[Afsluttet] Du er bare uheldig. (Ellie og Phoenix)

Tid: midt på dagen
Sted: Hos teh wolf clan
Omgivelser: skydeskiver og medlemmer.
Tøj: hendes normale tøj (kan ses i profil)
Våben: 2 M9'er.

Phoenix stod og skød. Hun havde krudt over alt på hendes hænder. Efter hånden var der mange som havde stillet sig og kiggede på hende. Alle de skiver der skulle skydes var blevet skudt. hun havde ikke misset en eneste. "Du er god!" Var der en der råbte. Phoenix smilede svagt. det var sjælendt at folk gav hende komplimenter, men hvis hun fik nogen var det om hendes evner til alt ramme mål. 'tak.' tænkte hun og bad om nogle flere skiver. skyde skiverne havde former som forskelige væsner, der kunne angribe dem og der gik det galt. Phoenix sigttede og ramte 4 perfekt. Det var hun tilfreds med, men de resterene 3 havde skudende kun beskadiget stort, men det var ikke nok til at dræbe.
"Flere!" råbte hun og fik 7 nye mål. Samme resultat. 'Hvad!? det her kan ikke passe!' hurtigt og præcist skiftede hun magasinet og af fyrede 7 skud. De var alle dræbende.
"Bedre." et svagt smil kom frem på hendes læber. "Okay, hvem vil prøve i mod mig?"
Philip, som hun kendte, kom frem i  mod hende. "Sikker på at du tør, Philip?" han slog en latter op og snuppede en pistol. "Damerne først." sagde han højt og fik hende til at grine.
Hun sendte en række skud af sted og ramte dem alle. Philip gjorde det samme og sådan blev de ved i lang tid.
"den næste der ikke rammer præcist, har tabt." sagde Phoenix med høj stemme. Hun skød og... Kuglen havde boret sig ind i målet få centimeter fra hjertet. "HVAD!?" Philip grinede lavt og ramte plet. "God kamp Phoenix." han rakte hånden i mod hende, men hun gav ham ikke hånden som hun normalt ville have gjort. istedet gloede hun bare på skiven. 'hvad har jeg gjort galt? hvorfor ramte den ikke rigtigt?' tankerne fløj igennem hendes hoved. Philip grinede bare af hende. "Har du tabt mælet Phoenix?" spurgte han drillende. "Hvad fanden raver det dig?!" svarede hun vredt og satte hende M9 ned i hylsteret, i hendes bælte. Hun skulle ud. Væk fra den her mængde og have luft. "Phoenix, hvad har du gang i? skal du ikke lige give hånd? det her var en udsøgt fornøjelse at tæve dig." hans grin var nedladende. Det skulle han ikke have gjort. "Hør her," Råbte hun ad ham og så ind i hans øjne. "Jeg er så tæt på at sætte en kugle for panden på dig! Så nu syntes jeg lige at du skulle holde din kæft!" hun var vred og hendes øjne. Han grinede af hende og det samme gjorde resten af flokken.
Nu var det for meget. Hun vendte rundt og vadede ud af flokken.
Da hun kom ud hørte hun nogen snakke om at lille ulv ville komme hjem, men var det nu også rigtigt? Phoenix gik i en af de smalle gange. "Fandens til den nar." hun sukkede og gik hurtigere. Udgangen var nær. Hun kunne fornemme en ny person komme i mod hende. 'Bare det ikke er Philip.' tænkte hun og sukkede. Hun lukkede øjnene og hamrede ind i personene. "Hvad fanden!" råbte hun og kiggede på en pige i hendes alder. "Hvad fanden haar du gang i?!" hende vrede boblede over og denne ukendte pige var her på det forkerte tidspunkt.

Ellie var på vej hjem efter hun lige havde sagt farvel til sin mor der havde fuldt hende noget af vejen. hun havde det store lysene smil der kunne lyse et hvert rum op. hendes uskyldige blik og rene person skinnede igennem. hun havde vidst haft en god rejse. hun havde lært en del og været ude for en del ting der ikke var rart, men feter besøget ved sin mor til sidst havde hun fået humøret helt tilbage. dog glædede hun sig til at komme hjem igen, hjem til sin dejlige far og resten af flokken. nu havde hun også været væk længe og hun havde jo også sine sniper hun skulle have styr på igen.
efter lidt så hun kobblets hjem og hun små luntede afsted, med et kæmpe lysene smil og lattermild grin. dog var hun uopmærksom og bumpede direkte ind i en. hun nåede ikke at se personen før hendes spinkle krop fik overbalance og hun faldt bagover. hun landede let på jorden og så med det samme op på den anden varulv. det skinnende gule øjne stirrede undskyldene på pigen og med det samme rejste hun sig op "det må du virkelig undskylde, jeg var bare så glad for at komme hjem" forklarede hun sig meget undskyldene med sin milde og engle uskyldige stemme. hun havde ikke rigtig set denne varulv før, men der var også mange i flokken hun aldrig rigtig havde set før, måske da hun var mindre, men selvom det ikke var længe siden så huskede hun ikke ret meget fra sin barndom. hun kunne godt se denne fremmede varulve pige var vred og det gjorde hende lidt nervøs, for det var hendes skyld, for Kuuma havde sagt alle skulle være gode mod hinanden. Ellie var alt for mild og sød af sind så hun kunne slet ikke finde ud af hvad hun skulle stille op med vrede folk.

//sorry det blev så kort, men skal lige igang, det bliver bedre ^^

Hun kiggede ned på pigen som var faldet og så de gule øjne. De virkede bekendte og alligevel kunne hun ikke sætte ord på hvor hun havde set dem.
Hun så ikke ud af meget. 'Hvad laver sådan en svækling her?' tænkte hun og gloede på hende, for at finde ud af hvem hun var, men igen var hendes hukommelse tom. Hvordan var hun kommet ind? Og hvem var denne ukendte pige? Der var en million spørgsmål hun kunne stille til hende.
Da hun nævnte at hun boede her, med en meget uskyldig stemme, grinede hun bare kort af hende. "Bor du her?" Phoenix lagde hovedet på skrå. "Du er bare faret vild." hendes stemme ændrede sig og bliv en smule hård i kanten. "Hør her, jeg kan personligt eskortere dig ud, eller også kan du selv finde udgange." knurrede hun og smilede ondt.
"Men hvis du nu er en der er udsendt for at finde os har jeg en måde at få dig væk på." hun viste den øverste tandrække i et grusomt smil og hendes røde øjne glimtede svagt.
Pigen var ikke her fra, det kunne hun se på den måde hun opførte sig på. Hun hilste ikke på den kaptajn der stod over for hende og viste hun var nervøs. det kunne godt være at Phoenix var ny, men alle der havde boet i basen i den seneste måned vidste hvem hun var, og hvor højt hun lå i koblet, men hun havde ikke tid til det her. Phoenix vendte opmærksomheden mod den ukendte pige og ventede på et svar.

//Gør ikke noget, kender det selv og det var kun fordi jeg skulle forklare hvorfor hun blev sur at det kom til at fylde så meget :)

Ellie undrede sig over hvorfor pigen virkede så hård og ikke virkede som om hun kunne se hvem hun var... de fleste i kobblet kunne sagtens se hun var Kuuma datter fordi hun havde de samme gule øjne, men denne pige så ikke ud til at genkender øjnene. mon hun overhoved var fra kobblet så? eller var der bare sket meget i løbet af den måneds tid hun ikke havde været der? den lille varulv rystede forvirret på hovedet da hun sagde hun bare var faret vild.. hvorfor troede hun nu det? hun så lidt forbi pigen, for at se om der var nogle hun kendte der kunne hjælpe, men der var ikke rigtig nogle hun selv kunne genkende. hun så igen på den unge pige "undskyld jeg støtte ind i dig, men jeg bor altså her og jeg vil gerne have lov til at komme hjem" sagde hun så med en prøvende bestemt tone. men hun ville ikke være uhøflig, selvom det nu virkede som om pigen kunne give problemer.
hun så hun blottede tænder og en svag sitren gik igennem hendes krop. okay denne pige var ikke forsjov, hun mente vidst det hun sagde. Ellie rystede så på hovedet "hør her jeg har haft en lang rejse og jeg vil bare gerne hjem igen!" sagde hun så med en mild stemme og gik så lige forbi pigen og videre ind på den store plads der husede den store klan. hun ville ikke holde sig tilbage bare fordi en eller anden fremmede beskynde hende for sådan nogle dumme ting, som at hun var udsendt for at finde dem. det var jo absurd. hun regnede nu heller ikke med at den fremmede varulv vilel stoppe hende nu når hun bare gik ind, det var jo hendes hjem trods alt.

Hun grinede lidt da den ukendte undskyldte. "Du lyder ikke som om du er her fra." hun lagde hovedet på skrå og betragtede hende. 'Er hun her fra? kan du sen noget som ville gøre hende til medlem? Er formen i top? Come on! er hun seriøst her fra?' Phoenix tænkte på muligheder. Men det samme svar poppede op. Hun er ikke her fra.. men de øjne..
Phoenix smilede svagt da hun så en svag sitren fra pigen. "Det kan godt være, men jeg vil se blod og det får jeg heller ikke lov til." hendes øjne var det eneste som var totalt gennemsyret af vrede. Hendes holdning var lidt anspændt og det var som sådan det eneste man kunne se.
Phoenix grinede og lukkede øjnene, men da hun åbnede dem igen var hun væk. 'hvad i!?' Phoenix kiggede rundt og fik øje på hende. 'Den lille tøs er måske her fra.' Et selv sikkert smil gled over hendes læber.
Phoenix satte efter pigen og da hun var inden for række vide åbnede hurtigt hånden og tog fat i pigens arm. "Du skal ikke denne vej." hun hev pigen ind til sig så de ikke var ret langt fra hinanden. "Hvad fanden, hvem er du?" Spurgte hun hvæsende. Pigen gjorde klogt i at fortælle sandheden, hvis hun overhoved ville sige noget. 'Du skal ikke lave numre med mig.' tænkte hun og ventede på et svar fra pigen.
Svagt kunne hun høre stemmer komme bagfra. 'Bare det ikke er Philip... ellers kommer jeg i problemer... og det er ikke små problemer.' hendes tanke fik de røde øjne til at få et svagt glimt af frygt, noget hun normalt ikke udviste.

Der gik et lille sug igennem dem lille varulv, da hun mærkede grebet om hendes arm og pludselig stod tæt på den fremmede pige. hun så direkte ind i pigens vrede øjne og bed sig let i læben. lige nu ville det være godt hvis hun kunne blive vred, men det lå bare ikke rigtig i hende. hun vidste hun ikke virkede som en der kom derfra, fordi hun ikke havde samme temperament som mange andre hvilket var virkelig underligt da begge hendes forældre var dræber lysten og elskede kamp. hun prøvede lidt halvt hjertet at få sin arm til sig "slip mig.. sådan kan du ikke tillade mig at behandle mig" sagde hun en smule ynkeligt, men da hun så det lille glimt af frygt gemt i vreden og så hun lidt tilbage, hvorefter hun så ind i de røde øjne igen "hør her hvis du slipper mig nu kommer du ikke i problemer.. jeg er Ellie beta for sniperne.. Kuumas datter? siger det intet, de gule øjne?" spurgte hun lidt forhastet. hun var egentlig blevet lidt nervøs for om denne ppige overhoved selv var derfra, for siden hun ikke kunne genkende de gule øjne og kunne være så vred så hurtigt? Ellie kendte hende selvfølgelig ikke, men det virkede bare underligt. men på samme tid ville hun heller ikke havde nogle problemer, også derfor hun svarede på spørgsmålet om hvem hun var. hun så sig lidt tilbage og hun kunne se flere fra koblet var blevet interesseret i hvad der forgik og nogle få ansigter kunne hun genkender fra sit sniper team. et lille smil formede sig på hendes læber, hvorefter hun hurtigt så dybt ind i de røde øjne med hendes varme venlige gule øjne "bare spørg de andre, jeg taler sandt" sagde hun imens hun nikkede ivrigt og prøvede sig med et af sine lysene smil, som var en engel værdig.
hun passede på ingen måde til koblet med hendes sødhed og uskyldighed, men sådan var det nu en gang.

da den lille pige truede hende, smilede hun svagt. 'måske er hun her fra? Der er en kamp lyst i hende.' Da hun sagde at hun var beta for sniperne og hun var Kuuma's datter slap hun hende, som var hun glødende kuld. 'Fuck...' Nu hvor orden blev sagt højt, kunne hun godt se det.
Da hun mærkede nogle ulve kom, kiggede hun hen over sin ene skulder og så deres nysgerrig blikke. "Har i ikke noget i skal." Knurrede Phoenix og kiggede direkte ind i en ung fyrs øjne. Han kiggede ned og stammede lidt. "J-j-jo." Hun vendte sig om i mod dem og ventede på noget mere. "Så kom dog af sted!" han rystede let på hånden og gik et enkelt skridt tilbage. '... tror jeg selv er nød til at gå, før jeg vil gøre noget som kan få mig smidt ud.
Hun vendte sig om mod Ellie og lagde armene over kors. "Og nu spørger jeg, hvorfor sagde du ikke det med det samme?" uden at høre svaret gik Phoenix forbi Ellie og gik mod hendes rum. "Flot..." mumlede hun og ændrede det hun ville. Vreden skulle ud... det var ikke godt at hun brændte inde med den.

Hun satte kursen mod nærkamps træning. Der kunne hun få vreden ud og samtidig finpudse teknikken. Da hun var kommet der hen tog hun handsker på og stillede sig overfor en af dukkerne. En, to, tre og et spark. Serien var enkel, alle kunne den, men det var ikke godt for hende.

Ellie så hvordan det det gik op for pigen hvem hun var og hun så ud atil at genkende øjnene. hun smilte let til hende, ligesom for at sige alt var okay, men pigen var optaget af de andre ulve der kom til. hendes smil forsvandt stille og i det pigen så på hende igen og hun lige skulle til at svare på hendes spørgsmål, gik hun i står fordi pigen bare gik forbi hende uden at høre svaret. Ellie stod lidt og stirrede ud i luften. hun havde ikke sagt noget fordi det undrede hende at pigen ikke havde genkendte hende og egentlig var nervøs for om pigen overhoved var fra klanen. det vidste hun jo så nu fordi hun kunne så hvir underdanlige de anrde varulve opførte sig. hun sp lidt på dem, hvorefter hun vente sig op og meget hurtigt fandt pigens færd. hun satte efter hende med nærkamps trænings stedet, for at finde hende. på vejen var der dog en masse hun lige skulle sige hej til, fordi de ville vide hvad hun havde lavet og ja høre hendes historier og få noget glæde fra hendes lysene smil og personlighed. hun skuffede nok nogle af dem, men hun ville ikke have en i flokken var sur på hende.
hun kom til trænings området og fik med det samme øje på pigen stod og trænede. nu gik den lille varulv langsomt med pigen "undskyld jeg ikke sagde hvem jeg var.. jeg var vidst lige så mistænksom som dig" sagde hun undskyldene med den milde engle stemme og med et lysene og nærmest lykkeligt smil. hun gik så hen og tog et par hansker på, hvorefter hun vente sig mod pigen "hvem er det du er?" spurgte hun så, da hun jo ikke vidste det, hvorefter hun gik hen til en af trænings dukkerne og lavede samme serie som pigen. hun havde lært det af sin far Kuuma og det var tydeligt hun var dygtig. men hvis pigen bare havde hørt lidt om Ellie ville hun måske vide hvorfor, men nu vidste Ellie jo ikke hvor meget pigen vidste eller hvor længe hun havde vret i koblet "jeg kender ikke dit ansigt eller din færd.. så du må være ny her.. " hun stoppede sig selv og så hen på pigen med det lysene smil. hun ville gerne vise sin respekt og måske starte på en frisk.

Phoenix for sammen da pigen begyndte at snakke. 'for en i.' Hun kiggede op og så på Ellie. "Mistænksom? over helt præcis hvad?" Hendes ellers så kolde ansigt, var begyndt at tø op. Hun havde et lille oprigtig smil, som kun få havde set.
Da Ellie spurgte hvem hun var, rystede hun på hovedet og kiggede på hende med et skævt smil. "Jeg er en af de tre kaptajner. Jeg er Phoenix." Hendes øjne begyndte svagt at vise at hun ikke havde det helt så godt ved det her.
Imens Ellie lavede serien kiggede Phoenix på hendes bevægelser. 'det er altså sandt... Han har en datter... men hvorfor har han ikke sagt noget? stoler han ikke på mig?' hun gik hen og snuppede to vanddunke og rakte den ene dunk til Ellie.
Da pigen stak hende et lysende smil, Kunne hun ikke se på hende, så hun kiggede væk. "Jah, jeg ved ikke om jeg er ny, men jeg har været kaptajn i lige godt en måned." et lille stolt smil tittede frem på hendes læber.
Phoenix drejede hovedet og så på Ellie med et undskyldende smil. "Undskyld jeg var så hård ved dig ude i gangen... Jeg har bare lige været ude for noget som gjorde mig, pænt gnaven, det var ikke meningen at det skulle gå ud over dig." Det var en af de få undskyldninger hun havde givet... Hun var ved at blive blød... 'du bliver ikke blød... du bliver ikke blød... du bliver ikke blød.' gentog hun i hovedet. Hendes hænder ville igang. Med et par hurtige slag var hun igang med dukken igen. Hvis det havde været et rigtigt væsen... tja, så havde det ikke været i live længere.

Ellie så lidt flov ud og træk lidt på skuldrene "ja.. du kunne ikke kende mig.. de fleste genkender øjnene, så jeg blev lidt mistænksom over du slet ikke virkede som om du kunne genkende øjnene og så blev jeg lidt nervøs for om du ikke var her fra..." sagde hun lidt flovt og grinte lattermildt. hun havde fra hun blev født altid lyst rummet op og spredt positiv energi og været den lille engel i blandt folk. de fleste tog godt imod det og elskede hende for det, men det virkede som om denne Varulv ikke havde det nemt med det. en af de tre kaptejner.. okay hun var gået glip af lidt i den tid hun havde været væk, men hun skulle nok kunne følge med igen. hun nikekde kort og smilte stadigvæk det lysene smil også selvom Phoenix ikke så på hende. dog blev hun utrolig lettet da hun så det stolte smil og lidt efter det undskyldende smil. godt der var da lidt følelse i denne varulv.. der var så mange der ikek havde de store følelser.. hendes mor var nok den Ellie kendte der havde mindst.
"det er skam helt okay... jeg siger ikke noget til nogen" sagde hun med hendes lattermilde grin og tog imod vandunken. hun tog en lille slurkt af vandet og betragtede Phoenix lidt. der var noget ved hende der undrede Ellie.. hun tænkte meget, virkede som om hun skjulte noget.. som om der var en del hun ikke ville have frem. Ellie stod lidt og studerede hvert et slag "Phoenix?.. skal vi tage en lille kamp?" spurgte hun mildt og smilte lige så mildt til hende. Ellie virkede nok ikke så meget som en der kæmpede, men hun var dygtig til det og kunne godt lide små hygge kampe og hun vilel gerne blive venner med denne pige.

Phoenix smilede svagt og lyttede. Da hun var færdig med at snakke lagde hun hovedet på skrå og sagde: ”Jeg undrede mig også over de øjne, de så bekendte ud, men jeg var ikke sikker… igen, jeg havde ikke set dig før, og nu hvor vi er ved det, hvor har du så været henne?” hun grænsede hver en del af hendes hjerne for at finde ud af om hun havde set hende før, men nej.
’Det er dog fandens som hun er så sød! Hvordan kan en sol fødes i mørke?!’ tænkte hun og sukkede.

Da det viste sig at hun ikke ville sige noget om hendes lille anfald, hun smilede skævt og tog sig til hovedet. Hun havde tænkt så meget, der var så meget at tænke over, så mange spørgsmål, som fyldte så meget. Hun var sikker på at hvis der opstod et spørgsmål mere ville hendes hoved eksplodere.

Hun mærkede den unge varulvs blik og smilede lidt. ”Jah?” sagde hun stille og holdet inde med at slå dukken.
Spørgsmålet kom bag på hende. ”Øm…” hun stod lidt og betragtede Ellie. Hun så ikke ud af meget, men den serie hun lavede før var god, meget god. ”Tja hvorfor ikke.” hun trak på skulderne og fandt to sæt handsker, kastede det ene par til Ellie og tog selv det andet på.
’Hvordan gør jeg det bedst? Hvordan får jeg hende ned med nakken hurtigst?’ Hun sukkede svagt og lagde sit ansigt i koncentrerede folder, løftede hænderne op så de beskyttede hendes ansigt og nikkede til Ellie, alle følelser, var blevet fjernet. Kun hendes mange spørgsmål, og den kampteknik hu havde, var i hendes hoved.

Ellie bed sig let i læben imens hun smilte til Phoenix "jeg har bare været på en lille rejse, for at møde min onkel og en af mine forældres gamle bekende og en masse andre ting.." hun så lidt ned og grinte lidt. der var mange gode minder... og mange uhyggelige, ubehagelige og voldsomme minder, men hun fokuserede kun på de gode, da hendes anmodning om kamp blev accepteret så hun glad op på den unge varulv der virkede til at være samme alder som hende. hun greb handskerne og tog dem på, hvorefter hun stilte sig kamp klar med knyttede hænder op foren ansigtet så det var beskyttet. hendes lysene smil kunne dog stadig ses og et glimt af lykke lå i den varme gule farve i hendes øjne. hun havde altid fået afvide en var en engel i en varulvs krop og var lyset i mørket. hun var da også næsten altid glad og kunne lyse det mest negative op til at være noget positivt.
hun tog en dyb indånding og fandt en stor ro i kroppen, hvorefter hun så direkte ind i Phoenix øjne. med en utrolig hastighed havde hun fået svunget sit ben i en cirkel og det sugsede med en stor kræft mod Phoenix side. det var et meget hurtigt og uventet angreb for den lilel varulv som alt i alt så ud til ikke at kunne noget overhoved. men hvis hun ramte ville hun ramme med en god kraft og sat benet tilbage i en sikker grund stilling så hun stod stabilt og sikkert på benene.

Det uventede spark ramte hende hårdt i siden, men Phoenix vidste hvordan hun skulle takle det. Slaget slog næsten al luften ud af hende og sendte hende sidelæns igennem luften. Hun ramte gulvet og lavede et baglæns rullefald og kom op og stå i en beskyttende position igen. 'Det var da lige godt satans.. hun sparker sq hårdt...' Hurtigt klarede hun sine tanker og gik hen mod Ellie så de ikke var ret langt fra hinanden igen. "Det må du sq have." hun nikkede og sendte en byge af næver mod Ellie.
De kom fra alle sider, 2 fra højre og 1 fra venstre, der efter en mod hendes mave. hurtigt fik hun løftet et ben så det kunne hamre ind i Ellie’s bløde punkt mellem hoften og ribbenene, men hvis hun flyttede sig ville Phoenix lavet et stort hul i luften.
Phoenix var ikke stor men heller ikke lille, men kampstyrken lå ved hende. hun var godt nok 176 cm høj, rimelig bredskuldret med store lægmuskler og stærke lår. Så der kunne komme meget kræft på et enkelt spark.
Hurtigt kom Phoenix på plads med let adskilte ben i en fast stilling.

Ellie grinte muntert da hun ramte og Phoenix så ud til at være en smule overrasket. hun stilte sig klar "jeg har haftd en bedste mester" sagde hun mildt og smilte lysene. hun reagerede med det samme på slagene og fik afviget de fleste af slagene ved at lfte armene som forsvar. dog fik hun ikke undviget slaget i maven optimalt så hun fik slået lidt luft ud af kroppen. hun så hurtigt benet svinge mod hendes bløde punkt og fik grebet fat i benet med sine hænder så sparket ikke blev alt for hårdt mod hendes side. dog kunne hun godt mærke det var et hårdt sprak også derfor hun ikke kunne stoppe det ordenlig med hænderne. Ellie holde dog stadig fast i Phoenix ben og vred det hurtigt om så, Phoenix forhåbenlig ville miste noget balance så hun fald til jorden, da Ellie havde en chance for at sætte sig ned på hende og ligge hende i en lås, men det kunne hun selvfølgelig kun gøre hvis vridet fik hendes dygtiger modstander til at falde til jorden.

"Det har du sikkert, så er der os som lære det ved at overleve." hun smilede kort da hun fik ramt Ellie i maven. Det samme galt hendes hård spark mod Ellie’s side, men glæden var kort varig.
Da Ellie fik fat på hendes ben og vred det rundt landede hun på ryggen og alt luft blev slået ud af Phoenix. ”Hmpf!” lød det. ’Det var da lige godt satans!’ tænkte hun og prøvede at få luft.
Ellie fik sig sat på hende og lagde hende i en lås. ”For en i helvede.” Mumlede hun svagt og kom i tanke om et trick som plejede at virke. Hun gennem gik hurtigt sin hjerne for andre idéer som kunne få Ellie væk, men kun denne ville virke.
Phoenix lukkede øjnene og i en hurtigt bevægelse skubbede Phoenix sine hofter op. Det ville resultere i at Ellie ville ryge hen over hovedet på Phoenix og der ved lande på næsen bag ved.
Hurtigt vendte Phoenix sig om og pressede et knæ mod Ellie’s ryg, fik fat i begge Ellie’s hænder og pressede dem op mod Ellie’s skulderblade, til sidst små grinede Phoenix.

// skriv lige en PM til mig hvis dette ikke er okay med dig^^ //

Ellie var ikke helt klar på det Phoenixs handling og fik kun lige afværet faldet med hænderne før hun faldt på næsen. med det samme mærkede hun knæet i ryggen og vidste hun ikke havde mange muligheder for at komme fri smertefrit.. hun vidste der var muligheder for at komme fri som indholdte en del smerte, så hun valgte at slå let i gulvet som tegn på hun gav op, da hun ikke følte det værende nødvendigt at tilføre sig selv smerte i en venskabelig kamp. kampen var for hende ikke for at vinde, men blot for hyggens skyld. derfor tog hun også det valg hun tog. hun vente let det lysene smil op mod Phoenix og grinte uskyldigt "du er virkelig dygtig" sagde hun mildt og virkede slet ikke som om hun havde nået imod at hun tabte. hun satte sig roligt op hvis altså Phoenix valgte at flytte sig.

Da Ellie bankede i gulvet, smilede hun bare ondt, og grinede lidt. ”Tak, man lærer bedst når man er i kamp.” mumlede hun koldt og kom i tanke om at Ellie havde banket. Hurtigt slap hun Ellie og rejste sig op. ”Du er heller ikke værst.” sagde hun hen over skulderen og stillede sig klar foran dukken. Et par hurtige slag og et cirkel spark senere så hun på Ellie.
”Hvor gammel er du?” spurgte Phoenix og tog handskerne af, ”Og his du vil, kan vi tage en lille dyst med pistol, sniper eller begge dele.” hun smilede og grinede svagt. Det var ikke helt gennem tænkt. Ellie var jo beta for sniperne… nå, hul i det, hvis Ellie ville gennem tæve hende ved skydning, måtte hun også tage det der kom efter.
Phoenix, hev lidt op i hendes trøje og fik øje på det blå mærke. ”For en i helvede! Du har sku givet mig et blåt mærke!” et lille hult grin lød fra hendes læber.
Det var ikke altid at hun kun kom af sted med så lidt skade, som dette. Raseriet fra før, var væk… hun havde glemt alt om nederlaget fra skydebanen mod Philip.

Ellie tænkte lidt over det Phoenix sagde, men kommenterede det dog ikke. hun vidste Phoenix havde ret.. og Ellie ville sikkert sagtens kunne havde klaret denne kamp. men hun ville nødigt føle smerte i en hygge kamp. så derfor sagde hun ikke noget rejste sig bare op da hun endelig blev sluppet "nej.. men jeg har nok meget at lære" sagde huns må fjollet og smilte stort og strålende. da spørgsmålet om hendes alder blev stilt så hun lidt tænkene ned, dog stadig smilene "hmm.. det er svært at fprklare.. jeg er egentlig kun et år gammel.. men min far og mor siger jeg er de 15 år i krop og sjæl.. men hvis man tæller dage og år er jeg et 1 ca." sagde hun med et lille grin og så direkte ind i Phoenixs øjne med det lysene smil. da hun så hørte forslaget om en dyst i sniper og skydning grinte hun lattermildt "meget gerne.. det er sjovt at skyde" sagde hun glad og mindede mest af alt som et uskyldigt barn der kun så lykke.
godt nok var Ellie bedst i sniper, men pistol var hun uogså ret god til. når hun var ude og træne hvalpene sammen emd sin far var hun nok den bedste jæger. hun havde fået store evner for skydning fra sin mor af. Ellie så lidt på det blå mærke og lagde hovedet let på skrå "det må du undskylde.. det var ikke meningen der skulle være nogle former for skader" sagde hun undskyldende dog stadig med det lysene smil på læben.

Da Ellie svarede på hendes spørgsmål om hvor gammel hun var, smilede hun roligt. ”Du er jo næsten på alder med mig så… eller din krop og sjæl er.” sagde hun grinene og blinkede til Ellie. ”Jeg er selv 16. Den yngste kaptajn her.” Hendes smil voksede. ”Men jeg er hvis ikke den yngste i hel kobbelet.” sagde hun grinene til Ellie og blinkede til hende.
”Fedest. Men noget siger mig nu at jeg taber til dig, hvis vi skyder med Snipers.” sagde hun glad og puffede drillende til Ellie. Tøsen gjorde Phoenix glad i låget. Hun ville ikke kunne lide hvis nogen lagde hen hånd på Ellie… ingen skulle slukke lyset hos den lille solstråle.
”Du skal ikke undskylde. Det her er en af det mindste skader jeg har fået, hvis jeg kæmper for sjov.” hun grinede drillende og så på hende. ”og det er sjoves når man kan se man har gjort noget for det.” smilede og prikkede til Ellie’s kind. ”Det er ikke noget at sige undskyld for.” et enkelt blink forlod hendes øje.

Ellie smilte stort da hun fik afvide hvor gammel Phoenix var. en der var på hendes alder endelig "nope det er jeg nok" sagde hun med et lilel grin og smilte lysende. hun grinte lidt da hun blev puffet til "jeg har ikke tabt i at skyde med sniper endnu.. jeg rammer altid plet" sagde hun med den milde og meget uskyldige stemme. hun glædede sig faktisk lidt til at skyde med snipers igen, da det altid fik hende til at slappe af og det efter hpnden var ved at være længe siden.
hun lagde hovedet lidt på skrå. det virkede lidt somom Phoenix havde den samme holdning om kamp som så mange andre her i koblet. hun træk let på skuldrene " tja.. det har du vel ret i" sagde hun med den milde stemme og grinte så lattermildt og smilede stort og strålende. det var godt at se Phoenix kunne drille og grinede, det gjorde Ellie glad.
hun lukkede kort øjnene da hun blev prikket på kinden "jamen så trækker jeg det tilbage" sagde hun drillende og grinte som en lykkelig lille pige, med stor uskyld i sine gule øjne.

Phoenix smilede skævt. ”Seriøst? Aldrig… Wow, tja så må du være pænt dygtig. Men jeg har sku heller ikke hørt andet.” hun smilede venligt til Ellie. Det var lidt som om Phoenix havde skiftet personlighed. På den ene side var hun pisse led kold og militærtrænet. På den anden side, var der en glad, pige med en stor personlighed, og et drillende udtryk.
”Godt at hører.” sagde hun drillende og smilede stort til Ellie. ”Du smitter min ven.” sagde hun glad og grinede til hende.
”Nå skal vi se og få affyret nogen kugler?” Hun begyndte at gå hen mod skydebanen og nynnede en glad melodi, Ellie havde fået alle de grimme tanker til at forsvinde.

Henne på skyde banen fandt hun Philip der stod og snakkede med Nichlas og to andre. ”Phoenix!” jublede Philip som med det samme tårnede sig op over hende. ”Hvad vil du dit brød?” mumlede Phoenix irriteret, og straks var den sure og vrede pige tilbage. ”Vi hører at du var lidt grov over for en hvis ulv, er det rigtigt?” spurgte han spydigt. ”Hvis du ikke flytter det der kadaver, så knalder jeg mit knæ op i din nosser.” vrissede hun ad ham og skubbede prøvende til ham, men han gav sig ikke ud af stedet. ”Nu skal du opføre dig pænt, ellers få Kuuma af vide hvad det var du gjorde, og jeg tror ikke han bliver glad for at høre, at du var grov over for hans lille pige.” han grinede drillende, men det var ikke lige nu hun var i humør til det. ”Luk røven Philip! Seriøst, jeg mener det.” hun trak sin pistol og ladede den. ”Flyt dig, vovse.” sagde hun spydigt og viftede ham væk med pistolen pegende mod hans hellige sted. ”Både du og jeg ved, at jeg uden tvivl vil gøre det.” hun smilede ondt til ham inden han flyttede sig. ”Klogt.” hun nikkede til ham og skød 4 kugler i mod skiven der stod 50 meter væk. ”Det burde være nok.” mumlede hun og gik forbi de 4 mænd og himlede med øjnene ad dem. ”Hey Ellie? Hvor skal vi skyde? Her eller ude?” hun snuppede sin egen som hun havde lavet fra hun var i lære hos en ven.

Elli grinte lidt og træk på skuldrene "med født talent vel" sagde hun med et lille grin og smilte stort. Phoenix virkede så utrolig glad. Ellie elskede når folk var glade "det er kun godt.. det klæder dig at være glad" sagde hun mildt og grinte. hun nikkede så og gik med det samme med Phoeni mod skydebanden.
Ellie stod lidt baggrunden og så egentlig bare lidt på. hun brød sig ikke om at Phoenix blev så vred, men Philip var heller ikke ligefrem spor venlige. det var man vel generelt ikke mod hinanden i dette kobbel. hun sukkede stillle, men smilte så stort igen og gik forbi dem og videre med Phoenix "bare rolig vi har snakket om det og alt er godt" sagde hun uskyldigt og smilte lysene til Phillip og de andre. hun så så igen på Phoenix med det lysene smil "vi kan bare skyde herinde.." sagde hun lattermildt og tog en tilfældig sniper. hun havde selvfølge sin egen men den var tilbage på hendes værelse og desuden havde hun ikke fundet ens niper endnu hun ikke kunne håndtere. hun gik roligt hen til skyde manden og smildte glad til Phoenix "vil du starte eller skal jeg?" spurgte hun mildt og grinte lidt.

Et lidt større smil viste sig på hendes læber da Ellie kommenterede det. ”Tak, men det er ikke altid nemt eller godt at være glad.. jeg skal jo holde styr på hvalpene.” hun grinede og blinkede i sjov til Ellie.

Hun rystede på hovedet da hun hørte Ellie snakke med dem. Hvorfor var det lige at Philip altid var en mindre idiot over for hende hvis hun var glad? Hun vidste det ikke og nægtede at spørge ham. Hun så roligt på Ellie og smilede svagt. ”Fino.” hun snuppede noget ammunition til sin sniper og så hen på Philip. Hun kunne ikke helt sætte fingeren på dem, men der var bare et eller andet ved ham som fik hende helt op at ringe.
”Den yngste starter.” drillede hun. ”to sekunder… jeg skal lige noget.” hun gik hen til Philip og så ham ind i øjnene. ”Dig, mig, på skydebanen uden for… efter Ellie har tævet mig synder og sammen.” hun smilede udfordrende til Philip og rakt hånden frem. ”Aftale.” han tog hendes hånd og smilede til hende, men kort efter tog han fadt i hende og nussede hendes hoved med, hans gigantiske hænder. ”Tøsen vil lege!” han grinede og slap hende. ”ajaja, nu for vi at se hvor kæp høj du er når du får tæv.” sagde Phoenix og gik over mod Ellie. ”Godt jeg er klar.” hun tog ladegreb og sikrede sit våben. Et enormt smil var plantet på hendes ansigt.

Ellie nikkede kort og gjorde sig klar til at skyde imens Phoenix snakkede med Phillip. de skulle nok blive nogle forfærdelige rivaler. Ellie fik ladet sit våben i ro og mag med en sikkerhånd og stadig med det lysende glade smil på læben og uskyldige gule øjne. hendes uskyldige jeg så helt forkert ud sammen med det våben, da hun løftede det op og sigtede. da hun hørte Phoenix kom hen til hende igen, sank en sniperen igen og så på hende med et lille grin "det klæder dig virkelig at smile Phoenix.. jeg elsker virkelig dit smil" sagde hun så med et lille fnis, hvorefter hun igen hævede våbnet og sigtede. med en sikker hånd og ro i kroppen trykkede hun på aftrækkeren. der lød at brag og skuddet var præcis i midten af den inderste røde cirkel på skydeskiven. hun smilte stort da hun sank våbnet igen. hun elskede at se en fuldtræffer. hun rettede blikket hen på Phoenix "dig" hendes stemme var mild og helt uskyldig.


//undskyld det blev så kort ^^

Phoenix smilede større da Ellie kommenterede det. ”Tak, men det er nu ikke så tit jeg viser det.” hun så roligt til i mens Ellie skød. Det søde smil, de milde øjne… det var ufatteligt at dette var Betaens datter, og at hun var militær trænet... Ellie var virkelig en ener… ”Cool... Nu er jeg sikker på at jeg får tæv…” hun blinkede i sjov til Ellie. Hun stillede sig ved siden af hende.
Det tog lidt tid før Phoenix fik affyret hendes skud, men hun tog sig tid. Først sigtede hun, så tog hun nogle dybe åndedrag, så afsikrede hun, sigtede igen og skød. Hendes kugle fløj igennem luften og ramte den røde cirkel i midten. Hun smilede ondt, som om hun havde forstillet sig at hun havde skudt en person og han/hun var faldet dø om... men sådan var hendes tankegang...
”HEY! Ellie, Phoenix er en dårlig taber, så lad være med at gøre hende for sur.” Phoenix grinede svagt. ”han har ret Ellie, der da jeg skældte dig ud tidligere, var fordi jeg tabte med 1 point til Philip... så nu har jeg advaret dig.” hun blinkede kækt til Ellie og nikke ned mod pladen så Ellie kunne skyde.

// gør ikke noget, mit er også meget kort… Sorry^^

//out