The howling wolfs (Misaki)

//Dette er et leder plot som @Misaki og @Phoenix er en del af //


"Nu sker det snart." Hviskede hun stille ned i sin walki og hørte nogle væsner juble i den anden ende. "Rolig nu drenge, vi skal lige have dem ud og hjem igen, inden vi jubler for højt." hendes stemme var fast, stædig, og utroligt nok blid, men det sindssyge blik i hendes øjne viste alt andet end blidt. "godt... guys, når de kommer tilbage sammen med mig og Misaki, så har i gjort maden klar, og jeg vil samtidig have i har pakket... og vi skal egentlig også have benene på nakken når jeg kommer... måske.. det finder vi lige ud af... bare hav pakket." Der blev mumlet noget i den anden ende indtil det enstemmigt ja lød. Hurtigt smækkede hun.
Det hele var blevet planlagt, men udfordringen kom til hvordan hun skulle få Misaki ind og ud, uden at der rullede hoveder… og uden hun selv fik fingrene i klemme… Yup, det skulle nok blive spændende.

Alt i mens hun ventede på dæmonen, sad hun og trillede med nogle kugler i hånden. Det lignede almindelige metal kugler, men de var blevet modificeret til, at når hun kastede dem og varmede dem op, ville de udsende en røg som ville slå folk bevidstløse hvis de indåndede det.
Et kort øjeblik overvejede hun at kaste en for at se om de ville fungere, eller om hun bare skulle gemme dem og satse på at det hele ville fungere når tiden kom…

Hendes walki knitrede og med en fast hånd knurrede hun HVAD ind i den. der blev stille og Phoenix rørte uroligt og utålmodigt på sig. ”Gentag!” snerrede hun og der lød et svar. ”Ikke noget Boss.” lød det svagt i den anden ende. ”En lille ulv løb løbsk og smadrede ind i vores radioer… der skete ikke noget.” Hun sukkede og svarede svagt: ”Hold dem i ro, og jeg mener I RO!” Bjæffede hun og slukkede hendes walki og proppede den i tasken.

Misaki var fare vild og stod og så på hans kort " det skulle være her i nærhedden " sagde han til sig og tog kortet i lommen begynde at gå igen.

til sidst ankom han til stedet hvor han skulle mødes med Phoenix og smilet da han fik øje på hende og løbe det sidste vej over til Phoenix .

"hey Phoenix sorry jeg lod dig vente man jeg farer vild " sagde misaki lidt flovt og så ned.

”Du er godt klar over der eksistere håndholdte GPS’er den dag i dag ikke?” grinede hun og sukkede. ”Kom her din klaphat.” grinede hun og krammede den splittede gut. Det var et godt stykke tid siden hun havde set ham, og egentlig var det længe hun havde været sammen med nogen personer hun kendte, og som kendte hende. Inde ved militsen kunne hun ikke rigtig tale frit med nogen, da hun jo var tvunget til at gemme sig selv blandt de mennesker der var.
Hun slap Misaki og grinede igen. ”Hold op hvor har jeg savnet en, som ikke er ren menneske!” Jublede hun og gnisterne slog omkring hende. Glæden fra den unge varulveleder var til, at føle på, som en hund der så sin første sne.
”Okay, nu til sagen. Der er en grund til jeg har bedt dig møde mig i ingen-mands-land.” Phoenix trak en Uniform frem som hun havde ”lånt” hos militsen. Roligt fandt hun også en helt sort maske frem til Misaki, og kastede det hele i favnen på ham. ”Hop i tøjet og tag masken på, ellers bliver vi opdaget, og du ender død, og mig fyret.” grinede hun og blinkede til ham, det var dog ment som alt andet end en joke.

Med rolig stemme begyndte hun at forklare hvad det var de skulle. Først skulle de ind via hendes fly indgang, som blev det sværeste. Der efter skulle de navigere rundt i gangene via et lille digitalt kort. Så befrie varulvene og få dem alle ud igen… dog skulle de ikke opdages på nogen måde, og de måtte ikke dræbe eller noget i den dur, dog kunne de stadig slå folk bevidstløse, men ingen mord.
”Er du med?” spurgte hun stille hybriden og hoppede af spænding.

Misaki gik over til hende og gav hende et kram "jeg er vil ked af at jeg kommet forsent " sagde misaki flovt efter krammet og så ned og spakkede til en sten

man blive glad igen da phoenix tog om ham igen " har sku os savnet dig " smilet han glad

misaki greb tøjet og så over på hende med et bange blik. Man da hun smilet begyndt han selv og smille lidt og begynde at kæler sig om og lyttede til alt hun sagde og nikkede .
"Jeg er så klar " sagde misaki imens han var ved og tag masken på
// sorry jeg først skiver nu har ikke haft noget net :(

”Du, det gør ikke noget, virkelig, men du kom og det er jeg seriøst glad for.” sagde hun med et smil, men de ellers hvide tænder var dækket af masken med det glubske smil.
”er jeg glad for at høre.” sagde hun svagt, og gav ham et hurtigt klem igen, inden hun slap ham og sukkede tungt for at komme ind i lederrollen igen, og holde sit fokus.

Da Misaki havde taget masken på, knurrede hun klart, og satte af sted i raskt løb. Den blide brise rev stille i hendes hår, og legede med det. Det var rart at løbe, men hvis hun nu havde været en ulv, ville det ikke have været et problem… og dog… folk ville hurtigt reagere hvis en stor hvid varulv løb mod den hemmelige indgang

Efter at have løbet et par hundrede meter, stoppede hun brat op og kiggede sig omkring. En svag lugt af menneske, ramte hendes næsebor. Der var noget som ikke stemte over ens med planen.
Phoenix havde dobbelt tjekket, ja endda tjekket det tre gange om hvordan vagternes vagtplan så ud denne aften, men som det så ud lige nu, var der godt et dusin (tolv) mere end der skulle have været… ”satans”. Mumlede hun svagt, og stampede i jorden. Hvad skulle hun gøre?
Hendes stakkels hjerne knagede løs, men med et slog det hende. Hurtigt greb hun nogle ting fra sin taske, bandt dem hurtigt sammen og lavede så hurtigt en ild kugle der kunne få dimsen til at eksplodere, dog uden at gøre nogen skade på fronten, men nok til at trække sig de nærmeste vagters opmærksomhed.
En mindre eksplosion og et kæmpe glimt oplyste det meste af muren hvor det ramte. De fleste vager satte i løb hen mod stedet og Phoenix trak Misaki med sig. Det skulle gå stærkt nu.