IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 The chance of life? Deal or no deal? (Dust)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : 1, 2, 3  Next
ForfatterBesked
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   18/9/2012, 19:42

Tid: 06.13
Vejret: Mørkt, meget mørkt og køligt.
Årstid: Vinter.
Sted: På en af Las Vegas' mange gader.

Ingen var i tvivl, hvad tid på året dette var, for den skarpe kulde tidlig om morgen kunne ikke skjules af hverken for meget tøj eller andet. Underligt nok så selvom Las Vegas ligger i det bælte, hvor det er varmt hele året rundt, så lige siden tredje verdens krig for over 1,5 tusind år siden har det altid været sådan, som det er nu. Nordpolens vinde, som aldrig før havde vist sit iskolde ansigt her, var nu en forventet gæst på dette tidspunkt om året. Dog så snart solen tittede frem, så blev alt relativt varmt igen, men nu lå de tunge sorte skyer som et universelt tæppe, så langt som øjet rækkede. Men det stoppede ej de mange gambler hjerter i denne by, som var vågen døgnet rundt evigt og altid. Intet var forandret andet end temperaturen, man så stadigvæk de sammen triste og håbløse ansigter, som kom og håbede, at de kunne vinde noget for deres små skillinge. Grådige øjne stirrede på må og få efter nye ofre, som de kunne høste alt fra. Hvis sjælen var til salg, så var manges sjæle sikkert allerede blevet solgt. Deres hjerter lå alligevel i ludomaniens jernhårde greb, men som alligevel hviskede med en sød lokkende stemme, hvordan de har livets chance, hvis de bare spillede. Men der var ej ikke kun gamblere her, mange af mafiaens folk arbejdede også her og prøvede at være lovens lange arm efter de mange ulovligheder. Dog måtte man konstatere, at nu hvor byen lå i mørkets favn, så var det rets så svært at se, hvad der vandrede i mellem skyggerne. Mange timer var der endnu, før solen ville tippe frem og endelig vinde den daglige krig imellem lyset og mørket siden tidernes morgen.

Men mørket var ikke bare kun fysisk, den havde også sit domæne her i psykisk form, mange lå med skumle planer, som satte deres planer i værk ligesom i et skakspil, hvor en brik blev rykket frem, og nu venter man bare på modstanderens træk. En af disse brikker kom i en form af en lille dreng, hvis ildrøde hår tittede frem for hans lille hat. Et hurtigt blik kunne hurtig konstatere, at han nok ikke var mere end de 7 år, og at han var en arbejdsdreng. Han lignede faktisk en af de gammeldags skorstensfejer drenge. Det var ikke svært at forstille ham løbe rundt, men det alvorlige koncentreret blik med det lunefulde smil på sine læber fortalte tydeligt sit eget sprog, det var ikke tid til leg.

Hvis man havde et afkomst af et andet væsen end et menneske, eller havde mekaniske dele, som forstærkede sin lugtesans, ville man tydelig kunne lugte denne drengs oprindelse. Selvfølgelig havde shapeshifter lugten altid været så svær at identificere, fordi den lugtede som en blanding af alt. Men hvis man ikke var et væsen, som koncentrerede at lugte efter denne dreng midt i denne folkemængde på gaden, ville man kunne tydelig se på den unaturlige ildrøde farvede hår, hvis unaturlighed blev understreget af de gyldne ulveøjne.
Så stoppede drengen op og kiggede forvirret omkring, næsten som om han havde mistet noget, men da den kvindelige moderlig stemme lød for hans øre.
"Bare rolig, han er ikke langt fra dig, brug din lugtesans og dine øjne Maika."
Tænderne bed let sammen og hovedet nikkede, da stemmen forsvandt fra den mikrofon, han havde i sit øre.
Han måtte gøre dette, han måtte gøre moder stolt! Et billede var tydelig for hans blik, de metalliske grønne øjne som havde kigget dybt ind i hans, næsten som om hun havde læst hans sjæl. De øjne, som forventede, at han gjorde et godt job, da dette var meget vigtigt. Hele missionens beskrivelse flashede forbi hans hjerne, og papiret i hans lomme lå stadigvæk klar.
Et øjeblik koncentrerede han sig, hvor øjenlågene indhyllede hans blik i mørke, hvor det næsten var som at komme ind i en ny verden. Alle lugte var tydelig for denne skindwalkersnæse, som var lige nu så stærk som en rævs. Men med et fortrød hans træk, da en halvfuld voksen mand ramlede ind i den lille dreng, og drengen faldt sig selv nede på jorden. Men selvom alt snurrede rundt for et øjeblik, og stærke hænder løftede ham op, så havde han ej mistet sin koncentration om sit mål. Da han åbnede øjnene så han direkte på sit mål. Et ulvesmil dukkede op på hans små læber, og han mumlede bare et svar til den undskyldning manden gav ham.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   18/9/2012, 20:01

Dust bevægede sig roligt igennem mørket iført sit sædvanlige sorte og røde tøj! Han var iagttagende på sin søgen efter føde da han vidste at han kun havde nogle timer før solen stod op og han fik det som regel dårligt efterhånden som han blev udsat for mere og mere sol! Han hørte straks da en halv fuld mand væltede en dreng og allerede der var han gået i stå da han kunne mærke at nogen kiggede på ham hvilket var en højst uvant følelse når han brugte sine evner!

Roligt kiggede han hen på drengen der i hans øjne lige så godt kunne være en skorstens fejer knægt og mødte drengens blik i et par sekunder før han med det samme satte kursen ned af en gyde for at komme væk fra ham
*Det her kan ikke være et godt tegn* tænkte han for sig selv da han straks konkluderede at den dreng kunne være en trussel for ham en fare hvis omfang han ikke kendte! Hurtigt da han nåede en gyde med 3 veje som valgmulighed for flugt ruter satte han nogle hurtigt improviserede fælder op der indbefattede nogle ultra tynde tråde koblet til hans fingre som ville fortælle ham hvis nogen trådte på dem samt nogle tråde han kunne trække i når han vidste hvor drengen var henne!
Tilbage til toppen Go down
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   18/9/2012, 21:06

Det gav et sæt i drengen, da de blodrøde øjne stirrede på ham af undrelse, han følte nu situationens alvor. Dette var en skyggedæmon, og den kunne lide så let som ingenting æde ham. Så drengen nåede ikke rigtig at reagere, før dæmonen drejede ned om et hjørne. Hjernens mekanik kom i omdrejninger, da stemmen for hans øre var som smørelse for tandhjulene eller som en pisk for hesten.
"Han opdagede dig, når så må du gå til plan b. Vi ved, at denne dæmon skulle være farlig, især når han forventer dig, og det gør han sikkert nu"
Stemmen blev stoppede brat og efterlod drengen med en stor følelse af svigt og skam, hvis han havde været en samurai, så havde han sikkert gjort selvmord nu. Blodet fra da han bed sig selv i læben, fyldte hans mund med metallisk smag, og virkede næsten kølende for hans arbejdende hjerne.
"Plan b javel moder"
Mumlede han lavt for sig selv og satte i halvløb i den retning dæmonen løb, det var ikke svært, især når ens lugtesans var så vel udviklet. Men før han drejede omkring hjørnet, skete der noget, som var typisk for skindwalkers, men som stadigvæk kunne få andre væsner til at blive chokeret.
Flere øjne gloede underligt, da drengen bare pist forsvandt ud af den blå, og tøjet var det eneste, som stadigvæk viste, at der havde været en dreng for lidt siden. Men dog var det langt fra sandheden, drengen havde bare ændret størrelse.

Hvis en flue kunne smile, så smilte han med stor lystighed. Intet var mere befriende end følelserne af vingerne som bar end, dog ulempen var tilvænningen af de mange øjne. Det var dog heldigt for drengen, at han havde trænet så mange gange i at være flue, da det var en af hans bedste tricks til at kunne lave sine mange narrestreger på. Det var alt fra snige sig ud til at skræmme folk, når han dukkede op mit i det hele.

En varm følelse af stolthed bredte sig igennem hans nu meget lille krop, da selvom han havde haft dummet sig, så nu var han alene, og hvis han kunne klare det alene, så ville moder blive stolt. Men den bittersøde ærgrelse overdyngede en smule stoltheden, da fluer lugtede ej så godt eller så så godt, som var meget problematisk, når man ledte efter en god gemmer som en skyggedæmon. Alt i alt sank håbet ned i kulkælderen, da han kom ved den tredelte vej. Han måtte ikke forvandle sig endnu! Det ville gå imod planen.

Planens vigtighed strøg igennem hans hoved, plan A var at finde dæmonen, tage dens ejendel, fører den hen til det aftalte sted og efterlad tingen. Men nu havde dæmonen jo selvfølgelig opdaget ham, så nu var plan b, at han skulle skjule sig i flueform og forvandle sig til den aftalte form, når han fandt ham igen.

Vingerne baskede omkring ham, mens han fløj i ring, og da han lige skulle til at bryde hans plan, som var blevet gennemgået med ham 1000 af gange, så opdagede han ham! Hjertet sprang næsten 10 meter, eller sådan føltes det. Men på den anden side så blev den glædelige følelse erstattet med skræk, på den måde dæmonen så ud på var skræmmende for den lille dreng. Igennem hans liv havde han set mange skummel typer, især dem fra hans klan, men når han vidste, at de ville intet gøre, så havde det aldrig rørt ham, de var jo familie! Mens ham her var dybt alvorlig som døden selv, og på den måde han var på, næsten som katten, som ventede på, at musen skulle gå i fælden, så var det svært at ikke blive påvirket.

Drengen holdte et pænt sikkerhedsafstand og fløj et stykke over ham, hvor en altan af gitter var 1 meter over skyggedæmonens hoved. Deroppe betragtede han sit mål, mens han skulle samle sine mange meget små mod op for at gøre det næsten. Hvis han kunne tale, så havde han talt, men mumlede bare i sine tanker. *Det er ligesom legene derhjemme, vær hurtig og undgå at blive fanget.*
Lydløst ændrede hele hans krop sig igen, og det som virkede som sekunder varede som minutter for den adrenalinfyldte dreng, som på sine røde poter sprang ned fra altanen med gabet vidt åben, og som han havde forudset, så fik hans tænder fat om pande båndet, og ned var han på alle fire igen, og han løb som om helvedshundene var efter ham.

Dust ville kunne genkende denne dreng, selvom han var i sin ræveform, så var øjnene de sammen som havde opdaget ham. Dog skulle det vise sig, at når Dust løb efter ham, selvom han kunne vandre i skygger og var stor og voksen, så var denne ræv altså meget hurtigt, og hver gang hvis Dust kom lidt for meget bagud, så stoppede ræven op, og det var tydeligt, at den ville have ham til at følge med sig.

Til højre og venstre, hen og ned af gader løb de for en kort stund, hvor drengen var fuldt ud bevist hvor de var, han var opvokset i denne by, og han kendte den, som hans egen lomme. Gaderne blev mørkere og mere skummelt, og lige pludselig kunne Dust se, at ræven havde tabt pandebåndet. Der var ikke sket noget med den, men lige under pandebåndet lå et fint lille brev, som nok ikke var svær at opdage.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   18/9/2012, 21:36

Dust var ikke fulgt efter ræven da han vidste at drengen var en skinwalker! Det havde han fundet ud af da han havde forvandlet sig til en flue for hans tøj var faldet til jorden og havde ramt hans snor så Dust regnede med det samme ud hvorfor vægten ikke flyttede sig igen og derfor var han roligt blevet stående hvor drengen som ræv havde efterladt ham!

Dust havde sat en snor fat i sit pandebånd som ikke gav nogen modstand mens knægten løb afsted med den! Han havde før mistet det og endt i fælder i sine forsøg på at få det tilbage så nu behøvede han slet ikke nærme sig det sted pandebåndet var blevet sluppet! Han samlede roligt brevet op som var blevet trukket med da han trak sit pandebånd til sig, og så lidt på det! Han havde troet at drengen var ude efter ham men alligevel kunne han ikke lade vær med at tænke på at der måtte være en grund til at drengen bare havde sluppet pandebåndet lige præcis der hvor han slap det! Derfor gemte han brevet væk og søgte ud på gaden hvor han bedre kunne se horisonten hvor solen ville stå op
*Den åndsvage lille skinwalker nu kan jeg ikke nå at spise før jeg skal væk* tænkte han vredt og løb et sted hen hvor han kunne sprede sine smukke hvide vinger og flyve mod hans nuværende gemmested uden nogen ville opdage det!

Dust fløj langt og hurtigt for at nå i skjul og det var først da han nåede til en hemmelig grotte i bjergene at han landede og gik ind mens hans vinger trak sig ind igen! Der var alt for koldt for de fleste væsner at kunne overleve turen op til hans grotte men Dust havde fundet den eneste grotte i de bjerge som gik dybt nok til at være i nærheden af nogle bjerg kilder der holdt ham varm! Han satte sine sædvanlige fælder op overalt i de første 20 meter af grotten og gik så helt ind i grotten hvor han satte sig ned i det dybe mørke han var så vant til og tjekkede den for fælder!

Med sin store ekspertise som trapper var det nemt for ham at se om der var nogle trikker på den men han brugte dog stadig nogle eliksire han havde lavet for at sikre sig før han roligt åbnede det og begyndte at læse det!
Tilbage til toppen Go down
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   9/10/2012, 15:19

//By the way vil bare lige minde dig om geografien til, når du skal emne senere, men jeg mener, at der ikke ligge nogen bjerge i nærheden af Las Vegas. :D:D//

"Han...han..Han kommer ikke"
Lød stemmen i den meget store bredskuldrede cyborgs øre, hvor han tårnede op i vejret som en statue foran det halvgennemsigtige gardin. Hans grå mekaniske blik vendte bagud igennem det gennemsigtige gardin, som nemlig var sat op, for at kunne få noget privatfred i hjørnet af den lille kro. En lang slank hånd gled igennem åbningen og kælede beroligende på cyborgens arm, hvis metalliske blik kiggede noget nervøst på sin kære dronning. Hans hjerne vred sig i mange akavede vinkler for at udregne, om hun ville reagere dårligt eller ej. En sukkersød stemme med en undertone af hårdhed gled igennem kvindens fine røde løber.
"Jamen dog, han er jo ikke helt dum. Så må vi bare komme hen til ham i stedet for."
Man kunne høre hendes snu smil i hendes smil, mens hun klappede to gange på cyborgens skuldre. Dette var dog ikke, hvad hun havde forventet, men det kom kun som en glædelig overraskelse, det gjorde ham bare endnu mere værdig til den opgave, som hun ville tillægge ham.

Vinden hylede udenfor hans hule, og den advarende lyd kunne ej skjule, at lige ude for hans hule var en snestorm midt i sit iskolde raseri. Dens gennemsigtige kløer skrabede hen over bjergsiden, som den snart havde gjort i årtusinder. Dog havde det langt fra været spild af tid, for om nogle få århundrede vil snestormens blod og kløer gøre krav på bjergene, som snart ikke vil blive andet end bare en bakke.
Men heldigvis for Dust, kunne stormen ej nå ham dybt inde i grotten, kun en lille brise kom nogle gange forbi, når den havde haft stor nok styrke til at blæse så langt inde i grotten. Det ville nok være til Dusts ærgrelse, når han indser, at denne storm nok ikke forsvinder før om ca 3 dages tid. Næsten ingen væsner med fornuft ville tage ud i denne bidende storm. Så det kunne næsten kun give en form for sikkerhed for Dust, dog manglen på mad ville ej være dræbende, men den ville gnave dybt ind til de kalkede knogler.

Brevet var helt hvidt, hvor der bare stod hans navn på med en fin skråskrift. Men det som var værd at bide mærke i ved brevet, var den fine sorte voks, som brevet var forseglet med, hvor to ravne slyngede sig ind i hinanden. The shadows of the ravens var ikke den mest kendte klan i verden, især blandt normale lovlige borgerlige folk, som hverken beskæftige sig med smugleri, røveri eller andre ting, som var over lovens kant. Dog kendte Dust sikkert noget til denne klan eller hørt om den, når han var jo inde for branchen for forskellige slags opgaver. Det ville være svært at undgå at høre, hvordan bountyhunters og andre arbejdene folk lige pludselig forsvinder, og man hører rygter om, at de har joinet den berygtede røverbande klan. En klan, som faktisk ingen rigtig vidste, hvad formål de havde ude over, at de var altid på kant med loven. Da han åbnede brevet, så var papiret inde i total sort med en fin gulskrift på, skrevet af den sammen kvindelig hånd.

Gå ind i kroen på din højre hånd, og du vil møde en stor vagt, sig bare ravneguld, og du vil få frit passage. Jeg insistere, at du ikke glipper denne mulighed, som du har foran dig unge mand.

Yours.

P.S.
Hvis der skulle ske et uheld, således at jeg ikke er der, eller du vælger at først åbne brevet senere, så kan jeg garantere dig, at din mulighed vil ikke forsvinde før du personligt selv har afslået den.


Planen havde været, at Dust skulle have haft fulgt efter denne ræv, hvis han så havde gået personligt hen og fået hentet sit bånd, så ville han have haft fundet brevet, og ville have haft set på sin højre hånd, at der lå den omtalte kro. Men nu havde han absolut gjort det hele så langt mere besværligere, men skæbnen syntes at være på Medusas side. For Dust ville nok ikke undgå at bemærke, at i bunden af brevet lå en papirtynd chip, som var blevet antændt, da brevet var blevet åben, og nu afslørede den hans hemmelig skjulested.
Hvis han nogensinde havde følt sig fanget i en fælde, så var han det nu i hvert fald. For stormen gik i bersærkergang derude, og det ville blive hans egen død, ikke fordi han ikke ville kunne overleve den livskrævende kulde, da hans skyggedæmoner sider gav nok den effekt, at han var mere udholdende overfor kulde og varme, men ikke meget mere end normale mennesker. Nej, det som sikkert ville blive hans død, var vindens kløer, som kunne rive en over klippen og slynge en over dødens afgrunden. Selvom han kunne beskytte sig ved at vandre i skygger, så kunne skyggedæmoner kun gøre det en kort tid af gangen, og dette ville ej være nok.

Langt nede ved bjergens fod under snestormen standsede en stor moderniseret lav halvtank, som havde store larvefødder klar til enhver slags terræn. En udkigsmand vendte blikket op imod bjerget, som var indhyllet i tunge sorte skyer. Man kunne selv hernede høre vinden grassere.
"Vi kommer ikke derop, uden at vi både dør af kulde og vind."
De smaragd grønne øjne glødede med en mystisk intensitet under hætten, mens blikket var vendt op i vejret. Man kunne ej se hende tale, for den store kappe med hætten henlagde alt i mørke.
"Vi forsætter så længe vi kan, og så kommer Michal og Junior med mig"
Udkigsmanden kiggede med et nervøst blik på hende, og munden blev let åbnen, men lukkede straks i, da kvinden kiggede på ham med et blik, som ej skulle modstrides.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   9/10/2012, 18:57

Dust vidste nu hvorfor drengen bare havde sluppet hans pandebånd og kendte udemærket til the shadows of the raven da han engang havde sagt nej til en opgave om at sørge for nogen kunne komme ind på deres tilholds sted og gå grassat for at gøre klanen skade! Den slags missioner ville få hans navn frem i lyset klistret op for øjnene af de tunge drenge og det var en af de ting han nægtede at ville have da han allerede havde oplevet nok kvaler i sit liv og hvis hans navn blev for kendt ville han sikkert bare få endnu flere kvaler på halsen! Da han åbnede brevet og læste det var det ikke det der stod i brevet som vagte hans uro men derimod den aktiverede tracker nede i hjørnet som han havde aktiveret
"Møg!" skreg han så det rungede ud af hulens åbning og blev opslugt af det farlige vejr der raserede bjergene han gemte sig i! Nu var han nemlig virkelig i knibe han havde ikke spist han ville ikke risikere at flygte da det kunne dræbe ham og der ville gå nogle nætter før han kunne komme ud!

Nu måtte han virkelig tænke hurtigt! Først rev han tracking chippen af og bandt et stykke stof til den som var det en slags faldskærm hvorefter han fandt en metal genstand der kunne holde den nogenlunde tæt på jorden før han drønnede hen til det sted tættest på grottens åbning som han kunne uden at aktivere en fælde og kastede den direkte ud i den hylende iskolde vind der straks greb fat i hans indproviserede faldskærm og rev den langt væk fra ham og hans gemmested dog tvunget mod jorden hver gang vinden ikke havde så hårdt fat af den tunge metal genstand! Derefter løb han ind i sin grotte og begyndte at forberede sig på den situation han nu var havnede i
*Hvad vil de med mig? Hvorfor skal jeg også bare gøre mig bemærket? De kommer helt sikkert fordi jeg har irriteret dem eller sådan noget* tænkte han desperat på grund af hans sult mens han begyndte at pakke de få ting han havde som han ikke skulle bruge *Jeg takker dig mor for at være skytsengel uden dig ville jeg ikke kunne holde så længe uden mad jeg ville være død for længst uden din gave til mig* tænkte han

Da Dust endelig var færdig med et net af fælder satte han sig bagerst i grotten! Han havde brugt nogle bestemte typer fælder til at beskytte sig med en 2/3 af fælderne var snubletråde halvdelen af dem lavet til at skære offeret i tern, forgifte dem eller på anden måde udsætte dem for smerte mens den anden halvdel skulle fange dem så de ikke kunne komme tæt på ham alle dem der fangede holdt offeret et sted så hvis de kom fri ville de aktivere en anden snubletråd! Den sidste 1/3 var fælder bundet til Dust hvor flere af dem ville aktivere små beholdere der eksploderede og kastede gift på han offer!

Som han sad der og betragtede det svage lys fra grottens åbning løftede han sin skjorte og tog et adrigat frem som kunne monteres på kroppen! Den var lavet til at måle ens hjerte rytme men med hjælp fra en han havde udført en opgave for var den lavet sådan at den nu var fyldt med 2 væsker der ved blanding ville kunne sprænge hele grotten væk! Den ville aktiveres hvis hjerterytmen på den der bar den gik i stå eller blev for høj
*Jeg må være sikker! Hvis de kommer for tæt har jeg en nødplan! Hellere dø end ravne bandens had* tænkte han og monterede den forsigtigt da det påkrævede snilde og kompliceret viden om dens opbygning for at få den både af og på uden at den eksploderede! Han håbede ikke at de nåede så langt eller for den sags skyld at han var nød til at bruge den men han var nød til at være på den sikre side for han ville ikke tilbage til flere fangeceller han ville ikke opleve mere tortur hverken fysisk eller psykisk han kunne ikke klare mere lige nu ikke efter det der skete sidste gang!

Efter omkring halvanden til 2 dage aktiverede hans alarmer i grottens åbning og han vidste at det ikke var på grund af vinden for den fælde han havde lavet for at sikre sig at det var et levende menneske eller menneskelignende væsen var også blevet aktiveret!
Tilbage til toppen Go down
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   18/10/2012, 19:46

//Ja, jeg ved, at der er lang ventetid på mine svar, og det ser ikke ud til at forløbet blive mindre. Så derfor vil jeg ikke stoppe vores emne, overhovedet ikke endda!!! Smile Men jeg vil bare sige, at jeg er nød til at priotere tid til denne hjemmesiden, da siden ikke er blevet udbygget siden ja, vi fik vores admins og vi alle begyndte at emne, og det er for dårligt. For vi skal i gang med denne hjemmeside. Så derfor vil jeg svare en gang i mellem, men det bliver med langt mere ventetid desværre... Hvis i ikke gider at emne mere, så er det forståeligt, men jeg ville helst stadigvæk gerne beholde emnet tak!! Very Happy //
Tilbage til toppen Go down
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   28/10/2012, 20:49

En fiks ide var det fra Dust's side af, når han lod vinden tage mikrochippen som dens ofre. Men det var kun, hvis han havde haft nogle hjernedøde efterfølgere efter sig. For den person, som Medusa havde givet strengt ordre på at holde øje med mikrotippen, ville nok ikke kunne lade være med at undre sig, at mikrochippen lige pludselig bevægede ca 5 km på bare 3 minutter. Nogle væsner i verden kunne bevæge sig hurtigt, men midt i en storm, og hvor man skulle igennem et meget drabeligt landskab. Det syntes i hvert fald at være rets så umuligt. Det betød så, at Dusts lille plan ikke lykkedes, da manden nede i bilen vendte sig om, for at snakke med hans kære leder om denne meget ekstraordinære ændring i mikropchippens placering. Men alligevel var det ikke dårligt, for det frembragte kun et lille lumsk ulvesmil på de halvblege læber og med et stolt glimt i kvindens grønne øjne. Mumlen var ikke tydelig for de andre passagerer, mens bilen sneglede sig sikkert igennem landskabet med de 80 km/t.
"Ser man det, måske er han lidt mere værdig end bare til kun enkelt mission"

Ja, hvordan lige at denne kære lille Dust var kommer under dronning af the Ravens' søgelys, var måske lidt af en gåde for nogen. Men ikke hvis man tager i betragtningen, at dette kvindemenneske nogle gange gjorde ulogiske ting, men som i sidste ende viste sig, til at vende til hendes egen fordel. I hvert fald havde hun ikke reageret langsomt på, da hun hørte rygter om en skyggedæmon, som ikke var en helt almindelig en. Selv med Dusts gode evner til at holde sig skjult og undgå opmærksomhed, så kunne han aldrig helt undgå hans specielle aura, som ikke kunne gøre andet end at være et ild for de få møl, som egenligt lagde mærke til deres omgivelser. Selvom racereglerne og skikkene var mange steder mere eller mindre udvisket ud pga kampen på overlevelsen, så var en dæmon-engel blanding stadigvæk en utrolig sjældenhed, en sjældenhed, som kunne give mange unikke muligheder. Nogle gale videnskabsmænd ville sikkert gerne have haft lavet eksperimenter på sådan en som ham, mens for Medusa? Ja, hun var nok lidt af en samler. De fleste medlemmer af hendes klan var udstødte eller anderledes folk. Folk, som manglede samhørighed med andre, folk, som ikke tilhørte blandt andre. Det var nok en af de mange grunde, til at mange af medlemmere kaldte hende for moder, for ude over, at hun var moder af klanen, så havde hun taget dem alle under sine vinger. Kan man kalde det en form for medlidenhed? Havde hun de sammen følelser, som en person, som fandt en efterladt hundehvalp?
Meget kunne siges om hende, men medlidenhed var nok ikke hendes stærkeste side. Men hvad drev hende så? Ja, det måtte guderne vide. Men man skulle nok ikke se bort fra denne faktor, at hun var en clomans. Født, som en genstand, som skulle teste verden ude foran Occulta, så de almindelige mennesker ikke skulle komme til skade. En klon, som skulle var kampdygtig og perfekt på alle andre områder. Ja, de fysiske områder var der ingen tvivl om, at de var skabt med perfekt styrke i dem alle, og hvis de vedligeholdte dem, så ville de blive ved med at være sådan. Men de psykiske områder? Ja den var skyggemønten af Twoface kaosmønt. Selvom mange nok ikke ser det som en vigtig ting, og som især i denne verden er blevet mindre af, så er barndommen et vigtigt grundlag for alle væsners personlighed. Den var jorden under tårnet og uden den? Ja, så kunne tårnet ende med at blive skævt som tårnet i Pisa.

Efter to lange dage blev en alarm aktiveret, da den mekaniske robot kørte lige ude for hulens indgang. Medusa havde ej været så hjernedum, at hun ville tro, at en professionel trapper som ham, som var virkelig kendt for sig håndværk ikke ville lave fæller! Stormen var ej forsvundet endnu, den havde stadigvæk sit greb i bjerget, og den syntes næsten at blæse og sne med større styrke end før næsten som om, at den prøvede desperat at holde fast. Eller så havde den bare set sig sur på de 3 mennesket lige nede under hulens terrasse. Men bittert havde Medusa kæmpet sig igennem herop til bjerget, da bilen nemlig ikke kunne køre højere op end lige for foden af bjerget. Ved hendes sider stod to vampyrer, som ej var generet af kulden. Ingen tålmodighed var afspejlet i hendes grønne øjne, og hvis hun for en gangs skyld havde fulgt sin tålmodighed, så var hun nok blevet dræbt af en af de mange fælder. Så derfor måtte hun sidde og vente og se på huleåbningen, mens den meget speciel konstrueret robot kørte langsomt rundt. Den var faktisk en fælderullemarie. Den var indbygget med varme, så fælder som er varmeregistrende bliver uløst. Den havde en tung nok vægt til at uløse minelignende mekanisker. Dens høje stativ, så dens krop havde en højde på de 2 meter, og dens lange stativer ud til siderne, som havde nogle lodrette jernrør, så snublefælder ville blive udløst.

De grønne øjne var fikseret på den lille robort som kørte rundt, og hendes mekaniske ører kunne dog opfange lyden af mekanik, selvom stormens buldrende sang var for overdøvende. Hendes opmærksomhed kom først tilbage til virkeligheden, da hun mærkede et let prik på hendes skuldre fra den ene side, hvor en høje bleghudet hankønsvæsen af en vampyr sad bukket. De grå øjne kiggede afventende på hende, mens det lange brune hår flagrede omkring, selvom de for lidt siden var bundet op i elastikkens hårde greb. Robotten havde gjort sit job, den havde afløst alle fælder lige ude foran hulen. De grønne øjne vendte i den anden retning, hvor der stod en modsætning til den anden. Denne kvinde ved hendes side lignede næsten en form for kvindelig bodybuilder, hvor hendes lette påklædning gjorde ingen mine på at skjule de svulmende muskler det mindste. Medusa rejste sig op fra sit skjul, og vinden gjorde sit på at gribe fat i hende og smide hende ude over kanten. Men heldigvis havde hun en evne, som havde reddet hende hele vejen her op til hulen. De andre to vampyrer blev nede på deres pladser, men deres muskler var spændte klar på at springe til undsætning. Hun vandrede stille og roligt imod åbningen, og stod en meter fra at komme ind i hulens læ. Vinden piskede endnu mere, det var næsten som om, den syntes, at hendes tilstedeværelse var en bespottelse imod dens magt, og den havde ikke i sinde at give efter hendes evne.
"Du er en svær mand at finde Dust, man må da sige, at du ikke har gjort det let for mig at nå dig. Men bare rolig selvom mange har været efter dig, så er jeg ikke en af dem, jeg kommer faktisk med et tilbud. Så er dette din måde at byde din kommende arbejdsgiver imod?"
Sagde hun højt med en rolig stemme, hvor hendes hvide hætte faldt ned. Hun var stensikker på, at han ej ville sige imod dette tilbud, hvordan skulle nogen kunne det?

Hun var måske noget af et pragtsyn eller særsyn var hun i hvert fald, når hun stod derude og så upåvirket ud af vindens kløer. Vindens iskolde kys lagde sig på hendes kinder og ansigt, og det frembragte en let rødmen i hendes kinder, da hendes hud var menneskelig og ej kunne tåle sådan en lav temperatur. Men hun gjorde ingen mine til at trække sin store pelsbeklædte hætte over hovedet. Vampyrerne hun havde med sig, havde kun selv knapt nok kunne overleve heroppe, og andre væsner ville hurtigt havde haft bukket under for kulden. Dog havde Medusa to fordele, hendes kridhvide lange long coat lavet af isbjørne pels fra en fjern fortid, og så nogle af hendes mekaniske indbyggede dele, som virkede som et indre varmesystem, havde bragt hende i live gennem stormen til foran hulen. Der var faktisk kun få ting som indikerede, at hun ikke var en statue, det var tøjet, som næsten blev flået af i vinden, og så det ildrøde fønixfarvede hår, som stod i stor kontrast til ellers hendes hvide krop.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   29/10/2012, 18:19

Dust havde registreret at de brugte en maskine til at udløse hans ydre fælder hvilket et eller andet sted irriterede ham men det havde han taget højde for ved simpelthen at placere simple fælder i den ydre kant for at gøre det umuligt for folk at bedømme hvad de havde i vente ved at gå længere ind i grotten! Dust var som altid så paranoid at hans fælder længere inde kun blev svære at passere jo tættere man kom på ham da han ville gøre alt for at beskytte sig og undgå brugen af hans sidste mulighed for at slippe for the ravens og hvad de kunne finde på at gøre ved ham! Alligevel stod hans øre på stilke da hun begyndte at snakke om et tilbud der lød til at være noget med arbejde at gøre da det altid interesserede ham hvad han kunne tjene på at lave noget for folk især når det var for lederen af the ravens der sikkert kunne skaffe ham nogle interessante genstande hvilket som altid havde ham en utrolig stor fascination! Det skaffede ham endda altid noget information om hans så at sige kunder når han udførte missioner for dem og han kunne altid bruge en hver information han kunne skaffe da information var noget af det vigtigste i hans øjne! Han kunne jo trossalt bruge det til så mange ting især hvis han fik missioner der omhandlede tidligere kunder for så kunne han tage højde for det han vidste om folk både når han tænkte om han ville tage missionen og hvis det nåede så langt hvis han havde taget den kunne han bruge det undervejs alt efter missionen!

Han begyndte at tænke på højtryk om hvad han skulle gøre i denne her situation! Ud fra det han vidste tænkte han nok at han kunne regne med det hun sagde om at hun havde et tilbud til ham da han havde hørt lidt om at hun var en samler men på den anden side hvis det var for the ravens kunne det være at hans navn blev mere kendt end han ønskede det og det ville han bestemt ikke gå med til! Men på den anden side the ravens klanen var trossalt kendt for ikke at være kendt af de få uden forstående der kendte til klanen og dem der allerede var i klanen de var nærmest mestre i at holde sig i skyggerne lige som han selv var! Dette var virkelig irriterende for ham men han beroligende sig selv for at undgå at aktivere den bombe han havde sat på sig selv da han nødig skulle få sine hjerteslag til at stige så meget at væskerne blev bladnet og bomben derved uden videre eksploderede! Roligt rejste han sig og afmonterede nogle af fælderne men lod dog med vilje nogle vigtige af dem sidde på hans fingre da de ved aktivering kunne skyde ud af grotten og ramme de fleste der stod blottet for åbningen hvilket kunne hjælpe ham med at komme tilbage i sikkerhed bag hans fælder!

Uden videre blev han svagt synlig lige i udkanten af grottens mørke da han gik hen til åbningen hvor han stoppede så man lige kunne se noget af hans krop og hans ansigt var dækket af mørket så hans øjne lyste op af månelyset og gav et uhyggeligt skær over ham
"Du sender din åndssvage shapeshifter efter mig som ser mig så jeg blir nød til at beskytte mig for at sikre mig den dværg ikke vil angribe mig i stedet stjæler han mit pandebånd og gir mig dit brev ved at efterlade mit pandebånd på gaden så jeg ikke når at få noget at spise før jeg blir nød til at flygte tilbage hertil før solen står op derefter finder jeg ud af at du har givet mig en tracker i brevet så du kan finde mig så jeg på grund af vejret er nød til at gemme mig her og beskytte mig af frygt for hvad du kunne finde på at gøre ved mig og på grund af din shapeshifter er jeg nu møg sulten hvilket har gjort mig møg hidsig og så kommer du her og siger du har en mission til mig?" spurgte han roligt og virkede ikke lige just glad for at hun havde sat ham i denne situation "Du har vel været smart nok til at sørge for nogen jeg kan spise?" Dust var langt mere tilbøjelig til at tage missioner der kunne bringe ham i søgelyset når han havde spist da hans energi der var på det højeste men når han var sulten i lige så høj grad som han var nu skulle der ikke meget til før han sagde nej!

Dust så mere mager ud end han plejede fordi han var så sulten hans render rundt om øjnene var langt mere markante hvilket gjorde hans blodrøde øjne mere ondskabsfulde og han lignede en der helt seriøst var klar til at springe på den nærmeste med en skygge som han kunne mæske sig i! Han ville gøre alt for en saftig skygge fra en stor person som den kvindelige vampyr hun havde med sig selvom vampyre ikke lige just var hans favorit væsner at spise fra da deres skygge smagte mere eller mindre fortyndet på grund af at de lever i mørket hele deres vampyr liv! Men som han stod der og betragtede denne leder af shadows of the raven blev hans viden om hende bekræftet! Af en clomans at være var hun velformet hvilket som regel i hans hoved ikke er normalt og han kunne både se så vel som lugte på hende at der var noget cyborg i hende da der var en svag falsk mekanisk lugt over hende! Men det var ikke det der hang fat i hans tanker lige nu han ville bare høre hvorfor hun personligt var kommet helt her op for at tilbyde ham et job når hun i hans tanker nemt kunne havde sendt en hver anden af hendes klan medlemmer der kunne holde til vejret! Det ville faktisk også have været ham mere interessant hvis hun havde sendt ham en eller anden ubrugeligt væsen som han kunne æde skyggen på når beskeden var overleveret!
"Hvorfor sendte du egentlig ikke bare et bud væsen jeg kunne æde når hans mission var fuldført det kunne havde gjort tingende meget lettere? Det må være en stor mission du har til mig siden du hellere personligt vil møde mig sammen med dine 2 underlige dimser der især når man tænker på at du har sat mig i den sultne situation som jeg er havnet i på grund af din irriterende lille dværg af en shapeshifter!" sagde han roligt og kiggede rundt for at se om hun mon havde taget ham med så han kunne æde den forbandede lille idiot!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
The Eye.
Second Class.
Second Class.
avatar

Outgame Titel: : FOUNDER
Antal indlæg : 3389
Reputation : 60
Join date : 29/05/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   6/11/2012, 11:33

Men hvis Dust var lidt kendt med vampyr racen, så måtte han let kunne undre sig, at Medusa havde to unge vampyr undersåtter. Vampyrer eller Elders, som de nu blev kaldt for, var som navnets betydning, de ældre. Unge vampyrer var en stor sjældenhed, næsten lige så sjælden som en engel dæmon blanding, da vampyrer ikke længere kan smitte ved bid, og det er kun ultra få gange, at der egenligt kom en vampyr ud af det. Men selve vampyrracen var også i sig selv en sjældenhed, da dem, som var tilbage var kun de ældre, og mange er blevet dræbt i løbet af årene. Så hvordan hun havde fundet de to tvillinger var nok en gåde for de fleste.
Hvis Medusa havde haft nogen intentioner med at gå ind i grotten, så havde hun sent robotten derind. Hendes grønne gled på op og ned af hans krop, hvor hun tydelig kunne fornemme den maskine af metal han havde over sit hjerte. Et sageligt smil gled på hendes læber, dum var han i hvert fald ikke. Men hun kunne også fornemme og se for sit indre blik de fælder, som var lavet af hvilken som helst slags metal, og hun var imponeret, så mange fælder havde hun ikke set på en gang.
Dust var dog heller ikke den eneste, som brugte informationer og syntes de var vigtige. Medusa havde selv brugt lang tid på at finde alle de oplysninger han kunne finde om ham. Hun vidste, at han var en mand til salg, og som gjorde sit job til en meget høj præstation. Mange af hans kontakter er anonyme, men hun havde fundet nogle af dem, og prøvet at få tvunget oplysninger ud af dem. Hun var også så heldig at finde nogle vidner til nogle af hans missioner, ja vidner var der altid, om de selv var klar over det eller ej, var en anden side af sagen.
Rygterne blev bekræftiget, at denne unge mand inde i denne hule havde nogle lidt usædvanlige evner, ude over hans utrolige færdigheder inde for trapping og som alkemiker, så havde han en vis medfødt evne, som hun allerede havde gættet fra starten af. Nemlig en personlighedsspaltning mellem hans racelige dele af hans personlighed, eller direkte var den ikke, hun havde fået bekræftet, at han stadigvæk var i fuld kontrol over disse sider.

Hendes sagelige smil forandrede sig overhovedet ikke, mens hans brokkende stemme nåede hende. Hun afventede pænt, hvilket var et held for ham, fordi tålmodighed var ikke hendes stærkeste side. Så gled smilet væk fra sine læber og hendes ansigt blev meget koldt, det var ikke for ingen grund, at hun blev kaldt for humørsvingingerne selv. Hendes stemme lød skarp og kold.
"Jeg må indrømme, at alt ikke havde forløb sig, hvordan det skulle, så derfor"
Smilet vendte tilbage og gav en form for varm glød i hendes øjne. Dog var der en falsk glimt i hendes øjne, eller nej ikke falsk, det var glimtet af unaturligt, som kunne indikere, at hendes øjne var af mekanik. Man skulle næsten tro, at hun havde haft evnen til at kontrollere vejret, men det var dog løgn, det var tilfældighederne som spillede et plus, da en lille solstråle havde kæmpet sig igennem de massive tunge skyer og gav bjerget en varm glød, da sneen reflektere lyset omkring sig glansfuldt. For Medusa rakte hånden ud, og solstrålen som kom bagfra, sendte den lange skygge kun lige under en meter fra Dust. Solen forsvandt igen, og nu var skyggen henne hos hende.
"Tag en bid af min skygge, husk kun at tage den del af skyggen, som jeg kan tåle at miste"
Medusa kendte meget til skyggedæmoner, og hun vidste, at alle havde en skygge. Denne skygge var en del af ens underbevist, som blev reflektere igennem den fysiske skygge. Man kunne komme til at lide slemt under at miste hele sin skygge, men skyggedæmoner kan sagtens vælge at kun tage små bider af den, hvor efter et stykke tid vil den blive hel igen. Bivirkningerne var som regel en følelsesløs personlighed for et stykke tid og forvirring omkring følelserne, da "båndene" kunne være halvt eller hel klippet over for en stund. Dette ville helt sikkert chokere Dust, som det chokerede de to vampyrer. Deres øjne var store, og de fattede ikke at hun turde. Dette var et stort tillidsbevis, for vampyrerne ville nok ikke kunne nå at komme hen til de to, før Dust havde gjort nok skade på hende. Medusa vendte blikket bagud imod vampyrerne med en alvorlig mine, som tydeligt talte sit eget sprog, bland jer uden om!
Gambling var på sit højeste, og hun havde lige satset sit eget liv, men det var hverken uden grund og sikkerhed. Hvis hun ville dø eller blev nok skadet, så vil hun tage ham med sig i graven. Et selvsikker smil var på hendes læber, og det var tydeligt på hendes holdning, at hun var afslappet og havde ingen bekymringer. For det som han ikke vidste, så ville hun kunne aktivere hans lille hjertefælde, så han ville dø. Ingen skulle få Medusa ned med nakken uden kamp til stregen. Hun var som ravnen, den vise ravn som kunne varsle død.
" Vi skulle jo nødig snakke om forretninger på tom mave, ikke? Så ingen obligationer. Jeg kan bare sige, at jeg kom personligt her selv, fordi jeg selv vælger mine egne folk personligt."
Hendes blik var indbydende, som en invitation, men hvilken fest var det lige, som hun havde inviteret ham til? Og det var sikkert en sjældenhed for Dust, at folk valgte frivilligt at få spist noget af sin skygge.
Dust kunne dog nok ikke have haft undgået at ligge mærke til, da skyggen var lige henne ved ham, at han kunne fornemme, at dette var en meget stor skygge pga hendes liv. Clomans havde ikke et let liv, især når man manglede den essentielle livsprocess nemlig barndommen, som var grundstenen for alles personligheder. Derfor led de fleste af meget store psykiske problemer, heldigvis led Medusa ikke af personlighedsspaltning, som ikke var et ukendt fænomen for Clomans, men hun led af en meget svingende natur, som til tider kunne minde om det, og ja han havde analyseret rigtigt. Det var typisk for clomans at have en perfekt krop, da de var født med den, dog mistede de fleste den meget hurtigt, da de skulle holde den ved lige og radioaktiviteten gjorde også et godt indhug på clomansens krop. Men Medusa havde prøvet at holde den godt ved lige, og når hun havde stor rigdom pga sin klan, så kunne hun let spise sundt, men så kunne hun købe godt med beskyttelse imod radioaktivitet og få behandling.

Et skridt blev taget nærmere imod Dust, stadigvæk ude for grotten, men som virkede endnu lokkende. Hendes smidige bevægelser indikerede ikke, at faktisk hele hendes krop undtagen hendes hud, hendes hjerte og hjerne var af ren og skær mekanik. Kroppen havde hun mistet i en ulykke, som hørte fortiden til. Men hun har aldrig fortrudt at få erstattet sin krop, da udviklingen viste sig til at falde i ekstra god jord hos hende. Hendes evne dukkede nemlig op. Født som menneske eller clomans, så havde hun ikke medfødte naturlige evner, andet hvis hun var en mutant. Men en episode senere gjorde det skæbnesvangre for hende, hvor hun aldrig blev den sammen, og ikke ville overhovedet ligne andre mennesker eller cyborgs af menneskeligoprindelse.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   9/11/2012, 16:52

Dust havde stået og betragtede hende mens hun snakkede og sådan tilbød ham hendes skygge for at han kunne stille den værste del af hans sult! Desværre for hende var han på ingen måde sulten efter hverken clomans skygger eller cyborg skygger da det for ham var at spise deres skygger som det var for et menneske at indånde oxygen i manglen på ilt det stilte simpelthen ikke hans sult på nogen måde som et menneske bare ville fortsætte med at hive efter vejret! Men tilgængel kunne han mægtig godt lide den sjældne delikatesse det var for ham at æde en vampyrs skygge især hvis de var unge det betød at der stadig var spor af sødme i deres skygge fordi de havde deres tid før vampyr livet mere frisk i ærindringen end de ældre som havde haft så meget mørke og ondskab i deres liv at deres skygge var påvirket af det han nød smagen af dem men kunne bedst lide de nu sjældne nærmest uddøde unge vampyre! Men nu hvor Medusa stod med armen frem virkede han fuldstændig ligeglad med hendes tilbud han vente sit blik mod de 2 vampyre der faktisk stod inden for rækkevidde af et par fælder han havde lavet uden spor af metal og som var koblet til hans fingre så det virkede ham så uendeligt tillokkende at angribe dem for lige nu var han ligeglad med at hun havde et arbejde til ham hans sult havde fat i ham nu hvor de snakkede om mad!

"Jeg er faktisk ret så ligeglad med din skygge du er jo en clomans der er lavet til cyborg for at overleve hvad end der nu er sket med dig at spise dig ville ikke engang være en appetiser for mig og hvis jeg ikke tager helt fejl er der en grund til at du har taget dine små tvillinge vampyr venner der med dig!" sagde han roligt og så lettere distræt på hende med et sultent blik der helt klart talte for sig selv "Og jeg ved at du ikke har brug for dem du kunne sagtens have kommet herop uden problemer jeg har nok kendskab til dine evner og din oprindelse til at vide at du godt ved at du kan klare vejen herop uden de grønskollinger så i mit hoved skulle man næsten tro at du havde taget mad med til mig som undskyldning for at din lille shapeshifter forhindrede mig i at få noget mad og dit underlige forsøg på at give mig en mission endte med at holde mig fanget her i flere dage!" Dust virkede stadig ikke til at stole det mindste på hende selvom hun havde givet ham denne tillids erklæring at lade ham spise af hende for en ting man kunne få ud af en hver der havde det mindste kendskab til hans eksistens var hans vrede der skabte så stor en paranoid følelse i ham at han ikke kunne stole på nogen som helst ikke engang hvis han virkede til at kunne lide nogen!

Alligevel kunne han ikke vente på hendes svar han deaktiverede hjertemåleren på sit bryst i en hurtigt elegant bevægelse og på sekunder forvandlede hans krop da han gik i dæmon form og hans tøj med! Hans hår blev blændende hvidt med mørke skygger i mangel på pigment i hans krop og direkte sollys hvilket dækkede for hans ansigt hans hud blev ufatteligt bleg og hans tøj ændrede sig så hans magre kropsbygning blev langt mere markant mens hans hjerte bankede voldsomt under forvandlingen fordi han undertrykte sit engleblod og fyldte sit hjerte med dæmon blod der var koldere end varme blod som var naturligt varmt! Han blottede sine hvide tænder mens han så på de 2 vampyre der i hans øjne slet ikke virkede forberedt på denne situation! Han trak i 2 snore fordelt på hver af hans hænder så der kom et par underlige klik efterfulgt af et par skud der fyrede en patron i hver vampyr indeholdende et specielt stof der var som flydende solskin! Uden et sekunds varsel angreb Dust dem mens de var døende og fortærede sultent deres skygger som en sultene hund over rå kød! Det tog ham ikke lang tid før han havde efterladt deres døde kroppe bag hende og nu stod han tilfreds med ryggen mod hendes ryg armene over kors og hovedet let på skrå!

"Først og fremmest skal du vide at jeg ikke tager deres plads jeg er ikke interesseret i et fast arbejde hos nogen især i en klan det øger chancen for at nogen kan bekræfte min eksistens alt for meget og jeg er i den grad ikke interesseret i en samling af trofæ væsner der holder af en person som var det deres moder og som sikkert vil socialisere!" sagde han roligt og virkede i den grad mere bestemt vred og mere i kontakt med sine dyriske instinkter i denne form! Mørket var så stor en del af hans liv i denne form og det var ret tydeligt at han skiftede personlighed lige så hurtigt som han skiftede form som en skitsofren med hvidt forskellige personligheder men alle hans sindstilstande havde det tilfældes at de alle var Dust i forskellige tilstande at se Dust forskellige personligheder var som at se hvordan han ville være endt hvis han var født ind i den tilstand han var i!
"For det andet ved du vel allerede at jeg ikke tager din opgave hvis jeg ser eller føler at der er en fare for at min eksistens blir afsløret!" sagde han roligt og drejede let hovedet mod hende for at betragte hende mens han snakkede til hende "Jeg vil i den grad ikke hverken i offentlighedens søgelys eller blive opdaget af nogen jeg afskyr tanken om at alt for mange kender til mig selvom jeg dog bør blive smigret over at du sætter så meget i gang bare for at komme og møde en der aldrig burde have overlevet!" var der en ting dæmon Dust var stolt af som mellem stadie Dust hadet sig selv for var det at han havde overlevet sin tid som foster og imod alle odds sin fødsel da han var ved at blive kvalt i hans navlestreng hvilket gjorde ham til en furrie af personlighed! Man kunne kun få Dust til at stoppe med at følge det mål han havde sat sig i hovedet ved at slå ham ihjel og selv det var nærmest umuligt fordi han i sin levetid var blevet så genial til at bruge sine muligheder til at nå sit mål og med alt den ufattelige vrede der besatte hans kolde hjerte ville han altid have en ustoppelig kilde til kræfter i form af den vrede der strømmede gennem ham og som til hver en tid kunne få ham til at kæmpe til den sidste blod dråbe om det så ville koste ham livet!

Det var den selv samme blanding af vrede genialitet fortid og oprindelse der havde drevet Dust til at skaffe sine midler på denne måde! Han følte sig levende når han udførte de missioner han tog for op til flere af dem var som at træne for ham han kunne hele tiden afprøve nye fælder og rette dem til træne sine evner så han kunne blive bedre til at bruge dem og få stillet sin konstante sult efter vold og brugen af sin krop til missioner der var som en leg for ham! Men som sagt Dust måtte vælge sine missioner med omtanke for han kunne jo ikke bare lade sig komme frem i lyset for det kunne jo ende med at han ville blive jagtet som et vildt dyr!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   2/12/2012, 15:55

//Her er godt nok stille i det her emne x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   2/12/2012, 17:44

//din utålmodige lille dreng :D //
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   2/12/2012, 19:47

//Utålmodig nej x) Du kunne bare svare oftere x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   2/12/2012, 20:05

//Jeg vil så gerne svare i det her emne men jeg savner et svar fra søde Medusa :D

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   5/12/2012, 18:12

//Så stille emne mig savne svar x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   6/12/2012, 09:39

//det er med vilje, at jeg nu skriver med denne karakter i stedet for :D//
Sted: Las Vegas.
Vejret: Skyfrit.
Årstid: forår


Månens bløde ligblege stråler lagde sig som et tæppe over byen, som var som et hav af strålende lys pga de mange forskellige skilte, som tårnede op i vejret i en bestræbelse efter vise deres rigdomme og magt. Men også for at fungere som uorganiske succubuser, som skulle friste enhver gambler sjæl til at tage chance for at bruge deres penge i grådighedsfristende kasinoer. Men ikke alle var her i byen for at gamble. Mens den friske vind med et lille snert af forårets håb for nyde afgrøder strøg forbi folk, så kom den blide vind forbi folk, som lavede alt andet end at end at gamble. Mange folk arbejdede her i byen for den store Klan Calvorinus, enten som vagt eller andet. Dog var nogle af formålene her mørke, og alt andet end lovligt.
For under en uge siden, var en ung anmon blevet tilbudt opgave, som havde noget af en stor fortjeneste. Den kvindelige leder Medusa havde prøvet at få fat i ham i mange dage, og det hele var endt med, at i stedet for at det gik efter planen, hvor hun så nøje havde planlagt, at de skulle mødes i en lille ussel kro på en af Las Vegas' mørke gyder, hvor hun kunne allerede der havde haft tilbudt hans opgave. Så havde dæmon engel blandingen brugt sine vinger, og var fløjet sig vej til et skjult sted i bjergene ikke så langt væk herfra. Dog havde Medusa været klog nok til at spore det brev, som han havde fået, så efter 3 dage i snestorm på bjerget kom Medusa endelig op til ham for at give tilbudet.
Hvad der egenligt havde fået ham til at sige ja til dette tilbud fra den berygtede leder af en meget mystisk bande, det vidste han kun selv. Men de ca 150.000 dollars kunne nok overtale enhver til at tage jobbet, især da den virkede så ufarligt, eller var den?

Lige på denne dag, hvis alt gik efter planen, så skulle den kære Dust bryde ind på den meget store velbevogtede borg, for at finde en ung succubus dæmon, som rundt om sin hals bar en halskæde, som var meget værdifuld, men ikke så værdifuld for alle de penge. Som Medusa selv havde sagt til Dust, før hun sendte ham afsted. Dette er en principsag, den gamle krage har alt for længe siddet ubekymret på sin trone uberørt, han fortjener at vide, at folk stadigvæk kan nå ham på en eller anden måde. Alt havde ind til videre fulgt hende planer, hendes lokkedue virkede, så dragen var lokket ud af sine hule, og nu var hulen kun bevogtet af vagter, som prøvede at beskytte den hemmelige skat, som lå dybt inde i hulen. Dog havde hun advaret Dust adskillige gange, at han skulle passe på vagterne, da ikke alle var lige dumme. Derfor havde han fået en første rangs badge, som gav ham adgang til at gå ind i den base, da der hele tiden var adskillige folk, som vandrede ind og ud af basen. Men også nogle vel kopiret papir, som kun en teknisk undersøgelse ville kunne vise, at den var falsk, som udsagnet, at det var månens eget lys, som lyste op og ikke reflektionen fra solen, som gav månen sit eget lys.
Men i hvert fald skulle han let kunne komme igennem uden problemer, hvis han ikke virkede mistænkelig, og Medusa vidste, at Dust ville helst være anonym for folkene, som han end kunne støde på, derfor kunne han ligesom mange andre sagtes have ansigtet dækket til, som slet ikke var usædvanlig. Men hans mytiske aura af hans blanding ville nok kunne gøre indtryk på folk uden af set hvad.
Ordene om dæmonens beskrivelse ville nok sidde klokkeklar i hovedet på ham, da hun gentog det adskillige mange gange. "Husk hun er en fuldstændig fuldblods succubus, så pas endelig på selv, at du ikke bliver for påvirket. Men du vil ikke kunne undgå hende, da hun er den eneste succubus ude over en lille unge, så derfor kan du sagtens finde frem til hende med dine sanser, hvis du kommer tæt nok på. Men hun har værelse på 5 salen, og du må IKKE skade hende eller krumme et hår på hende, hvis hun bliver skadet, så mister du dine penge og hvis du dræber hende, så bliver jeg nød til at sende hele min bande efter dig plus Vladimirs folk vil også rende efter dig. Så hvis jeg var dig, så ville jeg undgå det"
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   6/12/2012, 14:27

Dust der den dag havde fået opgaven foreslået havde set en meget god mulighed for at føre en af sine egne planer ud i lyset havde smilet ondskabsfuldt for sig selv og faktisk taget missionen med den plan som den grundlæggende grund til at han havde sagt ja til opgaven han var inderst inde lidt ligeglad med pengene han fik hvis han gennemførte opgaven selvom han godt kunne bruge lidt til noget af alt det han gik og lavede som alkemiker bare hans egne skumle plan blev ført ud i livet og lavede den kaos han elskede så højt at skabe omkring sig! Derfor virkede han også lidt negativ over at Medusa lage så stor tryk på at han ikke måtte gøre succubus dæmonen ondt men så måtte han jo bare regulere sine egne planer lidt så de stemte mere overens med hendes opgave og han nåede frem til en plan der måske endda var bedre end den tidligere! Han havde ud over sin negativitet over at han ikke måtte dræbe den han skulle finde ikke udvist nogen anden form for tegn på at han havde sine egne planer med sit lille visit på Calvorinus slottet og det fik bare hans negativitet til at virke som om han var sur over at han ikke fik lov til at nyde et mord så tæt inde på livet af en af de tunge drenge nemlig hans eget bosted hvilket passede ham fint at andre opfattede det sådan!

Men som Dust bevægede sig ind på slottet forvandlede han sig til ren dæmon form og trak sin hætte godt hen over hans hoved så man ikke kunne se hans ansigt i hættens skygge så det var nærmest umuligt at mærke og se at han var anderledes under den ulmende ondskab der var i ham så på den måde var det svært at mærke andet end at han var en dæmon og de fleste var for ligeglad til at nær studere en tilfældig fyr der passerede dem og føltes som en ond dæmon! På hans vej gennem slottet var der kun nogle få der kiggede lidt på ham med et kort mistænkeligt blik men de ignorerede ham så og fortsatte så deres færden hvor end de skulle hen! Dust smilede roligt for sig selv da han fortsatte ud i slotsgården på sin vej mod den indgang der kunne føre ham op mod den etage hans mål var på men da han nåede hen til døren blev han stoppet af et par vagter
"Ikk så hurtigt det her er et top sikret område af slottet du har ikke lov til at passere her!" sagde den ene vagt og så olmt på Dust

Dust tog roligt det papir og badge han havde fået af Medusa frem og stak det op i hovedet på vagten der havde snakket til ham uden at blotte sit ansigt for nogen
"Nå de her sjove ting her siger ellers noget helt andet jeg kommer her på tophemmelige strenge ordrer givet direkte fra hr. Valentine og han sagde at jeg skulle skynde mig så hvis i ikke vil have problemer med chefen må i hellere lukke mig ind ellers tror jeg nok han sørge for i ikke kan stoppe noget som helst mere!" sagde han roligt og virkede endvidere ikke glad for at de stoppede ham!

Vagterne så på papiret og badget hvilket fik dem til at virke ret usikre på at det havde været smart at stoppe ham begge dele så ret så ægte ud og hvis selveste hr. Valentine havde givet strenge ordre var de i fare derfor så de usikkert på hinanden
"Det ser ud til at alt er i orden her så gå du bare videre vi skal ikke holde dig tilbage i at udføre selveste hr. Valentines ordrer!" sagde den anden vagt usikkert mens den første gav ham papirene og badget tilbage sammen med et par guldstykker "Undskyld vi stoppede dig sig endelig ikke noget til chefen!" sagde den første undskyldende mens Dust lage tingene væk og gik videre forbi vagterne med et skummelt smil på læberne som ingen af dem jo kunne se på grund af hætten!

"Vær glad for at jeg har travlt ellers ville jeg have meldt jer til chefen for at forsinke mig i at udføre hans vigtige opgave!" sagde han skummelt mens vagterne med sved på panden smilede stift af usikkerhed og stilte sig på plads igen mens Dust satte kurs mod femte etage! Han brugte sin evne til at kunne mærke skygger som han havde gjort under hele hans vej dertil og fandt vej op til døren der ledte ind til der hvor hans mål var han var helt sikker på hun var der så han tjekkede døren for fælder og fandt hurtigt ud af at ingen regnede med at en fremmede kunne komme så langt ind på slottets indre for der var absolut ingen fælder spændt fast til døren hverken på ydersiden indersiden eller derimellem!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg


Sidst rettet af Dust 6/12/2012, 15:40, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   6/12/2012, 14:39

//wow syntes at det der er rets så meget ops det der, og plus ville du ikke være sød og lade vær med at springe hen til hvor du har fundet kvinden og barnet? Og hvorfor har du overhovedet blandet barnet med ind på det? Da der er noget med min overraskelse der, så kun hvor du er på vej evt er på borgen, men ikke hvor du har fundet hende.! Og hvordan kommer du forbi vagter, når du vandre igennem skygger,?? Der er jo selvfølgelig folk som dæmoner, som selv kan mærke dig, så derfor når du vandre igennem skygger især op af vægge osv, så vil det altså blive lagt mærke til? Og plus hvordan vil du overleve en hær af vagter, som er lige så stærke, hvis ikke stærkere end dig?//
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   6/12/2012, 14:56

//Rettelser over det hele ^^ Jeg blandede barnet med i det fordi du skrev at der var et barn jeg konfronterede ikke en hær af vagter jeg fik dem bare til at samle sig et sted jeg ikke var og sorry jeg tog højde for tilstedeværelsen af væsner der ikke kunne mærke mig ikke omvendt ^^ Jeg skriver det om

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Payne
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : En af The Calvarinos'(Vladimirs) udvalgte.
Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Succubus/Cyborg.
Navn. : Payne De Niro.
Alder : Udseende: I starten af 20'erne. Sind: +180 år.
Evner/Classes. : Class: Umbra niveau 3 - Evne: Raceskift efter de fire dæmonsøskende.
Bosted : Lever som gæst på Sem'ya Doma (The Calvarinos borgen).
Tilhørende klan. : The Leones
Partner. : I don't have time for that.
Slaver. : Well... I ate them.
Evt. bemærkninger. : En yderst dygtig skuespiller, men nuværende ustabil humør og evnemæssig.
Antal indlæg : 521
Reputation : 196
Join date : 16/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   6/12/2012, 18:23

//Påklædning: http://data.whicdn.com/images/2943710/LJ_Fashion_2_by_lucbecks_large.jpg //

Der lød en let bladren. De kølige blå øjne gled let henover papiret, hvor store mængder ord var trykt. Kedsommeligheden var let at spore i dem. Læsningen var blot for at studerer. Blive klogere. Ikke ligefrem af interesse. Der var ingen ordre blevet givet hende nylig, så hun forblev artigt inde på værelset. Trangen til at smutte ud og snuse sig omkring var dog så fristende, at hun havde fundet den nærmeste reol på det overdådige værelse, og smidt sig i sengen med en hel favnfuld bøger. Endnu en bog blev smækket sammen med et dybt suk. Payne lagde ganske langsomt bogen fra sig, på den bløde dyne, hvor hendes slanke skikkelse selv befandt sig, og strakte den blege krop. Metallet gav en let knagen fra sig, da hun formegentlig havde ligget stille lidt for længe i forhold til, hvad hun var vant til. Payne var lidt af en utålmodig tøs. Men selvfølgelig var det klart, at hun ikke burde forvente besøg. Tre helt simple grunde. Første grund måtte være, at hun ganske simpelt var en succubus. Både frygtet og elsket i hele borgen lod det til. For det andet var hun ganske særlig.. En af Vladimirs særlige i hvert fald. Det betød højeste respekt, og alt andet hun ønskede. Og det ville så sige ingen uvelkomne besøg. For det trejde havde folk nok ikke glemt hendes lille uheld ved hendes første fodring her. Hendes aura og natur var kraftig, og i sin sult og påvirkning, havde hun drænet en af de sjældne Elders for liv. Ups? Tanken bragte et lille smil frem, på de blege læber.

Payne skubbede sig selv op at sidde. Tøjet var blevet en anelse krøllet efter flere timer i sengen, og det samme med det tykke mørke hår. Endnu engang sukkede Payne, da hun hoppede ud fra sengen, og samtidig hørte det velkendte bump fra hendes metalfyldte krop, inden hun vandrende over til det nærmeste spejl. I et kort øjeblik stod hun blot og betragtede sig selv. Vendte og drejede sin slanke skikkelse i forskellige vinkler, hvorefter hun rettede tøjet pænt til. Til slut purrede hun op i det mørke hår, der straks og naturligt faldt på plads igen. Det var lidt som at røre en blød killing, hvis man strøg Payne over håret. Samtidig ville man muligvis kunne bemærke et unaturligt skær.. hvis man altså var heldig.

Selv efter, at Payne havde rettet tøjet til igen, blev hun stående. Og stirrede. Halskæden. Hun havde praktisk taget ikke sluppet den, siden hendes første dag her. Hun sov med den, og tog den kun hurtigt af, hvis hun skulle i bad. Egentlig betød halskæden intet for hende. Men hun vidste, at den var vigtig. Og det gjorde den vigtig for hende. Desuden klædte den hende meget godt, hvis hun selv skulle sige det. Med et smil tog hun den gyldne halskæde op, hvor lidt af farven var falmet gennem mange, mange år. Forsigtigt stoppede hun den ind bag blusen, og lod håret dække, så kæden var atter skjult. Halskæden var altså usynlig.

Men en træt bevægelse gav hun sig til at stable bøgerne, som hun havde samlet op igen. Bøgerne blev nøje studeret på omslaget, inden hun placerede dem i reolen igen. Sulten var så småt begyndt at røre på sig. Måske hun skulle tilkalde Malikan eller en tjenestedreng? Tiden var uvis for hende, så hun besluttede at strække den en anelse længere. Med sin andensidste bog i hånden stivnede Payne. Hovedet blev ultra-langsomt drejet mod døren til hendes enorme værelse. Hun var vant til, at vagter og andre folk passerede dagligt. Men det lød til at skridt var stoppet udenfor. Hun sendte et kort strejf af sin aura afsted. Blot for at mærke efter, og lade folk vide, hvad i alverden de gik ind til. Auraen var tyk, varm og lokkende. Man ville næsten kunne fornemme, hvordan det kriblede i ens krop. Hvordan hjertet pludselig bankede en anelse hurtigere, og tankerne fik svært ved at holde fokus. Oh jo.. Payne kunne sit kram, selv uden at ville det. Og der var ingen briller, gasmaske, eller andet der ville kunne forhindre det. Og selv, hvis Payne valgte at ignorere en person, ville man altid kunne mærke auraen, der hang som et tykt tæppe omkring hende.

Afventende blev hun stående. Usikker på denne fremmede person, hvis sjæl og skygge levede i bedste velbehag. Bogen lod hun langsomt dumpe ind på reolen. Nu stod hun altså med en bog tilbage, som hun valgte at knuge ind til sig. Som en anden skolepige. Et klassisk udtryk for Payne.

_________________

The true man wants two things: danger and play. For that reason he wants woman, as the most dangerous plaything.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   7/12/2012, 07:12

//Seeeee min lille ekstra overraskelse er lille Paynemus her :D :D Og så forsætter vi bare rækkefølgen her fra Payne, mig og så dust :D//

Intet på denne gådefulde mørkeklare nat afslørede, at der var noget på færde i denne store organisations base. Selv om natten var der ikke synligt mindre aktivitet på denne store base, især da byen aldrig sjov pga de mange åbne gambler steder, hvor lysende stadigvæk stod og tillokkede.. Den friske luft sivede igennem næsteborene på en væsen, som skævede blikket op i vejret imod himlen. Månes blege stråler reflekterede i dens røde slangeøjne, som tydelig afspejlede eftertænksomhed som nagede i dens dybe ældgamle sjæl. Diana, Vladimirs søster, var blevet efterladt tilbage, eller ikke direkte efterladt, det var måske for stærke ord, især når hun frivilligt havde valgt at blive tilbage. Men Vladimir lod altid en af sine søskende blive hjemme, da de slangede søskende var det direkte link fra ham til basen, som virkede langt mere effektivt og bedre end nogen radio eller anden sender, plus selvom de to søskende ikke altid var almen kendt for enhver, at de rent faktisk var hans søskende, så var de stadigvæk kendt, som hans dyr, og det indgød frygt hos enhver, da deres grumme farlige udseende gav anledning til, at man lige skulle tænke sig en gang om, før man gjorde noget dumt. Især da alle enhver vidste, at hvis disse slanger så eller der skete noget med dem, så ville Vladimir vide det.
De store lunger med en kapacitet på ca 8 liter blev fyldt med den friske luft, som mindede om det første vejrtrækning hun tog eller rettere sagt Vladimir trak. Minderne om fødslen sad stadigvæk fast i hovedet på hende, dog ville hun aldrig kunne komme til at huske, hvordan det var, da hende og hendes broder blev opslugt af Vladimir i maven på deres gamle moder. Fra den første vejrtrækning havde hun trukket vejret sammen med Vladimir, hun havde følt og sanset verden med de sammen sanser som hans og hendes broder Jackie. Mens nu kunne hun føle verden med sine egne sanser, når hun var i denne form, men alligevel mistede hun aldrig kontakten med Vladimir. Vladimir kunne føle, hvad hun følte, og hun kunne føle hvad han følte. Men det var noget andet, at føle verden igennem en fint følende slangekrop, hvor tungen var ens lugtesans og hvor alt kunne smages så tydeligt, så hun kunne lugte lige så godt som en bloodhound. Toppen her på taget af borgen kunne hun se ned på folkene vandre omkring, hendes øjne var dog ikke de skarpeste, som så lidt dårligere end et normalt menneske, men føle og høre kunne hun, og især kunne de mange aurar i nærhenden.

Hun blev træt af at den kolde friske vind bragte minder op, så hendes lange krop på de 7 meter snorede sig ind igennem døren og ind i borgens varme. Slangen var velkendt på disse gange, især da hun tit tog sig natture også dagture, hvor hun snorede sig rundt på gangene. Men da hendes krop følte det bløde luksuriøse tæppe under sig, som tydelig indikerede, at nu var hun på 5 sal, stoppede hun op og kiggede ind imod den dør, hvor hun tydelig fornemme den ting, som var en torn i hendes øjne. Absolut kunne hun ikke lide Payne og det var af gode grunde, for der var denne fornemmelse, denne meget stikkende fornemmelse, som tydelig sagde, at hun ikke var til at stole på, at hun havde skumle planer med Vladimir. Men lige meget hvor meget hun havde sagt overbevisende til Vladimir om hendes fornemmelse, var hun næsten blevet banket verbalt af ham, og hvis hun havde været foran ham i fysisk tilstand, var hun sikkert blevet banket fysisk. Hovedet på den store slangekrop hvor de store piratfisk lignende tænder klingede imod hinanden, da hun rystede på hovedet. Hun var blevet tvunget til, at hun intet måtte gøre imod denne Payne absolut intet. Men det betød ikke, at hun kunne overvåge hende, indtil hun finder det altoverbevisende bevis for ham. Men selv der nagede frygten hende, hvad nu hvis han har stirret blindt på hende? Hvad nu hvis han ikke ville lytte? Men tankerne gled væk som vand i sand, selvom Vladimir var meget glad for den lille kæledægge der, som har fået hans elskedes halskæde og værelse, så betød hans søskende stadigvæk langt mere for ham.
Ingen kunne forstille sig de total stærke bånd, som bandt trillingerne sammen, og især ingen kunne forstille sig, hvordan det var, at i mange mange år have levet sammen i sammen krop.
Hendes krop snorede sig videre i takt med hendes tanker, mens det halvtåge mørke omkring hendes krop lå tæt omkring hende, så man kun nogle gange fik et glimt af hendes glinsende krop og så hendes massive hoved med de blodrøde øjne. Hendes store skikkelse bevægede sig ned imod kælderen til køkkenet, da hendes tanker altid havde en tildens til at gøre hende meget sulten. Køkken personalet gav hende selvfølgelig det bedste, og et lam blev stillet til rådighed i et rum, hvor hun kunne hygge sig med den for sig selv. Det unge lam, som kun lige er ved at blive voksen så på hende med de største sorte øjne, som et lam kunne give af ren og skær skræk. Diana frydede sig over, hvad hendes store størrelse kunne gøre af indtryk, især når hun vidste, at det ikke bare var kun små lam som hun skræmte. Benene rystede under lammet og til sidst bukkede under af den rene rystende anstrengelse, hvor den febrilsk prøvede at komme op igen. Den store kolde snude ramte lammet, hvor det gav en eksplosion af panik igennem lammet, så den sprang omkring, som en gedebukkekid og prøvede at slippe forbi dette væsen, som fyldte det meste i dette 5mx5m rum, hvor de hvide glatte vægge af marmor ikke afslørede de utallige dræb af både dyr og mennesker, som var sket herinde. Den lange glatte hale slog lammet en gang, så den faldt om med alt luften slået ud af dens meget små lunger. Halen gled stille og roligt som en slange omkring dens krop og begyndte at knuge den til sig, hvor alt luften blev presset ud af dens lunger. Så lod hun lammet lige få luft, så den kunne skrige på hjælp, som var som englesang i hendes hoved. Luften blev igen mast fuldstændig ud af dens mund og næsebor, hvor øjnene var næsten ved at poppe ud af hovedet på den af det store tryk. De store dobbelt rækkede piratfisk lignende tænder lagde sig forsigtigt omkring lammet hovedet, hvor de med en hastighed som en musefælde klappede sig omkring lammets hals, hvor trykket omkring dens krop fik det unge blod til at sprøjte omkring, hvor blodet varmede let på den koldblodige krop.

Efter et stykke tids fortæring af lammet og rengørelse af blodet på hendes krop, skulle hun til at begive sig videre på sin vandring. Men så lagde hun mærke til noget, som virkede til at stå meget ud af kontrast. Denne vedkommende som skjulte sig i sin dæmonform, ville nok selv kunne ligge mærke til denne meget stærke og gamle skygge nogle etager under ham, som næsten kunne forveksles med Vladimir selv, selvom Medusa havde garanteret Dust, at Vladimir ikke var hjemme, men havde advaret om, at han tit efterlod en af sine slanger derhjemme. Hun kunne føle denne meget dybe mørke, som ikke var et sjældent fænomen blandt folkene på basen, men der var en undertone af et eller andet. Kroppen var stivnet op i koncentration, mens hun lå i kælderens mørke. Jo det kunne ikke være sandt! Det var lys i denne aura, selvom den var godt skjult. Dianas nysgerrighed var vakt, men også et eller andet nagede hende. Hun syntes ikke at huske, at de havde en anmon blandt deres undersåtter. Så hun lod sig glide op imod de vagter, som havde ladet ham glide ind. De fornemmede tydeligvis hendes tilstedeværelse, men prøvede at ignorere den i håb om, at hun ikke havde noget formål med dem. Men til deres ærgrelse så de, at slangehovedet stoppede foran dem og rejste sig lidt over hovedhøjde med dem.
"Den person, som kom ind for lidt siden hvem er han?"
vagterne så nervøst på hinanden, det var ikke ukendt, at disse slanger kunne snakke, men den menneskelige russiske stemme, som kom ud fra deres frygtindgydende kæber var så svært at forstille, at den stemme tilhørte hendes.
"Han er kommet her på selve Vladimirs ordre, det var en meget vigtig opgave!!"
Sagde den ene vagt meget nervøst, hvor han så lige lukkede øjnene i den forestilling, at han ville blive ædt. Mens Diana stivnede bare op og så begyndte de røde øjne at glo olmt på ham.
"Din forpulede Zalupa! Vladimir har ikke givet nogen ordre til sådan noget!"
Hendes hale vibrerede af vrede, så hvis hun havde været en klapperslange, så havde hun larmet nu.
"I skal dog ikke gøre noget, kald folk sammen og dæk alle nødudgange, jeg tager mig selv af den zhopa!"
Hendes krop snorede sig omkring og op imod trapperne for at nå ham oppe på 5 salen. For hun vidste, at han var falsk, da hvis der var nogle folk med vigtige missioner her i borgen, så ville hun vide det med garanti. Vladimir fra mange 1000 km afstand kunne føle sin søsters ophidelse og spurgte roligt i sit sind. "Hvad er der galt søster, jeg sidder lige midt i noget"
Diana bandede og svovlede i sit stille sind, mens hun var på vej op af trappen til første salen.
"Jeg har styr på det broder, jeg har skam styr på det"
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   7/12/2012, 16:14

Dust der nu var sikker på at døren foran ham ikke havde nogen fælder rettede hovedet op og spidsede øre som om han lyttede til noget men i virkeligheden kunne han mærke det! 2 aura der overdøvede hinanden den ene kom fra den succubus inde i værelset og fik hans hjerte til at slå hurtigere men eftersom han aldrig før havde prøvet følelsen af kærlighed blev han mere irriteret over varmen og troede han var syg men den anden aura overdøvede den første! Den var skrækindjagende og satte følelsen fra Payne på flugt da Dust tydeligt vidste hvad det var for en aura! Den føltes som en kvindelig udgave af Vladimir hvilket betød hans søster han kendte auraen fra en tidligere mission hvor han skulle udspionere Vladimir og derfor vidste han hvordan den aura var! Dust smilede roligt da han i forbindelse med denne mission havde lavet en lille aftale med en tidligere udgiver af en mission der skyldte ham en tjeneste en beastcaller han havde stødt på der vandrede med 2 bioraptore et ellers hjerteløst fortids dyr med så simpel en aura at man nærmest ikke noterede sig af væsnernes tilstedeværelse før de angreb!

Disse kæmpestore bevingede væsner der brugte ultralydbølger til at se med og havde fået et tykt panser af en hud efter de voldsomme mængder radioaktivitet havde på en uge fundet sig vej ind til slottets indre og gemt sig i skyggerne ventende på hans signal! Dust udbrød 2 underlige strube vibrerende lyde der fungerede som bioraptorens angrebs kald og straks væltede disse flyvende kæmpe dyr ned over Vladimirs søster og begyndte at rive og flå i hende for at forhindre hende i videre fremgang de var voldsomme og ufatteligt koordinerede hvilket i fordoms tider havde været en ting raptorene var kendt for en af dem løb direkte ind i hende og nikkede hende derved en hår skalde med sit plus formede knogle agtige hoved mens andre rent faktisk prøvede at æde hende med deres brutale kæber der havde en række tænder der var lige så skarpe som Dianas! Angrebet var et kaos af ultralydbølger og aggressivt angribende bioraptore der ville gøre alt for at stoppe hende deres dyriske instinkt sagde dem at den bedste måde at stoppe hende på var ved at æde hende og det stod helt klart at det var det de prøvede på! Imens gik Dust let ind til Payne og virkede helt mild nu man kunne mere tydeligt mærke at han var en anmon især da han forvandlede sig til mellemstadie så også hans aura kunne mærkes men kun begrænset til dette smukke værelse! Hans aura fik ham til at virke mild og harmløs som han gik hen til hende bukkede ærbødigt for hende og kyssede hendes hånd
"Jeg er yderst æret over at møde et væsen som dem Payne men jeg kommer desværre kun på et kort visit!" sagde Dust mildt mens han rettede sig op igen og rettede på sit tøj så han så mere pæn ud især sammen med det stærkt engle agtige blide smil han gav hende!

"Jeg kommer angående deres halskæde som de bære jeg har sågar medført noget der måske kunne lokke dem lidt i bytte hvis de ønsker det!" sagde han og fremdrog 10 beholdere med rene sjæle specielt udvalgte fordi disse var en lækkerbisken for en kvindelig succubus nogle beholdere han havde kæmpet i årevis for at opspore og få ud af kroppene ved hjælp af en han kendte der kunne gøre det han havde dem altid på sig i tilfælde af at han skulle møde en succubus og det viste sig så at det måske kunne hjælpe ham at han havde været døden nær så mange gange og ofret det meste af sin egen sjæl for at gøre dette "Jeg ved at det langt fra er det samme som nydelsen ved at suge sjælen ud af et levende væsen og den dejlige følelse af deres kroppe der langsomt bliver slappe og tunge men dette var for mig det nemmeste at gøre og jeg håber at de vil tage mod denne byttehandel!" sagde han mildt og lagge hovedet på skrå! I hans baghoved tænkte han dog at han ikke havde meget tid til konversation men dette påvirkede overhoved ikke hans ydre man kunne faktisk ikke spore det i hans blik eller milde smil! Dust var specielt sød mod hende da han kunne mærke at hun var sulten og hvis hun ville det kunne hun jo sådan set bare angribe ham æde de sølle rester af hans sjæl og tage de 10 han havde med men hvis dette blev situationen måtte han jo træde ind i plan B og vælge angreb frem for kærlig og mild opførsel en teknik han brugte ofte når hans missioner gik ud på at få fat i ting der sad tæt ind på livet af væsner hvis styrke og svagheder han ikke kendte ved egne observationer! Hans plan B havde han endda forbedret siden han fik fat i shadow demon daggerten den kunne tvinge ham til at gå ind i en sindstilstand af galskab hvor hans mål var det eneste han kunne fokusere på dog på bekostning af en stor del af hans energi og det kunne blive nyttigt når han havde med en succubus at gøre men det var også livsfarligt for brugt i mere end præcis 15 minutter og 39 sekunder ville daggertens store energi forbrug gøre at hans krop faldt fra hinanden ved først at få åbne sår over det hele og dræbe ham af stor blodmangel en smertefuld bekostning for den slags kræfter daggerten besad men stor styrke måtte jo koste noget for den der ønskede det og længere tids brug af daggerten ville altid koste en livet!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Payne
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : En af The Calvarinos'(Vladimirs) udvalgte.
Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Succubus/Cyborg.
Navn. : Payne De Niro.
Alder : Udseende: I starten af 20'erne. Sind: +180 år.
Evner/Classes. : Class: Umbra niveau 3 - Evne: Raceskift efter de fire dæmonsøskende.
Bosted : Lever som gæst på Sem'ya Doma (The Calvarinos borgen).
Tilhørende klan. : The Leones
Partner. : I don't have time for that.
Slaver. : Well... I ate them.
Evt. bemærkninger. : En yderst dygtig skuespiller, men nuværende ustabil humør og evnemæssig.
Antal indlæg : 521
Reputation : 196
Join date : 16/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/12/2012, 17:55

//Awwww yeah! Nice to join, ya know? :D//

Payne var ikke direkte sikker på, hvem eller rettere, hvad der befandt sig her på borgen med hende. Men hun kunne klart fornemme, ved hjælp af sine stærke sanser, at hun ikke var alene. Det var som om, at der var et stykke af Vladimir tilbage. Sandsynligvis den rødøjede. Der apropos øje, lod til at have haft et ondt øje til Payne, siden hun første gang fik kontakt med hele den lille trio. Og selvom Vladimir ikke direkte skjulte tingene overfor Payne, havde tanken om at skulle udspørger ham om den bemandede status på borgen, alligevel virkede en lille smule for.. usikkert? Klogt var det i hvert fald ikke. Derfor måtte Payne leve i mere eller mindre uvished om, hvem der sneg sig rundt på borgen. Indtil hun selvfølgelig stødte på vedkommende.

Men stadigvæk lykkeligt uvidende om, hvilke rædsler der udspillede sig for slangen nedenunder, måtte Payne blive opmærksomt stående, og undrende rynke let på brynene over de lyde, som dem fremmede fremsagde.

Og Dust rykkede ind. Så snart han havde trådt ind i lokalet, ville den varme, og faktisk lettere blomsterduftende stemning, slå imod ham. Og der var intet fjendtlig eller hårdt over den. Tværtimod virkede Paynes aura som et slags kald der bød en hjem, efter en meget lang tur i blinde. Succubusen påvirkning gik ikke ud på kærlighed. Derfor ville Dust ret hurtigt ikke kunne sætte en finger på, hvad det var. Men det var rart. Paynes naturlige kræfter gik ud på at vække instinkter dybt i hver en mand.. og kvinde. Hver en størrelse, alder, køn og race. Man ville kunne føle de urgamle behov vokse, og længsel om, at Payne var svaret. Hvordan, at det hele pludselig gav mere mening. Hvordan livet blev mere.. komplet. Fuldendt. Måske på den måde havde Medusa ment fare? For han kunne ikke flygte. Det hele fungerede nærmest som at få sirene sang i ørene. Men det kunne ikke ses. Det kunne ikke røres. Det kunne ikke duftes. Det var der bare.

Payne nåede ikke engang så meget som at hæve et øjenbryn over denne fremmedes ubehøvlede og pludselige entré før, at han fik spyttet et par enkelte ord ud, og fik skiftet karakter. Interesant. Payne lod ham kysse sin hånd, med den fløjlsbløde hud, inden hun satte den sidste bog på plads. Halskæden var ingen steder at se på Payne. Og den kunne ikke høres. Den sagde intet.

"Lige et øjeblik, min herre!"

Kom det leende fra Payne, uden hån, blot perlende og let. Begge hendes hænder, blev vurderende placeret på hver sin svulmende hofte.

"Må jeg overhovedet have lod til at vide, hvem i alverden De så skal forestille at være? En fremmede der vælter ind og tilbyder mig slik? Er det sådan, at man leger nu?"

Payne sendte ham et stort og kattevenligt smil. Der røg et lille glimt over hendes øjne, der i et kort øjeblik skiftede karakterer. Faktisk ville Dust tydeligt kunne se, hvordan de begge skiftede farve. Fra den himmelske blå til den mandelbrune farve. Men Payne studerede ham blot, og lagde ingen skjul på det. Hendes varmsøgende blik der for en kort stund havde ladet sig aktiverer ved et blink, søgte ned over Dusts krop, nysgerrige, inden de et øjeblik efter vendte tilbage til hans tildækkede ansigt, og skiftede til normalt syn - stadig brune.

"Det er sandeligt nogle godter De har dem der."

Et drillende smil blev sat op, tydeligvis kun til hans ære. Paynes varme aura lod sig udvide, og rakte kærligt 'armene' ud mod Dust. De bød ham velkommen.

"... Men... Hvad nu, hvis jeg ikke er interesseret?"

Payne trådte et enkelt skridt nærmere Dust. Uden så meget som at antyde farer, begyndte hun langsomt at spankulerer omkring ham. Som et kælen kat, der blot ønskede at finde en vej op på sin ejers skød. Da Payne var ud fra Dusts højre side, kom der flere lave ord.

"Hvad nu, hvis.. At De ikke har noget, som interesserer mig?"

Og til sidst da Payne var bag ham, lod hun sine hænder blidt falde på hans skulder. De ae'ede dem forsigtigt. Strøg henover det mørke stof med de lange bløde fingre, alt imens Paynes ansigt kom nærmere og nærmere hans ansigt bagfra.

"Hvad nu, hvis... At jeg slet ikke aner, hvad De taler om? At De er kommet af en anden grund?"

Paynes læber befandt sig lige nu ganske få centimeter fra Dusts øre. Og hun.. spandt? De få ord var blevet hviske ud fra hendes læber, så det mere lød som om, at hun spandt. Hvis Dust tillod hende det, ville Payne fortsætte. Hendes ene hånd trak hætten lidt ned i dens venstre side, hvor hun forsigtigt ville kysse hans hals. Flere gange. Blide små kys der ville fortsætte op og ned af hans hals, alt imens luften omkring dem, blev tyk af intimitet. Paynes aura havde tilladt sig at smyg sig omrking Dust. Som et tykt varmt tæppe, der fik hans hoved til at snurre behageligt, og Payne til at fremstå endnu smukkere end hun egentlig var. Alt i alt, ville Dust have det fantastisk. Og Payne ville fortsætte kysseriet og massere hans skuldre.

_________________

The true man wants two things: danger and play. For that reason he wants woman, as the most dangerous plaything.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/12/2012, 20:31

//Ihh Vladi jeg er så utålmodig det ved du godt x) Har næsten lyst til bare at svare lige nu og her på søde Paynes svar x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   

Tilbage til toppen Go down
 
The chance of life? Deal or no deal? (Dust)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 3Gå til side : 1, 2, 3  Next
 Similar topics
-
» this is noting personal just Buisness //Dust//
» Dust- En skyggedæmon
» Your money or your life // Eric

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: