Say What ? -Eithan

Stedet var Miami by.
Gaderne var befolket og selvom pengene ikke just flød i Lind strøm, som man trods krigens ødelæggelser  stadig kunne opleve i Las Vegas, så havde Miami også sine gode steder at byde på. Her var radioaktiviteten meget  lav , og stort set ingen benyttede beskyttelses udstyr, i omegnen her .
Et af stederne hvor folk  trak til for at hænge ud , var en lille hyggelig natklub, ved navn Mr.Doggy.
Her var aldrig tomt og man gik derfor  ikke forgæves hvis man ønskede selvskab , drinks og god stemning.  Alle typer kom her, samfundsmæssigt såvel som racemæssigt, måske var det derfor at netop Millicent James kunne lide stedet så godt. Alle synes lige her- ingen fine fornemmelser og ingen der stak kommandoer ud.
Selvfølgelig var der i ny og næ en slåskamp, men det var sjældent det udviklede sig til mere end et dask , ihvertfald havde hun ikke været vidne til det.

Millicent havde tilbragt den sidste tid med it geniet Jason Stark,  hun havde mødt forskeren Edwin Mograine og så haft en lille afstikker med ærkeenglen Auriel, hvor de havde mødt Auroras ulve. Nu var hun draget af på egen hånd, for at stå lidt på egne ben igen. Det havde vist sig mere besværligt at få styr på journalisterne , end hun havde forventet- de journalister der insisterede på at Jason Stark var til mænd og HVIS han ikke havde en afførte med Storm ( en kendt sportsudøver) så havde han det ihvertfald med Millicent , var sladderspalterne fyldte med til hendes store irritation.
Men nu....nu kunne hun glemme alt om alle, for en gangs skyld !


Klokken var vel omkring 23.30 da hun gled forbi dørmanden og ind i varmen. Selvom forår hang i luften , var det alligevel kun en 18 grader nu, så varmen  var meget  velkommen,  da den smøg sig op af de bare ben og bød hende velkommen.
Hun strøg automatisk en hånd ned af hoften for så at trække lidt ned i hendes sorte kjole. Den var med lange ærmer og mindede lidt om en skjorte med bindebånd, bortset fra det tynde stof reflekterede et sølvskær når lys ramte, og derfor gav den et enkelt elegant islæt.Hun havde fundet den i en second hand shop, og havde derfor haft råd til den slags selvforkælelse. Hun havde intet andet overtøj på, da hendes cardigan var proppet ned i den store taske hun bar med sig .Heller  ikke de sorte højhælet pumps hun havde klasket varulves øjne ud med gav meget varme , derfor var det en let afkølet pige der strøg op i baren for at bestille en gin og tonic, lige for at få blodet til at rulle lidt.

Mina havde efterhånden tilbragt det meste af sin betydelige levetid mutters alene. Ikke, at det generede hende overhovedet, men måske var der alligevel et eller andet i hende, der savnede kontakt med andre væsner. Det var i hvert fald det hun forsøgte at overbevise sig selv om var grunden til, at hun netop nu sad på en barstol som så mange havde siddet på før hun selv og svingede let med de blege slanke ben, der som hun sad for øjeblikket ikke helt kunne nå gulvet. Dog var hun allerede så småt begyndt at fortryde sin beslutning om at komme her og hun rettede med en irriteret bevægelse på det blonde hår, der i dagens anledning var elegant sat op med en hårklemme, der glitrede af similisten. Hun var taknemmelig for det faktum, at hendes forårsgrønne kjole var gulvlang. Så kunne hun i hvertfald bilde sig selv ind, at hun ikke var ligeså overbegloet som nogle af de andre kvinder her på stedet. Efterhånden havde hun mere end en lille smule lyst til at trække de mere ubehagelige typers tænder ud.
Godt nok havde Mina ikke den store forståelse eller empati for andre væsner generelt set, men hun forstod dog, når der blev sagt nej til hende, hvilket var mere end, hvad man kunne sige for nogle af de besøgende på dette sted.
De der var så latterlige var dog heldige nok til ikke at møde Minas knive, da de fleste af den slags idioter blev sendt bort, før hun fik taget sig sammen og gjort noget ved sagerne.
Egentlig ønskede hun heller ikke at drage mere opmærksomhed til sig selv end højst nødvendigt så dette passede hende egentlig udmærket.
I en let kedsomhedsdøs trommede hun dæmpet i bordpladen med en slank hånd og bad fraværende bartenderen om en sanfransico som hun nippede til uden den store nydelse, imens hun med hovedet lagt let på skrå holdt øje med alt, hvad der skete i lokalet i håb om, at noget mere interessant end det nuværende snart ville indtraffe og vække hende af hendes dvælelignende tilstand. Det syntes det da også at gøre for nogle minutter snere trådte en ung lyshåret kvinde ind af døren. Præcis, hvad der var interessant ved netop denne kvinde, kunne Mina ikke svare på, men hun fastslog uden synderligt besvær, at køn det var hun.

@eithan , jeg har lidt brug for at vide om du svare her - for med det plot vi havde trukket ind over, så har det lidt betydning for mine nye emner :D

@Mina og @Eithan , jeg er nød til at baile ud på emnet her- da plottet ikke passer tidsmæssigt mere ,
MEN hvis i en dag har lyst til at forsætte- så kan vi måske tilpasse det ved at justerer et par småting, men beholde hoved ideen .
Og ellers er jeg åben for et emne med jer hver - rigtig god sommer :)

Sorrry. Jeg har haft problemer med det ene og det andet. Jeg vil svarer!

@eithan , jeg skal bare vide om der svares eller ikke XD

Hov.... Det ser ud til Mina er væk- så er spørgsmålet om vi to selv skal forsætte Eithan ?

En mørk skikkelse sad oppe på taget. Vinden kom imod ham og månen var gemt bag skyer. Hans navn var Eithan og han nægtede at afslører sig selv. Han havde ledt efter denne unge kvinde i et stykke tid nu. Den der hyrede ham havde lagt krav ved.

"Okay. Hvor er du nu?" mumlede han og spejdede ned på gaden. Hans lange lyse hår var flettet og gemt ind under trøjen. Han kunne mærke den kølige luft brede sig over ham. Han fik øje på denne person. Hun var godt nok yndig. Lyshåret og sort kjole. Kom ikke og sig at hun havde god smsg. Da hun forsvandt ind på en klub tyggede Eithan sig i kinden. Han kunne vælge at følge efter, men der var også en stor risiko.

"Damnit." knurrede han. Han gled let ned af brandtrappen og landede med et blødt dunk på jorden. Let som ingenting besteg han klubbens bygning og kikkede ind ad et af vinduerne. Han var ikke en tyv for ingenting. Han kunne se mange folk dernede. Ikke overfyldt mange, men ok mange. Blikket gled hid og did.

"Hvor er du Millicent." mumlede han og gled videre ud til siden for at få en bedre vinkel på baren. Han så en mørkehåret kvinde flirte med en ældre mand. En grimasse skar henover hans ansigt. En kendte mange ord til dette, men ingen var pæne. Han fik atter øje på hende. Med sammenknebende øjne fulgte han hendes bevægelser.

Selvom der var pænt mange folk, fik hun møvet sig op til disken, hvor hun fægtede lidt med en arm for at hidkalde sig opmærksomhed fra bartenderen. Efter et par minutter var der gevinst og hun bestilte en dobbelt vodka, med juice. Med en stor grådig slurk, smagte hun på sin drink og strøg tungen mod sin gane. Mmm..se DEN var god.
Endnu en tår...og hun vendte sig om for at se hen imod det lille hjørne med dansende folk. Enhver bar med respekt for sig selv, havde et dansegulv efterhånden. Hun lænede sig tilbage, til hun kunne føle bardisken mod sin ryg. Et gammelt Kizz nummer lå over hele baren, og fik hendes læber til at trække op i et smil. Det var sjovt at se folk danse, til et nummer der var ....lidt for rocket, efter hendes smag.
Hun kunne dog godt lide heaven's on fire ...den var ganske god, bare ikke til at danse til, mente hun og de små fulde gæster på dansegulvet, så da også ud til at blive udfordret på rytmen, men hvad der ikke var af rytme..var der dobbelt op af når det kom til grin. Hun tømte glasset...så havde hun styr på Roselia, den indre lille dæmon...den næste drink skulle være for hendes egen skyld... Millicent elskede vodka og juice, så hun vendte sig om for at vinke bartenderen til sig igen.