På udebane. (Santanico.)

Tid: Sen aften, tæt på midnat
Sted: Baren/stripklubben Santanico arbejder på

Nellie havde brugt hele dagen i Armarillo i selvskab med en first class engineer. Hun havde været lidt irriterende og en smule for nærgående for hans smag, men han havde ikke været blind for hendes talent. Hun havde været dygtig, og dagen havde bestemt ikke været spildt da hun glædeligt havde undervist ham mere i plastmavåben som han stadig havde problemer med.
De havde mødtes på baren her om formiddagen, men havde brugt de sidste mange timer på hendes værksted. Hun havde næsten set helt skuffet ud da han for en lille halv time siden havde annonceret, at han ville vende snuden hjemad. Han havde lært hvad han var kommet for - hvad var så pointen i at blive?

Det store, sorte skinnende bæst af en Harley-Davidson motorcykel stod stadig foran baren hvor han havde efterladt den i formiddags. Efter først næmsomt at have sikret sig at ingen havde pillet ved alle de små opgraderinger og forbedringer han havde tilføjet kværnen satte han sig op, og først da gik det om for ham, at hans nøgler ikke lå i lommen på hans læderjakke som de ellers burde. Fan-fucking-tastisk! Hvor var det dog typisk ham. Han smed altid de pokkers nøgler væk, men lærte han noget af sine fejl? Næ nej.
Han stod igen af, sparkede let til forhjulet med snuden af sin støvle inden han bare gik hen mod baren igen i betydligt dårligere humør. Det var lige så sandsynligt at han havde forlagt nøglerne på baren som hjemme hos hende engineeren, og kunne han undgå det, ville han helst være fri for at skulle derhen igen.
"For helvede da, " mumlede han irriteret da han skubbede døren til baren op. Synet der mødte ham, da han trådte ind, fik ham i et kort øjeblik til at stå helt paralyseret. I formiddags havde baren været næsten mennesketom - død, så at sige. De havde været de eneste gæster, men lige nu syntes baren at være fyldt til bristepunktet. Gæsterne var hovedsagligt mænd - og størstedelen af disse virkede godt påvirket.
Nellie følte sig bestemt ikke på hjemmebane da han masede sig gennem klynger af væsner og måtte gøre brug af albuerne for overhovedet at komme frem. Han skulle bare bruge en ansat her - var det så meget at forlange?

Da han spottede en kvinde i menneskemængden antog han straks at hun måtte være ansat, uden egentlig at have nogen grund til at tro sådan, og han kantede sig vej hen til hende. Uden rigtig at have tænkt situationen igennem lagde han hånden på hendes skulder, som for at få hendes opmærksomhed.
"Ved du om I har fået indleveret et sæt nøgler?" først da ordene var sluppet ud gennem læberne på ham, fik han egentlig set ordentligt på hende. Hun var meget... Udfordrende klædt. Han løftede blikket en smule og så en anden kvinde der var ligeledes klædt, stå på et lille podie, omkringet af et begejstret mandligt publikum.  Hurtigt lagde han to og to sammen. Han var på stripklub, åbenbart. Nå ja - der var vel en første gang for alting.
Uden egentlig at forklare sig yderligere, slog an blikket ned og drejede 180 grader så han vendte hende ryggen, hvor uhøfligt dette end måtte forekomme. Var hun stripper vidste hun sgu nok ikke om der var blevet glemt et sæt nøgler - det var vel ikke hendes arbejde at holde øje med sådan. Så han skulle nok forhøre sig i baren eller lignende - det var i hvert fald den komklusion han drog.