One hunter, one reaper(Ripley)

Tid: tidlig aften
Sted: dead mans Wonderland
Omgivelser: depending om where you look
Vejr:svag vind, skyfrit og en komme nat der lægger op til fuldmåne

Man skulle næsten tro, at den rolige måde dette mystiske væsen var på, havde en påvirkning på vejret omkring ham, for det var sjældent at man mødte ham, på en dag hvor vejret, var ude af kontrol. En let brise strøg hen over landskabet, og fik hans long coat til at blafre lidt, mens den lege syge lette vind, greb om cigar røgen der forlod hans læber, som et grådigt lille barn med et nyt stykke legetøj, så den kunne lege lystigt med røgen, til den var spredt så man ikke længere kunne se røgen.

Denne skikkelse, der i mundtlig tale var kendt som Dust, eller dæmon sandet fra skyggerne, var som altid klædt i hans sorte tøjstil, i form af løse bukser og trøje, et tykt læderbælte med et dødningehoved bæltespænde, lavet af rent sølv med rubin øjne, og en long coat der så ud til at være lavet af let stof, selvom den virkede til at være tynget ned af noget indeni den. Han bar sin sædvanlige le på ryggen, og en tyk cigar af god kvalitet, sad i hans mundvige og glødet, i takt med at han sugede utålmodig på den, en gang imellem.

At dukke op på steder, før der var brug for ham. Dette var efterhånden blevet en vane for ham, siden han pådrog sig den tunge byrde det var, at bringe de afdødes sjæle over på den anden side, når de ikke selv kunne finde vejen. De fleste sjæle blev ofte tilbage på jorden, fordi de var tynget af sorg eller vrede, mens andre blev tilbage, fordi de ikke ville give slip på verden, enten af frygt for hvad der så ville ske, eller stædighed fordi de ikke ville. Men lige meget hvad årsagen var, så havde Dust'es fornemmelse ført ham her til, og hans døde mands bog havde givet ham ret i, at der snart ville være nogen her, som havde brug for hans hjælp. Skæbne søstrene der havde lavet denne bog til ham, havde virkelig gjort et godt stykke arbejde med den bog.

den gamle radio skrattede lidt over et gammelt rock album. cd'en var meget gammel efter hånden dog var det ikke en man smed ud. Manden bag rettet sad med armen ude af vinduet med en cigar mellem fingerene. Gløderne var mest væk men en gang i mellem ville manden tage den ind og suge noget røg ind. Han smilede meget, han havde en stor lønnings check ude i fremtiden. Han pustede røgen ud og gav radioen et slag så dens sang blev klar igen. Der var ikke mange der kendte til den mand der sad bag rettet, og dem der kendte til ham var ikke meget for at snakke om ham. Langt ude kunne hans sanser mærke den lille gruppe han ledte efter, og smilet blev bredere. Flere hoveder.

Manden bag rettet var ikke en meget køn mand. Hans ansigt havde et dag gammelt skæg som altid kom tilbage når manden prøvede at barbere det. Hans brune hår havde meget ulignende gråstribet brunt hår filtret og fedtet, det var dækket af en gammel brun hat, med en skygge der var let ødelagt. Hans krop var dækket af ceramiske plader der kunne stoppe en 308. kalibers kugle og hvis det ikke stoppede det var der en tyk lag kevlar under det. Han var forberedt på hvad som helst. han bar en jakke ud over den i en sand brun og havde et gammelt navne skilt syet på under hans tidligere militære rank " R. Harbringer"

Harbringer nåede roligt deres lejr og med et hiv i hånd bremsen blev han vendt rundt. Hans light-ma var dækket og lavet til at afdække alt. Han bevægede sig roligt til bagsiden som han hørte folk rumle rundt uden for. Harbringer tog fat i en mikrofon "hør her alle sammen, i er alle ønsket døde af New Miami's regering og jeg er den mand der har taget den dusør" højtaleren ud ad stoppede med en skratten. Han åbnede døren bag til ved et tryk på knappen til hans højre. Dørene sprang ud af til lyden af en gatling gun der begyndte at spinde rundt. Han stirrede mod dem allesammen uden for, de var allesammen forbrydere der havde slået sig sammen, alle med en efterlysning død på deres hoveder. Han trykkede på aftrækkeren og gatling gunnen affyrede store mængder af skud og sendte en hagl af skud ud i mængden. Da den klikkede tør tog han sin remington riffel og gik uden for, der var omkring 5 mænd tilbage. Han rettede riflen på den første og skød en kugle igennem hans bryst og ramte gennem en lunge. Det næste skud fløj gennem luften og ramte lige mellem øjnene på en mand 13 meter fra ham, hans hoved eksploderede som hans hollow points fløj gennem hans hoved. nu var der tre tilbage, en prøvede at komme tæt på Harbringer med en kniv. Med et smil vendte han sit gevær i hænderne og brugte det som en kølle som han smadrede hen over ansigtet på den mand der stod foran ham. Dette var den slags dusør han var god til "Orlando Chase! kom ud med det samme og du vil blive afleveret levende til new miamis regering" han smilede til det telt der stod i midten af lejeren. Han så en mand kommende ud af teltet som Harbringer lagde sin riffel til rette over sin skulder. Han mærkede den sidste mands tilstædeværelse bag ham. Han vendte rundt som en kniv fløj mod ham. Han tog fat om mandens arm og vred den om på ryggen af ham og tog kniven og stak den gennem hovedet på ham "heh alt for langsom" manden foran ham holdt sine hænder op "jeg overgiver mig Harbringer, jeg er i din ma..." han nåede ikke at sige mere før en kugle ramte ham i næsen og eksploderede. Han smilede og tog fat i en klap stol fra sin bil/hjem og satte den på taget med en rolig bevægelse. Han satte sig i den og skruede radioen op mens han tog en lur.

Dust fandt det næsten underholdende, at se på det scenarie der udviklede sig, da en ny person kom til, og annoncerede hvorfor han var her, men også kun næsten. Det var da bedre, end bare at stå her og vente på at noget skete, men på den anden side fandt han skydevåben kedelige, for selvom gode skyde evner krævede træning, så syntes Dust alligevel det var lidt for nemt, bare at skyde en hver modstander man mødte, hvorimod hans egen kampstil og kamp egenskaber, krævede mere træning end hvad 10 mennesker kunne nå, på en hel livstid. Men som nævnt før, en eller anden form for underholdning, var bedre end slet ingen, og selvom disse banditter kun var scumbag typer, så var det godt at se, at nutildags jægere viste tegn på at være effektive og beredte.
Efter den sidste bandit var pakket og smækket, var det hans tur til at træde ind. Død havde overtaget scenen, og det var i hans boltgade, så uden at tage et eneste skridt i den fysiske verden, forsvandt Dust i den blå luft, og dukkede op igen få øjeblikke senere, lige ved siden af det første lig. Hans cigar glødet op, efterfulgt af en røgsky der forlod hans lunger, mens han så ned på liget, med hans blodrøde pupiller, hvilket var mærkeligt taget i betragtning af, at hans øjne var tåget som om han var skingrende blind. Det virkede til at den første der døde, ikke var den han var kommet efter, så allerede før hans røgsky var spredt i den ledte vind, forsvandt han igen ud i den blå luft, og dukkede op ved nummer 2, og sådan fortsatte han med at forsvinde og dukke op, indtil han stod ved den sidste, uden at have ytret så meget som et ord til Ripley, selvom de var så tæt på hinanden.

"Hmm så det er her du gemmer dig! Du har ikke mere at gøre her, så lad så få dig videre, inden du ender med at hærge hele stedet!" sagde han roligt, med en stemme der virkede totalt følelsesforladt, lige som hans blinde øjne, som om der ikke var en eneste følelse tilbage i ham, og der ikke havde været nogen i ham i lang tid. Han gik ned i knæ, lagde en hånd på brystet af liget, og greb fat i hvad der først lignede ligets trøje, men et øjeblik senere kunne man godt se, at det ikke var tilfældet. Tynde, små og gennemsigtige tråde, udsprang fra Dust'es arm og omgav noget der var forbundet med liget, Dust rejste sig op, og i det øjeblik hans hånd kom væk fra liget, blev sjælen trukket trukket med ud, så man kunne se at det var det han holdt fast i, og at det var det som de tynde tråde fra hans arm, var bundet omkring. Han gik nogle skridt væk fra liget, tog sin le frem med sin frie hånd og tegnede noget, der lignede et pentagram på jorden, som han sendte sjælen ned i. Nu hvor han var færdig med denne opgave, så han rundt på de andre kroppe, med øjne der så noget som næsten ingen andre i denne verden kunne se. På grund af hans grim reaper evne, kunne han ikke bare gå gennem skygge verdenen, åndeplanet og andre niveauer af denne verden, han kunne også se ind i dem, så han kunne se hvordan de andre ligs ånder, forlod kroppene og kom videre på deres egen måde, i stedet for at blive hængende, og give Dust mere at lave, i hans arbejde som grim reaper.

"Du er god til at skyde med legetøj, men bliver det ikke lidt kedeligt i længden, aldrig at behøve direkte kamp med nogen, ved bare at skyde dem i stumper og stykker?" spurgte han roligt, mens han satte leen op på sin ryg, på hans vej hen forbi Ripleys ombyggede light-ma køretøj. Han tog et sidste hvæs på sin cigar, og smed stumpen på jorden, så han kunne slukke den ved at træde på den "Jeg betvivler selvfølgelig ikke din metode, jeg så dig trossalt i aktion og effektiv er den da, mod typer som dem her, der ikke endvidere er særligt højt oppe i den forbryderiske fødekæde! Af rent nysgerrighed, hvad ville du så gøre hvis du var oppe mod en, der var oppe på mit niveau?"