Ghost Town - Ripley

slave handel. hvis man spurgte hvem som helst ville det være det rene mareridt at blive ført til et nyt sted, kvinder tvunget til at udstille sig selv. Mænd der skulle vise deres potentialer for fysisk arbejde. Dagene som disse ville være en hver persons personlige mareridt, dog var flere steder i verden hvor dette ikke var andet end hverdag. Ghost town var et af disse steder.

en enkelt mand kom gående ned af gaden til et etablisment der havde dette formål, deres speciale var kvindelige sex slaver, for ham var dette ikke andet end normalt, han havde arbejdet i underverdenen så lang tid nu at intet kunne chokere ham mere, hans krop var dækket i en rustning, dette var ikke et unormalt syn at se i Ghost towns gader, han bar to våben ved sine hofter, to kaliber 45 revolvere der var bygget til 12 skud begge ladet med hollow point skud for mest skade til kroppen af den der var så uheldig at stå i vejen for hans kugler. hans hår var langt og filtret for ikke at snakke om fedtet og kun lige holdt på plads af en gammel hat hvis skygge var gået lidt i stykker over tiden. hans rustning var dækket af en lang duster der gik næsten til jorden, en gang i mellem ville en vind tage fat i den og blæse den lidt tilbage. Over hans skulder var der en guitar kasse og hans hænder var optaget af to kufferter. Hans ellers hvide tænder vistes lidt som han gav manden foran ham et smil. Stor muskuløs og dum, lige som han kunne lide sine vagter "sikkerheds check" mandens stemme var dyb og hæs som om han ikke havde sagt noget i lang tid "alle våben her tak" uden et ord og stadig et venligt smil på læben tog manden med hatten sine to revolvere op, en bowie kniv, en lille tactical kniv han havde gemt i sin støvle og fjernede sin stiletto kniv der fra også "det var alt" sagde manden med et grin "navn?" vagten så op og ned af den fremmede "navnet er Harbringer, Ripley Harbringer" uden videre gik vagten til side og manden hvis navn var ripley gik inden for.

så snart han trådte ind blev luften 10 gange tykkere for ikke snakke mere ildelugtende. Gamle mænd sad og kløede sig i skridtet over de fine slaver og røg store cigarer. Ripley gik op til en af de mænd der var iført stedets farver og uniform "jeg tager en fra den nye ladning" uden tøven stillede han en kuffert ned og åbnede den anden, den var fuld af dollars og før den ansatte kunne tage fat i pengene smækkede Ripley den i "så snart jeg får min slave tjekket i et privat rum kan du få dine penge rod" hans stemme var hård som han gik mod en af de private rum.

Der var en masse tumult på deres vej. Lidt puffen til Millicent og en del  lavmeldt talen og debat mellem de to ...kidnappere, kunne man nok godt stemple dem som, uden at få injurier smidt i nakken .
Hun blev skubbet ind i nogle lokaler, og der blev talt om hun skulle shines lidt op, at de skulle få ihvertfald hendes mascara vasket væk, så de sorte rander under øjnene ville forsvinde. En gammel tyk kone fjernede hjelmen på Millicent, og hviskede nogle eder , på noget der lød som tysk.

Efter lidt tid blev Millicent placeret i et rum. Alene.
Hun sad på en stol, stadig med hænderne lænket på hendes ryg, men nu også til stolen.
Håret var blevet friseret og make uppen rettet til, det der var tilbage af den , hvilke ikke var meget.Hun havde grædt det hele af næsten.
Kedeldragten havde der ikke været tid til at vriste Millicent ud af,  da den gamle tyske dame, også skulle gøre andre pige præsente klare, så hun havde bare lynet lidt ned i den, men Millicent havde sin egen kjole under, så der var kun lidt skulder og en lille udskæring i strop kjolen , der kunne skimtes.

i et nabo rum, blev en ung kvinde ført ind.
Også der var der to stole, men hun fik at vide at hun skulle blive stående, da der allerede var en køber til hende.Mica havde langt rødt hår og en meget tiltalende krop, kunne man lide model typen, hvor formerne var der-men ikke i så fyldig vis måske. Hun havde en grå nederdel og en navlekort top på, og virkede nok ikke helt ædru. faktisk stank hun af sprut og mange promiller.
Hun trådte ind på vaklende ben, og så sig omkring.
"Sir... jeg tror desværre ikke du kan købe mig, jeg er faktisk ikke til salg-men tag mig ud herfra, så er du en skat "lød det med et piget fnis. Hun havde vist ikke helt forstået det alvorlige omfang af det hele, eller også var hun svært påvirket også af stoffer.

I nabo rummet, var Millicent i panik begyndt at hoppe med stolen.
Det lavede et vældigt rabalder og selv om hun var smadret og udmattet, og skrækslagen, kunne hun ikke finde på bedre ideer, så hun larmede med sin stol, og hoppede et par centimeter, mens hun hylede op..."hjææælp...HJÆÆÆLP DOG...ANYONE ? HJÆÆÆLP" gled det over i en hulken.

lige hvad Ripley skulle bruge.... en skriger. Han blev ledt ind til en pige bundet til en stol ved siden af. hun var nu ikke dårligt udseende hvis han selv skulle sige det han lukkede døren bag ham og derefter gik hen til den anden og lagde sine fingre om hendes ansigt. Han vendte sig rundt til den mand der stod bag ham "den her er jo fucking høj som et jet fly" han så til skrigeren inde ved siden af "hende der er der rod i, hun er ren ikke, jeg tager hende i stedet" han gik gennem døren og lukkede den i hovedet på manden. Han så sig rundt i lokalet og satte sin guitar kasse ned.

Han spottede 3 kamera i rummet uden mikrofon "hold mund, jeg prøver at tænke her" han gik hen til hende og lænede sig helt ind til hende "hold din mund hvis du vil ud her fra, gør hvad jeg siger og så kan du overleve. Han så på hende roligt og gik lidt tilbage "de kan ikke høre os, men de kan se os" hans stemme var fast rolig og kommanderende. Han gik hen til sin guitar kasse og tog den ind i en blind vinkel "jeg er en dusør jæger, manden i det her sted er blevet sat som efterlyst død" han åbnede kassen og viste en remington riffel med lever action. Han lod den ligge og gik hen til hende og bandt hende op "jeg er Ripley Harbringer, dusør jæger, jeg er god til den her slags tro mig" han gav hende et smil "rejs dig op og smid tøjet, jeg skal få det her til at se ud som om jeg køber dig, forstået?" han så på hende roligt og trak in fold ud stol fra et hjørne.

Millicent blev anspændt i hele kroppen, da døren blev åbnet. Hun turde dårligt håbe på det var en der var kommet for at hjælpe. Det gav et gip i hende, da døren knaldede i med et smæld, og en mandeskikkelse tonede frem, og fik hende til at kæfte op og hjælp igen.
Han måtte tysse nogle gange på hende, før hans ord begyndte at trænge ind.
Dusør jæger ? Var det nu godt eller dårligt ? Hvad ville han ?
Selv om hun var forbandet forvirret og angst og derfor havde meget store problemer med at få hendes tanker til at falde til ro, så hun kunne gøre som han sagde- så kunne hun se han talte sandt om de tre kamera. Og hun fik en forklaring på hvorfor han var her.
Lige nu var han et bedre skud på frihed , end hendes råben og skrigen, så hun tav og nikkede til ham.Hun skulle nok gøre som han sagde , altså....det var til hun blev bedt om at smide tøjet.
ikke om hun havde tænkt sig at smide noget som helst, udover kæderne....hvad blev så det næste "... Og hvis du så lige bukker dig fremover og samler sæben op "?
Desuden var hun neglet til den dumme stol.
Millicent hev i hænderne , så kæderne raslede.
"j-jeg er neglet fast til stolen , jeg kan ...ikke rejse mig"
Hans smil havde dog givet hende lidt håb , han var med et blevet den lille flamme der kunne skimtes i det sorte helvede, og hun håbede han virkelig var så god , som han sagde.
"..så med mindre du kan få kæderne af mig, ser det ud som du får en stol med i prisen " kom det fladt fra hende, det var virkelig ikke tid til humor lige nu, men Millicent havde en skæv humor og den bar hende ofte igennem dårlige situationer, som en lille orange redningsvest.

han gav en lille klukken fra sig selv "jeg tror ikke du skal skyde jokes af i din situation" han så roligt på hende igen og nikkede lidt genkendende "men jeg ser dit problem" han gik roligt hen til døren før hans venlige smil forsvandt til fordel for en kold attitude og åbnede døren der chokerede hans sælger fra før "hvad fanden skal det betyde at i har kædet hende fast din ubrugelige undskyldning for en slave sælger" manden løb hen og fik hende låst op "og skrid så" manden var helt rundt på gulvet og gik forfjamsket ud af døren.

Ripley vendte sig rundt "tada, godt ikke" han smilede igen og gik hen til sin stol og så på hende med krydsede arme "jeg er ikke en fan af slave handel selv, men jeg har set nok til at vide hvad det her sted er et sted for sex slaver, de hooker dig på stoffer så du ikke siger imod hvad deres kunder gør ved dig" han tog en dåse af tygge tobak og satte noget i hans kind som han begyndte at tygge, hans mund blev fyldt med tobak saft som han spyttede på gulvet " hør her øhm.... hvad var dit navn" han så på hende med et tøvende blik "jeg er sikker på at du tænker jeg bare er en pervers stodder, hvilket ikke ville være unormalt for de fleste kvinder" han smilede til hende morsomt "normal procedure er at jeg undersøger din krop... uden... du ved.." han smilede lidt nervøst "yeah jeg forstår hvorfor det lyder ubehageligt" han kløede sig i nakken lidt akavet og spyttede en klat tobak juice ud igen.

Hvad hun burde føle i sådan en situation , havde hun intet Clue om.
Hun havde ingen erfaring at trække på , hvilke hun var dybt taknemmelig over , men en ting stod sole klart.  Millicent ville modarbejde en hver form for lænker eller frihedsberøvelse , og at kombinerer dette med seksuel undertrykkelse af kvinder , kunne kun blive en eksplosiv mikstur. Og nu skulle hun så også frygte for sin egen skæbne. Hendes blik hæftede sig ved mandens ... Ripley Harbringers fodtøj , da hun blev irettesat.  Han havde ret. Man burde ikke joke , men hun tvivlede alligevel på Emma Gads takt og tone bog , havde haft et kapitel om lige netop denne situation .... Så derfor var alt vel tilladt, når alt kom til alt ?
Hun fulgte ham ... Hans krav og den slukøret mand det med en skyldig mine fik hendes kæder låst af.
Millicent rejste sig ikke ,men rystede sine hænder fri af lænker , så snart han var skredet igen. Hun rystede kæderne af sig . Hun prøvede at gengælde Harbringers smil , men det var vanskeligt at finde overskuddet til et ordenligt et.
Hans oplysninger bragte kuldegysninger ned af hendes ryg.
"Afskyeligt ... Det er afskyeligt! talte hun lavmeldt.
Så vidt hun vidste have hun ikke fået stoffer endnu , men alt Ripley fortalte , passede som hånd i handske , på det hun selv var kommet frem til.
En kvalmende følelse skyllede gennem hende.  Solgt som sex slave, kunne man blive udsat for noget mere fornærmende , det var da lige til at blive dårlig over . Et mareridt var det.

De klare blå øjne forsøgte at danne sig et billed af manden foran hende.
Hun ville have langet ham en bemærkning for at tobak spytteri der ikke faldt i hendes smag normalt , men selvfølgelig tog hun ikke det store notis af det nu.
Istedet trak hun de lyse bryn sammen og matchede hans kropssprog. Armene over kors.
"Jeg ved ikke om du er ... Pervers men jeg ved at hvis du tvinger mig til at smide tøjet , så er du ikke istand til at lege voksen lege ever again " flammede hendes blik mod hans.  Desværre for hende havde han en pointe , men nu var det bare sådan at  ikke ti vilde heste - eller en dusørjæger kunne få hende til at strippe.
Men ... Et kompromis måske ?
Hun rejste sig og hånden greb fat om lynlåsen i kedeldragten. Hun lynede den ned , langsomt ... Til ære for diverse camera.  Millicent lod den hænge ned over de bare skuldre og drejede sig omkring , før hun igen facede Ripley og vrikkede den helt ned over hofterne , til hun kunne vriste den af ben og de høje sko.
Hun havde sin normale aften kjole , den flaske grønne  ,inden under og den dækkede alt den skulle- selv om man da ikke kunne tvivle på de kvindelige former der var under.
"Det må være nok, jeg smider ikke mere" kom trodsigheden frem. Det var også bare DET HELE der var helt forkert. Hun ville jo have fjernet den stupide dragt anyway - men dette virkede vare langt mere grænseoverskridende.
"Hvordan kommer vi egenlig ud ? Skyder du dem eller hva ?" Millicent var stadig bange. Bange for han snød. Hvad hvis han virkelig havde tænkt sig at betale og spadserer ud med hende. SÅ begyndte balladen da for alvor.

han så på hende med et roligt blik og rejste sig op fra sin stol før han gik et par omgange om hendes slanke krop "fin kjole, overklasse dame?" han så på hende med et roligt blik før han gik hen til sine kufferter "det er simpelt, jeg betaler for dig og går ud her fra med dig på slæb" han tog lidt mere tygge tobak fra sin dåse og lagde det i hans kind "når jeg kommer mere end 100 meter væk fra de her kufferter bliver en gas ladning udgivet, på det tidspunkt sidder de hyggeligt på bossens kontor. Han spyttede noget juice på gulvet i hjørnet "bare rolig du går fri lige efter det, dog ville jeg råde dig til at tage med mig til miami hvor jeg skal indløse dusøren, det her sted æder kønne damer som dig til morgen mad og skider dig ud til aften" han så på hende med et blik af stål "jeg er en mand af mit ord, jeg har ingen intention om at gøre dig noget, du er ikke noget for mig end en måde at blive betalt en pæn sum moneter" han tog sin hat af og inspicerede den "sæt dig igen" han så på hende "men jeg gør ikke noget gratis, jeg vil have noget for at hjælpe dig" han så på hende roligt og satte hatten på sit hoved igen med et smil "jeg er måske lidt brat med det her, men det er den eneste måde du kan undslippe på" han spyttede igen og gik hen til sin guitar kasse med hans sikkerheds politik i og rakte en arm ud til hende "hvad siger du? vil du heller tilbringe resten af dit liv som et sex legetøj for en gammel pervers stodder" han tog sine kufferter roligt og så på hende for at vente på hendes svar.

Millicent skar en vantro grimasse. Overklassen - was he for real?
Men så huskede hun at hun var iklædt tøj fra Vladimirs garderobe, og der var ingen tvivl om at det var toppen af kvalitet, som den gamle vampyr havde rekvireret og installeret hende med.
" Nej.. Jeg ejer ikke kongens mønt" lød det ærligt ,mens hun strøg de afkræftede hænder ned over hofterne.Millicent var jæger, skød diverse umuteret dyr og solgte eller byttede dem .Et risikofyldt erhverv, da det var ulovligt- især at gøre kål på det friske kød skove kunne byde på.Der var jo ikke så meget tilbage,der ikke var forurenet.
Millicent var langt mere end taknemmeligt over denne uventet hjælp, for han kom jo som sendt fra himlen, når det så sort ud for hende.
Hun fulgte ham med øjnene, og nikkede samtykkende. Hun ville få sin frihed, og selvfølgelig ville hun betale ham tilbage. Så måtte hun låne penge af Vladimir, men til st starte med havde hun posen med penge .Den fra Dust.
" Miami...det lyder fint nok " talte hun sagte og tog plads på stolen.
Det lød vel alt i alt som en god plan, den eneste der lød bedre var , hvis hun kunne få ham til at smide hende af hos Vladimir- og få betaling der.
Men omvendt så ville Vladimir nok ikke sætte pris på hun ledte en dusør jæger til hans hoveddør.
" Jeg følger med dig, og naturligvis skal du får dine penge retur. Jeg vil ikke være en omkostning for dig. " sex legetøj ville hun nok aldrig blive for en pervers gammel mand, så ville hun formentlig finde større fornøjelse i at strangulerer sig selv, skulle hun mene.
" Så....vi går bare nu ?"det lød jo næsten for godt til at være sandt .