I'm scared, can you help me?

I dag timerne, var hun måske svær at undgå, på grund af hendes fysiske størrelse, og ret så anderledes hudfarve, men om natten der var det en hel del svære at se hende. Den lettere mørkeblå hud farve, faldt næsten i et med mørket omkring hende, og det eneste der gjorde at man havde en chance for at se hende, var de små felter på den slanke krop, som svagt lyste op i mørket. Det var måske ikke særligt meget, hvilket gjorde det svært at se dem, og derefter spotte at de sad på en hel krop når hun gemte sig, men synlige var de i hvert fald, når man endelig spottede dem.
Hinata var navnet på denne 2,85 meter høje kvinde, og på denne nat var hun ude og jage efter en ulv, der havde terroriseret egnen her på det seneste. Hun havde på denne nat, sit sædvanlige tøj på, i form af en brun top med skelet hænder på, som forestillede at de holdt hendes barm oppe, en kriger designede nederdel, og hendes pile kokker med pile i samt hendes bue. Hvis man fik et nærmere kig på pile kokkeret, kunne man se at der var en skillevæg, som adskilte de pile med rød ende, fra de pile med en grøn ende. Det havde lykkedes hende at spore den ulv hun var på jagt efter, og hun havde fulgt dens spor de sidste 20 minutter, indtil hun endelig havde fundet den, og nu var det på tide at hun gjorde kål på det fælde bæst. Hun havde allerede trukket en af de rød halede pile, som var dem der havde spidersquirrel gift på spidsen, en gift der kunne dræbe en voksen mand på maks 10 minutter, og der var mere end nok gift på spidsen, til at få denne ulv ned på den halve tid.

Hun spændte buen op, og tog sigte med spidsen rettet mod ulven.
Ulven så ud til at gå langsomt mod noget, som hun ikke kunne se, der hvor hun stod.
Men det var så her der skete noget, som Hinata slet ikke havde regnet med, noget der ville ændre hendes liv, fremover.

Det startede med noget småt. Noget så småt som en af hendes små insekter, der landede på den af hendes hænder, der holdt selve buen. Hinata så på det lille insekt, og uden at en udenforstående kunne se hvordan, blev Hinata gjort bevidst om den lille pige der gemte sig i buskene, og knuede sig ind til et træ, i frygt for den ulv Hinata sigtede imod, og som havde udset den lille pige som sit mål.
Det var som om noget slog klik for hende, og fik hende til at gå amok.
Hun fyrede den første pil, direkte mod hjertet på ulven, og ramte plet. Ulven hylede af smerte, og rettede knurrende sit hoved mod Hinata, der udbrød sit krigerskrig da hun hoppede ned, fra det træ hun havde gemt sig i, trak sin slagter dolk fra bæltestedet på hendes nederdel, mens ulven sprang mod hende, og her udbrød den voldsomme kamp. Ulven var allerede svækket af giften, så Hinata fik hurtigt tvunget ulven ned på ryggen, hvor hun voldsomt begyndte at stikke ulven i halsen først, så den ikke engang kunne hylde op, før hun stak kniven ind i dens hjerte, og drejede den 90 grader, så blodet begyndte at fosse ud på hende, mens ulven hurtigt begyndte at miste livet i dens øjne, mens dens krop blev lige så livløse som dens øjne.

Hinata var blevet forpustet, af den pludselige og hurtige kamp, selvom hun normalt var ret så atletisk. Hun var ikke ligefrem vant til, at skulle bekæmpe sit bytte på så effektiv en måde. men når en lille piges liv stod på spil, ville hun ikke tøve et sekund. Hun rettede sig langsomt op, og pudsede kniven ren for blod, satte den tilbage i skeden, og vente sig mod den lille pige, som hun nu kunne se sad inde i busken.
"Det er okay lille skat, du behøver ikke være bange længere! Den store stygge ulv, kan ikke gøre dig noget ondt!" sagde hun med en blid stemme, for at berolige den lille pige. Hun havde aldrig været særligt god til at mærke forskel på andres aura, så hun kunne ikke kende forskel på racerne ud fra deres aura, men hun kunne mærke om en aura, tilhørte henholdsvis et godt eller ondt væsen, men denne lille pige forvirrede hende lidt. Hinata kunne genkende noget, der fik hende til at tænke på hendes gamle elskerinde, som var en vampyr, men hun kunne også mærke noget, der umiddelbart føltes meget som de mennesker, som boede i Dalmanio. Denne lille pige, måtte være noget helt særligt.

Hinata var allerede gået ned i knæ, da den lille pige var kommet hen til hende, og da hun gav Hinata et kram, og begravede sit ansigt mod hendes blå hud, lagde Hinata armene om den spinkle krop, og holdt hende ind til sig. Hun smilede over det tak, der passerede over de barnlige læber, og da Sayra slap krammet igen, så hun på den lille pige, med et smil på læben som ingen nogensinde havde set på Hinatas ansigt. Denne lille pige havde låst op for noget i Hinatas hjerte, som hun ikke engang selv vidste at hun havde, nemlig en følelse af moderkærlighed, der gjorde at hun havde lyst til at holde om Sayra, og love hende hele verden, hvis bare det kunne gøre hende glad igen.
Hun så på Sayra med blide øjne, som hun stod der foran Hinata, og lignede en der enten skammede sig over det hun havde gjort, eller forventede at noget slemt skulle ske, på grund af det hun lige havde gjort. Med en blid hånd, der var lidt stor i forhold til Sayras barne størrelse hovede, strøg hun det tykke brune hår væk fra hendes ansigt, så Hinata kunne se ind i de uskyldige unge øjne, mens hun tørrede lidt blod væk fra den bløde barnekind. Hinata smilede stadig væk et kærligt og moderligt smil, til den lille pige, og man kunne tydeligt mærke på Hinata, at hun ikke ville gøre dette specielle unge væsen fortræd.

"Mit navn er Hinata, hvad hedder du kære lille ven?" spurgte hun mildt, hvorefter hun begyndte at se Sayra lidt an, og opdaget de steder tøjet var blevet ødelagt, samt det blod hun havde på sig, som både var hendes eget, og noget af ulvens som var kommet på hende, efter hun krammede Hinata, men Hinata kunne ikke se at noget af det, ikke kom fra ulvens krop af, da de sår Sayras blod var kommet fra, allerede var healet væk "Du ser vist ikke ud til at være kommet til skade, men dit fine tøj er vist blevet lidt ødelagt, du har fået noget blod på dig! Du ligner en der godt kunne trænge til et dejligt bad, og en varm seng at sove i, så hvad siger du til at komme med mig hjem, så du kan få det bad? Du kan sove i min seng, hvis du har lyst, og så kan jeg fikse din kjole op, så den kan blive fin og pæn igen! Lyder det som noget du har lyst til søde?"
Man kunne høre ærligheden i hendes stemme, høre på Hinata at hun mente hvad hun sagde, og at hun gerne ville hjælpe Sayra. Hun nussede kærligt det tykke brune hår, og fortsatte ned af kinden, til den blå hånd nåede Sayras hage, hvor hun blidt kunne løfte hendes hoved lidt, så deres øjne kunne mødes. Hinatas gule øjne og sorte pupiller, havde noget betryggende og kærligt over sig, noget hun sikkert havde arvet fra sin plejemor, der sammen med hendes mand dengang Hinata var baby, havde taget hende til sig, og taget sig godt af Hinata, som var hun deres egen datter, selvom hun ikke lignede dem det mindste. Det var deres opdragelse der havde gjort, at Hinata var så kærlig overfor Sayra, og derfor at hun gerne ville tage sig af hende.

"Sayra!" gentog hun med sin milde stemme, og smilede til hende "Sikke et smukt navn, til sådan en smuk pige!" Hinata krammede blidt dette kære lille væsen, da hun begravede sit ansigt mod hendes hals, og nussede blidt hendes hår. Hun kunne godt se på Sayra, at hun ikke virkede helt så vant til den kærlige behandling, som Hinata gav hende, som om hun var blevet behandlet dårligt af nogen, indtil følelsen af at have nogen i sit liv, der elskede en og gjorde hvad der var bedst for en, helt var forsvundet fra hendes hukommelse.
"Jamen ved du hvad søde ven, så lad os tage hjem til mig, jeg trænger også til et godt bad, og noget rent tøj på kroppen, efter det med den store stygge ulv!" sagde hun mildt, og rejste sig op i sin fulde højde igen. Hvis Sayra havde lyst til det, ville Hinata ikke have noget imod at holde hende i hånden, men grundet højde forskellen, kunne det godt kræve at Sayra havde armen løftet, for at kunne holde Hinata i hånden.

Omend alting var, så ville Hinata tage hende med hjem til et hus der lå i The Forbidden Forest, som så ud til at være bygget af lokalt træ, hvilket gjorde det mindre bemærkelsesværdigt, når man ikke vidste at det var der, og siden det ikke lå så langt fra hvor de var henne, tog det ikke så lang tid at komme derhen. Da de kom indenfor, kunne man se at der var masser af plads her, og højt til loftet så Hinata kunne være derinde, selvom det kun var en et-etagers bygning, der var både et godt køkken, en rummelig stue, et toilet med bruser og karbad, og nogle værelser hvor et af dem var hendes soveværelse, et andet var til noget der lignede insekter, og så var der et par værelser, der så ud til at virke som værende de værelser hun brugte, til bøger/gæsteværelse og som hendes arbejdsrum så at sige. Alt i alt var der faktisk rart at være her, her var hyggeligt og hjemmeligt. Hinata lukkede døren efter dem, og smilede til Sayra, mens hun tog sin bue og pile kokkeret af, som hun lagde på spisebordet.
"Kom med skat, lad os få gang i det bad, så vi kan blive rene, og du kan komme i seng!" sagde hun mildt, og gik ud på badeværelset, hvor hun tændte for vandet, og lukkede for badekaret så det blev fyldt op med vand, hun puttede også noget velduftende sæbe i vandet, så der kom lidt skum, og duften spredte sig med den lette damp der indikerede, at vandet var varmt. 2 spidersquirrels kravlede frem fra hendes hår og videre ned af hendes krop, til de nåede gulvet, hvorefter de kravlede ind på det værelse der var tiltænkt dem, med den fart som disse væsner blandt andet var kendt for "Jeg håber ikke du har noget imod at tage et bad sammen med mig, for på den måde kan vi hurtigt blive rene, og så kan vi få dig ind i putte kassen, så du kan få sovet! Okay?" uden helt at vente på svar, selvom hun nok burde, og uden helt at tænke over, at Sayra nok ikke var vant til den slags, begyndte Hinata at tage sit tøj af, hvilket hun kun fandt på at gøre, fordi Sayra var en pige, hun ville nok aldrig have gjort den slags i denne situation, hvis Sayra havde været en dreng.

Siden hun ikke havde så meget andet på end hendes top, et par trusser og hendes nederdel, tog det hende ikke lang tid at få tøjet af, og hun smed det bare i en bunke på gulvet. Hendes krop var tydeligvis ung og spændstig, hendes bryster var store og tunge, men sad perfekt på hende, og hun havde absolut ingen kropsbehåring, andre steder på kroppen end på hendes hoved, hvilket betød at hendes hud var silkeblød og helt glat. Hinata smilede blidt til Sayra, og slukkede for vandet da badet var blevet fyldt, så man kunne se hende stritte med den blå lille numse, mens hendes hale viftede dovent fra side til side.
"Du kan bare smide dit tøj hen til mit, så skal jeg nok tage mig af det når vi er færdige!" sagde hun bllidt, og satte sig ned i badet. Der var mere end plads nok til, at Sayra kunne sidde der sammen med hende, og det virkede som om at Hinata, ikke var så genert omkring sig selv, når hun var sammen med andre af det kvindelige køn, men det kom vel også af, at den første hun havde været sammen med var en kvinde, og denne kvinde havde givet hende mere selvsikkerhed, omkring hendes egen krop. Den selvsikkerhed sammen med det faktum, at Sayra var et pige barn, gjorde at Hinata tænkte, at hun nok ikke havde noget, som Sayra ikke havde set, udover selvfølgelig den blå hud og den stærke hale.

Hinata fandt det kært, at Sayra blev glad for komplimenten, og at hun stadig havde sin barnlige glæde, og hendes nysgerrighed, som stod malet i hendes ansigt, da hun så hvor Hinata boede. For Hinata virkede denne unge pige, som om at hun nød at møde en, der behandlede hende med omsorg og ømhed, og det virkede på hende som om, at det fik Sayra til at åbne hurtigere op, og blive en meget gladere pige. Hinata grinede let da hun legede med skummet, og nussede Sayras dejlige tykke hårpragt, mens hun smilede til den herlige unge, og kaldte hende et lille fjollehoved. Da hun så hvordan Sayra, kiggede på hendes spidersquirrels med store øjne, og spurgte hvad de var samt sagde at de var søde, kunne hun ikke lade vær med at grine med sin blide latter.
"De der søde små banditter, er af racen spidersquirrels! De er en blanding mellem egern og edderkopper, de kan bevæge sig ret hurtigt, og deres bid er meget giftigt! Faktisk brugte jeg deres gift, på den pil jeg skød den slemme ulv med!" forklarede hun mildt.

Da de begge var kommet ned i badet, gav hun Sayra en svamp, så hun nemmere kunne skrubbe blodet væk. Hinata regnede med at hun var en stor pige, der sagtens kunne vaske sig selv, men hvis Sayra spurgte hende, ville Hinata med glæde hjælpe hende. Hun begyndte selv at vaske sig med sin egen svamp, og smilede da Sayra spurgte om hun måtte se væsnerne, men da det kære væsens øjne blev overskygget med frygt, og hun så ned efter at have fortalt hvad hendes mor gjorde mod hende, lagde hun straks svampen fra sig, lænede sig frem mod dette yndige barn, og lagde en finger under hendes hage, så hun kunne rette hendes ansigt op igen, for at deres øjne kunne mødes.
"Lille skat, hvordan tror du jeg kan sige nej, når du kigger på mig med de der smukke øjne du har, smiler med dit dejlige lille smil, og spørg mig så pænt om du må se mine kæledyr? Jeg er ikke din mor, så jeg vil ikke behandle dig lige som hun gør! Du er en sød og dejlig pige, så derfor synes jeg at du fortjener at blive behandlet godt, forstår du det søde?" spurgte hun med en moderlig og omsorgsfuld stemme, mens hun lagde sin hånd mod Sayras kind, for rigtig at lade hende vide, at hun kunne være tryg, når hun var her hos Hinata "Så hvad siger du til, at give mig et af dine søde blikke, måske et af dine dejlige smil, og så kan det være jeg kalder på dem lige med det samme, og så kan du få lov at se dem, mens vi vasker os! Lyder det som noget for dig?" Hinata afsluttede spørgsmålet, med et varmt smil på læberne, mens hun kærligt nussede Sayras kind, for at skabe en tryg kontakt mellem dem, så Sayra måske kunne mærke på Hinata, at hun langt fra ville behandle hende, på samme måde som Sayras forældre havde behandlet hende.

"Se der har vi jo det dejlige smil, der klæder dit smukke ansigt så meget, så det må jo betyde at der er en hvis ung dame, der skal møde mine 2 små spidersquirrels!" sagde hun mildt, og nussede fortsat hendes kind, når nu Sayra virkede til at nyde det så meget. Hinata kiggede mod døren, og lavede en klikkende lyd med munden, hvilket fik de 2 egern lignende edderkopper, til at komme ud på badeværelset til dem igen, de kravlede op på kanten af badekarret, og så op på Hinata. Hun nussede dem begge på hovedet, og fortalte dem at de skulle hilse på Sayra, som var en ny ven, før hun lod dem kravle op på hendes ene arm, så hun kunne holde dem op foran Sayras, så hun bedre kunne se på dem og hilse på dem.
"Jeg plejer at kalde dem Chick og Chuck, de er som regel søde nok, men de skal lige lære dig at kende, og vende sig til dig, så indtil videre må du bare kigge!" sagde hun mildt, mens de to væsner kiggede på den lille pige, der sad foran dem. De virkede fredelige nok, og når nu deres ejer viste dem hendes gæst, virkede det som om de så på hende, for at se hvad hun var for en, og imens holdt Hinata øje med Sayra, for at se hvad hun syntes.

Hinata smilede over hendes reaktioner, relateret til disse specielle små væsner, og lod hende kigge på dem, samt tale til dem så meget hun ville i lidt tid. De lavede deres lille klikke lyd, da hun komplimenterede dem, og lignede som om de godt kunne lide, at hun kaldte dem de ting, som hun nu engang kaldte dem.
"Nå søde skat, nu må vi hellere se at blive færdige, så kan du altid se dem når du har sovet ud, og er frisk og frejdig igen!" sagde hun med et smil på læben, og rakte hånden ned mod gulvet, så hendes spidersquirrels kunne kravle ned, og tilbage deres værelse, hvor de kunne gøre hvad de nu en gang plejede at lave, når de var hjemme. Hinata greb den svamp hun havde lagt til Sayra, og vaskede blidt hendes ansigt rent for blod, før hun lagde den i Sayras hånd med et smil på læben, hvorefter hun kort strøg hendes kind, og rettede sig op så hun kunne tage sin svamp, og vaske blodet af hendes egen krop.

Efter badet var klaret, rejste Hinata sig op fra karbadet og hentede håndklæder, til dem begge 2 så de havde noget at tørre sig med. På grund af hendes højde, brugte Hinata 2 håndklæder til at binde rundt om sin krop, et til hofterne og et i brysthøjde, hun gik ind i soveværelset og hentede en trøje som Sayra kunne have på, samt den trøje og de bukser hun plejede at have på, når hun selv skulle i seng.
"Her søde, du kan tage den her trøje på, ind til jeg har fikset din kjole, så har du også noget du kan gå rundt i, imens, og som du kan sove i!" sagde hun mildt, da hun kom tilbage til Sayra. Hun lagde trøjen frem til Sayra, og tog så sit eget på, så hun kunne hænge de våde håndklæder til tørre, før hun tog deres blodige tøj, og lagde det ud i vaskemaskinen, så det kunne blive rent inden blodet størknede. Da hun kom tilbage til Sayra, nussede hun blidt en hånd gennem hendes dejlige tykke hår, hun gik ned i knæ foran Sayra, og smilede til hende.

"Nå min søde ven, nu er det vist tid til at falde til ro, en ung dame som dig skal jo have din skønheds søvn, så du kan vokse op, og blive en smuk dame! Jeg har desværre kun min ene seng, jeg er ikke så vant til at have gæster, især ikke så søde gæster som dig, så du kommer til at sove i min seng i nat!" sagde hun mildt, og rejste sig op igen. Hun gav tegn til at Sayra skulle følge med, hvorefter hun tog hende med ind på soveværelset, hvor der stod en stor seng, der var stor nok til en af Hinata kaliber, værelset virkede til at være hyggeligt indrettet, og da Hinata trak gardinerne for, kunne man se at det var mørklægningsgardiner, så der var ikke noget lys der kunne slippe ind, når solen på et tidspunkt ville stå op. Hinata hoppede op i sengen, der stod oppe mod væggen, hvorefter hun klappede på sengen, for at indikere at Sayra skulle komme op, og lægge sig mellem Hinata og væggen, hvor hun kunne ligge trygt og godt.

Hinata lagde godt mærke, til de vampyr agtige tænder der kom frem, da hun smilede mere end hun havde gjort før, og det sikrede blot Hinatas anelse om, hvad hun havde tænkt tidligere, da hun lige havde fundet denne kære unge pige. Dog var hun ikke særligt nervøs indtil videre, for Sayra havde opført sig eksemplarisk indtil videre, og hun virkede til at være en glad pige, når bare Hinata tog sig godt af hende, og behandlede hende godt. Sayra virkede også som en meget velopdragen pige, og da hun takkede for trøjen, smilede Hinata mildt da hun virkelig var begyndt, at holde af det her kære barn, og det undrede hende meget, hvad Sayra egentlig havde lavet helt alene ude i skoven, for hvem kunne dog efterlade der her søde væsen, helt alene ude i en skov, midt om natten hvor de farlige væsner kom frem?
Da de var kommet ind i seng, lagde Hinata sig under dynen sammen med Sayra, lagde puden så Sayra kunne bruge den, og lagde sig så på siden, så hun havde front mod Sayra, så hun kunne se hende i øjnene. Hun vidste ikke, om Sayra var vant til at sove sammen med nogen, men hun virkede ikke til at have noget imod det, og hvis Sayra havde brug for det, var hun velkommen til at søge tryghed hos Hinata, der ikke ville have noget imod, at give Sayra den tryghed, hun end måtte have brug for at føle hos Hinata.

"Det var så lidt søde ven, men jeg ville aldrig kunne få mig selv til, at efterlade et barn som dig ude i naturen på den måde! Sov nu rigtig godt, og hvis du får brug for noget i løbet af natten, må du godt vække mig, så skal jeg nok hjælpe dig, med hvad end det måtte være!" sagde hun blidt, og lænede sig frem mod Sayra, så hun kunne give hende et kys på panden, før hun lagde sig til rette igen, og lukkede øjnene.

Det var ikke Sayra der vækkede Hinata, da hun forlod sengen efter hun var vågnet, men derimod nogle andre insekter, end Chick og Chuck som Sayra havde mødt, som vækkede Hinata fordi de havde observeret en fremmede, der nærmede sig huset. Det var den samme slags lille insekt, som den ude i skoven, der havde advaret Hinata om Sayras tilstedeværelse, og det lykkedes den at vække Hinata, efter Sayra var gået ind i stuen, og havde fundet Chick på bordet derinde. Hinata opdagede at Sayra ikke var i sengen mere, så hun kom ud af sengen for at se hvor hun var henne, men hun nåede ikke engang at forlade soveværelset, før hun hørte den fremmede komme ind af hoveddøren.
Hinata skyndte sig lydløst ind i stuen, men før hun kunne nå at gøre noget, havde Sayra allerede sprunget på den fremmede, og havde sat tænderne i halsen på ham, så nu kunne Hinata ikke komme uden om den info, at den kære lille Sayra var delvis vampyr. Uden at forstyrre situationen, gik Hinata hen og satte sig ved bordet, hun ventede med at sige noget, alt imens Chick kravlede op på hendes skulder, hvor Hinata nussede det lille kræ, så da Sayra kiggede i retning af hvor Chick havde været, før hun havde gået til angreb, kunne Sayra ikke undgå at se Hinata, der sad lænet ind over bordet.

"Jeg tænkte der nok var noget vampyr agtige over dig, allerede da jeg mødte dig ude i skoven, men jeg var i tvivl fordi jeg også kunne mærke noget menneskeligt ved dig!" sagde hun med en mild stemme, der indikerede at hun hverken var bange for eller sur over, hvad Sayra var eller havde gjort, tværtimod rakte hun en arm frem mod Sayra, der indikerede at hun gerne ville have, at Sayra kom hen til Hinata "Kom herhen til mig! Jeg er glad for, at du klarede ham manden, uden at du selv kom noget til! Det ville jo ikke være så godt, hvis der var sket dig noget!" hvis ellers Sayra kom hen til hende, ville Hinata lægge sin udstrakte arm omkring Sayra, og nusse hendes kind, mens hun ville se hende i øjnene. Hinata var som regel kærlig mod børn, og selvom hun lige havde angrebet et levende væsen, og dømt manden til døden, så havde Sayra kun gjort det der faldt naturligt ind for hendes vampyr side, og derfor ville Hinata ikke straffe hende. Desuden havde manden trossalt vandret herind, uden at have fået lov, så i hendes øjne var der ingen skade sket.

"Jeg tror vist også, at Chick er glad for at du hjalp ham på den måde du gjorde! Han fortalte mig, at manden skulle til at slå ham, men så stoppede du manden, og fik ham ned med nakken!" sagde hun mildt, mens Chick kravlede ned på bordet igen, og hen til det sted på bordet, hvor den kom til at stå tætteste muligt på Sayra, Chick virkede glad og samtidig som om, at Sayra gerne måtte nusse ham, hvis altså hun gerne ville. Hinata smilede af Chicks opførsel, og afventede for at se, hvordan Sayra ville reagere, da hun trossalt ikke vidste, hvordan Sayra havde det med hele situationen endnu, i hvert fald ikke før Sayra havde vist tegn på reaktion.

"Selvfølgelig er jeg ikke sur på dig over det her, du gjorde bare det der skulle til, for at hjælpe Chick, og for at stille den sult der er en del af dig, og det vil jeg ikke skælde dig ud for søde!" sagde hun kærligt, og lagde blidt armene om den unge piges krop, nu hvor hun sad på Hinatas skød, og puttede sig ind til hendes favn. Hun havde intet imod, at Sayra legede med Hinatas hår, tværtimod hun strøg blot en hånd gennem Sayras tykke hår, og nussede kærligt hendes hoved, med hendes hånd der virkede ret så stor, i forhold til den unge dames hoved. Hinata kunne ikke lade vær med at smile, over at høre Sayra sige at ingen måtte slå Chick, og dette fik hende til at bøje sig ned, så hun kunne give Sayra et kys på hovedet, hvorefter hun blidt holdt hende ind til sig, mens hun så på Sayra nusse Chick, der virkede til at nyde at blive nusset, hvilket han altid havde gjort, en ting der også galt for Chuck. For det ikke skulle være løgn, kom Chuck faktisk kravlende op på bordet, og kom hen til Chick, som vente sig mod ham. De lavede nogle klikkende lyde, da de snakkede sammen, Chick fortalte Chuck, at pigen havde hjulpet hende, ved at stoppe en mand der skulle til at slå ham, hvilket fik Chuck til at kigge op på Sayra, og sige noget til hende, med dens klikkende lyde.

"Han siger at han er glad for, at du hjalp hans bror Chick, og at han gerne vil have du ved, at de gerne vil gengælde tjenesten, hvis det nogensinde skulle ske, at du havde brug for deres hjælp!" oversatte Hinata, mens Chuck hoppede over på Sayras skulder, nussede sit hoved mod Sayras kind, som tegn på at han kunne lide hende, hvorefter han kravlede ned af hende, over på Hinatas ben, hvorfra han kunne komme ned på gulvet, så han kunne kravle ind på det værelse, der var tiltænkt Hinatas edderkoppe egern. Hinata smilede ved Sayras ord om Chicks bløde pels, og holdt kærligt om hende, da hun puttede sig ind til Hinata, mens hun nussede Sayra ned af ryggen, og så på mens hun nussede Chick.
"Nå søde skat, klokken er stadigvæk kun lidt over 4, så hvis du stadig væk er lidt træt, hvad siger du så til, at komme med mig tilbage i seng? Chick skal også ind og have sin nattesøvn, så du kan nusse med både ham og Chuck senere, okay?" sagde hun mildt og så på Sayra, mens hun afventede svar.

"Jeg kunne aldrig lade nogen væsner, skade et dejligt barn som dig, så tænk ikke over det min kære, jeg er bare glad for at du ikke kom noget til!" sagde hun mildt, mens hun fortsat nussede det tykke brune hår. Man kunne slet ikke høre på hendes stemme, at det gjorde hende mistænkelig og bekymret, at Sayra sagde det på den måde, at der aldrig var nogen der havde gjort sådan noget for hende før. Hun tænkte på om Sayra overhoved havde et hjem nogen steder, for det troede Hinata i starten, da hun så den kjole Sayra havde haft på, hun tænkte på hvad der mon var sket med denne lille pige, siden hun var helt alene ude i denne skov midt om natten, og siden hun virkede til at stole mere og mere på Hinata, i takt med at Hinata var mere og mere sød mod Sayra, virkede det på Hinata som om, at hvor end hun kom fra, var Sayra ikke blevet behandlet godt, af de mennesker hun ellers burde kunne stole på.
Alle disse tanker hun gjorde sig, kunne man ikke se på Hinata, hun holdt det skjult for nu, da hun tænkte at Sayra, havde været igennem mere end nok for denne nat, så hun fortjente at få noget fred, en varm seng at sove i, og en kærlig person der kunne give hende tryghed og glæde. Hinata smilede kærligt, da Sayra fortalte hvorfor hun gerne ville hjælpe Chick. Sayra var sådan et kærligt og nysgerrigt barn, hun virkede til at være meget glad for dyr, og Hinata kunne næsten ikke stå for Sayras søde øjne, når de lyste op med glæde, nysgerrighed og hendes barnlige uskyldighed. Hvis ikke dette kære væsen, havde nogen andre steder at tage hen, havde Hinata tænkt sig at hun skulle bo her, så Hinata kunne give hende, en god og tryg opvækst, så Sayra kunne vokse op, og blive en stærk og selvstændig kvinde.

Da Sayra faldt i søvn, som hun sad der på Hinatas skød, smilede hun mildt af den kære pige. Hinata løftede hende blidt op i sine arme, så hun lå med hovedet mod Hinatas bryst, og gik mod soveværelset, så hun kunne putte Sayra i seng igen. Chick lavede sin klikkende lyd, og smuttede ind på spidersquirrel værelset, mens Hinata kom ind i soveværelset, hvor hun blidt lagde Sayra ned i sengen, med hendes hoved på puden, hun lagde dynen over den spinkle barnekrop, og sørgede for hun lå trygt og godt, før hun sneg sig ud igen, satte døren på klem, og gik ud i stuen igen. Hinata fik hurtigt smidt liget ud af huset, og ud i skoven, før hun kom tilbage og låste døren efter sig, gik ind til Sayra igen, og lagde sig ind under dynen til hende, så Sayra igen lå mellem væggen og Hinata. Hun lagde blidt en arm om Sayra, kyssede hende på panden, og faldt i søvn liggende med hende ind til sig, så Sayra kunne mærke hendes nærvær, og hvis hun vågnede før Hinata, ville hun kunne vågne op og med det samme vide, at hun stadig var i sikkerhed, hos den store blå kvinde, der havde reddet hende fra den store stygge ulv.