Elver racen.
Krigen har været hård mod alle og elverne især.
Den før så blide og smukke race, kunne ikke beskytte sig mod radioaktiviteten og havde ingen medfødt dna der kunne få dem nogenlunde igennem.
Radioaktiviteten raseðe og de kunne blot være passive tilskuere til hvordan store dele af deres naturlige habitat blev destrueret og det liv de havde opbygget så nøjsomt ruineret.
De yndefulde elvere med den fredelige harmoniske livsførelse , måtte nu kæmpe for tag over hovedet og ikke mindst mad til maverne. Der fulgte ødelæggelse og forbrydelse med i den nye tilværelse og elvernes stress tærksel var ikke robust.
Mange bukkede nu under og mistede deres forstand.
Primitive instinkter tog over.
I den nye verden er der ikke længere mange sortelver, lyselver eller sandelver tilbage, for alle der er født efter krigen er født uden disse karakteristika, så der kun er en slags elver at møde, hvilke nogle er lykkelige over og andre finder fattigt.
Nogle elvere drager stadig hvileløst rundt og søger efter et sted at skabe et hjem.
Andre har etableret sig.
Elverne hælder mest til frugt og grønt. Fisk og æg indtager de også , men at spise kød og brød er de ikke glade for.
Sukkerholdige sager og andet der giver energi boost er de vældig tiltrukket af, da de har let til at udvikle afhænigheder, grundet deres mentale ustabile og let påvirkelige tilstand.
Elverne fremstår mere vilde , mere vovede og mere dyriske og løssluppende.
De har forsat et karakteristik ydre med deres spidse øre og slanke adrætte kroppe. De har ikke en større råstyrke end et stærkt menneske, men deres evner er ofte stærke og de er meget lærenemme.
Desværre er de fleste i dag så radioaktive at de vil aktiver alarmer og kan lyse en svag grøn farve i mørket.
Det smukke og naturbevarende eksisterer stadig som en kerne inde i dem, men møder man en harmonisk elver er man meget heldig.
ofte er de desideret krigeriske.
Så pas på.... Lad dig ikke forføre af de smukke elvere, for de har ofte en skrue løs og kan være et farligt bekendtskab.