hovedsageligt er alle mod alle! Purgatori er desuden et fængsel, for de værst tænkelige væsner man kan finde, og tro mig det er ikke kun varulve og vampyre dernede, der er langt være væsner end dem!"


Han holdt en pause efter den smøre, og tog en slurk af sin sodavand, mens han samlede tankerne omkring de spørgsmål Ryo havde spurgt, for han ville trossalt gerne besvare dem, for at give ham en idé om, hvad han en dag kunne være på vej imod.
"Som du nok kan høre på det hele bliver racer behandlet forskelligt, men udover det er der ingen forskel på sexualitet, tro eller noget i den stil! Hvis du tror på den guddommelige løgsuppe, der sender dig enten til en verden fuld af slik og sexede damer, eller ned i en evighed af kogende suppe, så tro du bare løs, den eneste forskel er bare, at dit efterliv i enten himlen eller helvede, bliver påvirket af din tro og hvem du er, så himlen eller helvede kan være noget der minder om det du tror på!"

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   17/2/2016, 11:58

Ryo nikkede lidt til det med at konservere armen. Hvis våbnet var afhængig af at nogen bar mærket, gav det god mening at Dust havde nakket armen med sig også, selvom det virkede sært makabert. Men så igen, hele konceptet med at rende mellem liv og død var nyt for ham, så måske var det bare generelt det Dust fortalte, han havde svært ved at forstå. Acceptere det kunne han godt, for hvorfor skulle den fremmede lyve for ham?
"Ikke brug for at sove?" Gentog han vantro og stirrede mærkeligt på reaperen, der sad i hans sofa og drak sodavand. "Alle levende væsner har brug for at sove.." Eller i hvert fald alle levender væsner, som han kendte til. Og ham bekendt havde døde væsner ikke varmt blod løbende ned af ryggen efter at have været i kamp. Hans pande var rynket. Måske var der en forklaring på det? Selv om han kunne undvære søvn væsentligt længere end mennesker blev han skør i hovedet af det. Mere skør i hovedet.. Så og følte ting der ikke var der. Det var der ingen grund til at opsøge ved at nægte sig selv søvn, ikke når der var muligheden for at ligge sig med lukkede øjne og lade krop og sind hvile.
Perioder med skræmmende, livagtige og hyppige mareridt havde fået ham til at nægte sig selv søvn i første omgang. Men resultatet havde praktisk taget været mareridtene i vågen tilstand istedet for, hvilket nær havde fået ham til at skyde sig selv.

Da Dust igen talte var Ryo gået igang med at presse stemplet lige så stille ned i kanden, så han kunne skænke sig sin første kop kaffe. Han stivnede midt i en bevægelse, og lyttede opmærksomt, og først da anmonen igen var tavs formåede han at skænke sig selv den kop kaffe, han længtes sådan efter. Måske var det i virkeligheden det afslappende ved en fast rutine han kendte ind og ud han havde behov for?
Ordene gik rent ind hos elvermanden, der brugte flere minutter på at få kaffen i koppen. Selv for en praktisk taget fremmed som Dust var det nok tydeligt at han var påvirket af hvad, han lige havde fået afvide. Personligt havde han aldrig troet på et efterliv, i modsætning til hans familie, der for år tilbage var blevet slået ihjel. Da det skete var han så småt begyndt at overveje muligheden, fordi han havde et inderligt og brændende ønske om at se dem igen en dag. Undskylde.
"Hvad hvis man ikke tror på det samme, som dem man elsker?" Spurgte han tøvende, i tvivl om hvorvidt han overhovedet ville kende svaret på det. Med begge hænder om kaffekappen satte han sig i den anden ene af sofaen. Først så han slet ikke på Dust, derpå drejede han hovedet, og rettede de forskelligfarvede øjne mod sit nyeste bekendtskab. Han sank og kæmpede med at folde følelserne tilbage.
"Taler du nogensinde med de døde?" Ryo tyggede i den bløde hud på inder siden af sin kind, mens han stirrede tilbage på den sorte drik i koppen. Overfladen var konstant brudt, fordi hans hænder var begyndt at ryste let. Ikke nok til at det var synligt. "Kan man hente folk tilbage fra de døde, Dust?" Spurgte han så, denne gang meget tøvende.

Han ønskede næsten at han slet ikke havde spurgt til det med efterlivet. Alt for mange tanker og følelser fløj rundt i hovedet på ham og fik hans øjne til at flakke, selvom han forsøgte stædigt at stirre på kaffen, som han til sidst endte med at skylle ned, selvom den stadig var så varm at han kunne føle hvordan den brændte hans tunge og ned gennem halsen.
Han rejste sig og skænkede sig hurtigt en anden kop.
"Sig til hvis du vil have en sodavand mere." Mumlede han inden han satte sig tilbage i sofaen, som knirkende gav sig i det halvmørke værksted
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   17/2/2016, 13:11

"Det har du ret i! Alle væsner har brug for at sove, det beroliger kroppen, genopfrisker systemerne og afholder en fra, at blive totalt sindssyg, men det gør jeg ikke!"
 sagde han roligt, og tog en slurk af sin sodavand for at holde en kort pause, da det at han ikke sov, krævede en mindre forklaring, som stak dybt i hans fortid, og som krævede at man kunne forstå, at alt magi og magt, kom med en konsekvens som blev større og større, og stærkere magien og magten blev "Grunden til at jeg ikke sover, stammer fra dengang jeg fik mine sand kræfter, som jeg fortalte om før! Den evne kom med svagheden at man aldrig ville kunne svømme, lige som alle andre djævlefrugter, men lige denne frugt havde noget andet med sig! Hvis man spiser sand-sand frugten, vil man blive til sand, og kunne styre sandet med sin vilje, men denne evne finder også selv det dybeste mørke i ens sjæl, og blander sig med det for at skabe et monster, man må leve med så længe man har evnen! Mit mørke er stort, og det gjorde monsteret stærkt, så hver gang jeg faldt i søvn, eller mistede bevidstheden, ville monsteret tage over og begynde at raseret alt omkring sig, til jeg vågnede igen, så derfor begyndte jeg at holde mig vågen, indtil min krops træng til at sove, blev så ødelagt at jeg ikke kunne lukke et øje, fordi galskaben holdt mig vågen! Så nu kan jeg ikke sove mere, og jeg må holde mig aktiv, for at jeg ikke bliver skør i bolten!"


Det her var noget de færreste havde spurgt Dust om, og der var sågar endnu færre væsner, der vidste det her om ham. De fleste der kendte ham, accepterede bare det faktum at han ikke sov, og stillede som sådan ikke spørgsmål til det, hvilket til tider godt kunne undre ham, eftersom han havde oplevet mange nætter, hvor han havde siddet i en seng, sammen med en sovende person, ved sin side. Ved lyden af Ryos næste spørgsmål, gik Dust fra sine tanker om gamle dage, til tanker om hans nuværende arbejde, og han kunne høre på Ryos spørgsmål, at han havde mistet nogen, som han holdt af, og som han sikkert gerne ville i kontakt med, hvis han kunne komme det.
"Selvom man ikke tror på det samme som ens nærmeste, ender man stadig i en af de 3 verdner, der findes i efterlivet! Du er så en elver, så din sjæle billet føre dig enten til himlen eller helvede, og det samme gælder din familie, når nu de har elver blod i årene!" forklarede han, for at give Ryo den betryggende viden om, at hans nærmeste kunne være i himlen, hvor de kunne leve evigheden i glæde, og hvor han havde muligheden for at møde dem, den dag han gik bort "Hvad angår at snakke med de døde, der er det sådan at til hverdag snakker jeg, med dem der er her på jorden, men hvis det skulle være, kan jeg finde nogle af mine sædvanlige genveje, lige som den du så mig bruge til purgatori, bare hvor de leder til himlen eller helvede, og på den måde kan jeg finde dem, og komme i kontakt med dem! Jeg kan også bruge et ouijie board, den slags virker faktisk når jeg bruger dem, hvis de er lavet efter de rette specifikationer!" Dust var mere end bevidst om, hvad han kunne bruge sine evner til, og han havde efterhånden lært meget om efterlivet, siden han startede med at hjælpe de døde videre. Ouijie bordet var noget han sjældent brugte, men det var en brugbar ting, hvis man prøvede at opspore ting.


"Og ja, jeg kan hente de døde tilbage til den levende verden, men der er nogle krav der skal opfyldes, for at jeg kan udføre det! Først og fremmest er der den nemme del der er, at jeg bruger meget energi på, at hente de døde tilbage, så jeg spiser ret meget og jeg foretrækker junkfood, så er der den lidt mere besværlige del som er, at der skal bruges kroppe, til de sjæle jeg bringer med tilbage! Racen af kroppene er lige meget, så man kan selv vælge hvad race kroppen skal være, men hvis det er lig, skal de være i god stand så de kan bruges, og hvis det er levende væsner, skal væsnet selv acceptere sin skæbne, ellers kan jeg ikke tage dem!" hans evne til at hente de døde tilbage til livet, havde nogle enkelte men lettere krævende regler, der lige som redegjorde for at han kunne skaffe en død, tilbage fra de dødes verden til de levendes verden. Maden lød måske som en bagatel, men Dust var meget krævende omkring det punkt, han ville ikke arbejde uden at få junkfood ud af det, da det lidt var hans betaling, for at udføre jobbet.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   17/2/2016, 14:56

Ryo sad og nikkede lidt mens Dust fortalte, oprigtig interesseret i, hvad der blev fortalt. Samtidig lød det også utrolig farligt, både for anmonen, men sandelig også for omgivelserne, og han forstod hvorfor at søvn pludselig blev et onde over en nødvendighed.
"Hvad sker der så, hvis du bliver slået ud? I kamp, overfaldet? Har du aldrig mistet kontrollen selvom du var ved bevidsthed?" Spurgte han med hovedet på skrå og øjnene nærmest lysende af en entusiastisk nysgerrighed. Ryo mente dog, at han havde gættet svaret på det første, nemlig at monsteret ville tage over, bare uden Dust´s kontrol. Lige i en overfaldssituation kunne det måske være meget fint, men risikoen for at det blev ved at raserer var der alt andet lige. Det lød som om at det havde været en både farlig og meget ubehagelig byttehandel.
"Vidste du at det ville være en af konsekvenserne ved at spise frugten?" Åh ja, Ryo havde en tendens til at være allerhelvedes nysgerrig når muligheden bød sig. Hans tunge gjorde stadig ondt efter mødet med den varme kaffe, og istedet for at nippe til den han sad med i hænderne nød han at varme hænderne på den, selvom der var ganske lunt i værkstedet. Han sad med benene trukket op under sig, så selvom det var en lille sofa, rørte de ikke ved hinanden. Ikke at fysisk kontakt - heller ikke med praktisk taget fremmede - generede ham specielt meget, men han vidste ikke hvordan Dust havde det med det og ville nødigt bringe ham i en ubehagelig situation, når nu han var så venlig at svare på alle de nærgående spørgsmål Ryo kom op med.

Lettelsen bredte sig over hans ansigt i form af et bredt smil, da han fik afvide, at der var en ret god chance for at han ville gense sine elskede, når han engang selv gik bort. Det var på daværende tidspunkt ikke noget han havde travlt med, men tanken var betryggende.
Og tanken om at kunne tale med dem via Dust var decideret fristende i en grad, så han måtte ligge bånd på sig selv for ikke at styrte ud og finde sådan et board. Igen var han ikke interesseret i at tvinge anmonen ud i en ubehagelig situation. Men hvor Dusts udtryk var praktisk taget livløst, udstrålede Ryo nærmest det modsatte. Der var så meget energi og liv i ham, blandet med en snært af sindsyge, som konsekvens af meget tætte familiære bånd i flere generationer. Med så få renblodede elvere som der var tilbage havde det været svært at undgå en hvis mængde af indavl, blandet med det faktum at de var meget modtagelige overfor radioaktivitet, betød det også at de fleste var skingrende sindsyge eller blev det på et tidspunkt. Ryo var udemærket klar over, at det nok var derhen af hans sind bar ham, for han kunne allerede mærke hvordan usynlige ritualer og krav overtog hans verden i højere og højere grad, for at han kunne holde en form for kontrol.
Ryo fnøs kort, med et skævt smil om læberne. Lidt besværligt? Joh, det kunne man vel godt kalde det at finde en ubeboet krop i god stand eller et villigt offer. Han tvivlede altså på at sådanne eksisterede..
"Hvad med kommunikationsdelen? Hvad tager du af betaling for det?" Ordene nærmest røg ud af munden på ham, uden at han helt havde villet det. Som om hans store mængde af spørgsmål ikke var pisse nærgående allerede, så spurgte han også om den slags! Han kunne have slået sig selv i hovedet.
Istedet gjorde han noget mere normalt og tog sig en stor slurk af kaffen, mens han afventede reaktionen. Kunne han mon selv lave sådan et board? Han syntes at navnet lød bekendt, men kunne ikke sætte en finger på præcis hvor og i hvilket sammenhæng.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   17/2/2016, 21:24

"Som det står nu, sker der ikke længere mere, da jeg slap af med monsteret, samtidig med at jeg slap af med evnen, men dengang jeg bar monsteret i mig, ville det have taget over, hvis jeg var blevet slået ud! Der var endda enkelte gange, hvor jeg lod monsteret tage over, for at ødelægge det sted jeg var blevet flyttet til, efter jeg var blevet fanget, for et frodende monster af solidt sand, på 20 meter i højden som kan gøre sig større ved hjælp af mere sand, er ikke lige frem særligt nemt at få ned med nakken!" sagde han eftertænksomt, da det faktisk var rart at være af med det monster, selvom evnerne havde været fede at eje. Men som det stod nu i hans liv, havde han ikke brug for de kræfter, han kunne nemt klare sig med det han havde nu, og han var tilfreds med det liv, han havde skabt sig nu. Han havde mere tid til sine spøjse hobbyer, han kunne bruge tid på hans klan, og han var tilfreds med det arbejde han havde som reaper, nu hvor han havde fået mere kontrol over det, og ryddet ud i alle de fortabte sjæle.
"Jeg var bevidst om, at der kunne være vise risici ved at spise frugten, men på det tidspunkt, var jeg i en markant mere forbryderisk del af mit liv, og jeg skulle bruge den styrke, som frugten havde med sig, så jeg valgte at jeg godt kunne tage chancen, og tage hvad end der skulle komme af konsekvenser, sammen med den magt der fulgte med!"


Dust havde måske ikke den samme magt idag, som han havde dengang han havde sine sand evner, men der var stadig noget over ham der gav det indtryk, at han stadig kunne lidt af hvert, hvis man konfronterede ham som en fjende. Hans le foreksempel, den virkede måske creepy, med dens levende øjne, men hvad man ikke kunne se på den var, at den faktisk var en fusion af hans 7 våben, som var en af de stærkeste og mest sjældne samlinger, der stadig eksisterede i denne tid. De indeholdte en meget gammel og kraftfuld magi, og hvert af de 7 sværd havde, hver deres specielle fordele og ulemper.
Dust kunne se på Ryo, at der var lettelse i ham da han fandt ud af, at der var en chance for genforening, mellem ham og hans afdøde kære, og det forstod han godt, for den slags lettelse, havde Dust efterhånden set i mange godhjertede væsner, der bare ønskede afklaring, efter at have mistet nogen der stod deres hjerte nært. Han havde også set lettelse i øjnene på dem, som havde fået familie og elskede tilbage fra de døde, men den lettelse var langt fra det samme, som den lettelse Ryo oplevede der. Hvad angik kommunikation med de døde, havde Dust faktisk et ouijie board liggende, som var special lavet til ham, af hans veninde Diana, og som virkede fantastisk til det formål, at kontakte de døde. Hvis han brugte det, kunne han med sikkerhed få fat i den anden side, men det havde sine ulemper i form af, at kontakten var svagere jo længere tid den afdøde havde været død, og den afdøde kunne afvise opkaldet, hvis man kunne sige det på den måde.

"Hvis du ønsker kontakt med den anden side, gør jeg det gerne gratis for dig, men så skal vi hjem til mit sted, og lige gøre et stop på vejen for at skaffe noget føde, men jeg har en anden ting vi kan gøre, for at få fat på den anden side, hvis du ønsker en sikker kontakt, med en der er gået videre til efterlivet!" svarede han roligt.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   18/2/2016, 20:24

Ryo sippede eftertænksomt til kaffen, mens han lyttede til hvad Dust fortalte. Han havde aldrig før mødt en, der kunne forvandle sig til et gigantisk monster lavet af sand. Det lød ret sejt, og meget besværligt forestillede han sig. Især den del med aldrig at sove.. Nej, så hellere de skide mareridt. "Så det ry du talte om tidligere.. Det var ikke bare pis du fyrrede i hovedet på mig for at gøre mig nysgerrig?" Spurgte han, og satte sig bedre til rette i sofaen. Ved nærmere eftertanke var det faktisk en pisse elendig sofa, hvilket hans ryg havde gjort ham opmærksom på mere end en gang, når han var dejset om på den af træthed eller druk.

Ryo sank. Han havde ikke lige forberedt sig på, at tilbuddet om at hjælpe ham ville komme ud af det blå på den måde.. Nej, det havde han ikke. Han havde faktisk slet ikke overvejet at der for alvor kunne være en mulighed for kontakt med sin familie igen. Der var da de evige spørgsmål og ting, der plagede ham. Og samtidig skræmte det ham så umådelig meget. Han havde skabt sig et liv, som de døde meget vel kunne forstyrre med deres holdninger og meninger.
"Det.. Det ved jeg ærlig talt ikke, Dust. Det er meget overvældende det her." Indrømmede han, hvorefter han kørte en hånd gennem det brune hår. Desuden vidste han ikke hvad, der ville blive afsløret under en sådan seance, og han vidste ikke om han kunne stole nok på Dust, til at han ville løbe risikoen. For noget sagde ham, at anmonen ville være umådelig svær at slå ihjel. Han havde aldrig før hørt om nogen, der formåede at dræbe en reaper.. Nej, på nuværende tidspunkt gik det nok ikke, lige gyldigt hvor mange år, det havde plaget ham allerede. Lige gyldigt hvor ofte han skulle se de blodtilsølede lagner for sit indre blik.
Ryo skyllede resten af kaffen ned, og så endnu engang over på Dust. Det var svært at lure hvad han tænkte eller overvejede, og det gav ham meget ambivalente følelser i forhold til, hvor stor en tillid han skulle vise manden. På sin hvis var der noget betryggende over den totale mangel på følelser, Dust udviste. Men i højere grad var det foruroligende.
"Jeg sætter pris på tilbuddet. Du må endelig ikke tro andet. Det er også meget muligt at jeg skifter mening om lidt, men det er.. Det er overvælende. Jeg har altid tænkt at de var døde og borte og pist væk, til den dag vi måske så hinanden i efterlivet. Og så kommer du og fortæller mig at det er muligt at kommunikere.. Og forhelvede, jeg tror dig sku. Havde du været en af de der småtossede ældre koner der sidder på gadehjørnet og påstår det.." Hans mund begyndte at køre med samme hast som tankerne, hvilket egentligt bare betød at han blev mindre og mindre fornuftig og forståelig at høre på.
Til sidst stoppede han sig selv, rejste sig, stak Dust en sodavand mere og skænkede sig selv en kop kaffe. Lidt fornuftig kunne han da være
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   18/2/2016, 22:11

"Nej det forbryderiske ry var skam ikke bare fis i en hornlygte, jeg har en af de største dusøre i landet, placeret lige direkte i fjæset, og det er kun for de ting, som militæret kender til af ulovligheder! Hvis de havde kendt til alle de mord, tyverier og lignende jeg har begået, for at tjene penge til mine formål, havde dusøren nok været højere end den er nu, men jeg må indrømme jeg er tilfreds med det jeg har! Dusøren er høj nok til at jeg bliver bemærket af dusørjægere, og alligevel skræmmer den potentielle svæklinge væk, men ikke høj nok til, at hele landet er efter mig eller frygter mig!" han var ærlig omkring hans forhold til hans dusør, og han var faktisk ret stolt af den. Der var dog stadig en ting der irriterede ham, og det var at han aldrig fik sin mesterskabs kamp, mod hende der havde den højeste dusør, for hendes dusør var mere ærlig end hans, da den dækkede mere af hendes ugerninger, end hans dusør dækkede for hans ugerninger. Og desuden, ville en kamp mellem hende, og Dust mens han var oppe på sit stærkeste, sikkert have været en kamp, der ville have rystet hele landet, ved mødet mellem deres kræfter.

"Ryo jeg forstår dig udmærket på det punkt, du er trossalt ikke den første der sidder overfor mig, med muligheden for at snakke med de døde gennem mig!" fortalte han, i hans mere beroligende stemmeføring, da den tvivl han syntes at kunne mærke på Ryo, var noget han havde oplevet hos flere af hans tidligere klienter, der var nervøse over mange af de samme ting, som Ryo sad og havde i tankerne lige nu. Dust havde hjulpet nogle stykker, gennem sin tid som reaper, og dem der ønskede at snakke med sine kære afdøde, havde som regel brug for den støtte, en reaper kunne tilbyde dem, som en slags psykolog med ekspertise, inden for kontakt med de døde, og hvordan man håndtere den slags "Jeg forstår den overvældende følelse du oplever ved mit tilbud, for jeg har set den følelse i øjnene, på mine tidligere klienter! Det er selvfølgelig op til dig, om du vil acceptere tilbuddet eller ej, så hvis du holder ved dit afslag, skal du vide at det stadig står hvis du en dag skifter mening! Men bare for at du er forberedt, og så du ved hvad mit tilbud indebære, vil jeg gerne fortælle dig, at hvis du skulle acceptere tilbudet, bliver alt hvad der sker under seancen mellem os! Disse seancer er som regel meget private, så derfor vil jeg være meget forstående og hjælpsom, hvis du skulle få brug for det, og som du nok kan regne ud med min fortid, finder du ingen fordømmelse hos mig, så alt hvad der ville omhandle en seance gennem mig, og mellem dig og dine afdøde, ville være en privat sag og en hemmelighed, som jeg ville bære med mig i min evighed!"

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   22/2/2016, 15:09

Det lød virkelig til, at anmonen var pænt stolt af hans bedrifter, om end Ryo ikke syntes det lød super positivt den del med, at dusøren ville være højere hvis militæret kendte til alt, der var sket. Var det ikke meningen at militæret skulle vide sådan noget? Så de kunne beskytte folk, potentielt mod personer som Dust? Han grinede lidt indeni sig selv, frydede sig mere eller mindre over, at de tilsyneladende var gået forbi så store dele af mord og tyverier.
Elveren betragtede sit nyeste bekendtskab med helt andre øjne. Selv var han ikke den store fan af ordensmagten - hans erfaringer med dem var ikke så gode. Langt de fleste havde dårlige erfaringer med elvere og betragtede ham automatisk som en skingrende sindssyg dræbermaskine, blot på grund af hans spidse øre. Det kunne han under de givne omstændigheder godt være - men det skete da gudskelov sjældent!

"Nej, det er jeg vel næppe." Indrømmede han med et skævt smil og ambivalente følelser. "Så uanset hvad du måtte finde ud af gennem enten mine kære eller mig under seancen, holder du din kæft overfor alt og alle?" Der var en snært af mistro i hans stemme. Det var tydeligt at han regnede med, at der var en risiko for at ting der ikke skulle ud, kom ud hvis han fik muligheden for at kommunikere med sine elskede. Ting der kunne være rigtig farlige for ham, potentielt set. Og han vidste bare ikke nok om Dust til at vide, om hans ord var til at stole på. Han håbede det, men hvor skulle han reelt vide det fra?
Ryo slugte kaffen han havde skænket op. Den var kold nok til ikke at brænde ham, og han satte sig ned i sofaen for derefter at rejse sig op igen.
"Hvordan kan du holde til at arbejde med de døde på den måde?" Spurgte han så, mens han travede frem og tilbage foran den store smelteovn, som afgav en del varme. Han havde egentligt behov for noget stærkere en kaffe, men alkohol havde bare ikke den store effekt på ham, så han anså det gerne for at være spild af penge. Han havde sikkert andre sjove ting liggende omkring i værkstedet, men han kunne ikke få sit sind til at fokusere på hvor han kunne have gemt det. Det gav ikke et skide godt indtryk hvis folk fandt ud af, at han til tider smedede stærkt påvirket af stoffer af forskellige afarter.
"Det er ikke fordi jeg frygter at du dømmer mig. Men kommer der lydt til de forkerte mennesker er jeg bange for, at jeg ikke eksisterer så pisse meget længere." Forklarede han. For det var ikke så meget fordi han var overvældet af tilbuddet, mere fordi han ikke anede hvor han havde Dust. Han ville gerne stole på at anmonen ikke løb med rygter, men han kunne muligvis også tjene godt på, at gøre det. Ryo havde faktisk ikke overblik over om han selv havde en dusør plastret i fjæset. Det var faktisk tvivlsomt at nogen, ud over han selv, var klar over hvem han var, hvilket passede ham ualmindeligt godt.
Der var strengt taget også muligheden for at fortælle Dust hvad han måske risikerede at høre, men så risikerede han igen at skulle finde på en måde at få ham til at holde kæft og ikke tale over sig. Irritabelt gned han de skrå bryn, inden han flyttede sig fra den varme ovn. Selvom han var klædt på til at arbejde i værkstedet, var det glohedt at stå så tæt på ovnen
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   23/2/2016, 21:57

"Ja, alt hvad jeg finder ud af under seancen, vil aldrig forlade min tankegang! Jeg ved du ikke har meget hold i mit ord alene, men hvis det kan hjælpe dig i dit valg, kan jeg fortælle dig, at jeg har mine grunde til at holde mund! Ser du jeg ved hvor vigtigt det kan være, at ens hemmeligheder bliver holdt hemmelige, jeg har mine egne hemmeligheder, og har selv oplevet hvor skadeligt det kunne være, når den slags slipper ud, så derfor sætter jeg en enorm ære i, at holde mine klienters seancer hemmelige, så hvis du en dag takker ja til en seance, ville jeg hellere rådne i purgatori i resten af evigheden, end fortælle hvad der foregik, under din seance!" forklarede han roligt, mens hans blinde øjne var centreret på Ryo, da dette var en markant seriøs side af ham, som han lagde meget vægt på. Han håbede et eller andet sted, at Ryo kunne mærke på Dust, hvor seriøst han mente dette, at hvad end der skulle komme ud under seancen, ikke ville slippe ud, medmindre Ryo selv fortalte det.

"Jeg kan holde mit arbejde ud, fordi jeg er lidt af et særtilfælde!" startede han sin forklaring, før han løftede sit pandehår, for at vise Ryo et ar, der sad præcist placerede i midten af hans pande. Arret var tydeligvis efterladt af noget magisk "Det ar jeg har her i panden, er det sidste tegn efter en forbandelse min forældre kastede over mig, da jeg var 4 år gammel! Mine forældre og min søster, blev dræbt for øjnene af mig, men i deres sidste døds øjeblik, bandt mine forældre deres og min søsters sjæle til mig, hvilket satte et mærke i min pande, og jeg gik med dem bundet til mig, gennem flere århundrede! Da jeg endelig kunne bryde seglet, krævede det at jeg skulle dø, sammen med min families sjæle, så de kunne komme til efterlivets verden, men efter de var kommet videre var jeg fanget der! Jeg kunne ikke komme i himlen, helvede eller purgatori, for jeg er en dæmon, en engel og et for stort monster, til at være nogen af stederne! Så mødte jeg døden selv, og han tilbød mig dette job, for at give mig muligheden for, at finde min egen plads i efterlivet, og hvis jeg skal være ærlig, så føler jeg mig tilpas ved ideen om og følelsen af, at være mellem verdner uden rigtig at høre til nogen af dem! Du er nummer 3 i hele verdenen, der får dette af vide, om min kære familie, så hvad angår hemmeligheder, kan du regne med at jeg er god til at holde dem!" han virkede til at leve sig ind i denne historie, da den trossalt omhandlede, den familie han havde haft og på en måde mistet, i så tidligt en alder.


"Jeg forstår dig udmærket, hvad end denne hemmelighed må være, er det vigtigt den forbliver hemmelig, og det respektere jeg! Gennem dette kan jeg forstå, hvorfor du virker til, at være i tvivl omkring mit tilbud!" sagde han tænksomt og tømte sin sodavand i nogle slurke, før han åbnede den anden, som Ryo havde haft med.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   8/3/2016, 16:58

Ryo overvejede tilbuddet igen, og endte så med at nikke let for sig selv. Hvad havde han at tabe? Dust vidste tydeligvis både hvordan det var at leve med tab, og hvad konsekvenserne kunne være, hvis hemmeligheder kom ud til de forkerte. Det gjorde ham trykkere ved det hele, og han ønskede sig så brændende at tale med især sin søster igen, selvom han ikke anede hvordan og hvorledes.
"Well, jeg er glad for, at du holder tæt Dust." Bemærkede han, inden han sukkede kort og så alvorligt over på anmonen. "Det kunne hurtigt blive farligt for mig, hvis de ting du risikerer at høre kommer ud og bliver alment kendte. Jeg ved ikke præcis hvor farligt, men det skulle ikke undre mig om jeg var død inden ugen var omme." Han gned sine bryn med tommel og pegefinger, inden han rejste sig og vandrede lidt rundt i værkstedet. Skulle han fortælle, hvad Dust risikerede at overhøre? Forhelvede, det kunne potentielt også bringe anmonen i fare hvis det kom de forkerte for øre, at han havde haft den samtale med Ryo. Desværre fandtes der stadig folk, som vidste hvem han var, og hvad han vidste. En dag.. en dag kunne han nok leve i fuldkommen fred, men indtil da var han nødt til at spille med kortene tæt på kroppen, for han vidste for meget og kunne bevise endnu mere. Den viden havde kostet hans familie livet, og han ville hellere end gerne have gjort tingene om hvis chancen skulle byde sig. Men det gjorde den sjældent.
"Jeg gætter på at det nok ikke har den store betydning for dig, men jeg synes alligevel, at du bør være advaret om hvad du går ind til. Der er en reel risiko for, at du kommer til at overhøre ting, du ikke burde have hørt. Noget af det vil muligvis være farligt for dig at have viden om, hvis nogen genkender mig og ser os tale sammen. Trods alt er mængden af elvere lille, og af dem, er det endnu færre, der har øjne som mig." Ryo skar ansigt, det behagede ham tydeligvis ikke at hans øjne gjorde ham så letgenkendelig. Men selv på en rimmelig afstand var det tydeligt, at hans øjne ikke havde samme farve. Han havde forsøgt med kontaktlinser af flere forskellige typer, men med mildest talt elendige resultater. Det var tydeligt at han havde dem på, for hans øjne blev så generede at de konstant løb i vand.
"Jeg synes ligesom, at du bør have et valg i hvorvidt du vil risikere at overhøre den slags." Sluttede han så, med en kort trækken på skuldrene. Han kunne ikke fortælle mere uden, at det også kunne være et problem for Dust, så hvem han havde problemer med, og hvad problemerne indebar, henlå stadig i et totalt mørke, præcis som han havde det bedst med. Det var slet ikke sikkert, at der ville komme nogen oplysninger under seancen i den retning, men han var nødt til at sikre sig at anmonen vidste, hvad han gik ind til. Andet havde han simpelthen ikke samvittighed til.
Afventende så han over på Dust.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4407
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   12/3/2016, 17:33

"Personligt er jeg sikret hvad angår døden, så længe jeg er i besiddelse af mine grim reaper evner, så jeg kan vel roligt sige, at lige så mange gange jeg kan dø, lige så mange gange vil jeg tage mine hemmeligheder med i døden!" sagde han roligt, mens hans øjne fulgte Ryo, i takt med at han rejste sig op, og begyndte at vandre rundt i lokalet. Dust var måske nemmere at skade nu, end han var den gang han havde sine sand evner, men tilgængel var han stadig svær at holde død, for hvis det skulle ske at han døde, kom Dust bare tilbage. Derfor kunne han vedligeholde hans holdning om, at han kunne tage hemmeligheder med i døden, for han frygtede ikke at dø, når han altid ville kunne komme tilbage til jorden igen.
"Selv hvis jeg skulle overhøre noget farligt, og nogen skulle være så heldig at se os sammen, så de kommer efter mig for at finde ud af hvad jeg ved, så er jeg alligevel ikke uroligt! Den le jeg har her, består af en samling sværd på ialt 7, hver med deres forskellige egenskaber og styrker, og jeg selv har opbygget en fornuftig styrke, der er grunden til dusøren på mit hoved! Min dusør er trossalt ikke på grund af folkemord, den kom af at jeg udgør så stor en fare, for militær militsen og dens styrker, samt det de definere som deres version af fred!" sagde han roligt, mens han tog sin le til sig, så han kunne holde den frem foran sig, og få den til at forvandle sig til hver af de 7 sværd, før den blev til sig selv igen, så Ryo kunne få et lille blik af, hvad det var Dust besad i den le.

Dust satte sin le fra sig igen, og så op på Ryo da han fortalte at Dust skulle have sin mulighed for valget, og uden et ord gravede han en lille lomme bog ud af sin long coat, lagde den på bordet, og prikkede på midten af den, så den voksede til en ret stor størrelse. Bogen så ud til at være lidt gammel og slidt, men ellers virkede den velholdt, som om Dust passede mere på den, end dens tidligere ejer gjorde. Han åbnede omslaget, tog en kontrakt og en skrive fjer frem, og lagde det på bordet med front mod Ryo, så han kunne skubbe den hen mod Ryo.
"Se det her som mit svar på dit spørgsmål! Det er en grundlæggende seance kontrakt, hvis du skriver under på den, har vi en aftale om at vi afholder en seance! Kontrakten skal underskrives i dit blod, så prik hul på huden med fjerpennen, så har den det den skal bruge, for at du kan underskrive!" Dust var sikker i sin sag, og hvis Ryo læste kontrakten igennem, ville den hovedsageligt bare fortælle, at han havde en seance aftale med Dust, og at hvad end der skete under den, ikke ville komme forbi hans læber, selv hvis han ville sige det.

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Tales of the other side(Ryo)   

Tilbage til toppen Go down
 
Tales of the other side(Ryo)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Similar topics
-
» Never alive rpg side
» Debat: Hvad gør en RPG-side pæn?

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas-
Gå til: