IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 27
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 Nope! Just...Nope! (Seyah)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 485
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Nope! Just...Nope! (Seyah)   3/8/2016, 09:37

S: Las Vegas, de mange gader og stræder.
T: Sen aften
V: Lun nat med forholdvis klar himmel

Emnet er tilegnet @Seyah

Det var en helt almindelig og ganske fredelig aften. Folk vandrede op og ned af gaderne, selv om der blev færre og færre, men til gengæld også mere dystre, jo længere hen på aftenen man kom. De store neonskilte blinkede over alt omkring en og lyste gaderne op, næsten som var det klar dag. For Sean var de som stjernerne på himlen, omend også en forbandelse. De fjerne nogle af hans kære skygger, men samtidig skabte de andre.
Han burde nok finde nogle jobs at tage sig til, men et eller andet sted følte han at et skud i benet fungerede som en fin undskyldning for at tage et par uger fri. Og dog...Faktisk kom han lige fra Miami, hvor han havde opsøgt nogle jobs. Det havde været begrænset hvor mange han havde kunne nå, med det dårlige ben, men tingene var blevet betydeligt bedre efter han havde mødt Dust og de havde rejst et lille smut til nogle andre verdener. Ikke at det i sig selv havde gjort det bedre, men den healende nanoteknik han havde fået havde gjort at han faktisk kunne gå nu, uden at falde om af smerter og spastiske bevægelser, fordi benet ikke rigtig virkede. Okay, så slemt havde det heller ikke været. Pointen var vel bare at såret healede hurtigere end normalt og det nu allerede næsten var væk.
Det var også derfor han nu gik ned af gaderne i Las Vegas. Han havde retning mod Dreams on Demand, der var det dansested hvor Augustus optrådte. Hun var kendt milevidt for sin pirrende og fantastiske dans, der dog aldrig viste mere end at alle mændene lige fik nok til at fantasere. Han havde snakket med ejeren og fået lov at have en kontakt der. Det betød at folk kunne opsøge ham der, give ham opgaver. Når man nu var kendt som The Shadow og tilmed havde en fjer fra en ærkeengel, var det vigtigt med et sted hvor folk kunne få fat i en! Og dette fungerede fint. Han var begyndt at få flere jobs, så han var skam godt tilfreds! Hvis man så bort fra at han godt snart kunne skrive paranoid på sine papirer.
En hånd gled igennem det mørkebrune hår. Med rygterne om fjeren, jo flere var begyndt at opsøge ham for at se fjeren - og flere ville også gerne selv eje fjeren. Heldigvis var han en mestertyv OG skyggedæmon, så for nu var det lykkedes ham at undgå folk, at flygte og gemme sig. Men hvor længe ville det gå? Hvordan gik folk så langt, at de lagde nogle intelligente fælder der ville fange ham? Selv ikke skyggedæmoner kunne flygte fra alt. Faktisk var han så småt begyndt at frygte for sit helbred og en klog fyr ville nok lære selvforsvar lige nu.
Han sukkede lidt og lod det grå blik glide op over nogle af skiltene. Hans ene skulder dunkede ind i en fremmed mand, som han med et svagt smil undskyldte over for. Da han gik videre, gled hans ene hånd ned i lommerne på hans bukser. Det var ikke til at se, men han var faktisk lige blevet et par sedler rigere. Småtyverier...Men de gav mad og tøj.

På denne lune aften var Sean iklædt en T-shirt, et par lange bukser og nogle sko. Hans taske med udstyr lå et sikkert sted, sammen med andre af hans ting. Men fjeren havde han altid på sig - den hvilede om hans hals i en tynd metalkæde, gemt væk under T-shirten. Til tider kunne han slet ikke mærke at han havde den på og faktisk var han mere og mere begyndt at føle at fjeren var en del af ham og ikke bare et smykke af en slags. Hvor sært var det lige? En dæmon, med en fjer fra en af de fyre der kunne grille ham så let som ingenting. Det var næsten svært ikke at smile. DoD kom inden for hans synsfelt - yup! Det var på tide at vende tilbage til arbejdet.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Seyah
First Class.
First Class.
avatar

Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Mutant (Naga)
Navn. : Seyah Gizanis
Alder : Ukendt pga. mutationen.
Evner/Classes. : 1. Evne: Karakterskift - 2. Evne: Kort kontrol.
Bosted : The Black Mamba
Tilhørende klan. : I Tyveklanens besiddelse, men oprindelse fra Mafiaen som Blackguard.
Partner. : Alt for mange.
Slaver. : I don't need 'em.
Evt. bemærkninger. : Forholdsvis 'kendt' for sine fænomenale spilevner. (Bemærk også, at under karakterskift, så er den grønne hans daglige udseende mixet med ava)
Antal indlæg : 116
Reputation : 3
Join date : 08/01/13

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   8/8/2016, 16:12

Den lune natteluft fejede blidt igennem gaderne. Den skubbede skrald og affald bort, som var det en pestilens der blot stod i vejen for dens egentlige mål. Og selvom vinden hverken var hård eller kold denne aften, så fik den alligevel mast sig forbi, og gled til sidst kælent forbi de slanke ben, som stod placeret for enden af gaden, placeret ude foran Dreams on Demand. Eftersom aftenen allerede var ved at gå på hæld lyste stjernerne stadigvæk klart, sammen med halvmånen, men de kunne intet måle sig med byens overfyldte tage, der strålede lystigt med deres gigantiske neonskilte, der annoncerede alt fra damer til sprut. Det tiltrak selvfølgelig en del kunder. Og selvom mange allerede havde været ude længe, så var der også en del væsner, som først lige var startet. Nattelivet var og havde altid været ét stort mylder i Las Vegas - noget der sjælendt kom som en overraskelse for de væsner, som kendte bare lidt til byens rygte. Dog var den ene specifikke gade, som aftenenes hovedperson begav sig nedad, specielt spækket, da en del havde valgt at snuppe en smøg eller en hurtig sludder inden det næste show startede hos dansestedet. Når først showet startede kunne det nemlig være svært at holde tankerne fokuseret på ret meget andet.

Noget der alligevel lykkedes at fjerne tankerne fra de skønne kvinder hos Dreams on Demand, var den næsten lige så skønne skikkelse, som stod placeret ude foran stedet. Slank, letpåklædt og ganske yndig, kunne hun let beskrives som. Kvinden, hvis outfit bestod af en tætsiddende, sort cocktailkjole med dyb ryg lavet af læder, samt et par matchende sorte stilletter, purrede let op i det tilsvarende mørke hår og kastede søgende blikket rundt endnu engang. Det var tydeligvis ikke de bedende blikke rettet mod hendes svagt blottet barm, som hun søgte. Hun ledte vist efter noget helt andet den aften.

Lige før man syntes at kunne ane et spor af panik i hendes blik, så frøs hun pludselig, med øjnene rettet mod én bestemt mand. Seans mørke skikkelse, der gled mod indgangen, fik hende dog lige så hurtigt i bevægelse igen. Så få skridt før, at dæmonen ville nå indgangen til Dreams on Demand, gled en skikkelse let og elegant ind foran, og blokerede dermed vejen, med et nysgerrig glimt i øjet.

"Beklager afbrydelsen, sweety. Jeg leder bare efter en, som jeg håber på, at du kan hjælpe mig med. The Shadow. Ringer det en klokke?"

I forhold til før, hvor hun havde stået og poseret sikkert på gaden, som var dette bare enhver anden aften for hende, så virkede hun pludselig en anelse mere skrøbelig. Hun havde stadigvæk sit smukke udseende og stærke blik, men holdningen var borte, og der var usikkerhed i hendes stemme, som om hun virkelig frygtede, at Sean ikke var den hun søgte alligevel. Da og hvis Sean valgte at bekræfte sin 'identitet' ville kvinden sukke lettet op.

"Gudskelov! Jeg hørte rygter om, at du havde fået en fast plads her på stedet, men da jeg kom tidligere på aftenen var du ikke til at se, og ingen ville helt bekræfte noget... Men for at komme til sagen, så har jeg et job, som jeg virkelig håber, at du kan gennemfører."


Selvom hendes blik flakkede kort, så vendte hendes stemme langsomt tilbage til den alvorlige undertone, som man ville have forventet fra starten af. Hun ventede et øjeblik, for at give Sean lov til at svare eller spørger, men uanset om han udviste sin interesse for jobbet eller ej, så ville hun stikke en hånd ned mellem brysterne, hvorfra hun ville fiske et stort bundt penge op. Hun rystet let med penegene foran Sean, men forsøgte samtidig at skygge dem fra uvedkommende blikke.

"Jeg er lidt usikker på, hvilken type for betaling du søger, men jeg forsikre dig, at jeg vil betale det. Tag eventuelt disse som depositum."

Hvis Sean ikke selv tog pengene, ville hun forsøge at lægge dem i hånden på ham. Hvis han igen nægtede, så røg de tilbage, hvor de kom fra. Tydeligt denne gang, spejdede hun usikkert rundt, men nu mod hustagene, næsten som om, at hun var klar over, at nogen holdt øje med dem. Da hendes blik vendte tilbage til Sean, var det igen fyldt med usikkerhed og denne gang et bedende udtryk. Hun rykkede forsigtigt en anelse tættere på ham, inden hun lænede sig ind mod ham og hviskede.

"Jeg er bange for, at vi ikke kan tale her... for mange øre. Og jeg stoler ikke helt på folkene derinde. Det er vigtigt, at det bliver mellem os to. Og... jeg... jeg har virkelig behov for din hjælp. Hvis du i det mindste vil lytte til mit tilbud, så må du gerne afslå... men lad mig prøve at overtale dig først, okay?"


Hun forsøgte med et lille smil, og kastede så et sidste blik rundt. Folkemængden var aftaget en smule, men der stod stadigvæk væsner spredt godt og bredt omkring dem. Derfor lyste hun, da hendes blik fangede synet af en rolig og let oplyst gyde, bare et lille stykke borte.

"Kom!"

Hviskede hun igen og pegede, inden hun småluntende satte afsted. Sean, der formentlig allerede havde fået færten af hendes ulve gener, ville tydeligt kunne se, hvordan racens præg også påvirkede hendes gang, som var let og fjedrene, men samtidig atletisk. Hun ville hurtigt tjekke om Sean fulgte efter, og hvis han ikke gjorde, ville hun stoppe op og bede ham igen. Hvis han fulgte efter, så ville hun forsigtigt kigge ind i gyden, inden hun forsvandt derind.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 485
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   10/8/2016, 11:33

Selv om han blev the Shadow, betød det ikke at folk kendte hans udseende. Ikke medmindre de havde mødt ham før. Det var dog det mest negative ved det hele - jo mere hans omdømme var steget, jo flere jobs havde han fået og dermed havde der været flere der havde set hvem han var. Så selv om han altid brugte forskellige navne, var han alligevel ved at blive genkendelig rundt omkring. Og det fik ham faktisk til at overveje...At skifte by. Og måske prale lidt mindre...Eller få en mellemmand. Specielt taget i betragtning at flertallet var mere interesseret i hans fjer end i hans tjenester.
Det var tanker han gjorde sig, før han gled igennem mængden af folk, der afventede et nyt show - var det Augustus i aften? - og han havde været lige ved at forsvinde ind i DoD, da nogen trådte ind foran ham og straks tiltrak sig opmærksomhed. Ikke grundet hendes tøj - Sean havde aldrig været interesseret i den slags, hverken kvinder eller mænd. Han fortrak ægte smykker og dyre stene, eller et ægte kunstværk, frem for bryster og numser i overflod. Han nåede netop at tænke den kjole var ligegyldig hvis hun blot ønskede hans opmærksomhed, før hun begyndte at sige en hel masse.
Han var lidt usikker på om han skulle give sig til kende eller om hun i virkeligheden blot betød problemer for ham, men da han havde trukket på skulderen havde det åbenbart været en bekræftigelse i sig selv. Han havde jo ikke sagt nej. Han var tæt på at bande for sig selv, før kvinden fortsatte med at sige en masse andet. Well, man kunne vel sige hun havde fået ham i et svagt øjeblik, hvor han intet havde forventet. Men penge kunne man altid bruge.
Han nåede at overveje om de penge ikke var ubehagelige mellem brysterne eller om pengesedlerne ikke blev svedige derimellem, da hun pludselig ønskede at få ham med sig. Han tøvede.
Jo, måske var der et job og jo, han havde set pengene, som han allerede havde taget imod. Hvad skulle forhindre ham i bare at beholde disse penge og forsvinde? Kvinden var underlig. Eller måske desperat? Alligevel følte han en eller anden form for alarm ringe bagerst i sit hoved. En fornemmelse han ikke ville ignorere - for den havde ofte ret.
Hun kaldte igen. Han så op mod hende og lod pengene glide ned i lommen på hans bukser, før han valgte at gå med hende.
Som hun sagde...Han kunne altid lytte...Han kunne jo bruge pengene.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Seyah
First Class.
First Class.
avatar

Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Mutant (Naga)
Navn. : Seyah Gizanis
Alder : Ukendt pga. mutationen.
Evner/Classes. : 1. Evne: Karakterskift - 2. Evne: Kort kontrol.
Bosted : The Black Mamba
Tilhørende klan. : I Tyveklanens besiddelse, men oprindelse fra Mafiaen som Blackguard.
Partner. : Alt for mange.
Slaver. : I don't need 'em.
Evt. bemærkninger. : Forholdsvis 'kendt' for sine fænomenale spilevner. (Bemærk også, at under karakterskift, så er den grønne hans daglige udseende mixet med ava)
Antal indlæg : 116
Reputation : 3
Join date : 08/01/13

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   17/8/2016, 16:33

//Jeg har satset lidt på nogle ting, som jeg håbede ville ske, men hvis du er uenig med Seans potentielle handlinger, så skriver du bare! Så laver jeg det om ^w^//

Nok virkede Sean fraværende og bekræftede egentlig ikke noget af det, som kvinden snakkede løs om, men hun tog det åbenbart som et godt tegn alligevel. Hun stod i hvert fald afventende, men virkede dog en kende mere nervøs, da han tydeligt tøvede med at følge efter hende. Dog, da han endelig fik taget sit første skridt imod hende, lyste hun straks op igen. En utrolig måde at skifte mellem de forskellige sider af hendes humør, men det var næppe det skøreste, som nogle af dem ville opleve den aften. Hun skyndte sig straks ind i gyden lige før, at Sean nåede indgangen. Man kunne høre hendes hæle fortsætte et lille stykke før, at de pludselig stoppede op. Ikke noget drastisk, men som indikation på, at hun havde fundet en god plads.

I det øjeblik Sean nåede helt hen til gydens 'indgang', ville han hurtigt være i stand til at få øje på kvinden igen. Hun stod ikke ligefrem skjult. For selvom indgangen ikke ejede den fjerneste form for oplysning, og derfor henlå i mørke, så var resten af gyden rimelig belyst ved hjælp af tre enkelt placerede lygtepæle. Gyden var omkring 15 meter lang, og med ingen andre veje i syne, hverken for- eller bagud, så viste det sig, at den til og med var blind. Kvinden stod placeret lidt over halvvejs inde i gyden lige nedenunder en lygtepæl, hvor hun havde slået armene om sig selv, næsten som om, at hun frøs i den lune sommervarme, imens hun spejdede imod himlen, hvor en ufuldendt måne prydede billedet. Hun stod med ryggen vendt mod Sean, hvilket var med til at skjule dele af hendes ansigt. Det eneste som var tydeligt blottet var stadigvæk kroppen, som bortset fra det lille stykke dækket af kjolen og skoene, lyste op under lampens skarpe pære. Ingen tydelige våben, og ingen tydelig farer at spotte i nærheden.

Hvis Sean fortsatte ind i gyden, hvilket han forhåbentlig ville, så blev kvinden roligt stående, selvom hun fornemmede, at han nærmede sig. Det var først, da han standsede igen, hvis han valgte det, at hun ville dreje sig imod ham. Hendes øjne som før udelukkende havde bestået af mørke, bar nu et svagt skær af gyldent, som ikke lod til at være opstået af nogen speciel tydelig grund. Hendes ansigt var dog fortsat rolig, men for en gangs skyld sagde hun ikke et ord. Hun ventede bare på ham. Da det var tydeligt for dem begge to, at Sean var nået hen til den afstand, som han ønskede mellem dem, lavede hun et lille nik for sig selv, og kørte så blikket videre op over Sean, hvorefter det låste sig fast på noget bagved ham. Em pludselig, tung og slæbende lyd fyldte deres del af gyden. Hvis Sean valgte at vende sig om, ville han skulle kigge en smule op for at opfange, at et stort hvidt smil og et par lysende grønne øjne stirrede lige ned mod ham. Men uanset hvad, hvis han løb, blev stående, vendte sig eller lignende, så ville han høre en lun stemme.

"Godaften, Skygge."

_________________
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 485
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   26/8/2016, 19:28

Han fulgte efter, lidt bagefter. Hans hænder gled ned i hans lommer, da hans blik gled over de folk han forbi. Dog var han alligevel opmærksom på hvor kvinden forsvandt hen, hvilket var en gyde i nærheden. Så vidt han huskede, tilmed en blind en. Han kendte gyderne omkring DoD ret godt, da de indeholdte en del skygger som han normalt kunne udnytte. Og så var der gyder som denne, der var lyst en del op og gjorde skyggerne mindre og svære at udnytte. Der var skygger i hjørnerne og han kunne faktisk bruge dem, næsten uanset hvor små de var. Men da han nærmede sig kvinden, stod han midt i gyden og altså et stykke fra skyggerne...Hvilken idioti der så end fik ham til det. Hans blik gled over kvinden og han undrede sig over hvorfor hun stod så hemmelighedsfuld. Han nåede lige at overveje - igen - om det var klogt at være her, da kvinden vendte sig. Men hendes øjne havde ændret sig. Alarmklokkerne ringende i hans baghoved, som han hørte en lyd bag sig og han snurede rundt i en hurtig bevægelse - kun for at stå ansigt til ansigt med...Hvad? Et smil og nogle øjne. Da han ikke stod i en skygge, gjorde han det eneste andet han kunne: Trådte baglæns.
Og så kom spørgsmålet: En fjende eller nogen med en dramatisk entre? Men hvorfor tage chancen?
"Hvad vil du?" hørte han sig selv spørge. Ud af øjenkrogen ledte han efter den nærmeste skygge og da han fik øje på en bag kvinden, trådte han langsomt over mod den ene væg. Med lidt held ville dette...hvad end det var...slet ikke opdage han prøvede at finde en vej ud!
Med lidt helt...



//Du har holdt dig til at skrive "hvis", hvilket er en acceptabel måde at prøve og få handlingen til at tage fart. Det giver stadig ens emnepartner muligheden for at reagere som de ønsker, men blot med lidt viden om hvad der sker, HVIS de gør som man foreslår ;)


_________________

Tilbage til toppen Go down
Seyah
First Class.
First Class.
avatar

Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Mutant (Naga)
Navn. : Seyah Gizanis
Alder : Ukendt pga. mutationen.
Evner/Classes. : 1. Evne: Karakterskift - 2. Evne: Kort kontrol.
Bosted : The Black Mamba
Tilhørende klan. : I Tyveklanens besiddelse, men oprindelse fra Mafiaen som Blackguard.
Partner. : Alt for mange.
Slaver. : I don't need 'em.
Evt. bemærkninger. : Forholdsvis 'kendt' for sine fænomenale spilevner. (Bemærk også, at under karakterskift, så er den grønne hans daglige udseende mixet med ava)
Antal indlæg : 116
Reputation : 3
Join date : 08/01/13

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   23/9/2016, 18:02

//Jeg beklager virkelig, at det har taget så lang tid at komme med et svar! Den her måned er bare fløjet afsted...! Men super, at du kunne bruge svaret xD//

Ansigtet foran Sean åbnede langsomt den stadigvæk smilende mund, så et par lange skarpe tænder kom til syne, hvorefter lyden af en dyb men hæs latter fyldte luften omkring dem. Og da Sean trådte et forskrækket skridt bagud, skyndte ansigtet sig at følge med. Takket være lyset fra gadelampen over dem blev det dog ret hurtigt tydeligt, at der gemte sig en del mere bag det blege ansigt. En mand faktisk. Og dog.

Sean ville nu stå ansigt til ansigt med, hvad umiddelbart lignede en helt almindelig mand, så man bort fra enkle små detaljer såsom horn, tænder og øjne... men bag manden gemte resten af den grimme sandhed sig. En massiv og meterlang slangehale, som straks løftede sig, da Sena begyndte at bevæge sig imod gydens sider. Få sekunder senere landede den med et tungt dump således, at dæmonen nu var afskåret fra hans udvalgte flugtvej medmindre, at han simpelthen valgte at kravle henover den skællede mur. Latteren stinede af men smilet fastholdt sin plads.

"Ingen grund til at stikke af, min gode herre. Jeg vil bare gerne snakke lidt."

Slangemanden stak en hånd under hans sorte habitjakke, som nydeligt matchede hans ligeledes kulsorte skjorte. Derfra trak han et lille mørkt kort, som bar en slange på bagsiden og en gylden skrift på forsiden. Roligt blev kortet rakt imod Sean. Hvis han tog imod kortet, ville Seyah trække armen tilbage igen, og Sean ville kunne læse Seyahs fulde navn, titel og adresse. Hvis Sean ikke tog imod kortet, så ville det blev smidt bort og slangen ville præsenterer sig selv.

"Navnet er Seyah. Og du er den Skygge, som jeg har ledt efter. Jeg vil gerne snakke, da jeg har et interessant mulighed i sinde for os begge to. En handel faktisk."

Seyah foldede hænderne foran sig, og stirrede afventende mod Sean, med de skrigende grønne øjne, som lod til at være i stand til at opfange selv ganske små bevægelser. Seyah havde tydeligvis ikke tænkt sig at undskylde eller forklare hans eller kvindens sære opførsel, men han tilføjede dog en ekstra kommentar, da der var gået et par sekunder.

"Du står måske, stadigvæk forvirret, og tænker hvilken slags handel kunne dog omhandle mig? Men ser du, hvis du tænker dig godt nok om, så tror jeg nok, at du allerede ved det. Jeg har nemlig hørt en del, og der er vizt noget med, at du har været en usædvanligt heldig dæmon."

Smilet voksede sig bredere, og kvinden bag Sean fnes.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 485
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   26/9/2016, 12:11

Halen landede og for Sean, der ikke havde mødt et...slangemenneske...før var dette ganske uventet og nok til at han for nu stoppede op og overvejede sine muligheder. Nok hvilede hans blik på personen...Personerne...Foran sig, mens hans hjerne kæmpede med at gennemskue hans muligheder. Han følte sig langt fra tryg og når Sean ikke følte sig tryg, mindskede det alle muligheder for at arbejde sammen med ham. Hans eneste ønske var at stikke af. En flygtig skygge!
Han stod forholdsvis tæt på halen. Han havde ikke så meget imod de små slanger i naturen, han til tider stødte på, når han sov lidt over det hele, så det var nu ikke fordi skæl og slanget-hed satte nogen yderligere frygt i ham. Sååå...
Hans blik gled over kortet der blev rakt frem. Mistænksom gled hans arm frem og snuppede det hurtigt, i håb om ikke bare at blive hevet ind i yderligere noget slemt, før hans blik gled over kortet. Mest fordi det forhåbentlig indeholdte en form for svar.
"Hvis du bare vil forhandle, må jeg sige du gør det dårligt" bemærkede han så. Så længe de talte, var der ingen der døde, right? Var det ikke sådan tingene hang sammen?
"Medmindre du er typen der forhandler med frygt i håb om at få præcis det du ønsker dig uden at skulle løfte en finger. I så fald er du en dårlig forhandlingspartner" bemærkede han. Ny strategi! Han sænkede sine skuldre i håb om at virke nogenlunde afslappet i situationen, før han gik over og lagde en hånd mod den skællede hale.
"Hvis dit foreslag handler om at jeg skal give dig den heldige genstand du uden tvivl snakker om...Hælder jeg også til et nej. Beklager."
Smilet der gled over ham var dog alligevel en smule blegt. Ved bare den mindste bevægelse stod han klar til at springe over halen, direkte ind i selv den mindste skygge for at forsvinde. Øhm...Ja. Håbede han. Han duede virkelig ikke til disse situationer.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Seyah
First Class.
First Class.
avatar

Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Mutant (Naga)
Navn. : Seyah Gizanis
Alder : Ukendt pga. mutationen.
Evner/Classes. : 1. Evne: Karakterskift - 2. Evne: Kort kontrol.
Bosted : The Black Mamba
Tilhørende klan. : I Tyveklanens besiddelse, men oprindelse fra Mafiaen som Blackguard.
Partner. : Alt for mange.
Slaver. : I don't need 'em.
Evt. bemærkninger. : Forholdsvis 'kendt' for sine fænomenale spilevner. (Bemærk også, at under karakterskift, så er den grønne hans daglige udseende mixet med ava)
Antal indlæg : 116
Reputation : 3
Join date : 08/01/13

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   27/9/2016, 21:19

Et tilfreds glimt kunne spores i de lysende øjne, da Sean valgte at tage imod kortet. Det var ikke meget, men oplysningerne var troværdige nok. Seyah Gizanis. Ejer og bestyrer af klubben "The Black Mamba" samt adressen. Det var ikke meget, men Seyah håbede at disse personlige oplysninger ville få dæmonen til at slappe en smule af. Han levede trods alt af at være diskret og arbejdede fra skyggerne, så forhåbentlig fik Seyahs udlevering af sig selv ham til at fremstå en anelse mere "sårbar" og mindre truende for den flygtige tyveknægt. At Seyah selv var småkriminel og efterlyst i visse dele af Las Vegas, det var småting. Det tilfredse glimt i øjet blev dog hurtigt erstattet af et hævet øjenbryn, og en undrende tone.

"Jaså?"

Egentlig så troede han ikke på dæmonen, hvis ydre stadigvæk for oprørsk til at fremstå alvorligt, men han brød sig ikke om kritik. Med et lille smil, som ikke helt nåede øjnene denne gang, rystede han afværgende på hænderne.

"Du misforstår tydeligvis mine intentioner. Jeg er skam en hæderlig handelsmand, hvad angår denne slags. Ikke den kønneste af slagsen, desværre, hvilket er grunden til, at vi befinder os her lige nu. Min tilstedeværelse er ikke ønsket alle steder, da det har en tendens til at afskrække de foretrukne kunder. Derfor foretrækker jeg at snakke lidt... afsides. Desuden ville min klub næppe falde i din smag. Jeg fornemmer, at du lokkes af andre ting end blot mørket."


Slangeøjnene gled langsomt i og fulgte efter Sean, da han bevægede sig imod halen. Den rokkede sig ikke ud af flækken, men spændtes blot et kort øjeblik, da Sean lagde sin hånd på den skælede hud, hvor det også lignede, at Seyah holdt vejret en anelse. Halen var stærk, stærk nok til at knuse en mand faktisk - en dæmon måske? - men den var også lige så følsom, som resten af hans krop. Da Sean begyndte at snakke igen, fik Seyah vejret under kontrol og vinkede kvinden til sig. Hun rakte atter ned mellem de to fremstående bryster, og trak endnu et tykt bundt pengesedler op, som hun gav til Seya, hvorefter han viftede let med stakken.

"Inden du beslutter dig helt, så beder jeg dig blot lytte. Som sagt er jeg en hæderlig handelsmand. En forholdsvis velhavende en af slagsen, faktisk. Og jeg forstår. Noget for noget. Her har du omkring 10.000 dollars. Men jeg kan tilbyde dig meget mere, Skygge... accepterer du, så vil jeg tilbyde dig 10.000.000 dollars for din lille heldige genstand. Kontant. Kredit. Guld. Ædelstene. Du vælger selv."


Pengestakken blev smidt for fødderne af Sean, hvorefter halen bevægede sig let under dæmonens stærke hånd. Den krummede sig blot en smule sammen, men det var umiddelbart nok til, at de to nu befandt sig en anelse tættere. Kvinden småtippede, og stirrede forventningsfuldt fra Seyah til Sean.

_________________
Tilbage til toppen Go down
Sean
Bruger Admin
avatar

Outgame Titel: : Admin
Race : Skyggedæmon.
Navn. : Sean McLeon
Alder : 944
Evner/Classes. : Umbra. First class.
Bosted : Las Vegas, somewhere
Tilhørende klan. : Ingen
Partner. : no one...
Slaver. : no one...again...
Evt. bemærkninger. : En skyggedæmon og en Umbra af first class. Hvad ellers er der at vide?
Antal indlæg : 485
Reputation : 15
Join date : 11/07/12

IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   29/9/2016, 10:47

Han havde lyst til at bide tungen af sig selv. I pressede situationer mistede han den i forvejen minimale fornemmelse for social ageren som han havde. Han havde svært ved at opfange de rigtige vibrationer i luften og fik en tendens til at udtale sig mere direkte. Han vidste ikke hvorfor han tænkte tilbage på Dust lige nu...Måske fordi manden havde så mange evner og erfaringer, at manden måske kunne snige sig ud af denne situation uden problem. En ting Sean ville være lykkelig for at kunne lige nu...
Men stadig. Hvorfor så ikke bare tænke på Auriel i stedet? Folk havde vel en respekt for en ærkeengel...
"Min tilstedeværelse er heller ikke ønsket alle steder..."Mumlede han svagt og tænkte tilbage på adressen han havde aflæst for et øjeblik siden. Han havde hørt navnet på klubben før, så sandsynligt var det at stedet var ægte. Og en ting der ikke blev løjet omkring...Men hvad forskel gjorde det? Han var ikke typen der gik i krig mod nogle - heller ikke en hel klub.
Mørket. Njah, mørket var et middel, omend også det han foretrak mest. Så hvorfor stå under en stor lampe hvis de begge foretrak mørke? Nej. Han stolte ikke et sekund på dette...Hvis han takkede nej til dette her, ville manden måske forsøge at tage fjeren selv.

Flere penge. Hans hånd rykkede sig svagt da det blev kastet, som om han modstå trangen til at gribe de skrøbelige papirsedler. Han var tyv...Og vel derfor pr. definition grådig. Men faktisk måtte han indrømme at selv om det i sin tid havde handler om overlevelse, handlede det nu også om så mange andre ting. Det handlede om udfordringerne, det handlede om profession, ekspertrise og være stolt at sine opøvede evner. For helt ærlig...Så mange umbra eksisterede der jo ikke. Der var en grund til de var de bedste.
Alligevel. Pengene, kombineret med dem han selv havde gemt igennem årene, ville være nok til at han kunne åbne sit eget sted. Præcis det han håbede fjeren ville kunne indtjene ham - grunden til at han overhoved var gået på jagt efter en fjer, ud over udfordringen ved det, selvfølgelig. Han hånd spjættede svagt som han holdt sig fra at tage hånden op til fjeren. Selv om manden måske forventede Sean havde den på sig, ville manden endnu ikke vide hvor. Det ville være dumt at gøre det FOR nemt for ham.
Måske var det det!
Den anden side af halen...Ja, i forholdet til lyset måtte den anden side af halen have en skygge.
Han bukkede sig ned og tog bundtet af penge. Håbefuldt på der ingen chip var i dem der automatisk ville finde ham igen. Han rystede dem lidt bare for en sikkerheds skyld, velvidende hvad han skulle lytte eller mærke efter.
"Aha? Alle de penge, lige som jeg vil have dem?" hans blik gled over til ham.
"Fristende. Der er selvfølgelig mange måder du kan have anskaffet dig så mange penge. Og du er sikker på ingen vil kunne opspore dem til mig i stedet?" spurgte han, velvidende at en mand med en pludselig rigdom ofte kom under mistænksomhed. Hvis beløbbet var blevet pludselig stjålet et sted fra ville folk være opmærksomme...Men hvis beløbbet var blevet sikkert samlet over længere tid eller taget flere små steder fra...Ville de være nemmere at bruge med det samme.
Pludselig følte han sig ikke så urolig som før. Hans hånd gled over skællene igen...Havde manden ikke også reageret på det?
"Hvad hvis jeg siger...Ædelstene?" foreslog han. Ædelstene var så smukke, så fantastiske, så...når man kiggede ind i deres indre var det som om de legede med ens sjæl!
For ikke at nævne ædelstene kunne koste mange penge, derfor ville han have mindre at slæbe på og nemmere ved at gemme det hele væk. En lille plan dukkede op i hans hoved.

_________________

Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Nope! Just...Nope! (Seyah)   

Tilbage til toppen Go down
 
Nope! Just...Nope! (Seyah)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: