wolves and arrows //Arya//

Arya nød hans berøringer og hendes øjne var blevet mere gylden normalt, hun vidste at Luna ikke brød sig om nærkontrakt efter sidste gang og en svag knurren undslap hendes læber. Luna kunne lide nærvær, men det undrede hende for når hun brugte Aryas mund var hun altid flirtende og legeende. Hun kiggede på Rolen. Hun hhavde samtale igang med Luna inde i hendes hoved. Det tydeligt at luna var oprevet over noget, men Luna ville ikke fortælle hende hvad der var i vejen. Hun satte sig besværet op imens hun forsigtigt skubbede Rolen af. Hun vidste ikke helt hvad skulle stille op, men hun ville ikke såre Rolen så de måtte heller stoppe. Hun trak vejret dybt " vi kan ikke, det går for strækt og jeg bliver nød til fortælle dig noget først" sagde hun alvorligt, den sidste hun havde haft noget med var død på grund af hende fordi hun ikke kunne holde Luna tilbage. Hun vidste ikke hvordan det var sket, men dagen efter vågende hun op med en død partner. Hun havde mistænkt Luna, men hun fra skevet sig ansvaret. Desuden kunne hun heller ikke huske det.
Der Arya havde fortalt ham det var hun ikke helt sikker på hvad han ville synes om hende og hun gjorde sig selv klar til igen at blive skubbet væk fordi hun var anderldes. Hun sukkede svagt vendte sit blik ned i jorden. Måske han ikke var så andderledes måske hun bare havde givet Arya plads så Luna kunne dræbe ham, men da Luna hørte det knurrede hunsvagt og afvisende i hendes hoved, det var tydeligt at også hun skubbede ham væk for beskytte ham.

da hun skubbede ham væk så han på hende med et forvirret blik, men hans øjne blev blødere over hvad hun sagde "ah jeg forstår" han hørte på hvad hun fortalte ham satte han sig op med en hånd til sin hage tænkende "hmmm, så du siger den sidste du var med døde på grund af dig" han så på hende med et lille smil og holdt hende ind til sig "jeg er klar til at tage chancen" han smilede til hende drillende "jeg har haft dårligere forhold" han så på hende med et smil der blev bredere "men lige nu bliver jeg nød til at sove lidt" han smilede til hende og trak hende ind til hende og lagde sig ned. Han holdt hende ind til sig og hviskede "hvis du skal dræbe mig, skal du prøve meget hårdere" han grinte lidt. hans fortid gjorde ham i stand til at tage lidt straf en gang i mellem, og han havde kommet tilbage fra dødens dør mange gange før. Han lukkede sine øjne og lagde sig til at sove.

Arya blev ikke særlig meget beroliget af han forsikkerende ord om at hun skulle gøre værre ting for dræbe ham, hun vidste ikke helt hvordan det var sket, men det var det. Desuden var hun ikke helt sikker på at det var hende, men hun kunne ikke kunne huske hvad der var sket var det jo klart hun gav sig selv skylden. Det havde plaget hende længe faktisk havde hun ikke troet at hun ville komme så tæt på nogen igen det ville gøre ondt vis hun var skyld i deres ulykke. Arya klemte sig ind til da han knugede hende i en omfavnelse og holdte hende tæt ind til sig. Da lagde sig ned for sove fulgte hun med, hun kunne godt lide hans nærvær, men kunne ikke sove bekymret for at der ville ske ham noget når hun faldte i søvn. Hun lyttede til hans ånde imens han sov ventede bare på at han ville vågne. Hun overvejede kort stund at forsvinde og håbe at de aldrig krydsede veje igen, men Luna fik overtalt hende til at blive, men på tidspunkt måtte hun vel fortælle ham hvor dårligt selskab hun engentlig var.
Arya havde altid hørt så mange ting mørkelver og hun lagde og tænkte på de ting nu, men de kunne jo ikke være rigtige, hun valgte til sidst rejse sig. Forsigtigt trak hun sig ud af hans faste greb. Det var rart være i hans favn. Frygten for at gøre ham noget var større end lysten til være sammen med ham oglige overskykkede den det hele. Hun vandrede lidt satte sig til sidst i den stol han havde siddet i inden han havde lagt sig til at sove. Hun kunne lade ham være sammen med et monster. Det var det hun så sig selv som og hun ville ikke såre ham fordi hun kunne lide ham.
Arya troede ikke at hun ville falde for ham, men hun kunne ikke benægte at der var en vis form for førelser som hun sikker på han også havde for hende, men alligvel turdte hun ikke tage chancen selvom det ikke var sikkert at hun dræbt ham den anden var muligheden der stadig for at hun havde gjort det. En svag klump voksede sig større i hendes hjerte som fortivilelsen blev større. Hun kunne ikke blive enig med sig selv og Luna om hvor vidt hun skulle tage chancen.