ZMI på stranden - What!?

Han sad og kiggede roligt og bevidst ud over det store hav. Dalamarious, ja han blev også bare kaldet for Dala, men kun af de mennesker han kendte nærmest, og han havde tilladt det. Hans skib var det største man nogensinde vil kunne forestille sig og var det sidste af sin slags i denne klasse. Skibet blev kaldt ZMI, et gammelt russisk millitærskib der blev skrottet på grund at fremstillingsprisen var for høj. Den var op mod fem gange større end en almindelig Battlecruiser, og havde meget større kanoner. Han havde sejlet op og ned af den amerikanske østkyst for at finde en ingeniør der kunne fixe hans enorme skib, kanonerne var gået i baglås for mange år siden, og kun få af de maskingeværer og artilleri redskaber om bord virkede. Han rejste sig langsomt, og gik roligt over til vinduet i styrehuset, de havde for nogen tid siden stødt på land i Washington, men kunne ikke gå i land på grund af den massive mængde radioaktivitet. De sejlede stille og roligt ind mod land, staten Florida hvis han ikke tog meget fejl. Han samlede sin kikkert op og holdt øje med kysten, han mente at han havde set noget bevæge sig, langsomt ja, men det var stort. Og ganske rigtigt, en massiv mængde væsener, han ville ikke kalde det for en hær, men han mente at de havde noget der lignede våben.
"Det ser ud til at vi får en velkomstkomité, Akira, besætningen skal i fuld alarmberedskab, tager du dig af det?", Akira, var skibets kaptajn som Dala havde samlet op i Nordamerika, efter dets gamle kaptajn var blevet forvandlet til en fuld Zombie. "Javel Hr. det skal jeg sørge for, men der er ret mange af dem, tror du at vi kan forsvare os imod dem?" Svarede Akira, Dala kiggede igen mod land, hvor der blev ved med at komme flere væsener... "Det bliver vi nødt til, men lad os håbe det ikke kommer dertil."...

Ally trak sin sorte kappe tættere om sig, da en kold vind strøg forbi hende. Hun gik hurtigt hen imod stranden, da hun hørte højrøstede stemmer derovre. Hvad mon, der skete nu? Ifølge Ally, så skete der altid et eller andet dårligt. Som altid, havde Ally sit sværd ved sig. Det var i sin beholder, som var ved hendes venstre hofte. Hendes brune øjne scannede folkemængden, da hun nåede tættere på. De fleste af dem havde våben. Hun tog fat i sit sværds skæfte med den venstre hånd, mens hun forsigtigt gik tættere på mængden. Hvad mon alt dette postyr handlede om?
Nu hvor hun var kommet tættere på, lød det faktisk lidt som om mængden heppede. De var næsten samlet i en ring. Hun lagde sin højre hånd på en fyrs skulder, og skubbede ham væk, for at komme tættere på. Hun sukkede irriteret, da en stillede sig i vejen for hende, lige da hun skulle til at træde tættere på, efter at have skubbet fyren væk. Hun så mod fyren, hun havde skubbet væk. "Hvad foregår der?" Spurgte hun ham. Fyren så gnavent på hende. "Slåskamp." Mumlede han surt. Slåskamp? Hvem kæmpede? Hun trådte et skridt væk fra mængden.

Agerid gik en tur i sine sorte bukser med holder i knæene og meget slidt nede ved hans sorte sko som virket rimlige nye hans Røde T-shirt som var dækket af hans sorte læder jakke hans sværd var over venstre skulder.
Han gik og tænkte lidt på Stefania som valgte at blive hjemme i hideout en god tre timer til fods han gik stille og rolig tur langs stranden.
Han kunne se en folkemængde han gik lidt tætter på hvor han kunne høre en mand snakke til en kvinde om at det var en slåskamp hvilket Agerid var lidt lige glad med.
Agerid så på kvinden som også virket til at være lidt lige glad med det Agerid så sig omkring han kunne se et skip i det fjerne som var på vej ind mod land med det var ikke ligsom de skippe som Agerid havde set før. det her kommer til at virket interessant så det var ikke bare 2 personer som slåsset med hinanden men der gøre sig klar til at slås med skippedet når det kom ind til land hvorfor er folk så krigerisk har vi ikke nok problemer som verden er lige nu

rustning: en AA22 Heavy Iron War Bear Armor med High Tech Udstyr ( special udstyr, kun for klan medlemmer, skal spørge mig )

tøj: klanen's sorte uniform med militær støvler, sorte US ranger kamp bukser, en sort commando sweater med en 

våben: sin Lsw Triple Smith ( 3 løbet maskine kanon ), Tar-55 ( High Tech kamp riffel ), 12mm pistol ( high power hand cannon ), normalt stål bat.

mandskab ( fra han's private hær og ikke fra klanen's: Nichlas og Phillip, 10 eliter, 200 Medium Infantry.

køretøjer: en jeep med en 75.kaliber automat kanon, to AB25 heavy tanks dobbelt canon, 8 militær lastbiler.

Kuuma og han's mænd var kommet i deres køretøjer for at nakke nogle Amigo medlemmer, som troedet de kunne luske rundt på Miami's område, dog da de kom kørende, med jeep'en foran med Kuuma i og Nichlas og Phillip, han's to kaptajner, Phoenix vidste han ikke hvor var henne, men generede ham ikke, bare hun var okay, dog kørte de roligt videre, imens han selv havde sin private hær med, en masse delinger, for at imødekomme fjenden's mænd på de nogle og 50, han havde også hørt en fugl snakke om en enorm båd, hvilket undrede ham, dog ville han undersøge det, så han var kørt afsted med fuld fart, da han ankom nogle timer senere, så han en stor flok forskelige væsner fra miami da ville ned til stranden, men the Amigos's nægtede dem adgang ved og true dem med deres våben, og de måtte være en spejder gruppe på deres lette rustning og udstyr, en let sag for han's tunge eliter og 200 medium infantry, de ville æde dem rå, dog da de ankom, valgte folk at flytte sig for de mange bevæbnedet og ud fra deres måde at håndtere våben og mavøre på, professionelle soldater, med Kuuma i sit enorme panser med 5 eliter på hver side med samme panser, Nichlas og Phillip i fronten med ham i heavy Mark 5 kamp udstyr, og da de ankom, råbte the amigos medlemmerne til Kuuma's mænd på spansk og en af Kuuma's mænd råbte igen, de råbte frem og tilbage til de kom til enighed, som var at Kuuma skulle kæmpe med to af deres bedste hånd til hånd kæmpere, hvilket gjorde at Kuuma tog sit udstyr af så han kun stod i en ærmeløs sort stram shirt med sine støvler og bukser på, han gik uden andet imod den ring soldaterne havde dannet, med en masse civile indblandet, dog holdt nogle af Kuuma's mænd mistroisk øje med skibet, hvis det angreb, ville de kalde deres tunge skyts ind og sprænge hele skibet til atomer, dog gik Kuuma ind i ringen, imens de enorme muskler arbejdede under huden, den gigantiske mand var kendt for sin rå styrke i blod arena'en som arena'en førende mester til nogen slog ham og ind til videre var det kun den anden da var enten blevet til krøbling eller dræbt, dog vidste amigos medlemmerne nok ikke dette, da to okay store gutter så med brede grin på den endnu store mand da løftede sine næver i en bokse stilling som tegn på en tung vægter bokser, og de to mænd stormede imod Kuuma men hurtigt, alt for hurtigt for så stor en mand, lavede Kuuma to jab og et hook på den første så han faldt hostende sammen fra et slag i nyren, struben og på øjet, den anden fik et solidt spark i skridtet og en flad lussing da kunne høres med et enormt klask da den store hånd ramte ham, den første var kommet sig over sine smerter for at slå efter Kuuma, som greb han's arm og løftede ham op med et krigs brøl og vred ham rundt på jorden så da kom et solidt knæk da armen brækkede, den anden fik et kræft spark midt i ansigtet så han begyndte og bløde fra næse og mund, som gjorde han rejste sig op med besvær, for at få en gevaldig uppercut og to højre hook og en venstre hook af Kuuma så han røg ned i sandet igen, den første rejste sig op med en lav banden af smerte over den brækkede arm, Kuuma svang sin overkrop rundt og sparkede ham solidt i brystet så han fløj tilbage med nogle meter, Kuuma trampedet tungt imod sin modstander, og greb fat om kraniet på ham for at begynde og slå løst i ansigtet på ham, igen og igen og igen, ingen smarte kneb, bare ren brutalitet og rå muskel kræft, for til sidst at høre en knasen da manden's kranie blev ødelagt pænt, så han døde på stedet, den anden havde rejst sig op og trukket en lille kniv som han sprang imod Kuuma med, for at blive slået i skridtet med et brutalt down hook og så et hurtigt slag i ansigtet så han faldt sammen, Kuuma bukkede sig ned og greb fat i manden's bælte og krave, for at løfte ham op som et barn, dog var Kuuma utrolig hurtig for sin enorme krop, takke være nogle små justeringer, som gav ham en gevaldig fordel i næve kamp, dog satte Kuuma sig på hug med den skrigende mand i næverne, og hamrede han's nakke hårdt imod sit lår så da kom et stort knæk, og manden døde.
Kuuma rejste sig op og tog en klud frem for at tørre blodet af sine knoer, han sagde roligt noget til sin mand da havde snakket spansk som sagde noget til the amigo's medlemmerne da var lamslået, de nikkede dog og begyndte at forlade stranden, Kuuma havde set den underlige mand som havde et form for sværd eller to, hvidt brun gråt underligt hår, mest fordi denne mand var spændene i Kuuma's øjne, men en anden havde også fanget han's opmærksomhed, en lyselver på udseendet, dog gik han roligt over imod hende, skubbede folk til side med en rolig blidhed trods hans enorme styrke, for at stille sig nogle meter fra hende og sagde muntert.
''nød de showet, frøken eller frue?''
han lød rolig som om det var hverdags kost at tæve to mænd til døde med de bare næver, han skævede til den fremmede unge fyr igen, usikker på om det var en lejemorder, for det kunne være, han så på den unge elver igen med et roligt nysgerrigt blik, det var ikke tit man så lyselvere og de kunne være nogle ret så spændene væsner, dog ventede han roligt på svar, flere af han's mænd havde omringet hende og ham, for at følge med, dog ventede han's andre mænd på at skibet gjorde et og andet, usikker på skibet og deres mandskabs hensigter.

Skibet lagde stille til omtrent 40 meter fra stranden, "Bliv her, og ret alle kanonerne mod dem." sagde Dala. Akira kiggede mistroisk på ham og sagde med et sarkastisk udtryk i ansigtet " Også dem der ikke virker Hr.?", Dala vendte sig roligt mod Akira og sagde "Ja, også dem der ikke virker, lad os håbe at det kan skræmme dem til ikke at angribe os. Ud fra hvad jeg har set indtil videre er dette en flok barbariske Varulve, som higer efter kamp" Dala gik hen til rælingen, gabte dybt og begyndte at hejse den lille tomands jolle ned i vandet. Han padlede roligt ind mod land, og så den kæmpe varulv banke hovedet i stykker på den stakkels forsvarsløse mexicanere, og knække nakken på en anden. "Det her kommer til at blive interresant"

Ally kunne høre et skrig fra en mand, men meget mere kunne hun ikke høre, fordi at mængden af væsner heppede stadig. Hun fornemmede en persons blik på sig, og vendte sig imod vedkommende. Hun rynkede svagt på panden, da han så væk igen. Hun så ud imod havet, da hun også havde fået øje på skibet. Hun kneb øjnene lidt sammen, og lagde armene over kors. Hvad lavede det skib mon her? Hendes tanker blev afbrudt, da hun hørte en munter stemme. Hun så hen imod en høj, bred mand. Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Jeg fik ikke rigtigt set." Sagde hun. Hun brød sig ikke om at de omringede hende sådan. Hun strammede sit greb om sit sværdskæfte, men de ville nok ikke kunne se det, da hendes sorte kappe dækkede hendes sværd og dermed også hendes venstre arm og hånd. "Jeg gætter på, at siden du spørger, var du en af dem der kæmpede?" Hun så spørgende på ham. "Hvad handler alt dette postyr om?" Hun nikkede hen imod mængden af væsner, der var begyndt at sprede sig, mens de snakkede om kampen.

//Jeg går ud fra det er en åben invite, så hvis ikke det er please sig til så forlader jeg bare emnet igen. Du skrev igår at du ville lave en ankomst tråd, og jeg skrev at jeg ville deltage i den, så her er jeg.//

Rygterne havde åbenbart talt sandt. Evan der havde skannet netværket for nyheder og rygter havde opfanget at en gammen russisk cruiser ville løbe på stranden her i løbet af i dag. Han havde ventet et stykke væk, efter at have parkeret og camoufleret sit køretøj endnu længere væk. Han lå nu længere oppe af den brede strand og holdt sig ude af syne. Om ikke andet ville han dokumentere at et sådan skib havde været her, måske ville han få mulighed for at kigge endnu nærmere på det.

Evan var iført sit ekspeditions udstyr. Den røde frakke der dækkede det meste af ham stor åben fortil så man kunne se den sorte carbonfiber-mesh rustning indenunder. Han havde sin rebreather-maske på, der dækkede hans næse og mund. Han havde den på mest for vanens skyld, men også for ikke at få sand i munden. Desuden kunne det ske at radioaktivt støv blæste ind fra havet, men hans Auspex-øje afslørede at det ikke var tilfældet idag, da der var fralandsvind. 
Han var udstyret med en hjemmelavet, sammenbygget granatkaster og automatriffel. Der lige nu sad i en strop på ryggen. 

Der var en del forskælligevæsner nede på stranden. Det der irriterede ham mest var at The Amigos var her. Han kunne ikke døje dem, siden der var dem der havde taget hans far fra ham, og desuden havde stjålet hans fars mulighed for at færdigøre sit store projekt, som Evan nu ikke viste hvad gik ud på, på grund af dem. The Amigos brød sig heller ikke meget om Evan, han havde det med at komme i vejen for deres planer når han ellers kunne komme til det. Så længe The Amigos var her, kunne Evan ikke vise sig. 
Mens han holdt øje så han en mindre hær af folk med high-tech kampudstyr, ledet af en enorm sort mand. Evan blev hvor han var, mens den meget blodige kamp stod på, og indtil de resterende Amigos flygtede. Nu kunne Evan komme frem, han gik ned af skrænten, med sin data-slate som han holdt op for at bruge dens kamera. Han filmede mens båden lagde til.

Agerid så Kuuma i øjnene da Kuuma så op på ham Agerid syndtes der var noget som ved Kuuma som virket bekendt men han havde ikke se Kuuma før.
Der måtte være en som havde fortalt ham om ham Agerid var nysgerrig efter som der var en del folk som gik rundt om den kvinde som han så på før han valgte at gå efter dem noget med.
Han kunne se en person i en rød frakke med et kamera som så ud til at ville filme skibbet eller tage billider eller hvad det nu var han fik gøet Agerid lage mærke til at der var nogen fra the Amigos som ikke ville være der mere efter som at 2 af deres folk var bleven banket ihjel af Kuuma.
Agerid var ikke sikker på om han skulle være klar til kamp så han valgte at tage handen til sit sværd. Agerid ville se hvad der kom til at sket.

Dala, fik hevet jollen i land og begav sig op af stranden. Han havde lagt mærke til en person der stod og tog billeder af sit skib, yderst besynderligt syntes han dog, da det ikke lige var i en stand der kunne betragtes som storslået. Han kiggede rundt på folkemængden, og fandt at tre personer skillede sig ud fra mængden, den ene værende den tidligere nævnte fotograf, en Cyborg, hvis han ikke tog megen fejl. Den anden han fik øje på lignede et menneske, om end ikke en anelse højere og med nogle markante elvertræk, yderst besynderligt, men han så ikke ud som en trussel, og virkede meget ubekvemt ved situationen længere oppe af stranden. Den sidste han fik øje på tog pusten fra ham, en kvindelig lyselver, iklædt en lang sort kappe, hun havde langt Orange-Brunt hår og nogle fantastisk dybe brune øjne, som selv på denne afstand skinnede igennem klart og tydeligt. Han observerede situationen nøje, og lagde mærke til at den store hær, som åbenbart tilhørte den sindssyge varulv langsomt omsluttede hende, det sidste han så lige inden hun var helt indhyllet af tætheden var en bevægelse under hendes kappe som ingen normalt ville lægge mærke til, der viste at hun klemte om en form for våben under kappen "Haha, den pige er ikke bange af sig" grinede han, og tænkte sig så om, hvorefter han besluttede sig for at det nok var bedst at gå op og se hvad der skete, hvilket han så gjorde, uden at være påvirket af hvad der kunne ske hvis denne hær's voldelige leder skulle se sig ondt på ham.

// mit svar bliver lidt kort fordi da så mange ting jeg skal holde øje med... xD

Kuuma så roligt på den kønne elver da lagde hovedet på skrå og han's hoved fulgte hende's så han kunne se hende i øjnene, dog hævede han sine øjenbryn da han hørte hun ikke havde set noget, han svarede muntert.
''så det har du ikke? ærgerligt, det var en god kamp!, ikke sandt drenge!?''
han's mænd jublede som vilde ulve imens de hyllede og klappede deres våben, dog løftede han hånden så de blev tavse og han bukkede roligt for elveren og sagde med et bredt grin.
''jeg er Kuuma Jaeger, Beta for The Wolf Clan, ejer af Wolf Claw Security, leder af The Wolf Bikers, og anføre for The Wolf Clans marksman sektor!, hvem er de, kønne frøken?''
han lød roligt almean høflig som fra en gammel ridder film, dog forsøgte han at lave sjov, men også være venlig da han ikke ville vise sig som en bølle, hvilket han faktisk var, men derfor kunne han godt være høflig.
Nogle af Kuuma's mænd så roligt på den fremmede fyr som Kuuma havde set på, flere af dem rettede deres automat våben imod ham da han lagde hånden på sit sværd, imens andre råbte da skibet vendte sine våben imod skibet, de ville kunne ramme de enorme skib, dog ikke gøre skade, de var ikke bange, bare ikke spor glade over at blive truet af en stor bunke metal, men de undrede sig lidt over jollen da var blevet sat i vandet, Kuuma kneb øjnene sammen og så over på vedkomnet, og takke være sine ulve gener, et godt syn som hurtigt fik øje på sort elveren, han havde også bemærket menneske da kunne ligne et menneske med elver træk, og han løftede hånden så han's mænd sænkedet sine våben, og flyttede sig så han kunne pasgere over imod dem hvis han ville, Kuuma så roligt på lys elveren igen og undrede sig lidt over dette lille væsen, som udstråledet så meget skønhed, ikke så meget som sin smukke mage Lille Ulv, varulv var en varulv's favorit og med kort tanke på sin elskede, klukkede han kort og så på lyselveren med blid undren som en mand da var nysgerrig, dog havde ingen af han's mænd set cyborgen da filmede, og ville de nok ikke medmindre nogen pegede cyborgen an.

Ally var ikke sikker på om hun skulle opfatte dem som en trussel, eller ej. De virkede ikke truende, men man kunne aldrig være for forsigtig, ifølge hende. Da hans venner jublede, hylede og klappede deres våben, strammede hun sit greb om sværdets skæfte igen, selvom at de ikke var truende overfor hende. Hun følte sig bare ikke tryg. Hun kneb øjnene lidt sammen, da han havde fortalt hende hvem han var, og kaldt hende for en køn frøken. Hun brød sig ikke om at blive komplimenteret på den måde. Hendes blik var tomt, og hendes ansigt afslørede ingen form for følelser. "Mit navn er Ally, og jeg bryder mig ikke komplimenter." Sagde hun roligt. "Hvem kæmpede du imod, og hvad er The Wolf Clan?" Hun så spørgende på ham. Hun mindes at have hørt det navn før, men hun kunne ikke huske hvor, eller hvad der var blevet sagt om The Wolf Clan.
Hun så hen imod den mand, Kuumas venner sigtede på. Hun så igen hen imod det store skib, og samtidig med at hun gjorde det, fik hun øje på en fyr, der havde et kamera rettet mod skibet. Hun så dog hurtigt væk fra ham igen, da hun ud af øjnekrogen så en jolle på vej hen imod stranden. Hun fulgte undrende jollen med øjnene, og betragtede manden der sad i jollen. Hun blev ved med at holde øje med manden, selv da han gik hen imod dem, da der var noget foruroligende over ham. Det mest opsigtvækkende ved ham var nok hans hud. Hun vidste ikke hvorfor, men der var noget, som sagde hende at hun ikke kunne stole på den mand, selvom hun slet ikke kendte ham.

Elvolganta der lige havde været i byen for at handle, kørte ned mod stranden i sin store Goliath UW, og parkerede kort bag de mange øvrige biler, han havde dog kørt stille og roligt, da han ikke selv havde travlt. Manden i butikken, havde fortalt ham om besynderlig aktivitet ude ved kysten, og da Elvolganta selv kort efter, havde tjekket radioen, havde det bekræftet det. Han vidste ikke hvad der gik for sig, eller hvorfor for den sags skyld, men hans nysgerrighed blev dog pirret en del, da han så de virkelig mange militære køretøjer, hans eget var malet i en farve, der tydeligt indikerede at han ikke var en del af nogen militær-instans, hvor missilerne på lastbilens tag, udelukkende var ment til selvforsvar, for som man sagde "Man kan aldrig være for forsigtig i disse tider". Elvolganta steg ud af lastbilen, bad Mister Handy om at blive derinde, og passe på den, hvorefter han låste døren forsvarligt efter sig. Han gik relativt målrettet op på en mindre bakke ikke langt derfra. Her stod han i et kort øjeblik hvor han forsøgte at skabe sig et overblik, og skønt han meget hurtigt fik et mandskabs, våben og maskine antal, vidste han endnu ikke hvad alle disse mennesker lavede herude på denne aften. Han besluttede sig derfor at gå over til den person han ville stole mest på, ved første øjekast, nemlig Evan som havde metallet i kroppen til fælles med Elvolganta selv. "Godaften Cyborg. Hvad er aktivitetens grundlag og status?" sagde han roligt som en form for hilsen til Evan da han var nået op på siden af ham, hvor han ikke så på ham, men brugte sit syn på at holde skarpt øje med de mange folk, der var i hans øjne lagt i ovnen til en større kamp hvis, hvad de end lavede, skulle gå galt..

Evan der havde filmet indtil nu, holdt kameraet med skibet, som nu var ved at sætte mænd i land. Det var en meget med så stor en forsamling. Hvad var mon Amigos interesse i dette skib. Hvad lavede lederen af The Wolf Klan her. Hans auspex-øje havde zoomet ind på mandens andsigt, og selvom Evan ikke kunne huske hvad han hed, så kunne han genkende ham fra Tv. Desude kunne de udrusntninger kun kunne tilhøre The Wolf Klan. 
Hans så at en ny person var kommet til, en cyborg det var tydeligt, med alt det metal. Han havde forventet at nogen ville nærme sig og udspørge ham, så han slukkede sin data-slate og lagde den væk. 
Evan studerede den anden cyborg. Det første der slog ham var at den anden var ældre end Evan, meget ældre. Hans bionics var store og metalliske, og meget forskællige fra hans egne. Da han talte var hans ord meget formelle, som at blive tiltalt af en computer. Han stansede, og gjorde sig parat til at forsvare sig selv.
"God aften... anden cyborg?" Sagde han forvirret. Han havde forventet en ordre om at forlade området eller noget i den stil. Evans stemme var forvrænget af hans maske. Det var en uvant måde at blive tiltalt på. "Jeg filmer bare skibet af personlig interesse, der er ingen grund til noget alarmberedskab." Sagde han. Denne anden cyborg var højst sansynligt en eller anden form for sikkerheds personale, men for hvem. Højst sandsynligt ikke for The Wolf Clan der havde en hel hær med sig. "Hvad gav dig det indtryk at jeg er cyborg?" Spurte han. Hans frakke, rustning hætte og maske dækkede hele hans krop lige nu. Det eneste var hans hvide øje der kunne forveksles med et blindt øje.

Eftersom Agerid ikke har svaret på dette emne i to dage, så vælger jeg at springe ham over.
Til jeres information, tråden går efter et per-tråd system. Så vi lægger en besked ud når det er vores tur:
Dalamarious
Kuuma
Ally
Elvo
Evan
Agerid
Sådan ser den nuværrende liste ud :)
Reel post:
Dala stoppede op omtrent 15 meter fra den tårnhøje Varulv, han var ikke lige så høj som Dala's artsfæller, men han var betemt den højeste varulv som Dala nogensinde hvade set. Han stod nu foran flere rækker af soldater, med våben rettet imod ham og hans skib *Lad os håbe at dette virker* tænkte han,  lige i det øjeblik gjorde varulven tegn til at hans mænd skulle sænke sine våben, hvilket dog bare fik Dala's tanker til at køre, hvilken komplet tosse ville dog også prøve at skyde imod det 1350 meter lange krigsskib, den ville jo ikke få så meget som en skramme. Han gik tættere på varulven og begyndte så
at tale, langsomt og velfattet "Vær hilset, Varulv. Jeg er Dalamarious Aurelius, søn af Volumaniaris Aurelius, jeg er kommet hertil for at søge efter en ingeniør som kan Konfiguere mit skib, da ingen andre områder i dette dæmoniske land har vist sig særlig frugtbart hvad angår ingeniører. Hvis i kan pege mig i retning af jeres bedste ingeniør, så vil jeg være yderst taknemmelig".
Han vidste godt at dette måske lød en anelse mere formelt end han havde regnet med at gøre det, men hvis han skulle skjule sin sande natur, som Freelancer, så måtte han spille sine kort rigtigt.
Imens han stod og snakkede til varulven vandrede hans blik over hans mænd. De virkede ikke synderligt intelligente, men det krævede desværre ikke intelligens at sigte og skyde. Han udskilte endnu engang alle dem som ikke så ud til at høre til i denne mængde; denne gang var en ny Cyborg dukket op, han stod ved siden af den anden cyborg, som så ud til at være betydeligt yngre end ham den nye. Han brød sig ikke om alt den opmærksomhed der var rettet mod sig, men var nødt til at finde sig i det.

Hans blik gled videre tilbage på den nervøse lyselver, det var alt for let at se på hende at hun ikke brød sig om situationen, han sendte hende et beroligende smil for at vise hende at han ikke var imod hende, han ville langt hellere flå denne Varulv i stykker, end at udføre den oldgamle tradition med at gå i krig med sin egen race. Dette er nok noget som hans Skovelverside har bragt til overfladen, og det skulle ikke undre ham hvis folk antog at han var ligeså krigerisk som normale Sortelvere.


____________________OOG____________________
Kuuma har ikke svaret i 548.620 sekunder (6 dage, 8 timer, 23 minutter og 40 sekunder), så jeg antager at hans hær har forladt stranden og taget the amigos med sig ud af emnet. Da Ally forsvandt ud af det blå da Kuuma gik, forventer vi ikke at hun er med mere.
Vi springer videre til næste person: Elvolganta

//OOG:: Ville gerne svare i dette emne, det er klart, det er bare svært at komme videre når der er nød til at ske så store ændringer.... Jeg foreslår at vi lukker emnet.. Nogen der er imod?//

//ally er bleven en fyr og en vampyr wtf vi kan godt lukke det for mig vist det er ellers skal vi se om vi kan lave den om så kuuma og ally ikke har været der eller et eller andet//