House of confession - fællesemne søgning

”Hvad siger denne krukke, dig?"
En rolig, men selvsikker mandehånd, bliver rakt frem med en venskabelig gestus. I hånden var der en lille ler krukke, som havde omkring massefylden til at kunne indeholde en halv liter. Krukken var måske ikke stor, men detaljerne var skarpe, og der var et smukt øjefangende mønster, af indgraveret liljer, som var lavet med største omhyggelighed.
Hånden rakte mod en lille stueren herre. Hans hår var kort klippet, og smurt tilbage med hårgele, for at forme slikhår.

Hans slips var som stemplet på skjorten, så unaturligt konservativt sad det på hans tøj.
Hans hygiejne var fortræffelig, helt fra spidsen af hans negle, til indersiden af hans øre.
I skødet lå en bog, hvor der stod ´Neopsykologi´
Den unge herre, som nærmest duftet af nyuddannet akademiker, tog imod ler krukken, som bliv rakt til ham af en ældre kvinde. Hendes hår var langt og gråt. Hendes tænder gule, eller forsvundet. Og hendes hud var som en beskidt karklud i ungkarls vasketøjs kurv.
Men hendes øjne afslørede en visdom, og en eftertænksomhed, som kun livs erfaring, ville kunne give.

”Krukken er et kunststykke. Meget tanke er lagt ind i den”
Var den første observation, som den unge herre, valgte at sige højt, inden han så besluttede sig at fordybe sig mere i dens udsende.
”Den er angiveligt fra Frankrig. Liljerne er i stil, som bliv brugt til at ære general Lafayette, den liberale kristne mand, som sammen med Thomas Jefferson skrev grundlaget for de franske menneskerettigheds erklæringen.”

Den unge studerende satte krukken på the bordet, som stod mellem ham selv, og den ældre kvinde. Da hans fingrespidser havde forladt ler krukkens overflade, begyndte han at snakke igen, men så nu ikke længere på krukken, men mod den ældre kvinde

“Krukken er gammel. Det kan enhver se. Men hvis vi antager at denne præcise vinkel og stil på liljernes fremtoning, er lavet bevidst for at imiterer Lafayette´s ære liljer, så vil det give god mening at krukken er fra omkrings 1789, til 1799, hvor revolutionen forgik. Eller kort tid efter. Hvilket er I overenstemmelse med at krukken ser lidt over 250-300 år ud. Men kan selvfølgelig tage prøver af dens ler, for at bekræfte, eller dekræfte den hypotese.”

Den unge herre lænet sig stolt tilbage i stolen. Han var et klassisk eksempel på en elitær mentalitet, hvilket gav til udtryk I hans selvsikre kropssporg, og overfine jakkesæt.

“Fremragende. Hvad ellers?"
Var den gamle dames reaktion på hans ord, hvilket fik ham til at rynke på næsen, da han havde forventet en form for ros, eller anerkendelse.

Men da han havde slugt sin stolthed. Tog han igen krukken I sine hænder. En ti minutters tid gik, inden at et glimt gik op I hans højre øje, og med et selvtilfreds smil, satte krukken på bordet igen, og svaret endelig
“Krukkemageren har skiftet redskaber, da han var halvvejs færdig. Det kan man se på denne side”
Den unge fyr kørte en finger mod den ene lilje, og derefter vendte han krukken om, så kvinden kunne se en ny side af krukken, end den side, hvor liljen havde været på.

På den ny side, peget manden sin finger mod en anden lilje, som havde en minimal dybde forskel, end den lilje, på den anden side. Og nogen af liljens blade var mindre glansfulde, og afrundet.

Kvinden fik nu en trækning I sin mundvig, og lænede sig indover bordet, for at tage krukken til sig.
“Fremrangende. Men inkorrekt”

Den unge mand fik nu en endnu dybere rynken I panden, og han kunne ikke lade vær med at løfte et øjebryn
“hvordan kan noget være forkert, og fremragende, på samme tid?"
Den ældre kvinde havde forudset hans spørgsmål, så der var ikke meget tomrum mellem hans sidste ord, og hendes første.

“Det er fremrangende, at du har sådan et godt indsigt. Men det er forkert at redskabet bliv forandret. – Krukkemageren bliv”

Den unge herre lænede sig svagt tilbage I sin stol. Han havde aldrig hørt om at der havde været to krukkemagere om samme krukke, så han bliv nød til at spørge, selvom han sikkert kendte svaret
“Så der var to, til at lave denne krukke?"

Den ældre dame rystede afvisende, men hjertevarmt på hoved.
“Der var kun en krukkemager. Han mistet sin søster, før han kunne færdiggøre sit kunstværk. Så da han skulle gøre den sidste del af krukken, var hans sindtilstand ændret, hvilket påvirket krukkens forming”

Den ældre dame rejste sig op fra sin stol, og lagde den ene af sine hvide knurre, mod en billede ramme, som hang rundt om et kønt maleri, som var på væggen over bordet.
“En kunst samler som jeg selv. Samler ikke kunst. Vi samler små bider af personerne som lavet kunsten.”
Hun kigget mod krukken, og sagde blidt
“Information, og insigt I den menneskelige psyke, er vigtige dele af god kunst.”

//Mange mange mange år senere//

4505 S. Maryland Pkwy i Las Vegas.





En stor fabelagtig bygning… var den sikkert engang. En atom krig, et par zombie angreb, og nogen bande stride, havde ikke været barmhjertig ved bygningens udsende.
Græsset foran bygningen var ikke længere eksisterende, og var nu forvandlet til en blanding af mudder, ukrudt, og gamle ustabile landminer.

Mursten var forsvundet enkelte steder, i muren, og der hvor murstenene stadigvæk var, kunne man se stenene var skrøbelige, og direkte beskadet.

Luften stank af rådne lig. Zombie lig, gangster lig, fugle lig, og et enkelt heste lig.
Stedet virkede forladt… Bortset fra en stor motherfucking kampvogn, som holdt stille og støj latterligt meget, med sin store moter kørende.

Og ved nærmere observationer af bygningen, ville man kunne se nogen snigskytter på taget, og nogen muskuløse bevæbnet kvinder, ved hovedindgangen.
Men disse folk var ikke en trænet hær, bare skolegårds bøller - Men en 50 kaliper sniperriffel er dødbringende, ligegyldigt hvem der bruger den.

Vagterne var ikke aggressive. De havde fået besked på at forvente nogen fremmede folk.
Så fordi hånden der lagde penge I deres lommer, bad dem om at forvente gæster, valgte vagterne at ikke skyde alle I deres sigte.
Hvorfor de ikke havde fået et billede, så de kunne identifisere gæsterne, vidste vagterne ikke. Men de var enlig også ligeglade. Sålænge de fik penge for beskyttelse af bygningen, var de ligeglade med private affære af personen som hyret dem.



(Den første som svare, bliver den første til at svare. Den næsten har nummer to i rækkefølgen. Den tredje har nummer tre i rækkefølgen, og den sidste er nummer fire i rækkefølgen.
I er ikke garanteret en plads i emnet fra start til slut. - Det vil sige at hvis en zombie laver kødsovs ud din karakters indvolde, eller din karakter får et køleskab i hoved fra femte etage, vil din karakter være ude af emnet.
hvis din karakter kommer i en situation der ville slå vedkommende ihjel. Må man leve med de realistiske konsekvenser - og derfor være ude af emnet
Jeg ville gerne have at i kunne få permanente skader af dårlige overlevelses beslutninger, som et ødelagt øje, eller en øretip skåret af. - Fordi det ville giver jer fede muligheder for at have noget ´med´ fra emnet, til jeres fremtidige emner, som kunne fungere som fedt spil, og spændende plot redskaber. - Fordi at ting som et skadet øje ville give lidt ekstra ´kryderi´ til en karakter

- Plus det ville gøre emnet mere intens, og mere nervepirrende, hvis der var vedvarende konsekvenser.
Men fordi emnet forgår i denne tråd. Skal i mere se dette emne som et drømme emne.

Så hvis jeres karakter dør, eller tager skader, skal i vide at jeres karaktere ikke rigtig dør, eller tager skade.
Kun i dette emne, er de døde, eller beskadet

Mange tak til jer alle for at spille med :) Jeg har endnu ikke fået svaret på alle de ting jeg har spurgt om, til enkelte af jer, så har ikke startet emnet, men nu hvor der er gået noget tid, har jeg besluttet at oprette emnet.

Grunden til det er lidt kort, er fordi vi skriver med forskellige længder, så ville ikke skrive langt, fordi det måske ville presse nogen til at skrive længere end de enlig vil, og derfor vil de ikke nyde emnet så meget.
Men jo længere emnet kommer til at skride frem, jo længere vil mine svar som Gm blive, men vil ikke starte ud med lange tekster, af grunde jeg lige har sagt :)

) Enjoy :DDDDD

Azamet Kibirlilik. Det navn var noget Dust havde memoreret, fra den fornærmelse han havde modtaget, som de fleste nok ville kalde et brev, der udover at indeholde denne persons meninger, også havde ledt Dust på vej til dette sted, fyldt med vagt agtige typer, der ikke endvidere så særligt uddannet ud, til at stå i den situation de befandt sig i.
Dust gik med rolige skridt mod denne gamle og kasserede skole, og selvom ikke soldat soldaterne ikke anede hvem han var, lukkede de ham alligevel ind da han hævdede, at han var ventet af dem eller den person, som betalte deres løn. Ifølge Dust var det uansvarligt at give våben til folk, der ikke var i stand til at håndtere den slags, især fordi det kunne blive Dust'es job at ryde op efter dem, hvis de skød uhensigtsmæssigt mange væsner, som ikke selv kunne klare at fortsætte til efterlivet på egen hånd. Den slags ekstra arbejde havde han fået meget af, og det blev kun være med tiden, da det ikke lige just var særligt mange, som lærte af den fejl det var, at lade en utrænet tosse håndtere et farligt våben.

Som altid, bar Dust sit vanlige tøj, i form af hans long coat der dækkede over, hans sorte løse bukser og trøje, det store læderbælte med dødningehovedet i sølv og rubin øjne, men der var en påfaldende mangel på våben på ham. Ifølge brevet han havde modtaget, var der en opgave at modtage her, og han brugte som regel kun sine våben, for at gøre hans arbejde lettere, eller hvis han skulle møde modstand, så han havde ikke taget dem med. I øvrigt ville det også være sundt for ham, at vedligeholde nogle af de kamp og overlevelses evner, som han havde trænet dengang han var en hævner, han kunne jo ikke gå hen og blive slap, bare fordi han har noget andet at lave.
På hans vej ind i bygningen, lagde han mærke til hvordan denne gamle knaldhytte så ud. Han kunne ikke gå helt galt i byen, hvis han antog det her sted for at være en gammel skole, eller noget i den retning, så selvfølgelig lignede stedet da et epicenter for kaos og død, for lige som i film kunne skoler bruges som et godt sted, til at forskanse sig og bruge som base, da der var mange steder man kunne gemme sig, og angribe indkommende modstandere på. Men det ændrede ikke på, at det var synd at skoler skulle gå tabt på denne måde, der var mange unge væsner nu om dage, der godt kunne bruge lidt uddannelse, og det fik de ikke meget af, eftersom der var så få skoler tilbage, og forældre som rent faktisk kunne oplære deres børn.

//Bare af ren nysgerrighed, var det så ikke meningen, at der skulle blive svaret i det her emne? (: