IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : 1, 2  Next
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    24/8/2013, 23:00

Sted: en lille bar
Omgivelser: nogle få folk, meget røget og mørkt, en scene i hjørnet
Påklædning: en sort nederdel, derforan går til låret og bagpå lige til nedover knæhaserne. en sort top og en tynd kadigan.

Violet stod bag et tæppe der dækkede for et lille rum bag scenen. hun så følelsesløst ud på menneskerne, der sad ved deres borde og baren og ventede på hun vill gå op og synge.. hun så lidt på en mand der stod bag scenen sammen med hende.. hun havde sunget med ham nogle gange.. hvad han hed var hun ikke sikker på, men han havde hjulpet hende med at synge en tekst hun havde skrevet, for noget tid tilbage. hun så lidt ud på folk ingen og sukkede svagt. let lagde hun sin hånd på sin mave, der bullede en smule ud og et trist ansigtsudtryk faldt over hendes ansigt. stille knyttede hun sin hånd og hendes blik blev igen følelses kold.
manden kom hen til hende med et smil "lad os komme op" sagde han venligt og gik op på scenen først, hvorefter Violet langsomt gik op bag ham. hun satte sig på en stol der stod på scenen, imens manden præcenterede hende. et lille band stilte sig op og begyndte at spille. Violet lukkede sine øjne og begyndte roligt at synge med den silkebløde stemme. generelt var Violet ikke ret følelses mæssig, men i det hun begyndte at synge kom alle følelser til sygne og det var tydeligt hun lagde alt til sin sang. (sang: http://www.youtube.com/watch?v=cgqOSCgc8xc&list=LL6GvxAltdoaKBzbOoAEgPpg )
da manden begyndte at synge, forsvandt alt følelse fra Violet igen. det var kun når hun sang at hun virkelig vidste følelser. deres stemmer passede nu virkelig godt sammen og det havde en smuk lyd.
stille fik de rundet sangen af og manden bukkede og gik ned. Violet rejste sig stille op og så på puplikum , dog uden sådan rigtig at kigge på dem "jeg vil synge en sang mere for jer..øhm.. ja" det var tydeligt hun ikke var god til at snakke på scenen, det var ofte noget hun ikke gjorde i. hun lagde stille sin hånd på sin mave, imens bandet begyndte at spille på deres finde instrumenter. hun lukkede stille sine øjne og begyndte så roligt at synge. hun bevægede kun kroppen en meget lille smule og hver en bevægelse passede til sangens lyd og bevægelse.
(sang: http://www.youtube.com/watch?v=TCEJtUNe90A&list=LL6GvxAltdoaKBzbOoAEgPpg
)
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    24/8/2013, 23:15

beklædning: tunge militær støvler med hvide sokker, stramme ørken kamuflage militær bukser, en stram hvid T shirt med en ørken kamuflage jakke udover, et pistol spændt fast til brystet så han let kunne trække den, dog ude af syne, og sin sædvanlige skelet maske, dog intet panser, da han kommer fredlig.

Kuuma kom roligt trampende ind af døren, så sig skarpt omkring med sine gule ulve øjne, kiggedet efter Violet, og han begyndte roligt gå op til baren, for at få en Ambrosia special, og gik så roligt ned af gangen, for at komme tæt på scenen, han vidste at Violet ville være der, kunne dog ikke komme til for nogle folk, men han stod roligt i mængden, og holdt øje med scenen, da Violet kom ud, og han stod roligt, vinkedet meget diskret til hende, så folk ikke blev mistænksomme over han vinkedet til hende, og han smiledet dog bare blidt bag masken, og han håbedet at hun kunne se ham, han lyttedet dog blidt til hende, og han så hende lukke øjnene og begynde og synge, og han lyttedet fortryllet med til hende, og han lyttedet roligt, kom dog med en utilfreds lav knurren da manden sang, og han så kort op på manden med et fjendeligt blik, så der efter venligt og kærligt på Violet igen, lyttedet mest til hende, og han så roligt på hende imens manden bukkedet og så Violet rejse sig op, han så dog den lille mave på hende, og undredet sig lidt, måske fik hun god mad, han vidste det ikke, det kunne dog ikke ligne hende? han ville vente og se, imens han roligt hørte det næste nummer, og han stod roligt, lyttedet glad med på musikken så vel som til Violet's silkebløde stemme, og han lagde roligt armene over kors, med en munter knurre glad og et blidt blik op på scenen, han ventede roligt imens han nød musikken, og han så hende bevæge sig til musikken og han stod ellers bare roligt, med et smil, og han bevæget sig roligt om bag ved, for at vente på hun gik ned, dog sagde vagten ikke, da Kuuma var større end ham og på uniform, havde han en slags VIP adgang, mest fordi han kunne sende vagten til tælling, hurtigere end han kunne sige stop, og han stod roligt og ventedet.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    24/8/2013, 23:32

Violet blev færdig med sin sang og efter et par sange mere bukkede hun let og gik roligt ned fra scenen. det første hun for øje på er den store militær klædte mand Kuuma og et sug gik igennem hendes mave. hun så direkte ind i hans øjne, men det ellers så skinnende grønne øjne virkede nærmest død.. følelses løse.. hun lagde hendes spinkle blege hånd på sin mave og knyttede hånden igen. der var intet det tydede på en velkomst til ham.. efter at havde stået sådan lidt vente hun sig bare om og gik mod en dør der førte ud til baggården. hun ville ikke snakke med den ulv. hun havde haft nok at gøre med ham. på vejen hen til døren greb hun sin taske og riffel, hvorefter hun gik ud og smækkede døren med et ordenlig brag. hun gik videre ned af den mørke baggyde og forbi en lille gruppe af dystre typer, der hurtigt fik omringet hende. hun stoppede blot op og så koldt rundt på dem og knurrede. den ene mand foran hende gik let frem mod hende og lagde hans hånd på siden af hendes mave "det er ikke godt for en ung gravid kvinde at gå sådanne steder om natten.. alene" hans stemme var slesk og grinet der efterfulde fuldendte sleskheden. mændene bag hende greb hendes ting og derefter hende så hun ikke bare ville kue løbe væk. dog gjorde hun heller ikke et forsøg. hun så bare vredt på manden foran hende og det var tydeligt at hendes vrede steg i hende "pas nu på unge mand.. " knurrede hun vredt og knyttede hendes hænder hårdt sammen. hun mærkede så manden trak op i hendes top så hendes bullede mave kom til sygne og i det begyndte hun at vride sig, men hendes sædvanlige styrke var der ikke. siden hendes mave begyndte at bulle, var hun blevet mere svag i hele kroppen og dan svaghed gjorde det umuligt for hende at komme fri. dog opgav hun ikke da hun var vred og ikke var typen der gav op. hun mærkede hvordan manden rørte hendes mave og prøvede at røre hende andre steder, dog var det ikke muligt fordi hun kæmpede så meget imod.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    24/8/2013, 23:41

Kuuma hørte hende blive færdig, og han havde set hende bukke, og så hende gå ned af scenen, dog så han temmelig forvirredet ud da hun fik øje på ham og han så direkte ind i hende's skinnende grønne øjne, som så.. døde ud? og han bemærkedet igen hånden på hende's mave som hun knyttedet, og han skulle til at spørge, da han så hun ikke ville velkomne ham, han så hvordan hun bare vente sig om og gik imod en dør til baggården, og han så hende på vejen ud gribe tasken, og han forstod ikke, ville hun ikke snakke med ham? var hun ikke glad for at se ham? han var blank, og han fulgte dog efter hende, for at se alt da skete, han så de skumle typer, og han hørte hvad da skete, han så osse hvad da ellers skete, og med en truende knurren trampedet han over imod dem for at se deres forskrækkedet udtryk og inden den første kunne reagere havde han sparket ham i læggen og hamret den flade hånd ind i kæben på ham så den blev ødelagt og han faldt om uden et ord, død på stedet, og han greb hurtigt fat i den ene og løftedet ham op, kastedet ham ind i væggen som et barn, for at svinge foden ind i kraniet på den tredje så han med et hyl faldt om, dog havde intet ramt Violet, og inden den 4 så meget som kunne trække hånden til sig, havde Kuuma grebet fat om håndledet på ham, og vredet det om så det knækkedet for at hamre næven ind i struben på ham, og han vred så hovedet om på ham, og han så stille på Violet, spurgte blidt.
''er du okay, lille ulv, og hvad er da galt, hvorfor er du ikke glad for at se mig?''
han lød trist og forvirredet, som en hund da var blevet sparket og ikke forstod hvorfor.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    24/8/2013, 23:55

Violet hørte trampen og stoppede med det samme med et kæmpe imod. hun lod bare det hele ske for de skumle typer. hun tog så sine ting til sig og tjekkede det hele var der, hvorefter hun bare så koldt på ham ".. fordi.. du har ødelagt mig.. du.. har.. ødelagt mig!" hendes stemme blev mere og mere vred. dog for første gang i hendes liv kom der tåre frem i hendes øjne og hendes vrede blev udskiftet med tristhed og det var tydeligt hun var ødelagt. hun rystede så stille på øjnene, hvorefter hun hurtigt tørrede de værste tåre væk "bare.. hold dig væk" hendes stemme var helt ødelagt og hun var i en følelses mæssig situation som hun adrig havde været i før. hun vente sig så om og begyndte at gå med hurtige skridt. hun snøftede så stille og tårene begyndte at trille ned af hendes kinder. hun havde lodet ham komme helt tæt på og hun var begyndt at holde af ham.. hun skulle aldrig havde lodet ham komme så tæt på. for han havde kun ødelagt hendes liv. hun satte så farten lidt mere op, da hun ikke ville vise nogle at hun kunne græde, for det var en følelse hun ikke vidste hun havde i sig. hun så ikke tilbage en eneste gang.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    25/8/2013, 00:07

Kuuma havde set på hende da hun bare havde lade ham tage sig af de skumle typer, og han så stille på hende da hun tog sine ting til sig, og tjekkedet det hele for at se på ham med et.. koldt blik? han hørte hende og svarede stille.
''jeg ville ikke ødelægge dig.. lille ulv.. det.. du.. jeg..''
han vidste ikke hvad han skulle sige, og han hørte at hun blev mere og mere vred, og han så hende's tåre, så hende's vrede blive skiftet ud med tristhed, og han så stille på hende med sorg i ansigtet, han så hende dog osse tørre tårene væk så godt hun kunne, og han hørte hende, og han svarede hende stille.
''men det vil jeg ikke, du klare ikke sig selv alene, lille ulv, jeg vil hjælpe dig..''
han då at hun havde vendt sig om og var begyndt at gå hurtigt væk fra ham, og han hørte ikke snøften, eller så tårende trille, men han ville ikke lade hende være alene, i så svag en tilstand, så han gik efter hende, og han haledet hurtigt ind på hende, for at gribe blidt fat om hende's håndled, og han tog hende ind i sin favn, i et beskyttende favntag, dog holdt han hende fast, så hun ikke kunne komme væk, og han sagde blidt og stille.
''oh.. lille ulv dog, hvorfor er du så ked af det? jeg prøvedet at gøre dig glad.. og lige nu nægter jeg at forlade dig.. du virker så.. knust, og jeg nægter at lade dig alene som det er nu, lille ulv, hør på mig, jeg ville dig intet ondt.. jeg følger med dig, om du vil eller ej...''
han havde svært ved og finde ord nu, så han holdt hende bare ind i sin varme favn, for at vise han aldrig havde forsøgt og gøre hende ondt, han ville bare gøre hende glad, og han holdt så bare om hende, forsøgte at berolige hende, vidste dog det ikke ville virke, men han håbedet at noget inde i hende, stadig kunne lide ham for den han var, og ville kunne tage imod ham.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    25/8/2013, 00:33

Violet hørte ham godt men forsatte bare med at gå.. hun ville ikke stoppe han skulle ikke se hende græde og hun skulle ikke have mere med ham at gøre. han havde altid sagt han ville hjælpe hende.. men fra deres første møde havde han ikke gjort andet en at ødelægge hende.. gjort hende svag. hun gik hurtigt videre og stoppede ikke før hun blev holdt fast i hans greb. hun vred sig alt hun kunne for at komme fri fra hans favn, som ellers var så blid og tryg, men hun kunne bare ikke holde det ud. hendes tåre var dog ikke til at stoppe, det løb i store strømme ned af hendes kinder og det små snøft og hulk blev til flere og flere. hun begyndte at slå ham på brystkassen og det var ikke små svage slag, hun slog hårdt eller de første to slag var hårde, men nu flere gange hun slog nu svagere blev slagene. hun havde ikke fået nok mad den sidste tid fordi hun skulle spise for to. hun fortsatte dog med at vride sig "du har ødelagt mig.. du har tvunget mig ind i et liv jeg ikke vil have" hun var tydeligvis helt ødelagt og hendes stemme var slet ikke så silkeblød som den plejede. hun stoppede så med at vride sig "Kuuma slip mig... lad mig gå... jeg kan ikke klare det her længere" sagde hun med et lille snøftog så ikke et enete tidspunkt på ham. hun kunne ikke få sig selv til at se på ham. hun skammede sig sådan over hvad der var sket for hende og hun skammede sig så meget over han skulle opleve hende græde.. det hele var så meget nemmere den gang hun bare var en enspænder og ikke skulle tænke på andre, nu var hun tvunget til at tænke på et nys væsen der slet ikke ville kunne klare sig selv. det ansvar havde hun ikke brug for.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    25/8/2013, 00:46

Kuuma stod roligt og så trist på hende, imens han havde set hende's tåre og han vidste hun nægtedet han's eksistens, men han nægtedet at lade hende alene når hun havde mest brug for ham, om hun ville indrømme det eller ej, og han stod nu og holdt fast i hende, hun virkedet svag og træt, selv om hun havde forsøgt at vride sig fri, havde han holdt fast i hende, og han så hende's tåre så vel som mærkedet da hun slog ham på brystkassen, men han gjorde intet for at stoppe hende, ville lade hende falde ned, han kunne dog fornemme på hende at hun havde brug for mad, og han lyttedet roligt til hende imens han holdt hende fast i et stål greb, som en da kunne knuse hende i små stykker med de bare næver, dog var han's greb stålfast, men ømt og blidt, og han så hende's tåre, så vel som da hun vred sig, og han svarede blidt.
''jeg ødelagde dig ikke, men jeg åbnedet bare nye veje for dig, lille ulv, det var aldrig min mening at såre dig, men vær sød at lytte til mig, du klare dig aldrig alene, jeg ved det af erfaring, så vær sød og lad mig blive hos dig, lade mig skaffe mad, penge, og ting til dit sted, og vær nu sød at falde ned, jeg beder dig virkelig, vær sød og slap af''
han lød trist, fordi han kunne høre det ødelagte i hende's stemme, og han hørte osse den ikke var silkeblød, han så hende stoppe med og vride sig, og han hørt hende, slap dog ikke, men svaredet stille.
''lille ulv, det kan jeg ikke, før du giver mig lov til at følge med dig, skaffe dig mad, hjælpe med huslejen og mange andre ting, jeg nægter at lade dig være alene, og det bliver over min død at du skal lide, og lille ulv, du er ikke alene''
han strøg hende ømt over kinden og han greb hende blidt om hagen, løftedet blidt hende's blik, og så på hende, han holdt hende stadig i et stål greb, og han sagde stille.
''lille ulv, du kan hade mig, men jeg ved, at inde i dig selv, er da en lille dig, da stadig vil være i min favn, og vil have min hjælp, og jeg er ved din side, om du vil have det eller ej, jeg vil ikke forlade dig, som du blev forladt af din flok, jeg vil ikke lade dig sulte hvor du mest har brug for mig, og jeg vil ikke lade nogen ligge hånd på dig, må de dø før jeg får fingrende i dem, og du kommer til at slå mig ihjel, før jeg forlader din side, og selv i døden, vil jeg stå i din skygge, som en da altid vil være der, og du kan sige hvad du vil, nok har jeg kendt dig kort, men jeg tror, at inde i dig, er da en lille ulv da søger hjælp, og jeg vil give dig den, lille ulv, vær nu sød at komme til fornuft, jeg er her for din skyld, ikke for min egen''
han gav hende et meget kort og ømt kys på munden, ventedet dog hvis hun ville bide ham eller noget, og han lukkedet trist øjnene, over den kløft imellem dem.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    25/8/2013, 01:05

Violet lyttede til alle hans ord og blev bare ved med at ryste på hovedet. hun ville ikke høre på ham.. hun ville ikek høre hans trøstene ord og tilbudet om hjælp. hun ville ikke høre det. hun ville ikke høre hans blide stemme som hun sådan havde savnet.. hun ville ikke mærke han trygge nærvær som hun også havde savnet så utroligt meget. hun ville ikke have en y vej.. hun ville bare tilbage til det liv hun kendte og var van til. hun sagde ikke en lyd til noget af det han sagde. hun ville ikke svare ham.. hun ville ikke snakke med ham. hun mærkedde det blide strøg over kinden, som blot fik flere tåre frem i hendes øjne. hvordan kunne han være så blid og så kærlig over for hende når hun selv var så grov mod ham. hun så sørgmodigt ind i hans øjne og rystede stille på hovedet imens han snakkede. hun mrkede det blide kys, som hun ikke besvarede. hun lukkede bare øjnene og rystede stadig på hovedet "Kuuma stop... jeg vil ikke længere.. dette er for hårdt.. e kan ikke være mor.. jeg vil ikke have det barn.. jeg vil ikke have det væsen inde i mig.. jeg vil have det væk det skal ud af min krop nu!" hun råbte det sidste i stor vrede og sorg. det var tydeligt hun mente det hun sagde. dog lagde hun sit hovede mod hans brystkasse. hun snøftede stille iens hun bare stirrede med øjne fyldt med tåre og et blik der tegnede på stor ulykke. stille lagde hun sin hånd på sin mave og nussede let "det var så meget nemmere dengang jeg bare skulle være alene.. jeg skulle ikke tænke på nogle andre.. " mumlede hun lavt mod hans brystkasse og lukkede igen sine øjne i. hun var træt, sulten og ked af det. hun havde det som om hun lige så godt kunne ende livet der. hun var blevet svag.. hun var blevet for menneskelig. det lille væsen i hendes mave gjorde hende svag og hun kunne ikke klare at skulle være svag.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    25/8/2013, 01:21

Kuuma stod roligt og så på Violet med sine triste øjne, han vidste hun havde lyttet, og havde bare rystet på hovedet, og han vidste dog hun ikke ville lytte, han sukkedet stille for sig selv, og han strøg hende stille over håret, imens han holdt om hende, han vidste dog han var uønsket, men nægtedet forsat at lade hende tage denne kamp alene, og han så på hende med sorg fulde øjne, han holdt stadig sit stålfaste greb om hende, dog strøg han hende trøstene over håret, imens han blidt lyttedet til hende, imens han osse så kærligt ind i hende's øjne osse med stille triste øjne, og han så hende ryste på hovedet så vel som havde mærket at hun ikke besvaredet han's kys, og han så hende lukke øjnene igen så vel som ryste på hovedet, han lyttedet til hende, og sagde så ømt, så blidt og så kærligt han kunne.
''ohh... lille ulv dog, jeg ved det er hårdt, og du kan benægte mig så meget du vil, jeg bliver ved din side, om du vil have det eller ej, jeg er stædig, og det holder jeg ved, og jeg ved du ikke er klar til at være mor så vel som du ikke ønsker det barn, og det væsen er vores barn.. og du kan få det væk, men det vil jeg ikke gøre, det ville gøre ondt på dig, selv mere ondt end selve fødsel''
han lød så øm, så trist og så rolig som han kunne, dog osse mega kærlig, imens han hørte hende's råb, og han mærkedet hun lagde sit hoved på han's brystkasse, han kyssedet hende blidt i hårbunden og strøg hende trøstende over ryggen for at berolige hende, og han så hende nusse sin mave lidt, han hørte hende og svaredet med en lav hvisken i hende's øre.
''og så var du død ude i kulden, og hvis du havde overlevet, så var du død af sult i hytten, og hvis du var alene nu, så var du blevet voldtaget, så selv om det nemmere at være alene, så begænser det osse rigtig mange ting, lille ulv, med tiden ville du føle dig mere ødelagt end du gør nu, tro mig, jeg ved det''
han hørte den lave mumlen, og han fornemmedet hende's sult, og han holdt bare kærligt om hende, han fornemmede hende's svaghed, og han klemte hende blidt ind i sin favn, løftede hende kærligt op, og begyndte og gå imod hende's lejlighed, med hende's ting på ryggen som han havde taget op på ryggen, sammen med sit eget, og han hviskedet i hende's øre,
''så så, lille ulv, jeg finder noget mad til dig, så du kan blive mæt, så sørger jeg for et varmt tæppe og en god madres og andre ting til dig, okay? mist ikke håbet, selv om du hellere vil være alene, så ved jeg da er en lille ulv i dig, selv om du stadig ikke vil sige det, da glad for jeg er her''
han kyssedet hende trist på kinden, imens han gik imod hende's lejlighed.

-- lidt senere, Violet's lejlighed --

han havde åbnet døren med hende's nøgler, og var gået ind for at lukke den efter sig, sammen med indkøb's kurven, og han stilledet blidt Violet i en stol, for at tage en stor dobbel madras ind på gulvet, og lægge betræk på den, og tage et stort tyk blødt tæppe, og lægge sammen med to store puder, og han tog sin taske af, fandt nogle ting frem, og gik ud for at sætte mad over, så en duft af svine kød, og gode grønsager, dog på dåse, men bedre end ingenting, spredte sig sammen med krydderi, og han gik blidt ud og så på Violet, han sagde stille og ømt.
''er da noget du ellers mangler, lille ulv?''
han gik roligt over, og satte sig på knæ foran hende, strøg hende blidt og kærligt over kinden.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    26/8/2013, 22:38

Violet stod bare ig lyttede til alle de ting han sagde. hun anede ikke hvad hun skulle sige til ham, hun vidste bare at hun ikke var klar til dette barn.. hun var jo stadig selv et barn.. i bund og grund. hun lod sig blive løftet op og lå bare ind til ham og stirrede tomt ud i luften. tårene trillede stadig, men hun hverken snøftede eller hulkede mere.
da de var kommet ind i hendes lejlighed og han satte hende på stolen, træk hun sine ben op til sig, som hun havde gjort ved deres første møde. hun holdte om dem og havde lagt sin mund mod sine knæ. hele hendes lejlighed var mørk og slidt.. og på ingen måde børne venlig. der var ikke rent som sådan, da rengøring ikke var noget hun var van til. den var lille og fattig at se på, ikke ret mange møbler.
ikke en enste gang så hun på Kuuma imens han gik rundt og lavede ting. hun duftede godt maden, men hun reagerede ikke på det som hun plejede. hun sad bare og stirrede tomt ud i luften. ikke engang da Kuuma satte sig hen foran hende og strøg hende over kinden reagerede hun. hendes blik stirrede bare tomt imens tårene trillede, som om de aldrig ville stoppe... som om hendes tårekanaler var gået i stykker. efter lidt flyttede hendes blik sig så endelig og det før så skinnende øjne, var helt matte og følelsesløse "Kuuma.. du skal vide noget... du ved ikke hvilken følelse jeg sidder med.. du kender til ensomheden.. og den kender jeg selv alt for godt.. men jeg er tryg ved ensomheden.. men denne følelse.. den.. den er ubeskrivelig.. Kuuma du ved ikke hvordan dette er.. hvor ondt det gør.. følelsen af at din krop er ved at bryde ned.. følelsen af du langsomt blivere svagere og svagere.. jeg er van til at være den stærkeste.. og nu... nu kan jeg ikke engang smadre nogle idioter i en fucking baggård! ved du hvor ødelæggende det er.. jeg har altid kunne forsvar mig selv.. jeg har fra mit livs begyndelse ikke skulle gøre andet end at være den stærkeste og nu.. nu jeg den svageste.. fordi jeg har en lille rotte i maven, jeg ikke ønsker at have.. den ødelæggelse kommer du aldrig til at føle.. den ødelæggelse vil du aldrig kunne forstille dig hvor forfærdelig det er" hendes stemme var vred, trist og helt for tabt på samme tid og for første gang bandede hun faktisk. det var tydeligt hun mente hvert et ord og at hun ville have ham til at forstå han ikke anede en skid om hvor ødelæggende denne graviditet var.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    26/8/2013, 23:32

Kuuma vidste hun havde lyttet, dog at hun ikke svarede, og han havde set trist på hende, mest fordi han ville gøre alt han kunne for og hjælpe hende, men hun virkede bare så skrøbelig og stille da han havde taget hende op, han havde set hende's tårer og blidt tørret dem væk med sit ærme, og han rendte roligt rundt, ordnedet ting, gjorde rent her og der, så til maden, og tjekkedet general ting, imens han holdt øje med Violet, og han kunne dog se det sparsomme sted, og skrev sig bag øret, han skulle handle ind for Violet.
Han vidste hun ikke havde set på ham imens han rendte rundt, og ordnedet ting, han så blidt ind på hende, for at se om da var kommet liv i hende, dog så han hende's tomme stirre, og så lidt trist ud, han sad roligt foran hende, imens han så hende's tomme stirre, og han sad stille og roligt, tørrede hendes øjne for tåre, og han blev ved, imens han så ind i de tomme øjne, og han sad blidt med et sorg fuldt ansigt, lyttede til hende, slugte hvert et ord, imens han roligt så ud til og overveje sit svar meget nøje, imens han var fuld af følelser, en blanding af sorg, selvhad, frygt, og andre ting, men osse blid venlighed, for at vise hende han forstod, og han sagde stille og blidt.
''lille ulv, jeg ved det skam, jeg kender de primære følelser som du har nu, ja jeg kender til ensomheden, og osse at den genopretter så vel som ødelægger, og jeg ved du er tryg ved ensomheden dog kan jeg osse fornemme du har det skidt nu, men jeg er her for dig, lille ulv, og jo jeg ved hvor ondt det gør, at kroppen føltes som om den skal gå ned, jeg var i en kort periode fanget, men den periode ødelagde nok for mig, fordi de gjorde ting ved mig, imens jeg til sidst var så svag, så jeg knap nok kunne græde af smerte, imens jeg dag efter dag, følte dem i mig, så vel som andre grimme ting, og jeg var så svag så jeg ikke engang havde kræfter til at græde til sidst, men kun ligge som et lig og vente på en død da aldrig kom, og ved jeg du har kunne, lille ulv, men ingen kan klare sig alene, selv ikke jeg eller du, lille ulv, og er jeg osse, men man kan ikke være den stærkeste hele tiden, nogen gange må man læne sig tilbage i favnen på en, og støtte sig selv, man kan være stærk på flere måder, ved og tage imod hjælp, så vel som at tage kampen selv, og det var derfor jeg var der, nu hvor du ikke kunne, men jeg kan sige, at du er stærkere end de fleste, måske ikke kamp mæssigt, men er du i dit hjerte, om du vil indrømme det eller ej, og tro mig, du er ikke den svageste, fordi du er stærk, da jeg dækker din ryg, og du er stærk fordi selv om du ikke vil så kæmper du en kamp du ikke kan vinde, selv ikke med min hjælp, og jeg vil hjælpe dig af alt jeg kan, og den lille rotte er vores barn, lille ulv, og du ønsker ikke og have barnet, men er mit ønske om det, ikke nok for os begge to? og så prøver vi os frem, sammen? jeg har dog min Alpha, men jeg skylder dig en ting og to, så vel som jeg kan lide dig, så ved alle dæmoner forbyde, at jeg forlader dig, men jeg kan sige dig, at jeg kender den ødelæggelse, at ligge uden at kunne flytte en muskel imens man pisser i sine bukser, fordi man ikke har kræfter til og klare det selv, og jeg ved det er forfærdeligt, kan ikke sige jeg ved hvor slemt det er og være gravid, men jeg kan sige, at jeg har mine ar, som gjorde mig til en vis grad binde gal, og gal nok til at vide, at jeg vil passe på dig, fordi du er stærk, lille ulv''
han lagde hånden ved hende's hjerte imens han gav hende et blidt kys på kinden.
''du er stærkere end tusind andre kvinder, fordi du tager kampen op, så når du siger du er den svageste, så lyver du, og det ved jeg, fordi du kæmper videre, så svag, er en løgn, afkræftet, ja, men du skal bare have en masse mad, god hvile, støtte, og andre ting, og jeg bliver hos dig, passer på dig, og hjælper dig''
han hørte det vrede i hende's stemme så vel som det triste og helt fortabte, og han lagde kærligt armene om hende, krammedet hende blidt og trøstene, gav hende et kys på munden, og gik så ud, for at hente nogle skåle og skeer, kom tilbage med dem og stilledet det på bordet, hentedet gryden med mad og stilledet på borden, han hældte en stor god portion op til Violet, og sagde blidt.
''prøv og spis, genvind kræfterne, og bare prøv og slap af, okay?''
han satte sig blidt ved siden af hende, og gav hende's arm et blidt trøstene klem.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    26/8/2013, 23:55

Violet lyttede til hvert et ord Kuuma sagde og fik sat det hele sammen. hun fik det pludselig lidt dårligt med alt det hun havde sagt. nej han ville aldrig vide hvordan hunhavde det lige nu med gaviditeten, men han havde tydeligvis været igennem en del som nok var lige så ødelæggende.. måske mere. hun så så væk fra og fik en underlig følelse i maven. dog i det han nævnte sin Alpha så hun på ham igen med et blik der ikke var rigtig til at læse. hans Alpha var jo hans.. hans liv.. hans kærlighed. Violet betød ikke så meget for ham. med den tanke lagde hun sin ene hånd på sin mave igen og stilte sine be ned på gulvet, hvorefter hun så på hans hånd der lå ved hendes hjerte. hun var vel stadi stærk psykisk.. hvis hun kunne komme igennem dette var hun hvertfald. hun sukkede så stille og så lidt eftre Kuuma. hun var helt stille og sagde ikke noget i noget tid. hun så lidt på maden der kom ind på bordet og gned sig lidt i øjnene for at få de sidste tåre væk, som endelig var holdt op med at løbe. hun helte lidt mad op til sig selv og begyndte langsomt at spise "undskyld" sagde hun så endelig og så ned i sin mad imens hun spiste. hun havde vidst fået dårlig samvittighed. efter lidt så hun på Kuuma igen og betragtede ham i lidt tid "jeg vil ikke være i vejen for dig og din Alpha... jeg ved ikke hvad dette vil betyde for din alpha, men du skal være ved hende som har din kærlighed... ikke mig" sagde hun så stille og så ned i sin mad igen "du behøver ikke hjælpe mig så meget.. du har andre ting du skal og ja jeg skal bare have noget mad og genvinde min styrke.. også skal jeg nok klare mig" sagde hun med et lille trist smil, imen hun så ned i sin mad. hun var ikke sikker på hvordan han ville reagere, men hun vidste hun ikke ejede hans kærelighed og derfor havde hun ikke krav på hans hjælp til denne situation.. han skulle være ved den som ejede hans kærlighed. hun spiste videre uden at sige noget. hun havde godt mærket det lille klem og de kærlige hentydninger han havde givet hende, men hun havde ikke besvaret dem.

//jeg må smutte nu ^^
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    27/8/2013, 00:13

Kuuma havde set at hun havde lyttet, og han smiledet blidt til hende, imens han strøg hende over kinden med en blid finger, og han så bare blidt og afventende på hende, og han så kærligt på hende da hun så væk, dog mødte han blidt hende's blik da han nævnte sin Alpha, og han kunne ikke rigtig læse hende's blik, men han var ikke dum og han sagde blidt til hende, imens han strøg hende over kinden.
''min Alpha betyder rigtig meget for mig, men som ulv, begyder du osse rigtig meget for mig, om du tror det eller ej, lille ulv, så betyder du skam noget for mig, det skal du ikke tro du ikke gør, og jeg elsker min Alpha ja, men ulve kan elske flere, selv om det er svært ved vores menneskelige, og jeg har svært ved kærligheden, men tja, jeg tror simpelt jeg holder af flere på en gang, selv om jeg ved det er svinsk, ifølge mennesker, men nok er jeg ikke ren ulv, men er ulv af rent hjerte, og min kærlighed tildeler jeg gerne til flere, da ulve dog har flere mager, selv om det ikke er min hensigt, og har svært ved og finde ord, men du skal ikke tro du ikke betyder noget''
han strøg hende blidt på maven og kærligt på munden imens han gav hende et blidt kys på munden og hviskedet blidt til hende.
''du betyder meget for mig, og jeg vil altid stå i din ryg, selv om du måske ikke vil se mig, lille ulv, så vil jeg være der, og når du mindst venter det, så vil jeg træde ud af skyggen med et skarp ladt våben og rette det imod dine fjender, som vil være mine fjender''
han strøg hende blidt og kærligt over kinden, og han sad dog roligt og spiste lidt mad, da han havde sat sig, og han så blidt på lille ulv imens hun gned sine øjne og hældte mad op til sig selv, han så kærligt på hende da han hørte hende imens hun spiste langsomt, og han svarede blidt med et kys på hende's kind.
''det er iorden lille ulv, du har intet gjort forkert''
han smiledet trøstene til hende, og da han bemærkedet hun så på ham, mødte han's varme og blide så vel som kærlige øjne hende's og han hørte hende roligt, han svarede hende så blidt imens han spiste lidt.
''du er ikke i vejen for min Alpha og mig, og det ved jeg heller ikke, lille ulv, og tja jeg er ulv, så kærlighed betyder meget men kan osse defineres til flere typer, men tja jeg elsker min Alpha, men tror osse jeg er begyndt og kunne lide dig, lille ulv, som gør det svært for mig, som menneske, men min indre ulv siger det er iorden, så er lidt forvirrede, og jeg bliver hos dig, om du vil have det eller ej, kan være en stor stædig ulv hehe''
han så kærligt på hende imens hun så ned på sin mad, og han hørte hende, han svarede så kærligt.
''men det vil jeg, og det har jeg tænkt mig at gøre, og har jeg ikke rigtig, jeg vandre bare omkring, arbejder, er hos min Alpha, og har osse tænkt mig at være hos dig, lille ulv, og tja mad får du, og angående din styrke, hvis du vil, så vil jeg godt oplære dig i mit fag, som soldat, lære dig at skyde, jage dyr og sortere godt og dårligt kød, finde ting du kan bruge til et basic læge ting, lære dig nævekamp, at snige dig frem, og bruge stealth udstyr som mig forude at lave det og reparere det, generalt alt jeg kan lære dig om mit fag, så godt som muligt, hvis du vil, lille ulv, men det bliver hårdt, træningen og sån, og tja måske klare du dig, men hvorfor ikke forhøje chancen, sammen med mig? når du har født, hvis du vil, så tager dig mig og barnet, ud i blackwood, hvor jeg træner dig til mit fag, igen, hvis du vil?''
han gav hende et blidt kys på munden imens han smildet ømt og trøstene til hende, med et blidt og kærligt blik, og han spiste blidt videre, imens han smiledet kærligt til hende, dog havde han set det lille triste smil, og han gav hende et blidt kys på kinden igen, og han smildet så bare blidt, imens han begyndte og spise sin mad igen, dog med et kærligt blik på Violet.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    29/8/2013, 22:39

Violet lyttede til hans ord uden at sige noget,s om hun plejede. hun havde denne tendens til bare og lytte til hun følte hun skulle sige noget. hun mærkede det blide kys og smilte svagt dog stadig lidt trist. hun spiste stadig langsomt, imens hun tænkte over hvert et ord det blev sagt. hun så så lidt op på ham og mødte hans varme øøjne "Jeg er glad for jeg betyder noget for dig.. for jeg tror også du betyder noget for mig..hvis jeg skal være ærligt" hendes stemme var mere rolig i det og hendes blik begyndte at blive mere som det plejede, dog var den skinnede grønne farve i øjnene stadig meget matte. hun spiste så det sidste af sin mad, rejste sig stille op og så på ham med et tænksomt blik "jeg vil møde din Alpha.. jeg vil se hvem hun er.. og jeg vil have hun acceptere mig" sagde hun med et vis bestemthed i stemmen.. et lille suk forlos hende så, hvorefter hun tg sin tallerken, så lidt på sin mave imens han rørte den. hun lagde stille sin hånd på sin mave og fik et meget svagt smil på læben "når jeg har født er det vigtigste at du beskytter det barn.. ikke kun for verdens mange fare, men også fra mig.. det barn skal ikke igennem samme opvækst som mig.. men det skal trænes til at kunne overleve på egen hånd..." sagde hun bestemt og for første gang lød hun som om hun faktisk var bare en lille bitte smule glad for barnet. hun så så lidt på ham, kyssede ham på panden og gik så ud i køkkenet med sin tallerken. hun skyldte den af imens hun stille nynede en rolig melodi, ikke en lys og lykkelig en, men heller ikke som sådan dyster. hun nynede sjældent, men hun kunne nu godt lide at nynne nogle gange. hun så så lidt ind mod Kuuma "jeg vil gerne trænes Kuuma.. det er altid godt at lære mere og finpusset tekniker." sagde hun, hvorefter hun gik ind til ham igen og satte sig på stolen igen, hvorefter hun lagde sit hovede mod hans skulder "tror du det barn vil få et godt liv?" spurgte hun så stille tænksomt imens hun stirrede ud i luften.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    29/8/2013, 23:26

Kuuma vidste hun lyttede til ham, dog smilede han stadig blidt til hende, da han vidste hun ville svare hvis hun følte behovet, han grinte kort da hun smilede svagt, og han gav hende et kærligt kys mere på munden, han så hende spise langsomt, og han så hende kærligt ind i hende's grønne øjne med sine gule ulve øjne, og han smilede varmt til hende, svarede blidt.
''det varmer mig at det glæder dig, og jeg mener det, og tja ærlighed kommer man længste med''
han smilede blidt, til hende da hende's stemme lød rolig og det glædet ham, han så ind i det blik han kendte, og han smiledet kærligt til hende da han så det matte i hende's øjne, og han hørte hende svarede kærligt.
''det kan vi godt finde ud af, måske får du lov at træne i hende's skov, hvis du vil? vi ser på det, okay?''
han hørte det bestemte, og hørte hende's lille suk, han gav hende et kærligt kys på munden med et smil, og han så hende tage sin tallerken, han rejste sig roligt op, han gik blidt over til hende, nussedet hende blidt på maven imens han så kærligt på hende, han så det svage smil og kyssede hende kærligt på panden, han hørte hende og svarede kærligt.
''ingen får lov at skade vores barn, lille ulv, og skal jeg nok, lille ulv, men det osse dit barn, og bare rolig, det gør vores barn ikke, jeg vil sørge for jer begge to, okay? og ja det skal vores barn, hmm håber du på en dreng eller pige? jeg håber på en pige, så bliver hun sikkert smuk som sin mor''
med disse ord kyssede han hende blidt på munden, så kærligt på hende, vidste ikke hvorfor han følte sig forbundet til Violet, han elskedet Diana og tilhørte Diana, men han følte osse han var forbundet med Violet, at han's indre ulv ville være ved hende's side, og han's menneske ville være hos Diana, så han syntes det var svært, men han ville gøre hvad han kunne, han's tanker blev stoppet da hun kyssede ham på panden, og han tog hende ind i sin favn før hun kunne gå ud i køkkenet, nussedet blidt hende's mave og kyssede hende ømt og kærligt på munden, fulgte så med hende ud til køkkenet, han så hende vaske sin tallerken op, og han hørte hende nynne en stille rolig melodi, han gik kærligt om bag ved hende, lagde sine hænder på hende's mave og nussedet kærligt, strøg hende blidt op tæt ved hende's bryster som var større ved mælken i dem, han rørte dog ikke hende's bryster, og han nussedet så blidt videre på hende's mave, imens han blidt kyssede hende på halsen, han nød hende's nynnen, og han hørte hende, svarede hende kærligt.
''så vil jeg lære dig hvad jeg kan, lille ulv, og det er det ja hehe''
han fulgte med hende ind igen, og satte sig ned på stolen før hun gjorde, så hun kunne læne sit oved imod han's skulder som hun gjorde, og han hørte hende, han svarede hende kærligt.
''jeg vil gøre mit bedste, tjene så mange penge, så både dig og barnet, ikke lider mad mangel, eller andre ting, og noget så du kan kontakte mig, hvis i skulle få brug for mig, den slags, i skal slet ikke lide nød, ingen af jer, lille ulv''
han nussedet hende kærligt på maven, imens han kyssede hende blidt og ømt på kinden, langsomt og blidt på munden, og så hende ind i øjnene, sagde stille og blidt.
''jeg vil hjælpe jer, lille ulv, af bedste evne''
han gav hende et blidt kys på munden, før han blidt lagde armene tæt om hende så hun kunne putte i han's arme, dog så han blidt på hende's bryst, og meget langsomt, løftede han op i hende's trøje så hun kunne stoppe ham, dog lagde han blidt munden ved hende's ene bryst og suttedet lidt for at smage hende's mælk, og han så ud til at kunne lide smagen, dog fjernede han sit hoved, mest for ikke at krænke hende, men han kunne ikke lade sådan en fristelse passere, og selv om Violet var gravid, var hun stadig en meget smuk ulv, og han så kærligt på hende med sine gule ulve øjne, gav hende et ømt kys på munden så hun kunne smage sin egen mælk, han gjorde det dog ikke for at krænke hende, men for at vise han kunne lide hende, selv om han's menneske osse kunne lide Diana og kunne han's ulv osse lide Diana, men han's ulv kunne osse lide Violet, og det gjorde det svært for ham, men den tid, de ting, han kyssede blidt videre på Violet's læber med hænderne på hende's mave.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    4/9/2013, 18:44

Violet lyttede til hans ord oh nikkede blot til det. hun nød han holdte om hende imens hun vaskede sin tallerken op "jeg håber hun kan lide mig" sagde hun roligt. hun var egentlig ligeglad med om hende Diana ville kunne lide hende som sådan, men hun håbede på hun kunne lide hende for Kuumas skyld... for hna ikke skulle til at få problemer for alt der var sket. hun tænkte lidt over spørgsmålet. dreng eller pige. hendes blik så lidt trænksomt ud i luften. hun ville egentlig godt have en pige.. en smuk stærk pige barn.. men en dreng ville være mere praktisk. en dreng ville havde mindre fare i løbet af opvæksten og ville af natur være lidt stærkere. hun rystede så stille på hovedet og så på Kuuma med et lille smil "jeg er ligeglad.. så længe det bliver et stærkt barn der kan overleve så er jeg tilfreds.." sagde hun så med det lille smil og lod sig dumbe ned og sidde på hans skød. hun lænede sit hovede mod hans skulder og lyttede til hans stemme "tak.. tak for alt.. både tak for du vil træne mig og passe på mig og den lille" sagde hun roligt og så let op på ham. hun lagde sin hånd på hans, som lå på hendes lille mave som kun havde en lille bule. hun lukkede stille sine øjne og lod ham bare komme til. det virkede underligt, men også naturligt. hun mærkede kysset og smagte godt mælken, dog reagerede hun ikke på smagen. hun lagde in hånd på hans kind og nussede ham blidt,imens hun kyssede blidt med. det var ikke passene at de kyssede.. det var ikke passene at de gjorde alt dette... ikke før Diana havde godkendt dem. hun stoppede så let kysset, dog kun så deres læber var få mm. fra hinanden "Kuuma.. jeg holder af dig.. men vi må holde igen med alt dette.. jeg vil ikke have der kommer problemer med din Alpha.. jeg vil være sikker på dette er okay" sagde hun stille og så ham roligt ind i hans gule øjne med sine skinnende grønne øjne "jeg vil ikke begynde at kunne lide dig for meget før jeg ved alt dette er helt okay med din Alpha.." sagde hun så mere lavmælt.

//sorry jeg har været fraværene, men har nogle hårde dage
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    4/9/2013, 20:14

Kuuma så blidt på Lille ulv da hun hørte han's ord, og så hende nikke, og han så blidt på hende, og han sagde stille.
''det skal jeg ikke kunne svare på om hun kan, men det håber jeg at hun vil''
han så kærligt på lille ulv, imens han holdt om hende, og roligt så kærligt på hende, han vidste ikke hvad han ville gøre hvis han's skulle vælge imellem sin Alpha og Lille ulv, han's menneskelige jeg holdt af han's Alpha, og han's varulv holdt af Violet, men var loyal over for sin Alpha, men Kuuma's menneske var loyal over for lille ulv, fordi hun bar han's barn og fordi hun var som hun var, og han nussedet blidt hende's mave, og da hun hørte Lille ulv sige hun var ligeglad bare at barnet var stærk, sagde han blidt.
''enig med dig, lille ulv''
han lød kærlig og blid, og så hende's lille smil, og han mærkede hende's hoved imod sin skulder og at hun sad tæt op af ham, han så kærligt på hende og svarede blidt til hende.
''det var så lidt, det er det jeg gør, hehe, vi skal nok klare os, ikke?''
han så kærligt ind i hende's øjne, og han mærkede hende's hånd på sin, og han smiledet blidt til hende da hun lukkedet øjnene, og lod ham komme til, og han mærkede hende's hånd på sin kind da hun kyssede blidt med, dog så hun ud til og være lidt fraværende, da hun stoppedet kysset let, og han så ind i hende's øjne, og han hørte hende, svarede blidt.
''jeg holder osse af dig, Lille ulv, det bare svært og holde igen, og det ikke din skyld hvis da gør, det er min egen men.. jeg kan lide dig, og kan osse lide min Alpha, og det gør det svært for mig, og jeg forstår dig, lille ulv, når du har født, så tager vi tilbage, dig mig og barnet, og så snakker vi med min Alpha, og ser hvad da sker, men jeg vil ikke forlade dig, hvis hun siger det, men kan heller ikke sige min Alpha imod, medmindre jeg vil forlade hende, og jeg ved i bund og grund ikke hvad jeg skal gøre så, kan ikke miste nogen af jer, men, vi ser hvad da sker, okay?''
han mødte hende's øjne, og så ind i hende's smukke grønne øjne, sagde stille og blidt en knurre lyd til hende, for at give hende et lille blidt kys på munden, før han tog sine læber væk med et suk, dog slap han hende ikke, nussedet hende blidt på maven, og så kærligt på hende, med blide øjne.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    4/9/2013, 22:03

Violet lyttede igen til alle hans ord med dyb koncentration og var helt stille. alle de ting han sagde gjorde hende både glad og trist. det var rart han ville hjælpe hende og at han sagde de nok skulle klare sig, men alt om hans Alpha gjorde hende trist til mode. da hun mærkede det blide kys da han havde snakket ud, som han selv stoppede, så hun lidt på ham med et tænksomt blik. langsomt gik det op for hende hvor stort et problem det egentlig ville give hvis denne Diana ikke kunne Accepeter hende og hvad der var sker... hvis hun nu forbød Kuuma at se hende og han skulle til at vælge. hun så dybt ind i hans øjne for at finde svaret på hvem han ville hjælpe.. men hun fandt intet. der var intet tegn på hvem han så ville vælge, men hun havde en tanke på han ville vælge hans Alpha, for han elskede hende virkelig og det vidste Violet udmærket godt.. hun lukkede stille øjnene og puttede sig tættere ind til ham "jeg håber virkelig hun kan acceptere det hele så du ikke skal tage valget.." sagde hun roligt og der var intet tegn på hendes bekymring. inderst inde var hun bekymret for hvad der ville ske og hvem han ville vælge hvis det kom dertil, men hun ville ikke lade ham se det. efter lidt tid åbnede hun igen sine øjne så lidt op på ham, hvorefter hun blidt kyssede ham på munden "jeg vil ikke kunne undvære dine læber.. kære Kuuma, du er det bedste og det værste der nogensinde er sket for mig.. men ligemeget hvad der sker vil du have en plads i mit hjerte" hendes stemme var silkebløde og meget beroligene og hendes øjne skinnede utrolig meget som første gang de mødtes. igen kyssede hun ham blidt, hvorefter hun rejste sig op og så lidt ned af sig selv og prøvede at forstille sig selv med en stor gravid mave. lige nu var hendes mave ikke ret stor endnu. det var kun en lille bule der vidste hun var gravid. hendes krop var ellers meget slank og flot med flotte kvinde former. de fleste mænds drøm udover den lille bule på maven. hun sukkede så stille og flyttede sit blik hen på Kuuma "min elskede ulve ven.." det var det eneste hun sagde før en banken lød på hendes dør og hendes blik fløj mod hoveddøren. hun knyttede stille sine hænder roligt sammen, hvorefter hun gik hen og tog sin riffel og gik roligt mod døren, åbnede den let på klem, hvorefter hun hårdt smækkede den i igen og låste den med et par låste. nogle hårde banke slag kunne høres på døren og en vred mande stemme lød ude fra. Violet selv stod med panden lænet mod døren med et vredt blik og et irriteret suk.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    4/9/2013, 22:20

Kuuma så kærligt på Lille Ulv med et blidt smil, han så kærligt på hende imens han blidt nussedet hende's mave, han kunne på hende's krops sprog fornemme at hun var glad på en måde men osse trist, han vidste dog ikke hvad, og da han havde kysset hende, så han kærligt på hende, han sad stille og tænkte hvad han ville gøre hvis han ikke måtte se Lille Ulv eller barnet for sin Alpha, han holdt meget af Lille Ulv, elskedet hende nok osse, vidste dog det var svinks at elske to kvinder, men han elskedet sin Alpha, men han kunne osse elske Lille ulv, hvilket gjorde ham fortvivlet, og da han så ind i hende's øjne, og han forstod blidt hende's blik, og så ind i hende's øjne med en blid varme og en let kærlighed, for og trøste hende, han kunne se hun prøvede og skjule sin bekymret, hvad da bekymrede hende vidste han ikke, men det var ikke svært og mærke på hende's krop, og han så hende lukke øjnene så vel som åbne dem, og han så kærligt ind i hende's øjne, han mærkedet hende's blide kys og han kyssedet blidt og kærligt tilbage, med hånden på hende's kind, og han hørte hende, svarede hende blidt.
''ved jeg godt, Lille Ulv, og det ved jeg osse godt, hehe, og den tredje ved jeg osse godt, og i lige måde''
han's stemme var varm, blid og kærlig, kyssede hende blidt på munden igen da hun kyssede ham, og han kunne se skæret i hende's øjne, og han så hende rejse sig op, smiledet blidt til hende da han så hende kigge på sig selv, og han kunne sidde der hele tiden, han fik næsten lyst til og forsøge at tage hende, men vidste det nok ville være en dårlig ide, situationen antaget, dog så han roligt på hende da hun sukkede stille og han så ud til og lytte, da han hørte banken, så vel som da hende's blik fløj over til døren, han var allerede oppe på benene da hun knyttede næverne, og han så hende gå over og tage sin riffel, han gik stille over imod døren, han så hende åbne den let på klem og så smække og låse den igen, han hørte de hårde bank og en vred mande stemme, han så roligt på hende, og gik roligt imod døren, gav hende et blidt kys på hende's mund, og tog hende blidt væk fra døren, for at åbne den, og stille sig ud i sin fulde størrelse og kom med en lav truende knurren som et tegn til hvem fanden der forstyrrede og hvad de ville, og han stirrede truende på vedkomnet, fyldte dog hele døren så han først skulle forbi Kuuma, og han's militær tøj, militær tattooveringer, bare han's størrelse og han's lettere sindsyge blik i øjnene, burde allerede skrige: LØB FOR LIVET!!!!.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    4/9/2013, 22:35

Violet mærkede kysset og så rystede lidt på hovedet med et lille smil. han ville virkelig beskytte hende. hun lod ham åbne og stilte sig bare ved siden af døren lænet op af væggen og lod Kuuma true manden med ikke andet en hans natur.
manden der stor i døren var tydelig mindre en Kuuma, men han ville nok ellers være en mand de fleste ville betrække som stor og skræmmende, men ikke iforhold til Kuuma. manden så dog ikke ud til at lade sig skræmme og der ossede også af lugten af mutant "hvem fanden er du?.. hun har råd til gæste og lækkert mad, men ikke til at betale sin husleje!" manden var tydeligvis vred. Violet rettede sig så op og fik mast sig forbi Kuuma og stod nu ansigt til ansigt med manden, med sit vrede og meget aggrasive blik "jeg har jo sagt jeg nok skal betale de penge!.. Min elskede her har skaffet mad så hold din mund!" hendes stemme var vred og en dyrisk vred knurren efterfuldte.
manden rystede så bare på hovede og så irriteret ind i Violets øjne "jeg er ligeglad med hvem han er og hvad han har givet dig, du skal betale og det skal være nu! ellers så er det ud!" mandens stemme var alvorlig. Violet så så lidt op på Kuuma med det vrede blik, hvorefter hun igen så på manden "lad mig nu bare være i fred" knurrede hun, men meget hurtigt efter havde hun mandens hånd om halsen og ret hurtigt kunne hun mærke hun ikek kunne trække været. Violet sparkede og slog fra sig, men hver gang hun ramte ham gik det lige igennem og han blev ikke ramt. hun blev en smile rød i hovedet både af raseri og så det hun ikke kunne trække vejret.
manden så bare flabet på Kuuma "så hjælp dog store brød.. prøv at smader en mand du ikke kan ramme" hans stemme var lige så flabet på hans blik.


//sorry længden
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    5/9/2013, 18:17

Kuuma så hende's lille smil da hun rystedet på hovedet, og han smiledet blidt til hende som en bekræftelse til hende, om hende's tanke, og han vidste hun havde ladet ham åbne døren, dog ned stirrede han manden som så ud til ikke og være bange for ham, som de fleste var, og det så ud til og glæde Kuuma, da han lyttede til manden, og ha nsagde roligt.
''jeg er den fanden, da banker din røv gul og blå, hvis du ikke skrider, mutant stink dyr..''
han lød lavt og truende da han ikke engang gad og svare på det sidste, han så dog roligt på Lille ulv da hun fik mast sig forbi ham, og han fulgte roligt med i samtalen, og han stod bare roligt og knurredet lavt af manden som bekræftelse på det med maden, og fulgte roligt med i tingene, og han så lige så vred ud som Lille ulv, og da han hørte hende bede manden lade hende være i fred, så han hende gribe fat om halsen på Lille ulv, og nedstirredet manden og gjorde noget han ikke havde gjort før, han tog sine handsker af sine hænder og trak sin hætte af sit ansigt, for at bide sig i hænderne, og så gribe fat i manden, det var ikke magi, bare simpel fysik, og han rev manden væk fra Lille ulv, og hamrede ham op i loftet, og bankede så han's ansigt ind i en glasrude så den blev smadret, for at hamre sit knæ op i skridtet på manden og så, som en sidste lille ting, kyle manden ud af vinduet, for at vende sig om imod lille ulv med blod løbenede fra sine hænder, og med et smil stryge hende over kinden så lidt af han's blod kom på hende's kind og han sagde blidt.
''fysik kan være noget nyttigt i visse situationer, hehe!''
han løftede blidt lille ulv op i sine arme, og bar hende ind i lejligheden for at lukke døren, og låse den, og blidt gå ind og sætte sig ned i sengen med Lille ulv i sine arme.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    5/9/2013, 20:38

Violet landede på sine knæ da mandens hænder forsvandt fra hendes hals. hun tog sig lidt til halsen, som havde fået nogle blå mærker. hun så lidt på slås kampen og fik rejst sig stille op. hun så ud til at undre sig, da Kuuma var færdig. hun mærkede godt det lille strøg og kunne lugte blodet på sin kind og hans hænder. hun lod ham bare samle hende op og gå ind med hende "fysik er meget, men det vil ikke klæde mig at være så kæmpe stor som dig" sagde hun drillende og smilte roligt til Kuuma, dog var det tydeligt hun tænkte "jeg forstår ikke hvordan du ramte ham?... jeg har prøvet at slå ham og skyde ham mange gange, men mine slag og skud går bare direkte igennem ham.. som om han var et spøgelse så jeg forstår ikke hvordan du kunne ramme ham, det kan ikke bare være fysik" sagde hun undrene og fik hoppede ud af hans arme, dog så hun stod tæt på ham, sp hendes lille mave støtte mod hans. hun så ham i øjnene med smilene skinnende øjne og hun virkede meget taknemmelig. men nu havde han hjulpet hende så mange gange at hun ikke rigtig tænkte over at sige tak. hun så lidt mod døren og rystede stille på hovedet, hvorefter hun så op på ham igen "du betaler min husleje ik? for efter dette bliver den meget dyre en før" sagde hun med et lille smil på læben og strøg ham blidt over kinden.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    5/9/2013, 20:58

Kuuma så roligt på lille ulv da hun landedet på sine knæ, for om hun skulle have hjælp, og han vidste hun havde set til imens han havde banket fyren blåbær blå og pis gul, men da han var færdig, så han bekymret på hende om hun var okay, dog hørte han hende og svarede kærligt.
''du har en pointe, lille ulv, dog er du smuk som du er, selv om du har lidt mave, det klæder dig, hehe''
han lød blid og kærlig, imens han havde båret hende ind, og da han hørte hende spørge, svarede han roligt med et grin.
''blod.. hehehe, blod har nogle egenskaber imod folk da er tror de er badass med deres ghost pis, haha!''
han så hemmelighed's fuldt på hende, dog med et blik da sagde han gerne ville fortælle nærmere, hvis hun gerne ville høre det, dog så han hende hoppe ud af han's arme, dog stod hun tæt på ham, og han så sit snit til og læne sig frem og kysse hende på munden, med et drillende glimt, og han mærkede osse hende's mave på sin, og han aede blidt hende's mave, med kærlige strøg, og da han så hende ind i hende's smukke skinnede øjne, og han fortsatte blidt med og ae hende's mave, og langsomt lade hånden stryge hende kort over det ene mælk fyldte bryst, og han lyttede roligt til hende, svarede så kærligt med et smil.
''jo det gør jeg, lille ulv, det skal du ikke tænke på, hehe''
han mærkede hende's strøg på sin kind, og han lænedet sig blidt frem, dog var han forsigtig ved hende's mave, og kyssede hende blidt på munden, imens han strøg hende's ene bryst blidt, dog meget meget ømt, og lige sådan nede på hende's mave, dog kunne hun trække sig væk hvis hun ikke brød sig om det, eller blive i han's arme hvis hun kunne lide det.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    5/9/2013, 21:15

Violet fnøs lidt da han nævnte det med hendes lille mave klædte hende og hun rystede let på hovedet. hun smilte blidt til ham "jeg kan nu bedre lide min krop uden den mave..men godt jeg stadig ser godt ud i dine øjne.." sagd ehun med et lille grin "det ville nu også gøre mig lidt sur hvis du nu også skulle til at være skyld i at gør mig grim" hendes stemme var flabet og drillende. hun lyttede så meget opmærksom på det han sagde og undrede sig en smule "blod?.. se det må du meget gerne forklare" sagde hun små spørgene og så på ham med et skævt smil. hun mærkede kysset og nød han nussede hendes mave. det var rart han var så kærlig omkring hende, dog glædede hun sig til at kunne komme og og kæmpe igen. hun mærkede så hans hånd mod hendes ene bryst og lagde hovedet let på skrå. hun nikkede så lidt som et tak for han ville betale, for hun havde virkelig ikek råd til huslejen længere. hun kyssede blidt med og lod sig putte ind til ham. hun mærkede hans berøringer og lod sig slev nyde det lidt, men fik det pludselig lidt dårligt med det. hun kunne ikke glemme tanken om hans alpha.. og tog fat i begge hans hænder med sine og lod deres fingre flette sammen. hendes læber var kun få mm fra hans og hendes skinnende grønne øjne så dybt ind i hans "Kuuma.. du må ikke friste mig.. min indre ulv vil ikek kunne styre sig" hviskede hun stille og bed sig let i læben. hun kunne ikke få sig slev til det, så længe hans alpha iikke vidste besked kunne hun ikke føle den rigtige følelse om det.
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: [Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)    

Tilbage til toppen Go down
 
[Afsluttet] Hvorfor.. bare hvorfor (Kuuma og Violet)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 2Gå til side : 1, 2  Next
 Similar topics
-
» Hvorfor græder kvinder så let?
» WARNING - Troldende slår til (Artikel)
» Hvorfor så speciel? (Dimitri) XXX
» Hvorfor lige varulve? hvorfor? //Callie//
» bare rolig jeg er læge (Lana)

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: