IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Smeden

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Smeden   9/2/2016, 20:57

S: Las Vegas, udkanten af byen i en gammel garage omdannet til smedeværksted
T: Sidst på aftenen
Kalder: @Sean

Ryo havde ikke været i Las Vegas længe. Et år var gået? Måske to? Tiden var efterhånden blevet ubetydelig, især fordi han kunne se frem til at leve stort set evigt, medmindre nogen besluttede sig for at stikke et af hans egne sværd i ham. Det ville være en sarkastisk og kedelig måde at dø på, nåede han frem til, mens han endnu engang lod hammeren falde ned over det metal, han stod og arbejdede med.
Hans brune hår var flettet i en fransk fletning, så det ikke kom i vejen for ham. Alligevel klistrede enkelte totter til hans ansigt, farvet mørkere af sveden.
Men det duede jo heller ikke at smede dårlige sværd, vel? Så forsvandt hans levebrød, og han foretrak ærligt at blive slået ihjel frem for at sulte. Sulte var ikke godt, nej. Det gjorde ondt på en hel anden måde, hev og slev og ned i hans indvolde. Kunne død føles på samme måde? Det vidste han ikke. Død var han trodsalt ikke, men sulten havde han været.
Igen måtte han tage sig sammen for at få kontrollen over de ustyrlige, myldrende tanker. De forstyrrede hans arbejde oftere og oftere. Han nægtede at give efter for dem, men de overtog alligevel i de korte momenter, hvor hans fokus var andetsted.
Normalt gav arbejdet ham ro. Normalt var i fred mens hammeren sang mod metallet, i takt med at han bankede urenhederne ud af det. Det skulle nok blive et flot sværd, nåede han frem til. Malmet virkede rigtigt, som han fortsatte med at folde det sammen og hamre det ud gang på gang, for at opnå den rigtige renhed og hårdhed i metallet. Hvis ikke han gjorde sit forarbejde godt nok ville det aldrig blive et ordenligt sværd.
Ryo slog et par prøvende slag mod metallet, lyttede til det, som om han forventede at det talte. På sin hvis var det nok også tilfældet, for han var erfaren nok til at høre hvad han behøvede at vide. Med et tilfreds nik løftede han det stadig glødende metal væk fra ambolten og over i olie for at køle det ned. Med et hsshs kølede sværdet ned, og han trak det forsigtigt op af olien, for at placere det på ambolten igen. Egentligt ville han gerne arbejde videre, men han kunne samtidig også mærke hvordan hans koncentration blev mindre og mindre. Det var for sent til at han kunne fortsætte hvis arbejdet skulle gøres ordenligt. Og med den pris han blev betalt var der ikke noget der hed at gøre det mindre end fabelagtigt.
Efter at have vasket det værste sod af hænder og ansigt i en tønde med koldt vand kastede han et blik op på himmelen, der havde antaget en dyb blå farve. Næsten sort. Prøvende lukkede han skiftevis det ene og andet øje, i håb om at han på mystisk hvis havde fået perfekt syn. Det var ikke tilfældet, og efterhånden generede det ham heller ikke. Han havde lært at kompensere for det manglende syn på det ene øje.
Dovent strakte han sig for derefter at binde læderforklædet op, der havde beskyttet hans brystkasse og mave mod de flyvende metalgnister fra urenhederne i metallet han havde arbejdet med. De almindelige gnister fra den store ovn han varmede det op i generede ham ikke rigtigt. Han havde vænnet sig til at være dækket af brandsår i større eller mindre grad af healing. Desværre var meget effektiv healing ikke noget han havde arvet fra sin elviske forfædre.

Ryo lod en hånd glide over de spidse ører, der var et af de få ydre træk, der tydeligt markerede ham som værende elver. Han havde også en slank, yndefuld bygning, høje kindben og skrå bryn, men det var noget han tænkte mindre over, for det blev sjældent påpeget af fremmede. Men ørene gjorde, for det var virkelig noget folk bed mærke i. Det haltende syn blev kompenceret for af en skarp hørelse, så måske de besynderligt formede øre slet ikke var så gale igen? Han trak på skuldrene over den overvejelse. Måske var normal overvurderet, men han ville gerne møde artsfæller.
Endnu engang strakte han sig, inden han gjorde klar til at gå i seng. Døren ind til værkstedet blev låst godt af med en solid kædelås. Han havde ædelstene liggende, som rigmanden ville have smedet ind i selve sværdet. Ryo havde først troet at manden måtte være total idiot, indtil at det gik op for ham at det smykkede sværd udelukkende var et status symbol, og ikke noget han regnede med at hugge folk ned med.
Snart efter havde han gnavet et æble i stykker, og var på vej op i sin seng. Det tog ham ikke mange minutter under tæpperne, før søvnen overmandede ham godt og grundigt
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   10/2/2016, 17:34

Og nu havde han en lærling! Han kunne slet ikke tro det. Var han blevet så blødhjertet? Og for hvad...Bare fordi hun havde været en skændsel for hans profession? Ikke mere end et barn, var hun vadet ind, blot for at stikke nogen ned og stjæle deres penge. Selvfølgelig havde han brudt ind og måtte fortælle hende at der var en langt mere elegant måde at gøre tingene på!
Men i aften holdt han fri. Fri fra den nysgerrige Augustus, med alle sine gæt om hans navn, og en pause fra sin nyeste lærling. Og en pause fra tanker om engle og englefjer. Han gned sin pande lidt ved tanken og trak vejret dybt, da han så over mod den gamle garage af et værksted. Han havde hørt den karakteristiske hamren fra stedet den sidste time, mens han blot havde ventet på mørket blev større og lydene skulle holde op. Det var faktisk lidt en tilfældighed. Han havde holdt et vågent øje på den rige mand, for han gemte ofte på en smuk sten eller smykke, som han nød at tage fra manden. Manden så aldrig ud til at blive klogere, for han lagde endnu sine ting så de var nemme at snuppe. Det var lidt tilfældigt han var gået forbi butikken, genkendt rigmanden og set en lille pung med noget i, blive udvekslet. Hans nysgerrighed var vakt og han vidste der var en mulighed for det var mere end blot betaling. Måske...Noget godt? Der kunne sikre ham mad den næste måned? Og måske ville han have nok til at lægge til side...
Han sikrede sig at hans sko sad som de skulle. Lette sko, der ikke knirkede. Stramt tøj, der ikke sad fast i noget, men som samtidig var smidigt og gav ham sin bevægelsesfrihed. Og selvfølgelig sort, for at minimere risikoen for at han blev opdaget. Ikke at det skete særlig ofte, folk var idioter og hans evne til at teleportere fra skygge til skygge, gjorde at han altid kom og gik ubemærket.
Han blev stående til den fremmede mand, der åbenbart arbejdede der, forlod stedet og låste det af. Ja, sæt bare en kæde på...Det nyttede intet. Han gemte sig i skyggerne, stille og langt nok væk, til ikke at vække mistænksomhed. Han ventede til manden var gået og havde været væk et stykke tid - blot for at minimere risikoen for at manden hørte ham eller kom tilbage med det samme - før han listede sig tættere på.

Erfaren som han var, undgik han gamle kviste og andet larmende. Endelig lagde han hænderne mod en kolde væg, der dog virkede lidt lun. Måske fordi nogen arbejdede med varme inde bag murene dagen lang? Han kunne mærke rummet inde bag muren. Skyggerne. Med et lille smil forsvandt han fra væggen, kun for at dukke op indenfor...
Han kendte dog intet til rummets udformning eller hvor mange ting der var. Det første han gjorde var at brase direkte ind i et bord, der åbenbart var belæsset mere flere...ting. I mørket kunne han bedømme præcis hvilke, kun at de var af metal og larmede, som de faldt ned på gulvet. Han bandede lydløst og stoppede op, helt stille, så selv hans åndedræt i et øjeblik ikke eksisterede. Han lyttede koncentreret. Det var så dumt! Ham, en professionel tyv, der gjorde sådan en fejl! Men selv om det havde såret hans professionelle stolthed, trådte han snart elegant uden om bordet og ledte efter alt der mindede om en lille pung eller noget af værdi. Til sidst, efter lidt leden, stod han endelig med de kølige sten i sin hånd. I det svage lys fra et vindue, holdt han stenene op, en efter en og lod blikket glide over dem, stærkt efterfulgt af en finger, der var trænet i at mærke ujævnheder og kanter. Så smukke! Så...Ægte! Han var allerede dybt forelsket i stenene. Ja, de ville give et godt måltid eller flere!

_________________

Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Smeden   10/2/2016, 19:01

Ryo lagde sig godt til rette i sengen. Det tog ikke lang tid før drømmene svagt begyndte at myldre i hans sind, og han befandt sig hurtigt i et stadie mellem vågen og drøm. Verden udenfor eksisterede stadigvæk, men de svage lyde af folk og dyr fik ham blot til at slappe endnu mere af. Hans vejrtrækning blev dybere, som søvnen i højere og højere grad overmandede ham. Vejrtrækningsteknikker og meditation havde i høj grad hjulpet ham til at kunne falde i søvn, uden at skulle tage sig af tanker og minder, som han helst så forsvinde fuldkommen.
Et højt brag vækkede ham op. Reelt var braget nok meget mindre, men lyden af værktøjet der faldt på gulvet fik ham øjeblikkeligt til at sidde op i sengen med vidt åbne øjne. Der kom ikke yderligere lyde, og kort overvejede han om det blot var noget han havde drømt. Men nej, normalt plejede han ikke at drømme om så høje lyde, at de vækkede ham.
Irritabelt trak han et par bukser på. Nogen havde vækket ham, og den nogen rendte efter al sandsynlighed rundt i hans værksted! Skide amatørtyv, der havde væltet et bord med værktøj! Kunne vedkommende ikke have ladet være? Der var alligevel ikke noget af særlig værdi, medmindre denne også smedede våben. Og så var det, at Ryo kom i tanke om stenene til sværdet. For fanden, havde rigmanden pralet med, at han skulle have sådan et sværd? Så var det da hurtigt kendt i hele Vegas, at han lå inde med noget, der var værd at stjæle! Og selvom tingene var låst inde og gemt godt væk, var det ingen garanti.

Ryo bandede indvendigt da hans hud mødte den kølige aftenluft. Han bevægede sig praktisk taget lydløst afsted, og håbede at kunne tage tyven på fersk gerning. Der var helt sikkert nogen, der gerne så vedkommende hænge fra galgen eller død på anden vis. Måske ville folk ligefrem blive tilfredse med ham.
Pludselig var han glad for at han havde efterladt langbuen og pilekoggeret udenfor. Hurtigt snuppede han buen og satte strengen på plads med øvede bevægelser, hvorpå han placerede en pil klar til at skyde, hvis tyven skulle vise sig at gøre modstand. Det ægrede ham at han ikke kunne magi, som hans forfædre tilsyneladende havde været i stand til, hvis der var hold i de gamle historier.
Hurtigt åbnede han døren, og på et split sekund havde han orienteret sig i værkstedet. Lyset derinde var næsten ikke eksisterende, men han kendte det så godt, at han udemærket vidste hvordan tingene normalt stod og skulle være. Pilen blev rettet i retning af en fremmed skikkelse, der kun lige var synlig for ham. Lidt mindre gang i den store smelteovn, og så havde han ikke haft en chance.
"Fucking thief!" Hvæsede han arrigt. "Put down what you have taken and get your filthy hands over your head!" Man behøvede ikke at kende ham for at vide, at han uden at tøve ville skyde pilen gennem et særdeles ubehageligt sted på den svagt aftegnede skikkelse. Faneme om han fandt sig i at blive betjålet!
Vreden kogte i hans blod. Faktisk følte han sig fristet til at skyde uanset hvad. Bare det at nogen kunne være så.. så forbandet fræk at trænge ind på hans grund og overveje at tage noget gjorde ham rygende arrig. Fingrene på buestrengen ønskede nærmest at slippe, høre den tilfredsstillende lyd af den syngende bue, styrefjerernes hvislen gennem luften, og reaktionen, når pilens stålspids fandt kød at borre sig ind i.
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   12/2/2016, 19:09

Han havde ikke haft mange problemer med at bryde ind i alle skuffer, skaber og andre foranstaltninger. Lidt roden med nogle af hans små værktøjer kunne åbne så godt som enhver lås! Og derfor havde han også lagt fingrene på de strålende juveler i en smuk, rødlig farve. I det svage lys var det svært yderligere at bedømme stenenes værdi, men han var optimistisk og mente bestemt de var meget værd! Han nulrede den blidt mellem sine fingre, der ikke bar yderligere præg af hård hud. Han foretrak at beholde sin bløde hud, der gav ham evnen til at føle alt. Føle smykker, føle juveler og føle efter fælder og mellemrum, ingen andre så!
Opslugt af sit fund, opdagede han først ejeren forsent. Han drejede hurtigt om på den ene hæl og så over på den mørke skikkelse, omend han på ingen måde kunne misforstå buen som andet end et våben og en trussel. Hans hjerte holdt helt op med at slå for et øjeblik, før han igen huskede at trække vejret. Haha! Han var ikke død endnu! med en elegance og hurtighed der var hans profession værdig, forsvandt stenene fra hans hænder og ned i en af hans mange, skjulte lommer, før han rakte de nu tomme hænder op i vejret. Konflikter var ikke hans stærke side og hans hjerne arbejdede på højtryk for at finde på noget at sige. Men diplomati og ord faldt ham heller ikke nemt. Ja, man kunne vel driste sig til at sige der kun var en ting han duede til...Men nu var det også det eneste han havde fordybet sig i, i sine år.
Et lidt usikkert smil gled over ham. Forbandet være ham og hans efterhånden manglende held! Det havde været dumt. Han havde været for uforsigtig! Men alle gjorde fejl. Og nu kunne hans fejl koste ham lidt af alt. Hvis han var mest uheldig, så ligefrem hans liv. I et øjeblik overvejede han blot at forsvinde i sine skygger. Hvem kunne skyde en skygge? Men manden ville sætte alarmer igang, sladre og han ville blive en jagtet mand. Det ville besværlige andre opgaver for det næste stykke tid...Og hvis han endelig gjorde det, kunne han risikere manden skød ham i ren refleks.
Så han trak det kort han altid trak, når han var i problemer.
"Rolig nu!" bekendtgjorde han med en stemme der virkede fantastisk sikker. Det gav ham styrke til at fortsætte.
"Ingen skal skydes! Du ved ikke hvad du går glip af! Jeg er utrolig dygtig til mit job...Jeg er sikker på vi kan finde på noget. Du er jo en forretningsmand, går jeg ud fra! Lad os handle om det!" foreslog han og håbede han havde ramt bare lidt rigtig eller bare vækket lidt nysgerrighed? Aldrig igen ville han håne lykkens gudinde!

_________________

Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Smeden   13/2/2016, 09:52

Ryo fnøs, på ingen måde overbevist om, at fyren rent faktisk fortalte sandheden. Desuden følte han sig overbevist om, at fyren allerede havde været i skuffer og skabe - spørgsmålet var bare, om han havde fundet stenene endnu. Det kunne være at han slet ikke var nået så langt.
"Du brager rundt som en overvægtig elefant og vil have mig til at tro på, at du er god til dit job? Som er hvad? At nakke andre menneskers egendele?" Hans tone var svært hånlig. Ikke om han troede på idioten - han forsøgte sikkert bare at købe sig mere tid. Tid til hvad? Måske havde han en, der ventede på ham, og som ville opdage, at han var væk og ville reagerer på det. Pis, det anede han jo faktisk ikke.
"Er du alene?" Spurgte han så, mens han truende strammede buestrengen. De skrå bryn nærmest rørte hinanden over hans slanke, velformede næse. Han brød sig ikke om fyren. Han brød sig aldeles ikke om at han stod der så skide skråsikker i hans værksted, efter at være blevet taget i at bryde ind et sted, der bestemt ikke var hans.
Alligevel måtte Ryo beundre mandens selvsikkerhed. Troede han virkelig, at han kunne kaste sig til side hvis pilen først blev affyret? Selv om den ikke ramte vitalt ville det stadig gøre allerhelvedes ondt og forhåbentligt købe Ryo tid til at overfalde ham og finde ud af, om han havde stjålet noget. Problemet var bare, at hvis der var en makker, så havde han altså ikke taget pile med ind til vedkommende også. Årh pis da også.
Ærlig talt følte han, at idioten som pilespidsen pegede på, måtte komme op med et bedre tilbud. So far havde Ryo nemlig ikke set noget, der var imponerende nok til at han var interesseret i at lade manden gå derfra uden pilesår. Samtidig irriterede den selvsikre attitude ham. Idioten troede tilsyneladende at hans evner virkelig var så meget værd, at Ryo ville lade ham gå derfra. Enten var han virkelig dårlig til at vurderede hvad han selv kunne, eller også havde han faktisk noget at have det i. Der var trods alt en reel chance for, at fyren faktisk kunne stjæle og bare ikke havde opdaget hvor meget der rodede i værkstedet, og derfor var faldet over en af de mindre ambolte, som han havde en tendens til at stille alle mulige åndsvage steder.
"Du er nødt til at komme med noget bedre end det der." Sagde han, før det gik op for ham, at han i et eller andet omfang havde sagt ja til fyrens tilbud. Ammen forhelvede da også. Forbandet være hans nysgerrighed!
Hvis ikke det havde været så mørkt i værstedet, havde manden sikkert også været i stand til, at se Ryo´s overvejelser og frustrationer i ansigtet og øjnene på ham. Det med at skjule sine tanker var han ikke god til, hvilket nok også fik folk til at se ham som værende ret sær. Andre var bedre til det, hvor forvirringen og følelserne ofte stod malet på den kønne elvers ansigt, og fik musklerne under huden til at vride sig i frustration.
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   13/2/2016, 11:41

Det gik ikke særlig godt, gjorde det vel? En lille grimasse gled over hans ansigt, som hans hjerne fortsat arbejdede på højtryk for at finde en brugbar løsning. Han var god til at finde på ting ud af den blå luft, mente han da selv, så der måtte være noget han kunne bruge! Hans blik forlod endelig den farlige mand - som han endnu ikke vidste var elver - og over det mørke rum. Våben og våben, metal der skinnede svagt i det svage lys. Våben, våben, våben...Vidste manden endnu hvad han var her efter eller troede han at han havde stoppet ham, inden han havde nået at stjæle noget? Hans blik gled over til elveren igen. Måske kunne han komme igennem det hele, endnu med stenene?
"Våben. Jeg er her efter et våben" sagde han så endelig og håbede at mørket var til hans fordel og skjulte hvor dårlig en løgner han til tider var.
"Som det jo er, slås alle jo for sin overlevelse. Og da jeg ingen penge har...Så ja! Min profession er faktisk tyv. Professionel tyv, faktisk..." Men manden havde jo ret. Blot at sige det, især efter hans larm lige før, virkede ikke særlig overbevisende men mere som en dårlig undskyldning.
Om han var alene? Endnu en mulighed han ikke ville lade gå fra sig.
"Nejnej, jeg har et par venner der venter på mig" var han for hurtig til at bekræfte det? Det håbede han ikke. Han stak sin ene finger i vejret, som tegn på at elveren skulle vente et øjeblik med at gøre noget som helst.
"Okay, hvis du vil vente med at skyde mig, kan jeg faktisk vise hvor god jeg er og hvorfor du skulle ønske at gøre forretninger med mig! Øhm..." Igen gled hans blik over rummet, men da han intet andet bemærkede end kæmpe våben, trak han svagt på skuldrene, dog stadig med armene i vejret, vel at mærke. Faktisk havde han ingen plan overhoved. Grunden til han havde haft succes, var hans evne til at teleportere mellem skygger. Men hvorfor skulle ejeren her lade ham gøre det, uden en garanti for han ikke bare stak af?
"...Okay, jeg har ingen plan..." Hans eneste mulighed var at vise stenene og håbe de var gode nok som bevis på at han var god til at stjæle...Men så ville han ikke kunne få stenene med sig igen. Så hvad blev det...Værdifulde sten eller hans liv? Et svært valg, faktisk.
"Vi kan også bare blive stående her til mine venner kommer? Så kan de slå lidt på dig og så smutter jeg alligevel med det hele. Eller vi kan slå en handel af. Der må da være et eller andet du ønsker dig - jeg kan skaffe dig hvad som helst!" Der var så mange huller i den plan. Men han håbede stadig manden ville gå med til det af en eller anden grund.
"Du burde så meget sende mig efter noget farligt. Så hvis jeg ikke er god, dør jeg alligevel og du er en tyv mindre!" foreslog han, en anelse optimistisk.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Smeden   13/2/2016, 13:03

"En skam. Våbnene er kun til pynt. Jeg smeder potteskjulere." Svarede han i et koldt tonefald. Han stolede ikke en meter på fyren, så hvorfor skulle han selv være ærlig, når det nu var tydeligt at den anden part ikke var? Der var gået for lang tid før han havde fundet på våben tingene, og hvem brød gennem den lukkede låge midt om natten, med ærlige intentioner?
For Ryo lød det bare som om fyren rablede en masse lort af sig i et forsøg på at slippe ud af den temmelig ubehagelige situation, det givetvis måtte være at have en pil pegende mod sig i et mørkt rum.
"Nej det kan jeg mærke. Du har heller ikke nogen venner, der venter på dig, vel?" Det var formuleret som et spørgsmål, men egentligt vidste Ryo jo allerede, at det ikke var tilfældet. I så fald var de vel blevet nævnt før han overhovedet spurgte til dem. Kæft en kegle. Og så var der risikoen for at han slet ikke ville have nævnt dem, medmindre at han blev tvunget ud i en ubehagelig situation. Årh pis, han kunne ikke vide med sikkerhed om der var andre end tyven eller ej.
"Hvis jeg lader dig gå, har jeg jo ingen garanti for at du udfører jobbet for mig. Jeg har ingen garanti for at du ikke bare lader som om du er død og rejser ud af byen. Hvorfor skulle jeg stole på dig? Den eneste grund til at du foreslår det her, er fordi jeg står med en pil i din retning." Ryo havde svært ved at lyde komplet uinteresseret dog. Tilbuddet var på mange måder fristende. Der var ting han gerne ville have fingrene i. Ikke til at beholde, men for at studere indgående og lære noget af. Selvom han lige havde påstået overfor tyven at han var potteskjuler-smed var det pænt meget også en lodret løgn, idet han levede af at smede våben. Men ældre våben var ofte af bedre kvalitet og af et andet design, og det kløede nogengange i hans fingre efter at have tid til at studere dem indgåede.
Han lukkede øjnene et kort sekund, mens han sukkede dybt. Forhelvede, det var for god en chance til at han bare kunne lade den gå hans næse forbi! Ryo bandede inde i hovedet på sig selv, mens han overvejede hvordan han skulle få en garanti for, at jobbet blev udført. Han havde trods alt ikke noget at betale idioten med, hvis det skulle lykkes.
"I dag er åbenbart din heldige dag.. Jeg har faktisk brug for en dygtig tyv." Man kunne høre ægrelsen i hans stemme. Havde han haft lyst til at indrømme det? Nej. Bestemt ikke. Det irriterede ham af helvede til, at idioten åbenbart havde noget at tilbyde ham.
"Men før vi aftaler noget som helst, så lig lige det du har taget på plads." Faktisk anede Ryo ikke om fyren havde taget noget som helst, men han håbede at han lød så tilstrækkeligt selvsikker, at hvis det var tilfældet, så ville han ligge genstandene fra sig. Om end ikke andet så for at slippe for at blive skudt for en god ordens skyld.
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   13/2/2016, 21:09

Uanset hvor mange fornærmelser der blev kastet i hans retning eller hvor meget manden genskuede ham, blev han stående hvor han var, omend han til sidst sænkede sine arme. Han blev træt i dem, ved at stå sådan og hvis manden ville skyde ham, kunne han stadig gøre det. Nu var det hans tur til at overveje om manden foran ham var lidt en idiot. Han slog let ud med den ene arm, men da han kom i tanke om at pludselige bevægelser kunne koste ham, stoppede han hurtigt sig selv.
"Hele rummet skinner af metal, former i noget der ligner diverse våben. Jeg må sige det er nogle ret avancerede potteskjulere. Sig mig...Er forretningen for potteskjulere god? Der må ikke være mange der har brug for dem. Ikke nok til at fokusere en hel forretning på dem, vel?" kommenterede han, men kunne ikke holde et lille smil tilbage. Nu stod de vel lige, angående dumme kommentarer og forsøg på at snyde hinanden lidt?
Han sukkede svagt. Han var en tyv, men hverken en god løgner eller svindler. Måske skulle han bare lade være med at prøve...Tydeligvis gik det ikke særlig godt.
"Den eneste grund til jeg ikke bare forsvinder i de skygger der omgiver os, er fordi jeg ikke ønsker du skal løbe ud af døren og give mig hele byen på nakken. Det vil besværliggøre mit arbejde unødigt. Det og så risikoen for du faktisk når at skyde mig, før jeg forsvinder" Sagde han så, denne gang ærligt. Hvilket også var tydeligt, for hans stemme virkede mere sikker og afslappet nu, i forhold til før. For ikke at nævne hans ord ikke kom med nogle ekstra lange pauser.
"Ingen af os har garanti for noget som helst. Grunden til jeg skulle gøre noget for dig, endda uden at blive betalt - og jeg er ellers dyr - er fordi jeg netop ikke ønsker nogen sladre om mig. Tro mig, mit rygte er utrolig vigtigt, så det er ikke noget jeg bare vil lade i stikken" Det betød sikkert intet for manden...Og dog, som ejer af en forretning måtte han vide hvor vigtigt et godt rygte kunne være?
Han var lige ved at sige, at han bare skulle skyde ham så de begge kunne komme videre...Da manden indrømmede han faktisk havde brug for ham. Yes! Lykkens gudinde havde fået medlidenhed med ham! Alt var ikke tabt endnu. Han sukkede svagt. Endnu et job der ikke ville give ham nogle former for betaling til at leve for. Mon manden ville tro, hvis han sagde at han intet havde taget? Men sikkert med risiko for at ødelægge al mulighed for forretning og mærke mandens vrede igen, når han kom tilbage og manden opdagede de manglende sten. Han rystede let sit ærme og mærkede de dejlige sten glide ned i hans ene hånd. Det skar i hans hjerte at skulle skilles fra dem! Som at blive skilt fra en livslang kærlighed. Tøvende lagde han stene på det bord, han tidligere havde banket hoften ind i. En ad gangen, så manden selv kunne prøve at holde styr på om de alle var der. Måske...Måske var der en mulighed for han kunne tage dem igen senere? Bare...Bare en?
Da han var færdig, slog han let ud med hænderne, før han lagde armene over kors og så afventende på manden. Dette havde bare at være godt! For nu hvor han havde afleveret stenene...Havde han rigtig nok ingen grund til at komme tilbage. Ingen kunne sladre om en tyv, når intet manglede...Vel?

_________________

Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Smeden   15/2/2016, 15:18

Ryo modstod den barnlige trang til at række tunge af tyven. Nej, han var ikke potteskjulemager, som idioten så kvikt havde opdaget og påpeget. Det betød dog ikke at han var villig til indrømme åbent, at den anden havde så evigt ret i at der ikke var et marked for potteskjulere, og at han ikke tjente sine penge af den vej. Det ville være direkte at indrømme at han havde løget ham op i fjæset, og det gad han ikke bruge sin tid på, når det var så tydeligt.
"Begge dele ville bestemt være en realitet, hvis du er så snotdum at forsøge at stikke af fra dine ugerninger." Svarede Ryo køligt. "Det ville ikke være et problem for mig at identificerer dig for myndighederne - jeg ser ualmindeligt godt i mørke." At hans syn faktisk var kraftigt nedsat - især på det ene øje - behøvede tyven nu altså ikke at vide. Ryo ville være i stand til at identificere ham alene ud fra stemmen og måden at tale på, hvis de nogensinde skulle komme på tværs af hinanden igen. Indtil videre kunne det vidst tælles på en hånd, hvad der var blevet sagt af sandheder. Måske var fyren en mestertyv, måske havde han bare ualmindeligt høje tanker om sig selv.. Men der var noget han havde ret i, nemlig at hvis han ikke kunne udføre jobbet, ville der være en tyv mindre at bekymre sig om.
Et grumt smil bredte sig over hans læber da stenene blev lagt på bordet, en for en, og elveren vidste at tyven havde afleveret hele byttet. Sammenlignet med stenene havde intet af hans værksted værdi, så der var ingen pointe i at have stjålet andet, når først stenene var fundet.
"Hvis du forsvinder nu, skal jeg sørge for at dit ry for evigt er ruineret. Og tro det eller ej, men jeg kan være meget overbevisende, og jeg har mere end en god kontakt til at sprede ord om den slags." Ikke at han på stående fod vidste hvem fanden han skulle sprede ordet til, men det skulle han nok finde ud af, hvis det kom til stykket.
"Jeg ligger buen væk nu og tænder noget lys, så vi kan lave en aftale." Sagde han så, og sendte den mørke skikkelse et mistroisk blik.

Få minutter efter var værkstedet let lyst op, og Ryo kunne for første gang se tyveknægten ordenligt. Et hurtigt blik på stenene fortalte ham, at den anden ikke havde benyttet hans uopmærksomhed til at snuppe et par stykker.
"Sagen er den, at jeg faktisk ikke er interesseret i at du decideret stjæler noget for mig.. Der findes skrifter og våben, jeg gerne vil have fingre i, men jeg har ingen interesse i at beholde dem for altid, ser du. Så når jeg har fået det ud af dem, jeg har behov for, skal de leveres tilbage." Ryo havde sat sig på en slidt sofa, der stod i værkstedet, og han betragtede tyven med et interesseret blik, spændt på at se, hvad denne sagde til forslaget.
"Fordi det indebærer dobbelt risiko for dig, er jeg også villig til at betale når tingene er leveret tilbage." Tilføjede han så. Tyveriet var gratis, hvis ikke manden ønskede at se sit ry ødelagt.. tilbageleveringen regnede han ikke med var det.
Han lænede sig tilbage med armene over kors og så afventende på manden.
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   15/2/2016, 15:54

Han viftede let med den ene hånd i mørket, som han skubbede mandens forsøg på at være truende til side. Jaja, høre godt, se godt, sladre og alt det der! Der var ingen grund til at sige det højt. Uanset om manden var god til noget som helst eller ej, var der en risiko for at han kunne genkendes senere. Ikke fordi det betød at det ville blive nemt at fange ham, men altså...Blot hvis folk mente han var blevet taget på fersk gerning, kunne få nogle gode arbejdsgivere til at vende sig fra ham og det ønskede han ikke. Uanset hvad - uanset detaljerne - var han enig i at manden sagtens kunne udgøre en form for trussel eller besværlighed for ham, så det nemmeste var bare at lave en aftale og så glemme det hele. Nu vidste han i det mindste hvor tingene stod, så måske kunne han komme tilbage en anden god gang og tjekke for flere sten.
Han lagde armene over kors og fandt noget bart væg han kunne læne sig op ad, mens hans øjne fulgte manden, som lysene blev tændt.

Han blinkede lidt som lysene blev tændt og kunne se flere af hans betryggende skygger blive mindre. Hvad mere var, at hvis ikke manden havde kunne genkende ham før, kunne han i hvert fald nu. Hans blik gled over manden et øjeblik, noterede sig svagt de spidse ører som han ikke så så tit, før han rettede sig op fra væggen og gik lidt rundt i rummet. Hans blik gled over interiøret, nu hvor han virkelig kunne se det. Automatisk ledte han efter værdigenstande, men ud over nogle våben der måske kunne sælges for et fint beløb hos de rigtige, besluttede han sig hurtigt at butikken måske alligevel ikke var værd at besøge igen.
Til sidst vendte han sig om mod manden, der havde sat sig på sin slidte sofa. Der kom alle kravene! Hvem stjal uden rigtig at stjæle? Men pointen var vel at han bagefter altid kunne tage hvad end han selv fandt spændende, uden nogen yderligere kunne komme efter ham. Og udsigten til faktisk at blive betalt lidt alligevel...Det hele så alligevel ud til at blive en god nat! Han kunne slet ikke holde et lille smil tilbage.
Han slog let ud med hænderne, som for at vise sig selv frem og fremhæve han var perfekt til opgaven.
"Frem og tilbage...Ikke en normal opgave. Men vel en jeg kan klare. Hvor, hos hvem og kender du flere detaljer der kan være brugbare for mig? Om der er alarmer, fælder...Vagter?" faktisk udgav vagter og hunde hans største problem. Mest fordi de netop ikke var lige så forudsigelige som fælder, alarmer og låse.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Smeden   17/2/2016, 11:00

Ryo noterede sig fyrens udtryk, da der blev tændt rigeligt med lys, som gjorde det muligt for ham, at genkende ham. Det huede ham tydeligvis ikke, og det kunne han sådan set godt forstå. Som tyv, der måske endda tilmed var dygtig, ville det hurtigt tage kunder fra ham hvis rygtet gik at han var blevet taget med bukserne nede og fingrene dybt begravet i kagefadet. Ryo rynkede panden og betragtede ham mere indgående, efter at have sat sig. Umiddelbart genkendte han ikke fyren, hvilket nok tydede på at han var dygtig nok. Andre småkriminelle hang nemlig på plakater rundt omkring i området.
"Hos hvem? Ham hvis sten, du var ved at rende af med." Svarede elveren med et nærmest drillende smil om læberne. "Vagter, ja. Alarmer er der helt sikkert, og fælder har jeg ingen anelse om. Men jeg kan tilbyde at gøre din reasearch om stedet væsentligt nemmere.
Ser du, stenene er ment til at blive smedet ind i et specialbestillet sværd. Jeg er sku ikke helt sikker på formålet med sværdet - udover at blære sig, for stenene kommer ikke til at gøre det mere funktionsdygtigt. Tværtimod.
" Overvejende kløede han sig i håret. Nej, stenene havde absolut intet praktisk formål. Kort gik tankerne på afveje, mens han overvejede om man kunne bruge så rene sten til at gøre et våben mere effektivt. En diamant var trods alt noget af det hårdeste og kunne nemt skære gennem glas. Hmm..
Et par minutter gik hvor han stirrede tænksomt ud i luften, inden han kom til sig selv igen med en hovedrysten.
"Anyway er meningen at jeg skal levere sværdet, når det er færdigt. Der kommer til at være et eller andet tam-tam arrangement, jeg fik ikke helt fat på den del. Stort, festligt og hjemme hos ham, hvor genstandene jeg er interesseret i også befinder sig.
Jeg tænker, at jeg kan medbringe dig. Introducerer dig som min lærling måske?
" Ryo trak let på skuldrene, det var mest bare overvejelser han meget hurtigt havde gjort sig efter at fyren havde foreslået, at han kunne stjæle for ham. Der var velsagtens risikoen for at der dukkede nogle tidligere kunder op, som ville genkende ham. Nå, det måtte de så tage sig af derfra.

Endnu engang betragtede han manden indgående med det der overvejende blik, han havde en tendens til at bruge. Egentligt skyldtes det mest at han var træt efter en lang dag i værkstedet, armene værkede og at han egentligt ikke gad deale med klodsede tyveknægte midt om natten. Blikket så mere vågent ud end han egentligt følte sig.
Ryo betragtede overvejende manden. Hvis han gav problemer kunne han altid lave en skitse af ham og hænge op rundt i byen. Ikke at hans tegnetalenter var overvældende, men han skulle nok kunne lave noget genkendeligt.
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   17/2/2016, 16:52

Hans ene arm gled rundt om hans brystkasse, mens hans albue på den anden arm hvilede på den...Og hånden gled tænksom rundt om hans hage og nussede den svagt. Han kunne mærke de små stik fra en skægvækst der var evigt voksende. Han hadede skæg, foretrak at have intet, så det var desværre en næsten daglig opgave at fjerne bare skyggen af det. Til tider kunne der gå dage før han fik det fjernet, men det var mest hvis han rejste mellem byerne, som altid foregik til bens. Han elskede at rejse, at bevæge sig, selv om han for nu havde slået sig ned i Las Vegas.
Som manden snakkede om stenene, gled hans blik over til dem igen. Ja, han ønskede sig dem stadig med han kunne altid stjæle sværdet senere. Hvis det blev rigtig flot kunne det nok give nogle gode penge. Han gik over til bordet og samlede en af stenene op. Hans fingre gled over overfladet, så blidt, som var de små killinger. Nu hvor der var mere lys var det nemmere at se deres tilstand. Han holdt den op i luften og kiggede kritisk på den. Var det en urenhed? Men kun i kanten. Den vil forsvinde når smeden sleb dem til sværdet. Han vendte sig om mod manden med et lille smil, for han havde jo ikke tænkt sig at stjæle det for næsen af manden. Han ville ikke nå særlig langt på den måde. I stedet gjorde han et helt skuespil ud af at lægge stenen tilbage på bordet, så manden slet ikke kunne undgå at se det, hvis han var interesseret.
"Stenene er smukke, specielt når de bliver behandlet lidt. Men de er intet sværd" medgav han. Han anede intet om metaller, ud over hvilken der var dyrest og værd at stjæle. Men han stjal nu sjældent metal...Det var jo alt for tungt! Han gjorde sig mere i små ting, der så nemt kunne forsvinde.
"Sådanne sten er beregnet til at blive vist frem for andres øjne. Beundret, med solen der skinner i deres overflade, med lyset der farver deres omgivelser. De har sjæl" Han snakkede passioneret omkring det. Nogle fagter understregede hans ord, før han stod foran manden igen med et lille smil.

Manden var kedelig stille for en tid. Han brugte tiden på at undersøge resten af butikken, ved at gå rundt langt væggene og arbejdspladsen for at kigge. Hans nysgerrighed havde altid været stor, men det krævede det også for at være en tyv. Man måtte være nysgerrig og opsøge ting.
Da manden snakkede igen, vendte han afslappet tilbage til ham. Han følte sig jo snart hjemme her!
"Lærling? Så længe jeg ikke skal snakke fagligt, så sagtens" kommenterede han roligt. Det var faktisk en sjov måde at gøre det! Han elskede ideen. Han kunne få lov til at studere stedet som gæst og bemærke sig hvad han havde brug for.
"Så spørgsmålet nu er vel bare hvornår sværdet er færdig? Jeg går ikke ud fra du vil have mig boende, så jeg går ud fra vi bare aftaler jeg møder op igen når du er færdig?" spurgte han så, med en kant af mistænksomhed. Spørgsmålet var jo netop om manden bare ville lade ham gå igen...Men så igen, hvorfor ikke? Han var blevet lovet en fremtid pris. Det var værd at komme tilbage for.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Smeden   17/2/2016, 21:13

Ryo rystede på hovedet med et skævt smil om læberne. Jojo, det ville tyveknægten der sikkert gerne have ham til at tro. Hvad regnede han med? At de blev ham foræret, hvis han sagde at de intet var værd?
"Du behøver ikke bruge fagord. Istedet for lærling kan du være min ædelstens-indfatningskonsulent.. Det lyder som om du ved, hvad du taler om, når du snakker om sten!" Bemærkede han, tydeligvis havde han det sjovt over den dybe passion som tyven udviste omkring stenene. Desuden lød det som en ret flot titel, selvom den var selvopfunden og taget ud af det blå. Hvad vidste folk på toppen desuden om nødvendigheden af konsulenter til stenindfatning i sværd? Sikkert ikke nok til at gennemskue, at det var et dække for at lægge tyveri planer.
Godt nok var Ryo normalt en ærlig elver, men de tekster.. De våben.. Han havde det vel næsten med dem, som tyveknægten snakkede om stenene. De skulle ikke ligge og samle støv til større eller mindre fornøjelse for en eller anden halvgakgak rigmand, de skulle ud og se solen og verden og bruges til deres formål. Eller i det mindste være i hans hænder, så han kunne skabe fantastiske våben ud fra, hvad de lærte ham.

Til det med at have ham boende, måtte elvermanden endnu engang sidde og glo tænksomt ud i luften igen. Der var både fordele og ulemper ved det - og en af de klare fordele var, at han kunne holde godt og grundigt øje med manden.
"Joh, nu du siger det! Det lyder da som en glimrende idé at have dig boende, medmindre du altså har bedre ting at foretage dig." Det sidste blev tilføjet med et noget drillende udtryk i ansigtet, for det regnede han ikke med, at manden havde.
"Jeg hedder forøvrigt Ryo, og er elver, hvis ikke du skulle have bemærket det." Igen det drillende udtryk. Han morrede sig, selvom situationen på sin hvis var vældig bizar. Ingen skulle anklage ham for at have god humor, tværtimod havde han svært ved ikke at grine på upassende tidspunkter.
Han rejste sig og rakte hånden frem mod tyven. Elverens tankegang ville helt sikkert virke mærkelig og bagvendt på mange, men hell, hvis det gav resultater var han faktisk selv ret ligeglad. "Anyway, hvis du bliver, det er op til dig, kan jeg nå at lære dig fagord og processen bag sværdet. Jeg kan ikke garantere, at du ikke bliver stillet spørgsmål til hvordan sten indfattes i våben eller lignende, og det ville være ærgerligt hvis de gennemskuer dig som løgner. For du er seriøst dårlig til det. Så hellere at du kan fortælle en delvis sandhed og forhåbentligt slippe afsted med det uden problemer." Det var også i hans egen interesse, for blev det gennemskuet at han havde taget en tyv og løgner med sig, var der en stor risisi for at han også ville betale den fulde pris for det.
Og samtidig havde hans umådelige (og til tider irriterende) nysgerrighed i høj grad taget over. Han ville gerne vide, hvad tyven var for en. Hvad han hed også. Navne var nyttige, især hvis det endte der, hvor han skulle efterlyse idioten, der måske ikke var så dum igen. Det ville tiden jo så vise. Ryo var spændt på at se hvad tingene ville ende ud med
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   18/2/2016, 14:00

Ædelstens-indfatningskonsulent...Så langt, så fantasifuld og så fantastisk! Det ville han kalde sig selv noget oftere. Han kom næsten til at bryde sig af manden, om ikke andet så for hans kreativitet. Men ja, han havde udnævnt sig selv som en ekspert når det kom til værdifulde sten. Smykker også, men mest stenene. De var små, nemme, gav gode penge og var fantastisk smukke! Til tider havde han ganske svært ved at sælge dem videre, havde mere lyst til at beholde dem, holde dem i sine hænder og nyde hver gang solens stråler legede med deres overflader, kun for at lyset kunne brydes i et fantastisk hav at nyt lys med nye farver. Ja, et eller andet sted var han nok en drømmer. Noget folk sikkert hellere end gerne ville gøre grin med, og netop derfor sagde han det aldrig. Hvad angik det også folk? De kunne være ligeglade...

Hans blik gled over til manden, som denne mente det var en fantastisk ide han blev boende. Det var et farligt spil, at komme ind på livet af så mange folk. Augustus vidste allerede for meget. Hans nyeste lærling ville snart vide for meget. Auriel vidste for meget. Og nu en smed, lidt uden for Las Vegas vilde liv? Snart ville hele byen kende ham og hans hemmeligheder. Han gned sig i panden et øjeblik. Siden hvornår var hans liv ændret sig fra den ensomme ulv til en mand, der faktisk glædede sig til andres selskab? Når det kom til stykket var han dårlig til at være et frådende uhyre af en dæmon. Men så igen, ingen havde lært ham at være ond og frådende.
"Faktisk har jeg ingen planer. Holder altid mit skema åben for et tyveri eller to" indrømmede han med et svagt smil. Det var svært at sige om han fandt ideen god eller dårlig, dog lyste han ikke ligefrem af entusiasme. Såå...Var han en fange, uden rigtig at være det? Han var i tvivl.
En anelse tøvende tog han mandens hånd. Han var en af dem der ikke rigtig gik op i folks racer...Men måske nævnte Ryo det kun, fordi det var så åbenlyst?
"S-argh...Jeg mener, Seth. Skyggedæmon" Ham, der var en fantastisk løgner når det kom til hans eget navn, havde været så tæt på blot at indrømme sit rigtige navn? Hvad havde han lige gang i? Men stemningen havde været så afslappet, at han i et øjeblik havde mistet sine forsvarsmekanismer. Det gik ikke det her. Han måtte holde øje med elveren...
I stedet havde han skjult sit rigtige navn i noget der lød som et host, grundet slim i halsen. Dårlig løgner eller ej, han var som regel elegant til at undgå sit eget navn. Ja, Augustus kunne skrive under på det! Så selv hvis Ryo spurgte ind til det, ville han ikke komme nogen vegne.

Han stoppede ikke sig selv fra at grine. Jatak! Han slog afvæbnet ud med armene.
"Jeg er tyv. Mine fingre er mit værktøj, ikke min stemme. Jeg har aldrig været god til folk" svarede han. Hvilket på den gang både kunne være heldigt og en pine. Når man prøvede at overtale en ærkeengel om at give en fjer, kunne han godt have brugt en bedre evne inden for manipulation og løgne. Men han var vel nu engang det han var!
"Ideen er god. Det kunne også være en god ide at lære lidt mere om hvordan våben bliver til...Uden tvivl jeg også kan bruge det inden for mit eget fag. At snakke klogt om noget kan til tider få priserne op" kommenterede han, som hans måde at acceptere tilbuddet. Ja, det var jo klogt nok, det måtte han indrømme! Især hvis det gjorde at de kunne undgå problemer.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Ryo
Nybegynder.
Nybegynder.
avatar

Race : Elver
Navn. : Ryo
Alder : 23
Evner/Classes. : Ranger
Bosted : Varierer
Tilhørende klan. : Endnu ingen
Antal indlæg : 29
Reputation : 1
Join date : 08/02/16

IndlægEmne: Re: Smeden   20/2/2016, 08:57

Ryo nikkede let, tilfreds med, at tyven tog imod tilbuddet. Enten ville tyveriet lykkes, eller også havde han da det problem mindre at tage sig af. Han håbede at det ville lykkes, for hans interesse i de våben.. Åh, han regnede næsten med at tyven ville forstå det, for blikket, der havde været rettet mod stenene havde været med samme dybe kærlighed og passion, som Ryo selv havde følt, da han rettede sit blik mod de våben for første gang. Han håbede ikke at hans interesse i dem havde været alt for tydelig for den tåbelige rigmand.
Interesseret betragtede han reaktionen på, at han var elver. Ingen. Praktisk taget ingen. Det betød velsagtens enten at skyggedæmonen Seth ikke havde den store erfaring med hans race. De fleste der havde erfaring med folk som ham, havde ikke et super godt indtryk, givet af de fleste elvere var decideret syge hovedet.
"Rart at møde dig, Seth." Sagde Ryo, der følte, at de under andre omstændigheder nok kunne komme meget godt ud af det med hinanden. Måske de også kunne det nu, trods det, at deres første møde havde været Seth med fingrene i kagedåsen og ham selv med en pil rettet i retning af skyggedæmonen?
"Jeg er ked af at sige det.. Men det var sku ikke svært at gennemskue. Det er også derfor jeg tænker at det er bedre, at du ikke skal fake dig igennem en samtale, men rent faktisk kan svare ærligt på de spørgsmål, der bliver stillet. Eller, de fleste af dem, i det mindste." Ryo grinede også, og hans ansigt, der ellers havde været ret stift og formelt, blødte op i et bredt og varmt grin, der fik han til at se væsentligt mere venlig ud.
Det næste Seth sagde, fik ham egentligt bare til at grine endnu bredere. Åh hvor var det sandt! Den taktik havde han også brugt mere end en gang og med skræmmende gode resultater. Især virkede den på tåbelige rigmænd, der ikke forstod sig på noget, men elskede at lade som om.
"At kunne snakke klogt for sig er altid en god hjælp. Hvis du fyre tilstrækkelig mange flotte ord af, er det helt sikkert at folk ikke orker at spørge hvad du egentligt sagde.. til gengæld er de voldsomt imponerede over, hvad du ved." Det var tydeligt at Ryo havde prøvet den taktik af i virkeligheden. Det var meget sjældent at han egentligt blev spurgt om at oversætte det han havde sagt til noget forståeligt. Og selv når det skete, kunne han som regel rable et eller andet meningsfuldt af sig. Ikke fordi han var en synderligt god løgner (dog væsentligt bedre end skyggedæmonen), men fordi han faktisk kunne sit fag.

Efter lidt overvejelse frem og tilbage, besluttede elveren at han lige så godt kunne vise skyggedæmonen lidt rundt, i hvad der blev hans midlertidige hjem. Efter kort at have peget lidt rundt i værkstedet, som allerede var blevet grundigt undersøgt, gjorde han signal om at Seth kunne følge med ham ind i huset, der lå på den anden side af den lille gårdsplads han havde. Stedet så ikke ud af specielt meget, men det var velholdt og i det svage lys fra månen var det tydeligt at Ryo satte en ære i at holde sit sted nydeligt. Potteplanter med forskellige krydderier og blomster stod fremme.
Han skubbede døren ind til sit hjem op. Selvom natteluften var kølig mod hans bare arme, generede det ham ikke specielt. Han var vandt til ikke at have meget tøj på.
"Well Seth, velkommen til mit hjem. Jeg ser frem til vores samarbejde." Bemærkede han, og blottede tænderne i et bredt grin. Åh jo, han morrede sig kongeligt ved tanken om at være lidt mindre lovlydig.
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 482
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Smeden   23/2/2016, 14:48

Han sukkede svagt, før han tog sig den frihed at smide sig i sofaen, dog ikke lige ved siden af Ryo. Han foretrak afstand, trods alt. Sjældent gav han sig ud i kram, i berøringer, andet end et håndtryk i ny og næ. Han var blevet van til det og foretrak det faktisk på den måde...Sikkert som følge af hans år som enlig rejsende og tyv. Han huskede tilbage et øjeblik. Han huskede dengang han var stukket af sammen med alle de andre, hvordan han havde taget tyveri til sig som det mest naturlige eller måske blot hans eneste mulighed, før mere erfarne tyve havde trænet ham til det han var i dag. I dag, dog, var de fleste af dem han havde kendt døde. Både af tidligere venner og tidligere trænere. Han var stille blevet enig med sig selv om at menneskeheden ikke var noget for ham...
Og nu? Det slog ham intet havde ændret sig. Han følte stadig det samme, uanset hvor flink folk havde vist sig at være på det sidste.
"Det er ikke min skyld. Jeg er aldrig blevet opdraget med fokus på retorik og manipulation...Og hvad er løgne, andet end velformuleret ord og skyggespil?" påpegede han.
"Men hvis du kender en god underviser..." påpegede han, ikke uden en hvis ironi i stemmen. Han så over på Ryo, en hel del mere afslappet end han havde været til at starte med. Måske fordi manden ikke længere holdt en pil rettet mod ham. Ja, det havde helt sikkert noget med det at gøre!
Han nikkede blot for at vise sin enighed. Ja, klog var godt. Eller, i det mindste at lyde som en. Og dog var det også en form for skyggespil, men måske noget af det eneste han faktisk kunne bruge.

Han rejste sig, ved elverens forslag. Ganske rigtig havde han ikke brugt meget tid med hans slags, mest fordi rygterne talte for sig selv og hans få møder med dem, ofte havde været ganske...Specielle. Men Ryo virkede ikke som den værste...Medmindre han snart hævede sin økse for at kløve Sean i flere dele, for at partere ham senere...I det tilfælde ville han nok være ligeglad med aftaler og skynde sig væk. Men som det var nu, havde han vel intet at frygte?
Han fulgte efter Ryo. Hans blik gled over den mørke gårdsplads, før han fulgte efter ham ind i huset. Han sendte Ryo et lille smil.
"Taktak" lød hans lige svage svar. Hans blik gled over omgivelserne.
"Jeg tror det vigtigste er...Et sted at sove. Da jeg næppe går ud fra du lyst til at gå i gang med det samme?" foreslog han. Gad vide hvor længe han blev nød til at blive der? Forhåbentlig ikke længe nok til at han blev sulten. Ellers kunne Ryo godt ende med at være en skygge mindre. Nå pyt...Det var noget han kunne kommentere på senere, når det blev relevant.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Smeden   

Tilbage til toppen Go down
 
Smeden
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: