Hi there, and U are? ~ Nocturne

S: Blackwood :: selve skoven
T: 11:01
V: Varmt
O: Træer
R: Sort elver

Det var et stykke ud på formiddagen efterhånden, og vejret var begyndt at blive varmt, og det skyldes hedebølgen som var ovre dem lige nu. Selvom det var varmt, var Veronika taget ud i Blackwood, og det vil ligne at hun boede der, da hendes krop havde valgt at forvandle sig til en sortelver. Hun linede en på alle måder. Hendes hud var blevet en grå nuance, hun havde spidse øre og spidse tænder, men hendes personlighed var som den altid havde været. Hun havde været en elver før, men den gang var det en lyselver hun havde været. Hun sukkede stille, og så sig om mens hun stille gik gennem skoven, helt lydløst som en rigtig sortelver. Hun kendte ikke skoven, eller det vil sige hun aldrig før havde været i den, men alligevel havde hun en vag anelse om hvor hun var henne af i skoven. Hun hørte en lyd af en gren som knækkede, og hun vendte sig hurtig rundt. "Hvem der?" spurgte hun højt, og lyttede efter et svar, hvis det ellers var en som kunne snakke og ikke blot havde været et dyr.

Han blev meget overrasket da han hørte nogen råbe af ham, hvem var det mon, han havde ikke hørt noget som helst før han hørte råbet af ham nu. Han vendte sig om mod stemmen, han var ikke i tvivl om at det var en kvinde da stemmen var lys og han tog sig selv i at tænke at han ikke behøvede at passe på, men huske så hvad Diana havde fortalt ham om altid at være på vagt.

"Ikke nødvendigvis nogen der kommer dig ved''

Han kunne ikke se problemet ved at han råbte hun måtte jo allerede vide hvor han var henne, eftersom hun havde råbt efter ham, medmindre hun rendte rundt og bare råbte og det virkede som en meget sær ting at gøre måtte han indrømme.

Han kiggede i retningen af hendes stemme, mens han sørgede for at hive den lange læderfrakke tæt indomkring ham, så den ikke blev fanget i grenene. Han havde fundet frakken på en af hans ture og den var en smule istykker men, han var glad for den da han kunne bruge den til at skåne det tøj han ellers havde på da det jo havde været en gave.

Da hun hørte en svare på hendes spørgsmål, gik hun langsomt mod ham, selvom det nok ikke var en som ikke vil snakke med hende, da han havde svaret på den måde. Hun fik hurtigt øje på ham, men blev bag træerne for lige at se ham lidt an, inden hun trådte ud så han nu også kunne se hende nu. Hun vil line en sortelver for ham, men hun var egentlig ligeglad med hvordan han så hende. Hun smilede venligt til ham. "Undskyld, men vil bare vide om det var en person eller et dyr." Sagde hun. En meget dårlig forklaring, viste hun godt. Hun betragtede ham stille. "Jeg er forresten Veronika Corona" sagde hun som præsentation af sig selv, og ventede på, at han vil sige hvem han selv var.

Han blev personligt meget overrasket over hendes åbenhed overfor ham. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere. Hun kom tættere på, så han stillede sig bare ude i det lidt mere åbne så han kunne se hvem det var der råbte af ham. Han trak på skuldrende da hun spurgte til om det var et dyr eller menneske.

"I begge tilfælde er det nok ikke det smarteste at rende rundt og råbe tilfældigt efter folk."

Han trak på skuldrende igen da hun præsenterede sig selv, han havde intet behov for at præsentere sig selv overfor en fremmede person. Han havde ikke haft nogen grund til det før og han hvde jo meget pænt fået forklaret at man skulle være påpasselig med andre.

"Det kunne jo være at det dyr du råbte af, var meget fjendsk.''

Hun så lige på ham, og standsede op noget fra ham, da han egentlig ikke virkede til, at vil ha hende tættere på sig. Han havde nok ret med det han sagde, men hun havde ikke lige tænkt på det sådan. Hun burde måske ha været mere forsigtig, men havde hun ikke lige været. Hun sukkede tungt og bed sig i læben da han ikke lige så ud til at ville præsentere sig selv lige nu. Han var måske mere forsigtig med fremmede end hun var, og hun burde måske også ha været det. "Ja det kunne det jo være, men regnede jeg ikke lige med det var." svarede hun.