Hævnen er sød (Eve)

Sted: Politi stationen
Tid: lidt efter 8 om aftenen
Påklædning: hvid stram top, sorte læder bukser, flade sko, et brunt korset, løst hår
Våben: ingen (taget fra hende af politiet)
Omgivelser: 13 travlt optaget betjente, og en overordnet som nyder en kop kaffe

Personer i emnet: @Eve og @Phoenix

Phoenix havde ikke haft den bedste start på dagen. Hun var blevet vækket klokken lort om morgenen af politiet, som havde bankede hendes dør ind og flået hende ud af sengen. Den unge varulv havde kvajet sig, men hvordan var hun ikke helt sikker på… Hun havde lavet så mange dårlige ting… hærværk, mord, tyveri, salg af narko… og nogle få ting som hun ikke lige kunne sætte en finger på…
”Find ud af det!” skreg den lud dovne overordnede betjent. Han rejste sig op og knaldede kaffe koppen ned i bordet, så kaffen skvulpede over den hvide porcelænskant. ”Den satans pige skal ikke slippe ud igen!” brølede han, så hårene på Phoenix’ arme rejste sig. ”Men… der er ikke nok beviser.” jamrede den lille betjent med rystende stemme. Men den overordnede var lige glad. Han bad betjenten om at få fingeren ud og finde noget nyt på hende, eller noget så de kunne holde længere på hende. Den lille betjent pilede væk, der var noget lidt museagtigt over ham, og den måde han løb på, tænkte Phoenix.
Den unge ulv prøvede forgæves at holde et grin tilbage. ”HOLD DIN KÆFT!” Skreg den dovne mand og trampede over til cellen hvor Phoenix var blevet placeret, for snart 16 timer siden. ”Ellers skal jeg personligt sørge for at du bliver bundet til en pæl ude i vandet!” Men truslen hjalp ikke, hun knækkede sammen på midten så hendes kolde hjerte løse grin rungede mellem de kolde beton vægge. ”Det vil jeg med glæde se dig gøre, sir.” sagde hun i et spydigt og i et drillende toneleje. ”Du skal bare lige huske, du gerne selv skulle overleve ikke?” roligt rejste den 16 årige pige sig op og smilede koldt. Hun ville gerne have rakt den lange finger, men håndjernene forhindrede det. ”Kan du ikke lige forstille dig jeg rækker dig min fuck finger? Derefter kan du gå tilbage til dit skrivebord, slå din fede røv ned i sædet, og drikke din, nu kolde, kaffe?” Hendes ord havde fået det flommede fjæs til at koge. ”Uh, pas på han springer snart i luften.” Klukkede hun og satte sig på gulvet.
Den fede overordnede vendte rundt på stedet og trampede over til sin stol og satte sig vredt ned. ”hallo! Kan du ikke lige sætte dig roligt ned næste gang? Eller var det bare et jordskælv?”

~ 8 timer senere ~

”Boss, vi har stadig ikke noget på hende… eller ikke nok til at kunne holde på hende længere.” Mumlede den museagtige betjent. ”Er det rigtigt hvad mit ulveøre hører?” sagde Phoenix begejstret. Betjenten mumlede og nikke stille. ”Du kan gå…” snerede den fede, og skulede over til hende. ”Jeg takker, hvem åbner, tager håndjernene af og følger mig ud?” spurgte hun pænt og stor smilede.

Da hun var kommet ud i ”friheden” strakte hun sin stive krop og sukkede lettet. Klokken var omkring 2 om natten, og der var gang i byen. Roligt vandrede Phoenix ned af gaden. Da hun nåede til det sted hun brugte som ”skjulested” slog hun døren op til opgangen og spankulerede op af de mange trapper.
Da hun kom hen til døren, bandede hun noget så voldsomt, at selv en havnearbejder ville krumme tæer. ”Min dør…. Oh My Fucking God.” snerrede hun og trampede ind. Da hun blev trukket ud, havde lejligheden været ”Pæn”, men nu… Hun kunne ikke se gulvet for bare rod… ”De betjente burde virkelig lære at rydde op efter dem selv…” mumlede hun surt og vadede ind for at finde noget, så hun kunne tage hævn.

Et par minutter efter havde hun fundet en halvmaske (Dækker hendes næse, mund og øre), med et print af et glubsk smil på. Hendes påklædning havde også ændret sig. Håret var blevet sat op i rottehaler, og bukserne var skiftet ud med camouflage bukser, de flade sko skiftet med militærstøvler, og hendes hvide trøje med en sort.
Lyden af sprayflaskerne gav genlyd i hendes taske på vej ned af trappen. Hun var mere end klar på ballade.[/color]