Please Red Mig! Vincent

Hvad klokken er? Omkring 16 tiden
Et Sted på New Road, men Louisville ligger i nærheden
Omgivelser: Der var ødet, indtil en gruppe banditter kom
Vejr: Tørt men Temparturen er okay, omkring de 19 grader.

Hun sparkede til nogle små sten, mens hun gik ved siden af vejen, vi man kunne kalde det en vej. den var fuldt med huler og sandet havde dækket en stor del af området. indmellem kunne man se en visen planten, som havde prøvet at vokse op af asfalten. Adriana rakte på sin rygsæt, men hun fik kroppen til at give et hop. for at få den helt på plads, *det var bedre* tænkt hun, mens hun kiggede mod den skyfri himlen. hun kunne ikke se helt, begrund af sin maske og hættetøjre. som tog en del af hendes syn. Det var blevet til en vanesagn at hun bære en påklædning, der ikke var tiltrækkende, den dækkede hendes figur og var i kedelig farver, en mørk grøn og grå. hun lod en hånd glide over sin panden, der bære lidt sved. *måske skulle jeg tag noget af tøjet af* hun kiggede rundt med og beregnende niveauet for radioaktivt ståler *Den er lav her* tænkt hun mens hun pludselig hørt noget bag sig.

og forsent mærkede hun nogle som grab fat i hende, mens hun vente sig rundt for at se hvad og hvem det var. hun fik udtryk et skrig. som afsløret hende køn.. skriget var lys og meget højt... Hun kæmpende i mod, ved at bevægede sig ustyrligt. og sig højt "Slip mig... Hvad vil i" hun gik på et tidspunkt slået hovedet tilbage og ramt person lige i ansigt, så person slap hende "Aw" sagde en mand. hun fik ventet sit ansigt og så 4.. nej 5 mænd *Damn banditter* tænkt hun og begyndt at løb..

En af dem fik hurtigt fanget hende og sagde "en livlig sag vi har her og ikke nok med det... en kvinde. helt alene.." han grinet, selvom hun ikke kunne se manden ansigt, kunne hun fornemmede han hånende hende.

Hans rustning http://static2.gamespot.com/uploads/original/1197/11970954/2528999-acp_recon_1400057105.jpg

Vincent kom gå for sig selv, han havde ikke set et øje hele dag, som enlig heller ikke overrasker ham, han gik ud på en af de mange vej som var her i landet, han var glad for at han havde sin rustning på da det kun hold ham nedkølig eller hold ham varm, det var ikke så varm lige nu men det kun det bliv her ud i ørken som det mest ligner, de var normal varm om dag og kold om natten, han stoppe op efter lidt tid da han kun høre en højt kvinde skrig eller det vil han gæt på da det var en lys stem.

Han begynde at små løbe mod sted hvor sted kom fra, han kun hurtigt ser fem mand og en person som var godt pakke ind, så måtte være kvinde som han havde hørt, han smiler ind bag sin maske og gå rolig mod dem mens han aktiver sin clock i sin rustning, hvor på han forsvinde i det blå, hvor han snige sig resten af vej over til dem, han sat sig ned i knæ for lige at ser dem an, det var tydelig at ser at hun ikke er en fight, så det kommer hun ikke ud af uden hjælp.

Han snige sig rolig tæt på den af mænd som virker som leder af dem, hvor han rette sig op i sin fulde højde på 190cm, hvor han slog clock fra og kom til syn ved side af mand med en pistol rette mod hans hoved, ”har i ikke lært at man ikke lægge en hånd på en kvinde, slip hende og lad hende gå, så overlever ven her” sagde han og kiggede kort rundt på dem, hans fri hånd var ned ved hans anden pistol, da det ikke vil overrasker ham at de ikke opgav ud kamp.

"Slip mig" sagde Adriana få sekunder inden han kom frem, Det kom bag på hende. *wow hvor kom han fra* tænkt hun og stod helt stille et øjeblik, manden der holdet hende, lavede en eller andet krisskrig eller var det et skrig af vrede med efterfuldt af ordene "f** dig. glem det" han tog hårdere fat i Adriana, som udtrykket et "ow"
Hun kæmpede for at komme fri. hun vendt og drejede sig i mandens armene, mens hendes læber sagde 'slip mig'... uden der kom lyd fra dem.

Hun kiggede op på manden som var kommet, for at redde hende. han kunne ikke se hendes øjne, men de var bed efter hjælp. hun kunne mærke denne mand var stærkere end hende selv, plus det havde kommet helt bag på hende. Han kunne dog godt aflæses hendes mund bevægelser, vis det var.. fordi en maske var blevet rykkede på. så den var ved at falde af "Jeg prøver at komme fri. om 2 sek. være klar" hun bevægede sine læber langsomt og tydeligt. i håb om at han så det, men ikke mændene. som havde en pistol til sit hoved.

snakke om at være bleg i hovedet, så var han is hvide... han stod helt stiv og var tydeligvis bange, for sit liv.. det var begyndt at smitte af på hans mænd, som stod og var forvirret. skal vi redde en af vores egne eller løbe afsted med vores offer, som kunne give masser af pengene... Adriana tog chance og gav den fremme et nikkede som hun håbenede han kunne af læse, der betyde nu...

Hun slå hovedet tilbage og mand den hold hende fik hendes hoved lige over sin næse, så den begyndt at bløde, faktisk så den brækkede ud. hun tog chance og begyndt at løbe over mod Vincent...

Han kun tydelig ser af mand som han havde sin pistol rette imod ikke havde det godt ved det, det var også en andreledes udseende pistol men nu var den også speciel bygge, han stod og kiggede rundt på mænd som tydelig ikke helt vidste hvad de skulle gør, han kun godt ser at kvinde bevæger sine læber som hun snakke men bare ud stem på, han kun godt mund aflæse, så han forstod godt hvad det var hun prøve på, han smiler svagt ind bag sin maske og venter bare på hun var klar.

Da hun banke sit hoved tilbage i mands hoved som stod bag hende, skubbe han til mand ved side af han, så han ryg ned på jorden, hvorefter han hurtigt trak sin anden pistol og sigt ned på mand på jorden og en af de andre, ”nu synes jeg at, i skulle smutte og lad frøke her være i fred” sagde han og kiggede rundt på mænd, han var klar til af tage liv af to af dem, før det nok bliv til nærkamp, men nu må han ser hvad det bliver til.

”Nåh de herre, hvad bliver det til, tager i hale mellem bener eller tager i kamp op, fem mod en” sagde han og smiler igen bag sine maske, det var noget tid side han har haft en god kamp, og det kun det her godt bliv til, hvis de var så dum at gør det.

Adriana stoppede op foran ham og stod mellem hans arme, hun kravlede under hans ene arm og om bag ham. så hun ikke stod i vejen, vis det kom til kamp. hun havde dog sine hænder mod hans ryg. som om hun tænke, hvor tættere hun var på ham, hvor mere sikkeret var der. hun kiggede mod mændene der var begyndt at vågene op.

De kom løbe mod ham. ham med bækkede næse styrede det og træk en knive og angreb vincent, mens 2 andre tog ham fra hver forsiden de brugt også en knive som våben, de sidste kom bagefter, som et angreb nummer 2 og gjorde det sammen. det var nemme at gennemskude, men de kæmpe som en gruppe og lod ikke ham havde pause.

på et tidspunkt, rejst deres leder sig op og greb ud efter Adriana. som så overrasket ud, hun ville ikke gjorde skade på ham. han udnyttede hendes triviel og tog fat i hende. så Leder og Adriana faldet mod jorden.

Han tog sig ikke rigt af det at hun på en måde kravle under hans en arm for at kun kom bag om ham, det gjort ham heller ikke det store at hun havde sine hænder mod hans ryg, han kun godt ser at de vil tager kamp op mod ham, de tror vel at de kan klar ham nu hvor de er fire mere end ham, han gad hende et svagt skub for at få hende lidt væk fra sig, hvorefter han hurtigt affyre to skud, mod to forskelig som han ikke var sikker på at han vil dræbe på men vil sikker såre den hård, hvor han hurtigt fik sine pistoler på plads.

Han fik sine skjule klinger frem og tog fat om dem, så han kun bruge dem som knive, så begynde det sjov, han aktiv armor på sin rustning så deres angrib har mindre virker på ham, han undvig det første hug fra den første af dem og parre den næste, hvor på han stikke ud efter mands brystkassen som han har parre et angrib fra, hvor han rulle lidt væk fra dem, han kun godt ser at leder havde tager hende til fange, han gjort det hurtigt af med de to, så der kun var leder tilbage.

”Er du sikker på at du vel det her” spurgte han og kiggede over på dem og smiler svagt ind i maske, han havde få sine skjule klinger ind igen, så man ikke kun ser dem, han havde sine hænder ned lad side, hvor han havde en af sine mange små kniv til at kaster med, så nu var det bare op til leder, hvad han vil gør, for han var klar til at kaster kniv.

Adriana havde sit ansigt ned mod jorden, så hun kunne ikke se noget. men hun kunne hør det hele. hun prøvede at kamp sig fri, men det hjælp hende ikke, gjord bare leder holdt hende hård mod jorden, hendes kind rørt jorden nu. mens hun kunne se den ene retning.
Men hun kunne ikke se hvad Vincent lavede, men det lyd som om han var godt trænet i hendes øre, han gjorde det hurtigt og lege ikke med dem. men hun fik sagt lavt "slip mig fri. please for dit eget liv skyld" men fordi hun lå som hun gjorde, fik hun sand i munden. sandet gjord hendes mund tør, og hun sagde ikke mere. lyttede til lyden af kamp.

Hun bad endeligt til han ikke dræbt dem, men hun vidste bedre. hun hørt vincent sidste advareles og heldigvis for Adriana tog han i mod den, ved at give slip på hende og løb sin vej. som en hund, med halen mellem benene..

Adriana lå lidt på jordet, før hun rykkede på sig. Hun sætte sig op og kiggede forvirret rundt. det var overtoget, så hurtigt som det sket, så hurtigt afsluttede det igen. hun så sin maske lå på jorden, den havde ikke taget en skamme. hendes hætte var falde ned og hendes håret var blevet ryddet til, mens der sad jord klupper i det nu. hun kiggede mod vincent og gav ham et taknemlig smil "tak". Hendes kind var blevet beskidt og hun havde fået en lille snit på sin kind, hvor der løb blod fra. hun virkede rundforvirret og tåget.

Han havde ikke slå dem ihjel medmindre han var nød til det, selvom det vil være nemt for ham at gør det men så nu ikke nogen grund til at gør det, de havde jo kun overfalde en kvinde, han slog armor fra på sin rustning selvom der ikke var noget af ser af forskel når han havde det på og når han ikke havde det på, leder var dog lidt klogere end de andre og valgt af løbe sin vej, han gik over til kvinde og rakte en hånd ned til hende, for at hjælp hende op af stå.

”Er de okay” spurgte han og kiggede på hende, han kun godt ser at hun bløde lidt fra den en kind men mere kun han ikke ser, ”hvad laver en kvinde her ud helt alene” spurgte han og samler sine hænder om på ryggen, for hun kun tydelig ikke forsvar sig selv så det ud til, de havde nok ikke kun salg hende, de havde nok også misbrug hende end det havde gjort det, han kiggede kort rundt, der lå stadig fire mænd omkring dem, det var kun leder som var smuttet som måske kommer tilbage med mere, det vil ikke overrasker ham hvis han gjort.

Han rakte sin hånd frem igen, ”undskyld min høflighed, navn er Vincent og deres er frøk” spurgte han og rette blikke mod hende selvom hun ikke kan ser det, da han stadig har sin maske på, ud fra hans måde at tale på kun man høre at han er gammel, han kiggede kort i den retning leder var løbe i, han kun ikke ser ham, ”skal vi kom lidt væk her fra, kan de gå” spurgte han og kiggede over på hende og afventer rolig et svar fra hende.

Hun så mod hans hånd og det tog hende lidt til før hun forstå hvad han ville.. "Oh. tak" sagde hun og tog i mod hans hånd. så hun kunne komme op og stå, mens hun rejst sig tog hun sin maske med den anden hånd. "hm. tro jeg" hun gav slip fra hans hånd og kørt den over sin kind, hvor arret var. hun skær kort ansigt. han kunne dog set et ret grimt af på hendes rygoverfald på hånden, og vis han kiggede efter, var der også et ar nede under i hendes håndfalde, som om noget havde gået hele verden igennem...

Hun kiggede mod ham og derefter mændene som stadig lå. hun skulle lige til at gå overtil dem. for at se om de havde brug for hjælp, da de begyndt at vågen op igen. hun udtrykket en lettelse og gav Vincent et venligt smil "det helt okay. jeg er Adriana " sagde hun, mens hun tog imod hans hånd og gav den et lille klem. hun var faktisk ret stærk for et kvinde at være. Hun gav ikke slip på hans hånd. "øhm mig?" hun så underende, hun havde første opdaget han havde spurgt hvad hun lavet her "Jeg vandre sted til sted" svarede hun som om det var helt normalt. at det ikke var noget særligt eller underligt at en kvinde vandre rundt helt alene...

"Jo må vi nok helle, inden deres leder kommer tilbage eller de vågen op og du bliver nød til at dræbe dem" hun snakkede som om hun var begymte for banditterne sikkerhed. hun virkede mere klar nu.

Han kun godt ser af hun havde ar forskelig sted men ikke noget han tog sig af da han også selv havde ar på kroppen, han nikke kort til det hun sagde med at hun var okay, han kiggede kort rundt på mænd som var begynde at småt af våger og kun også ser på hende at hun havde lyst til at undersøg dem, men ånde lette op da de begynde at våger op, som hun vil hjælp dem selvom de havde fange hende og havde gjort ting ved hende som hun ikke vil ønsker sig.

Han nikke kort til det at de skulle kom væk her fra, så hun gik fra sted til sted, ”hvor er du så på vej hen nu” spurgte han og kiggede kort på hende end han åben en af sine lommer på rustning og tog en lille vand flaske frem og rakte den til hende, da det lyder til at hun er lidt hæs, hun havde også ligger ned på jorden da leder havde fange hende for anden gang, hvis hun tog imod vandflaske og drak lidt af det, vil han tage imod dem bagefter og prop den tilbage i lommen, hvis hun ikke tog imod den vil han bare prop den tilbage i lom.

”Der var du heldig at jeg kom forbi” sagde han og kiggede kort tilbage over den en skulder, der var en af mænd som havde fået sad sig op men heller ikke mere end det, han havde stadig sine hænder samler om på ryggen selvom de var begynde at gå væk der fra.

Adriana blik var mod sin hånd, men også hans. da han stadig hold fast i hendes hånd. det var ikke på nogle romantiske måde, hans hånd holdt mere omkring hendes håndled. så hun blev faktiskt hivet lidt afsted, han gik/bevægede sig hurtigere end hun selv.
Da han snakkede til hende rømmenede sig lidt igen. da hun stadig kunne mærke og smage sand i hendes mund og nu også hals.
"øhm. ikke et bestem sted." hendes stemme var hæs og gjorde faktiskt også lidt ondt. hendes blik faldt på vandflasken.

Hun forstod hvad han ville.. hun tog imod flasken med sin fri hånd og tog en lille tør. hun mærkede hvordan det rensede hendes mund og lænder hele vejen gennem halsen, hun var lettet, smerten var væk og der var ingen ubehag i hendes hals mere.

"Øhm..." hun skulle til at sige noget, men han kom først. hun virkede pludselig overrasket og kom i tanken om, hvad lige havde været sket "Meget" sagde hun svagt, men taknemlig.

Lige nu var hendes tanker i fuld gang med at fremvise hende, hvad der kunne havde sket. Hun kunne blevet voldtaget... taget som slave... toturet... solgt... tvunget til at arbejde for dem, når det fandt ud har, hvad hun kunne... det kunne også havde dræbt hende... hendes øjne var ikke våde, der var heller ikke frygt.. men bare medlidendehed for de mænd.. som var banditter og vildt taknemlige for der stadig var gode personer i verden.

"Tak.. du redde mig... virkelig..." hun kiggede tilbage, banditterne var væk, hun kunne ikke se dem i hvertil fald. "Øhm min hånd.. er dig taknemlig, men det gør lidt ondt" hun så mod ham... som om det var helt okay, han holdt den. men hun vil gerne havde den tilbage igen

Han kun ikke ser på hende af det lige var gå op for hende hvad der var sket men havde en ide om det da hun havde sat tempo lidt ned, han havde giv slip på hendes hånd end hun spurgt indtil det, han tog imod den lille vandflaske efter hun havde drukket af den, han lad den tilbage i lom på rustning og lukke derefter lommen, han nikke kort til at hun ikke rigtig var på vej nogen stede hen, ”det var så lidt, de kan tager med mig ind til Louisville” sagde han og kiggede kort på hende.

De vil nok ankomme til byen tidlig på aften, han vidste godt hvordan by bliv styre og havde ikke noget problem med det, hun skulle bare holde sig til ham og bare hold lav profil, så skulle det hele nok gå, ”så kan jeg hjælp dig videre fra by af, måske skal jeg sammen vej, hvis du er heldig” sagde han og kiggede kort rundt, han var hele Neutral i sit stem som tegn på at han ikke lag noget i det, da han heller ikke gjort det, han regne ikke med at hun vil betale ham for at havde reddet hendes liv, medmindre hun vil selvfølgelig.

Han lukke kort sine øjne mens han gik videre, det vil bliv godt med et kort ophold, hvor han kun fået noget mad og et varmbad, så er det bare om hun tager med ind til by eller hun vil gå uden om den, hun kun få set på sit sår på kind ind i by og få det rens, mere skulle der nok ikke til da det ikke virker til at være så slem.

Hun gik med hænderne i sin lomme i hættetøjre, hun blev normalt ikke overfaldt, det sket og normalt lod folk også hende være, når de opdagede hvad hun var. men der var ingen tydelige tegn på det. hendes krop var jo helt dækkede.. Andet vis du kiggede hende direkte i hendes venstre øje og ledet efter ringene. hun smil ved tanken om hans tilbud og svarede det med et lille nik, selvom han ikke rigtigt kunne se det. "Oh! vi er tæt på Louisville, forklare banditterne... øhm." hun gik lidt hurtigere så hun kom op ved siden af ham.

Hun havde ikke taget sin maske eller hætte på igen. "vil gerne med, har aldrig været inden i Louisville og hvornår for man chancen igen" hun gav ham et venligt smil. hun mærkede det gjord lidt ond. da hun gav ham et smil, mest fordi snitsåret, lå hvor den lå

"Vil gerne tag dig op på dit tilbud og kryds fingre for vi skal den samme vej bagefter" sagde hun og kiggede på sin redning mænd, hun kunne tydelig hørt han var neutral i holdninger og det gjorde hende ikke noget. hun tog ikke holdning normalt. men når der var sårede, kunne hun hjælpe dem og de havde prøvet at dræbe hende eller nogle hun kendt. sådan var hendes kodex.
"altså vis det okay med dig. skal nok prøve ikke at fange opmærksomhed. men normalt gør de mig ikke ondt" sagde hun mest med et spørgende tone. hun kom i tanken om han ikke vidste hvad hun var "Oh er medichealer. folk lad mig normalt igennem, men dog ikke altid.. uden skrammer" det sidste blev sagt med lidt mørke over sig.
Vis nogle så dem komme virkede hun nok som et lille barn det flugte efter ham. selvom hun var en kvinde. men det var mest begrund af hendes påklædning og aura hun bære.. hun var ham evigt taknemlig "Hvordan kan jeg takke dem, for at havde reddet mit liv?"

Han nikke kort til det hun sagde og smiler ind bag maske, så hun havde hørt om by men havde ikke været i den lyder det til, som han så fik svar på lidt efter, ”nej det er jo lige det, tror nu ikke af det er en by for dig selvom du er medichealer” sagde han og kiggede kort på hende, eller måske vil det hvis hun vil tjener nemme penge og ikke var bange for at beskidte hænder, da der sikker er mange sår i by og kommer nok flere og flere for hver dag der gå.

Han nikke kort til det hun vil tager hans tilbud til god, at gå med ham efter de har været i by, ”det lyder godt at du vil prøve at lad være med det, for der er for mange i by til jeg kan klar dem” sagde han og kiggede kort på hende, han kun altid få dem væk fra en kamp men vil helst undgå det, da det vil tager meget på hans energi af gør det og vidste heller ikke hvad det vil gør ved hende at tager hende med der ind.

”Du kan tak mig ved at du skylde mig en tjeneste, ved ikke lige hvad det skulle være” sagde han og kiggede kort på hende, en medichealer kun han nok godt bruge på et eller andet tidspunkt, men lige nu og her kun han ikke bruge hende, da han ikke var kommet til skade og vil alligevel også klar det, da han healer hurtigere end normal også for en dæmon.

Da han kiggede på hende kort, nikkede hun som et tegn på hun forstod hvad han ment "Tja. nok ikke, da jeg ikke kan forsvar mig selv, særligt godt! Men kan sikkert hjælpe en del" sagde hun. selvom hun ikke viste han havde tænkt det. at hun kunne tjene mange pengene, vis hun ikke har noget mod at blive beskidt via siden hænder.
hun så det ikke som noget beskidt at redde en forbrydelse liv, det var en person. som havde brug for at reddes, bare fordi de gjorde modbydelig ting, betyde det ikke. at de nogle også havde brug for at reddes. især af en som hende.

hendes tanker forsvandt meget hurtigt og hun kiggede på ham med store øjne "Kunne aldrig finde på at sætte andre live på spil.. det vil være helt forkert" sagde hun med et usikker stemme. det var kommet helt bag på hende. at han vil redde hende eller prøve på at hjælpe hende, selvom det betyde hans dø. den tanke kunne hun ikke li.

Kunne godt være hun tænkt lidt for voldsomt i øjeblikket men hun smilede til ham da han sagde hun skyldet ham en tjeneste. "Det lyder helt fint med mig. du kan bed mig om gjorde dig en tjeneste. men kan sige nej, vis det er noget jeg ikke kan udføre" hun gav ham et venligt smil. hun vidste hvad hendes tjenester kunne betyde for andre. en chance for at opleve.. hun vidste ikke til hvad eller hvem han endeligt var? andet end han havde reddet hende liv og vil gør det igen. vis det sket!

"Så hvad skal du i Louisville?" spurgt hun nyseriget

Han smiler ind bag sine maske af det første hun sagde, ja hun vil kun hjælp mere end hun kun forsvar sig selv, ”det sagde jeg heller ikke noget om at du skulle” sagde han og kiggede kort på hende, hun tog det lige voldsom nok efter hans hoved men så var medichealer måske bare, han havde ikke mødet så mange af dem, han havde hvis nok slå en del af dem ihjel men det vil han ikke ind på, han nikke kort angår det med hun skylde ham en tjeneste.

”Selvfølgelig kan de sige nej men du skal ikke regne med at det bliver en nem tjeneste, ikke når det er for at havde redet dit liv” sagde han og lukke kort sine øjne, han tog det som en stor tjeneste når det var for et liv, medmindre hun ser sit ejer liv som en lille tjeneste men det vil han ikke begynde at snakke med hende om, han gik rolig videre og havde sat sit tempo lidt ned så hun kun følge med ved side af ham.

”Regne med at få noget mad og et varm bad og så en overnatning, end jeg rejse videre” sagde han og kiggede kort på hende, ”jeg har ikke det vild af gør i by, da jeg ikke skal sælge eller købe” sagde han efter en lille pause, der var et store marked i by men han mangel ikke noget og kun hvis få det mest fra kro af.

"oh. undskyld. jeg misforstod vist" sagde hun mens hun kiggede som omkring. mest for at se hvor de var, hun havde holdt sit blik på vincent i ret lang tid og bare fulgt efter ham, som en ælling eller sin mor. som stolende 100% på den som ført an.. det gik op for hende, hun stolende på ham.. det kom bag på hende. hun kiggede på ham, mens blik var dog ikke afløsende. at hun lige havde oplevet noget overraskende.. men et smil breddet sig dog.

"Hm. det giver meningen, havde heller ikke forventet det var en lille ting" sagde hun og opdaget han satte tempo ned i hendes fart, så hun ikke skulle små løbe efter ham "tak. du ret venlig" sagde hun. det sidste var lavt, skulle gemt det ikke, det var en dårlig vane, hvad hun vidste, var folk især kriger ikke glad for at blive klart rar, venlig og omsorgfulde.. men hun synes han var det. så det var flyet ud af hendes munden, før hun havde gennemtænkt det.

"Lyder også som en god ide, selvom naturen er skøn at overnatte i. under åben himlen... altså!" hun små grint "Lyder nok som et natur menneske... kommer ikke tit i byen" sagde hun som forklaring på sin udtalelse.. "Hvad kan man køb i Louisville?" spurgt hun. hun havde aldrig været derinde måske en fejl. men byen så ikke ligefrem tiltegnede ud. når man kom i nærheden af den

Han nikke kort til hun var indforstået med at det ikke var en lille tjeneste, han havde godt lagt mærke til at hun havde kiggede på ham i noget tid og var første holdt op med det nu, han smiler svagt af hende eller mere af hendes ord valg, det var lang tid side han havde hørt ord venlig om sig selv, han gik rolig videre og hørt godt det næste hun sagde men svar ikke på det lige med det sammen, for han vil giv hende ret i at det var fin nok at overnatten under den åben himmel men ikke i nærhed af Louisville.

”Jeg har heller ikke noget imod at sove i det fri, bare ikke ved Louisville, da den er fyldt med bande, og de er mest aktiv om natten, da det er, nemmer for dem at kom uset rundt” sagde han og kiggede kort på hende, han vil engang ikke overnatten ved byen selvom han var alene og slet ikke når han havde en anden med side.

”Hvad du kan købe der ind, alt hvad dit hjerte begær og nok mere til, og hvis de ikke har det, kan de nok skaffe det ind for noget tid men alt har en pris” sagde han og kiggede kort på hende, han havde selv handel meget der ind men det er lang tid side, han var i en hele anden pris klasse nu og der kun de ikke følge med mere, ”hvorfor da, mangle du noget” spurgte han og kiggede kort på hende igen, han kiggede derefter kort op på himmel, sol var på vej ned nu så var der ikke længe til det bliver mørke.

Selvom han smilet kunne hun ikke se det, da han bag maske. hun havde det mest af tiden sit blik nedad.. "ah det giver meningen. at man ikke har lyst til at sove udenfor med alle de banditter" sagde hun og kiggede mod ham og gav ham et lille smil. "Lyder som alle andre byer. vis man kender de rigtigt mennesker kan man køb alt" sagde hun med et lavt suk efter. som om hun ikke forstod alt de ting, folk kunne finde på at købe.

især det med slaverne, det forstod hun ikke... at tag folks frihed.. var det værst man kunne gjorde. selv være end døden. hun kiggede den rigtigt han og så. mod himlen "Nogle kystaler, sten. af bestem typer" sagde hun og lagde mærke til det var begyndt at blive mødt "Vi skal vis til at skynde os. det er ved at blive mørkt " sagde hun og så mod Vincent som en tegn på at sætte farten op.

"men det ikke pengene jeg har problemer med. vis det er det" sagde hun og smilet venligt til ham

Han lytte rolig til havd hun sagde selvom det ikke var det hele men kun svar på, "ja ligesom de andre by, her behøver du bare ikke at kender de rigtig person" sagde han og kiggede kort på hende, han gik rolig videre og sat ikke fart op, "der er max en time til vi er ved by, så det behøver vi ikke" sagde han.

Han gik rolig videre og kiggede kort rundt man kun ikke ser noget, det regne han så set heller ikke med, man kun aldrig være på den sikker side, der er andre som ham både race og færdighed, han nikke kort til det angår hvad hun mangle, "vi kan godt kig efter det imorgen, hvis det er" sagde han og kiggede kort på hende.

Han kun begynde svagt af ser by længe frem, han vidste ikke om hun kun, da han enlig ikke vidste hvilke race hun er, mest af alt ligner hun et normal man det kun synes, da han også ligner et menneske men var lang væk.

"ohh!" sagde hun og så efter tænksom ud, hun kigged stadig mod Vincent. hun nikkede til at de snart var ved byen og slap mere af. hun kiggede kort mod sine ben og derefter vincent, hun gav et lille nik på sin tanken * at for deres benene til at gå i tak*. det var ret nemt for hende, at få sine ben i tak i med hans, da han gik så roligt. max 2 sek.

Hun kiggede på ham igen, da han snakkede til hende omkring at gør det i morgen. hun nikkede indforstående "Kan vi godt, men ved ikke om de har det helt rigtigt for mig. men man ved jo aldrig " sagde hun men form af stolthed.. hun kiggede sig rundt. området var virkeligt som en ørken, selvom det var lidt her og der af grønt. hun kiggede mod himlen, som var rødlig... "smuk" sagde hun lavt og kiggede mod Vincent igen, han fik et lille smil og det passede med han havde tænkt tanken, om hvad hun endelig måtte være "Hvad er du? af... Race?" spurgt hun ham. hun vidste det kunne være farligt at spørger nogle. men vis hun en dag stod med at skulle redde hans liv, var det best at hun vidste. men hun var også nysgerrig omkring ham.

Men det var hun om alt andet...især tænk hun ikke vidste noget om. det var denne nysgerrighed der havde gjort hende til medichealer og rigtigt dygtigt. hun kiggede afventende på Vincent

Han lad godt mærke til at hun begynde at gå i tak med ham, det havde han ikke noget problem i at hun gjort, "nej det ved man aldrig få man har undersøgt det" sagde han og smiler kort ind bag maske, han gik rolig videre og lukke kort øjne for at lytte bedre, han kun ikke hære noget udover dem selv, han kiggede kort rundt da hun sagde smuk for af ser hvad hun hentyder til, han vil gæt på at det er henne hub snakke om selvom han ikke var sikker på det.

Han havde næste lyst til af grine af hendes spørgsmål angår hvilke rave han er, så hun vidste til de overnaturlig væsen, hun kun jo stadig godt selv være et ud han kun ser det, "er en skygge dæmon, så det bliver snart til min fordel angår mørke" sagde han og kiggede kort på hende end han rette sit blikke frem af, by kom tættere og tættere på, "hvilke race er du selv, vil gæt på at du er et menneske" spurgte han og kiggede derefter kort på hende.

Der var nok max 15min til de var i byen, hun burdt kun ser den selvom den er lille men så mørke er det heller ikke, eller det synes han nu ikke af det er, han gik rolig videre mens han venter på et svar fra hende.

"og kvaliteten af stenene" sagde hun, da det var meget vigtigt, især for sit arbejde. hun flugte efter ham, mens hendes blik var mod himlen... *smuk*. tænkt hun, mens hun så undersøgende mod den rødefarve..
Men hendes blik faldt mod Vincent da han begyndt at grinede. *han griner.. sagde jeg noget sjovt... noget underligt* tænkt hun mens hun så undersøgende på ham, indtil han forklare hvad han var.. *en skygge dæmon... hun havde hørt historier om omkring dæmoner og deres legender.. men også omkring deres biologi.. "hm" sagde hun mens hun kiggede på ham og smilede venligt.
"Har hørt rygter om jer. og vid end del om jeres biologi... men har aldrig mødt en" sagde hun og kiggede nysgerrige på ham, som om det havde vækket hende mere op!

"og selvfølgelig... har du ret til at vide, hvilken race jeg er. og du gættede rigtigt" hun løftede sine arme "jeps er menneske, men er vokset op i naturen ikke i occulte" sagde hun med en for af stolthed.

"er det mig eller er det blevet meget mørk" spurgt hun, mens hun gik lidt tættere på ham, mest for at kunne følge efter ham

Han nikke kort til det hun sagde, ”som jeg har sagt før, så har de alt og mere til, det vil overrasker mig hvis de ikke har det du søger” sagde han og kiggede kort på hende, han gjort ikke noget ved det at hun gik lidt tætter på ham, ”det er hvis bare dig der synes det, jeg ser fin” sagde han og kiggede kort ned på hende, nu var han også en skygge dæmon og hun var et menneske som ikke havde nogen overnaturlig kræfter.

”Hvad er det du har hørt om vores biologi” spurgte han og kiggede kort ned på hende og smiler svagt ind bag maske, så havde han gætte rigtig angår hendes race selvom det kun være svært, da mange race ligner menneske, han nikke kort til at hun var, opvokser i naturlig og ikke ind for byen, han gik rolig videre og kun begynde at ser de første bygning, efter lidt tid kun man også høre de første lyd fra by, derefter lys i få vindure.

”Det er nu at du skal holde dig til mig” sagde han lige ind af de gik mellem de første bygning, så var det bare om han kun huske vej til kro, han gik rolig videre og kiggede rundt engang imellem for at holde øje med de andre i by, men det var tydelig en rolig aften, indtil videre da de ikke rigtig havde mødet nogle i nu.

"Tja. nok fordi jeg ikke har dit syn" sagde hun og små grinet. hun lyd ikke tilfreds med dette og tog derefter sine beskyttelse briller på og hætte. "Sådan så kan jeg se"
Hendes blik forbliv på ham, fordi de snakkede sammen, inden i mellem faldt hendes blik mod himlen "hm" sagde hun tænkende til hans spørgsmål omkring 'hvad hun havde hørt omkring deres biologi'.. det tog hende lidt tid, for at kunne forklare det med ord, det noget hun lært for mange år siden og det var en naturligt for hende. "Tja eksempelvis at dæmon helbrede sig selv hurtigere end menneske, faktisk er der nogle dæmon der kan helbrede sig selv. så hurtigt at små sår bliver"... hun stoppede lidt for at se om han lyttede efter hende..
men da hun ikke afgør om han lyttede eller ej forsætte hun sin forklaring " helbredet på få minutter, så der også det at dæmon biologi bliver påvirket af bedstem ting i form af helberedelse"
Hun gav ham et smil i håb om han forstod det.

Lyset fra byen, gjorde hun trykkede på siden af sine beskyttelse briller, som gjorde at nattesyn forsvaret *Bedre* sagde hun lavt og hørt hans stemme. Gjorde hun kiggede op på ham "Lyder som en god ide" hun gik et lille skridt tættere på, det var tydeligt at se. at denne lille skilleles havde en beskyttelse ved siden af sig. "Er det bedre?"