horror-storys of the newworld (åben)

en flok af mærkelige væsner sad om et bål og ristede skumfiduser, da en ung og smuk Djinn fik den fantastiske ide at de skulle fortælle gyserhistorier

Djinnen fandt en lommelygte og holdt den op under ansigtet, så et skrammende lysskær faldt over hendes ansigt hvor efter hun begyndte på hendes historie
''har i hørt historien om Blank Slate, hvis i er en formskifter så har i nok, hørt en version af den som ikke gav jer for store marerigt som barn, men lad nu være med at spoile den for de andre.
Blank Slate var en gang dreng, eller var det en pige, det er der ingen der husker, før Blank var en formskifter, som barn havde Blank Slake en masse sjovt med at drille mennesker med hans evner, da han blev ældre begyndte Slade sine evner til at besnære det modsatte køn.
Men ungdommens sjov kunne ikke vare ved og en kold vinter, faktisk den koldeste vinter i vampys minde blev han fanget af en snestorm, hos en elsker, i begyndelsen elskede de vider som om intet havde hændt, men som dagene gik satte sulten ind og lysten til at dele sengen med et andet menneske, måtte vige for en støre trang, trangen efter at leve, og Blank Slate havde brug for mad men der var ikke mere, og Blank så kun en mulighed og han/hun tog en kniv og dolkede sin nu tidlige elsker, og begyndte at spise, kødet råt, for der var ikke nok brænde til at han ville spille det på at tilberede kødet, mens Blank spiste var det som om en stemme i hans/hendes hoved sagde ''det er bedre hvis en af jer overlever, end at i begge dør'' sagde stemmen, som næsten lød som Blanks egen, ind til at det faktisk var hans/hendes stemme der sagde ordne.
Noget tid havde gået og Blank Slate følte sult igen, men det var mærkeligt, han/hun følte ikke længere kulden, Blank forvandlede sig til sin elsker og gik ud af sit hjem for at finde mere mad, han/hun kom til en lille familie hus, familien i deres hjertens godhed, lukkede de ham/hende ind, og Blank slog dem ihjel, denne grusomme handling blev begrundet med 'det er dem eller dig' sagde stemmen til Blank og sådan fortsatte Blank hele vintern, og vær gang  han/hun tog et liv antog han/hun den persons skikkelse.
Da foråret kom og Blank så sit spejlbillede i en vandpyt stirede pige tilbage til ham/hende, dette var mærkeligt tænkte Slate, og skiftede tilbage til sin normale form, men da han igen så sig i var det en gammel mand, derefter en køn ung kvinde, men Blanks eget ansigt kom aldrig, han/hun så aldrig sit eget spejlbillede igen, og til sidst glemte Blank Slade helt hvem han/hun var, men en ting blev aldrig glemt SULTEN''
Lazumbra rakte lommelygten videre til den næste.