well hello ladies //Angeline og Celeste//

S: en gade i new miami
T: middag
O: folk der vandre frem og tilbage på gaderne
V: solrigt
P: et sort jakkesæt med et hvidt slips

Jack white nød sin fridag i new miami, han havde skiftet sin form til hans komplette menneske form i forhold til når han normalt var ude, mest af alt fordi at han ikke ville forstyres i dag. han havde en lys brun kulør i huden og hans sorte hår var vildere end normalt. han smilede mens han gik ned af gaden. han nød lyden af de bløde bump fra når hans stok ramte brostenene.
han kede sig enlig, han manglede noget at lave så han tog hen til den nærmeste våben smed og bankede på "min gode herre jeg skal bruge et våben, en shotgun hvis de ville være så venlig. jeg har et design og pengende på forhånd" smeden kradsede sig på baghovedet "ok den vil være færdig om en uge" han tog pengene og tegningerne som han havde fået og gik ind. Jack fortsatte ned af gaden med en mundter melodi.

//Påklædning for dem begge kan ses på profilbillede lyserød tekst= de taler fransk ^^//

Celeste gik smilende ned af New Miamis gader. I hånden holdt hun sin hvide plyskanin og ved hendes side gik den lille pjuskede ulveunge Summer. Dens smaragdgrønne øjne så nysgerrigt på alle menneskerne omkring dem. "Nej Summer," sagde Celeste på perfekt fransk til hende, da hun nysgerrigt var ved at springe op i en barnevogn til en sovende baby.
"Undskyld," sagde hun henvendt til barnets mor. Moren smilede bare venligt, Celestes engleaura havde en beroligende effekt og gjorde det umuligt for hende at være særlig sur. 
"Har jeg ikke sagt til dig, at du ikke skal overfalde små børn? Det gør dem bange," skældte Celeste på den lille hunulv og forsøgte at lyde sur. Dog gik det ikke særlig godt, og det endte med, at hun strøg den blidt over pelsen, før de gik videre.
Dog gik hun lidt for længe i sine egne tanker, og hun stødte ved et uheld ind i nogen.
"Undskyld," sagde hun og så skyldbetynget på den fremmede med sine blå øjne. Dog så hun hurtigt ned igen for at skjule en rødmen, da hun lagde mærke til, at den fremmede var en ung pæntudseende mand.

Jacks øjne spejdede rundt bag hans runde solbriller mens han sad på en bænk og han lukkede øjnene i et øje blik for at se en ulv da han åbnede dem igen "men goddag dov, jeg går ud fra du vil gerne have en lille smule af mit kød" han pakkede en halv bøf frem med et smil. han havde brugt meget tid omkring ulve og for den sags skyld andre dyr. han smed den på jorden og lod ulven spise videre mens han tog en kam frem og redte sit hår tilbage over hans hovede og lagde det ene ben over det andet og smilede lidt ned til ulven. da den var færdig med at spise smilede han til den og lavede en bevægelse til at den skulle gå "kom så find din ejer igen, vi kan ikke have at du render rundt her inde i byen uden en ejer" men ulven blev siddende og kiggede på ham "jeg har ikke mere kød, kom find din ejer" han blev ærligt talt lidt irriteret nu, alle andre dyr forstod hvad han sagde til en hvis grad. han smilede dog stadig venligt før han igen lænede sig tilbage og lukkede øjnene.

"For helved Summer, du må ikke bare løbe væk fra mig," sagde Celeste stadig på fransk, imens hun med desperate øjne og tårer trillende ned af kinderne løb igennem gaderne på udkig efter hende. Hendes lyse hår  nærmest hvirvlede omkring hendes ansigt og glitrede i solen, som havde nogen puttet guldtråde i hendes hår. 
Et bedrøvet og dog lykkeligt smil fandt vej til hendes læber, da hun fik øje på den bortkommende ulveunge ovre ved en bænk, hvor hun sad og spiste en bøf, som hun åbenbart havde tiltusket sig fra en fremmed på bænken.
Hun løb hen til hende, knælede ned på jorden, samlede hende op i sine arme og knugede hende nærmest desperat ind til sig, imens hun hviskede lavmælt på fransk, det sprog ulven forstod bedst. 
"Undskyld, jeg blev sur på dig, jeg lover aldrig at råbe af dig igen, men vil du ikke nok være sød at lade være med at løbe væk fra mig?".
Som svar på hendes spørgsmål slikkede Summer hendes tårer væk og puttede sig tæt ind til hende. 
Celeste smilede lettet og så op på den fremmede. Dog så hun hurtigt ned igen, da hun lagde mærke til, at denne fremmede var en...ret pæn ung mand. 
"Tak, du havde altså ikke behøvet at fodre hende, hun plejer ikke at løbe væk undskyld," sagde hun og havde nu slået over i engelsk for at den fremmede ville forstå hende.

han smilede til ulve ungen der sikkert var en eller andens så han lod den blive. han så op bag sine briller da en pige kom hen til ham eller rettere ulveungen som havde ligget ved siden af ham. han smilede bare venligt før han tog sine briller af og lagde dem i sin lomme. han rettede sig op og så ned på dem begge og rømmede sig "det gør ikke noget jeg skulle ikke bruge noget alligevel" han sagde det på fransk efter som det var et af de mange sprog han havde lært hen over årene. han smilede venligt til dem begge og bukkede og skiftede over i engelsk igen "jeg er Jack white, en ære at møde dem" han satte sig ned til ulven og rakte en hånd frem "og det er også rart at møde dig summer" han sagde det på fransk efter som det så ud til være det sprog det kunne bedst og den lagde sin pote i hans hånd og han rystede den lidt med et grin før han rettede sig op igen "og hvad er dit navn så smukke" han smilede lidt kækt før han tog sine runde solbriller på igen.

Celeste smilede genert til ham og forsøgte desperat at skjule det faktum, at hendes kinder blev en smule mere lyserøde, end de plejede at være. "Mit navn er Celeste...Celeste De Lacur," sagde hun og forsøgte at efterligne sin søsters høflige og velovervejede tonefald. Det gik vidst ikke så godt, hun var ærlig talt heller ikke helt sikker på, om Angeline ville bryde sig om, at hun snakkede med en fremmed fyr. Især ikke nu, da hun var alene, og Angeline derfor ikke kunne kommer fluks flyvende (bogstavligt talt) og rede hende ud af problemerne, hvis hun rodede sig ud i noget slemt. *Tsk, hvad skulle der kunne ske?* Der er folk over alt,* overbevidste hun sig selv om. Han virkede flink. Det var ikke så tit, man mødte en fremmed, der var villig til at fodre en bortløben ulv, Summer havde været heldig.

han smilede til hende da hendes kinder blev lidt lyserøde. han smilede til hende og gik lidt rundt om hende, hun var nu meget sød. han smilede til hende og hendes ulv "hvad siger i til at vi mødes senere til en middag, måske alene" han smilede venligt før han gik lidt væk og smilede før han gik lidt væk før han vendte om og gav hende et kort med hans nummer og hans adresse i byen, hvem ved dette kunne blive sjovt "jeg forventer et svar inden for den nærmeste fremtid" han smilede hen over sin skulder før han gik normalt med sin stok igen og gikned af gaden og vente om et hjørne og op i et stort lejligheds kompleks. han var faktisk ejeren af det hele her men han nød udsigten fra den største lejlighed som lå på en af de øverste etager. han smilede til sig selv da han kom ind af døren. han smed sig i sin seng der stod lige ud til vinduet

"Hmmm, jeg ved ikke helt om det er en god ide, måske skulle jeg lige snakke med min søster om det, hun er ikke helt glad for, at der er noget hun ikke ved," hørte Celeste sig selv sige. Hun blev egentlig lidt irriteret på sig selv, men alligevel kunne hun godt se sin egen pointe. Hun skulle alligevel tilbage til det hotel hvor de boede i øjeblikket, og så kunne hun jo lige så godt fortælle Angeline om det. Det dæmrede svagt i hendes baghoved, at Angeline vidst også havde snakket lidt om en eller anden mystisk fyr, men hun kunne ikke huske, hvad hun havde sagt, han hed ligenu. Egentlig kunne det vel også være lige meget. Altså selvfølgelig var hun glad på sin søsters vegne, men hun ville også gerne selv opleve noget. Da Jack begyndte at gå ned af gaden, vendte hun sig også selv om for at gå.

Da hun kom tilbage til hotellet og havde fortalt Angeline om Jack, var hendes reaktion stort set som forventet.
"Hør Celeste, jeg er glad på dine vegne og alting, men jeg ved intet om ham Jack, jeg mener han kunne være en dæmon eller sådan noget," sagde hun. Tvillingerne behandlede generelt alle racer lige, men ligesom de fleste andre engle så de begge ret skævt til dæmoner.
"Eh, det tror jeg altså ikke," sagde Celeste, men alligevel var hun lidt usikker. Der havde nu altså været et eller andet mærkeligt over den fyrs aura.
"Faktum er, at hvis du tager af sted, så tager jeg med, så jeg kan redde dig ud af eventuelle problemer om nødvendigt," sagde Angeline bestemt.
Celeste vidste bedre end at diskutere med hende, når hun brugte det tonefald. Det mindede mest af alt om, når deres mor havde formanet dem om, at man ikke spiste småkager før aftensmaden. Hun satte endda armene i siden på samme måde, som deres mor plejede at gøre. 
"Okay fint nok," sagde Celeste og gik ud på gangen for at ringe til Jack med hotellets telefon.
Da de senere stod og ringede på døren til Jacks lejlighed, virkede Angeline ret urolig. Selv Lady, der ellers altid opførte sig pænt knurrede let.
Celeste havde dog sommerfugle i maven og Summer var som altid hyper.

han vågnede op og tog sin telefon og snakkede en godt time med en mand på sin telefon om en tyv i junglen som skulle tage sig af "send bare min lærling, han skulle ikke tage forfærdelig lang tid om det" han gik hen til vinduet og smilede mens han tænkte et par uger tilbage til en anden pige han havde haft en flig med, nu hvor han tænkte over det mindede denne anden pige faktisk meget om hende men nah.

det var for et par uger siden da Jack lige var kommet tilbage til byen efter en større samling af hans tilhængere og han slappede af i sin lejlighed og så ned på gaden, en smuk pige, en han ikke havde set før og med et smil der pryde hans ansigt gik han ned på gaden. han gik op bag hende med et smil "hejsa, jeg sad oppe i min lejlighed da jeg så dig og tænkte at jeg bare måtte møde dig, hvad siger du til middag en dag" han smilede til hende og så sig lidt omkring for ikke at blive forstyret af nogen.