A party unlike any other (Vincent)

Sted: Hera’s lejlighed i New Miami
Tid: omkring klokken syv om aftenen
Vejr udenfor: støvregn

Indtil videre lod det her til at være en ganske normal aften for den unge hundæmon Hera Caine. Om end hun var lidt småfornærmet over en vis manglende fest invitation.

Ikke ligeså fornærmet som hun kunne have været, nej faktisk langt fra.

I grunden var der nok nærmere tale om, at hun var småskuffet.

Den fest var blevet talt om i hendes sociale kredse den sidste uge nu og så havde de glemt at invitere hende af alle væsener.

Med et suk hældte hun en smule mere af den blodrøde vin op i sit glas, skruede lidt op for den klassiske musik, der fyldte rummet fra skjulte højtalere et eller andet sted og satte sig bedre til rette i den højryggede hvide lænestol. Imens hun sad der og lettere tanketomt nynnede med på musikken gik det så småt op for hende at hun kedede sig. Og hvis der var noget hun afskyede så var det kedsomhed.

Et øjeblik sad hun bare og stirrede som besat på maleriet, der hang over den dekorative kaminhylde, som om det kunne få hendes kedsomhed til at gå væk. Dette hjalp sjovt nok ikke, men fik hende nærmere bare til at føle sig mere irriteret.

Med en opgivende hovedrysten satte hun sit vinglas fra sig på det lille kaffebord af glas og rejste sig fra stolen. Målløst vandrede hun rundt i lejligheden blandt myriader af kunstværker og skinnende ting. Intet af det syntes dog at fange hendes interesse lige i øjeblikket. Tæt i hendes hæle fulgte den lille rævelignende hund Yip, der på trods af, at hun var blevet sparket bort gang på gang fulgte sin ejer med logrende hale og julelys tændt i de våde brune øjne.

Hvis bare der dog snart ville ske et eller andet. Hera sukkede dybt og vandrede tilbage til sin lænestol, vendte ansigtet mod vinduet og stirrede ud på den blygrå himmel, hvorfra regnen faldt i farveløse kolde tråde.

Vincent stod udenfor i det svag regn og stod og kiggede op på et lejlighedskompleks, selvom den var syv om aften var det stadig lys og vil også være det hvis der ikke var noget vejbelysning, kun stadig mærke varm i luft selvom det regne lige nu, han var klædt i nogen mørk cowboy bukser og en trøjen med hætte som var trukket op over hoved på ham lige nu, han havde en t-shirt ind under trøjen, han havde lad sin rustning bliv der hjem men havde dog stadig nogen kaste knive på dig og sine skjuleklinge, selvom han ikke regne med at det bliver til kamp, det han var på vej til men skulle være på den sikre side, han vidste at der bor en djævle oppe i en af lejlighed, som han håber vil hjælp ham med en opgave han havde tager imod, han arbejde ellers alene men lige denne opgave viser sig at han fik bruge for en hjælpe som skulle være en kvinde.

Han bevæger sig rolig over mod indgang til opgang, han fandt sit dirk sæt frem og låser hoveddør op til opdage og snige sig rolig ind og lukke dør bag sig, det var den nem del, så var det hendes lejlighed der var næste stop, han stoppe op efter noget tid og lytte til lyde på den anden side af dør, hun hørt musik kun han høre, som nok også var et tegn på af hun er hjem, det gjort det nemme på en måde, det var nemme af låser dør op uden hun høre det men det er svære at snige sig rundt, han låser stille hendes dør op og ligger derefter sit dirk sæt væk og åben rolig dør lidt på klem, hvor han kiggede ind af den lille åbning han havde lavet, han vil luk dør hvis han så hende eller hendes hund men eller vil han snige sig ind og luk dør bag sig og låser den.

Han mærke efter i skygge, nu hvis hun eller hund gik i en, vidste han det og derfor vil han nogenlunde ide til hvor i lejlighed de var, hans plan var at snige sig ind i hendes stue og overrasker hende der, så måtte han tager det der fra, angår hvordan hun tager det, men det mund ikke hjælp på det af hun kan kom med til fest og få betale for det, han fik snige sig ind i hendes stue, hvor han fandt fjernbetjening til anlæg, som han skure ned for og lad den derefter fra sig, det vil nok gør af hun kommer herinde lige om lidt, han læner sig op af den højrygge lænestol, med den en hånd ned lang side, klar til af tager fat i nogen af kaster knive.

”Puppy?” kaldte hun faretruende roligt og en forhutlet udseende tjener kom med alt hast rendende ude fra køkkenet og var hurtig til at tage blikket fra hende ansigt og ned til sine hulede sko i stedet.
”J…ja?” spurgte han stammende og flyttede ubekvemt sin sparsomme vægt fra den ene fod til den anden, imens han vred sine magre hænder og gentagende gange flettede de få tilbageværende fingre han ejede ind i hinanden kun for at bryde kontakten mellem dem igen i alt hast, som om bare påmindelsen om, at nogle af hans fingre manglede gjorde ondt på ham.

”Der er nogen herinde, der ikke skal være her, hvorfor er der det?” spurgte Hera ham i et næsten blidt tonefald, samtidig med, at hun samlede hunden op fra gulvet og holdt den i favnen som om den var et tøjdyr.

”Det ved jeg ikke frøken,” mumlede den unge mand, der i sin tid havde været slave sammen med Hera og havde håbet på frigivelse, da hun havde slået deres fælles herre ihjel. Dog var det langt fra det han havde fået og hans tilværelse var i stedet blevet bemærkelsesværdigt meget mere elendig.

Hera viftede affærdigende med hånden og sendte ham tilbage til køkkenet, hvorefter hun fik øje på netop den uindbudte gæst og uimponeret hævede et øjenbryn.

”Se hvis jeg havde vidst, at jeg fik gæster havde jeg stillet vin frem til dig, men den mulighed berøvede du så dig selv for,” fnøs hun og var allerede mere irriteret end tidligere på aftenen.

Selv efter så kort tid kunne hun med alt alvor erklære, at hun ikke kunne lide denne fremmede mand.

I en flydende bevægelse lagde hun benene over kors og så vurderende på ham henover kanten på det glas, hun atter havde taget fra glasbordet.

”Du ved, jeg holder ellers i grunden meget af uanmeldte besøg, men som regel plejer de at nøjes med at banke på min dør på uventede tidspunkter. Det er ikke sket før, at de er brudt ind i min lejlighed,” sagde hun smilende. Dog var der en tydelig anklagende undertone til stede.

”Sid ned,” sagde hun i et næsten kommanderende tonefald og slog med doven elegance ud med hånden i retning af en sofa.

”Så kan vi diskutere, hvorfor du er her og hvorfor jeg ikke skal male et kunstværk med dit blod for at have været så uhøflig,” erklærede hun.

Han hørt godt samtale mellem hende og hendes tjener men havde ikke noget at sige til det, han smiler svagt af hende da hun opdage hvor det var han var, han gik over til sofa og stille dig bag den og læner sig ind over den, så han var mere klar til kamp hvis det nu skulle være, ”du er da velkommen til at prøve at laver et knustvært med mit blod” sagde han og kiggede på hende, det kun godt være at hun skulle et eller andet men ikke så han ved af, han havde selvfølgelig lige undersøg nogle ting om hende første, ellers havde han ikke bare snige sig ind i hendes lejlighed.

”Vin gør ikke noget, plan var ikke at være her så længe” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han kiggede kort rundt end han rette sit blik tilbage på hende, ”er her så set kun for at giv dig et tilbud, om af hjælp mig med noget” sagde han og lytte kort til lyder omkring dem, der var ikke noget nyt at høre, ”hvis du sige ja, skal du følge med mig til en fest, hvor vi kommer som et par, det er det eneste du skal hjælp med, jeg betaler for at vi kan kom ind og betaler for din tid, det er tilbud” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt.

[b]”Så hvis dit svar er ja, hvad skal du have for det” spurgte han og kiggede på hende, han rette sig op og knæk kort nakke og kiggede derefter over på hende og smiler svagt, mens han afventer et svar fra hende.

Hun smilede bare som svar på hans lettere hånlige udtalelse om muligheden for et nyt kunstværk. ”Jeg synes ligeså godt du kan få at vide med det samme, at jeg allerede nu ikke bryder mig synderligt om dig,” erklærede hun efter et kort øjebliks tænken, imens hun studerede sine negle, som om blot at se på ham var langt under hendes værdighed.

”Du vil have min hjælp? Efter, at du er brudt ind i min lejlighed?” spurgte hun vantro og lo perlende af ham, imens Yip knurrede og tydeligvis selv syntes, at den var utrolig ildevarselende. ”Oh så hold dog mund Yip,” fnøs Hera irriteret og lagde en hånd over hundens snude, før hun atter vendte opmærksomheden mod Vincent.

”En fest siger du? Hmm nu begynder det jo pludselig at lyde af noget, jeg har kedet mig hele dagen,” funderede hun og studerede ham grundigt med hovedet lagt let på skrå og et hævet øjenbryn.

”Jamen, så vælger jeg at sige ja, hvad jeg får for det kan diskuteres senere, da vi garanteret kan komme ud for uventede omkostninger og besværligheder, hvilket jeg gerne vil have med i mine beregninger, når vi kommer så langt,” erklærede hun med et næsten mildt smil.

Så forsvandt hun ind på sit værelse og lukkede døre for at klæde om.
Da hun atter kom ud var hun iklædt en gulvlang forårsgrøn stropkjole og et par sølvfarvede ballerinasko.

Han smiler svagt af det hun sagde om at hun ikke synes om ham, det var han da ligeglad med, om hun synes om ham eller ikke gør, hvis hun ikke vil hjælp ham vil han gå igen og finde en anden, men nu havde han hørt så meget om hende i det højere områder, han kiggede kort på hendes hund men tog den ikke for mere, ”Ja, vil have din hjælp og brudt ind vil jeg nu ikke kalder det, for så havde i ikke opdage mig før en af er, var død eller at jeg havde få fat i det jeg kom efter” sagde han og kiggede på hende og smiler svagt.

Han kun ser på hende af hun tør lidt op da han nævnet ord fest, det var det han havde hørt om hende, at hun næste aldrig gik klip af en fest, om hun var invitationer eller ej havde hun det med at kom med, ud fra det han havde hørt om hende, men nu havde han skaffe an gang til dem eller til ham selv og en mere, som vil være pas hvis det var en kvinde, ”det tager vi så bagefter” sagde han angår hendes betaler for af hjælp, han kiggede kort efter hende da hun rejse sig og forsvandt ind i et rum og kom ud efter noget tid i en kjole, han havde i mellem tid lad et invitationer kort på bord på et high profile socialt arrangement.

”Du har sikker hørt om det” sagde han og hentyder til kortet på bordet, han rette sig op så han ikke læner sig op af sofa mere, ”regne med vi mødes der, lidt tid før, skal lige når nogen andre ting ind da” sagde han og kiggede over på hende og smiler svagt, ”nåh jo, mit navn er Vincent, så kender vi hinanden navne” sagde han og kiggede kort over mod hende end han vende sig halv om for af gå, ”så ses vi senere” sagde han og begynde af gå mod dør for af kom ud, hvis hun ikke stoppe ham var han forsvundet ud på den an side af den kort efter.

Den var lidt i halv ni om aften, Vincent var ankommet til sted, hvor det hen skulle forgå, han var klæde i et marineblå jakkesæt, han havde stadig nogle kaster knive gem på sig samt sine to skjuleklinger, og selvfølgelig sit dirke sæt, hvis han nu skulle få bruge for det, nu hvor han ikke var skjule af hættetrøjen, kun man ser at han har brunt hår og brune øjne, 190cm høj og veltræner som man ikke rigtig kun ser på grund af jakkesættet.