My broken Heart is in picces please help- Erica

Tid: 19:30
sted: The New Miami
vejr: stjerneklart
Påklædning: sortlæderjakke og en sort T-shirt på fødderne har hun sorte tennissko

Meredith havde siddet stille  hele natten og nu var dagen kommet, hendes mørke hår hang bølgende hun havde ikke gidet at flade det da hun ingen grund så til det da hun ikke skulle ud lige forløbig, hun havde rullet gardinerne for så solens stråler  var lukket ude. Hun lod svagt en hånd glide igemmen håret hun anede ikke helt hvad hun ville når dagen var omme og hun kunne komme ud, tiden føltes lang, hun skulle ikke arbejde idag.
Meredith begyndte at gå rundt i sin treværelses lejlighed den var næsten alt for stor, men hun havde ikke tænkt sig at der skulle bo andre her end hende. Hun vidste ikke hvor længe hun havde siddet, hun kunne ikke huske hvad  klokken var da hun havde begravet sig i tanker, hun kunne ikke lade sig selv få  ro billedet af den dag for 500 år siden var brændt fast og ville ikke forsvinde.
Hun havde brugt lang tid give sig selv skylden, men det gjorde hun ikke mere nu brugte hun alt sin energi på at hade alt der var af hankøn. Hun tog sin læderjakke på over den sorte T-shirt hun lod svagt en hånd glide henover gardinet kiggede solen var endelig på vej ned, et svagt smil som aldrig nåede øjnene var kendetegnet for hende.
Hun begav sig ud. Da hun endelig kommet ned for enden af trappen som førte ned og ud i friheden, hun stoppede op da hun ud af hendes brystlomme tog en cigaret, nu hvor hun ingen børn havde og at det ikke kunne dræbe hende var hun begyndt at ryge. Hun tog et riv og sukkede dybt, hun anede stadig ikke helt hvor skulle gå hen endnu. Hun overvejede en lille bar som hun tit kom på, hun vidste ikke helt hvorfor, men det gjorde hun. Hun skulle heldivis ikke ret langt.
Meredith stivende da hun fik færten af en anden vampyr, hun var overrasket over at de først nu var kommmet for finde hende da kunne kende den fært hvor som helst, hun forsatte ned imod baren dog nåede hun ikke ind da en hånd greb om hendes håndled. Hun kunne ikke gøre andet end lade sig blive trukket ind til ham ” hej mor sagde han og løftede svagt hende hage inden han vendte hende imod ham. Hun havde ikke tænkt på Scott  længe da hun nu stod kiggede på ham mærkede hun det kvælende had og hendes ødelagt hjerte, hun blottede svagt sine tænder da  han plantede et kys på hendes læber ”jeg er ikke din mor mere” sagde hun lavt og truende, hun vidste at deres skaber også var der da de aldrig forlod hiandens side.
Ganske rigtigt, en ung herre kom gående han havde to vampyr kvinder i hver sin arm, de fnisede og havde der sjovt, lig som den aften hvor det hele var gået så galt, han sagde ikke så meget imens han kom tættere på, Scott havde givet slip da deres skaber kommet hen til hende og havde givet slip på en kvinderne for sætte finger på hendes pande, Meredith faldte til jorden og kunne ikke bruge sin krop. Hun hadede hans evne, men havde kun brugt den på hende en gang før så hvorfor nu Scott samlede hende op slæbte hende med en i en tom gyde. En pige der ikke var mere end 10 stirrede på Meredith da de smed hende ind i gyden. Hun var begyndt at kunne bruge sin krop han havde heldigvis ikke lammet hende særlig meget. Hun satte sig op imens hun stønnede. Hun betragtede dem da de kom ind i gyden, det var tydeligt at hun ikke brød sig om dem for hendes skaber grinede drillende.
Han havde fået færten af pigen og han gik hen imod dem Meredith greb pigen skubbede hende bag sig , det hjalp dog ikke så meget da hun ikke kunne komme op at stå  så han fik nemt fat i den lille pige, men det næste der skete overaskede ikke Meredith det som hun vidste hvad der ville ske og det gjorde det. lige som hun havde tænkt, bortset fra det Scott der startede. Duften af blod havde en gang skete, engang havde blod gjort hende dårlig også selv den gang hun var blevet forvandlet og de starte hende ved at drikke først, hendes øjne begyndte at blive røde og hun blottede svagt tænderne og de kastede den bevidstløse pige hen til hende, men hun nægtede at spise fra så ung en skabning så hendes skaber endte alligevel med tømme hende. Han kastede drillende den døde pige hen til Meredith som bare blev mere og mere vred indenvendig.

Hun rejste sig adkavet op og vaklede en smule da hendes krop ikke rigtig var helt klar til at komme op, men hun var nød til gøre noget ”i er nogle monster” sagde hun hendes stemme var så kold at man kunne fryse ihjel ved bare at høre den. Hun hadede dem så meget at hun virkelig havde løst dræbe hver og en af dem. Selv hendes søn ville hun nyde at se lide for alt den smerte han havde forvoldt hende skulle han død, hun ville havde hævn ikke bare for sig selv, men også for døde pige. Det var derfor hun glad for at være alene så ingen der kunne ødelægge hende og hendes hjerte mere, for hun var ikke sikker på at hun ikke kunne holde til det en gang til så ville hun død.

//sådan her ser hendes hår ud  //

Det var aften og vejret var utrolig godt. Der var ikke en eneste sky at se på himlen i miles omkreds. Erica, en ung varulv, gik stille gennem byens gader. Hun havde fri i dag, og var taget til The New Miami. Hun havde ikke rigtig været i denne by så meget, så hun var i den grad ikke hjemvant i byen her. Hun gik stille gennem gaden, og standsede brat op lidt efter. Hun havde fået øje på en kvinde og to mænd. Kvinden så ikke ud til at føle sig speciel tryg i denne situation her. Erica bed sig i læben, og overvejede at hjælpe kvinden mod de to mænd. Hun vidste ikke om kvinden kendte dem, men det var også lige meget da det var irrelevant for Erica, så længe folk virkede utilpas i en situation. Derfor valgte Erica så at hjælpe denne kvinde her. Hun gik med faste skridt over mod dem. "Hey, kan i så lade hende være? Kan i ikke se, at hun ikke gider jer?" Hun var nu helt der henne, og så lige på dem. Var ikke i tvivl om, at de var vampyrer, og var hun, så bekræftede liget det da det jo var blevet tømt for blod. Erica virkede ikke nervøs ved denne situation, og egentlig anede hun ikke hvorfor hun ville hjælpe denne kvinde da hun ikke kendte hende.


//Sorry kunne ikke lige finde på noget at svare xD//

Meredith kiggede forvirret på den indtrængende og nægtede at tro det en varulv havde blandet sig og skulle selvfølgelig lege helt, men det var ikke det Meredith havde brug for et svagt hvæs undslap hendes læber da hun prøvede at skjule det, men den fremmede havde stoppet hende i hendes angreb. Hendes øjne lyste rødt blodet fra pigen havde gjort hende sulten og det gjorde at hun også var mere vred end normalt. Da Hunulven åbende munden stod det klart for hende at ulven troede hun havde brug for hjælp. Det eneste denne ulv gjorde var bringe sig selv i unødvendig fare. Det tydeligt for en hver at Meredith ikke var vant til samarbejde hun var bedst alene, men det bunde i at Meredith ikke turdte at knytte sig til nogen hun var bange for at det alligevel ville blive taget fra hende også kunne man lige så godt lade være med at prøve. Hun nåede ikke helt at tænke før Hendes skaber vendte sig imod den ny tilkommende et fjollet grin var smøret på hans læber som dengang og det gik op for Meredith hvad det var han havde gang i. Hendes skarber havde en plan som åbenbart ikke kun indvolveret Meredith mere, men også denne ulv. Hun rettede sig op hende krop var stadig adkavet efter sidste gang han havde lammet hende. Hun måtte gøre noget. Hun gik hen foran ulven. Hun værdigede den ikke blik da hun havde travlt med at holde de andre på afstand ”løb imens du kan sagde hun og det ikke anmodning det var en ordre og vis ikke ulven gjorde hvad der blev sagt ville Meredith gøre noget andet for få den væk. Lige nu vidste hun bare ikke hvad og det kunne godt være hun nægtede, men så var det jo det.

Inderst inde ville hun ikke lade denne ulv forsvare hende, det havde ikke noget gøre med at hun var for stolt, hun havde set sine børn død en efter en, eller det ville sige at Scott ikke var ikke død, men han var en vampyr, men i hendes øjne var han død. Hun kunne ikke lade denne ulv ofre sig for hende, men hun ville nok ikke fortælle varulven hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Det bedre vis ulven troede at hun var for stolt til at modtage hjælp. Hun hvæssede svagt denne gang var hendes krop normal igen, da hendes Skaber nærmede sig trådte hun skridt frem. Hendes øjne var små og stikkende hun vidste at hun skulle passe på hans finger inden hun indledte sin kamp vendte sig om imod ulven. Et stik af smerte fór igemmen hendes krop og gisp undslap hendes læber ”forsvind nu imens du kan” sagde hun denne gang bedte hun ulven. Drog faldte hun straks til jorden og hendes krop var lammet. Hun kunne ikke gøre noget. Han havde brugt alt den kræft han havde i sin evne så han var sikkker på at Meredith ikke rejste sig igen lige med det samme.

Hendes skaber samlede hende op kiggede på ulven ”hør her ulv vis ikke Meredith skal komme mere til skade så gør du som jeg siger følger med” sagde han hans stemme var kold og advarende, man kunne tydelig høre at han troede, han var uovervindelig, Meredith ville ryste på hendes hoved, vis ikke det var fordi hun var en kludedukke. Hun vidste at han uden tivil ville påføre hende smerte vis ulven ikke gjorde hvad han sagde, men hun kunne overlevede det. Han kunne ikke ødelægge hende mere end allerede havde gjort. Hun trak vejret i små hiv. Hun måtte gøre noget så denne unge varulv som havde så meget af sit liv tilbage ikke endte det her. Hun kunne klare de tæsk hun ville få, men hun kunne ikke klare at se denne ulv død på grund af hende.

// det er helt iorden bare giv dig god tid//