why are you here, dark elf? ( Baalberith )

Snefrid så stille op på månen som var steget op på natte himlen fyldt med stjerner, og duften af mad fyldte deres hytte i træet, imens de andre halv færdige hytter i træerne også duftede af mad fra hendes tilhængere, hun sad i sin fulde uniform i form af bløde brune læder støvler og grønne elver bomulds bukser, en undersærk af bomuld i elver kvalitet og en grøn særk mere over den anden med en hætte trukket op og handsker forude armbind, dog med masken trukket ned så hendes hjørnetænder var blottede, men hun ville hurtigt kunne trække den på plads igen, hendes dolk, Drageklo, sad i bæltet, selv om hendes bue hang på en knage på hendes værelse sammen med hendes lette rustning i form af dragesølv brynje og ringhætte og en læder rustning af elver kvalitet, hun sad og små sludrede med 2 Sandelvere forude bjørg, imens de andre var spredt i hytterne, disse to var spyd bærer og erfarne, de havde siddet og diskuteret nogle sortelveres arrogante nedværdige tale om sandelverne, og prøvede at finde en løsning på dette.

de enkelte vagt poster var spredt i en cirkel om det lille bitte samfund på ca 50 elvere, i form af få 10 sort elvere, 15 enkelte sandelvere og og 25 lyselvere ca, de var stadig nye og skulle vende sig til hinanden, men det gik godt frem af, og de snakkede videre, uden at ane at denne nats fredelige skulle afbrydes, af en fremmede.
Snefrid grinte af en vittighed som en af sandelverne sagde, og blev besvaret med en sjofel joke og et blink med øjet som fik sandelverne til og grine højlydt, foruden lyden af støn i baggrunden fra en hytte kunne høres, som fik dem til og smile, da nogle af kvinderne var gravide, selv ville hun gerne være gravid, men var usikker på dette, for hun vidste ikke hvem faderen skulle være, dog slog hun tanken væk, og snakkede videre med de andre på old elvisk.

en vagt post sad professionel gemt i et træ og holdt vagt, for at rette sig op, da deres barrikade blev brudt af noget ukendt, og han tog sit vædder horn op og blæste alarm, for at finde sin elver bue frem.

Snefrid hørte det, og stormede ind efter sin bue, imens alle sprang rundt efter deres våben i form af elver spyd, sværd, bue og pile, enkelte økser forude skjolde af elver metal dog ikke dragesølv men alligvel værdifulde ting, og storme ud af hytterne, børn og gravide kvinder blev gemt i sikkerhed i hytterne og bue skytterne spredte sig rundt i træerne, imens de melee bevæbnede folk spredte sig på jorden fra retningen den fremmede kom, og de ventede, med våben klar, parat til og forsvare dem selv, da de ikke havde været heldige med banditter og andre ting.

Baalberith kom går igennem blackwood som var hans hjem for lang tid tilbage, end krig kom og ødelade det mest af jorden, han havde hørt at der var kommer en ny by med blande elver, det er ellers normal mest sort elver som bor her i skov, hans cromlings var et stykke bag ham, da han ikke var så glad for at det skulle bliv sår, han var klædt i sin læder rustning og en sort kappe med hætte som var trukket over hoved på ham, så han gav ikke en lyd fra sig, kun at men kun ser han da der ikke var nogle træerne af skjuler sig ved.

han kun høre et horn ikke så lang fra ham, så havde de nok opdage ham, han kiggede op og kun ser varm fra de forskellig elver som gjort sig klar, han smil et kold smiler og gik i skjule fra skygge fra de mange træerne, han kun ser hvor de stod oppe i træerne også ned på jorden, på grunde af sit syn hvor han ser varm og køl, han har sin lang bue og to hånds sværd på ryggen, udover det har han alle sin små kaster kniv rundt omkring på kroppe, over den en skulder bar han en skulder tasker som man ikke vil kun ser for kappe.

det var enlig mener at han skulle ind her i skov for at finde planter og andre god til som han kun bruge til sin alkemiker, men det kun godt bliver et lille problem men ikke større end han ikke selv kun klar det, han gik ud om dem i en store bue og holde sig i skjuler for at de ikke kun ser ham mens han holde øjne med dem, for at være sikker på at de ikke opdage han, der gik næste en halv time end han var kommet ind i by ud de havde opdage ham, han kun godt ser at de havde flytte selv lidt, han kom frem bag en at bue skytte, "afblæst alarm, jeg er ikke ud på at gør er noget" sagde han med sin dyb stem men på elviske så person vil kun forstå ham, han var klar til at forsvar sig da elv sikker vil gør et forsøg, selvom han havde snig sig ind i by ud nogle af dem havde opdage ham.

Snefrid stod stille i træet og fulgte den fremmede med øjnene, da hun takke være sin vampyr del, nærmest kunne følge ham med næsen, på grund af hans blod i årene, som gjorde hun ledte sine mænd og kvinder med fingeren, dog lod de som ingenting imens de ventede, ventede som blod hunde på ordre, imens hendes egne øjne lyste svagt rødt.

Snefrid ventede fortsat selv om hun vidste hvor han var, da han ikke havde været så klog at skjule sin blod fært ved hjælp af nogle af de mystiske drikke vampyrer brugte så andre vampyrer ikke skulle finde deres bytte, dog træk hun på skulderne og ventede videre, med sin bue, Silent, forude alle de andre med deres våben af elver metal og meget få med våben af Dragesølv.

Snefrid vidste ikke hvad den fremmede ville her, men de anså ham for tiden som en fjende, da han hverken som elver gav sig til kende, eller viste respekt for deres hjem ved og komme ud i syne og lægge sine våben, dog sukkede hun let og blev ved her og der med og påpege hvor den fremmede var.
Da Bueskytten, en ung kvinde på nogle og 1800 år, hørte den fremmede, sagde hun intet, udover og løfte sit horn og blæse 3 lange dybe toner.
Snefrid hørte hornet og knipsedet i fingrende for at se 8 følge med sig, forude den enorme muskelmand, Bjorn, Bjørgs mand, som fulgte med, i en brun uniform som betegnede en kriger, forude 4 rangers i grøn og yderliger 3 i brune.
De fulgle Snefrid for at sprede sig i vifte form bag den fremmede som havde blottet sig selv, og det var tydeligt han ikke var en soldat, kriger eller en ranger eller skytte, måtte være en medichealer, en handlende, en alkemiker, da var mange muligheder, dog hviskede Snefrid noget til Bjorn, som sneg sig om bag den fremmede og uden et ord løftede ham op som om han ikke vejede mere end en fjer, og den fremmede blev låst i et greb af det gigantiske muskelbundt af en halv elver, for lynhurtigt at få presset et elver sværd imod struben, forude få rettet 3 pile imod sig og yderliger en spyd mand imod manden og et tredje sværd imod ribbene, og deres maskerede hårde blikke sagde at rørte han så meget som en muskel, så ville de dræbe ham uden samvittighed.
Snefrid kom stille frem og gik langsomt og yndefulgt over til dem for at se på den fremmede og smile mildt, for at sige med sin bløde lokkende stemme, som var hurtige tegn på hun ikke var helt ren elver.
''oh min gud, hvad har vi her? en indtrængende? sig mig, har du været væk for længe til og have husket ordelig manere? sådan at snige dig ind i vores område, når du bare kunne være gået ind og lagt dine våben og bedt om adgang til vores lille bitte samfund? det havde sparet problemer, og nu er spørgsmålet, om vi skal sprætte halsen op på dig, eller lade dig leve, altså jeg syntes jo første kategori er en god ide, og vi ville ikke engang få ballade for det, da du faktisk trængte ind på VORES område, UDEN at få LOV, som giver os ret til og gøre dig kold, men jeg har lyst til og være.. gavmild, så spyt ud med hvorfor du er her, og måske smider jeg dig ikke på røv og nøgler ud efter at have krævet told af dig''
da hun blev færdig, sagde noget til sine folk, og den store muskelmand slap den fremmede, dog stod han klar lige bag ved, imens de andre havde flyttet sig lidt, ikke nok til at han ville kunne trække våben uden at blive angrebet fra alle vinkler, og nu hvor Snefrid så den fremmede tæt på, vidste hun at han ikke var meget værd i kamp, ja han ville kunne slås, men imod hendes realt trænede folk, så ville han hurtigt bukke under, da mange af dem havde brugt tusinde af år på udelukket af træne og studere kunsten at kæmpe, som gjorde hendes få folk meget farlige, dog stoppede hun sin tanke gang, for at se på den fremmede og

// du skal huske nogle ting, som fx at du ikke kan vide om de ved Baalberith er der, da der altid kan være et eller andet, som fx Snefrid's evne til og lugte en's blod, da alles blod fært har deres eget præg, forude spor findere, trænet spejdere og andre ting, det ikke en kritik, men det er jo elvere, så det er ikke så nemt som du får det til og lyde i dit svar, og da du er Alkemiker, så er du ikke just trænet til og snige forude slås i en kamp, ja du har kunne lære det i din karakters leve tid så han ville kunne det mest basis af kamp, men du skal holde dig til din class og det er alkemiker :)

//det kan godt være at han er alkemiker men han har få eliter træner ind for kamp, side han var lille, på grund af radioaktivitet, så i sted for at ser grå an på hvor meget lys der var til at hjælp, ser han nu varm (rød) og kold (blå) (som denne http://www.infraroodscreening.com/pictures/medische-thermografie.jpg) derfor kan han ser hvor der er folk, da folk er varmere end skoven//

han var lige ved at skulle til at træk sit våben da kvinde foran ham tog et horn frem, hvor hun blæst i det, han skulle lige til at vende sig om da han kun høre en bag sig men det var for sent af gør noget da han bliv grab af en bagfra, han var også dum nok til at blotte sig for dem, men det var lidt mærke da der var en i mellem dem som kun viser hvor han var, han havde end udtryk eller føles i ansigt da de andre elver kom frem og peger deres våben imod ham.

han kigger på den kvinde der kom frem til sidste som kun tyder på af det var deres leder, det var hende der kun viser dem hvor han var hen, for hun var ikke ren elv, ud fra hendes øjne og stemmer vil han gætte på vampyr, "jeg er ud efter ting til alkemiker, og blackwood er et godt sted at leder, og så er det altid ret at kom hjem til sit hjem land" sagde han stadig på elviske, han tog rolig og langsom sin skuldertasker fra og stille den foran sig, så de kun ser at den kun indholder forskellig potions i flere forskellig farve.

"hvorfor skulle jeg lægger mine våben når i alligevel overfalde på den her mig når jeg engang ikke har gjort en eneste af er noget, jeg er født og opvokset her i black wood bare længe ind i nogen hemmelig huler, så ikke findes mere da de er styrter sammen" sagde han og kiggede kort rundt på de forskellig elver, de var nyt at ser de forskellig race af elver sammen i en by, det var unormal at ser det, da der plejer at være krig i mellem dem.

Snefrid så på den fremmede da så på ham, hun smilede bag masken selv om hendes øjne var alvorlige, hun lagde hovedet på skrå med hånden på sin dolk af dragesølv, hendes Drageklo som hun kaldte den, med sin Livvagt Bjorn bag ved denne fremmede, dog nikkede hun roligt da dette lød troværdigt nok, hun så på sine folk og snakkede på elvisk til Bjorn dog lød det anderledes, så det var svært og forstå, medmindre han kendte til deres hemmeligheder, og da alle var loyale til døden imod deres frue, Snefrid, kunne han derved ikke vide dette, dog trak det store muskelbundt på skulderne og svarede med en dyb grov som en typisk enorm mand ville have men dybt respektfuld stemme, Snefrid nikkede og så på de andre som nikkede, og svarede roligt.
''vi har valgt og tro på dig, fremmede, sit dit navn, jeg er Snefrid, frue af The Nightwatch, en lille klan af alle typer elvere, da forener sig, de udsøgte, de udstødte og de frastødte, de blandede, dem fra sandet, dem fra mørket og dem fra lyset, i en enkel klan''
hun bukkede som var typisk tegn for venlig respekt for en kinsmen, som ville betyde en af samme race som dem selv, og de så alle afventende på den fremmede, om han ville sige sit navn, og vise sig som en ægte elver med manere, eller en af disse unge fjolser da var i den moderne verden, dog nikkede hun roligt da hun så hvad han havde i tasken.

Snefrid sagde med en enkel rolig stemme som var stille og blid.
''fordi dette er vores område, og ejer du en smule respekt for elvernes love, så ved du at du skal lægge dine våben FØR du går ind på en anden elver klan's område, fordi at det er vores love da gælder på dette lille stykke land, fordi at vi har retten til og dræbe dig hvis du nægter men vi tilbyder dig gerne gæste rettigheder og deler vores mad og drikke med dig, ja er du måske, men jeg er over 5000 år gammel, jeg er frue her, og ergo er det mine love da gælder, og ikke dine''
de mange forskelige elvere nikkede enige med deres frue, og det var tydeligt de ville straffe den fremmede hvis han var uforskammet over for en elver frue, dog træk de maskerne ned og tog deres hjelme af, for at vise deres ansigter, som var et tegn for tillid i deres lille samfund, selv Snefrid tog sin af så hendes smalle venlige smil kunne ses, forude hendes små spidse tænder, dog var hun ikke sulten efter blod.. endnu, hun så roligt afventende på ham med et mildt smil af venlighed.

han lytte på hvad det var de sagde han forstå det mest af det de sagde, selvom det var længe side han havde tale det sprog, han nikke kort til det hun sagde, "navn er Baalberith, født og vokser op her i skov" sagde han og kiggede på hende da hun tog sin mask af, det var vampyr hun havde i sin, hendes krop temperatur er også lidt kolde end de andre, der stod omkring hende, "som elv budt du også vide at mange har bor sat sig her i skov og vil bestemmer over et område, men altid ud held" sagde han og kiggede kort på hende.

han tog sin tasker over den en skulder da hun havde kiggede i den, de eneste våben man kun ser på ham var han to hånds sværd og hans bue samt piller, hans kaster kniv var gem rundt omkring på hans krop, han bukke svag igen for at viser genside respekt, "jeg er ikke sulte så beholde ers mad men jeg takke for tilbud" sagde han og kiggede kort på hende end han rundt, i deres lille samfund som hun nu kalder det, så det bare lige hvor længe der gå ind sort elver kommer, da det er det man høre mest om black wood at folk bliver tag til fange af sort elver, som holder til her i skoven.

"som undskyldning på at jeg kom ind på eners område, kan jeg hjælp med noget angå en potions eller to, hvis jeg ikke lige har det som i kan bruge, er det mulig for mig at laver det mest" spurgte han og kiggede på hende, han sammen sin hænder om på ryggen ind bag kappe, ikke fordi han var ud på noget men bare fore at slappe lidt af i krop mens han venter på et svaret fra hende eller en af de andre men det bliver nok hende vil han regne med.

Snefrid så på denne fremmede sort elver, hun havde som sådan intet imod ham, hun brød sig bare ikke om at fremmede trængte ind på deres territorium, dog nikkede hun venligt da han forklarede sig, og sagde roligt ''jamen, så velkommen til The Nightwatch klanen, Baalberith'' hun så høfligt på denne og så ud til og tænke lidt over hans næste ord, før hun roligt sagde ''vi bliver her heller ikke så længe, vi er igang med og bryde op, men ikke destro mindre er deres vores territorium, så længe vore krigere kredser om grænserne, og så længe vi stadig trækker vejret, er dette vore land, indtil vi rejser til vores nye område'' hun lød dybt seriøst, at da de havde tænkt sig og dø for at forsvare deres hjem, og begejsredet råb kom fra en hel masse af krigerne imens de svang med næverne i krigeriske hentydninger imens de slog på deres rustninger og skjolde med pansrede næver og våben, råbte kamp ord som ingen overgivelse, kun døden sætter os fri, og mange flere ord, det var tydeligt at de ikke var bange for tortur, død eller smerte, at disse var af den gamle skole, og mange af dem bar præg af visdom så vel som dybe kriger evner på den måde deres håndled og hænder brugtes på.

Snefrid så på den taske han havde over skulderen, imens hun hurtigt spottedet hans våben, da hun som erfaren smed forude special dragesølv smed, havde en slags fornemmelse for våben og rustning, dog smilede hun mildt da han bukkede for hende, hun svarede dog venligt ''vil du så tage imod vores drikke?'' hun lød rolig, imens hun så nysgerrig på sort elveren Baalberith, det var også ret tydeligt imens han så rundt at disse få 25 krigere og nogle og 23 bueskytter ikke var bange for at slås med hele sort elver samfundet hvis dette skulle opstå, og de havde haft deres kampe, som havde vist sig for sort elverne at være fatale, mest takke være Bjorn og hans 3 sorte døds gardister, som var nogen af de mest farlige typer elvere krigere man kunne mødes, da de var fra den gamle dronning's elite garde fra sin tid, forude de havde Elder som var den rigtige leder af denne klan, dog brugte de Snefrid som en frue hvis da skulle være snigmordere eller andet, selv om de vidste at ingen rigtig ville genere den over 48.000 år gamle elite soldat og vise mand.

Snefrid så nysgerrigt på denne da han kom med sit tilbud og skævede til sine folk i form af rangerne som så rolige ud som altid, Bjorn's krigere var dog med på ideen og klappede muntre med, udover de 3 døds gardister da stod i deres sorte rustninger da stank langt væk af ukendt gammel magi forude hemmeligheder, de var de eneste da ikke havde taget deres hjelme af, og deres dragesølv våben med sorte runer i form af gammel elvisk, bar præg af mange dræb, de var musklerne i denne lille klan, da de var meget gamle som deres leder, ikke helt så gamle, dog hvis Baalberith kendte til disse elviske døds gardister, burde han overveje kræftsigt hvis han ville prøve kræfter med dem, da de også bar præg af nano technologi som Bjorn forude andre små hemmelige ting, dog havde hun tænkt længe og svarede så roligt ''vi tager imod din undskyldning, og vil tage imod din gave til vore folk, vil dog sætte pris på nogle healende potions'' hun smilede mildt, imens den enorme Bjorn klappede Baalberith mildt på skulderen men nok til at Baalberith burde blive øm af den tunge lap, døds gardisterne sagde stadig intet men vendte sig om og gik over imod en aflukket hytte hvor to af dem stillede sig på hver sin side af døren med deres spyd i hænderne og skjolde på armen og sværd i hylstre, den 3 gik inden for, resten af krigerne begyndte og sprede sig for ikke at virke truende, så kun Snefrid og hende's livvagt Bjorn stod tilbage.

Han var ligeglad med om de havde tænke sig at bliver hele eller om du vil rejse vide, han havde mere sagt det for deres ejer sikkerhed skyld, intet var sikker her i skov, selv ikke for en sort elv som ham selv, han og de andre sort elever som var her i denne lille samfund, vil havde lidt nemme ved at overlever, hvis de tænke sig om, det kan godt være at de vil klar sig lidt bedre fordi de har tre døds gardister, men sorte elever havde været her i skov, lige så lang tilbage han havde fortælle, og så han havde hørt var det før skov rigtig var en skov.

”jeg vil godt tag imod jeres drikkes, og healende potions er ikke lige det jeg har flere af på mig, men jeg har tre som er ex stærk, som i kan få” sagde han og åben sin skuldertaske, hvor han tro tre potions op, hvor indeholde er lilla og lyse svagt, ”pas på med at drikke for meget af dem, har hørt om en person som død af for meget positivt energi, så hold tilbage med det, for er ejer sikkerhed skyld” sagde han og kiggede kort rundt.

Han tog sig ikke rigtig at klappe fra hendes liv vagt hvis man kun kalde ham for det og lukke kort øjne, hvor han tog nogen solbrille op fra sin taske, det var ikke fordi det var begynde at bliv lyset i nu, ud over det ild som var rundt omkring for at oplys deres klan.

// sorry sent svar :o

Snefrid så roligt på Baalberith's ligeglade holdning og trak muntert på skulderne, hun nikkede dog til ham for at vise hun satte pris på hans ord, hun vidste også at deres liv hang i en tynd tråd, hvilket var årsagen til at de var igang med og gøre klar til og rejse, hvilket var tegn på over alt i lejren, da folk gik og samlede ting ind, folk blev kaldt tilbage fra jagt, da var mange ting da tydet på at Snefrid's ord om et nyt område var alvorligt ment.

Snefrid nikkede roligt og sagde noget på deres eget dannet elviske sprog til en kvinde, som nikkede for at forsvinde, Snefrid lyttede roligt og tog imod de potions han havde i sin taske, for at bukke til tak, og give dem videre til en Medichealer som var kommet nysgerrigft tæt på, hun havde hurtigt fundet ud af hvad det var og sagde noget på deres eget elvisk, som hun fik svar på for at nikke igen og gå, hvor efter Snefrid vendte sig imod Baalberith og sagde venligt ''jeg forklarede hende hvad du sagde, selv om hun allerede vidste dette som medichealer, så men tak for dine ord alligevel'' kvinden da før hen var blevet snakket til, kom tilbage med to flasker, rakte den ene til Baalberith og den anden til snefrid som tog imod den, for at tage en tår af den søde smag af bær og alkohol, og rystede sig kort på hovedet med et grin.

Bjorn knurredet nærmest af latter for sig selv over noget, og Snefrid skævede til den enorme mand som delte sin tanke med hende som fik hende til og rødme og slå den enorme mand på armen, dog så det mere ud til og gøre ondt på Snefrid's knoer da hun bandede på elvisk, dog så hun undskyldende på Baalberith med et lille smil med øjnene da hendes ansigt var dækket til.

han hvade godt lad mærke til af folk i lejevar igang med af pakke sammen, så de kun kom videre, "det er ikke alle som ved det med healing postion, så vil heller være sikker" sagde han og kiggede kort på hende, han kiggede kort på kvinde som gik og kom tilbage, hvorefter af rakte ham en flaske, han tog imod den og lugte første til den, hvor han kun ser af hun tog en tår af den flaske hun havde få, hvor han tog en tår af sin flaske.

han smiler indvendig så hun ikke kun ser og kun heller ikke læs det på ham af han smiler indvendig, over af hun slog ham men tyde af ser af det gjort ondt på hende, han tog rolig en tår mere af flaske, han kun ikke forsstå hvad de sagde noget de snakke indbydelse, og deres tanke gad han godt af havde hørt, nu hvor hun rødmede over det og slog ham.

han stod og kiggede lidt rundt mens det så ud til af han tænke, "jeg har et forslag til er men skal havde noget tilgengæld" sagde han og kiggede på hende, end han tog en tår mere af flaske, "jeg kender et sted heri skoven som er sikkert, hvor i kan være ud af skulle rejse rundt helt tid, men som sagt skal jeg havde noget til gengælde" sagde han og smiler svagt, han havde længe tanke sig af vendt tilbage her til skov, hvor han er født og opvokser, og nu har han mulighed for det samtid med af stadig på et sammenfund.