når en mester møder en ny lærling(Malu)

Tid: daggry
Sted: Dalmanio og omegnen
Vejr: skyfrit
Omgivelser: stille

Vaner var nu en mærkelig størrelse, når man tænkte over det. For vaner var noget der opstod, enten fordi man selektivt tilegnede sig dem, for at gøre noget nemmere for en selv, eller også opstod de ved et tilfælde, enten fordi det var nødvendigt for væsnet, eller fordi de ubevidst bare begyndte at gøre den samme ting hele tiden, lige indtil de bare gjorde det uden behovet for at tænke over det. I Dust'es tilfælde var der en bestemt vane, som han havde tilegnet sig fordi han var tvunget til det engang. Dengang før han blev en grim reaper, dengang hvor hans mål i livet, var at følge hævnerens vej for at befri hans elskede familie, der var det at han havde et monster i sig, som han ikke længere var plaget af. Det var på grund af dette monster, at han tilegnede sig en vane med aldrig st sove, en vane han stadig havde den dag idag, og som var grunden til at han sad på et hustag lige nu, og så ud mod horisonten mens solen stod op, så dens varme og livgivende stråler, kunne overtage nattens mulm og mørke.

Han var lige nu i skytsengle form, da han var i humør til at have denne mere glade side af sig selv fremme, så han strakte let sine vinger, og dinglede lidt med benene, da han sad med dem udover kanten af et hustag, mens han sad og spiste sin morgenmad, i form af en 2 liters cola, og en gang friture stegte køddeler med pomfritter til. Ikke ligefrem en sund morgenmad, men Dust kunne alligevel ikke tage på, og han elskede junkfood som ironisk nok, var en vane han havde tilegnet sig efter han blev en grim reaper. Den kom måske af, at han i hans gamle liv, nærmest aldrig spiste, medmindre han fandt det nødvendigt, af en eller anden grund, så måske det var efter livets måde at sige "æd mere mad din magre satan, det godt for dig"

Med et smil på læben, ved tanken om alt det der med vaner, samlede han sit skrald sammen, i den pose han fik det i, da han var færdig med at spise, tømte det resterende af hans 2 liters cola, og rejste sig op.
"Endnu en smuk solopgang, i den fredelige by Dalmanio!" sagde han for sig selv, mens han samlede sin le op, og satte den på sin ryg, så den sad omtrent midt imellem det punkt på hans ryg, hvorfra hans vinger udsprang "Sikke en dejlig dag at dø på! Så må man håbe, at det er nogle der skal dø en naturlig død, så de i det mindste kan nyde at komme herfra i fres og fordragelighed!" umiddelbart skulle man tro, at han snakkede med sig selv, men hvis man holdt øje med ham, ville man opdage at der pludselig dukkede en fedladen kat op, praktisk talt ud af den blå luft. Katten havde en pels med lilla nuancer, og et smil der var komisk både at se på, og så sandelig også i størrelse, da det nærmest gik fra kattens ene øre, og hele vejen hem til det andet.

I et enkelt hop, kom han udover kanten af huset han var på, og med hjælp af hans vinger, kunne han svæve ned på jorden. Den små fede kat, svævede efter ham, hvilket kunne gøre en hver person helt sikker på, at den kat ikke var lige som andre normale katte.

Malu sad inde på en kro, med et træt blik stirrende ud i luften. hun sad med en tallerken kedelig mad foran sig, som hun stak lidt i med sin gaffel. imens holdte hun sig til hovedet med den anden hånd. hun huskede ikke super meget fra natten der lige var gået, hun vidste bare hun ikke rigtig havde sovet og selvom solen først var på vej op, hungrede hendes krop efter mad. det krystal blå øje faldt ned på maden, der mest af alt lignede opkast og et lille suk lød fra hende. hun tog at par bider af det, hvorefter hun skubbede det fra sig og rejste sig op. hun trak hætten over hovedet fra hendes grå slidte hætte trøje og traskede ud af kroen med trætte skridt. heldigvis dækkede bygningerne fra den skarpe ny opstået sol. hun burde sikkert holde op med at leve som hun gjorde, men det var den eneste måde hun vidste hun kunne føle på.. hver aften mærkede hun hun eksisterede. det tomme hul der var skat i hende, på grund af hendes manglene mening, blev fuldt op med glæden fra de forskellige ting hun tog, som hun efter hånden ikke længere havde styr på. hun fiskede en halv røget smøg frem fra trøjens lomme og vente den med en halv tom lighter, hvrefter hun gik ned af gaden. hun tog et ordentlig sug fra smøgen og pustede roligt røgen ud, med et næsten lettet suk "meget bedre.." mumlede hun for sig slev, hvorefter un så en smule rundt. med et stoppede hun, da hendes krystal blå øje havde fået øje på en mand. en mand der kom svævende ned på sine vinger, det var dog ikek det der havde stoppet ende nej, det var den svævende fede kat ved hans side. hun rynkede lidt på panden "hvad fanden.." mumlede hun en smule mistænksomt, imen shun stirrede på den kvabset kat.

//hpber længden går, skal lige i gang, er en smule rusten selv XD

"Har du så tænkt dig, at følges med mig rundt hele dagen, eller har du noget filur kat business, du skal ud og lave senere?" spurgte Dust til den buttede kat, mens han med rolige skridt, begyndte at gå ned af gaden, og så på katten der svævede videre, ikke så langt væk fra hans hoved.
"Det kan da godt være, jeg har noget andet at lave, men det kunne da også være, at jeg bare har lyst til at følge efter dig, ville du blive såret hvis jeg havde noget andet at lave, var lille Dust?" spurgte Cheshire, med et ordentligt smil på læben, mens han vente sig om så han svævede med maven op af, hvorefter han svævede en tur rundt om Dust'es hoved. Dust smilede et smil, der helt klart kun virkede som et glad smil, fordi hans skytsengel aura gjorde det til et glad smil.
"Tror du af alle da, at jeg ville blive såret hvis du havde noget andet at lave? Det er da rart nok at have nogen at snakke med, især hvis jeg mangler lidt selskab, eller et klogt indlæg i en samtale, fremsagt på en måde som kun du kan sige det på!" sagde Dust og kradsede let Cheshire på maven, bare for at drille ham lidt, med noget han godt kunne lide.

Mens de gik og snakkede sammen, gik det hurtigt op for Dust at der var nogen i nærheden, der stod og kiggede på ham og Cheshire, så hurtigt stoppede Dust midt i hans samtale med hans kat, for at se i den retning han sansede den fremmede. Hans øjne blev rettet direkte mod Malu, og som om hans øjne kunne se lige igennem hende, vidste han med det samme hvilken race hun var, og på grund af hans grim reaper evne, kunne han også se hendes livs længde. Hans øjne faldt på hendes, og han lagde mærke til, hvad det var hun var begyndt at kigge på, hvilket Cheshire også var nået frem til, da han jo var begyndt at kigge den samme vej som Dust, da Dust var stoppet midt i den samtale, de havde haft kørende. Selvfølgelig kunne Cheshire ikke stå for det, når nogen lige pludselig gav ham op!ærksomhed, så den skøre kat svævede mod Malu, og forsvandt ud i den blå luft efter en meter, blot for at dukke op igen, lige ved siden af hendes hoved. Han svævede en tur rundt om hendes hoved, og videre op over hende, blot for at lægge sin bløde mavse, mod toppen af hendes hoved. Faktisk var han ikke særligt tung, han var mere lige som en blød og varm pude, der var dejlig at have mod sin hud.

"Goddag lille dame, hvad laver du herude helt alene, og så tidligt om morgen? Burde du ikke ligge under din dyne nu, og sove sødt og godt?" spurgte Cheshire med et glad smil, mens han placerede sine øjne foran hendes, så hun kunne se direkte ind, i hans for voksede lillae katte øjne. I mens Cheshire begyndte at snakke med den unge skytsengel, tog Dust en cigar frem, og tændte op på den, så den liflige duft spredte sig, og blandede sig med duften af morgen.

Malu havde aldrig set en svævene kat før, så hende blik var kun på den. hun havde set flere med vinger før, så manden var ikke interessant lige nu. hun knyttede stille hænderne da manden og katten stoppede op. først der så hun på manden. det var som om han så lige igennem hende. hun tog endnu et hiv af sin nu næsten færdige smøg, imens hun betragtede katten der kom svævene hen mod hende. hun så hurtigt rundt da katten pludselig forsvandt, for der næst at få et lille chok, da den pludselig dukkede op lige ved siden af hende. hun så med det samme på den med det krystal blå øje og fik langsomt et skævt smil på læben, imens hun beundrede det underlige væsen. et lille grin lød fra hende da hun mærkede den bløde mave mod sit hoved.
Malu var ny i denne del af verdenen. indtil videre havde det hele dog ikek virket meget anderledes ind tilbage i hendes hjemland. udover denne kat. det havde hun aldrig oplevt før. da den begyndte at snakke til hende og så på hende, kunne hun ikke lade være med et grine "du taler.." sagde hun med en flot britisk accent, imen shun betragtede de lillae, store øjne "jeg kunne ikke sove.. og jeg er lidt et stykke hjemme fra, så.." hun stoppede sin sætning, for at tage det sidste sug af sin smøg. hun holdte røgen lidt inde imens hun løftede en ene hånd for at røre ved katten, dog stoppede hun sig slev. langsomt lod hun røgen svæve ud af hendes næse bor "hvad er du for et væsen?" spurgte hun nysgerrigt, imens hun igen sænkede sin hånd og rettede lidt på sine hansker.

"Ja selvfølgelig taler jeg da, det ville da være super mærkeligt, hvis jeg bare bevægede læberne vildt meget, blot for at sige miau, som en eller anden lille nuttede misser miau missetat!" sagde Cheshire med et smøret smil, før han drejede en halv omgang, mod den side hvor Malu stadig havde hendes fungerende øje. Cheshire forsvandt før han ramte hendes skulder, og dukkede så op igen midt i luften, med ansigtet placeret ikke så langt fra hendes "Og synes du måske jeg ligner, en nutted putted lille misser miau missetat?" han slikkede hende drillende på næsetippen, før han drejede en omgang om sig selv sidelæns, så hun kunne se på hans ansigt, mens det drejede en hel omgang.

Dust virkede ikke til at følge så meget med i deres samtale, han sugede blot på sin cigar engang imellem, mens han så sig lidt omkring. Efter noget tid, valgte han at han ikke længere havde lyst til, at være "iført" hans skytsengel form, så mens han stod med ryggen til Malu og Cheshire, begyndte han at skifte form. Han startede med at tage sin le af, da den havde det med at komme i vejen når han skiftede form, og da den lige som var på afstand, ved at være i hans hånd, så var det at hans tøj begyndte at skifte af sig selv, mens hans vinger blev trukket ind og forsvandt. Hans før hvide lidt jakkesæt agtige tøj, blev erstattet med sort løst tøj, et tykt læderbælte med et stort dødningehoved bæltespænde, der havde rubin øjne, en longcoat kom nærmest ud af ingenting, og i hans bælte poppede 3, ret sjældent udseende daggerter frem. Imens dette skete, stod Dust blot helt stille, og nød udsigten med hans le i den ene hånd, og hans cigar siddende i mundvigen, så han kunne tage et hvæs af den en gang imellem, da dette for ham var ganske normalt, og hverdags agtigt.

"Du skal da stadig væk sove fjollergøj, det er ikke godt for dig, at holde dig fra den slags, ellers kan du ende med at blive lige så langt ude, som min følgessvend derovre!" han pegede hen på Dust med sin hale, da det var ham Cheshire mente, da han sagde følgessvend. Da Malu spurgte hvad han var for et væsen, lavede han et lidt spøjst suk, og svævede tæt forbi hendes kind, videre rundt om hendes hoved, mens hans hale nussede hen over hendes hals og nakke, og han stoppede så hans kind var mod hendes kind, på den side af hendes hoved, hvor hendes funktionelle øje var "Du skulle vel aldrig have hørt historien, der hedder Alice in Wonderland vel? Den historie er helt skæv, den burde hedde 'skør pige møder awesome talende filur kat' for jeg er helt klart den vigtigste person i den bog! Men i hvert fald, så er jeg nok den eneste rigtige karakter, der er med i den bog, jeg er det man kalder for en filur kat, og mit navn er Cheshire! Hvad hedder du lille dame dingenottinot?"

Malu smilte skævt af Kattens ord og rystede med det samme på hovedet. han mindede bestemt ikke om en missekat. han var meget mere interessant. hun rørte kort sin næsetip med den ene finger "du virker en del mere interessant end en nuttet putte lille misser miau missetat" sagde hun med et kækt glimt i øjet og et kort grin.
hendes opmærksomhed blev fanget lidt af manden i baggrunden, hvis vinger forsvandt og tøj ændrede sig. det var ikke ligefrem noget man så hverdag. hun rettede blikket tilbage på Cheshire, da han snakkede igen "mh?.. er han langt ude?.. " spurgte hun så lidt undrende. de få hun havde mødt ind til videre havde alle virkede normale, til en hvis grad. ikke rigtig nogen som virkede 'langt ude', hvertfald ikke 'langt ude' som hun så det. hun rettede blikket tilbage på manden lige indtil hun mærkede den bløde hale mod sin hals og nakke, hvor hendes blik igen rettede isg på katten. Alice in wonderland. den historie havde hun hørt før. tilbage på hendes pige skole. en af de aftner hvor en gruppe af pigerne havde samlet sig i en lille gruppe og fortalt historier, historier der kunne få dem til at drømme væk fra virkeligheden. med hjælp af nogle sjove piller, men Malu huskede historien. hun nikkede derfor stillle imens katten snakke. hende smil blev ens mule større. en filur kat. hun huskede den karakter fra historien meget godt. det havde altid været hendes ynglings, for der kunne man snakke om en langt ude karakter. på en god måde.
Malu rettede sig mod Cheshire, bukkede kort som en høflig gestus "goddag filur kar Cheshire, mit navn er Malu." sagde hun med et kækt glimt i øjet og et skævt, små flabet smil "sig mig. alice in wonderland.. hvordan kan du være en del af den historie?" spurgte hun så en smule nysgerrigt, med blikket på Cheshire. hun undrede sig nu en smule over hvordan Cheshires følgesven bare kunne stå derover i sin egen verden. han virkede ikke spor interesseret i noget, andet end udsigten. men det var fint, så kunne hun da lære denne sjove filur kat at kende.

// undksyld jeg først svare nu, travl weekend ^^

"Tja langt ude, er hvertfald den bedste måde, jeg kan beskrive ham på, han nemlig langt fra lige som nogen andre, som jeg har mødt i min levetid!" sagde Cheshire med et stort smil, mens han vendte sig en halv omgang på hendes skulder, så hans bløde pels blidt strøg hende op af kinden, og man kunne høre ham spinde glad "Når det kommer til viden om foreksempel væsner og evner, så er han et omvandrende leksikon, han ved alt om hvordan man bedst udnytter, både race evner og tilegnede evner! Han er praktisk talt dødens næstkommanderende, fordi han ikke høre til nogen steder i efterlivet, han har samlet bunker af artefakter med magiske evner, og han er fanatisk samler af sjældne bekendtskaber! Jeg mener selv hans skytsvæsen er den sidste kendte af hendes race, det er skørt så mange mærkelige ting, der sker for ham!" Imens de snakkede, stod Dust fortsat og tænkte sine egne tanker. Det var først efter Cheshire havde svævet en tur hen til ham, og tilbage til Malu at han drejede hovedet mod dem.

"Hun minder faktisk en lille smule, om hende din lille vampyr ven, du havde engang, gør hun ikke?" spurgte Cheshire med den samme, nærmest uknækkelige og skøre glæde, som han altid havde. Dust vendte sig helt imod dem, og tog nogle skridt hen mod Malu og Cheshire, mens hans øjne studerede Malu lidt.
"Jo hun minder mig en smule om Eris, men på den anden side er der også nogle forskelle!" sagde han roligt, mens det tidlige morgenlys fremhævede hans tågede øjne, hvilket kunne give indtryk af at han var blind "Trods alt er denne unge dame, en skytsengel lige som min mor, hendes krop er ældre end Eris, og hendes sind er yngre og matcher hendes krop! Det er faktisk sjældent, jeg møder en så ung! Mit navn er Dust!" han rakte sin hånd frem mod hende, idet han præsenterede sig selv. Selv nu hvor han var gået ind i sit mellemstadie, var hans skytsengle aura stadig aktiv, hvilket gjorde at der var noget varmt og mildt over ham, men hvis hun kunne sanse hans aura, burde hun også kunne mærke, at skytsengel ikke var det eneste, der gemte sig i hans indre.

"Rart at møde dig unge dame, det er dejligt at møde nogen, der virker så nysgerrig omkring dejlige mig!" sagde Cheshire, der tydeligvis elskede en hver form for opmærksomhed, især når det kom fra en dame, den slags kunne han i hvert fald slet ikke stå for "Hvordan jeg kan være en del af historien? Vil du ikke forklare, hvordan det kan være muligt Dust?" spurgte han glad, som om han bedre kunne lide at høre historien, end selv at fortælle den.
"Tjo det burde ikke være en særligt indviklet historie!" sagde Dust tænkende, og tog et hvæs af sin cigar "En filur kat, er normalt ikke et væsen, der forekommer af sig selv, eller på naturlige måder såsom parring, hvilket nok er grunden til, at Cheshire er den eneste jeg har kunnet finde af hans art, indtil videre! Jeg ved knap nok selv hvordan han helt præcis blev til, men jeg ved at der har været indblandet et møde, mellem stærk god magi og ren glæde, hvilket så har skabt ham! Men i hvert fald, så ved jeg at Cheshire er indprægmenteret med en stærk magi, som blandt andet gør at han ikke bliver ældre, og han blev skabt for nogle tusind år siden, så han levede faktisk den gang hvor forfatteren til Alice in Wonderland levede, og det var deres møde med hinanden, der startede grundlaget for historien! På den måde, kom Cheshire med i historien, men han fik dog ikke hovedrollen som du nok ved, men han fik faktisk nogle fede roller, både i den originale historie, men så sandelig også i nogle af de film, der blev lavet bygget på den historie!"

Malu lukkede sit øje, da den bløde pels kildede mod hendes kind. hun åbnede dog hurtigt øjet igen da hun hørte had katten forklarede. kunne han virkelig regne ud hvordan man brugte vener bedst?. hun så en smule på sine hænder med et tænksomt blik. måske kunne han fortælle hende hvordan hun kunne kontrollere hendes evner?
Malu flyttede blikket på Cheshire igen men sagde ikke noget til at starte med. først da manden kiggede hen på dem, åbnede hun munden for at sige noget, men tavs da samtalen mellem manden og filuren startede. Eris?.. Malu lagde roligt armene over kors imens hun så studerende på manden imens de snakkede. et skævt smil tegnede sig på hendes læber da Dust rakte hånden frem "jamen goddag.. Malu" præscenterede hun sig og trykkede hans hånd. Malu kunne fornemme en skytsengle aura over ham, men det var noget andet. hun havde ikke mødt en blandings race før nu, så det var lidt specielt
"undskyld hvis jeg spørger lidt uhøfligt, men du har forstand på evner?.. " det krystal blå øje så direkte ind i hans tågede øjne, som nærmest virkede blinde. men Malu troede nu ikke han kunne være blind, det virkede da hvertfald som om han kunne se hun var en unge kvinde.
Malu flyttede blikket på Cheshire og kunne ikke lade være med at smile lidt. den kat var altså nusser.. selvglad og kær, det kunne hun godt lide "skabt af god magi og ren glæde... " mumlede hun lidt for sig selv, imens hun studerede Cheshire. hun havde altid godt kunne lide Filur katten i de versioner af historien hun havde hørt, så mødet med den ren faktiske filur kat var meget specielt. hun kørte roligt en hånd igennem håret med et små tænksomt minde "det lyder ret interessant... er i så bare levet følges venner eller hvad?.. det virker hvertfald ikke som noget bundet forhold?"

// sorry der gik så længe, men ja manglende net og computer til reparation gjorde det ret svært at svare x3 men her er svaret håber stadig du er frisk på et skrive ^^

"Ja jeg har en udvidet forståelse og forsmag for evner! Det gælder alt, lige fra type og stilart, til forbrug og forbedring, for ikke at glemme kreative sider, svagheder, styrker og udvikling!" sagde Dust, der virkede til at hun havde spurgt til noget, som han havde stor interesse i og forståelse for. Han havde trossalt også brugt mere end tusind år på, at samle genstande der indeholdte evner, samt viden om forskellige evner, og deres anvendelses muligheder, så det ville da være mærkeligt hvis han ikke havde interesse for emnet "Har du brug for noget rådgivning omkring evner? Jeg kan rådgive med alt, såsom evne valg da jeg kan tilbyde en stor variation af dem, jeg kan rådgive i afskaffelse af uønskede evner såsom forbandelses givne evner, og fordi du er en fuldblods skytsengel der hverken har angrebet mig, eller udvist had overfor mig, samt at jeg synes godt om dig, så kan jeg i dit tilfælde, godt tilbyde træning og udvikling i praktisk, hvis du er interesseret!"

Dust virkede allerede mere nysgerrig omkring hende, og det at man kunne mærke den slags på ham, betød blot at han havde fundet noget i hende, som han fandt interessant. Det skete kun, når Dust fandt et væsen som var noget særligt, eller havde potentiale som en kommende lærling, og nogle særtilfælde havde begge dele, men i Malus tilfælde der så han en mulig lærling, for hun var ung og frisk, og havde potentialerne der skulle til for at blive en stærk skytsengel.

"Ja jeg er en god brumme brum brum kat, jeg kunne aldrig finde på at lave ballade!" sagde Cheshire drillende, og med et lumskt blik i de store katte øjne, efter Malu havde gentaget god magi og stærk glæde sætningen. Han svævede en tur under hendes hoved, så hans bløde mavse og pels, kunne kilde hende på halsen og under hagen, og derfra fortsatte han hen til hendes skulder hvor han stoppede. Hans hale sneg sig ind under hendes hårgrænse i nakken, så den nærmest holdt hende om nakken, mens han lænede sig mod hendes kind, uden at belaste hendes hoved med hans krops vægt "Dust og jeg følges ad i tiden og i nuet, engang imellem møder han mig i fortiden, og engang imellem mødes vi i nuet! Jeg er hans forbindelse til den tid han befinder sig i, og han er grunden til at jeg har det godt, og ikke bliver ensom! Så vi er følgesvende lige som du og din bedste ven er venner, vi har lige så meget brug for hinanden, som dagen har brug for natten, den ene har brug for den anden for at holde sig i gang, men vi behøver ikke at være sammen hele tiden! Lige som natten er væk om dagen, og dagen er væk om natten, så er vi ikke altid sammen, men vi mødes da hver aften og morgen!"

Cheshire følte sig helt i det poetiske hjørne, men med hans skøre opførsel og være måde, så gik lidt af det poetiske til side, for at gøre plads til den skøre glæde, som Cheshire altid bragte med sig.
"Er du da så glad for mig, at du godt kunne tænke dig, at jeg fulgtes lidt med dig engang imellem?" spurgte Cheshire som et opfølgende stykke til deres samtale emne, om hvorvidt Dust og ham var bundne følgesvende eller ej "Du kunne måske godt tænke dig, at jeg kom og besøgte dig engang imellem, så jeg kunne være din kælde katte ven, eller holde dig med selskab når du rejser rundt?"

Malu så en smule ned på sine fødder med et tænksomt blik,imens Dust snakkede. kunne han virkelig hjælpe hende? hun rettede sp blikket op på ham igen med et kækt smil "jeg tror godt jeg kan bruge din hjælp.. jeg har en.. evne som jeg ikke har kontrol over" det var mildt sagt. hun havde ingen ide om hvordan hun skulle styre den eller bruge den til hende fordel.
hun lagde sin pege finger over sine læber, imens hun betragtede Dust med et studerende blik og det kække smil på læben. han virkede til at kunne lide hende, men ikke som mænd generelt kunne lide hende. nej han virkede faktisk interesseret i hende som person. hun fandt en lille metal æske frem for sin lomme og åbnede den. der lå nogle lidt forskellige smøger i den. hun tog en og placerede den mellem sine læber
"mh.. jeg kan tag og give smerte.. jeg kan tage mine egne smerter, både smerter jeg husker og smerter jeg har lige nu og her og give dem til en anden.. jeg kan også tage andres, nuværende smerte og give mig dem istedet... jeg har ingen kontrol over det og jeg ved ikke hvordan jeg skal leve med det.. jeg har ofte mine hansker på for at undgå hud kontakt, men jeg ved ikke om det gør nogen forskel.." hun fik tændt sin smøg, med en lighter, hvorefter hun tog et lilel væs og forsatte med et snakke "da jeg var lille gik det udover en pige.. jeg havde øjenkontakt med hende ellers ingen kontakt.. jeg fik fjernet mit ene øje, da der blev troet det var det øje der skabte problemet... men nej... det kan stadig ske ved kropkontakt." forklarede hun meget rolig, imens hun fik pustet røgen ud.
hendes blik faldt på Cheshire da hun mærkede hans bløde mave pels mod sin hals og hage. det var helt utrolig den kat var så blød. hun havde ikke før oplevet noget så blødt. hun lyttede til kattens stemme med et skævt smil på læben "det lyder som et godt venskab. i er heldige at have hinanden" grinte hun lidt. hun var selv alene det meste af tiden. hun var godt nok sammen med en masse forskellige. men venner var ikke ligefrem nogen hun kunne prale af.. ikke rigtige venner. hun strøg blidt CHeshire ned over nakken "på en trist regnvejrs dag vil det da altid være hyggeligt, med en glædes mis som dig" hun kunne virkelig godt lide Cheshire. hans personlighed, faldt lige i hendes smag.

"Hmm smerte overførsel, gennem fysisk kontakt med mulighed for overførsel gennem øjenkontakt!" mumlede han tænkende, da han begyndte at søge i sit sind, efter henholdsvis kategori, art og muligheder for udvikling og brug. Hurtig som en mis der slog ud efter et legetøj, greb han hendes lighter før hun fik gemt den afvegen, efter hun havde brugt den, han fjernede sit ærme på venstre arm, og brugte hendes lighter til at brænde lidt skade på sig selv, før han holdt armen frem mod hende, så hun kunne røre hans hud "Kunne du ikke være en skat, og fjerne din handske, så du kan røre mig direkte på armen? Gør det gerne en gang med hver hånd, og fokuser på at give mig smerten, fra dit seneste minde om smerte, jeg vil gerne se hvad der sker, så jeg har et grundlag at fundere over, og gå ud fra i din træning! For fra nu af, er du min lærling, og jeg er din læremester!"

Dust var beslutsom og stod ved sine valg, det udstrålede helt klart da han havde bestemt sig for at sige, at hun var hans lærling. Han syntes godt om hende, ikke fordi hun var en pæn ung dame som han ville score, men fordi han kunne lide hendes personlighed, og det potentiale han så i hende, så derfor ville han have hende under sine vinger.
Da hun nussede Cheshire i nakken, spandt han glad og nydende som en kat, mens han smilede glad til hende, med hans lidt specielle smil der gik fra øre til øre. Han kunne dog ikke lade vær med at drille hende, efter han hørte hvilket ordvalg hun brugte, for at beskrive ham.

"Jeg troede da ellers, at i piger blev født med en glædes mis! Eller er piger i virkeligheden bare en slags drenge, der på en måde er gået i stykker?" spurgte han drillende, og holdt om hendes hoved med sine potter, mens han lagde sin kind mod hendes "Hvis du skulle savne lidt selskab, så kender jeg nu din duft, og du skal bare kalde på mig, så kommer jeg og driller dig til du smiler! Så glem nu ikke, at jeg hedder Cheshire!"

Malu så en smule undrende på Dust da han greb fat i hendes lighter. hun så lidt tid på hans arm med brændsåret, før hun flyttede blikket på ham igen. mente han virkelig det. hun havde ikke oplevet en sådan personlighed før. "eh?.. lærling..." hun lagde hoevdet en smule på skrå, men tog så sine hansker af. hun tog først fat i hans arm med sin venstre hånd og med det samme mærkede hun smerten fra hans brændsår, på sin egen arm. dog reagerede hun ikek rigtigt på det. hun fokuserede så på den sidste smerte hun kunne huske. meget hurtigt ville Dust kunne mærke en stikkene smerte i maven, som om en kniv havde tvunget sig igennem hans hud og lige ind i kødet. selv da Malu fjernede sin hånd igen ville smerten forblive og alt efter hvro stærk hans hjerne var vilel han krop reagere på smerten som om han rent faktisk havde fået stukket en kniv igennem maven. kort efter tog hun fat i hans arm nu med højre hånd. der skete dog intet med det samme de hun ikek helt vidste hvordan hun skulle kontrollere det. kort efter ville Dust begyndte at mærke en kæmpe blanding af smerter rundt i kroppen, for diverse torture, som om det hele skete på hans krop lige nu og her. det ville være en overvælende smerte, som langt de fleste kroppe ville bukke under for og hjernen ville være i fuld beredskab, af ren frygt for at kroppen ville dø. Malu mærkede selv den brændende fornemmelse i hendes arm, der vilel svare til brændsåret. hun klemte om hans arm, hvorefter hun slap igen og trådte et skridt tilbage, de mange smerter ville forsvinde fra Dust krop, men hans hjerne ville huske dem som om tingene faktisk var sket for ham.
hurtigt fik hun trukket hanskerne på igen,imens hun tog nogle dybe indåndinger og nogle sug af sin smøg. hun havde ingen kontrol haft over det. det havde ikke været meningen hun ville lade ham mærke alt den smerte fra hendes fortid.

Cheshires kommentar kom ret meget bag på Malu, men det var nu en meget sjov kommentar. hun nussede ham igen ned af nakken "jeg skal nok kalde på dig søde Cheshire.. og din første tanke om piger er mest rigtig vil jeg sige" huns milte skævt til den søde kat, der holdte om hendes hovede. det havde hun aldrig troet hun skulle prøve.

Dust virkede nærmest som om, at hans evne til at føle smerte for længst var blevet slukket, for han virkede mere optaget af hvad der skete med hende, end hvad der skete med ham. Hans hjerne opfattede godt smerten, som udsprang af hendes evne, men efter så lang tid med smerte, havde han lært at håndtere smerten for det den i virkeligheden var, nemlig et yderst ubehageligt faresignal, som kroppen sendte til hjernen, for at fortælle hjernen at der altså var noget galt, der hvor det nu engang gjorde ondt. Han kunne selvfølgelig stadig mærke det, men med hans koncentration på hende, kunne han undertrykke det ved at ignorere det, så han ikke havde nogen ydre reaktion.
"Hmm din chakra pumper meget uregelmæssigt, og bliver ukontrollabelt centreret i dine hænder, din aura giver samme uregelmæssige udslag som din chakra, og alligevel reagere evnen på dine tanker! Måske et udslag af mangel på smerte fra andre steder, eller også har dine hænder en betydning, for brugen af din evne!" mumlede han tænkende, nærmest mere for sig selv end til hende. Han dækkede sin arm til igen, og smilede et roligt smil til hende, han kunne godt lide hende, hun var en interessant lille skytsengel dame, og nu hvor han havde erklæret hende hans lærling, og sig selv for hendes mester, kunne man godt se han blev lidt anderledes overfor hende.

"Jeg synes nu ellers, at min anden ide lød meget sjovere! I piger kunne sagtens gå for, at være en slags drenge der var gået i stykker!" grinede Cheshire glad "Men nu vil jeg smutte, for jeg skal ud og lave bølle ballade! Så vi ses bare på den anden side!" Malu fik et slik på kinden, af Cheshires ru kattetunge, før katten forsvandt ud i den blå luft, og efterlod hende alene med Dust. Med en rolig bevægelse, strøg Dust en hånd gennem hendes hår, før han lagde selv samme hånd mod hendes kind. Hans krops temperatur var kølig, men ikke på en ubehagelig måde, og han havde en hvis udstrækning af styrke over sig, en styrke der gjorde at han kunne tilbyde tryghed og støtte, hos en der kunne have brug for det.
"Selvom det er tidlig morgen, gætter jeg på at min kære lærling, endnu ikke har sovet endnu! Så medmindre du har nogen indvendinger, vil jeg meget gerne at du kommer med mig, hen til det kroværelse jeg opholder mig på fortiden, hvor jeg vil sende dig lige på hovedet i seng! Så kan vi starte din træning, når du er frisk, veludhvilet og klar til at træne! Er du med på det min kære lærling?" spurgte han roligt.

Malu beundrede lidt han ingen reaktion havde på den smerten. de fleste havde altid en eller anden reaktion på det. han måtte vel have en meget stærk hjerne. hun huskede tydeligt hvor mange på pigeskolen der bukkede under for torturen. det havde kun været dem fra elite gruppen der havde stået imod og lært ikke at reagere til sidst. Malu var en af dem. dog glemte hun ikke smerten, hun huskede den tydeligt.
hun tog endnu et sug af sin smøg og pustede røgen ud imens hun lyttede til dusts stemme "det var ikke meningen du skulle mærke smerten fra min tortur.. jeg tænkte kun på knivstikket" det var sikkert ikke så relevant, men nu mere han vidste nu bedre kunne han vel hjælpe hende. forhåbentligt. det kække smil var dog tilbage på hendes læber.
da Cheshire forsvandt forlod et lille suk Malu, hvorefter hun tog endnu et sug. den kat var noget af det sødeste.. hun skulle nok kalde på ham en gang imellem. hendes opmærksomhed landte igen på Dust da han strøg hende gennem hendes hår og derefter på hendes kind. ingen havde rørt sådan ved hende før.. udover Myh.. men det havde ikke været det samme. det virkede meget betryggende. hun var ikke i tvivl om hun kunne være tryg ved den mand. sådan havde hun aldrig følt om en mand før, sp det var meget uvant for hende. hun flyttede blikket op på ham og så direkte ind i hans tågede øjne, med et lille skævt smil på læben "på hovedet i seng?.. eh.. en smule søvn ville måske være en god ide.." hun trak lidt på skuldrende. hun havde altid været en rebelsk unge og nægtet at gå i seng når hun blev bedt om det, men hun havde været igang hele natten og havde ikke rigtig fået nogen søvn. men det var ikke fordi Dust bad hende om det!
med et lille skirdt hen mod ham, strækte hun sig op så deres ansigter kun var få centimeter fra hinanden. det krystal blå øje så direkte ind i hans øjne "tak.. mester" det kække smil var til bare og et grin lød fra hende, da hun igen stod på flad fod og så op på ham.

"Du skal have mere end en smule søvn unge dame, det er sundt at få en ordentlig nats søvn, når man er en ung rebel der stadig er i vokse alderen!" sagde han roligt og prikkede hende på næsen. Han smilede et let smil, da den kære lille dame stillede sig lige foran ham, og sagde tak mester "Humør er en sund ting at have min kære lærling, så behold du bare det dejlige humør du har der, det kan holde dig i live og i gang! Men husk at hvis du har noget som helst på hjerte, kan du altid snakke med mig om det, som din mester er det en del af mit job at hjælpe dig, og lære fra mig når du har brug for mig!"

Han lavede en let gestus for at indikere at hun bare skulle komme med ham, før han let begyndte at gå mod den kro, som han havde værelse på. Det var ikke så langt derfra, så de kom hurtigt derhen, og på vejen ind hilste Dust pænt på kromutteren, der smilede glad tilbage og sagde godmorgen. Han tog hende med op på værelset, der så ud til at være et af kroens bedste, og efter at have lukket døren efter hende, satte han sin le fra sig og smilede til Malu.
"Smut så ind i seng med dig unge dame, og få dig en god gang søvn på øjet okay? Jeg bliver her hele tiden, så du kan føle dig helt tryg, og så giver jeg mad når du vågner!" sagde han med et smil på læben, og klappede hende let på måsen, så han sendte hende på vej mod soveværelset.

Malu lagde hovedet let på skrå, imens hun så tænksomt på ham, med armene foldet bag ryggen og det kække smil. hun var ikke sikker på hun ville blive ved med at kunne være lydig på denne måde. men dette man kunne hjælpe hende, så hun måtte prøve. hun rynkede kort på næsen, hvorefter hun gik med ham. hun havde nikket for at vise hun forstod. hun var i tvivl om hvorfor han lige helt præcis ville hjælpe hende.
da de kom til Kroen, fulgte hun træt med. hendes krop skreg efter søvn og konsekvenserne fra aftenens ballade og sjov, var begyndt at kunne mærkes. et træt suk lød fra hende, da de var kommet op på værelset. Men hendes blik faldt på Dust da han sagde noget "mh.. " hun nikkede, hvorefter hun luntede ind på sove værelset efter klappet i måsen. det kække smil var blevet mere træt og det krystal på øje, lyste ikke så meget mere. roligt knappede hun sin skjorte op og begyndte at klæde sig af. hvorfor ville han hjælpe hende?.. det spørgsmål fyldte stadig en del. hun stod midt på gulvet kun i sine trusser og roddede lidt i hendes shorts lomme. hun fik fisken en slidt gammel punk op og gik så hen og lagde sin under dynen. puttede dig godt ned i sengen. fra punken tog hun et slidt billede frem, som hun lå og stirrede på i lidt tid "Myh.. jeg tror jeg har fundet en der kan lede mig på rette vej.." hviskede hun for sig lev, med et lille smil på læben. hun kyssede billedet, hvorefter hun lagde det tilbage i sin punk og knugede den ind til sig. det gik ikke længe før hun faldt i søvn.

Dust kunne hurtigt se på hende, at trætheden var begyndt at tage over, efterhånden som de var kommet fra gaden ind på kro værelset, så han regnede med at der ikke ville have lang tid, før det kære væsen faldt i søvn. Imens hun gik træt ind på værelset, tog Dust sin long coat af, smed den over hans le, og satte sig på sofaen i stue lokalet, for at slappe af, imens han ventede på at hun fik sovet ud.

Flere timer efter:

Dust var ikke lige frem typen der sov, han havde gennem et langt liv oplevet sære og makabre ting, der gjorde at han havde udviklet sig på den måde, at han simpelthen ikke kunne få sig selv, til at lukke øjnene i længere tid, og lade sin bevidsthed frakoble. Derfor havde han lige omkring nu, hvor han gættede på at Malu snart ville vågne, gået nedenunder for at hente noget at spise, til dem begge 2, så hun kunne vågne op til en god portion mad. Han kom op med noget forskelligt morgenmads værk til hende, da selvom det ikke var morgen, stadig ville blive hendes første måltid på dagen, og det indbefattede blandt andet æg, bacon, mælk, juice og andet godt, mens han til sig selv havde skaffet, kromutters specielt hjemmelavede nuddelret, da han var mere til junkfood, så nu spredte den liflige duft af morgenmad sig, som langsomt sneg sig ind på soveværelset til Malu.