New world


 
IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4
ForfatterBesked
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    9/2/2017, 17:01

Ai


Emne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    

Tirs 10 jan - 21:05














Ingen tvivl om hun morede sig, for Millicents øjne glimtede af morskab og hun glemte helt at holde med ind og ud gange, fordi hun begyndte slappe mere af.

"Siden du spørger , så har en fyrs svømme egenskaber nok aldrig været en major turn on, nej " lo hun og sendteet smil hans vej.

"Du har nok ret i det var politisk betinget, men jeg vil sige dig...,selv om det måske var ren kærlighed så ville hun ikke være den sidste kvinde der har forgiftet sin mand eller hvad der er værre"

hun klippede med sine fingre ud i luften, for at understrege hvad hun mente. Hun havde engang læst om en dame der havde klippet ....mandommen....af på hendes ægtefælle , der kunne man da tale om en mopset sild.

Mopset sild...det var den ældre dame så ikke, kunne Millicent konstatere .
Det var sjældnere Millicent tabte mælet, men da hun fik svunget en ben protese i ansigtet og kvinden virkede helt upåvirket af alle Millicents opdigtede plejebørn , måtte hun nøjes med at se meget overrasket ud. Damen klappede hende ovenpå Millicents lyse hoved , som ville hun sige 'ja, jeg ved det er en grim overraskelse' og så var hun ellers videre i snakken, mens hun trak sin guldplisserede nederdel, ned over sin protese igen. Miss Marpel var bestemt ikke en sart mimose, det lod sig hurtig vise og selv om Millicent gav det yderligere et par forsøg på at ryste nevøen af, så virkede beretninger om børnenes skarnsstreger , uvaner og Millicents forældre der boede i gæsteværelset og holdte opera aftener ugenligt, på ingen måde til at ryste Marpel.

En smule utilfreds med at Auriel ikke lod til at opfange hendes bøn, blev det et anstrengt smil der langede sig over læberne. Det var jo ikke fordi det var en stor ting, fortalte hun sig selv , men hun følte sig ikke helt tryk og det gik hende på at hun ikke var i stand til at afdække årsagen. Blev de overvåget af nogen ? Var de afsløret eller stak det dybere . Hun forsøgte ryste følelse af sig og håbede det blot var Miss Marpels selvskab der ikke var så appellerende og hun ikke gad efterlades med hende. Guderne måtte vide hvad hun ellers kunne finde på at fremvise next efter benprotesen, tandprotesen måske ?


Millicent fulgte med den lille snak , afbrød ikke men havde fat i sin vin, som blev nippet lidt til . Hun havde lyst til at hive Auriel og 'The dad' op i kraven, stoppe en cigar i deres mund og puffe dem over mod sofa afdelingen, så hun kunne afbryde hvad hun forud så komme. Auriel havde fået mere end han skulle af vin, for hans fest gen var da ved at slå sig helt løs, lytte hun lidt irriteret med Og bedre blev det ikke da pigen lyste op et et smukt smil og slap hendes far . Hun rakte forbi ham for at række den slanke hånd frem mod Auriel.

"Jamen..det er da et tilbud jeg umuligt kan afslå, uanset " den unge kvindes øjne funklede , og var der overhovedet en fejl i hendes smukt indrammet ansigt, så kunne Millicent ikke finde det , i skærene fra de mange levende lys. Millicent satte vinglasset fra sig, en smule hårdt ,men ingen skader skete. Great....nu ville han til at hygge sig ! Bedst som de sad her , til et bryllup...såååå ville han til at hygge sig , bare fordi de havde fået god mad og drikkelsen var for free.....nå ja, og en smuk pige så på ham med bedårende dådyrøjne. Millicent sukkede næppe hørbart, og drejdede sit glas rundt mellem hænderne, mens Mirza præsenterede sig igen til Auriels ære, og lod et par fraser falde om hvordan hun ville se frem til at de kunne begynde mingle...og danse.
Miss Marpels læber bevægede sig igen, men og Millicent nikkede høfligt , men hørte egenlig ikke ordene. Mirza var begyndt at sludre kort med nabo bordet, blot en hurtig overstået ord veksling, og så blev en stol trukket over til hende, så hun kunne få den på plads mellem hendes far, og Auriel med et stort smil...i sidste øjeblik ændrede hun dog retningen med ordene ...

"Der er nok mere plads her, undskyld mig " smilede hun til Millicent , da hun placerede sin stol mellem Auriel og Millicent. Mirza smilede til Auriel.. "Hvordan kan det være du er med din søster til bryllup, og ikke en ledsager ?"


_________________


 








Auriel
Bruger Admin


Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2128
Reputation : 62
Join date : 23/08/12



Emne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    

Tors 12 jan - 21:56














+
----
-
”Nogen fortalte mig engang, at centeret i hjernen der regulere kærlighed og had ligger så tæt op af hinanden, at følelserne kan være svære at skelne fra hinanden. Måske var det dét der skete… Eller også glemte han bare at slå toiletbrættet ned.” Fnøs han med et træk på skulderen. Det var vidst ikke helt unormalt dengang for royale at dø under mere eller mindre mistænkelige omstændigheder.

Lydløse tjenere var begyndt at krybe omkring bordende og samle brugte tallerkner og bestik for i stedet at erstatte dem med skinnende hvide desserttallerkner af porcelæn. De tomme flasker vin blev ligeledes erstattet med små runde flasker portvin og cognac, som passede bedre til det søde i en dessert. Kagen måtte de dog vente lidt på endnu. No doubt de også skulle se brudeparret skære den før den blev serveret.
Som de fleste andre herre i lokalet havde Auriel netop overgivet sig til varmen og hængt sin jakke over stoleryggen. Den hvide skjortes ærmer blev omhyggeligt foldet op til albuerne.

Han tog imod pigens hånd og gav den et kort klem. Imens blev det overvejet, om han skulle bruge deres rigtige navne, og kom frem til, at det ikke var en risiko han ville tage. ”Alex. Og dette er min … søster, Mary” præsenterede han dem begge og slap hendes hånd igen. Hans blik var faldet over på Millicent, og han var pludselig meget opmærksom på hvor lidt de lignede hinanden. Hendes gyldne hår og lyse blå øjne var i fuldstændig kontrast til ham selv, og han var ikke sikker på at han ville kunne finde mange ligheder selvom han prøvede. Nå, men i det mindste havde ingen af dem da asiatiske træk, så havde dén løgn været svær at spille på. ”Halvsøster” Tilføjede han for en sikkerheds skyld og sendte Millicent et skævt smil, før de gyldne øjne søgte tilbage på bordets nyeste gæst, som hun placerede sig lige midt i det hele.
”Det er ikke fordi du kræver meget plads”. Svarede han og rykkede instinktivt stolen for at give lidt mere.

Hendes spørgsmål var egentlig temmelig godt. Hvem tog med sin søster/bror til bryllup? Det var faktisk en smule trist, hvis man tænkte over det. Alligevel havde han ikke en sky af tvivl om, hvad svaret skulle være. Han rettede blikket tøvende op imod Millicent igen, for at trække sigende op i mundvigene ”Familie er den vigtigste ting i verden. Hvem skulle jeg hellere følges med?” selvom det egentlig havde været Mirza han svarede, gled hans blik først tilbage på hende, da han talte igen. ”Men faktisk burde du spørge hende. Hun kender brudeparret bedst. Jeg er bare plus one”.

Kort efter lød beundrende stemmer og tilkendegivelser, da et hold af konditorer i hvide uniformer kørte en stor lilla kage i 5 lag ind i salen. På den strakte sig et hvidt mønster i hvad der lignede hvid fondant, som mindede ham om henna mønstrene malede på brudens arme og fingre. På toppen stod en miniature efterligning af bruden og gommen i strålende farver. De strålede næsten lige så flot som brudens smil, da hendes nye ægtemand ledte hende ned for at skære for. Han misundte dem en smule, gik det op for ham. Ikke for kagen, ikke for gæsterne og specielt ikke for det ekstravagante bryllup som dannede rammerne for aftenen. Men de så lykkelige ud. Den slags lykke, hvor man var ligeglad med, at resten af verden var i ruiner. Mon ikke han ville have været et fjols, hvis han ikke misundte det lidt.


 






 
Millicents opmærksomhed fordelte sig i to lige store stykker . Splittelsen lå mellem Miss Marpel og så den lille nyopstået samtale ,mellem Mirza og Auriel. Millicent var dog heldig da Miss Marpel var tilfreds med blot udfolde hendes beretning uden at der skulle kvitteres med gode råd eller uddybende bemærkninger fra Millicent. Miss Marpel gav en detaljeret beskrivelse af hendes mislykket forsøg, på at dyrke en grøntssags have. Millicent opsnappede dog besværet med de muterede grøntsager der var uspiselige, mens Marpel forklarede hendes forskellige forsøg på at forbedre dette.
I nogle lange sekunder så Millicent ind i Auriels øjne, gyldne som cognac og hun undrede sig over hvordan folk kunne undgå ikke at blive mistænksomme over hans meget påfaldende aura. Selv om han kontrollerede den og holdte den i stram snor, så var der noget meget dragende ...næsten tillidsskabende over den, men hun formodede den havde lagt sig over hele lokalet og at folk nu antog det for at være en særlig god stemning til brylluppet.

Særlig god stemning....Mirza så ihvertfald mere end tilfreds ud , da hun sendte Millicent et smil og rakte den slanke hånd mod hende. Millicent så knap nok smilet, men fornemmede bevægelsen af Mirza arm i luften mellem dem. Millicent fangede den uden at se på Mirza ,gav den et klem, og med kinder der havde fået et blidt skær af rosa teint over dem, vristede hun sit blik væk fra Auriel og var nu også i stand til at smile til den unge kvinde. No need to be rude. "Mary, J det er mig " skulle han lige navngive hende efter et mandelige lam ?
Millicent fik et glimt i sine øjne da hun forsatte .." ja, min far er gift med Alex's mor, de lærte hinanden at kende for...." Millicents smil blev bredere. Åh , hvorfor kunne ikke bare være en god pige og sige at de havde været gift en enig, at hun og Alex havde kendte hinanden siden childhood? Nå, men det følte hun så sjovt nok ikke for, så istedet voksede hendes smil bare da hun forsatte ..." Ja, det er egenlig en sød historie, de mødtes for kun et år siden, og blev gift efter få uger. Kærlighed ved første blik....ikke sandt...broder?" Slap hun Mirza hånd og kiggede istedet på Auriel med et drillende glimt i øjnene.

Mirzas læber var lettere adskildte og bevirkede hendes feminine ansigt fik en forbløffet mine, da hun henvendte sig til Auriel. Millicent kunne mærke sine egne tænder kort hakke ned i indersiden af sin kind. Hvorfor havde hun nu også følt trang til at smide den bemærkning ud? Det var hverken klogt på den ene eller den anden måde....and yet it felt so good , måtte hun tavst erkende for sig selv, og det var ren krymmel på toppen, da Mirzas stemme nu ændrede toneleje, og blev en nuance dybere da hun gentog i et langsomt tempo...
"Oh... i er sted..søskende...og har næsten lige ...lært hinanden at kende? " Mirza synes et lille øjeblik at overveje om det ændrede noget for hende, men Miss Marpels stemme lød som beroligende medicin, da den ramte Mirzas øre. " Min kære....familie er familie, det gør du klogt i at huske"
Deres bord var nu ryddet for brugt service, og netop som Millicent havde lyst til at indskyde at broderlig kærlighed nu ikke bare opstod fordi to andre mennesker havde forelsket sig, myldrede en flok tjenere ind med bryllupskagen, og tiltrak stort set opmærksomheden fra alle de tilstedeværende.

Størstedelen af gæsterne havde rejst sig og forladt deres siddepladser, for at træde nærmere festens naturlige center, brudeparret.
en tjener rakte en hvid pude frem mod gommen, og små frynser af guld dinglede ned fra den. Midt på puden lå en kniv, der bar en tydelig lighed med en mindre sabel.
Nu skulle kagen skæres for, og bruden modtage den første søde gave ,fra hendes ægtemands bydende fingre.
Millicent rejste sig op, for også at søge tættere på. Der var noget stærkt symbolsk over dette ritual, som hun så det....om det så skulle forståes sådan var jo en helt anden sag. Mirza var også kommet op at stå, og holdte sig til Auriels side. Fik hun anledning til det, ville hun med glæde ligge sin arm i hans, hvilke også ville udløse et anerkendende nik fra hendes far.
Millicent så sig kort omkring, det lod til at Miss Marpel havde forladt deres lille selvskab, eller måske havde hun søgt ud "hvor man ikke kunne sende andre", havde hun ikke mumlet noget om at være trængende ?
En masse blitz fyldte rummet op, da brudens smilende læber åbnede op, for at fange kagen der drillende blev viftet over hendes læber.
Millicent skævede til Auriel. Hun var heldig at have ham i sit liv, det vidste hun udmærket godt.At livet så var så....weird, det var jo en helt anden sag.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    11/2/2017, 14:02

Auriel blev siddende roligt og holdt fast i øjenkontakten, imens hans puls hamrede larmende i hans ører. Det virkede som uendelig lange øjeblikke inden hun slog sine øjne væk fra ham og hen på Mirza, og han lod et åndedrag undslippe, uden at have været klar over, at han havde holdt vejret. Det efterlod et gabende hul nede i hans mave, og han skyndte sig at hive en mundfuld luft ind igen.
Han følte sig pludselig meget tør i halsen, og skyndte sig at række ud efter sit vinglas, for at hælde det sidste af den søde blommefarvede vin ned.
Hans øjne skød frem over glasset, da Millicents historie synes at tage en drejning, der ikke helt havde harmoneret med hans eget udlæg af deres forhold. De låste sig ind i Millicents, og han var overbevist om at blikket kun alt for tydeligt gav udtryk for, at han vidste præcis hvad hun havde gang i. Se det ændrede jo situationen en del for uvedkommende hoveder. Og nu er jeg fyren, der har en ting for sin stedsøster sukkede han lydløst inde i sig selv.

Langsomt blinkede han et par gange, også et par gange til. ”Ehm..” Var det eneste han nåede at ytre inden den mørkhårede pige gengav fortællingen til ham med et spørgende blik. Damn it, Millicent! Hun kunne gå til fancy fester og blive fake forlovet med rige masochister, og han kunne ikke engang få lov til at flirte lidt med pæne piger over et par glas vin. Et smil bredte sig på hans læber, da Miss Marpel reddede ham på målstregen med sin konservativt hævede pegefinger. Noget inde i ham havde lyst til at erklære krig. Den del der desperat hungrede efter at prikke til Millicent og provokere hende indtil hun eksploderede. Han overvejede det lidt. Guderne måtte vide, at hun havde skabt sin del frustrationer hos ham igennem tiden – selvom hun måske ikke vidste det selv. Var det ikke kun fair, at besvare ild med ild?
Tøvende rømmede han sig og lænede sig lidt hen over bordet mod Mirza, for at stryge spidsen af sine fingre diskret hen over hendes håndryg. ”Legalt set gør det ingen forskel, vel?” Smilede han bare og lænede sig langsomt tilbage igen, imens hans blik skød hen forbi Millicent og udfordrede hende til at sige ham imod.

Lang tid til indvendinger havde hun dog ikke, for som ved et trylleslag blev bryllupskagen fremvist, og opmærksomheden blev rettet imod seværdigheden midt i salen. Englen havde rejst sig med de andre for at få et bedre udsyn til traditionen som var ved at udfolde sig. Mirza havde fået tilbudt en arm, og han lo lavmælt af noget hun havde sagt om kagen og den lille sabel. Alt imens han stædigt prøvede at holde sig fra at se hen på Millicent.
Så snart brudeparret havde taget de første søde bidder af det prægtige konditorværk og fundet deres pladser, begyndte de resterende gæster at flokkes om kagebordet, hvor små desserttallerkner og skeer var sat frem, så folk selv kunne hente. Snart fandt Auriel dog sig selv tilbage ved deres bord, hvor de fleste andre også havde sat sig med hver deres desserttallerken. Kagen havde vidst sig at være en mørk chokoladekage under dekorationen, hvilket passede fint til den røgede cognac, som Mirzas far havde været så gavmild at skænke til ham, da han ligeledes hældte op i sit eget glas.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    11/2/2017, 21:22

Miss Marpels kommentar havde haft en god effekt, men det var Auriels diskrete kærtegn der bragte smilet tilbage i Mirzas blik.Hun lød helt blid, da hun svarede "selvfølgelig har du ret Alex, du har helt ret... familie defineres på mange måder, men man ER jo familie uanset hvad".
Mirza havde egenlig heller ikke lyst til at slippe hendes nye bekendtskab , sådan lige med det samme blot fordi hans...søster...havde en stor mund, så det blev det slået hen, med at Mirza sikkert havde misforstået det Mary havde ment.

Mirza fulgte derefter med Auriel -og små konverserede om dette og hint , alt imens kagen blev håndteret.
Hun så op på ham, med glade øjne, hver gange det lykkedes hende at bringe en lille latter frem .Alex havde da et grin og et smil, man kunne blive afhænig af.Hun kunne ikke vente med at se om han dansede ligeså godt.

Millicent ignorerede derimod Auriel og Mirza, og det fact at han havde tilbudt at følges med Mirza ....hvis man kunne formulerer det sådan.Selv om hun måtte tvinge sig selv til ikke at kigge i deres retning, så lykkedes det for hende, lige til de igen skulle indfinde sig ved deres pladser.
Millicent kom senere tilbage ved bordet, end de andre da køen til kagen pludselig var blevet meget lang. "Smager den godt ?" Afbrød hun Mirza og Auriel og nikkede mod kagen. Hun satte sig og skubbede sit tomme glas i retning af Mirzas far.
"Jeg ved det ikke er så ladylike, men den gyldene farve er så smuk....må jeg?" Spurgte hun og sendte et lille smil til den ældre herre.
Bagefter lænede hun sig lidt ind mod Mirza, så hun kunne samtale privat med både Mirza og Alex. Hun stak kagegaflen ned i den indbydende chokolade og lige før hun skulle til at stikke den mellem sine læber, sagde hun " Det er egenlig interessant, al det med familie....Alex og mine forældre har jo begge indgået ægteskab før, og Alex mor var gift med sin fætter! Pudsigt ik " hun kørte sin gaffel i en lille cirkel og trak på de lyse skuldre, som var det en random tanke hun bare havde smidt ud tilfældigt, og så HAPS...røg gaflen i munden. "MMMm den ER virkelig god, hva?" Smilede hun .

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    12/2/2017, 18:07

’Jeg har altid ret, ved du.’ Skulle han til at åbne munden for at svare hende, men stoppede sig selv. Det var sådan en lille ironisk ting han ville have sagt til Millicent, hvis de havde diskuteret, men i den fremmede kvindes selskab virkede det forkert. Hun ville ikke forstå hans humor, og hendes reaktion ville højst sandsynligt ikke være med det udfordrende glimt i øjet, som Millicent altid gav ham ved sådanne kommentarer. I stedet smilede han skævt og trak på skulderen.
Uanset at han ikke gad ord-sparre med den mørkhårede skønhed i frygt for at blive skuffet over hendes indsats, så fandt han selskabet forfriskende. De mørke dådyrøjne gemte næppe på de store intellektuelle vidundere, men Mirza var humoristisk, venlig og meget let til latter, og det var ikke svært at være i hendes selskab.

Han havde rettet blikket hen på Millicent, da hendes stemme afbrød noget Mirza havde været ved at sige, som han kun halvt havde fået fat i. ”Nej, den er forfærdelig. Så slem, at jeg tror du lige så godt kan lade mig håndtere dit stykke også” Svarede han med et drillende glimt i øjet. Egentlig var den fantastisk lækker med harmonier af ingredienser der kildede smagsløgene. Nu var det dog længe siden han sidst havde fået kage, og selv en tør muffin der havde ligget et par dage havde sikkert smagt himmelsk.
Skeen, som han netop havde brugt til at scoope et stykke kage op, stoppede mid-air og blev hængene i hans hånd et par sekunder, da hans blik fandt vej hen til Millicent igen og det gabende hul fra tidligere på aftenen var tilbage. Hendes ord til den ældre herre havde prikket til et minde han ellers havde gemt væk. Det virkede som uendelig lang tid siden.
Den ældre herre lo hjerteligt og skænkede gavmildt op i hendes glas. ”Hvorfor skulle en ’lady’ have mindre brug for et godt glas cognac end en mand? ” Svarede han og blinkede varmt til hende. Auriel var gået i gang med kagen foran ham igen. ’Måske fordi det ikke er dem, der skal håndtere dem selv’. Tænkte han ironisk, men sagde det ikke højt.
Hans tankerække viste sig dog helt spot-on, da Millicent besluttede at begrave ham. Havde han ikke allerede slugt sin kage, ville han nok være ved et kløjes i den nu. De gyldne øjne spærrede sig en smule forundret op, før han fik dem tilbage under kontrol og sendte Millicent et pudsigt blik.
”Ja, stakkels kvinde”. Tog han udfordringen op med et skævt smil og lod hendes kommentar falde til jorden, da han vente blikket imod Mirza for at uddybe. ”Min mor var temmelig knust da min far døde, og hun kom sig aldrig helt over det. Så hun giftede sig med en fætter kort tid efter, og da det ikke fungerede, så fandt hun Millicents far. Han er en god mand, men… ” Auriel rakte op for at prikke en pegefinger imod sin tinding nogle gange ”… en lille smule bims. Det ligger vidst til familien”. Blinkede han til Mirza og skød Millicent et halv-arrogant smil.

Ved et trylleslag var miss Marpel tilbage ved bordet. Som havde det været en puddelhund hun havde i snor, kom hun hivende med en ung mand. Hendes lille knoglede hånd havde insisterende fat i fyrens håndled, og hendes rynkede ansigt lyste op triumf. ”Se, min kære!” Næsten råbte hun til Millicent og svingede lidt med mandens håndled, som var han en vare hun var ved at sælge. Han var høj og slank, men med brede skuldre under et hoved af mørkeblonde krøller der faldt til hans kraveben. ”Jeg sagde jo at jeg nok skulle præsenterer dig for min nevø. Jeg synes i to unge mennesker skulle til at ud og bruge de ben i stadig har på dansegulvet”. Gnæggede miss Marpel tilfredst og fandt frem til sin egen stol. Ingen andre end hende selv, synes at finde kommentaren om benene sjov, men det tog hun sig ikke af. Den ældre dame fandt selv sammenligningen til hendes eget afsavede ben forrygende.
Nevøen blev stående og hans grønne øjne beamede til Millicent. ”Min tantes dårlige syn taget i betragtning, var jeg lidt nervøs da hun sagde, at hun havde fundet en smuk kvinde. Jeg ser nu, at jeg ikke havde haft grund til nervøsitet”. Smilede han skævt og rakte spørgende en hånd frem imod hende med et nik imod dansegulvet midt i salen, som var begyndt at fyldes med folk som de første toner flød ud fra bandet, som var stillet op.
Auriel havde mest af alt lyst til at kaste op over dén kommentar, men tog sig til nøje med at tage en stor slurk af sin cognac i stedet.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    13/2/2017, 21:12


Ingen i deres nærvær ville nok misse at Alex og hans søster Mary, havde en helt særlig kemi. De ville formentlig tolke den som et bånd søskende havde, men deres forbindelse bestod af så mange lag, som de end ikke selv havde udforsket. Deres små ord drillerier og blikke, var blot en del af det. Millicent smilede , men beholder dog kagen selv, da hun ikke bare havde en sød tand- næ hun havde skam et helt tandsæt bestående af søde tænder og en god cognac ville give en sund kontrast, mente hun. Millicent var heller ikke sikker på det ville klæde bryllups festen at få besøg af Roselia, så hun var nød til at huske at drikke.
"Mange tak, det er jeg glad for de synes. Vil de tro, der findes stadig mænd der mener kvinder bør ses og ikke høres- og den slags deler ikke så gerne deres cognac " hævede hun sit glas til en skål , med den noble ældre herre.


Med et noget anstrengt smil , hævede Millicent blikket fra sit glas , for at møde Auriels.
Roselia...hun ville sikkert ikke have nøjes med at stirre over på Auriel nu, ved hans frække retur skud ville hun have tiltet bordet og sagt at nu ville hun da lige give en demo på hvor syge de egenlig var , i hendes familie.
Men Millicent stirrede.Mirza skød begge bryn i vejret, da hun fnisede og mumlede noget der lød som "men det kan man da ikke se", hvilke fik Millicents blik til at ændre sig til et se hvad du nu har gjort blik, til Auriel.
Millicent prøvede at samle de sørgelige rester af et modangreb sammen, og trak på skuldrene, da hun svarede Mirza .." Nej, jeg men det er kun fordi det står tatoveret et sted , der ikke er synlig påklædt" hvorefter Mirzas far klukkede højlydt og fyldte alles glas op påny.

Miss Marpel var ellers næsten gået i glemmebogen, med hun fik gjort en entre som tiltrak alles opmærksomhed, ved deres bord - da hun fremtryllede den giftefærdige nevø. "Jamen ...er dét deres nevø ? Godaften " smilede Millicent høfligt til den nyankommende. Hendes kropssprog var stadig en smule reserveret, som hun lænede sig tilbage på sin stol. Hun var da positivt overrasket over fyren, bevares ...for førstehåndsindtrykket var ok. Han fremstod veltalende og hans ydre kunne man ikke sætte noget på. Men hvorfor i al verden han behøvede han så Miss Marpel til at skaffe sig en hustru ? Det vækkede straks hendes mistænksomhed. Umiddelbart så han enda ud til at have alle hans lemmer!
Hendes smil blødte dog op, da hun rakte ham sin hånd. Om det var muligheden for at se hvad der var galt med ham eller chancen for at ...ja at vise Auriel at også hun kunne more sig, der med et tiltalte Millicent m stod uvist hen. Men hun var ved at tø op da hun kom på benene og fik præsenteret sig "Mary, hedder jeg og hvem er så du? Du hedder formentlig ikke bareMiss Marpels nevø?" Sagde hun lidt drillende og ville følge ham med ud på gulvet.

Mirza smilede til først til Auriel og Miss Marpel. "Det er da en vældig nydelig nevø de har Miss Marpel."
Herefter lagde hun op ærksomheden tilbage på Auriel. " Så kan jeg få at vide hvad du ellers laver Alex , når du ikke eskorter din søster til bryllup "

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    14/2/2017, 13:12

Auriel fandt sig selv underligt sympatisk overfor de mænd hun talte om. Kendte man Millicent som han gjorde, ville de fleste nok mene, at hun nogle gange bare skulle ses og ikke høres. Hendes kommentarer var nogle gange lidt smartere end hvad sundt var. Han smilede ved tanken og slyngede den gyldne likør et par gange rundt i sit glas.
Sammen med Mirzas far klukkede han selv lidt af hendes modsvar, og måtte tage sig selv i, at fyre den kommentar han ellers havde på læberne afsted, da han var ret sikker på, at bordet ikke ville finde det anstændigt, at han gerne ville se præcis hvor tatoveringen sad på hans egen søster.

Miss Marpel havde trukket sit favorit samtaleemne frem i fysisk udgave, og gav ham et lille skub hen til Millicent inden hun selv satte sig ned. Fyren strålede selvsikkert, da han fik tildelt hendes hånd. ”Simon Marpel. En fornøjelse at møde dig, Mary”. Svarede han og var ikke sen til at trække afsted med hende. Hans frie hånd blev kørt igennem de krøllede lokker, så de ikke faldt ned i hans øjne. ”Så, fortæl mig, hvordan kender du bruden eller gommen?” smilede han det mest oplagte spørgsmål han lige kunne tænke på, og svingede hende med et elegant ryk af sit håndled ind foran ham selv, så de kunne stå overfor hinanden.

Tilbage ved bordet havde Auriel netop formået at samle sin attitude op fra gulvet og klistre et nogenlunde overbevisende smil på, da han gengældte Mirzas. Den anden runde cognac, som den ældre herre netop havde skænket var pludselig meget tiltrækkende, og han tog glasset op til læberne for at tage et sip. Den varme fornemmelse spredte sig ned igennem hans hals.
”Ja, han er bare perfekt”. Stemte han i. Ikke helt så overbevisende, som han gerne ville have haft det, men forhåbentlig ville ingen lægge mærke til det. Hans blik sneg sig hen imod dansegulvet et kort sekund. De lignede noget fra et eventyr med deres lyse træk og strålende øjne, og han overvejede, om hun ville være væk når klokken slog tolv.

Hans opmærksomhed blevet hevet tilbage på Mirza, da hun talte. Right. Han havde en smuk kvinde lige foran sig. Fokus. Han kunne ikke rigtig fortælle sandheden, for det ville virke mærkeligt at fortælle, at han gjorde præcis hvad der passede ham, og tjente penge på hasardspil og ulovlige handler med reservedele. Han ville dog ikke begive sig for langt fra hjemmebane, hvis hun kunne finde på at spørge ind.
”Du finder det sikkert lige så kikset, som at tage sin søster med til bryllup, men desværre har jeg ikke noget imperie at prale med. Jeg reparere biler og skaffer reservedele. Sådan nogle ting. Det er ikke noget stort forehavende, men det tjener fint. De bilejere der er tilbage har råd til at give lidt ekstra for vedligeholdelse”. Smilede han og lænede sig lidt hen over bordet. Miss Marpel så næsten ud til at være faldet i søvn hen over sin cognac. Det var heldigt at hun gryntede en gang imellem, ellers havde han næsten troet, at hun var død.
De gyldenbrune øjne forrådte ham, og var på vej til at spejde ud på dansegulvet igen, før han stoppede dem. Mentalt bandede han af sig selv. Han tvang sit blik hen på Mirza igen. Det var sjovt, hvordan han for to år siden havde været overbevist om, at han foretrak brunetter. Nu var han ikke så sikker.
Auriel kørte stolen lidt tilbage, så han kunne komme op at stå. En hånd blev rakt frem til den mørkhårede kvinde. ”Jeg tror det er på tide, at se om du kan danse?” Blinkede han til hende.

Ude på gulvet var han taknemmelig for, at brudeparret havde valgt et band og ikke et formelt orkester. Havde han skulle valse rundt hele aftenen, var han ret sikker på, at han havde foretrukket at blive hos cognacen. Selve dansegulvet virkede dog forfriskende uformelt, og brudeparret virkede til at have en humoristisk selvironi, da den første sang der blev spillet gik i gang.

Oh, well imagine
As I'm pacing the pews in a church corridor
And I can't help but to hear
No, I can't help but to hear an exchanging of words…


En anden ting at være taknemmelig for – en up-beat sang. Leende svang han Mirza rundt et par gange, og synes igennem hendes dansende mørke hår, at kunne spejde hans ’søsters’ slanke skikkelse.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    23/2/2017, 13:33

Front mod front stod de, og Millicent forventede en mere formel dans , så hun havde nærmest indtaget valse positionen i dens karakteristiske svane agtige positur, foran Simon. "Fra skoletiden, vi hang ud med den samme venneskare" smilede hun og lavede en lille morsom grimasse til Simon, da livebandet fik føjet liv i kludene på bryllupsgæsterne. Den første del af sangen havde hun stadig fat i Simons hånd, og fandt det let og ubesværet at nyde dansen. Sikkert fordi hun var ligeglad med hvad han syntes om hende , der var ingen tension , intet pres og ingen forventninger. Der var kun glæde og det mindede hende om hvorfor hun noglegange fortrak sig til skovens menneskefri natur, hvor hun kunne være alene med sig selv.
Hun var dog ret vild med Panic at The disco, der iøvrigt havde en ret cute forsanger. Hun grinede da hun ville slippe Simons hånd og snurre en gang omkring sin egen akse, mens hendes hænder løftede lidt op i kjole stoffet, så hun bedre var i stand til at danse og følge sangens rytmiske refrain.
"Hvor kender du dem fra?" Fik hun sendt et spørgsmål retur, da hun dansede med skulderen mod hans , på et tidspunkt undervejs.

Mirza far var faldet i snak med en gammel bekendt, og lod til at være udmærket tilfreds med at overlade underholdningen af hans datter , til Alex.
Mirza lod heller ikke til at have klager, og hun gik heller ikke meget op i hvilke typer af job folk havde....sålænge de ikke levede af at tage livet af andre. Hun levede selv i sikkerhed af hendes fars penge, men hun var oplyst nok til at kende alt om de udfordringer som langt de fleste mødte på daglig basis, og de kæmpede for at overleve. Hun var bare glad for han ikke var ved militæret eller var en bountyhunter- dem havde hun ikke meget tilovers for nemlig." Så længe du har noget at rive i, men det er jo de færreste der ikke behøver knokle ...og du er da alt andet en kedelig Alex" hun satte pegefingeren på hans skulder og trykkede hårdt til " Om jeg kan danse ? My god....du aner da ikke hvad du har indledt dig på , gør du ?" Mirza hev ham op af stolen og trak ivrigt Auriel afsted ud på gulvet.
Man kunne frygte at rytmen ville drukne i hende, med den uelegante hiven og trækken i Auriel, men det var bare ikke helt tilfældet. Hun dansede som en drøm, så han ville få sig en dansepartner der både var mild for øjet og forstod at bevæge sig.
"Sikke en sang at lægge ud med hva ? ...du Alex, undskyld at jeg er så ligefrem men jeg ...jeg tænker på om du kunne have lyst til at mødes , bare os to ....til en kop kaffe?" Der skulle ihvertfald være hverken far eller søster i miles kreds, så meget havde Mirza da besluttet sig for. Hendes mørke lokker dækkede kort for det lidt generte udtryk der havde blandet sig med hendes spørgsmål. Damn...hvorfor havde hun nu også spurgt om det, det var sikkert for dumt....for tidligt....for klodset og al for pinligt. Kinderne blussede op og hun var stoppet op midt i dansen. "Undskyld..det var klodset af mig" mumlede hun til ham og hev en mundfuld luft ned i brystkassen .

Millicent kunne ikke høre hvad de snakkede om, men hun havde set Auriel og Mirza var kommet på dansegulvet, og havde også nået lige at få tanken om hvem mon der havde taget dén beslutning. Hun ville meget gerne finde ud af hvad det lille optrin gik ud på, hvorfor Mirza var stoppet op...var de ved at blive afsløret nu ? Modsat Mirza kinder der fik mere kulør, synes Millicent at miste - og hendes blik flakkede mellem Auriel ,Simon Og en af udgangene.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    26/2/2017, 00:16

Den kære Simon havde måske også selv regnet med et mere formelt dansegulv, men klarede godt at lave en blanding af den klassiske danseopstilling og den sorgløse og muntre rytme og frihed som var forbundet med de uformelle rytmer. ”Jeg gik på kostskole med gommen”. Svarede han med et træk på skulderen. ”Også tjente vi sammen i et korps for zombieudrydelse i nogle år”. Efter at hans tante havde mistet benet til en glubsk zombie, havde hele familien gjort et stort arbejde i at sikre samfundet fra horder af zombier.
Han ville slippe hendes ene hånd, så hun kunne dreje om sin egen akse, for derefter med et kort ryk i den anden hånd at hive hende ind igen. Han var en mand, der kunne lide at være i kontrol, og var i sit rette element, når han kunne føre i en dans.

Et leende brudepar havde netop gjort deres entre på dansegulvet, hvor de kastede sig rundt i en dans der viste glimrende, at de nok havde drukket mere champagne end de havde spist af menuen.
”I chime in with a haven't you people ever heard of closing a goddamn door?
No, it's much better to face these kinds of things
With a sense of poise and rationality”


Auriel havde let hævet øjenbrynet. Faktisk var han positivt overrasket. I de velhavende kredse Vladimir havde befundet sig i, havde der aldrig været stor forståelse for andet end penge og magt. At der havde været en middel og underklasse, som knoklede på daglig base, synes pænt at blive ignoreret. Han smilede opmuntrende til hende. ”Måske jeg skulle vise dig hvordan man reparere en bil en dag. Jeg tror du ville have godt af, at få hænderne lidt beskidte”. Svarede han med et udfordrende glimt i øjet.

Og før han vidste af det, var han ude på dansegulvet med en partner, der var noget mere elegant end han selv var. Han havde egentlig aldrig set sig selv som en dårlig danser, men sammenlignet med folk der rent faktisk kunne, kunne man se forskellen, og hun svingede og svajede og gled rundt, som var hun født til det.
Hans fødder prøvede på bedste vis at følge med. Heldigvis havde han da ikke trådt på nogen tæer endnu, og et lille fjollet smil måtte afsløre, at han var en smule imponeret.
”… Undskyld, hvad?” Mumlede han, og havde været for tabt i øjeblikket til at bearbejde hvad hun sagde, men ordene faldt hurtigt på plads du hun abrupt stoppede og sendte ham et flovt blik. Underbevidst fangede hans tænder sin egen underlæbe et kort sekund. Hun ville ses. Alene. Det burde ikke være kommet som en overraskelse, og han burde have set det komme. Burde have haft et svar klar. Og så let gik det, at hans hoved forrådte ham, og begyndte en intern diskussion. Havde han overhovedet lyst til at se hende? Mirza var smuk, humoristisk og virkede som en god person. Hvorfor skulle han ikke ville se hende? Alligevel virkede hendes invitation som en flødeskumskage der truede med at ødelægge den diet, som han ellers havde holdt sig til. Hvorfor føltes det sådan? Mentalt gav han sig selv et hårdt nyreslag. Han vidste jo udmærket godt, hvorfor det føltes sådan, og det konkluderede til en bitter fornemmelse bagerst i hans hals. Millicent ville alligevel være ligeglad, så hvorfor ikke?
”N-nej, hellere klodset end ingenting”. Samlede han sammen på sig selv, og klarede at få sendt et ægte smil afsted. ”Det ville jeg elske – jeg kan give dig mit telefonnummer, når vi sidder ned igen, også … kan du bare give mig et kald, når du får tid”. Blinkede han til hende, og pressede skyldfølelsen om nederst i sin mave. Hans øjne søgte i retning af Millicent, og fejlede ikke i at bemærke det panikslagne skær i hendes blik. En hånd blev hurtigt rakt ud mod Mirza igen, og ville opmuntre hende til at genoptage dansen. At Millicent pludselig styrtede imod udgangen, ville nok blow’e deres cover temmelig meget.

Auriel synes ikke at være den eneste, der havde bemærket ændringen i Millicents holdning og blik. Simon smilede først lidt tøvende, og prøvede at le lidt. ”Du ligner et dådyr fanget i lygterne fra en lastbil” Kommenterede han underholdt, og vendte sig halvt rundt, for at prøve at få øje på, hvad hun havde stirret på. ”Hvad kigger vi på?” Hviskede han hemmelighedsfuldt, som var det en leg.
Tilbage til toppen Go down
Millicent
Event Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin & Snask (Super nuttet og anderledes selvstændigt kvindemenneske)
Race : Menneske tilsat en knivspids engel
Navn. : Millicent S. James
Alder : Ca 20
Evner/Classes. : Mindshield.
Bosted : Hos sin mor, Maria Santana i Miami .
Partner. : Så du tror heller ikke på jeg er forlovet med Vladimir ?
Slaver. : Ahahahahah dén var god!
Evt. bemærkninger. : Im bringing booty back ?
Antal indlæg : 5180
Reputation : 42
Join date : 19/03/14

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    26/2/2017, 21:33

Well Well , så Simon var andet than just his looks- det var da et positivt træk .
" Det må jeg nok sige, det er meget beundringsværdigt .... " medgav hun uden tøven.Der var nok mange der tog kampen op mod zombies, men langt de flest bekæmpede dem af egen fri vilje, men mere når de blev nødsaget til det- som Millicent selv, altså når de stødte på dem og ikke kunne undslippe uden konfrontation. Man måtte beundre folk som Simon der forfulgte dem mere målrettet, i forsøgte på at skabe en mere rolig tilværelse og en bedre verden." ....Og så retter det også lidt op på minus pointene fra kostskolen" kunne hun ikke modstå at drille , selv om det måske sagde mere om Millicents idé om at kostskole var for mere ' storsnudede Og velstillende' - men hun drillede jo ikke kun Simon , hun tog også lidt gas på sin egen lille håndfuld af fordomme.


Mirza syntes sekunderne føltes som minutter mens hun var ved at bide sin egen tunge af. "Det var mere....hvis du havde lyst ?" Mumlede hun da han undskyldte og ville have hende til at gentage . Årh det var da bare for pinligt, vred hun sig men da Auriel endelig svarede åndede hun lettet op og det kunne aflæses i hele hendes ansigt der lyste op. Så der faldt Ingen straf for hendes ligefremhed, tvært om en lille belønning , hun kunne næste ikke tro sit held.Tænk at hun havde fået en date i stand med ham, med Alex ! Hun satte håndfladerne mod hinanden , med fingre der pegede op mod loftet . "Virkelig ? Jamen ....det lyder bare så godt , måske kan vi kombinerer det med en lektion i bilmekanik" forslog hun og nikkede ivrigt. " Smukt ! Det er bare helt perfekt" lød det glad for hende, for hun så ikke en grund til at tilbage holde sin umiddelbare fryd ved at have fået en aftale med ham. Hun havde vovet pelsen og han havde sagt han ville elske at mødes med hende, så hun var ikke helt off ved at turde håbe på ....et lidt dybere kendskab til Alex.

Millicent havde i de sekunder glemt alt om deres omgivelser. Hun så kun Auriel , Mirza og udgangen. Hun mødte Auriel blik, og hvad end hun kunne aflæse i de gyldent øjne , passede slet ikke ned i det puslespil hun var ved at ligge om de var blevet afsløret.
Han ville se forvirring i hendes, og den blev ikke mindre af at Mirzas stivnede facon løsnede op og hun i næste øjeblik lignede en forelsket pige der netop var blevet indbudt til promnight af den mest ombejlet fyr på Camp.Hun trådte en smule tilbage og følte pludselig at hun havde smugkikket igennem et vindue, og fået øje på noget hun ikke burde have set. Et lille stik i brystet blandede sig med lyden af Simons stemme, da hun førte sin hånd op hvor den nivende følelse opstået og nu igen var ved at tone ud bag hendes bryst. Simons stemme trak Millicents opmærksomhed til sig og hun fik fokus væk fra Auriel og Mirza . Hun så op på Simon og forsøgte at smile .
"Det må du undskylde , i et kort øjeblik synes jeg bestemt at ..min bror lignede en der...var ved at falde" hun rystede på hovede over sine egne ord, men de var da i det mindste sande trods den dobbelte betydning hun gav dem. " Men jeg kan se at alt er vel , din tante derimod....tror du vi skal vende tilbage og vække hende?" Forsøgte Millicent at skubbe attention et andet steds , og da Miss Marpel næsten lå med panden nede i chokoladekagen , blev den ældre dame det mest nærliggende påskud for at slippe ud af den alt i alt dumme situation , der nok ikke ville gave spor at grave i.


_________________
Tilbage til toppen Go down
Auriel
Bruger Admin
avatar

Ingame Titel: : Ærkeengel af naturkatastrofer og lys
Outgame Titel: : Admin og TNW's Golden Chicken
Race : Engel
Navn. : Auriel
Alder : omkring 5500, men kropsalder på 25
Evner/Classes. : Hans humør påvirker naturen omkring ham i små omfang fordi han er ærkeengel af naturens kræfter, men han behersker det ikke. Han behersker derimod ild og elektricitet.
Bosted : Rundt omkring, hvor vinden blæser. Men han lever i sin jeep. I nødstilfælde har han en lille støvet lejlighed i Miami.
Tilhørende klan. : Im a lone wolf ... eller næsten da!
Partner. : Ingen i øjeblikket.
Slaver. : Now now, would that be appropriate for an archangel ?
Evt. bemærkninger. : Been here since acient times. Han har en meget høj kropstemperatur og er næsten altid varm at røre ved.
Antal indlæg : 2197
Reputation : 62
Join date : 23/08/12

IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    2/3/2017, 13:15

Simon trak muntert på skulderen og svarede med et humoristisk glimt i øjnene. ”Nah, jeg gør det lige så meget for at få mine egne psykotiske aggressioner ud som for samfundet”. Det var selvfølgelig for sjov, men det var umuligt for Simon at benægte, at ikke meget i denne verden matchede adrenalinen der fyldte dig op og pulsen der pumpede i dine øre, når det lille tryk på aftrækkeren af en ladt pistol endte den kamp for dit liv, som du netop havde udkæmpet. Dræb eller bliv dræbt. Ikke engang dansen med en smuk kvinde fandt han at nå dérop.
Han lo lavmælt. En lav melodisk lyd. ”Og her troede jeg at kvinder værdsatte mænd der kunne makke ret”. Blev svaret. Ja, kostskoler var måske for de rige og velstillede, men det var mest for at få uregerlige unge ind på geled, så de kunne passe ind i de bokse, som samfundet havde sat op for dem.

På trods af, at den unge mand tilbragte meget af sin tid uden for civilisationens rammer i jagten på det umenneskelige, så var han en glimrende menneskekender. Hvis man skulle overleve i den verden der var blevet opstillet for ham, så blev man nød til at kunne læse mennesker, og hendes defensive hånd imod brystet, intensive blik, falske smil og forklaring stemte ikke overens. Noget var galt. Hans forvirring blev ikke mindre, da han fulgte hendes blik hen til et par der stod stille på dansegulvet. Hvordan kunne man være ved at falde uden at flytte sin fødder? Han skulle til at åbne munden for at kommentere på det, men hendes ord stoppede ham, og de grønne øjne skød i retning af hans tante. ”Jamen dog”. Sukkede han med en åbenlys bekymring skinnende i blikket. ”ja, vi må hellere se til hende”. Stemte han i, og ville række ud efter ’Marys’ hånd for at hive hende igennem menneskerne og tilbage imod bordet.

Hun var utrolig køn, tænkte Auriel for sig selv, da den mørkhårede pige strålede op imod ham, og han var positivt overrasket, da hun faktisk gerne ville have en lektion i bilmekanik. Det lød sjovt, afslappet og langt mindre akavet end at sidde en hel aften over en film eller en middag uden at vide, hvad man skulle sige.
Panic At The Disco var spillet ud, og et eller andet nyt han ikke helt kunne placere var gået i gang. ”Det lyder super..” Begyndte han at svare idet hans blik fangede Millicent og Simon, der var på vej væk fra dansegulvet og der var et eller andet i hans mave der føltes som en brølende monster. God, hvor virkede den fyr bare irriterende med hans prince-charming-krøller og katte-agtige øjne. ”Hyggeligt. Det lyder super hyggeligt” Fik han endelig færdiggjort sætningen. ”Hey, måske vi skulle fine bordet. Jeg tror jeg har brug for noget at drikke”. Smilede han til Mirza og tilbød hende en arm.

Tilbage ved bordet var Simon begyndt at ruske lidt i hans tante, som forvirret blinkede lidt med øjnene, og begyndte at mumle usammenhængende om radioaktive artiskokker. Auriel og Mirza havde netop sat sig ned, og han var næsten lettet, da han kunne folde fingrene rundt om sit glas med cognac. Kort undrede hans sig over, om hans forhold til alkohol måske var ved at blive usundt, men kom frem til, at hvis det hjalp ham, så var han villig til at holde fast i den lille dårlige vane. ”Så, Mary. Hvem er din nye ven?” Løftede han et mørkt bryn, imens han løftede glasset til læberne. Ingen tvivl om, at hans tone ikke havde haft nogle begejstrede undertoner.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent    

Tilbage til toppen Go down
 
Go get your showel, and we'll dig a deep hole. - Millicent
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 4 af 4Gå til side : Previous  1, 2, 3, 4
 Similar topics
-
» ... er tegn på regn ... - Millicent
» Indbydene aften - Millicent
» Hjerternes Fest ~ Millicent
» Here I Am ~ Millicent
» Utopia - Millicent (!)

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
New world :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: