IndeksFAQSøgTilmeldte brugereTilmeldLogin
menu

adminteam

admin nyheder

Admin Expressen #16 kan du læse hér!.

Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at få opdateret vores layout, så vær beredt på forandringer! Du kan skrive ris, ros og kommentarer herinde!

Dugfriske nyheder - Admin Expressen
31/5/2017, 20:24 by Millicent
Admin Expressen #16


Hey Newworld , this is a ghost speaking



Eller.... i hvertfald en af dine admins, som igen er begyndt at røre på sig...
Vi ved at mange sysler med eksamener lige nu og …

Comments: 5
Nyt miniplot! (Admin annoncering)
6/6/2017, 15:25 by Sean
Hejsa kære brugere! :)

Beklager jeg slet ikke har de samme farver eller billeder som vores kære @Millicent!
Men mon ikke vi skal finde ud af det alligevel?

Det er med stor entusiasme …


Comments: 12

Share | 
 

 The chance of life? Deal or no deal? (Dust)

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3  Next
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/12/2012, 20:40

Den store slangekrop snorede sig med kun et fokus at nemlig komme oven på! Men den skrigende smerte var ikke til at ignorere, da kløerne borerede sig dybt nede i kødet på hende. Hvæsende vred hendes krop, hvor de sylespidse tænder gjorde gengæld i et ben, hvor den kun nu hang i få centimeter kød fra at falde fra hoftebenet. Skrigene og lydene lød gik igennem hele borgen som jordskælv, og vagterne kom hurtigt. Mens Diana's krop skreg som en klump nyfødt smerte, som hver gang gav lange stød af lammelse igennem hendes krop. Heldigvis for Diana var hendes hørelsen ikke langt bedre end hendes syn, men hvor vibrationer helt klart fuckede op på hendes koordination, da hun var et fintfølende væsen overfor vibrationer. Hendes tænder fik dog lavet et par lige så voldsomme skræmmer, som på hendes krop selvom deres hud var panseret og uigennemtrængelig som et tykt lag af ren fast gummi. Men der var tænderne heldigvis til hendes fordel, og hvor den lange glatte hale fik snoret sig omkring den enes vinge og fik den smadret ned til jorden, hvor knoglen knagede og var tæt på at brække.
Hagl af skud fløj igennem luften, hvor mange af dem ikke kunne gøre skade pga deres hud, men nogle af dem kunne, især da nogle kom med deres shotguns, som mindede næsten om en elefant riffel. En høj kvindelig bloddæmon tårnede op i vejret da flammerne slog rundt omkring hende for fødderne, og hvor en ildkugle kylede af sted imod dem. Selvfølgelig kunne flammerne ikke gøre skade, men da hendes yderst præcise manipulation af ildens sjæl, hvor ildkuglen blev velplaceret i munden på den ene bioraptor, og begyndte at fortære sin vej ned igennem luftrørets fine væv.
Vibrationer, som kunne minde om tons viser af bombeeksplosioner for disse fint følende sonar væsner, ville helt klart nok sørge for, at de blev meget disorienteret, og der var ingen tvivl om, hvis de ikke forsvandt, så ville de dø, og det ville ejeren af disse biopterer nok ikke have. De ville dø ingen tvivl om det, hvis de ikke forsvandt nu.

Så da de endelig forlod Diana enten ved at de var døde eller tog luftvejen, så lå hun som et blodigt klump kød som næsten var ugenkendelig. Lungerne sved hver gang de blev fyldte, og den friske kolde luft var pinefuld for hendes blodige krop, da varmen bare røg ud af hende med blodets vej. Vagterne var totalt overrasket over dette tilfælde og de så skræmte på den forpinte krop.
"Søster bare rolig. Husk disse fysiske smerte kan ikke gøre dig noget min kære, skal jeg komme?"
Flere sekunder gik før hun svarede på sin broders mentale stemme, hvor hun valgte at ignorere ham og hellere kaste ordre ud i luften.
Få sekunder efter ordrene var kastet ud, genklang hele luften af alarmsirene, hvor vagterne løb hen på deres postere og sikrede enhver nødudgang. De bevingede vagter gik også op i luften, hvor en vampyr var udstyret med en hurtig flyvende kæmpeflagermus. Ingen i hverken byen eller på borgen kunne være i tvivl om, at der var sket noget på borgen, og især ikke to fintfølende aura væsner på 5 sal, da de mærkede hvordan folk rendte rundt, og hvor der var væsner i luften. Men de havde fået strenge ordre på ikke at angribe før de så fjenden flygte. Men Dust kunne ikke være i tvivl om, at hvis han flygtede ud af vinduet nu, så ville det være selvmord, for stedet her havde ikke så få engle og dæmoner til sit forsvar, som ville kunne jagte ham på lige fod som ham selv. Så det ville nok kræve en garanti for ham at kunne slippe levende ud derfra.
"Diana tal til mig"
Hvis nogen havde hørt den søde og omsorgsfulde klang i hans stemme, ville ingen have troet, at det kom fra ham af, da ingen undtagen en har oplevet hans fulde kærlighed og blide væsen. Smerterne foretog sig lidt, mens stemmen sødme var som healende vand, som fik hendes opmærksomhed for hendes smerte væk.
"Han..Den suka!! Der er en indbryder her på stedet, han vidste, at jeg var her, han...han har sendt en eller anden form for to helvedesvæsner,,,aaaavvv det gør sateme ondt!"
Vreden pulsrede i hendes krop, men det fik bare blodet til at gå hurtigere, og hun vidste, at hun ikke havde meget tid.
"Han kommer ikke til at slippe, vagterne og alle er klar, selvom hvis han skulle tage luftvejen"
Sirene og de andre lyde begynde at lyde fjernere og fjernere for hende, hvor selv smerterne og så kulden begyndte at forsvinde. Mange af vagterne som var omkring hende, havde ingen ide om, hvordan de kunne hjælpe hende, da sårene var for dybe og for lange.
Diana følte mentalt hvordan Vladimirs hånd kælede let over hendes hoved, som virkede så beroligende, som noget kunne være.
"Jeg skal nok tage mig af det søster bare hold ud i 5 minut for mig, bare kun 5 minutter eller faktisk nøjagtig 4 min 36 sekunder og 87 milisekunder"
Stemmen var sukkersød, men hvor man ikke kunne lade vær med at spore den ene had og vrede han havde, imod dem som havde gjort dette imod hans søster. Snart skulle folkene på borgen og så sandelig de to mennesker på 5 sal snart finde ud af, hvad den fulde kraft ved at være sjælesøskende betød. Og det var Diana kun mere end klar over, så da hendes øjne gav op, så kom et let ondt veltilfreds grin imellem hendes læber, hvor vagterne begyndte at træde tilbage for forandringen i luften.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/12/2012, 21:36

Imens kampen nede på første sal var i gang havde Dust faldet ind i Paynes magt som succubus og det havde stille fået ham til at række en blid hånd om til hendes hals for kærligt at nusse hende af lyst til hende! Men som han nussede hende længere nede af halsen var der pludselig noget der mødte hans fingre inde under hendes tøj en underlig kæde af en art der fik en lille ting i ham til at huske hvorfor han havde gjort sig alt det besvær med at komme her til! Den svage stemme prøvede at kalde på ham prøvede at få ham til at huske hvad han lavede der og den kæmpede selvom dens råben var som en svag hvisken bagerst i hans hoved
"Husk din mission din idiot vågn så op for helvede den halskæde du kom efter du er her ikke for at få sex du vil have den halskæde kom nu du er i fare så løb dog for pokker!" råbte den svage stemme i hans hoved og på en eller anden måde fik stemmen hans frie hånd til at reagere! Uden Payne noterede sig af det greb hans frie hånd langsomt den nærmeste daggert i hans bælte og som et lyn nedslag stak han sig selv i låret uden tøven så et uhyrligt smertens jag borede sig igennem hans krop og vækkede ham fra Paynes trance agtige aura og forførelse! Han tøvede ikke et sekund med at gribe halskæden og trække den til sig så låsen brød op og han stod med den i hånden!
"Undskyld unge dame men min lyst til at overleve dette er stærkere end min lyst til at dø for deres yndige hånd!" sagde han omtåget og satte de 10 beholdere fra sig foran sig selvom han havde stjålet halskæden fra hende "Jeg håber disse godbider kan lindre bare lidt af deres sult og jeg lover dem disse sjæle er meget mere værd end min ødelagte!" han var ikke urolig over finger aftryk da Dust for længst i en smertefuld proces havde slebet det yderste lag på sine hænder så han ikke havde noget hverken finger aftryk eller hånd aftryk!

Dust var blevet næsten helt klar i hovedet af smerten selvom han stadig var ret desorienteret af den og for ikke at glemme hendes påvirkningen men alligevel løb han ud af døren mens han greb 2 kolber fra hans long coat! Den ene var den stærkeste energi drik han selv kunne lave og den tømte han i et par slurke før han forvandlede sig til dæmon form mens den anden var en stærk healer potion som han dog ikke drak af selv hvilket de fleste ville finde underligt! Han havde 3 forsøg med skyggevandring til at ramme det sted han skulle hen nu en nedlagt nærmest ukendt skakt der lå det der svarede til 10 etager under ham og hans plan blev straks klar i hans hoved da energi eliksiren begyndte at virke og han kunne ikke tillade sig at sløse med den energi han havde overhoved så han måtte virkelig være præcis! Han havde taget højte for at dette ville ske så han havde logisk nok lagt en plan som selv ikke Medusa kendte til og som han havde gentaget for sig selv om og om igen så han havde den på rygraden! Han brugte sin første skyggevandring da han var lige over Diana på første etage og skyggevandrede til hendes hoveds skygge hvor han uden varsel tømte healer potionen ind i hendes smilende mund og i det sekund det gik op for vagterne at det var den kutteklædte indtrænger der stod ved hende angreb de ved at løbe mod ham for at udøve fysisk vold mod ham da de i den grad ikke turde skyde på nogen så tæt på Dianas hoved! Med en kraft anstrengelse skyggevandrede Dust ned gennem gulvet et halvt sekund før en dæmon var ved at pågribe ham og det var derfor kun på et hængende hår at Dust kom ned i skakten!

Han begyndte udmattet at løbe mod udgangen og pludselig kunne han høre nogen der lød som modstandere der nærmede sig bagfra ham *Lort hvor kender de til denne her gang jeg troede alle havde glemt den* tænkte Dust vredt i sit hoved mens han virkelig anstrengte sig for at slippe væk! Men ud af det blå mærkede han noget stort der kom fra den anden side nemlig fra udgangen hvor han var på vej hen han stoppede nervøst op og troede først det var en modstander da han ikke kunne mærke nogen aura men han genkendte den supersoniske ultralyd der væltede gennem gangen og med et stod en bioraptor der var kommet tilbage efter ham med hovedet helt op foran hans! Den greb fat i hans tøj og løb ud af grotten med ham hvor den straks begyndte at flyve væk med ham ind i byen hvor den efterlod ham i et forladt parkhus i den anden ende af byen! Det store dyr så på ham da den med ultralyd vidste hvor han stod i forhold til den og uden videre gav Dust den en metal beholder hvori et takke brev til den kvinde han havde indfriet tjenesten hos lå i! Den ventede ikke med at flyve ud i mørket mens Dust gik ind i mellemstadie drak en healing potion og begyndte at slæbe sin slidte krop mod Medusa! På vejen lovede han sig selv at han ikke ville udføre sådan missioner igen for han kunne have været død hvis hans mål var at dræbe Payne for så var der intet der kunne have fået ham til at dolke sig selv for at komme ud af hendes stærke trance! Så snart den halskæde var afleveret og han havde indfriet betalingen ville han langt væk fra Las Vegas et stykke tid da han umuligt kunne blive hængende der så længe Diana kunne huske han aura! Han vidste ikke om det på nogen måde havde hjulpet på det der var sket denne nat at han havde prøvet at redde hende fra at dø af sårene fra hans planlagte angreb men han ville slet ikke tage chancen så længe hun frisk i sin hukommelse kunne huske at de bioraptore havde prøvet at dræbe hende!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Payne
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : En af The Calvarinos'(Vladimirs) udvalgte.
Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Succubus/Cyborg.
Navn. : Payne De Niro.
Alder : Udseende: I starten af 20'erne. Sind: +180 år.
Evner/Classes. : Class: Umbra niveau 3 - Evne: Raceskift efter de fire dæmonsøskende.
Bosted : Lever som gæst på Sem'ya Doma (The Calvarinos borgen).
Tilhørende klan. : The Leones
Partner. : I don't have time for that.
Slaver. : Well... I ate them.
Evt. bemærkninger. : En yderst dygtig skuespiller, men nuværende ustabil humør og evnemæssig.
Antal indlæg : 521
Reputation : 196
Join date : 16/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   10/12/2012, 15:48

Den velkendte fornemmelse og lyd, af et hjerte der slog lidt hurtigere, ved berøringen fra Paynes forførende aura, var nok til at få hende til at træde om foran Dust, i stedet for at stå bag ham. Hendes slanke hænder havde langt fra sluppet deres tag, og lå stadig solidt placeret på den engleligende skikkelses skuldre. De bløde, legesyge læber var dog rykket om til Dusts hals i stedet for, og lod sig pirrende strejfe henover huden på Dusts hals. Paynes ansigt rykkede nærmere ind i skyggen fra Dusts hætte, og lod til at standse omkring midt på siden af halsen. Der begyndte læberne at kysse en smule grundigere, alt imens de lod sig skille. Fornemmelsen af Dusts hænder vandrende omkring på hendes overkrop holdt dog stadig Payne opmærksom, da hun ikke havde glemt halskæden. Men det var som om.. at han blev stille? Et lille brud. Payne kunne mærke, at hendes tag i Dust blev slækket. Det var som om, at en lille del af ham, faktisk stadig var fornuftigt tænkende. Da Payne ikke lod til at have ret meget mere tid, måtte hun handle hurtigt. Munden blev skilt helt, og omsvøb halsen med dens bløde kærtegn. Men netop som Dust ville kunne fornemme noget skarpt der prikkede, måske endda ubehageligt meget, mod halsen, stivnede Payne. Optøjerne nedenunder ramte hende som et piskeslag. Fremmede mennesker på hendes værelse, samt optøjer i gangen. Den livsfarlige konklusion var noget. Dust var farlig. Men netop som Payne forsøgte at hugge til ned i halsens bløde kød, med de rovdyrlignende tænder, trak Dust sig bort. Med halskæden. Eftersom Paynes nakke var utrolig stærk i sig, fordi den netop bestod af metal, havde hun knapt kunne fornemme det lille ryk, som det gav, da kæden knækkede. Lugten af blod slog hende imøde. Desværre nåede hun blot at spærre øjnene op, og skæve mod låret, inden han havde smidt ting og ord og var stukket af. Den hykler!

Paynes spinkel skikkelse gik et øjeblik svagt ned i knæ, da en knasende, ranglende og yderst metallisk lyd gik gennem lokalet. Med tænderne, samt øjne, presset hårdt sammen, kunne man langsomt ane, hvordan en bleg djævlehale fik banet sig vej op over buksekanten. Åndedrættet blev i et par dyrebare sekunder usikkert, et sikkert tegn på, at processen ikke var helt smertefri, inden Payne fik kontrol over sig selv igen, og gjorde et enkelt smæld med den fuldt udvoksede hale. Lyde, der kunne få en til at tænke på kæder og gamle motorer, gik gennem hendes krop, inden halen nærmest åbnede sig op for enden. Til syne kom lidt af metallet, som faktisk befandt sig inde i Paynes krop. Selvom det virkede til at være længe, at Payne have stået der, var det faktisk kun nogle ganske få sekunder. Derfor kunne hun stadig hører og fornemme Dusts løbende skikkelse, ikke langt fra døren. I et enkelt spring var hun over glassene med sjæle, og ude på gangen. Benene hamrede i jorden, som tonstunge trommestikker. De glatte såler gjorde, at man automatisk havde svært ved at hører Payne, men sagtens kunne fornemme hende. Flere skud bragede gennem luften, hvor glødende plasmaskud, flere gange ramte skræmmende nær Dust. Måske ramte de endda? (Det må Dust selv bestemme) Det havde Payne ikke tid til at bedømme.

Paynes gav et irriteret udbrud fra sig, da hun i sin hast, havde sat af i et lang spring efter Dust, hvorefter han så forsvant foran næsen på hende. Payne landede med et enkelt rullefald, inden hun hamrede næven irriteret i det hårde gulv, og satte af igen. Selvom der var forvirring og støj, kunne man overraskende nemt hører Payne over det meste af etagerne. Muligvis genkende. Eftersom, at Payne havde hastet ud af døren, var badget ikke kommet med på. Derfor zikakkede hun nu ud og ind mellem folkene, uden rigtig at kunne sættes en finger på. Hvis man ikke havde hørt rygterne, var hun egentlig ret uigenkendelig.

Utallige og dyrebare sekunder senere, nåede Payne endelig etagen, hvor der muligvis herskede mest panik. Folkene der stod i flokke, eller løb forvildet rundt, satte ikke stressniveauet ned hos Payne. Halskæden måtte ikke gå tabt! Det var muligvis noget af det meste dyrebare, som hun ville kunne opnå på hele denne mission. Desuden var det en ydmygelse, at en fremmede havde handlet som Dust. Uforskammet i Paynes verden. Manden havde jo ikke engang givet sig tid til at spille. I et enkelt blink var de varmesøgende øjne, atter aktiveret. Dér, længere fremme, lå en velkendt skikkelse. Men udfra målinger der for gennem Payne, så det ikke specielt godt ud. Med lave hvæselyde, fik Payne mast sig frem gennem de massive murer af folk der var samlet omkring Diana. Payne standsede et kort øjeblik, blot for at rynke næsen, over det ilde tilredte dyr, inden hun langsomt gik ned på hug. Metallet i Paynes krop knagede utilfreds over de pludselige anstrengelser, både med hale, løben og spring, da det var lang tid siden, at hun havde trænet.

"Rødøje!.."

Det vigtigste var at få skabt en smule kontakt nu. Payne var helt ude af den, og kunne fornemme en tabt kamp, ved at sætte af efter Dust, der lod til, godt og vel, at have forladt bygningen. I sin desperation stirrede hun ned på det maltrakterede væsen, lettere uvidende om, at hun stadig lignede et vildt dyr. Tænderne var sylespidse, og stak lidt ud fra den halvt åbne mund, der grådigt trak luft, efter den lange løbetur. Halen svajede omkring sig selv bag ved Payne, mens den glødende pistol stadig holdt sig ladt, og automatisk blev vendt, mod hvem end der nærmede sig for meget. Paynes aura var ikke længere speciel kærlig eller tiltrækkende. Tvært imod virkede den kold og afvisende.

_________________

The true man wants two things: danger and play. For that reason he wants woman, as the most dangerous plaything.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   11/12/2012, 07:50

Hvis Dust havde været hos Diana et par sekunder mere, så havde han fundet ud af kilden til forandringen i luften og hvorfor folk stod og gloede som hjernedøde zombierne. Selvom Payne ikke havde sin badge på, så havde ingen stadigvæk ikke lyst til at rende ind i en tilsyneladende vred kamplystig succubus med en svingende hale, som stadigvæk pulserede af plasmaens energi. Især gjorde ingen folk hindring på, at hun nærmede sig "den røde," især da ingen af lav rang overhovedet turde normalt gå tæt på dette store væsen, især ikke nu hvor det lå i smerter og let kunne bide fra sig uden forbehold. I stedet var det Payne, som kom til at finde ud af og faktisk også Dust. Da han nu var samtidig i gang med sin skyggevandring nede under, hvor han lige skulle til at springe på den bioraptor. Disse to væsner ville helt klart opleve det på to forskellige måder, at Dust selvfølgelig kunne mærke Dianas store mørke skygge, hvor Payne kunne mærke hendes sjæl. Så var der ingen tvivl om, at de ville begge mærke denne nye tilstedeværelse. Det var derfor, at folk stod som lammede omkring liget, da de mærkede de unaturlige spændinger og kulde i luften, hvor den unaturlige kulde ville kravle fra haleben op til nakken til lillehjernen i baghovedet. Hvor kulden og instinkterne ville skrige i krybdyrshjernen. Hvis nogen af dem havde mødt eller været i nærheden af en ånd, så ville de vide, at dette var en ånd/spøgelse, og endda en kraftfuld en. Dog ville Dust ikke have sammen effekt, da han var længere væk, men ingen tvivl om, at han ville kunne mærke denne nye tilstedeværelse, og der var overhovedet ikke det mindste i tvivl om, at dette var Vladimir.
Hele rummet syntes at krybe sammen, hvor folk skævede til væggene og næsten forventede, at de faldt sammen over hovedet på dem. Dianas krop healede af hans drink, så hun så op med et misbilligt blik på Payne, da hun blev klar over hendes tilstedeværelse, men hvor derefter det læbeløse kæbeparti blottet op i et smil og en latter. Hvor kroppen rejste sig let, mens sårene healede foran snuden på dem. Krampetrækningen gik igennem hendes krop, men som ikke kom af smerter. Dette mørke, som naturligt lå omkring disse slangevæsner var blevet centeret i nakke og rygsøjle, hvor unaturligt grå sky eller farver i mørket brød frem, ligesom, når Vladimir selv manifesteret sine søskende, hvor deres kendefarver dukkede frem.
Ikke tyndet af hans fysiske legeme, det gjorde så, at hans sjæl, hans ånd, hans skygger var så langt mere fremtrædende, som nogen overhovedet kunne tro. Alt var fuldstændigt blottet af hans gamle ædel og rene ånd, hvor skygger pulserede omkring, som gav hans sjæls kraft et forhøjede virkning. Alle sjæle var tydelige og kraftige, når deres legeme var dødt, og selvom Payne ikke var som en af hendes søskende artsfæller, sjæledæmoner, som kunne se ånder. Så kunne hun stadigvæk føle det så kraftigt pga hendes sans for sjæle, at hun næsten kunne se hans ånd. Dette ville helt klart nok være fristende for hende, da her var sjælen på sit reneste niveau, ej beskyttet af det til tider uigennemtrængelige legeme, men på sammen tid gav det en anden effekt. Den gav den sammen effekt, da hulemenneskerne så på mammutterne vandre over sletterne og det isfyldte landskab. De ville så gerne spise deres delikate fedtfyldige kød, men hvordan skulle de nogensinde kunne dræbe sådan et stort dyr. Sammen effekt gav det, hvor man bare fik mest en følelse af hvor majestætisk dette var. Ud fra ryggen brød dette mørke stærkere ud, da Payne kunne mærke, hvordan Vladimirs sjæl nu var inde i Dianas krop, hvor den ny prøvede at bryde ud i et nyt legeme. På gulvet koncentreret mørket sig med de sølvlignende farver, hvor den begyndte at blotte den halvblege skikkelse, som stille og roligt begyndte at tårne i vejret. Selvom Vladimir ikke var den højeste person i verden, så hans sjæl, som stadigvæk var total blottet efter vandringen og gav en effekt af, at han var et mindre bjerg at kigge op til. Skikkelse var først bare ren hud, hvor den mørke skygge slyngede sig omkring hans krop og gav skikkelse liv og karakter. De grå øjne lyste under det sorte hår, som henlagde hans ansigt i total mørke, men de var rettet direkte imod Payne, hvor de karakteristiske hjørnetænder også glimtede i mørket. Hvor et lille glimt af venlighed eller glæde var i den grå masse, som nok ville overrasket og overrumple hende, især da sjælen var blottet for sin styrke, som gjorde, at selvom den nu var fanget i et legeme igen. Så kunne den ikke skjule de små impulser i hans sjæl, så hans lille glæde var mangedobbelt. Derfor lagde Payne nok ikke særligt meget vægt på, at han stod der, som om han lige var født uden noget som helst trævl på kroppen. Hvor kroppen var i sammen unge arbejdsmands krop, som skulle ud på marken hver dag ud og høste og hugge brænde for over de 5000 år siden i datidens hverdag. Et anerkende nik rykkede hans hoved i, hvor han vendte imod en af sine lamslående undersåtter.
"noget tøj tak"
Sagde han med en hæs russisk stemme, da alt i hans krop var endnu ikke blevet sat helt på plads. En af undersåtterne som var en af generalerne, gav sig tøj, som havde lidt finere og mindre praktisk tøj på, som var mere til pynt. En militæragtig jakke blev pyntet på hans krop, hvor er par tilhørende bukser og sko kom på. Heldigvis var de i hans størrelse.

Hvordan Vladimir kunne ende her, hvor han for få sekunder siden havde været 346,902123km væk fra lige dette punkt, hvor Diana havde ligget og tæt på at have udåndet, hvis ikke Dust havde givet hende drikken. Ja det var en længere forklaring, men i hvert fald ligesom han kunne kalde sine søskende ud fra sit fysiske legeme, så kunne de også, så længe de havde hans sjæl i deres krop. Derfor mange kilometer væk havde Vladimir lynhurtigt fremmanet sin broder, hvor broderens fysiske legeme udsprang fra hans krop og erstattede. Det var en lettere måde for Vladimir at kunne sjælevandre, da ellers så skulle han have dræbt sig selv for at befri sig for sit legeme. Vladimir kunne heldigvis prise sig lykkelig for, at han var af gammel herkomst, så det havde givet den effekt, som alle de andre omkring ham nu havde overværet, at han var kraftfuld, hvilket gav ham en livsnødvendig plus i åndeverden. Da siden dødsenglenes forsvinden har ingen af de fortabte sjæle kunne blive guidet videre i verden. Så derfor da der nu eksistere et overfyldt verden af sjæle, så for at opveje denne overfyldthed, så havde nogle ånder begyndt at tilpasse sig til at æde de andre sjæle og selv gro stærkere.
Desuden det som virkede sekunder for væsner i den virkelige verden tog mange minutter for væsner i på den åndelige plan i denne verden. Fra hans sted hvor hans legeme ellers havde været, havde han vandret igennem en tåget verden for at hurtigt nå sin søster, så han kunne blive fremmanet fra hendes krop, før hun dødede. Det var derfor, at mange af snigmordene på ham aldrig havde virket, som nu helt sikkert vil være en vigtig lektion for den kære Payne af en lokkedue, det var, at hvis bare en af hans søskende var ude i den fysiske form, så kunne han bare vandre hen til hans søskende og blive fremmanet der. Derfor krævede det for at dræbe ham, at man dræbte dem alle eller dræbte ham, hvor hans søskende var i hans krop.

Selvom der var sket alt det kaos på borgen, og selvom deres i midlertidige leder havde været tæt på at dø, som Diana havde fungeret for den manglende Vladimir. Så havde de mange mindre ledere, generaler osv ikke tøvet særlig længe med at udsende ordre og derfor havde sirenen lydt for længst over byen. Selv nede under jorden, hvor Dust fløj på den bioraptor, lød sirenens lange alarmerende kald. Det havde fået byen til at gå ned i et lockdown, hvor flok havde skyndt sig indendørs, for at komme af vejen for de flere jeeps og andre biler, som kørte i gaderne, som var ligeglade om en person stod i vejen. Vagterne omkring den store betonmur stod og holdte vagt, hvor skyggedæmoner hele vejen rundt og ved det punkt, hvor en af ørknens huler lå tættest på. De skulle sikre sig, at ingen stak af ad skyggevejene, og der var ingen tvivl om, at det ville nu være total umuligt for Dust at flygte fra byen. Selvom han kunne flyve hurtigt under byen, så havde bevingede vagter fået færden af ham, og fløj i den retning til varehuset, mens de kaldte over radioen, så bilerne ville køre i den retning.
Medusa stod, hvor de havde aftalt, mens hun vandrede utålmodig frem og tilbage, og hvor hun stoppet chokeret op, da hun hørte sirene. "Forbandede dæmon, ved han ikke hvordan man gør noget lydløst?"
Hendes øre, som var erstattet af mekanik opfangede den underlig ultrafine vibration, som kom fra dette bevingede sonarvæsen og hurtigt, så hun hvordan Dust kom slæbende ind i varehuset. Medusa halvløb på sine høje hælede støvler imod ham, hvor en læder og lak militær pryntede hendes tynde feminine clomans krop.
"Hvad er der dog sket? Hvorfor er alarmerne sat igang?"
Sagde hun med en bekymrende stemme, hvor hun lige pludselig skiftede sindsstemning til mere vred.
"Nu er vi fanget her og inden længe bliver vi fundet!"
Lyden af helikopter bølgede yderst skræmmende, når man selv var den jagende, hvor store oplysende lygter ledte efter den eftersøgte. Medusa havde med vilje ikke taget nogle af sine undersåtter med, da hun ikke ville udsætte dem for unødvendig fare, især da hun selvfølgelig havde regnet med, at idioten ville gøre det lidt mere stille.
"Vi må blive her og håbe på, at de ikke kommer, for den eneste vej ud herfra er ud på gaden, hvilket" En jeep med tag drønede lige derude forbi varehuset. "Og vi kan ikke gå ned i gangen der, hvor du kom fra, da den kun føre herfra til basen.
Men da dørlemmet var stadigvæk åben, kunne man høre de rungende vrede stemmer og løbende skridt, som havde fulgt den vej, som Dust selv havde brugt, for at prøve at indhente ham.

Diana rejste sig op med et gådefuldt tilfreds blik, hvor blodtørsten var tydelig i hendes øjne, og hvor hendes krop sitrede lidt af den dybe hunger efter at flå Dust fra hinanden. Vladimir så kort på hende, hvor man kunne høre over den ene radio, at de havde lokaliseret dæmonen. Ordren smældede ud i luften.
"Så lad os komme af sted folkens, men i må endelig ikke dræbe ham, han skal være i live"
Lød hans stemme koldt, hvor han så vendte blikket imod Payne, da folkene begyndte at løbe hen til deres poster og hen til bilerne for at komme af sted. Dianas store hoved krøb kælende op af Vladimirs ben, hvor så Vladimir slyngede benene om nakken på dyrets nakke og rakte en hånd frem til Payne.
"Want a ride?"
Sagde han med en mest smigrende russiske stemme, som Payne nok nogensinde havde hørt, hvor et lille skævt smil var på hans blege læber. De grå øjne gav sig lige hurtigt til at studere Payne, og han kunne kun lide, hvad han så. Selvom hun var smuk i sin skrøbelige teenagerform, så elskede han nu mest kvinder, som vidste, hvad de lavede og som kunne være kampgejstlige. Der var ingen tvivl om, at selvom hun havde kvindeligt tøj på, så hendes holdning og hendes pulseren plasma hale gjorde, at han selv fik en fornemmelse af, at selv hende havde han ikke lyst til at gå i kamp med. Dog var han 100% klar over, at Diana og hende havde ikke ligefrem et godt forhold, hvilket i dette øjeblik var han rets så ligeglad med, da nu skulle de bare af sted. Så hvis Payne gjorde det frivilligt eller ej, så ville hun i hvert fald finde sig på ryggen af Dianas store 7 meter lange krop, holde fast omkring Vladimir, hvor slangens krop snorede sig ned af gaden med en flydende og stabil bevægelse på de 80 km/t.
Dette ville nok være ultra specielt situation for Payne, da hans sjæl endnu ikke var bundet 100% fast til legemet, så hele hans sjæl var stadigvæk så tydelig og frembrusende. Og nu var hun tættere på ham, end hun nogensinde havde været.

Før hverken Medusa eller Dust kunne nå at komme ud sikkert, så havde helikopteren allerede fundet dem, plus de mange vagter osv. Vagter og soldater var på tagene på de omkringliggende bygninger, hvor deres små sigte laserstråler skinnede igennem de højtliggende vinduer i varehuset, hvor de stille og roligt bevægede sig omkring for at finde deres bytte og holde evt byttet fanget, hvis de fandt hvad de søgte. Døren til varehuset blev sparket op, hvor sortklædte vagter med gasmasker og løftede geværer brød ind og sigtede på de to derinde. Men hvor det var tydeligt, at de ikke ville skyde. Kort efter trådte Vladimir ind og højst sandsynlig ville den lille kæledægge af Payne også komme ind efterfulgt af den store slange, som krøb ind i rummet i det mørkeste hjørne, hvor de røde øjne glødede af ondskab og had, som var intet sammenlignet med det, som hun ellers havde sendt mange gange til Payne. Vladimirs var tydelig og fremtræden stadigvæk, og der var ingen tvivl om, at han udstrålede af autoritet. Medusa trådte frem, klar til at forsvare sin måske nykommende medlem, da tilbudet stadigvæk stod gældende, om han ville være i klanen.
"jeg kan forklare"
Med et hug fik hun det mest koldeste blik i verden, hvor den russiske stemmen smældede kraftigt som en nihalet kat pisket med styrken som en elefants.
"Jeg tager mig af dig senere.
Hvor blikket vendte tilbage på Dust.
"Før du prøver at tage mig med i graven eller gør et eller andet dumt, så lyt til mig før du foretager dig noget som helst i den retning eller begynder at tale"
Lakskoene genlød for hver gang vægten blev lagt til jorden i den cirklende bevægelse omkring Dust.
"Jeg har et tilbud til dig, som du ikke kan afslå.
Mændene og vagterne omkring stod musestille med geværerne og alle de andre våben rettet imod ham, hvor de var klar til at dræbe ham, hvis han hentydede det mindste til at ville gøre noget imod Vladimir. Stemmen var kold med et snert af vrede
"Du kommer og bryder ind i mit hjem, hvor du selvfølgelig er ved at tage livet af en af mine kæreste eje, og desuden tager en af de kæreste ejendele for mig. Jeg burde lade hende flå dig fra hinanden ligesom hun gør ved sine små finde lam, som hun får til frokost.
En kunstneristisk pause blev holdt, hvor han havde stoppet sin vandren og stod nu foran ham med armene bag på ryggen med sammen foldet hænder. Men hvor hans hænder kom frem og mimikerede og understregede hans holdninger.
"Men jeg er en retfærdig forretningsmand, og jeg ved, at dette bare er forretninger, og jeg ved, når jeg ser en god investering."
Søsterende syntes at gløde af vrede, især da hun nu vidste, hvad han ville.
"Derfor er mit tilbud, at du bliver undersåt og medlem af min organisation. Du vil blive en af mine såkaldte udvalgte. Jeg ved hvem du er, eller jeg er med 89,274% sikker på, hvem du er, da rygterne om dine delikate udførte jobs er ikke til overhøre, selvom du prøver at være anonym som overhovedet muligt, og det vil du også få lov til at kunne forblive."
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   11/12/2012, 18:24

Dust stod roligt og betragtede Vladimir som han nærmede sig lyttede til hans ord og fortrak ikke en mine da dette var lige hvad han havde forventet ville ske! Han havde med vilje taget imod missioner der i stedet for at holde ham anonym ville ende med at gøre ham kendt blandt højere kredse og som han tog imod flere og flere af den slags missioner var det jo kun et spørgsmål om tid før Vladimir ville høre om ham og måske endda finde interesse i ham hvilket var formålet med hele hans personlige mission! Dust var måske ikke et matematisk geni som Vladimir eller en stor leder af hverken en kendt gangster bande eller en mystisk underground bande men han var derimod genial til at planlægge sine træk som hitman i hele hans liv som udstødt var hans eneste mål i livet at blive udødelig og den eneste måde han kunne blive det på var ved at sørge for at når han endelig døde ville han efterlade et stærkt minde om en anmon der modsat alle odds i livet endte med at lege med de tunge drenge og hævne alt den smerte hans slægter havde påført ham! Desuden var han meget interesseret i at genskabe sin hukommelse fra før den hændelse i hans liv hvor skyggedæmoner tog ham tilfange og torturerede ham på de værst tænkelige måder og efterlod ham med ar overalt på kroppen og i sindet! Han kunne kun huske få ting fra før den tid og det var selve den hændelse der havde gjort ham til den hævner og stratetiker han var i dag han havde viet sit liv til et mørke så stærkt at han simpelthen aldrig ville kunne leve uden de mål i livet der fik ham til at fortsætte lige meget hvor meget modstand han fik! Dust var i den grad ikke det væsen du ønskede at lægge dig ud med for han ville finde sin måde at dræbe en på om det så ville koste ham livet at nå det mål og det skulle der i den grad meget til! Men som han havde sagt til Medusa i den løbende uge op til denne kaotiske nat så ville hun med sikkerhed kunne stole på at Dust ikke bare sådan vendte hende ryggen han havde forvisset hende om at en del af ham stadig støttede ravnens klan lige meget hvor svært det kunne være at se på ham og det var af denne grund han nu gjorde det der følgende skete!

Dust gik roligt rundt om Vladimir mens han forvandlede sig til mellem stadie sådan at hans engle aura afslørede at han ikke havde interesse i at angribe men derimod var nysgerrig over alle disse nye sjove indtryk han fik af pludselig at være en del af midtpunktet for så manges opmærksomhed! Han snussede lidt til Vladimir og studerede ham nærmest som var han en åben bog som han var meget interesseret i at læse! Dust smilede roligt da han igen så Vladimir i øjnene lage hovedet på skrå og behøvede egentlig ikke vælge sine ord med omhu da han i forvejen havde en god ide om hvad han ville sige
"Nå så du har hørt om mig? Det virker til at mit hårde arbejde gav potte til sidst ser du hvad du ved af er at jeg har prøvet at holde mig anonym men det er jo trossalt også hvad alle og en hver af de sølle små pus jeg har arbejdet for i tidernes løb har troet for egentlig har min plan været at mit navn skulle nå dit øre ser du jeg ved at du har nogle langt bedre alkemikere end jeg selv er under dig for ikke at nævne medichealere og engineers hvilket er noget jeg godt kunne bruge for jeg lider nemlig lidt under et problem i normal tale kendt som midlertidigt til permanent hukommelses tab forårsaget af voldsom tortur!" sagde han let og løftede op i sin trøje så nogle direkte uhyggelige ar kunne ses på hans krop flere af dem lignede mest af alt huller hvor kroppen var begyndt at heale rundt om tortur adrigatet og der var ingen tvivl om at hans mave var det sted der var mildest ramt for man kunne ænse hans nederste ribben og det så ud til at være endnu være længere oppe!

"Jeg har brug for at få genskabt min hukommelse af personlige årsager så man kan vel sige at vi kan hjælpe hinanden for jeg kommer da ikke her helt uforberedt jeg har i tidens løb tilegnet mig våben såvel som erfaring nok til at kunne udføre missioner på langt højere plan end den jeg fik af Medusa for egentlig var det meningen at jeg skulle gøre den så lydløst så muligt jeg valgte bare at skabe kaos i stedet for at få dig til at komme efter mig så vi kunne snakke lidt sammen!" sagde han roligt og smilede mens han gik lidt rundt og kiggede studerende på alt og alle omkring sig "Ser du jeg ved at du er matematisk intelligent faktisk mere end et geni og derfor regnede jeg også med at du ville efterlade en af dine søskende tilbage på slottet hvilket var nødvendigt for at du hurtigt kunne vende tilbage og jeg var jo nød til at sikre mig at kære Diana ikke døde undervejs for jeg kan jo ikke have at min plan mislykkedes!" han smilede undskyldende til Diana for angrebet på hende "Du må undskylde at jeg var så voldelig at vælge bioraptors til at angribe dig og jeg håber da jeg på et tidsspunkt kan finde en måde hvorpå jeg kan gøre det godt igen!" Han vendte let blikket mod Payne og analyserede den måde hun så ud på i overensstemmelse med hendes humør og den måde hun kiggede på ham på "Og kære Payne jeg har før snakket med sjæledæmoner og kan næsten gætte mig til at du må være tosset over at jeg sådan bare skred mens du nu hyggede dig med at forføre mig men det var endnu engang nødvendigt for mig at overleve og nå til der hvor vi står nu!" sagde han mens han med en blid bevægelse pladserede sin hånd på Medusas skulder "Og så er der selvfølgelig Medusa jeg kunne på ingen måde vide hvornår og hvorfra jeg ville få den afgørende mission der kunne sætte skub i det hele men jeg takker dig for at være så smart at vælge en uberegnelig galning til dit job bare uheldigt at du absolut skulle vælge mig!" sagde han til hende mens han i en drejende bevægelse fik hende vendt om og samtidig fik hende til at flytte sig 3 skridt væk fra døren så hun stod i midten af hele scenariet af bevæbnede såvel som ubevæbnede væsner!

Dust gik let hen til Vladimir igen og stilte sig hvor han havde stået før da Vladimir var gået hen mod ham Dust smilede roligt til ham og så sig omkring for at sikre sig at alt var i orden han havde pladseret en seddel på Medusa der forklarede at selvom han ikke havde udført missionen hun havde givet ham var en større betydning indgydet og hvis hun forstod at bruge det rigtigt kunne hun sagtens nå sine mål meget nemmere nu end før
"Jeg ved at i sikkert bliver sure nu men jeg er nød til at lade Medusa gå hun var trossalt kun et middel jeg brugte for at nå mit mål så hvis du dine søskende eller nogen af jer andre er sure så vær sur på mig!" sagde han roligt først og fremmest til Vladimir men også til hans søskende Payne og en hver anden tilstedeværende der nu skulle have en grund til at være sur på ham før han tog en aktiverings knap frem fra sin long coat og trykkede på den så en faldlem blev aktiveret lige under Medusa der førte hende ned af en slags sliske som førte hende direkte uden for Las Vegas og sikkerheds zonen Vladimir havde lagt omkring byen til et punkt der for en sted kendt var nemt at genkende og virkede som et slags gammelt knude punkt for byen dengang før krigen! Dust så afventende på Vladimir og ventede på hans reaktion der var ikke den mindste tvivl i hans blik om at hvis de valgte at dræbe ham lige nu og her ville de udover at miste en sjælden og stærk anmon også ville havde fyldest gjort noget af hans ønske selvom han inderst inde så ville være ærgerlig over ikke at have nået hele hans ønske! Men Dust var ikke den der frygtede at dø han levede hver evigt eneste dag af sit liv med livet som indsats og han vidste udemærket godt at han ikke kunne blive ved sådan en eller anden dag skulle han nok møde dødens grumme ansigt og han ville blot byde den velkommen som var døden en gammel ven og følge med den med ryggen rank som den stolte anmon han i sidste ende var og dette var blot endnu en ting man umuligt kunne tvivle på når man så på ham!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   15/12/2012, 11:23

//Og så er der bare helt bum stille x) Hvor du henne lille Payne? ^^

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Payne
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : En af The Calvarinos'(Vladimirs) udvalgte.
Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Succubus/Cyborg.
Navn. : Payne De Niro.
Alder : Udseende: I starten af 20'erne. Sind: +180 år.
Evner/Classes. : Class: Umbra niveau 3 - Evne: Raceskift efter de fire dæmonsøskende.
Bosted : Lever som gæst på Sem'ya Doma (The Calvarinos borgen).
Tilhørende klan. : The Leones
Partner. : I don't have time for that.
Slaver. : Well... I ate them.
Evt. bemærkninger. : En yderst dygtig skuespiller, men nuværende ustabil humør og evnemæssig.
Antal indlæg : 521
Reputation : 196
Join date : 16/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   17/12/2012, 10:33

//Jeg legede lige Bambi på glatis :P I'll be back soon!

_________________

The true man wants two things: danger and play. For that reason he wants woman, as the most dangerous plaything.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   17/12/2012, 13:24

//jeg er bare lykkelig for, at du er tilbage!!!!*gøer glad og render rundt i cirkler overgearet mens logrer total med halen* //:D
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   17/12/2012, 16:39

//Vi har savnet dig søde lille Payne :D

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Payne
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : En af The Calvarinos'(Vladimirs) udvalgte.
Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Succubus/Cyborg.
Navn. : Payne De Niro.
Alder : Udseende: I starten af 20'erne. Sind: +180 år.
Evner/Classes. : Class: Umbra niveau 3 - Evne: Raceskift efter de fire dæmonsøskende.
Bosted : Lever som gæst på Sem'ya Doma (The Calvarinos borgen).
Tilhørende klan. : The Leones
Partner. : I don't have time for that.
Slaver. : Well... I ate them.
Evt. bemærkninger. : En yderst dygtig skuespiller, men nuværende ustabil humør og evnemæssig.
Antal indlæg : 521
Reputation : 196
Join date : 16/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   17/12/2012, 22:07

//Awww! I feel loved! :D//

Esensen var så utrolig kraftig, at Payne det første lange stykke tid midt i Vladimirs fremmaning, blot lod til at blive nær gulvet, for at glo op på ham. Men bevægelsen fra det enorme, røde dyr lidt for nær Paynes spinkle krop, fik hende alligevel til at tage et skridt bagud, alt imens hun rejste sig. Folkene havde hun egentlig ikke så meget til overs for. Måske havde situationen været farlig, hvis Payne faktisk havde tænkt sig om. Men med ulmende vrede, der tydeligt frembrusede sig selv i Paynes mørke øjne og glødende hale, var der ikke ret meget fornuft tilbage i den blege krop. Smile hun blev sendte af Diana var ikke ligefrem betryggende, men hun blev alligevel roligt stående, med øjnene søgende i området. Det var ikke en mulighed for hende at misse, hvor meget kraft og magi der var på spil i luften. Selvom Payne korrekt nok ikke var sjæledæmon, kunne hun alligevel fornemme Vladimirs sjæl der nærmest voksede sig atter mægtig inde i den enorme slanges krop. Det var et uventet og højst fascinerende øjeblik. Næsten som en fødsel. Payne fulgte det hele. Hvordan kroppen langsomt lod sig føde af mørket, og tårnede sig høj og mægtig, som ånden jo tydeligvis var, alt imens den tillagde sig kød og styrke. Personlighed og liv. Og selvom Vladimir faktisk til sidst endte med at stå nøgen foran hende, lod hun alligevel blikket forblive på hans ansigt. Fascineret over faktummet, hvordan han kunne fremmane sig så.. perfekt. Endnu en note blev noteret ned om hele den 'kongelige' familie her. Payne ville hermed aldrig lægge sig ud med en velvidende, at de andre var på fri fod. Dette var hermed blevet en tand for risikabelt.

Ved lyden af Vladimirs stemme der pludseligt smældede ud i rummet, fik Payne vakt sig selv til live endnu engang. Hun tog sig selv i at ville makke ret endda. Men hun undlod, og i stedet tog hun et kig rundt på alle folkene der øjeblikket satte afsted efter deres poster. Det var længe siden, at hun havde set så hysterisk et øjeblik, forblive så kontrolleret. Et kort minde fra slåskampen mod Vladimir, blændende hende. Og da Payne først havde fået rystet billedet ud af hovedet, stod Vladimir nu med hånden rakt frem mod hende, naturligt siddende på ryggen af Diana. Stemmen var ikke let at overhører, og fik hende alligevel til at trække på det dyriske smilsæt.

"Everything with you, my dear."

Og ganske få sekunder senere, sad Payne på ryggen af det store dyr, som tydeligvis hadede hende mest af alle folkene her i huset. Med armene tæt slynget omkring Vladimir, samt den mere eller mindre glødende hale, kunne Payne fornemme, hvordan den stærke sjæl pulserede tæt under den nye, fine overflade, som Vladimir havde skabt sig selv i. Det var en dyb fristelse at sætte tænder eller kløer i ham, og bare suge livet ud.. Eller i det mindste skyde ham i maven, hvorefter alting ville være overstået. Men det gjorde hun ikke. Udelukkende på grund af faren ved selv at blive opdaget og sandsynligvis slagtet selv... Kun derfor, ikke?

...

Da Payne trådte indenfor blot få sekunder efter Vladimir, fik Dust tydeligvis ikke andet en dræberblikket. Han havde dummet sig. Overfor dem alle sammen faktisk. Desuden lod han til han både at have fejlet og svigtet sin mission. Noget der kunne koste umådelig dyrt i en situtation, som denne. Men alligevel forsvandt al opmærksomheden fra Dust et øjeblik, og fløj lige mod et velkendt stykke kød foran dem alle. Den rødhårede kvinde. Malikans ord genlød gennem hendes hoved, men hun nåede blot at sende kvinden et enkelt mistænksomt blik, inden hun forsvandt ned i et hul i gulvet. En faldlem. Nu måtte dette stoppe! Payne var lige ved at springe efter hende, da det gik op for hende, at hun ikke selv havde gjort det. Det havde den rimeligt forvirrende skikkelse ikke langt fra hende, som lige havde kastet en fornærmende besked i hendes hoved.

"Ja, du kan skam bande på, at jeg er en fornærmet kvinde. Men blot af to simple grunde. For det første er jeg ikke en sjæledæmon!.."

Hvæste hun lavt mellem de syleskarpe tænder der stadig stak ud mellem de bløde læber, inden hun lidt mildere fortsatte.

".. Men for det andet var det da en skam at spilde din energi og dit blod på at bryde trancen på den måde. Du kunne da bare have.. holdt fingrene for dig selv?"

Fnes Payne, inden hun øjeblikkeligt blev blank i ansigtet. Ville Vladimir ansætte ham?! Var manden blevet skør af rejsen?!

".. Og halskæden?"

Lød det hæst fra hende, som den eneste reaktion hun kunne få ud af sig selv.

_________________

The true man wants two things: danger and play. For that reason he wants woman, as the most dangerous plaything.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   18/12/2012, 07:51

De grå øjne spillede sit eget spil af lys i øjnene, hvor de sorte pupiler virkede dybere end noget andet, og hvor den grå masse lyste næsten hvidt, men han så på denne kvinde, som var så kampberedt som overhovedet muligt. Hans hoved begyndte allerede at putte brikkerne på plads over, hvad der var sket, sammen med de delte minder fra Diana. Målet havde været Payne, men hvad ville de dog med Payne? En liste af navne gled lynhurtigt ned for hans indre blik, hvor dem med kun 3,687% eller under blev elimineret fra listen, da det nok ikke var dem, som havde haft gjort det. Tilbage stod han med en liste generaler, nogle bestemte topfigurer fra nogle af hans fjender og Medusa. Især steg værdien for Medusa, da han så at noget manglede omkring hendes smukke lyse hals, som ellers havde pyntet så godt i det skjulte? Havde hun haft taget den af? Værdierne blev hurtigt opsamlet, hvor de derefter blev differentiere for at nemlig finde farten for sandsynligheden, hvordan den faldt, når man gjorde værdierne højere. De sorte pupiller blev større, hvor hans hud syntes næsten at blive en smule mere ligbleg end den i forvejen. Men det var også det eneste, som vidste, hvad for et kaos han havde af følelser over at skulle miste den, og Payne ville nok ikke undgå at se det, når han havde kigget direkte på hende næsten hele tiden. Men så flød den iskolde kyniskhed over de ulmende følelser, så nu var de ikke til at se, ej spores. Men de var der, dybt nede under hans egen kontrol, mens de begge begav sig hen imod deres mål. Hvor han lige før det, ikke kunne undgå at smile, da hun sagde sin bemærkning med hendes sødmefyldte stemme. Der var ingen anden person, der kunne finde på noget så absurd som Medusa, og hun var den eneste, som havde haft et interesseret blik på smykket siden start. Der måtte være den ildhåret heks!

Ja hun havde skam gættet rigtigt, slangen var den, som hadet hende allermest af alle de folk på borgen. Men nu var den gamle Dianas vrede rettet imod helt en anden, hvor hun snappede efter vejret i ophidselses, hvordan hun ville partere og flå denne dæmon fra hinanden, som disse Bioraptorer havde haft gjort imod hende. Ophidselsen, som drog igennem hende, som en lavine af ild, fik hendes krop til at bevæge sig lidt hurtigere. Så i sidste ende lagde Diana faktisk ikke så meget vægten af den kvinde, som holdte sine arme omkring sine broder. Hvilket var nok godt, at hun var så optaget med sine sine følelser, for ellers ville hun have haft sat sig meget imod det, og sikkert i sidste ende have haft givet hende skylden for, at hun var kommet til skade. Da det syntes at dæmonen var efter hende. Men ingen vidste det konkret nu, ikke før der kom en lille afhøring på denne episode. Men hvis hun havde været i sin normale tilstand, så ville hun sikkert have haft udstemplet et ultimatum. Enten så ville Vladimir svigte sin søster, eller så ville han servere Payne for hendes frokost. For nok selvom utålmodigheden efter at afsløre denne kvinde for den lokkedue hun var, som Diana var mere end sikker på, at hun var. Men hvor kun hendes fornemmelse havde støttet omkring det, så hadede hun faktisk hende for andre grunde, som var i en helt anden genre. Diana har ikke kunne undgå at se den smule forandring hos Vladimir, og hun var bange for, hvad den ville føre hen. Desuden så havde han endnu ikke fortalt hende om, hvad hans planer er med denne lille kvindemenneske, og det var selvom de havde delt alt sammen. Hun følte sig svigtet, ja det gjorde hun. Hun følte sig endnu mere vred over svigtelsen, ja langt mere end hun selv vidste. At hun hadede Payne for det, ja det var en ren og skær faktor, som var lige så sikker, som tyngdekraften eksisterede.

Mens Payne satte sig op bag ved ham, så mærkede han en gammel kendt fornemmelse. Ja en magtfuld succubus er hun, og især hvor tæt på som hun sad. Hver en berøring gav næsten et elektrisk fornemmelse igennem hans krop, og kom for et kort sekund til at give en sitren et sted, som i lang tid ikke havde været i live. Men heldigvis pga hans store selvkontrol, så behøvede han ingengang kigge på det lille hoved, som havde fået sit eget liv før den lagde sig igen. Duften af kvindelighed og de mange doser af feromoner undgik ikke hans gode lugtesans, hvor han for et kort stund lod sine øjne lukke i og nyde denne herlighed. Ja Vladimir var skam også en tom brønd, som dog havde engang været så overfyldt, at den havde bragt frodighed til sine omgivelser. Heldigvis for ham var Diana langt væk i sine følelser, at hun ikke lagde mærke til Vladimirs meget radikale følelser. For nemlig for et sekund fik Vladimir lyst til at vende hovedet om og lægge sine læber på hendes, og knuge hende til sig, som hun knugede ham og bare lagde sig smage hendes munds sødme. Dufte hendes chinchilla bløde hud, se inde i hendes dybe blå øjne, som dog kunne skifte farve. Gribe fat i hendes stærke bløde manke af hår og føle, hvordan vil hun ville bukke under for hans begær, hvor han ville smage hendes dæmon bittersøde blod bare som leg og tilfredsstillelse. Lynet af fornuften og hans normale sindstilstand slog ned, hvor han med forskrækkede øjne indså, hvad han lige havde dagdrømt om.
Det måtte være hendes skyld, det måtte altså! Det må være pga så tæt som hun sad, ja det måtte det. Hvor han lige tænkte, at det var godt, at hun havde siddet bagved og ikke foran. Det havde nok givet helt andre effekter, hvilket han ikke ville prøve at forstille sig i sin vildeste fantasi. "NÅr var det derfor, at du valgte hende? For at få slukket dit begær" Sagde hans bror grinende, da han ligesom de normalt altid var, nemlig i kontakt med Vladimir og havde lagt mærke til hans følelser og tanker, som deres søster ikke havde. "Nej det var det skam ikke!" Vrissede Vladimir af tanker tilbage, som kun udløste et store grin. "Rolig broder det bliver vores hemmelighed, du ved jo, enhver mand har jo sine behov, selv hvis han nægter dem, du er jo ikke en munk ikke?"

....

Selvom Dust skiftede sin aura, så var hans livvagter trænet til ikke at tøve, selvom fjenden virkede venligsindet. Men heldigvis for Dust, da adskillende sikringer blev afsikret, hvor man næsten kunne høre, hvor jernet bevægede sig, da de maste på metallet til hele denne mekanisme, som lå i deres våben. Så havde Vladimir lige løftet let sin hånd, som et signal på, at de skulle indstille skydningen. Dust havde fanget hans interesse, der var der ingen tvivl om. Og hvorfor forspilde en forretningsmulighed ved at ikke gide at bruge få minutter på ham? Vladimir lod ham komme tæt på og snuse til ham, hvor hans blik hele tiden var holdt fast som en ørn på ham. Mens hans hjerne begyndte at udregne de diverse muligheder for, hvad Dust kunne finde på at gøre, for at prøve at slå ham ihjel, og hvordan han skulle lige bevæge armen eller kroppen i den rette vinkel, for at lige kunne undgå ham. Han var van til nogle af de mere underlige typer, og derfor så han intet galt i, hvad han gjorde, selvom mange ville finde det, som en trussel. Men som sagt, så ville man også være en überkujon lige nu, hvis man blev bange, selvom man stod midt i et rum total overfyldt med vagter. Dog var Vladimir ikke ligefrem en åben bog, dog var han dog mest åbent som muligt, som han overhovedet normalt var, da hans sjæl endnu ikke var gemt helt væk i det nye legeme. Men meget kunne man ikke få ud af det, da han ikke var en person drevet af følelser, det havde han vænnet sig af til for længst.
Hans øjenbryn kunne dog ikke lade vær med at løfte sig lidt, da denne dæmon sagde, at han havde planlagt, at hans navn skulle nå hans øre. Men han lod dæmonen tale videre, han virkede alligevel ivrig efter at fortælle sig langt ventende plan. Blikket faldt på de mange ar som prydede hans krop, og da Vladimir ikke var særlig ukendt inden for torturens kunst, især da han var selv lidt kendt af at bruge mange kreative midler inden for torturens kunst, og der var ingen tvivl om, at dette havde været en af de slemme af slagsen. Dog blev pupiller en smule smalle, da de stillede sig skarpt på hans ar. Der var noget velkendt over dem, et torturmetode, som han havde set før. For enhver torturør havde hvert sit kendemærke, og der var ingen tvivl om, at han havde set dem før. Billeder af hans egen mænd, som var blevet trukket ind liggende i bårer, flashede for hans blik. Hvor han selv havde set de sammen slags mønster.

Dog blev han yderst overrasket, da han sagde, at han vidste, at han havde efterladt sin søster for, så han kunne rejse tilbage til sin søster, hvis der endelig skulle ske noget, og han kunne ikke dy sig. For der er kun få, som har set ham gøre det, og det var for virkelig mange år siden han sidst gjorde det, jo faktisk for 792 år 285 dage siden.
"Hvordan kunne du vide det? At jeg kunne bruge min søster, selv mine generaler og topfolk vidste det ikke"
Men så lavede han en afvisende håndbevægelse.
"lige meget nu, snak bare videre"
Der var kun en, som vidste det, som havde trådt ind igennem nu. En elver hvis krop var tildækket af almindeligt tøj, men hvor hele hans ansigt og andre kropsdele, som ellers skule være synligt, var dækket ind af ren bandager, hvor kun en gylden hestehale stak ud af bandagen, og hvor der de grønne mandelformede øjne var det eneste synligt. Elveren også kendt som Malikan eller Vladimirs højre hånd og bedste læge trådte tilbage langs bæggen, men han havde set de mange grimme ar, som var på hans krop. Ingen anden vidste bedre end ham, hvad der kunne gøres ved dem.

De røde øjne syntes at gløde med større intensitet, da denne dæmon engel henvendte sig til hende. Et hånligt fnys gled igennem hendes læbeløse mund, mens hendes krop snorede sig ud i det sparsomme lys, som kom igennem de højtsiddende vinduer, hvor månens lys prøvede at tvinge sig vej igennem mørket. Månens lys glimtede på hendes lange skællede krop, hvor tændernes blanke overflade syntes at afspejle Dust i sin overflade. Mens hovedet rejste sig et stykke over Dust, mens øjnene glødede med ingen hindring for, hvad der lå af had og vrede. Selvom Diana vidste, at denne anmon ikke ville lade sig skræmme og det var heller ikke hendes intentioner. Hun ville bare tage sit standerpunkt.
"Du kan aldrig gøre det godt for mig, men heldigvis har jeg en kære broder, som jeg hellere end gerne følger end min had og vrede for dig. Men vær på agt, det er kun pga ham, at jeg ikke kræver hvad der tilkommer mig"
Sagde hun med den meget feminine slangede russiske stemme, som ingen tvivl kunne have tilhørt et menneskets og ikke dette udyrs mund. Hendes krop trak sig tilbage i mørket, hvor blikket lige faldt på Vladimir, som en anerkendelse på, at hun var på hans side men også, at det krævede en del fra hendes side af. Et næsten usynligt nik kom fra Vladimir, selvom han blot havde behøvet at sine sine tanker til hende.

Manden henvendte sig til Payne, men der var opmærksomheden ikke forsvundet mindste. Hvor han lyttede efter hvert ord der blev sagt, og nu faldt brikkerne helt på plads. Hvor blikket hurtigt strejfede den ildrøde orange farvede hår, som havde stået som en statue uden at give mine, men hvor hun tydelig stod, som sin egen person, og var ikke knækket under frygt eller Vladimirs autoritet. Hvor Medusa endelig begyndte at reagere, da Dust lagde hånden på hendes skuldre, hvor begge hendes øjenbryn gik op i vejret, og hvor øjnene blev smalle, mens hendes hjerne prøvede at finde ud hvad, hvad drengen dog havde gang i. Hun nikkede anerkendende til det, som han sagde. Men hun kunne ikke undgå at bemærke sin egen voksende fornemmelse, at dette her var gennemtænkt, så derfor lod hun sig frivilligt flytte sig. Mens han havde skubbet hende, mærkede hun hvordan hun fik halskæden i sin hendes lomme. Selvom hun rent faktisk ikke kunne mærke det, så vidste hun det pga hendes muteret evne. Hvor hun kunne føle alt metal. Derfor havde hun været klar til at bøje kuglerne, da Dust havde begyndt at bevæge sig rundt og havde skiftet aura i starten. Hun ville godt nok ikke kunne have haft skubbet alle kuglerne væk fra ham, da der ville have haft været så mange, men hun ville have haft skubbet dem væk fra hans vitale dele, hvor det ville gå ud over hans arme, skuldre, hofter og ben. Medusas hånd var gledet op på lommen, hvor hendes blik fandt Vladimirs, som også havde nu dem rettet imod hendes lomme. Selvom blikket ikke viste følelser, så var der ingen tvivl om, at han ville have den tilbage. Vladimirs blik faldt på på Dust igen uden at helt slippe Medusa ud af syne, da det var klart for enhver, at denne Dust havde planer med hendes placering. Hjernen arbejdede med mange teorier om, hvordan han ville bruge hendes som flugtmulighed, enten ved at bruge hende til at springe rundt, så han kunne smutte ud af vinduerne eller andet. Dog havde han ikke indset det åbenlyse, før lemmen havde vist sin funktion. Dog havde Medusa indset, at hun var nød til at give halskæden tilbage, hvis hun skulle redde sin klan. En let klingende lyd kom, da guldkæden med den runde gylden vedhæng med et hulrum. Men så faldt lemmen under hende, men hvor hun selv fik noget af et chok, så hun nåede at slippe halskæden før hun faldt i dybet. Aldrig havde hun drømt om dette, men mens hun faldt ned, så indså hun hvor taknemmelig for, at hun havde valgt Dust. Det havde været noget af et spændende lille eventyr, og Medusa elskede eventyr. I sit stille sind sendte hun en tanke til Dust. Vi skal nok se mere til hinanden, det er ikke slut lille Dust.

Folkene omkring deroppe blev noget så overrasket, og ikke mindst Vladimir. Som ikke kunne lade vær at trække på smilebåndet i få sekunder, da dette var så simpelt, at han ikke havde selv indset det. Det var genialt. Men halskæden faldt på gulvet, røg han opmærksomhed til halskæden. Især nok også Paynes, som var blevet den nye ejer og vogter af den. I det at den fik et ordenligt dump, så lukkede halskæden sig halvt op, som en levende musling, som åndede efter vandets oxygen. I det blev hemmeligheden i dens dyb åbnet op. Det som nok havde fået Payne til at blive så betaget af dette simpel smykke. En himmelsk duft fyldte hurtigt rummet, ikke fordi den var stærk, men den var så eksotisk, så anderledes, at det var ikke til at undgå at bemærke, at den var der. Især dem som var tættest på. Den gav den effekt, som den havde givet Payne. Alle i nærheden fik et øjeblik fornemmelse og indre syn eller drøm af, at de stod midt på en af fortidens marker. De befandt sig på et hav af blomster og natur, som intet lignede det, som væsner og mennesker overhovedet havde set nu til dags. Selvom blomsterne og planterne var næsten ukendte for alle, så forstillede de dem stadigvæk. For at finde nogen lignende i denne verden, skal man helt op nord på til øen Venus' child for at at finde lignende frodighed. Alle blev bragt til dette fortids domæne, hvor de alle dog blev revet ud af den igen til virkeligheden. Men der var ingen tvivl om, at de alle havde oplevet, disse to nu forhistoriske blomsters duft, som var forstærket af noget, som var stærkere end magi nemlig kærlighed. Hvilket kun Vladimir og en for længst død person kendte til, alle andre ville bare se det som magi eller noget i den dur.

Payne ville nok skynde sig hen til smykket, som Vladimir regnede med at hun ville, så derfor ville han hellere koncentrere sig om denne dæmon.
"Jeg ved, hvem der har gjort dette imod dig, og ja jeg vil godtage dig blandt mine rækker og hjælpe dig med dine ønsker."
Han gik nogle skridt hen til ham, hvor han viste tydeligt, at han ingen dårlige intentioner ville gøre, hvor han lagde armen omkring ham og snakkede lavt, så det var tydeligt, at folkene helst ikke skulle høre det, selvom han ej skjulte det.
"Du er en mand, en meget værdifuld en, og jeg er forretningsmand, jeg kan tydelig se, hvor god en mulighed du er"
Hans russiske stemme var mild, men som stadigvæk var understreget af sagens alvor.
"Men du, som du har gjort, det kan jeg bare ikke lade gå uhænget hen, det ville ødelægge min egen forretning, det må du forstå ikke?"
De grå øjne så dybt ind i Dusts, hvor han så slap ham igen og sagde højt, mens han vendte sig imod udgangen og gik et par skridt.
"Så dermed giver jeg dig såkaldt husarrest, du skal i 4 uger lytte og adlyde denne kære Payne. Hvor du ingen steder må gå eller gøre noget uden hendes opsyn eller tilladelse, så dermed Payne giver jeg dig ansvaret for ham. Og jo Malikan vil lige hjælpe dig med at sætte dig ind i tingene og vil ellers være mellemledet mellem dig og mig, når jeg generelt er beskæftige med alle andre ting. Så dermed folkens han er en ny udvalgt, så er det gjort officielt. Og hvis hun vil æde dig? Så har hun tilladelse til det, hun må bare ikke dræne ikk?"
Hans sidste bemærkning faldt på Payne, da hun jo før havde drænet sine ofre, som hun ikke skulle. Hans laksko klingede imod jorden, hvor hans livvagter gik med ham. Hvor kun nogle få vagter var tilbage og så Payne, Dust og Malikan. Det var tydeligt at på hans kropssprog var der intet at diskutere, det var afgjort om partnere kunne lide det eller ej, så var det en anden side af sagen.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   18/12/2012, 15:09

Dust smilede ironisk over alles blikke da Medusa forsvandt ned igennem faldlemmen og det undrede ham ikke at hun efterlod halskæden som han havde givet hende da han flyttet på hende for at stille hende over faldlemmen han vidste meget mere om Vladimir end det sikkert ville behage ham at Dust gjorde men selvfølgelig behøvede han ikke at vide hvad Dust vidste det var hans personlige lille hemmelighed hvor han gemmen de sidste 50 år havde skaffet sin information fra! Dust havde sågar indberegnet at han ville blive straffet for sine frækheder mod Vladimir og hans søster så hvorfor skulle han ikke også have anlagt sin egen lille flugt rute? Det undrede ham endda at Vladimir ikke så meget som havde vist tegn på at skænke denne mulighed en tanke som om han bare regnet med at Dust ville bøje hovedet som en lydig hund og tage sin straf men næ nej han var ikke til at knække Dust var en udspekuleret satan han var som djævlen selv alle muligheder var taget højde for i dette livets skak spil og Dust ventede bare modstanderens træk før han endnu engang lavede et udspekuleret ondt træk der ville svig hvis man ikke havde taget højde for denne anmons onde uberegnelige sygelige sind! Mens Vladimir gik væk fra Dust gik han roligt hen til Payne samlede halskæden op på vejen og gav hende den, smilede til hende så de sylespidse dræber tænder kunne ses så hende dybt i øjnene og hviskede så lavt at kun hun hørte det
"Endnu en gang må jeg skuffe dig Vladimir må forstå hvilken galskab han har med at gøre jeg lader mig ikke binde! ikke igen!" hviskede han mens et nærmest glimt fra månen fik hans dæmon øjne til at lyse op!

I en strygende bevægelse bevægede han sig væk fra Payne igen så han havde afstand nok til både hende Vladimir og Diana før han begyndte at tale igen denne gang var det mere forvirrende men stadig så genialt gennemtænkt
"Jeg drak en energi potion for lidt over 20 minutter siden jeg kan lave en skyggevandring mere uden at tage alt for stor skade af det 2 hvis jeg vil være døden nær!" sagde han med en honning mild smuk stemme der kunne forstås som en hån for dem det gik udover når han snart havde udført sin plans sidste par træk "Der er en grund til jeg siger disse Vladimir jeg tager ikke en straf hvor livet er en mulighed det ville være at foretrække hvis du straffede mig med døden eller i det mindste bare ville slå mig halvt til døde hvilket ikke ville have været svært sådan som jeg har det nu! Som dig er jeg udover at være en galning en forhandlings mand du kan ikke tro at du kan acceptere mig i dine kredse og følge det op med at behandle mig som en hund!" han kiggede smilende på Vladimir og man kunne se at han var på grænsen til gennemsyret galskab "Jeg vil først og fremmest ikke heales fysisk det eneste jeg har brug for er min hukommelse ikke andet mine ar og sår er mit livs manifesterede historie skrevet med smerte mod min hud jeg bære disse som en nedfæstet legende der lever og dør med mig husk det! For det andet bor jeg ikke et sted jeg er som en skygge jeg kan ikke blive det samme sted døgnet rundt så jeg gir dig denne-" han fremdrog en form for walkie-talkie der tydeligvis var boosted til kun at fungere sammen med dens tvilling som Dust havde i sin frakke "-kontakt mig hvis du har brug for mig og jeg kommer bær den altid i tilfælde af at jeg skulle søge dig!"

Dust lage den på gulvet og skubbede den med foden så den gled hen til Vladimir og stoppede ved at ramme hans føder mens Dust selv skiftede til dæmon form således at hans tøj nu afslørede hans hale og for de fleste der kunne se den var det tydeligt at han havde monteret noget på den for der var underlige adrigater hele vejen ned af den som lignede en slags bombe bygget op på samme måde som fyrværkeriet jumping jacks! Fra roden af hans hale og ned til enden var der en lunte der på lugten tydeligvis ville futte af på sekunder og undervejs på lunten var der små let brandfarlige beholdere med pulver i som Dust selv havde lavet! Han smilede med sit ondskabsfyldte smil mens han kiggede på Diana Payne og Vladimir for nu var det helt op til Vladimir om han stadig havde tænkt sig at være i kontakt med Dust selvom han var noget så trodsig og uberegnelig!
"Jeg byder jer alle adjø og håber da for jeres egen skyld at i husker hvad der skete på denne kaotiske nat!" sagde han lumskt og hvad han mente med det ville de finde ud af inden for kort tid! For pludselig greb Dust sin gasmaske satte den foran munden og tændte lunten på roden af hans hale som ganske rigtigt futtede af på sekunder og brændte de små beholdere med pulver af som blev til en tyk sky der spredte sig og ramte alle der havde kunnet se ham! Dette pulver var ikke blot et normalt røgskys pulver for det påvirkede væsner der var 100 procent organiske og levende ved at gå ind gennem deres næsebor og påvirke forbindelsen mellem deres neocortex´es korttidshukommelse og og permanente hukommelse således at de glemte at de havde oplevet synet af Dust men den ville ikke kunne påvirke Payne fordi hun var cyborg heller ej Vladimir der var vampyr og derfor død for ikke at glemme Diana der var en slange og derfor havde en dårlig næse!

Lige efter at pulverskyen var kommet havde Dust i forvirringen brugt sin flugtplan! For dem der sansede hans anmon aura kunne det føles som om han bare uden videre ophørte med at eksistere eller hvert fald forsvandt uden for deres rækkevidde og det var det sidste der i sandhed var sket Dust havde brugt sin sidste ikke livsfarlige skyggevandring til at slippe væk fra kaosset og videre ud af byen! Han havde ikke brugt den samme sliske som han havde fået Medusa ud af byen med og hvordan han var kommet ud til hende var hans lille hemmelighed men lige nu stod han overfor Medusa han blødte fra øjen kanalerne og munden for ikke at forglemme fra hans sår i benet han selv havde lavet der var gået op alt sammen fordi han var så overanstrengt i kroppen men Dust kunne ikke slappe af endnu han var ikke helt færdig for i nat! Han så roligt på Medusa med øjnene fuld af blod tørrede lidt blod fra hans mund væk fra hagen og nikkede så
"Min part af missionen du gav mig er fuldført jeg stjal halskæden jeg krummede ikke et hår på Payne og jeg bragte halskæden til dig!" sagde han udmattet og begyndte at gå! Da han passerede hende så han sig over skulderen og rettede sit blik mod Medusa "Jeg har ikke brug for pengene de har ikke nogen værdi for mig for tiden så lad os bare sige du skylder mig en tjeneste og så har du en anmon du kan stole på i mig!" sagde han og gik hen til en skjult lem som han åbnede kravlede ned i og lukkede! Han så en sidste gang mod Medusa mens han lukkede lågen og den forsvandt for det blotte øje en masse låse og fælder der blev aktiveret gav en svag lyd fra sig før Dust forsvandt så langt ned under jorden i dette hemmelige kammer at hans anmon aura og skygge var uden for mærkbar rækkevidde når man stod på jordens overflade! Dernede sad et menneske og sov en person Dust havde fanget og dopet med sove middel så han ikke ville vågne et lille måltid Dust havde forberedt som han spiste før han satte sig svækket ned og begyndte at pleje de skader han havde fået i løbet af nattens kaos! Imens kørte nattens hændelser igennem hans hoved som en film på cirkel replay som han så igen og igen for at sikre sig at han fik alt den information ud af det som han kunne!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   25/12/2012, 18:02

//Vente vente på at der sker noget x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   25/12/2012, 18:02

http://P.S. Ved det jeg er utålmodig jeg savner bare at emne x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Payne
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : En af The Calvarinos'(Vladimirs) udvalgte.
Outgame Titel: : One of the first 10.
Race : Succubus/Cyborg.
Navn. : Payne De Niro.
Alder : Udseende: I starten af 20'erne. Sind: +180 år.
Evner/Classes. : Class: Umbra niveau 3 - Evne: Raceskift efter de fire dæmonsøskende.
Bosted : Lever som gæst på Sem'ya Doma (The Calvarinos borgen).
Tilhørende klan. : The Leones
Partner. : I don't have time for that.
Slaver. : Well... I ate them.
Evt. bemærkninger. : En yderst dygtig skuespiller, men nuværende ustabil humør og evnemæssig.
Antal indlæg : 521
Reputation : 196
Join date : 16/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   7/1/2013, 20:42

//Kvinder! Hvad kan jeg sige.. Vi er travle? :3

Payne kunne atter fornemme hans blik. Såvel, som hendes egne mørke blik hvilede på ham, kunne det ikke måle sig med hverken dybden i de undeligt mørke øjne, som han betragtede hende med, eller intensiteten. Men der var noget forkert over fornemmelsen. I starten nød de blot synet af hinanden. Men så kom der noget andet over ham. Chok? Hans øjne syntes for første gang ærligt at lukke hende direkte ind. Slet ikke på samme måde, som når hun forførte et offer, eller når han kommunikerede med sine søskende. Men de var.. åbne. Blottede. Tydeligvis uden, at han selv tænkte for meget over det. Huden var anspændt, og dødbleg. Uden dens naturlige skønhed, og præg af svag marmor. Så kold, hård og uigennemtrængelig. Langsomt uden rigtig at ane det, førte Payne sin hånd op og kørte den henover sine spinkle kraveben. Hun følte sig pludselig så blottet og udsat. Men uden at kunne huske hvorfor. Hun vendte blikket bort. Payne var nødt til at bryde 'kontakten'. Ellers kom ingen af dem ret meget videre. Hun skulle nok få de svar, som hun behøvede, senere. Nu skulle der slagtes.

Payne sad stadigvæk med armene blidt placeret omkring Vladimir. I starten sagde det hende ikke ret meget. Det var i sandheden spændende at være så tæt på sit mål, og endelig kunne.. mærke ham rigtig. Men det var stadig ikke helt det samme. Hun ville gerne føle ham. Se ham an, som han virkelig var. Sådan, som han var skabt til at være. Ikke påklædt og klar til livet. Men uforberedt og taget på sengen.. Vent! Hvad var der med hende? Overrasket blinkede hun øjnene fokuserede igen, og måtte til sin store overraskelse se, at hun var blevet fanget i en kort forbindelse mellem dem. Hun havde faktisk mærke lidt af skjoldet omkring Vladimir gå ned, og strejfet hans.. ja, hun havde rørt ham. Men det var også det. Chancen var stor for, at det selv var gået op for Vladimir, og han så havde cuttet hende af igen. Men. Så meget. Hendes tanker var forstyrrede, men samtidig spændte. Hun kunne le højt af bare glæde, og iver, over at være rykket så tæt på. Dette var i sandheden et stort skridt. Og samtidig var det lidt.. pirrende? Vladimir var en hård nød. Og Payne elskede udfordringer. Men for blot at være sit eget lille søde jeg, lod hun kun sit hoved hvile mod hans skulder/ryg. Intet seriøst ment i det. Blot som en påmindelse om, at "jeg er her." Payne hørte nemlig ej stemmerne og samtalen der foregik mellem de to brødre. I stedet valgte hun at fokusere på det hidsige dyr, der kværnede henover landjorden under dem. Et.. unikt syn.

...

Payne fugte deres snake med en kedsommelig mine. Hun havde mest bare lyst til at flå dæmonen levende, og komme videre i teksten. Indtil videre var det kun endt galt i hans selskab, hvis man trak tiden ud for længe. Derfor kløede det i hver en cm af hendes krop, efter blot at springe på ham. Æde ham, flå ham og smile stolt til Vladimir, som formegentlig ville tage hende med 'hjem' til den bevogtede borg igen. Hvor de kunne være alene. Payne rettede sig diskret op, ved en af de sidste tanker. Hjem? Sådan havde hun ikke tænkt på et sted, i et meget lang tid. Specielt fordi at det var så farligt at knytte sig til et sted. Men det var ikke stedet. Nej, den ønskede hun ikke at overbevise sig selv om. Det var maden, behandlingen, spænding og målet. Så tæt på og så langt fra. Det var som et nyt eventyr hver dag. Men ja, Rom blev ikke bygget på en dag, og eventyr ikke skrevet på en uge. Det hele krævede stadigvæk tålmodighed og timing.

Dog kom Payne automatisk til at trække på smilebåndet, da hun bemærkede en hvis elver, gøre sin entré i rummet. Nok var han diskret, men Payne havde efterhånden en tendens for ikke at overse Malikan. Han var lidt af en speciel elver. En elver, som hun nok snart.. skulle gøre brug af. Men samtidig var han en forrygende guide. Malikan havde lært hende meget om stederne, og byen, samt alt hvad hun sådan set havde spurgt ham om. Det måtte hun huske at takke ham for senere. Hun var, trods alt, ikke helt uden manerer... Selvom Dianas tydelig frembrusning nu også havde sin charme. Hvor hun dog ønskede at gøre det samme.

Men pludselig gik alting meget stærk. Netop, som man fornemmede Medusas rødhårede skikkelse glide ned mellem folkene og ned i lemmen, skiftede halskæden tydeligvis position flere gange, end Payne selv havde overskud til at tælle. Hun vidste blot, at der pludselig lød et halvlet bump, efterfulgt af en stille raslen og en vidunderlig duft. Dér! Halskæden lå smuk, som i al den tid Payne havde gået med den. Men nu var den faktisk mere eller mindre åbnet. I et kort men dyrebart øjeblik, tillod Payne sig selv at snuse ind af den herlige duft, hvorefter hun lukkede øjnene i, og forsvandt ud på de frodige marker. Selvom det ikke lige var blomster og bondebyer, som hun var mest tilhænger af, var der nu noget fortryllende over den lille medaljon og dens duft. Men faren var ikke ovre endnu. Rummet pulserede ivrigt af andre sjæle, der helt bestemt havde fået færten af denne skønhed. Derfor tøvede Payne ikke et sekund, da hun uden videre satte af, og luntede hen efter halskæden. Stadig med både hale, tænder og kløer fremme, så hun var sikker på ikke at blive forstyrret. Netop da Payne sprang på hug for at fange halskæden, snuppede en bleg hånden den foran hende. Med et irriteret udbrud, rejste hun sig hurtigt igen og snuppede den fra dæmonen. Selvom han tilsyndeladende forsøgte at smile til hende, gav hun intet andet end et koldt blik, imens hun knugede medaljonen i sin spinkle hånd. Det gav et stille klik, og Payne håbede, at det havde været nok til at få skønheden lukket igen.

Et bredt, djævelsk grin voksede sig frem i Paynes skønne ansigt. Dæmonen.. Arbejde for hende? Dette var jo perfekt. Hun sendte Dust et kort grin, hvorefter hun nejede høfligt for Vladimir. Oh.. Hun var blevet sladret om.

"Selvfølgelig ikke, kære Vladimir. Jeg skal nok lade ham tilbage med en smule rest af livet."

Hendes øjne skinnede bedårende både af glæde og legeslyst. Hun havde hermed fået tildelt en legekammerat for de næste 4 uger. Dette skulle nok blive sjovt! Hun følte sig næsten lige så ung, som den yngre succubus tøs tilbage på basen. Åh, minder. Men, suk, glæden var jo som regel kort. Så da Dust pludselig begyndte at rable op, og trak en hale fuld af gud-ved-ikke-hvad, forsøgte hun intet andet, end at lunte hen nær Vladimir. Selvom hendes indvendige kropsdele var forbedrede på de fleste planer, så tanken til at blive bombet med et eller andet stof, aldrig helt sjovt ud. Da bomben derfor blev smidt, vendte Payne automatisk hovedet bort, og søgte mod udgangen, mens hun tydeligt utilpas hostede det værste ud af luftkanalerne.

"Vladimir!.. Det- *Host* kan ikke være sundt for ret mange af os! *Host*"

Payne kneb de knap så organiske øjne sammen et kort øjeblik, mens de indstillede sig selv. Midt i røgen, fulgte hendes varmsøgende blik, hvordan dæmonen skyggevandrede bort. Payne stod selv tilbage, halvt krumbøjet, mens hun nærmest forsøgte at skjule sig for røgen, bag sit lange, tykke hår. Med en hånd for munden, søgte og drejede hun hovedet efter at få øje på flere velkendte skikkelser i al rodet.

_________________

The true man wants two things: danger and play. For that reason he wants woman, as the most dangerous plaything.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 08:53

Røgen fyldte lokalet, men Vladimir blinkede kun en gang med øjnene, og det var hans eneste reaktion overhovedet. Måske var det arrogancen, som gjorde udfaldet, at han nemlig så ikke reagerede. Eller måske var det, fordi mens han havde set ham snakke, set dæmonen og allerede fornemmet, at dæmonens snak ville føre noget lignende til dette. Så havde han valgt at ikke reagere, eller var det, fordi han inderst inde vidste godt, at denne dæmon ikke ville skade sin herre. Så mens folks hosten og jammern fyldte rummet, var han fuldstændig kold og sagde med sin russiske stemme med en særdeles kold klang.
"Få folk ud herfra."
Heldigvis for Vladimir og uheldigt for Dust, så havde Vladimir noget af en samling af Cyborgs og de enkelte ung vampyrer, som han end kunne finde hist og her. Så der var der nok af folk, som stadigvæk ville kunne huske Dust, og der var nok af folk til at kunne få alle ud derfra. En bunke af mænd sad kort tid efter udenfor og hostede og stønnede, mens de kiggede forundrende omkring sig, da flere af dem ikke kunne huske en prik.
Hans mangel på vejrtrækning gjorde, at han ej ville hoste, da han ikke havde haft brugt sine lunger, ja i snart uendelige tider. Øjnene gled hen på den hostende Payne, mens han fik lidt mere et konkret billede af situationen, som dog ikke var meget mere detaljeret end den, som han allerede havde i forvejen. Blikket, ja den ville nok ramme Payne, ikke fordi han kolde og kyniskhed var rakt imod hende personligt. Men for et øjeblik fik Payne i et øjeblik et konkret bevis på, hvor kold og kynisk denne Vladimir egenligt var. Hans øjne kunne lige så godt have været iskugler. Dette var nok det tætteste man i almindelighed kunne komme på en reaktion af vrede fra hans side af. Men da øjnene faldt på den halskæde hun havde i sin hånd, blev hans øjne mildere for en stund.
En af hans mest betroede livvagter fra hans black guards trådte op ved siden af ham.
"Herre skal vi jagte ham?"
Vladimirs kiggede på sin gasmaske beklædte vagt, som var klædt i helt sort kamptøj med en skudsikkervest inden under. Øjnene syntes næsten at få denne vagt til at vige tilbage. Men så vendte han blikket imod der, hvor Dust var forsvundet.
"Nej, jeg har spildt nok af tid og resurser på ham nu.. Lad ordet sprede sig, at der er en dusør på en vis Anmons hoved, altså vel og mærket i live og i relativ god tilstand. Hvis han dog kommer frivilligt, så læg ikke en finger på ham. Han skal selv komme krybende tilbage for dette her"
Tankerne gik på mange ting, og mens vagten bukkede høfligt og folk begyndte at trække sig tilbage. Så kom der et mytisk glimt af tilfredshed i hans øjne, nok noget som Payne og Diana så, da alle de andre var taget væk og Malikan var udenfor, for at hjælpe de end sårede, eller de bare snot forvirrede vagter efter glemmepulveret.
Før vagten var nået helt væk, noget han lige at stoppe ham med en ny ordre.
"Og jo lad ordrene sprede sig, at hvis jeg ikke ser Medusa her inden solnedgang. Så bliver hendes klan hermed vores fjende.
Bladimir var mere end sikker på, at nogen i byen af hendes klan ville høre det, han var faktisk sikker på, at nogen i blandt hans folk var af hendes klan, så derfor havde han ikke noget imod at komme med dette ultimatum, da han vidste, at Las Vegas var alt for en værdifuld by at miste for denne bandeklan, da de uofficielt styrede underverden af byen og holdte alle andre bander væk.
Vladimir fortrød ikke sit valg, at få Dust med i klanen, beklageligvis måtte han desværre straffe denne Dust, så snart han kom tilbage, da hvis han lod en slippe fra sådan et stunt her, så ville hans folks loyalitet begynde at forsvinde. For han styrede nemlig efter at være nådefuld, men have klare og rene grænser, ingen skal vare højere stillet end andre på de områder. Så derfor ville hans højeste generaler, ja selv hvis hans kære højre hånd Malikan eller.. Blikket faldt på Payne.. Eller selv hvis hun gjorde noget lignende..

Vladimir mærkede noget sno sig op af hans ben og han så lige ned i de røde øjne og klappede hende let på hovedet. Blikket talte for sig selv med de røde øjne, må jeg ikke tage efter ham? Vladimir rystede let på hovedet, nej selv ikke hans søster måtte under sådan nogen situationer være ulydig.
"Lad os smutte tilbage til hovedkvarteret, vi har ikke meget at gøre her"
Lakskoene lød igen, da han vendte sig om og gik imod en militær lignende jeep, som stod og ventede på dem. På turen hjem var det tydeligt, at Vladimir tænkte over mange ting, og i hans hoved. Især blev han opmærksom på Paynes reaktionsmåde, han kunne ikke lade vær med at lide, hvor hurtigt hun havde reageret for halskædens skyld. Men også hvordan hun selv havde været så kamplystig, det kunne han godt lide. For han kunne nemlig ikke lide kvinder, som ikke kunne passe sig selv.. Jo de var gode nok til festselskaber, men andet kunne de ikke bruges i hans øjne. Tankerne... Ja de begyndte lige pludselig at tage en anden omdrejning, da han begyndte at sammenligne Payne med... Kvinden....
hun havde dog haft det blideste hjerte, som selv havde gjort ham mere menneskelig end han var før.. men den havde været stærk, og der var jo ikke for ingen grund, at hun blev kaldt løvinden. men selv et løvehjerte kunne briste..
Han rystede let på hovedet, han var bare ved at blive for sentimental og for et øjeblik følte han sig gammel, mens han så byens lys kører forbi, og hvor folk begyndte at gå på gaderne igen, da byen ikke længere var under lock down.
Malikan sad foran Vladimir, da det var en bil med bagvendte sæder bag i bilen, så 4 mand kunne sidde og snakke med hinanden ordenligt.
"Det var glemmelsespulver, heldigvis var det kun en kort tids, så de fleste folk husker, da alarmen lød"
Vladimir nikkede kort og var glad for, at der var heldigvis ikke var sket noget. Ellers ville straffen have været blevet højere.

Efter noget af en rutsjetur havde Medusa fundet sig selv i et rum, og hun fik en fornemmelse, at det var bedst at hun blev her. En rungede lyd af kaos råb og alt muligt andet kom igennem gangen og tunnelen, da lydens vibrationer blev kastet som ekko mellem væggene, som lå dybt begravet af jorden, hvor den hårde jord omkring dem, ikke tillod vibrationerne at komme af med deres kræfter. Lidt efter lidt mens sandet fra timeglasset gled ned, så dukkede Dust endelig op i en ikke bedre tilstand end siden hun forlod ham ufrivilligt. De høje hæle klingede i en hurtig takt imod cement overfladen, hvor hun hurtigt kom hen til ham. Hendes blide hænder tog roligt fat omkring hans hoved ved hans kinder, hvor hun så på hans mange sår og ville se, hvor alvorligt det var.
Da hendes tilbud havde stået gældende for ham, at han kunne blive en del af klanen. Så havde hun taget ham til sig ligesom hendes andre folk, og det var ikke for ingen grund, at hun blev tit kaldt for moderen.
"Vi må få renset, de der sår."
Men så blev hun stoppet af hans stemme, hvor hun så på ham med en alvorlig mine.
Hendes øjenbryn rynkede, da hun godt kunne mærke, hvor det ville føre hen.
Da han kiggede en sidste gang najede hun engang og sagde så med en stemme af stolthed.
"Du har gjort et godt job Dust, mere end du aner, og selvfølgelig kan du altid komme forbi og få din tjeneste, du ved jo, hvor du kan finde mig, eller så kan du altid tage en tur fordi det bleeding desert, det ville være herligt at have dig forbi min klans ydmygede hjem."
Den ene knap på hendes tøj blinkende, hvor hun kiggede undrende på den og tog den og trykkede, så den, som end ville i kontakt med hende kunne det. En stemme lød i den lille højtaler.
"Vladimir har lige udsendt en ordre både efter dig, men såment også efter Dust. Men min frue, han siger, at hvis du ikke møder ham inden solnedgang, så vil hans klan melde krig imod os."
Stemmen lød lettere nervøs, selvfølgelig kunne denne klan sagtens overleve imod The Calvarinos, da næsten alle medlemmerne var jo hemmelige. Men det ville blive en ultra meget hård tid for klanen, hvis det skete.
Et lumsk ulvesmil gled bare på hendes læber, Vladimir var ikke den eneste, som planlagde ting til fulde og selvom Medusa ikke havde indset, at Dust ville gøre det, som han gjorde. Men hun har opnået det hun ville, nemlig hans kære opmærksomhed, og forhåbentlig en påmindelse om, at han var altså ikke usårlig.
Hun snakkede til manden i den lille radio
"Når men, så må jeg vist hellere ser at komme derop, kald mine to tvillinger vil du?"
Hun begyndte lige så stille og roligt at vandre, mens hendes mekaniske hale gled veltilfreds fra side til side.

//nu bliver der sprunget frem i tiden//
Nogen dage efter denne mærkelige episode, var der stadigvæk intet syn af Dust, dog havde Medusa ca 20 min efter Vladimirs udmelding dukket op, og da de var i borgen. Blev Medusa pænt ført ind i et rum med Vladimir, hvor guderne måtte vide end dem der var derinde, hvad der skete derinde. Medusa havde i hvert faldt stort gået ud af døren, men dog lige efter hun var nået rundt om hjørnet, havde hun i særdeleshed et creepy ulvesmil af veltilfredshed, mens de to vampyrtvillingerne fulgte efter hende.
Klanenernes venskab var nøjagtig det sammen imellem dem. Efter disse dage var det blevet en højsolskinsdag ligesom næsten alle de andre skoledage. Men Malikan den kære meget beklædte ørkenelver havde spurgt den kære Payne om, hun ville gøre ham en tjeneste og gøre ham med selskab, hvor han ville dele penge ud til byens fattige børn og mennesker. Da han jo havde sådan en høj post, så fik han rigelig med penge, men som nok Payne havde lagt mærke til under sit ophold, han sov nede blandt folkene i sovesalen, hvor der var et par enkelte lukkede "rum," eller rum kunne man ikke kalde det, da det var bare et forhæng. Men desuden, så så han aldrig ud til at bruge penge, selv heller ikke gambleri. De fleste af hans penge gik nemlig til byens fattige, da han ej brugte dem selv.
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:32

I de 2 dage der var gået havde Dust oplevet noget som var langt udover det ordinære for da han havde siddet og prøvet at heale sig selv var han blevet bortført gennem en portal der åbenbart førte ham til fortiden mere præcis året 1800! Efter en flugt fra det sted han var endt havde han brugt omkring 300 år på at finde sig en vej tilbage til hans tid og det var endelig lykkedes ham men han var langt fra den samme da han igen sad nede i hans gemmested han havde godt nok brugt de 2 dage på at komme sig efter tids rejsen men han havde medbragt sig en blå rejsekappe og ved hans side stod der 2 sværd der ifølge deres historie hvis man altså havde hørt om dem var forsvundet omkring år 2012 og var dukket op sammen med en følelses kold dræber hvilket så var Dust som fik dem i sin besiddelse! De var begge lige så lange som han var høj det ene sværd var et skarpretter sværd med et blad skarpt nok til at kunne skære gennem sten som var det smør mens det andet var Samehada et sværd hvis blad var lavet af hajskin så det kunne save som en i helvede og for det ikke skulle være løgn havde sværdet en personlighed! Sværdet lavede nogle underlige haj agtige lyde hvilket fik Dust til at se på det og stryge det kærligt over bladet!

"Ja Samehada jeg skal nok vise dig min tid men du må være tålmodig med mig jeg er trossalt kun en anmon jeg er ikke lige så god til tidsrejser som du er!" sagde han roligt fuldt forstående af den kommunikations metode sværdet brugte! Da aftenen for anden dagen efter hans tilbagekomst startede og solen var gået ned havde Dust bundet Samehadas blad ind i et tykt hvidt stof der gjorde det umuligt at identificere bladet han rejste sig roligt op og kunne mærke at han var kommet sig efter rejsen og hvis man kunne se ham lige nu efter det der for alle i denne tid havde været 2 dage men for ham havde varet 300 år længere var det tydeligt at hans lille tids rejse havde forandret ham! Dust var stærkere end nogensinde før han havde aldrig selv troet at han ville kunne blive så stærk han havde lært en del i fortiden og han havde endelig fundet sig en følgesvend i sin ellers ensomme rejse mod sine mål der forstod ham i kamp og som han kæmpede så udsøgt med en der nu var en vigtig del af ham nemlig hans sværd Samehada!

Roligt forlod han sit gemmested iført den mørkeblå rejsekappe med lyseblå kant og de 2 sværd siddende på hans ryg og hans mål var klare! Han kunne sagtens huske den dag for 2 dage siden tydeligt og han havde gennemtænkt hvad han ville gøre når han kom tilbage hertil i 300 år nu vendt og drejet det for at udtænke en hver mulighed og brugt tid på at planlægge sit næste træk i dette helvedes skakspil! Da han kom ind i byen igen gennem de hemmelige passager fik han hurtigt bekræftet at Vladimir havde udsendt et ultimatum om krig mod Medusas klan hvis ikke hun kom til ham hvilket han hørte at hun havde gjort og han hørte sågar også det Vladimir havde sagt om Dust og det passede ham egentlig fint for efter at have indsamlet disse informationer havde han fundet et afsidiges sted taget den walkie-talkie frem der var tvillingen til den Vladimir havde holdt knappen inde og begyndte at tale i den
"Tror du virkelig selv at jeg vil komme krybbene tilbage til dig som var du min herre og jeg dit kældedyr der havde været ulydig?" spurgte han roligt ind i den "Jeg kom ikke til dig for at være en del af din klan jeg kom til dig fordi du kan gøre noget for mig og jeg sikkert kan gøre noget for dig!" et ondt følelses tomt smil dannede sig på hans læber ved tanken om de næste ord der passerede hans læber "Desværre står det sådan til nu at jeg ikke længere har brug for dig ser du mens du og alle andre i denne her forbandede verden kun er blevet 2 dage ældre står jeg i den situation at have oplevet 300 år mere og på den tid er det lykkedes mig at genskabe min hukommelse! Så jeg skrider og hvis du har tænkt dig at vi 2 skal snakke igen må du glemme din lille straf for jeg er komplet ligeglad med om du styre din klan med hård hånd! Jeg er ikke som andre der bøjer sig for din magt og du ved lige så vel som jeg at jeg lider af komplet mangel for respekt for autoriteter!"

Han slap roligt knappen bevidst om at hvis Vladimir ikke havde hørt beskeden mens han sagde det ville han få den af høre for walkie-talkien ville gentage det når Vladimir kom inden for dens hørevidde! Dust så roligt ned på gaden hvor nogle fattige mennesker samlede sig omkring en venlig sjæl der stod og delte penge ud til dem og med et genkendte han fyren der delte penge ud det var den selv samme aura som den ørkenelver der havde set på Dust den fyr som gik sammen med Vladimir og det var ikke i hans interesse at fyren bemærkede hans tilstedeværelse så Dust fandt hurtigt en vej væk og bevægede sig mod de hemmelige undergrunds veje! Selvom Dust havde ændret sig meget under de sidste 300 år af sit liv og hans aura nu føltes komplet anderledes var han stadig den samme af udseende og det ville stadig være frisk i hukommelsen i alle dem der kunne huske ham fra for 2 dage siden! Han fandt vej ned i de hemmelige undergrunds veje men da han lige var kommet udenfor byen stoppede han dog roligt op for at tænke om det nu var smart at skride eller det ville tilfalde ham bedre at blive hængende! Han smilede roligt da han gennemtænkte det han havde hørt ingen ville krumme et hår på hans hoved hvis han bevægede sig ind på slottet for hvis Vladimir havde hørt hans ord var det kun ham der vidste dette og Dust havde stadig tid til at komme tilbage inden Vladimir fik sagt noget der ville ændre på dette! Han valgte at vende om og bevægede sig direkte tilbage til slottet som han nu kendte alt for godt efter sit sidste besøg der og alt hans planlægning før besøget! Han fandt sig nogle veje gennem slottets områder med hætten på hans rejsekappe over hovedet så ingen kunne se hans ansigt da han nåede til selv samme hoved bygning som hans sidste mål havde været i gik han direkte hen mod vagterne
"Hey i 2 der Dust er dukket op ved vest indgangen og skal føres op til Vladimir gå ud og hent ham!" beordrede han roligt og dette fik de 2 fyre til at smile de ville med glæde se hvad Vladimir ville gøre ved ham så de gik uden videre tanker hen mod slottets vest indgangen mens Dust bevægede sig ind!

*Så langt så godt* tænkte Dust roligt og bevægede sig op til selv samme etage som Paynes værelse lå på hvor han pludselig gik i stå uden foran hendes dør *Hmm hun er ikke hjemme* han smilede roligt ved tanken da han kunne mærke at der ikke var nogle væsner tilstede derinde *Lad os da lige se om min mistanke var korrekt* Dust havde under sit sidste besøg haft en mistanke om at Payne måske arbejdede for Vladimir fordi hun var sendt dertil af andre for at komme ind på livet af ham han vidste ikke om det var for at dræbe ham eller hvad det var men han ville nu gerne vide om hans mistanke var noget han bildte sig ind eller rent faktisk var et konkret faktum! Dust drejede af og nåede lige at lukke døren inden en vagt drejede ned af gangen og begyndte i stilhed at tjekke stedet ud for at se om den mistanke han havde fået et par dage i forvejen havde været korrekt! Efter kort tids eftersøgning fandt han det han ledte efter og Dust smilede roligt for sig selv hun var ikke den eneste der havde skumle bagtanker med sin nærkontakt med lederen af the Calvorinus klanen! Dust efterlod dette fine lille bevis hvor han havde fundet det og efterlod værelset som var det uberørt ikke en duft af ham hang i værelset selv ikke et finger aftryk fra hans hænder der havde handsker på eller hans sko der var som ikke eksisterende på grund af magien der var kastet på dem! Han gik ud på gangen og valgte så alligevel at besøge Vladimir bare for at se om han havde fået beskeden!

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg


Sidst rettet af Dust 8/1/2013, 16:18, rettet i alt 2 gange
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:41

O_O O_O O_O O_O Undskyld mit udbrud? Men wow? Og desuden så er VLADIMIR ikke sammen med Malikan, det er Payne, hvis hun vel og mærket har taget imod tilbudet. Og hvad med den aftale vi havde??
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:52

Og desuden, så behøver din karakter jo langt fra bukke sig? som hans andre undersåtter, jeg havde jo nemlig lagt det op til dig, at du havde jo den mulighed for at slippe fuldstændig fra straffen(ved at gøre det, som vi havde haft aftalt) og desuden ved du jo heller ikke hvad det er for en straf(faktisk var der ingen straf), han ville jo bare have dig tilbage(det var det som ordren gik ude på!)... Når du havde jo forsvundet på den måde... Og desuden, som du jo nu har fået anyway, men ellers var det meningen, at han ville have haft givet dig alt det, som du end havde behøver og bedt om med de der ting der.. Det kan han jo ikke gøre, når du siger puf. Derfor er der god grund til at han ville have fat i dig igen! Og han bad jo også, at hvis du ville gå frivilligt op til basen, så måtte der intet ske dig, altså de må så ikke bruge vold osv imod dig.


Sidst rettet af Vladimir 8/1/2013, 15:53, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:52

Jeg sagde også at jeg så den ørkenelver der var sammen med Vladimir for 2 dage siden jeg sagde ikke at jeg så ørkenelveren OG Vladimir x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:54

Well jeg havde vist bare andre planer :D Og hvad er det for en aftale du snakker om? x)

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:55

wtf har du lige ændret dit indlæg? Da det er total anderledes lige nu?? O_O især slutningen, eller så opdagede jeg bare ikke det sidste?
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:57

O_o okay jeg har læst det sidste, som jeg havde sagt, jeg lagde beviserne for dig eller hun gjorde det selv. OF course ligger der jo ikke et skriftligt bevis jo! Du kan jo ikke skrive sådan noget der, det er jo godmode, da du jo lige pludselig ændre historiens gang.. Da Payne ikke har fået ordre på den måde jo..
Tilbage til toppen Go down
Dust
First Class.
First Class.
avatar

Ingame Titel: : Klanleder for The Offspring - og Dæmonsandet fra mørket.
Outgame Titel: : First to reach 2000!
Race : Skytsengel/skygge dæmon
Navn. : Dust
Alder : Født i året 3474, men har for længst passeret flere tusinder af år.
Evner/Classes. : grim reaper og de syv sværds mester(se profil for begge)
Bosted : everywhere and nowhere
Tilhørende klan. : Leder af the offspring
Partner. : Aldrig haft en
Slaver. : slaver? åh jeg foretrækker at kalde dem, ubetalte ansatte på livstid
Evt. bemærkninger. : i´d be delighted to make you my prey today. Look into my eyes. Hee hee, your poor little thing...
Antal indlæg : 4400
Reputation : 41
Join date : 17/09/12

IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 15:58

Jeg er forvirret i mit tossehoved O.o

_________________
Hvis i fyrer en joke af i føler er dårlig bedes i gå ind på dette link :D

http://www.youtube.com/watch?v=Frd53vbCHLg
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   8/1/2013, 16:06

I hvert fald,, så findes der ikke noget skriftligt bevis, i hvert fald ikke sådan noget der, hvor der står en direkte ordre på..

men okay super sorry, jeg kan se en fejl fra min side af, at da jeg først begyndte at skrive, så havde jeg ikke læst det hele igennem.
Nu er der bare kun lige den der enkelte detalje, som skal ændres med, at du slutter med et eller andet med, at du kommer på værelset finder beviset(evt lige skriver hvad din mistanke overhovedet er for den sags skyld og hvor du lader det være åben til at Payne eller mig at lave det konkrete bevis, da det skal stemme i overenstemmelse med sådan som tingene er) og går imod Vladimir. eller hvad du end lyster..
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: The chance of life? Deal or no deal? (Dust)   

Tilbage til toppen Go down
 
The chance of life? Deal or no deal? (Dust)
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 2 af 3Gå til side : Previous  1, 2, 3  Next
 Similar topics
-
» this is noting personal just Buisness //Dust//
» Dust- En skyggedæmon
» Your money or your life // Eric

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Las Vegas (Staten Nevada) ::  :: Las Vegas ::  :: Gaderne-
Gå til: