En uheldig situation. (Hax)

@Hax

Occulta var ikke bare en by man vandrede ind i. Sean rejste gerne meget, blev ofte kun i byerne for et døgn eller to, før han rejste videre. Men Occulta havde han faktisk aldrig været inde i, mest grundet den store sikkerhed, fordi ingen havde betalt nok for at han ville sætte sig liv på spil og fordi de vidste hvornår et væsen trådte ind, kun for at overfalde selv samme væsen. Han havde prøvet det før. At blive buret inde og hunset rundt med. Nu var han fri og han foretrak at forblive fri. Alligevel stod han har og ventede på sin insider-mand, der skulle hjælpe ham indenfor. Indenfor de tykke murer og ståldørene, sikkerheden.
Han trak vejret dybt. Her var ingen radioaktivitet og derfor havde han ikke sin rygsæk med beskyttelsesudstyr med sig, i stedet lå den gemt et sted, hvor han var ret sikker på ingen stjal den fra ham. Ellers måtte han jo bare stjæle det tilbage!
Hans blik gled over byen, som han kunne se den, her i skyggen af den. Så rynkede han let på næsen og så ned i jorden i stedet for.
Vejret var godt, det var midt på eftermiddagen. Han ville til hver en tid foretrække at arbejde om natten, da der var flere gemmesteder for ham der, men hans mand inden for murerne havde sagt det var næsten umuligt at smugle ham ind, hvis ikke det var om dagen. Det var sjældent folk afleverede lig midt om natten.
Han rettede lidt på den slidte T-shirt. Han så ikke ud af meget, iklædt hans slidte kondisko, hans slidte jeans og hans slidte, mørke T-shirt. Intet andet. Selv lig blev skannet og de ville blot undre sig over hvorfor et lig havde et våben på sig. Så ville de tjekke ham...Og så var han fanget. Nej, bedre at undgå opmærksomhed. Han var alligevel ikke typen der brød sig om vold, desuden kunne han liste fra skygge til skygge uden problemer og han havde endnu ikke mødt nogen der kunne fange en skygge.
Ikke mødt nogen...Men han vidste at hvis nogen havde teknikken til det, var det uden tvivl Occulta. Det var også kun fordi hans kunde betalte så godt!

Bestillingen lød på papirerne til et eller andet forsøg, de efter sigende skulle være i gang med. Han havde fået forklaret meget lidt om planerne, kun lige nok til at han ville kunne genkende planerne, når han fandt dem. Forhåbentligt.
Endelig kom hans insider-person! Med et rullende bord, hvorpå der lå en tom ligpose. Sort. Med lynlås.
Snart lå Sean i den og han følte sig lykkelig for han ikke led af klaustrofobi. Uden at ane hvorhen de kørte, kunne han mærke de rullede af sted. Han kunne mærke hver en ujævnhed i gulvene og hvordan hans skulderblade pressede mod bordet, til tider smertende. Når han blev kørt over en større ujævnhed, gjorde det ondt i hans hoved, for dette ville hoppe og danse lidt fra side til side. Men det var vigtigt han lå helt stille og prøvede at opføre sig som et lig.
Efter en længere tur, hvor de til tider holdte stille, var de der endelig. Han kom fri.
De var i et forladt lokale, hvor de tydeligvis modtog lig til alle deres forsøg. Der lå flere ligposer, der tydeligvis ikke var tomme. Sean rynkede lidt på næsen og priste sig lykkelig for det ikke var et lig han skulle stjæle. Adr!

Planerne var nemme nok at finde. Kun fordi han havde fået planerne over det underjordiske laboratorium af sit bekendtskab. En lille mand, der virkede meget nervøs. Han holdte øje ved døren, mens Sean foldede planerne sammen. Et svagt smil hvilede på Seans ansigt. Det var gået over al forventning! Nu kom de blot til det sværeste. Han skulle ud igen. Lig, de ikke længere brugte, blev brændt, men han havde ingen planer om at nyde det samme. Alt for varmt!
I stedet var det planen hans bekendtskab skulle hjælpe ham ud. Han vidste ikke helt hvordan. Stedet var skabt til at bemærke væsner og hvis han først begav sig for langt, ville alarmerne sikkert lyde.
"...Når du hører alarmerne, skal du løbe. Følg skyggerne til du er udenfor igen. Kan du klare det? Folk er mest forvirrede når alarmerne lyder, for alle prøver at finde den skyldige, så de ender med at løbe ind i hinanden....Forstår du det?" hviskede manden. Sean nikkede let. Jo, det lød da som en plan. Han vidste bare ikke om han elskede den.

De var knap nok nåede ned af gangen, før en eller anden alarm gik i gang. Sean kunne mærke planerne, som sad i spænd mellem hans lænd og hans bukser. De kradsede, når han bevægede sig.
"Shit! Det er den forkerte alarm!" vrissede manden og var nu direkte panisk.
"Vi må væk! De har opdaget der mangler et liv! Det er kun et spørgsmål om tid før de opdager noget er stjålet..." mumlede manden, kun for at sætte sig i løb ned af den ene gang. Sean fulgte efter.

En professor vendte hurtigere tilbage fra sin frokostpause end forventet. Han opdagede snart at hans planer, som han arbejdede ud fra, var væk. Lokalet var normalt aflåst. Derfor satte han en alarm i gang. En ny alarm, der fortalte der var en uvelkommen gæst i deres laboratorier, som skulle fanges.

// sorry sent svar, det har bare ikke rigtig passet ind før nu :)

tøj: tunge Occulta militær støvler, russisk blå kamuflage kamp bukser, en ærmeløs tshirt da sidder stramt over den muskeløse overkrop, hvor hårde muskler hersker som tegn på en prof soldat, og så en sort beret med sit regiment tegn på, et kranie med 2 rifler bag ved og en elefant hue.

squad: alle sine mænd, alle 12.

rustning: en enkel skud sikker vest, som standard da der ikke forventes af ske noget, men de har deres special tech masker på, iform af stof med nogle side briller, da kan spotte væsner, magi, forskelige ting, da gør det svært for væsner at stikke af, dog kun givet til ghost, fordi de er dem de er, jægere, så vel som deres stealth udstyr, kun givet til ghost.

våben: i deres skabe, skarp ladt og klar til brug.

Occulta, Occulta, Occulta, kæft en lorte by, men han var der stadig af en simpel årsag, at han ikke havde andre steder og tage hen, han brummede for sig selv, imens han drak en kop kaffe med nogle af sine folk, resten enten løftede håndvægte, eller trænede nærkamp imod hinanden, som man skulle tro var seriøst, for da blev ikke holdt igen, øretæverne fløj frem og tilbage, og selv om Hax flere gange havde bedt sine mænd slappe lidt af med den slags, da de ofte var på skadestuen med bøjede ribben eller andre spændende løjer, så kunne det sku da ikke blive ved, han så dog på sine folk, og brummede over at de skulle være de bedste af de bedste ghost, men hva faen, de havde aldrig svigtet en mission.
Han tog en tår af sin kaffe, og bandede da han blev overgået i det kort spil de sad og spillede, men de spillede ikke om penge, de spillede om kills, at fx Hax fik 3 af en af sine mænd's kills, så måtte han slå 3 af han's mål ihjel. nogle ville kalde dem bindegale, de kaldte det tid's fordriv, de tog generalt livet let, og havde ikke respekt for liv eller håb, drømme blev knust under deres støvler, børn blev forældreløse, de var brutale, iskolde, kyniske, ingen samvittighed, de var ghosts.

de vidste ikke at dette skulle blive en spændende dag, Hax rejste sig op og strakte sig, for at bevæge sig over med sin tomme kaffe kop, og fylde den op igen, hælde en sjat fløde i, røre rundt, og så tage en stor tår, før han gik tilbage til bordet, men inden han fik sat sig ned, lød en alarm, som de ikke havde hørt i lang tid, nogen var inde i laboratoriet, de stod alle i 5 sekunder, før Hax brølede en ordre, de stormede så rundt, dog professionelt, han stillede sin kaffe kop fra sig, og gik over til sit skab, og åbnede det, tog sin beretta 125 kaliber ud, og satte den i et hylster om låret, for at tage sin M8X3 power assault riffel med nogle magasiner, for så at tage en maske på og klikke sine tech briller på, og aktivere dem med en kode, han's mænd var også klar, de åbnede burene, for at lukke nogle kamp hunde ud, da lignede noget djævlen selv havde skabt, store bæster med røde øjne, da lignede da snart ville gå totalt amok og myrde løst omkring sig.
de fik snor på, og anført af deres close combat enheder, 4 mand, 4 hunde, 4 skytter, 2 snigskytter til og dække langt fra, og 2 medics til sårede, dog var de klar, tungt bevæbnet, og de stormede afsted ud af deres barak.

de storm løb ned af gangen, imens i deres øresnegl blev guidet imod den indtrængen, takke være high tech i form af censorer, og kameraer hist og her, deres hunde gøede voldsomt og rev og flåede i snorene, dog blev de holdt i ave af deres fører, nogle tungt bygget overpumpet gutter, med tunge forhamre eller stål stave i hænderne.
de løb rundt om et hjørne, og de løb hurtigt, med deres M8X3 Power assault rifler trykket imod skuldrene, deres kamp støvler dunrede næsten lydløst, da de var amatører, det eneste da faktisk afgav deres position, var de gøende hunde, ellers var da ingen varme, ingen lyde udover de dundrende i gulvet som næsten ikke kunne høres, de fortsatte hvor en rute var blevet tagget på fjenden som de fulgte, og de gik stærkt.
de fløj rundt om et hjørne mere, imens alarmen hyledet videre, dog ville de få øje på en eller anden arbejder, som åbenbart var forræder, og en ukendt person, som hurtigt blev scannet, skyggedæmon, de sagde intet, da kom ingen advarsel, våbene blev hævet, som klart tegn på stop, hundene gøede videre, imens deres ødelagte pels viftede rundt i den lette vind fra air conditionen, deres sorte tænder som tydeligt kunne ses, og de røde øjne da havde låst sig fast på skyggedæmonen, klar til angreb.
Hax trådte frem, imens alle han's mænd havde våben rettet imod arbejderen og skyggedæmonen, han sagde roligt ''jeg er Oberstløjtnant Hax, overgiv jer, så får i en retfærdig rettergang'' han lød rolig, tom, ikke skyggen af nogen følelser i han's stemme, og manden ved siden af Skyggedæmonen ville hviske kort at de var ghost, han skulle ikke høre på dem, de ville begge blive slået ihjel, efter at være blevet torturet for al tænkelig info, Hax skævede til manden, og knipsedet, et skud blev løsnet, og manden's hjerne blev splattet ud på væggen, da han's kranie blev skudt i stykket af et snigskytte riffel, tung kaliber.
Hax skævede til skyggedæmonen igennem masken's huller, hvor kun et kranie kunne ses på masken, som på alle han's mænd, og deres øresnegl og high tech scanner og hjælpe middel, han sagde stille og roligt, men højt ''overgiver du dig, eller skal vi lege soldater efter tyven?'' han lød mild og blid, dog tom, kold, som en tom kapsel, da vidnede om en brutal mand, da ville gøre alt, alt, for at stoppe tyven, for det var opgaven, planerne som var blevet stjålet blev ikke nævnt, for skyggedæmonen var ikke dum, og de var ikke dumme, så det var ret ligetil.