I need you help, so please help me? ~ William

S: New Miami
T: 11:01
V: Varmt
O: gader og nogle mennesker.
P: intet overhoved.

Sasha løb stadig så hurtigt hun kunne. Hun flygtede fra dem som havde holdt hende fanget, og hvis man så hende vil man nok kigge efter hende da hun linede en som havde fanden i hælende og helt uden noget tøj på overhoved. Hun var smurt ind i sæd fra top til tå næsten, og hun følte sig virkelig klam. Hun havde bug for et bad, og ikke nok med sæden på hele hendes krop, så stod der også cum dumpster på hendes mave. Hun var ikke sikker på hvad ordene betød, men det var hendes mindste problem.
Da hun kom forbi en gyde gik hun få cm ind i den, hun turde ikke gå længere ind af frygt for det samme ville ske igen. Hun sukkede hårdt og lagde sig ned på jorden ligeglad med hvor kold den var. Hun ville gerne hjem, men hun kunne ikke komme ind da hun ikke havde sine nøgler mere. Hun lagde sig i fosterstilling helt op af muren og begynde stille at hulke. Hun havde ikke haft overskuddet til at fjerne tapen som Jack havde brugt på hendes underliv. Hun var træt, hun var sulten, og hun var forslået i det meste af kroppen føltes det som, selvom de ikke havde slået på hende, men kun brugt hende seksuelt, hvilket jo i sig selv også var nok.

Williams tank af et køre tøj kom blæsende gennem gaderne af new miami han var på tur gennem,der var gammel rock musik i hele bilen. han smilede til sig selv i spejlet og tog en sandwich ud af en madkasse da en pige løb ud foran ham og med ynde drejede han uden om hende men ramte en stor fyr der kom ud af den samme bygning. med den fart William blev han til en rød sky. han bremsede og trådte ud af sin vogn "HVAD FANDEN VAR DET" han havde en gammel assault rifle liggende på passager sædet som han tog. han lagde den over sin skulder med et undrende blik. der var ikke gjort noget skade på bilen, det ville også være meget underligt efter som forskærmen var lavet af pansret titanium og var designet til at springe sig vej gennem en låst port. han fulgte de barfodede fodspor ind i en gyde hvor han fandt en nøgen pige, hende fra før. han så sig rundt før han tog sin gamle læderjakke om hende og hjalp hende op "det er ok, der er ingen her der vil skade dig" han smilede til hende men det var mere af medlidenhed end at det var af støtte, hun havde noget stående på hendes mave men han kunne ikke se det lige nu for hans jakke, og hvad var det hun var smurt ind i. han lod et par af hans fingre løfte sig op til næsen og han genkendte duften af sæd "ih dog" han hjalp hende op og side i døren på hans køretøj "er du ok, kan du høre mig"

Sasha så slet ikke hvor hun løb og heller ikke at hun kom til at løbe ud foran en tank. Hun havde næsten lige lagt sig ned i gyden da hun mærkede nogle røger ved hende, og hun spjættede forskrækket og et skriv banede sig vej op gennem hendes strube. *Han fulgte efter mig? Jeg er dødsdømt nu* tænkte hun panisk. *Er det en jakke jeg kan mærke?* Hun så ned af sig selv og fik øje på læderjakken som personen havde lagt om hende. Hun lod ham hjælpe hende op, og hun så på ham med et skræmt blik. Hun stolede ikke rigtig på nogle lige nu. "Du må ikk gøre mig noget" Bad hun med en ynkelig stemme. Man kunne tydeligt høre hun var utrolig skrækslagen og panisk. Hun var ikke helt sikker på at han talte rigtig med at ingen ville skade hende. Måske vil han vinde hendes tillid og gøre noget slemt mod hende eller gøre noget om lidt. Hendes hjerte bankede hårdt inde i hende. Hun troede heller ikke helt på det han sagde. Ingen som ville skade hende? Det var da noget han troede. "Hm" fnyste hun af ham som tegn på hun ikke troede ham. Hun lod ham dog hjælpe hende alligevel, og satte sig der hvor han fik hende til det, men det gjorde stadig ondt at side ned. Hun bed tænderne sammen, og lod sig glide ned så hun lå en smule mere ned end hun havde gjort før. Det gjorde ikke lige så ondt nu, men det gjorde stadig ondt. Hun nikkede. "Ja jeg kan godt høre dig, og jeg har det fint." sagde hun. Det sidste havde hun mumlet, da det slet ikke passede at hun var okay overhoved. En lav klynken som fra en ulv eller hund undslap hendes mund da hun havde ondt over det hele på sin krop.

han så på hende med sit ene øje strejfende op af hende, ikke på grund af at hun var forførende men for at skanne hende. han trak sin højre arm frem og trykkede på tre knapper og en lille drone der havde to nåle og en lille skanner fløj ned ved siden af hende "jeg vil gerne have at du ser på mig, det kommer ikke til at gøre ondt over hovedet. jeg vil bare sørge for at du ikke har nogen åbne sår" den lille drone lavede en lav bippe lyd "Analyse komplet: køn: kvinde, alder: 18 status: gravid" william så ned af hende og lagde først nu mærke til hvordan hun så ud "gode guder, hvad har de dog gjort ved dig" han så uroligt på hende "kom med mig, det er ikke sikkert her" han holdt en hånd frem lavet af metal "bid fast, jeg bliver nød til at rive det her tape af og det kommer til at gøre nas" han så på hende med et fast blik men nåede ikke at se om hun gjorde hvad han sagde før han rev det af i et enkelt ryk. den lille drone fløj stadig rundt "Analyse: ingen fysiske skader" han hjalp hende ned fra ladet og ind på hans forsæde der var blevet dækket i plasik "bare rolig, jeg gør dig ikke noget" han smilede venligt før han lukkede døren og gik om på den anden side. han satte sig ind og tændte vinduesviskerne og fjernede alt blod og stykker af mand der sad der. han kørte langsommere denne gang og så tit over på hende "hvis du er sulten kan du få den sandwich der ligger der i "han pegede på en lille kasse der stod i mellem dem" han smilede til hende og drejede ind i garagen som han mere eller mindre boede i mellem jobs. det var det tætteste han var på et hjem og han havde det helt for sig selv.

Jakken som han havde lagt rundt om hende, trak hun mere sammen om sig da han så på hende. Hun følte sig utilpas i denne her situation hun var i lige nu. Hun betragtede ham stille uden at sige et eneste ord og hun undrede sig en smule da han trykkede på nogle knapper og en lille drone kom hen til dem. Hun så på dronen med et nervøst blik og bed sig i læben. Hun så forsat på dronen da den havde lavet scanningen. Da dronen sagde hun var gravid, sukkede hun hårdt. Hun havde ikke været sikker på det, ikke før nu i hvert fald. Hun så op på manden med et næsten ligegyldigt blik. Måske vil han så lade hende være i fred hvis hun ikke viste tegn på noget? Han virkede dog urolig? Hun så uforstående på ham. Hvorfor så han bekymret på hende når han ikke kende hende? Hendes tillid til mænd var næsten helt forsvundet takket være de idioter som havde gjort det her mod hende. Da han rakte sin hånd frem som var lavet af metal så hun bare på den. *Dent er umuligt at bide ordentlig i metal jo? Det vil gøre ondt i tænderne* tænkte hun, og mærkede at han rev tapen af hende. Et gisp af smerte undslap hendes læber. Hun så ned for ikke at få øjenkontakt med ham, men kunne høre dronen som sagde at hun ikke havde nogle fysiske skader. Det føltes ellers sådan lige nu.

Hun lod ham hjælpe sig ned fra ladet på hans bil eller tank eller hvad det nu var. Hun var stadig meget bange for at der skulle ske hende noget. Hun satte sig ind på forsædet som han fik hende til, og sank ned så det ikke gjorde så ondt at side ned selvom det stadig gjorde en held del ondt. Det han sagde, at han ikke vil gøre hende noget, det ville hun gerne tro, men hun havde svært ved at tro på det og selvom hans smil virkede ægte nok, så var hun ikke overbevist. Hun lod ham bare køre hvor hen han end ville, da hun var fuldstændig ligeglad næsten, og hvis han ville fange hende også, så skulle hun skam nok finde en måde at komme væk fra ham også.
Hun så over på ham da han talte og ned på kassen han havde peget på. "Jeg er ikke sulten" sagde hun, men hendes mave knurrede højt nok til at han også ville kunne høre det. Den var ikke enig i det hun sagde, men sæt nu han havde gjort noget ved maden? Hun lagde sine arme over kors på sin mave så hun ikke kunne mærke sulten så meget, og hun så tomt lige ud i luften uden at sige mere.

det her var den fjerde gang han havde støt på denne form for piger, de havde blevet brugt som sex legetøj over en længere tid. han havde det med at hjælpe dem, de var bare så hjælpeløse. han tog sandwich og brækkede et stykke af og spiste det selv "se jeg har ikke forgiftet det" han smilede til hende mens hans øjne så blidt på hende "bare spis det, og så kan du få alt det der vasket af, jeg har en bruser i det andet rum, og bare rolig den kan låses" han vidste godt han virkede mistænklig lige nu men han steg ud og hjalp hende ud også før han gik hen til et langt bord. han trykkede på fem knapper på hans højre arm og ca 15 droner fløj ud af hans køretøj og landede på bordet "hvis du vil kan du gå når du vil, jeg vil ikke holde dig her, du er ikke skadet" han smilede til hende og begyndte at reparere dem de 15 droner. nogen af dem havde skud huller andre havde blod på dem. han fløjtede lidt mens han rensede dem med blod på.

Hun betragtede ham ud af øjenkrogen da han brækkede noget af sandwichen af og spiste det. Hun vendte langsomt hovedet om mod ham, stadig bange for han vil gøre noget mod hende. Sandwichen tog hun forsigtigt imod, og tog en lille bid af den, men mærkede så sulten helt og spiste sandwichen i store mundfulde så hun var lige ved at kløjes i det. Hun hostede da det kom i den gale hals, men hun fik det hurtigt i den rigtige. Hun nikkede til det han sagde med at hun kunne tage et bad. Det havde hun brug for, men så kom hun i tanke om det. "Jeg har intet tøj." sagde hun stille og bed sig i læben.
Hun lod ham hjælpe hende ud af bilen og hun stod lidt og så på ham mens han rensede/reparerede nogle droner. Hun så sig lidt om fra hvor hun stod, ikke sikker på om hun bare skulle gå ud og tage et varmt bad som hun trængte så meget til, men hvis hun gjorde det, så vil hun ikke have noget at tage på, så hun blev bare ubeslutsomt stående hvor hun stod.

han smilede til hende og vendte sig om "det er rigtigt, jeg tror jeg har en gammel kedeldragt du kan passe, de er ikke alt for kønne men du er da dækket til i den" han smilede venligt og viste hende ud i badet. han fandt den kedeldragt der kunne passe hende og lagde den ved håndvasken "bare tag dig god tid" han vendte sig om i døren "jeg er william for resten, Willaim surge" han smilede til hende og lukkede døren efter sig selv. han fortsatte med at rense dronerne "jeg sværger, hvordan for en drone der svæver 15 meter over målet blod over sig" han sukkede og rensede den af med en våd klud.

Hun så på ham da han sagde at han havde en gammel kedeldragt hun kunne passe, og hun gav ham ret i at det vel var bedre end ingen ting. Hun fulgte med ham ud på badeværelset og så på kedeldragten han lage ved vasken. "Tak" sagde hun stille og fremtvang et smil. "Jeg hedder Sasha" sagde hun da han fortalte hvad han hed, og hun så på ham da han gik ud og lukkede døren. Hun skynde sig at låse døren så han ikke kom ind til hende, og så lagde hun hans jakke på gulvet, som hun havde haft om sig og gik over til bruseren for at tænde for det varme vand. Hun trådte ind under vandet og hendes krop rystede da hun mærkede vandet på sin krop. Det var en dejlig følelse og hun lykkede stille øjnene og stod bare og nød vandet i noget tid inden hun fandt noget sæbe og vaskede sin krop ren for sæden. Det var dog ikke så nemt at få det ud af håret. Hun tog en shampoo og trykkede en hel del ud i håret og skummede det ind inden hun skyllede det ud af håret. Hendes hår føltes dog stadig fedtet så hun tog igen shampoo i håret og skyllede det ud. Denne gang var det ikke så fedtet mere, og hun var tilfreds med håret, men tuschen kunne hun ikke rigtig få af sig da den var vandfast. Hun sukkede irriteret over det, men valgte så at slukke for vandet og tørre sig inden hun tog den meget grimme kedeldragt på. Hun så utilfreds ned af sig selv, men sukkede så hårdt og låste døren op og gik ud fra badeværelset.

Hun stod lidt tid og betragtede William, ikke sikker på hvad hun skulle gøre. Hun vil gerne bare gå, men hvor skulle hun sove da hun ikke kunne komme ind i sit hjem? Hun vidste heller ikke om hun måtte blive hos ham. Hun blev blot stående op af væggen.

han vendte sig om da han hørte bruseren slukke bag sig. da hun var kommet ud smilede han venligt til hende "hvis du vil sove er der en seng opp af de trapper, jeg sover i min bil i nat, jeg har alligevel noget kalibrering jeg skal have lavet" han gik hen til en stor terminal og så på skærmen før han gik tilbage til sine droner, han fløjtede lidt mens han gik frem og tilbage, nogle gange trykkede han på nogle knapper før han gik tilbage og fik en af dronerne til at svæve. han arbejdede på dem uden at se om hun var gået men da han var færdig lagde han sig ind bag i sit køretøj og lagde sig til at sove.

Hun så lidt på ham og nikkede til det han sagde med at hun bare kunne sove i hans seng i nat hvis hun ville og at han ville sove i bilen. "Jeg vil helst ikke være skyld i du sover dårligt." sagde hun stille, men hun ville rigtig gerne sove et varmt sted natten over. Hvis hun gik vil hun skulle sove på gaden da hun ingen penge havde eller kunne tage hjem. Hun bed sig i læben og betragtede ham, og ventede på om han mulig vis ville sige noget til hende, og så vil hun smutte op på hans værelse hvis han sagde at det var okay, eller hvis han gav hende ret eller noget, så vil hun gå ud og finde et sted på gaden.

Hun gik ind på hans værelse og så sig stille om. Hun gik over til hans seng, og overvejede om hun skulle tage dragten af eller ikke. Hun var nervøs for at han vil komme ind midt om natten og gøre noget hvis hun tog den af, men hvis hun behold den på, ville hun nok få det pænt varmt. Hun sukkede og tog den så af og puttede sig under hans dyne og krøllede sig sammen i fosterstilling. Hun faldt i søvn men sov utrolig let. Så let at den mindste lyd ville kunne vække hende, næsten.

Næste dag vågnede hun et ca kl 9 hvis intet havde vækket hende inden. Hun satte sig op i sengen og strakte sig, og kunne ikke helt huske hvor hun var, men huskede det så. Hun så ned på gulvet hvor dragten lå, og hun tog den hurtigt på inden hun gik nedenunder. Hun var stadig nervøs for William. Han havde intet gjort hende, men han kunne jo stadig nå det. Hun var her jo stadig. Et suk undslap hendes læber.

han smilede til hende med en pande og et blus "god morgen" han smilede venligt til hende og pegede ned af hende "du glemte en knap" han grinte før han fortsatte med at spejle æg "jeg vidste ikke hvad du ville have så jeg tog et stykke toast og laver et spejlæg til dig" han smilede til hende og klappede en gammel stol før han øste et spejl æg "her til dig" han klækkede et æg og lod det flyde ud på panden "så, hvad har du tænkt dig at gøre med barnet" han vidste det var et meget ømt spørgsmål. han så på hende med et ømt blik "fortæl onkel William om det hele" han smilede til hende og hældte ægget over på et andet stykke toast og spiste selv. han havde ikke noget at lave i dag så han ville gerne lære denne pige at kende.

Hun betragtede ham stille mens han stod med panden og lavede morgenmad. Hun lukkede hurtigt den sidste knap og sukkede stille. Hun smilede forsigtigt til ham da han smilede til hende og hun tog mod tallerkenen han gav hende. Hun satte sig ned på stolen og så stille på ham. Hun bed sig i læben da han spurgte hvad hun ville gøre med barnet. "Beholde det?" sagde hun nervøst. Hun var bange for dæmonen ville komme efter hende igen hvis hun ikke fik hans barn. Hun så ned på maden uden at sige mere lige nu. Hun så dog op da han sagde at hun skulle fortælle ham det hele. "Det hele?" spurgte hun overrasket. Ville han høre det hele af hvad der var sket?

han smilede til hende og nikkede til hende "ja det hele" han satte sig ned ved siden af hende og lod hende fortælle mens han spiste til hende. han smilede til hende og lod sine øjne ømt hvile på hende da hun var færdig med at fortælle "din stakkel, jeg kender til den dæmon du taler om" han aede hendes kind roligt "bare rolig, så længe du er her kan han ikke komme til dig igen" han smilede beroligende til hende og så på hende. før han tog fat i sin klud og gik hen til forenden af bilen. han vaskede det blod af der var på forenden af den. der var blevet en stor rød klat på den. han vaskede og så hen over hans skudler og smilede til Sasha.

Hun sukkede hårdt. Hvor skulle hun dog begynde? "Øm ja." hun sukkede igen. "Jeg var på vej hjem af, da en mand sagde at han lige ville stille mig nogle spørgsmål, og ville have mig ind til siden. Han havde et skilt, men nåde ikke at læse det. Han voldtog mig." hendes øjne blev tomme da hun huskede tilbage på det der var sket. "Han bad sine mænd om at fragte mg et andet sted hen, men da jeg bed den ene, gjorde de mig blot bevidstløs, og så vågner jeg i en kælder. En stor dæmon, manden som voldtog mig i gyden, kender ikke hans navn, men han kom ind til mig og sagde at hvis jeg flygtede ville de skyde mig i benet, og hvis jeg prøvede at såre ham, ville der også ske noget." hun sukkede hårdt endnu en gang, og nogle enkelte tåre var så småt begyndt at bane sig vej ned over hendes kinder. "Jeg gik med på det han sagde, af frygt for hvad der ville ske med mig, og jeg kom ind i et andet rum med en stor seng. Her fik han mig til at ha sex med ham uden jeg havde lyst. Han gav mig vist et eller andet tror jeg nok, husker det ikke så godt, men tror det gjorde mig liderlig så jeg var mere villig til det han gjorde mod mig, og det fortsatte nogle dage før han valgte ikke at give mig det mere. Han glemte sine nøgler på bordet, og så gik han, men jeg kunne ikke nå at tænke før to af hans vagter kom ind og voldtog mig i hver sin ende, og da de endelig sked, så tog jeg nøglerne og flygtede, og så stødte jeg ind i dig, og så kender du selv resten af historien." sagde hun stille, og så op på ham. Hun sukkede hårdt. Hvorfor havde hun fortalt ham om det? Hun fattede det ikke, men hun havde vel haft brug for at komme ud med det, men hun kende jo ikke William her.

Hun så ned men så op med et ryg da William sagde at han kende denne dæmon. "Gør du? hvad hedder han?" spurgte hun. Hun ville på den ene side gerne vide det, men på den anden side ikke. Hun smilede forsigtigt til ham da han aede hendes kind. Hun ønskede at tro på det han sagde med at hvis hun blev ville han ikke kunne komme efter hende, men passede det mon? Hun betragtede ham stille da han gik over til sin bil og vaske blod af den.

han vendte sig rundt med et mørkt blik "lad mig fortælle dig en historie først" han satte sig ned foran hende og fandt en øl frem til sig slev og åbnede den med den ene hånd "en gang for lang lang tid siden var der en krig, mellem dæmoner og engle, blandt dem var der mange stærke mænd og kvinder som kæmpede. to af dem var brødre der bar navnet White, den ene jack og den anden Clancy, disse to var mænd der kæmpede til det sidste og dræbte mange engle, de var begge født dæmoner men Clancy var nok hvad man ville kalde moralsk ren. Jack på den anden side var en psykopat, han dræbte hele landsbyer og voldtog kvinder. det blev så slemt at begge sider blev nød til at forsegle ham i sten. han ville kun blive vækket af blod og derfor var han blevet bragt ind i et tempel og forseglet for evig tid. eller det var planen indtil han vågnede for 4 år siden" han tog en lang tår af sin øl "du har mødt ham, det er rigtigt "jack white er den dæmon der voldtog dig og tro mig når jeg siger at han ikke har nogen chance for at komme her ind" han drak videre af sin øl og så så på hende "hør her, jeg vil gerne hjælpe dig, og her er hvorfor. for tre år siden dræbte JAck min søster, hun var lige blevet tyve og var ude at feste da han kidnappede hende. der blev sagt hun holdt i 3 år og døde der inde fordi hun blev kvalt mens hun sov" han vendte sig om "nå jeg har noget jeg skal have set på mendu kan bare gå hvis det er" han smilede til hende som om de ikke lige havde haft den samtale, han ville helst ikke snakke om sin søster mere end han skulle

Hun lyttede stille til den historie han begynde at fortælle hende, og en kuldegysning farede gennem hendes krop da han var færdig med at fortælle sin historie. "Så Jack, en ond dæmon, er far til mit barn?" spurgte hun stille. Hun ville helst ikke tro at han var så ond, for set nu hendes barn avede hans ondskab og også blev så ond og grusom? Sasha kunne ikke lide den tanke. Hun skulle nok opdrage sit barn rigtig så det ikke blev ondt. Hun bed sig i læben da William fortalte hvorfor han ville hjælpe hende. "Det er jeg ked af at høre." sagde hun med en trist stemme og så ned, men kom i tanke om noget William lige havde sagt og hun havde et spørgsmål til det. "Hvordan kan det være han ikke kan komme ind her?" spurgte hun.

Da han sagde at han havde noget han skulle ha set på og at hun bare kunne gå, blev hun siddende. "Jeg har intet sted jeg kan tage hen. Jeg har mistet mine nøgler til mit hus, og ender nok ogs snart med at blive smidt ud da jeg ikke helt har betalt på det seneste." Sagde hun stille. "Må jeg ikke blive her?" Hun var ikke sikker på hvorfor hun spurgte, men William virkede som en flink fyr, hun kunne dog tage fejl, men hun ville helst ikke tænke sådan.

han smilede til hende da hun spurgte til hvordan han kunne holde dæmonen ude "meget simpelt, hvis han kommer tæt på blæser mine automatiserede gevære ham i små stykker" han smilede til hende og så på hende glad. han gik hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder da hun spurgte om hun kunne blive "hvis du ikke har noget i mod at bo med en gammel mand som mig" han smilede til hende og rejste sig op "men fra i morgen kan jeg lære dig at ordne en bil" han smilede til hende og så på hende "lidt skal du gøre for at blive her" han pegede på hendes morgen mad "spis op, inden det bliver koldt" han lød faderlig over for hende og tog et stykke toast med smør og spiste det.

"Kan dit auto ting ting ikke komme til at skyde en anden en end ham? Kan det finde på at skyde på dig eller mig eller nogle anden?" spurgte hun nysgerrigt. Kunne man indstille sådan en ting til kun at skyde efter en eneste person? Hun havde ikke den vilde forstand på sådan noget.
Da han kom over til hende og lagde en hånd på hendes skulder, krympede hun sig en smule, af ren refleks, og hun var stadig bange for at han kunne gøre hende noget. "Har jeg ikke" sagde hun stille. Hun ville gerne blive her, for hun havde ingen ting, og intet anet sted at gå hen. Hun var helt fin med at hun skulle lave noget for at måtte blive her. "Tak" sagde hun stille, og så ned på sin mad. Hun spiste det hurtigt og så op på William igen.

han smilede til hende som en overærende far "se det var en god pige, det var da ikke så slemt var det" han satte sig ved siden af sasha "giv mig din hånd, det du sagde mindede mig om noget" han lod hendes hånd hvile lidt i hans før han fandt en lille nål frem og greb fat om hendes håndled så hun ikke kunne slippe væk "bare rolig det er kun en blod prøve, du bliver ikke bedøvet eller noget jeg skal bruge det til databasen over venlige dna koder, du ved til geværene så du ikke bliver revet i småstykker af dem" han smilede venligt og prikkede meget hurtigt på hendes pege finger og gav hende et lille plaster på efter han havde fået lidt blod "sådan, se det var da ikke så slemt var det " han gav hende et venligt smil før han gik hen til computeren og tastede nogle ting ind før han lagde prøven i en lille bakke. den forsvandt og han gik hen til sin bil for at tjekke om der var noget galt med kølerhjelmen, om den var skadet eller noget "godt igen skade" han satte sig hen til hende igen og tog sin kop med kaffe.

Hun smilede forsigtigt tilbage til ham, og rystede på hovedet. "Var det vel ikke." sagde hun, og så på ham da han satte sig ved siden af hende. Hun tøvede lidt med at give ham sin hånd, men gav ham den til sidst. Da han fandt en nål frem ville hun trække sin hånd til sig, men han havde grebet fat om hendes håndled. Hun var bange for hvad der ville ske nu, og hun trak vejret meget hurtigt og så bange på ham. Hun var ligeglad med hvad han sagde det var, hun var alligevel bange for han ville gøre hende ondt. Da han prikkede hul bed hun sig i læben for ikke at sige noget. Ikke fordi det gjorde ond, men mere fordi hun blev forskrækket over det. Hun pev svagt da han sagde at det da ikke var så slemt. "Nej" sagde hun lavt, og betragtede ham da han gik over og tastede noget ind på sin computer, og lod blodprøven forsvinde ind i computeren? Hun blev ved med at betragte ham da han tjekkede sin bil for skader og da han kommer over til hende med sin kaffe. Hun rynkede på næsen af lygten af kaffen.

han smilede til hende og så ned på kaffen "hvad er der galt kan du ikke lide kaffe" han smilede til hende og grinede lidt før han satte sig ned ved siden af hende, "hvor kommer du fra entlig" han tog en tår af sin kaffe og satte den på bordet før han så på hende igen med et smil. han så på sit ur og der efter på en lille skærm på sin cyborg arm "jeg har et møde nu her, bare bliv her inde, jeg har en computer og et tv, maden er i køkkenet" han smilede og gik hen til sin bil før han bakkede ud af garagen som lukkedes med et klonk. der var stadig en åben dør i den som man kunne gå ind af.

der gik 3 uger med Sasha der arbejdede under William, han havde det entlig fint med at have hende, det var ikke så stille omkring ham mere. han tog en stor slurk af sin kaffe som han stillede på bordet og kløede sig i nakken, han havde fået fragtet en ny seng ind som han sov på ude i garagen mens Sasha sov i hans gamle seng. han bankede på hendes dør "morgenmad" han gik hen og tog en pande og begyndte at spejle æg

Hun rystede på hovedet. Nej hun kunne ikke lide kaffe, eller lugten af det for den sags skyld. Hun så på ham da han satte sig ved siden af hende og hun tog en dyb indånding inden hun svarede ham. "Jeg boede i en lejlighed her i byen, men tror ikk det er min mere da jeg ikk har fået betalt for den" svarede hun og så forsigtigt på ham. Hun vidste ikke hvad han vil sige til det, men hun håbede ikke det ville være noget dårligt noget.
Hun betragtede ham da han så på en skærm på sin arm. Hun havde ikke helt mødt så mange af hans slags og hun vidste ikke helt hvad hun skulle synes om ham. Han virkede meget sød lige nu, men ville han blive ved med det? Hun nikkede da han sagde han havde et møde men at hun bare kunne blive og lave hvad hun ville. Da han var kørt gik hun på opdagelse i huset for at finde ud af hvad der var hvor, og så valgte hun at se noget tv.

Hun havde nu været hos ham i 3 uger og hjulpet ham med hans ting, og hun var så småt faldet til hos ham. Hun var også så småt begyndt at falde for ham selvom han var over dobbelt så gammel som hende, men hun var ligeglad. Alder var jo bare et tal som ikke betød noget.
Hun åbnede øjnene da han bankede på døren og strakte sig inden hun stod op og tog noget tøj på. Hun gik ud i køkkenet hvor Will stod og lavede mad. Hun smilede kærligt til ham og gik over til spisebordet og satte sig ned. "Godmorgen" sagde hun. Hun havde lyst til at kalde ham søde men var ikke sikker på hvad han ville synes om det, så hun lod som altid være med at sige det.

han så på hende. hun havde opført sig lidt underligt på det sidste og han havde en ide om hvad det var men han var ikke sikker på det. han ignorerede det for nu "jeg har en lille pakke jeg skal hente, er du ok med at være selv i eftermiddag" han smilede til hende og lagde et spejlæg på hendes tallerken, han havde hjulpet hende med at købe noget tøj hun selv kunne lide, dog var han blevet ude da hun skulle vælge nyt undertøj. han smilede til hende og gik ud til sin bil "opfør dig nu ordenligt ikke" han satte sig ind bag rattet og kørte ud på gaden og lukkede porten efter sig. han kørte i et kvarter til hans drop off punkt. han så en kasse i en gyde hvor han havde aftalt at den skulle sættes af. han steg ud og lagde en pose ved kassen og tog den før han satte sig ind med den på forsædet og kørte tilbage til sit hus.

Hun lyttede til det han sagde. Hun elskede faktisk at høre på ham tale. Hun sukkede lydløst af det han sagde, og nikkede stille. Hun ville allerhelst ha at han blev hos hende, ikke fordi hun var bange for at være alene, men fordi hun elskede at være sammen med ham, og hun var nok ogs så småt begyndt at få følelser for ham. Hun smilede tilbage til ham da han smilede til hende. Hun så ned på ægget, og spiste det langsomt mens hun så på ham. Hun var glad for at han havde hjulpet hende med at købe noget nyt tøj til hende så hun ikke skulle gå i den grime kedeldragt hun havde lånt i starten. Den klædte hende ikke. Hun smilede kærligt tilbage til ham. "Kan jeg ikke love dig" sagde hun med en let drillende og kærlig undertone i stemmen.

Da han var kørt gik hun ind i hans stue og smed sig i sofaen og tændte for tv'et og zappede lidt rundt inden hun blev på en kanal med dyr. Hun fulgte ikke helt med i det i tv'et, men sad og tænkte på Will og alt han havde gjort for hende. Hun var faldet for ham, selvom han var meget ældre end hende, men hun var ligeglad, da hun gik efter personlighed og ikke alder eller ydre. Hun havde egentlig lyst til at putte med ham, men hun vidste ikke om hun bare skulle putte sig ind til ham når hun havde chancen eller spørge først. Hun sukkede irriteret af det.