Kender du damen ?

Kender du damen ?
Hvis du gør , så håber jeg du vil hjælpe hende med at gro en smule omsorg overfor et barn - enda et barn der i forvejen kæmper med sit selvværd og en manglende tillid til at være god nok.
Hvor er det trist at man kan opfører sig sådan. Faktisk er det helt usmageligt og jeg har lyst til at ruske hårdt op i den dame, og råbe op! Men ....kender du hende, så prøv at hjælp hende istedet med forstå hvorfor hendes opførelse ikke er ok, at det aldrig er ok at skade et barn - og det var hvad hun gjorde.




Dette er opsnappet fra FB , og har intet med mig at gøre - bortset fra jeg fik tåre i øjnene , på vegne af den lille dreng og hans mor- og alle de nederlag og dumme situationer de kan se frem til, grundet fatsvage eller hjerteløse personer som den dame der.

~ Millicent

Jeg kølhaler den trunte, og stopper hendes børn op hvor de kom fra, hvis jeg møder det snotfjæs Den slags mennesker fortjener ikke livet!!! Jeg føler virkelig med det kære barn, det kan ikke være nemt, at have en sygdom som hans og samtidig være usikker på omverdenen, og så endda møde sådan en flok retarderede aber ): Set i mine øjne fejler den dreng ikke noget, han har bare været uheldig og fået, denne sygdom han lider af det er sku damen med de 2 børn, der er komplet mongol oven i skrindet.

Tak Dust ,

Dejligt at du kan 'mærke ' hun er helt galt på den.
Har netop skrevet på uw at hvis man skyder så skarpt efter et sårbart barn, så er der bare noget helt i vejen.

(nu bringer jeg nogle mere nuanceret perspektiver til bordet)

Hønen eller ægget, hvad kom først... Det er virkeligt det store spørgsmål.

Der er ingen tvivl om, at vi alle kan blive enige, at det er en uacceptabel opførelse både fra de to sønner og deres moders, der er ingen tvivl om det.
Og selvom min efterfølgende beskrivelse/svar kunne syntes, at jeg giver moderen og hendes børn fribillet, så tro det ej!!!, da lige meget hvor meget man bliver påvirket af samfundet, venner og andre faktorer, så står man altid til afregning for sine egne handlinger!

Jeg forstår skam godt, at moderen til det handikappede barn og selve barnet føler sig såret og stødt, især når hun har et sårbart barn, som hun i særdeleshed prøver at passe på.
Men tilfældig "random" mobning af de to sønner, som det var i dette tilfælde, er under normale omstændigheder aldrig personligt ment. Ja selvfølgelig mobbere går efter en de karaktertræk, som de end kan mobbe med, men under normale omstændigheder er sådan en tilfældig mobning aldrig personligt ment.
Og desuden sker det jo med næsten alle personer, om det så er køn, kropsbygning, hudfarve osv. Så det handikappede barn er jo langt fra den eneste, som bliver ramt af tilfædig mobning, som er baseret på et karaktertræk, som er deterministisk(altså sådan set ikke kan ændres). Ikke fordi jeg gør problemet til en banal ting ved at sætte det i perspektiv til hvor meget det sker, men mere at ikke er bare fordi han er handikappet, da hvis han havde noget andet i stedet for, så havde de mobbet med det i stedet.


Hendes to sønner udføre denne handling. Og ja ingen tvivl om, at moderen skulle have haft reageret væsentligt anderledes, men dette er ikke en usædvanlig handling fra moderens side af, hvis man tager i betragtning med så mange andre møder. Det er super velkendt, at mødre vil til tider gå meget langt for at forsvare deres "unger":  At de f.eks. selv vil lyve for politi/folk osv for at "redde" deres børn, selvom de er 100% klar over, at deres børn havde gjort disse ugerninger.

Så min pointe er, at dette problem er langt fra isoleret til kun denne kvinde og hendes to sønner, men faktisk er så meget større end som så, nemlig et samfundsmæssigt problem.
Så egenligt burde vi ikke rende med fakler og høtybe efter denne kvinde(I know, overdrivelse, men det er metaforisk ment), da det ville ikke løsne det reelle problem, da hun er ikke kerneproblemet. Hun afspejler/er mediet for det grundliggende problem, som ligger i vores nuværende sociale normer.
(men selvfølgelig ikke ment som, at hun ikke lige fortjener at blive sat på plads og få indset nogle ting eller to, så hun stopper med den fremtige adfærd. Men man skal prøve at passe på at se sig sort på detaljer/enkelte fragmenter i stedet for at se det store perspektiv)


(Resten her ved jeg sagtens godt, at det vil virke meget stødende for nogen og jeg kunne metaforisk få hugget hovedet af dette)
Jeg sidder og har faktisk meget ondt af det handikappede barn. Ikke så meget på basis af at han er handikappet, men basis af sin moders opførelse.
1: Man lover aldrig noget, som man ikke kan holde.  Jeg synes, at det er så meget skyde sig selv i foden ved, at moderen til det handikappede barn lover sin søn, at det kommer aldrig til at ske mere.
Jeg kan skam virkeligt godt forstå, at moderen gør det. Men det gør det ikke mindre forkert, da nu har hun ligesom 99% garanteret, at han skal blive gevaldigt skuffet igen pga det er nok umuligt for ham at undgå at få en lignende bemærkning igen af en eller anden grad)

Dette er selvfølgelig en hypotese!!!!(KAN KUN UNDERSTREGES), men som er baseret på almindelige psykologiske mekanismer, observationer og personlige erfaringer.
2: Jeg er bange for, at noget af grunden eller den katalyserende faktor til hans usikkerhed er faktisk drevet af, at hans moder behandler ham som "et råddent æg"(som en skrøbelig ting). Det er selvfølgelig logisk nok, at hun gør det, da i hendes øjne er hendes søn uden tvivl en sårbar person. Men desværre fikserer det bare drengen i sin "offerrolle", da det er en velkendt psykologisk mekanisme, at folk oftest bliver til det, som de bliver behandlet som især af deres kære og det.(selvfølgelig nogle reagere modsat)
Fordi man bliver altså ikke bare til en usikker person bare fordi man bliver mobbet en masse, selvfølgelig er det sådan i det fleste tilfældige, men hvis man lærer som person forskellige værktøjer til at kunne tackle sådan nogle ting personligt og f.eks. indser, at det meste mobning er aldrig personligt ment, selvom de måske føles sådan, men fordi de jo selvfølgelig sigter efter noget, som de kan ramme(Det giver jo f.eks. ingen mening at mobbe en for at være tyk, selvom personen er helt almindelig/tynd, det skal jo selvfølgelig være et karaktertræk)

Så pointen er, at jeg er bange for, at moderen til det handicappede søn ligesom moderen til sine 2 sønner reelt faktisk ikke beskytter sit/sine børn, men faktisk bare fikserer dem mere i deres roller.

Åhr Medusa ,

Mon ikke du har forudset et par pip fra mig her XD ...

jeg er ganske uenig med dig her.
Denne kan vi ikke tørre af på vores samfund, da vi selv er personlig ansvarlig for vores handlinger og dermed også de ting vi siger.

De to børn , handler alderssvarende og ja....børn mopper og børn siger forfærdelige ting. De går efter de synlige og iøjenfaldende træk, eller Ostemader i madpakken.
Netop derfor har jeg undladt at nævne dem som værende uempatiske.
Men man kan jo bekymres fælt, hvis deres rolle model , moderen i dette tilfælde , ikke formår at vise dem m guide dem til en mere hensigtsmæssigt opførelse, ved at roligt at korrigerer deres adfærd, og eventuelt bare undskylde let på hendes børns vegne.
Istedet går hun til angreb, og i dette tilfælde er hendes børn ikke blevt overfuset...så at forsvare dem ( den sammenligning du laver med en mor vil forsvare sit afkom ) er måske nok lidt overdrevet, MEN ....hun ikke bare forsvare dem, hun gør det på bekostning og grov ydmygelse af et barn ( handicappet eller ej ) det er fuldkommen uaksetabelt - og har intet med samfundet at gøre. Kun en mindre intelligent handling fra en selvoptaget kvinde.

Og da barnet ER handicappet , synes jeg ikke hans mor er med til at fast holde ham i en offer rolle, overhovedet. Tic's er en meget belastende ting og en af de mest svære at forholde sig til, fordi folk ikke forstår dem og dermed ikke kan rumme dem.
Og barnet kan ikke kompenserer for sit handicap.
Jeg synes netop ikke hun behandler ham som et råddent æg, det ville hun gøre hvis hun lod ham blive hjemme ,for ikke at opleve grimme ting- men hun tager ham da med helt almindeligt OG hun lær ham at nedtrappe en konflikt og trække sig ud af dem med værdighed, ved at tage hans hånd og gå - istedet for at indlede en diskution med den anden mor.

Ja ...hun lover det ikke vil ske ige, i et forsøg på at trøste den lille fyr.....og det ER forkert, MEN det ved hun jo. Det skriver hun selv, for der er for mange mennesker som den hjerteløse kvinde ( hun havde ihvert fald ikke hjerte stort nok til at sætte sig i drengens sted ) .... Den mor kunne have valgt 282929 måder at lukke af på, uden at såre en lille dreng. Hun kunne have gennet sine egne drenge væk, uden et ord...så havde hun været uhøflig ikke at undskylde på deres vegne, MEN hun havde ikke lavet et voksent angreb på 'mongol ungen der bare kunne blive hjemme , tålte han ikke mosten '.
Det eneste problem her, er at vi har at gøre med en voksen der simpelthen ikke har lært at geberde sig anstændigt, og her betaler en udsat dreng prisen.

Det er sandt at alle der mobbes ikke bliver usikkre, men jeg garanterer dig at største dele får ar på sjælen. Og har du en kronisk sygdom eller en der er meget iøjefaldende , så påvirker det dit sind meget større end man regner med. Der er en overvægt at depression hos børn med kroniske lidelser, feks diabetes...fordi de ved det ikke går væk når de skifter skole, taber vægt, får en jakke med den rigtige label i nakken.... De føler det er DEM selv der er noget galt med. Og det er en kunst at støtte disse børn til et selvværd der ikke krakkelerer.

De der klare sig gennem mobning, sygdomme osv uden at blive sårbare , er jo heldige at være udrustet med et solidt stærkt sind....men det betyder ikke at der er EN eneste undskyldning for en voksen kvinde at svine et sygt barn til-
Ingen kan se hans sind .

På de punkter du ligger frem for dagen, giver jeg dig faktisk ret, og at dømme ud fra den sidste del der blev skrevet i denne facebook opdatering, ser det ud som om at denne mor er meget beskyttende overfor hendes barn. Nu har jeg selv en fætter i familien, der er så uheldig at have down syndrom og den der sygdom jeg ikke kan huske hvad hedder, men som kræver en meget præcis skemalagt dag rytme, for at den der har det kan føle sig tilpas, så jeg ved at børn med sygdomme som denne moders barn har, skal have ekstra opmærksomhed, af hensyn til at disse sygdomme kan ændre ret meget, på "offerets" evne til at opfatte og forstå verden, på samme måde som en hver anden uden pågældende sygdom.
Dog som jeg kan opfatte det, ud fra hvad denne moder har skrevet i beskeden, så virker barnet til trods for sygdommen, meget bevidst og opfattende på linje med andre børn, og så er det som Medusa kommer ind på, også moderens ansvar at sørge for, ikke at opdrage ham som det her stakkels lille offer, men derimod at give ham værktøjerne til at kunne klare sig. Selvfølgelig vil en som denne dreng, nok skulle have et lidt anderledes sæt værktøjer, i forhold til andre mennesker, lige præcis fordi han har en sygdom, som så mange andre ikke har.

Hvad kvinden angår, altså moren til de 2 børn der mobbede, der er det da rigtigt nok at hun kun er et fragment af det hele billede, altså kun en lille del af et generelt stort problem, men i den her slags situationer, der vil jeg nok sige at det faktisk ville hjælpe, hvis man tager det op stykke for stykke, for helt ærligt den her slags situationer, kan man ikke ordne på en gang. Der er sikkert mange andre mennesker derude, der er præcis lige som moren med de 2 børn, men man kan ikke hjælpe dem over lang distance, fordi mange af dem sikkert ikke ser sig selv, som værende lige så store douchbags som moren med de 2 børn, men måske endda ser sig selv, som enten hårdt arbejdende forældre, eller en generelt bedre forældre, når de ser disse situationer, enten på internettet, nyheder eller andre medier. Derfor vil jeg da sige, at det ville være langt nemmere, bare at konfrontere folk direkte, hvis man skulle møde sådan en, for selvom det ikke er særligt vel set af offentligheden, at man begynder at råbe op i kvickly, i forsøget på at forsvare sit barn, så er det stadig en måde hvorpå man kan åbne andres øjne.

Nu så jeg jo et afsnit af Jonathan spangs nye show "lille mand" her i går, og der var det faktisk sådan, at Jonathan i afsnittet havde sådan en date med en kvinde, hvor hun havde sin søn med, og han havde sine 2 nevøer og deres søster(Hans niece) med på daten. Der var det faktisk, at Jonathans unger der, begyndte at mobbe kvindens søn, ved at sige at han var grim eller tage nogle af hans ting, og drengen kunne ikke rigtig forsvare sig, for han havde ikke fået nogen værktøjer til den slags. Dog et værktøj hans mor havde lært drengen, det var at hvis han ikke kunne finde ord til at forsvare sig med, så var det okay bare at gå til angreb og slå på hvem end der mobbede ham, og det gjorde han så. Jonathan snakkede så med niecen, mens han hjalp hende med næseblod(Da det var hende der blev slået) og selvom hun sagde at han skulle smadre kvindens dreng, så prøvede han at lære hende, at den slags gjorde man ikke, og i stedet lærte hende at undskylde for at mobbe drengen. Men da han så fandt ud af at moren ikke ville have at drengen undskyldte for sine handlinger, fordi hun havde lært ham at slå fra sig, så var det at de diskuterede over det, og det endte med at han gav hende en lussing, og sagde at han ikke kunne forsvare sig med flere ord, for at vise kvinden det var dumt, men i stedet kalder hun ham barnlig og går.

Jeg syntes det egentlig var et godt eksempel Jonathan gav der, at man lige som skal kunne konfrontere andre forældre med det, hvis man føler de eller deres børn har gjort noget forkert, lige såvel som lære sine børn at undskylde, hvis det er dem der har gjort noget forkert, hvorimod moren er lige som den mor med de 2 børn, som kvinden der skrev facebook beskeden nævner, der enten mener at børnene er opdraget rigtigt, eller lige frem støtter dem i det de gør, når de gør noget som helt klart for andre ikke er i orden at gøre.

Der INTET kronisk og udpræget sygt barn der hverken KAN eller SKAL forsvare sig på det niveau- og slet ikke overfor en voksen.

Jeg er komplet uenig , og at antage hun ikke allerede forsøger give ham de værktøjer er jo et gæt ud af den blå luft.
Hun håndterer det 100 procent korrekt, støtter sin søn på en stille og værdig facon, og flipper ikke skråt på damen, men trækker sig ud af konfliken- som man burde gøre .

Når hun så har en ulykkelig søn , der kæmper med sig selv om de ben verdenen spænder for ham - så er det ikke at sætte ham i en offer rolle, det er helt basal trøst og kærlighed at hviske og kramme det ikke sker igen.

Og hun er helt opmærksom på problemet med dette løfte, det nævner hun jo selv.

Jeg har set adskillige programmer om børn med tic's ikke kun det hvor de skulle synge - hvis nogen kiggede med ( de ustyrlige eller hva det hed ) det er invaliderende på børns selvværd, netop fordi de får skæld ud , der bliver kigget skævt på dem...hele tiden skiller de sig ud, og det er altid med negativ overskrift.
Den der opfinder en effektiv værktøjskasse til et ti årigt barn, bliver multi millionær.
Børn indlægges på den konto, til psykiatrisk behandling- og det er ikke grundet deres forældre- det er grundet folks ord, blikke og nogle gange afsky for hvad der ikke er normalt og som de ikke forstår.

Jeg synes det er forfejlet at give det et twist der ikke er belæg for på nogen måde, men det er så mit syn.

Og jeg er helt uenig i at hun er et fragment af noget større den mor ??? Hvorfor er hun dog det???
Hun har da ikke en samfunds rolle eller ramme der dikterer hende at være hensynsløs ?
Jeg kan slet ikke følge den logik .

En voksen kvinde bør kunne optræde anstændigt og korrekt, og ikke overfuse en lille handicappet dreng- hvis i vil hænge det ud til et større samfundsmæssigt problem- så vil jeg provokerer og sige at det eneste samfundsmæssige problem vi har , er at folk ikke længere tør erkende at man har et personligt ansvar. For længere er den ikke - hun var fuldkommen fri til at handle som hun fandt passende.

Nu skriver jeg nok kort da jeg er på ipad o.o

Men det barn var mig for 10 år siden, og også for 15 år siden og 5 år siden, indtil jeg slog fra mig, men jeg også blevet tilfældigt mobbet fordi jeg så anderledes ud, opførte mig anderledes, jeg er blevet nedgjort, sparket til, spyttet på, pisset på, tæsket, brændt, stukket, og ved ikke hvad igennem min tid.

Skal jeg være ærlig, hvis det var mit barn da blev svinet til, så var jeg nok gået fuld kommen amok, meget kan jeg acceptere, men mine børn, i fucking kill ya.
Så der er jeg enig med dust, men også medusa og millicent, alle har ret til at gøre som de mener og vil.

I sig selv syntes jeg også det er systemets skyld, fordi man ikke straffer den slags, i nogle lande kunne man få en giga bøde for og sige sådan til et barn, men i danmark er det ikke engang chikane medmindre det har stået på flere gange, så igen, var det mit barn, så havde jeg dælemene givet både børn og den grove dame en lang række sande ord.
Men igen, vi har "ytrings frihed" til og sige præcis vi vil, så damen og børnene til hende kan ikke straffes, men det ikke okay, hva så med næste gang barnet blivet krænket? Eller chikaneret? Det ikke fair.

Jeg har mine ar, har været til mine begravelser når presset har været for stort, så igen, når en kvinde som hende og hendes børn er sån, så syntes jeg simpelhen ikke det okay. Hvor meget pres kan det sårbare barn klare?.
Som milliemus skriver, hvornår blir presset for meget så den psykiske blir eneste mulighed? Har selv været der, fordi jeg ikke havde fred. Har været isoleret, i lang tid, og det har ødelagt mig. Jeg kender smerten af ensomheden ved en dør uden håndtag. Smerten ved og se sneen falde. Tø. Se foråret springe frem. Mærke sommeren igennem vinduet og tremmerne. Se den forsvinde og se sneen falde igen.
De ønsker jeg ikke for nogen.
Så hvor meget skal der til før nogen ude fra griber ind sådan et sted og forsvare mor og sårbare barn, over for sådan en grov kvinde og hendes børn? Jeg havde gjort det, med fuld musik, om det forkert eller ej, men jeg syntes ikke det okay, overhoved.
Og jeg tager gerne straffen for truende adfærd hvis jeg er høj rystet i min være måde i sådan en situation.
Er jeg sku for meget rebel til og følge lov og orden. Men vil først bukke hovedet når systemet gør mere over for den slags ting.

Men er dog både enig og uenig med jer, men vil ikke skrive så meget mere, har fast slået det jeg ville skrive, og mine tanker går ud til den triste mor og hendes skadet søn.

Fred være med de døde, da har været her og levet, død før vanære ved en fjendes greb.
Lad de svage blive stærke ved varm og kyndig hånd.
Lad dem blomstre ved kærlighed og en moders favn.
En faders stærke beskyttelse, og brødrrs støtte.
Kæmp for det rette, eller lad vær og kæmp.

Nordisk mytologi motto for de døde og svage da har brug for trøst i mørk tid og svær tid.

Ja... der er ikke så meget andet og sige om den oplevelse end...at dumhed og uvidenhed er blevet videregivet til endnu en generation... x) Jeg ville virkelig være forbløffet hvis en sagde sådan... fjern din mongol unge.... xD Det ren dumhed, virkelig middelalder agtigt...

Wow wow wow.
Jeg synes godt nok det er langt at gå Jon, at skulle begynde at uddele bøder til folk, fordi de har haft en dårlig dag og snapper en enkelt gang.
Ja det er ikke okay at hun siger sådan, men nu tiltaler hun moderen og er ikke aggressivt stemt overfor barnet.
Hvis vi først begynder at dele bøder ud for at tale grimt, så ender vores ytringsfrihed med at være begrænset til "du må sige hvad du vil, så længe det ikke støder nogen" = bare hold din mund.

Med det sagt, så lever vi i nok det mest omfavnenede land i verden når det kommer til at tage hånd om de svage og udsatte i samfundet. Den dreng kan se frem til et liv hvor staten vil bære ham igennem hans begrænsninger, hvis han ønsker det.


Og btw... Jeg ville gerne høre den historie fra "kællingens" synspunkt, for så så den nok en del anerledes ud ;)

Seriøst Auriel ? O.o

Hun tiltaler ikke drengen? Han står lige ved siden af og har da øre. Han ser hun sviner moren til, og hør hvordan hun beskriver HAM og opfordrer til HAN ikke vises frem i offentlighed, men skal blive hjemme.

Der er ingen undskyldning for det der.
Jeg må indrømme at jeg undrer mig enormt meget over at næsten alle har travlt med en holdning der siger ' det var de non selv uden om , lad os høre hvad den anden mor siger '.
Det har da været en så slem oplevelse at hun har valgt at bruge tid på at skrive den ned.

Og han kan se frem til samfundet vil bære ham gennem hans begrænsninger ? Seriøst? Den smule kompensation man får af økonomisk tilskud , er da komplet ligegyldigt for det retter da på ingen måde op for de psykiske eller fysisk men , et barn - eller voksen handicappet har.

Snapper en enkelt gang ? Ja det kan man da godt vælge at pakke ind .
For mit er det en helt forfærdelig opførelse ,der har sået en dreng på ti år.
Hvis man ikke skal kunne stå frem og sige sådan en opførelse er ok, uden at statens økonomiske tilskud til svært ramte handicappet skal trækkes ind over, så ved jeg ikke hvornår man skulle råbe en smule op :/

Jeg mener bare at man bør se det fra mere end bare én vinkel.
Havde vi fået den fra den anden vinkel, så havde det da været den anden mor der chikanerede hendes to unger også ville alle hetze på den anden kvinde istedet.

Og jeg taler ikke om den 'smule' økonomiske kompensation han får, som i øvrigt er stigende.
Men som eksempel kan han gratis få ekstra hjælp til undervisningen, ekstra midler, en privat rådgiver og psykolog hvis der er behov og i øvrigt en pænt god førtidspension, hvis hans handikap er så slemt han ikke kan arbejde.
Men det havde nu ikke så meget at gøre med din historie, som det havde med at folk bebrejder samfundet. Vi kan da flyve ham til USA eller Rusland også hvordan hans liv kommer til at se ud dér.

undskyld, Auriel, men holder med Milliecent her, og da taler jeg som mobbe offer for både fysisk og psykisk mobning o_o

ja ikke sådan direkte, men hva skal man så kalde alt det jeg blevet udsat for? at de har en dårlig dag, så de valgte og kaste mig ned af trappen? eller slå mig ned med et jernrør? eller spærre mig inde i et rum efter at have pisset på mig? og kan i forvejen ikke lide små rum o.o

ikke for og være imod dig Auriel, men igen, jeg får sku ikke økonomisk hjælp, arbejder jeg ikke ,ingen penge, sådan er det bare, og da er flere psykologer da siger jeg skal have førtid's pension, men jeg får da et ''fuck dig'' tilbage af systemet, så jeg arbejder fuld tid, er ofte stresset, og simpelhen ikke til og være sammen med, men igen, det ikke for og være imod dig ,det bare min syn's vinkel af det hele o.o

dog har Auriel ret angående USA eller Rusland, men det er IKKE de lande, det er DANMARK, og igen, hvis da var nogen da tiltalte mit barn sådan, så var jeg sku da også blevet stik tosset? hva havde du gjort Auriel? o.o

ANARKISME!

Det er da en fin empati der, for en lille dreng på ti år.
Jeg kan fortælle dig at de ting du remser op bestem ikke er en tag selv buffet.
Man kan ANSØGE og være heldig at få medhold , til feks begrænset antal psykolog timer bare for at tage et eksempel.
Du er vel klar over at de ting du remser op med rådgiver osv er i yderst sjældne tilfælde? Det er bestemt ikke bare noget man får- men jeg finder det slet ikke relevant i forhold til den dreng der står med sit handicap og skal forholde sig til den oplevelse.

hørt, Milliemus! *vifte med anarkisk flag*

Men de ting du nævner Jon er vold, og det er jo rent faktisk strafbart, så det synes jeg ikke du kan bruge i denne sag. :)

Jeg kender ikke din personlige sag, og igen, nu er det en handikappet dreng vi taler om lige her og hans fysiske handikap skal nok kunne udløse alt det offentliges goder. Jeg er skam enig i at vi godt kunne blive bedre til at ligestille fysisk og psykisk(som jo er det du mest omtaler) lidelser.
Og det er NETOP Danmark vi taler om. Og jeg mener ikke vi kan være bekendt at kritisere samfundet for ikke at tage hånd om de svage , når man ser på alt det hjælp de får.
Sorry, men det synes jeg er utaknemmeligt !
Selvfølgelig har det ikke så meget at gøre med hende damen i supermarkedet.

Og Millicent, jeg arbejder på en skole hvor handikappede og omsorgssvigtede børn for vejledning og psykologtimer som de har behov for. Nej man kan ikke altid begrave alle i guld og grønne skove, men helt ærligt, så synes jeg virkelig du skulle tage en tur til USA og se hvor meget hjælp de har at hente der ;)

wow... Jeg kan bare sige i hvert fald sige, at nogle har ikke læst hvad jeg skriver(jeg har kun læst meget kort de første responser efter mit svar!

1: til millicent. (Jeg har kun læst din første del af dit svar)
jeg quoter lige mig selv, som burde i hvert fald affeje enhver tvivl om, hvorvidt jeg mener, at moderen og hendes børn selv har ansvar for egen handling!!
"
Der er ingen tvivl om, at vi alle kan blive enige, at det er en uacceptabel opførelse både fra de to sønner og deres moders, der er ingen tvivl om det.
Og selvom min efterfølgende beskrivelse/svar kunne syntes, at jeg giver moderen og hendes børn fribillet, så tro det ej!!!, da lige meget hvor meget man bliver påvirket af samfundet, venner og andre faktorer, så står man altid til afregning for sine egne handlinger!"
Så kan jeg kan ikke UNDERSTREGE TYDELIGERE, at jeg selv synes, at det er så svinsk af moderen med sine to sønner, at hun absolut ikke har nogen fribillet osv osv osv.

Og ja millicent, moderen reagerede rigtigt angående med at ikke blæse sagen op lige der i situationen, men at love sådan noget til sit barn er dybt forkert. Og nej det er ikke rent gætteri, angående med at moderen nok indirekte behandler hendes barn som eget offer, det er baseret på mine egne erfaringer og erfaringer på mange af mine rollinger(alle min IRL venner, der lider slemt af diverse andet), og så selvfølgelig teorien på mange velkendte psykologiske mekanismer, som vi mennesker er opbygget af.(som selvfølgelig aldrig er gældende i alle 100% forskellige ting, men der er jo ingen ting, som er sådan)
Men som sagt, jeg skrev jo selv og understrege kun, at det var en hypotese, så ingen fakler efter mig tak.

Men jeg træder personligt selv ud af denne debat, så i vil ikke se mere respons fra mig, andet hvis det er admin stuff. :)

Jeg vil bare selvfølgelig minde alle om en god debattone! ikke kun i hvordan i snakker til hinanden på,
men såvel også undgå alle de stråmænd, ulogiske generaliseringer, overdrivelser og alle de fucked op retorik metoder for at "vinde" en debat. :)
En debat handler ikke om at vinde, men at komme frem til den bedst mulige løsning/ting(som oftest er et helt eller halvt kompromi)

Jeg taler ikke om psykiske diagnoser , jeg taler om psykiske men og hvad det gør ved et barns selvopfattelse at få et handicap, at skille sig ud på negativ vis, at for et forvrænget billed af ikke at have værdi.
Det er sådan mange med handicaps ser sig selv. Jeg har sjovt nok også arbejdet med børn med problemer, og hvad der har større betydning så har jeg børn i min omgangskreds der har problemer.
Og uanset hvad - så misser jeg totalt hvad der kan forsvare at en voksen dame slynger så harske bemærkninger ud om mongolungen må blive hjemme, som der skulle kunne retfærdiggøre det.

// out.