please hjælp (Kuuma)

den stærke vind fik det løse sand til at flyve i store skyer rundt om den lille efterladte halv smadrede by, som Chika med stor besvær havde fundet frem til efter en del dages vandren efter eventuel føde. meget hurtigt på denne vandring var hun faret vild og nu sad hun gemt væk inde i et halv ødelagt hus, hvor det løsesand ikke kunne ramme hende. den lille pige sad og trykkede sin elskede hund, Rickie ind til sig. der var 3-4 meget hårde mande stemme uden for huset hun nu havde siddet og hørt på i en kvarters tid.
da hun var kommet til denne ødelagde by var hun blevet overfaldet af et par ondsindes mænd, som hun kun med nød og næppe var slubbet væk fra. så nu sad hun og gemte sig musestille inde i det gamle ødelagde hus og ventede på mændene enden fandt hende eller forsvandt. hun håbede virkelig bare de ville opgive og gå sin vej. hun havde før mødt nogle mennesker jægere vidst nok og var blevet fanget og det havde bestemt ikke været nogen sjov situation. hun var heldig en sød kvinde en aldrig ville glemme havde hjulpet hende med at flygte.
en lille pibene lyd kom fra hendes lille hun og meget hurtigt så hun op mod vinduet der var næsten lige over hende, hvorefter hun så på sin hun med frygt i øjnene "ssh Rickie de må ikke finde os" hviskede hun betsmet til sin hund, men det var forsent. hun kunne høre en af mændene lige uden for huset "jeg hørte noget herinde!" mandens stemme var meget hæs og grinet der efterfuglte var ikke ligefrem raskt. Chika lukkede bare øjnene i håb om intet ville ske, men efter nogle få minutter mærkede hun en smerte i hovedet, da en af mændene havde hevet hende o pi hendes fletning "jeg sagde jo jeg hørte noget.." sagde manden grinende og hun kunne tydeligt lugte den dårlige ånde. hun åbnede stille sine øjne og blev mødt af et meget grufuldt øje og hurtigt så hun at det andet øje simpelhent ikke var der. manden ansigt var hærvet og han lignede mere et monster en et mennesker. hun så på de tre andre mænd, der stod med lige så ubehagelige smil. de så alle ødelagte ud på hver deres måde og på ingen måde venlig sindet "sæt mig ned" bad hun ynkeligt og det var tydeligt hun var bange. CHiak ville sagtens kunne slippe væk hvis hun lod sin anden side overtage, men sidst hun gjorde det var der gået flere dage før hun havde fundet kontrollen igen, så hun turde virkelig ikke.
hendes krystal agtige øjne så ind i det ene grufulde øje der stirrede grisk på hende. hun blev sat stille ned, men meget hurtigt efter skubbet op af muren bag hende. manden der kun havde det ene øje var kommet til tæt på og snuste grådigt til hende. hendes Hund var blevet taget fra hende og den pibende klynken fra den gav Chika tåre i øjnene. dog sagde hun intet. hun lukkede bare øjnene og prøvede at tænke på noget godt. hun mærkede så pludselig den klamme mande, svedige, gro hånd havde fundet op under hendes trøje "stop!" pep hun ynkeligt og prøvede at kommet ud af manden greb, selvom hun ingen chance havde mod ham "ti stille tøs" hun nåede kan lige at høre stemmen da hun mærkede en stor smerte i hovedet, da manden havde slået det mod væggen med den fri hånd. hun kunne intet gøre, den svede klamme hånd kørte længere op af hendes overkrop og lige meget hvor meget hun kæmpede imod, var hun ikke stærk nok.

Han kom lydløst gående igennem den efterladte ødelagte by, han lod sig ikke mærke med vinden fordi han var dækket helt til af sin fulde kamp dragt, forude han havde slået sit Steath udstyr til, og havde sin M8A1 kamp riffel, skarp ladt, og med lyddæmper klar, han gik stille afsted, i sin egen verden, da han var på jagt, efter noget, han vidste ikke hvad, men han ville vel finde ud af det med tiden, han havde sin skelet elefant hue på, sine mørke briller, så man ikke kunne se han's øjne, han's ørken camoflage farvede jakke som gemte han's indre muskeløse krop, forude sine tunge kamp støvler, sine ørken camoflage bukser og sin tykke skud sikker vest, med en Tac45 i skulder hylster, en kamp dolk i et andet hylster ved låret, og en del magasiner med patroner, han havde sin dyrebare taske på ryggen, da han hørte nogen snakke.
han sneg sig lydløst igennem gaderne for og komme fre, da han så fire mænd stå omkring et hus, raiders, på deres måde og være på, forude tøj og stil, han vidste ikke hvad i al verden de lavede, han satte sin M8A1 riffel om på ryggen og trak lydløst sin kamp dolk, ville ikke spilde skud på dem, han så dog stille til imens den ene sagde han havde hørt noget, han vidste dog ikke hvad, da han så dem hive en ung pige ud i hende's fletning, han så hunden osse, og han knurrede vredt, men sagde så stop til sig selv, det skete hverdag, det var ikke han's kamp, men han vidste osse at det sagde alle, så han sad og så på, fuld kommen sikker på hvad han skulle gøre, han ville dog vente til, selv om det smertede ham stort, mest fordi det kunne redde dem begge.
Han så pigen kigge på den stirrede på hende, og han så dem skubbe hende imod muren, han knurrede vredt, og så fyren slå hende's hoved ind i muren, vidste dog osse at han's stealth udstyr gjorde de kun ville se en svag damp agtig flimren, hvis de så over på ham, hvilket de ikke gjorde, da de var optaget af pigen, han så manden snige sin hånd under pige's trøje og han reagerede der og løb, lydløst, trods sin vægt på 160 kil og højde på 192 cm, hen imod dem og lyn hurtigt skar struben over på den første, og de 2 andre nåedet knap og reagere, han sparkede manden, der holdt pigen bag læggen, så han's knæ brækkede så han faldt om, uden chance for og stikke af, han hamrede dolken op i maven på den tredje raider, så han faldt død om, og lige så hurtigt slog han den sidste i struben, og greb fat om halsen på ham og vred til, så han døde på stedet, han gik over og trak sin dolk ud, og så over på den overlevende raider, med det ene øje, han greb fat om halsen på manden og spændte hver en muskel og løftede ham op, ved halsen imens han stirrede ham ind i ansigtet, med en lav truende knurren og han sagde stille til raideren da han tog ham helt op i ansigtet, bag sin maske smilede han ikke som han plejer, meget kunne han tollere og dræbe for, MEN aldrig den her slags ting.
''så du syntes det sjovt og befamle dem da ikke kan forsvare sig selv, HVA!?''
han slog brutal manden i maven med sin knyttede næve så al pusten blev slået ud af ham, og han slog ham igen ved ordet hva, på siden af hovedet så da kom en knasen fra manden's tænder og kæbe, han prøvede og sige noget men Kuuma stak dolken ind i maven på ham, og så manden spærre øjnene op i smerte og rædsel, han kørte roligt dolken rundt og stirrede på ham bag brillerne og hviskede.
''forbrydelse betaler sig aldrig, når JEG er inærheden, okay?''
han dræbte manden ved og trække kniven igennem kroppen på ham og op i hjertet på manden så han døde, han trak sin dolk ud og tog et tørklæde frem og tørte blodet af sin dolk, og satte den i hylster, han så over på pigen og gik meget forsigtigt over til hende og spurgte bekymret og venligt.
''er du okay?''
han tog sine briller af så hun kunne se han's gule, meget bekymrede og venlige øjne, ægte bekymring og venlighed.

Det hele gik pludselig så og det var ikke ligefrem noget Chika kunne finde rundt i. det eneste hun vidste var at hun var blevet sluppet og nu sad med sin elskede hund trykket tæt ind til sig. hun havde stadig tårer i øjnene og fornemmelsen af den klamme hånd havde hun stadig. da det endelig det det blev helt stille, åbnede hun øjnene og så de fire mænd ligge døde på hver sit sted. hun så lidt hen på ham der havde befamlet hende og gav et lille gisp fra sig da hun så alt blodet. i det hun hørte den fremmede stemme, så hun op på manden der tilsyneladene havde reddet hende. han var maskeret og først skræmte han hende mere en hun havde brug for. hun skubbede sig selv så meget bagud som hun nu kunne, da han kom tættere på "lad mig være" sagde hun med en grødet stemme. godt nok var hun blevet bedre til at stole på folk, men det var stadig ikke noget hun var helt god til og slet iikke folk der så sådan ud, dog fik hans bekymring hende til at slappe bare en smule mere af. hele hendes krop rystede og tårende trillede stadig nedover hendes beskidte kinder.
Da de bekymrede og venlige øjne kom frem bag de mørke briller stirrede hun bare små nervøst ind i dem. hun ville gerne stole på denne fremmed, men hun havde kun havde dårlige minder med folk med sådan et udseende "jeg.. jeg er okay..." mumlede hun nervøst og puttede hunden tættere ind til sig. det var også tydeligt på hunden den ikke var glad for den fremmede, men det var nok mest fordi dens eger ikke var tryg. hun fik tørret de værste tårer væk da hun ikke ville virke alt for ynkelig, men lige nu var hun ikke ret dygtig til at skjule hendes frygt.

Han sad stille og så på hende, han så hende trykke hunden imod sig, hun havde osse stadig tåre i øjnene, og han sukkede stille for sig selv, mest fordi han var bekymret for hende, han vidste hun var chokeret, det kunne han godt forstå og han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre for og hjælpe hende, han fornemmede osse hun havde svært ved og stole på ham, da hun skubbede sig selv bagud og han hørte hende sige lad mig være, han hørte osse grødet i hende's stemme, han spurgte stille og venligt.
''er du sulten? jeg har mad, og sån? og osse komme ud af syne fra eventuelle angribere osse''
han var lidt usikker, mest fordi han aldrig kunne finde på og skade hende, han kunne dog osse godt forstå hende's frygt, så han gjorde noget, han kun har gjort over for 2 væsner, han trak sin maske af, så han's venlige smil, og han's kronraget hovedet, dog med ar i ansigtet efter en granat, forude han's venlige varme øjne, ægte venlighed og varme, han blinkede venligt til hende, han kunne dog fornemme hende's frygt stadig, han hørte hende osse da hun mumlede nervøst, og puttede hunden ind til sig, han så venligt på hunden og spurgte den.
''er du sulten? jeg har osse mad til dig, hvis det er?''
han lød stadig venlig, imens han så på dem begge to, bekymret dog venlig, han fandt et lille fint tørklæde frem og rakte det til pigen, så hun kunne tørre sine øjne, og han smilede trøstene og venligt, gjorde alt for og vise han intet ondt ville hende.

den unge pige reagerede med det samme da hun hørte ordet mad og hendes blik var nu fast rettet mod ham. hun ledte jo efter mad og havde ikke fået noget længe. hun sank en lille klump og så nu på det ansigt der ellers havde været gemt under maskeringen. han så nu meget venlig ud. hun svarede til at starte med ikke på det han sagde studerede bare hver eneste bevægelse han gjorde og trykkede hunden tættere på sig da han snakkede til den. men den lille hund Rickie begyndte stille at logre med halen da den blev snakket til og orden mad blev sagt igen. lidt tøvende slap hun hunden som luntede lidt tættere på og snuste lidt til det fremmede. Chika tog med en rystende hånd imod tørklædet og tørrede tårende væk med en lige så rystende hånd "tak.." mumlede hun stadig og virkede til at være faldet lidt ned igen. hun så lidt tid på sin hund og derefter på manden igen "vi vil gerne have mad.." sagde hun så lidt mere tydeligt denne gang og rettede sig en smule op. han virkede meget ærlig denne mand, men hun var ikke sikker på om han måske bare var gd til at snyde. hun klappede lidt på sit lår og hunden kom med det samme hen til hende "men jeg stoler ikke på dig endnu.." sagde hun så meget hurtigt og virkede lidt mistroisk.. hun havde for tit oplevet at folk havde snydt hende.. godt nok havde hun mødt nogle få folk som havde været sød mod hende og hjulpet, men dem havde hun også haft svært ved at stole på. men hamm her ville hun gerne stole på fordi han reddede hende, men det var ikke bare så nemt som så.. hun vidste jo ikke om han var ligesom de andre og bare prøvede at snyde hende.

Han så hende reagere og smilede venligt til hende, han så venligt i øjnene imens han kunne se hun var sulten, han satte sig venligt ned og så på hende imens han tog sin taske frem og lynede den op, han fandt en dåse frem, uåbnet med en ret ny dato og vidste hende den, oksekød, han smilede venligt og lagde den tilbage og sagde.
''når vi har fundet et mere sikkert sted, så laver jeg noget mad, okay?''
han lød venlig og så blidt på hende, og han sænkede sig så meget, mest for og se så mindst truende ud som muligt, han så hende tage imod det og sige tak og han svarede venligt.
''var så lidt, skulle det være en anden gang''
han grinte venligt og muntert, imens han blidt bekymret så på hende, han kunne fornemme hun var faldet lidt mere ned og han så blidt på hunden og på pigen som sagde de gerne ville have mad og han svarede venligt.
''skal vi så ikke finde et sted og spise? i lå for vind og alt det skidt, og så osse i lå for øjne da kunne hvile på os''
han lød venlig og varm i sin stemme, han havde ingen skjulte motiver i ærmerne, udover og hjælpe en da havde brug for hjælp, han havde bemærket hunden som var kommet over til sig, og han kælede den blidt på ryggen, forsigtigt for ikke og virke truende, imens han så på pigen da hun klappede på sit lår så hunden smuttede over til hende igen, han hørte hende sige hun ikke stolede på ham, og han forstod hende fuldt ud, men han kunne jo gøre sit bedste for hende som muligt, så han smilede ægte venligt og varmt og sagde.
''tja det forstår jeg, men jeg har mad i tasken, og osse en sodavand, hvis det frister, men vi burde virkelig komme væk stadig, mest for og få dig i sikkerhed og din hund, men hva hedder i for resten? navnet er Ghost, SCU, Stealh Combat Unit, ekssoldat fra Occulta, hva med dig?''
han lød venlig, han vidste hun var mistroisk, og han forstod hende stadig, det må være hårdt at være alene på den måde, han var selv alene, udover kvinden han følger og Diana, men han så venligt på hende, ventede på svar om de skulle søge sikkerhed.

Chika så lidt di på dåsen han havde vidst hende.. så han havde mad, det hjalp jo en del på situationen. hun kunne godt se han gjorde hvad han kunne for at virke venlig og bekymret og det virkede nu også meget ægte. stille rejste hun sig op med hunden i sine arme "så lad os finde at sted vi kan få mad" sagde hun stille og holde betrygne sin hund ind til sig. hendes ben rystede lidt, da hendes krop stadig var lidt chok over det der var sket og hun havde det ret så skidt i kroppen. hun havde aldrig prøvet en kom så tæt på, hun havde altid nået at slippe væk eller så havde der altid været nogle andre mere interessante kvinder. denne gang var hun vidst bare utrolig uheldig.. og dog hun blev jo reddet. hun gik meget tøvene og forsigtigt hen til manden. en sodavand?.. det havde hun kun smagt en gang og det havde overgiret hende fuldstændig, men de smagte så utrolig godt, så det kunne godt lokke lidt. hun lyttede så til alle de forvirrende ting han sagde, men hun fangede ordet Occulta.. hun havde hørt om det før, men hun havde aldrig forstået det gode ved det. hun så lidt mistæknsomt på ham "jeg hedder Chika og detter Rickie... hvad skal jeg kalde dig?... og hvorfor ekssoldat?" hendes spørgsmål var meget kortfattet og det var tydligt hun ikke var så utrolig snaksaglig. hun kunne sagtens snakke med folk hun var helt tryg ved, men han skræmte hende nu stadig en smule, selvom han hun virkede som en sød og venlig mand. hun følte sig ldt uhøflig "undskyld.. jeg stoler bare ikke rigtig på folk" mumlede hun så lidt forsigtigt

Han smilede venligt, han havde en del mere mad og andre ting i sin taske, han ville dog ikke finde det frem her, mest hvis da skulle komme nogen, han vidste dog det havde hjulpet, han så hende rejse sig og han tog sine briller og maske ned i sin taske osse, samlede sin M8A1 riffel op og så roligt rundt, han nikkede over imod en okay i stand bygning og sagde til hende da han havde hørt hende sige de skulle finde et sted.
''der kunne være et ret godt sted der, skal vi prøve?''
han lød venlig og så på hende, imens han langsomt gik der over, mest for og give hende tid til og komme med, han så dog vagtsomt omkring, fordi han ikke ville lade sig overraske.
Han håbede virkelig han kunne gøre noget for Chika og osse hende's hund Rickie, imens han svarede hende.
''jeg blev kaldt Ghost i hæren, men mit rigtige navn er Kuuma, men jeg er ekssoldat fordi jeg blev angrebet på patruljen, af varulve, som har gjort jeg er den jeg er idag, min makkerinde var ikke så heldig, jeg kunne ikke redde hende..''
han lød lidt trist ved mindet, han kunne dog fornemme hende's kortfattede spørgsmål og osse at hun ikke var den snaksalige men tja måske kunne han bløde hende lidt op, han vidste ikke hvad hun havde oplevet, måske skulle han spørge hende senere, han smilte venligt til hende og gik ind i bygningen, og så sig omkring, han tjekkede alle rum som da kun var 3 af udover loft, og han gik ud til indgangen igen og sagde til Chika.
''hus sikkert, bare kom ind, jeg tænder bål og laver mad, okay?''
han gik roligt der ind og lagde nogle sten i en cirkel og lagde noget brænde fra sin taske der ned, han fandt en gryde frem og hægte i en hænge dims til gryder, og han fandt en lighter frem og lidt olie som røg over brændet, og han tændte hurtigt bålet, hvor efter han begyndte og pakke sin militær sovepose ud, som Chika kunne sidde på, imens han osse fandt dåse kød frem, grønsager, en dåse frugt, en sodavand's dåse, og kryderi, og andre lækkerier, og han havde hørt hende sige hun ikke rigtig stolede på folk, og han bebrejdede hende ikke, han svarede venligt.
''det forstår jeg godt, og det da intet galt i''
han smilede venligt til hende imens han åbnede dåser og hældte kød og grønsager, sammen med vandet i dem, ned i gryden, imens han til satte nogle kryderi, for og lave en god stuvning, han rørte rundt i den med en stor ske.

Chika sagde ikke ret meget nikkede blot til hans spørgsmål om at prøve det næsten helt stående hus. hun fulgte med manden med meget forsigtige skridt imens hun holdte godt øje med hver en bevægelse han lavede. han virkede til at være meget opmærksom, så det måtte vel betyde der kunne være flere fare gemt i denne by.. men det var ve heller ikke så overraskende, da sådan nogle mænd ikke bare kommer fire mænd. hun så lidt tilbage på de fire lig, der efterhånden var begyndt at blive gemt i sandet på grund af vinden.
dog fangede Kuuma's fortælling hende meget hurtigt og hun så på ham med to store spørgene øjne "du kunne ikke redde hende?? hvem?" hendes stemme var nu mere nysgerrig end kortfattet og men kunne se på hendes lettere barnlige ansigt at hun var nysgerrig over hvad det var for en historie. hun havde godt lagt mærke hans triste minde da han fortalte kort om grunden til han var ekssoldat.
hun gik med ind i det han sagde huset var sikret imens hun nikkede til hans spørgsmål. hendes blik så meget studerende rundt på rummet, hvorefter hun så så hen på hvad Kuuma lavede. små tøvende gik hun hen og satte sig på hans sovepose og med de små nysgerrige øjne så hun på alt hvad han lavede. han var virkelig venlig mod hende og forstod hendes mistillid.. ligesom Dust havde forstået den... de var længe siden hunhavde set Dust. mon han ville syntes dette var en god idé for hende.. altså at blive ved denne fremmede mand.
hurtigt fik hun rystet tankerne væk og kløede sin hund lidt bag ørene "hvorfor hjalp du mig egentlig?.." spurgte hun så mere roligt og så på ham med spørgene øjne.

Han havde bemærket hende nikke til han's spørgsmål, han smilede dog venligt til det, han vidste osse hun havde fulgt med hende, han havde hørt hende, og han vidste osse hun holdt øje med ham, han var vant til og lægge mærke til ting, uden folk lagde mærke til han lagde mærke til ting, han var roligt gået ind og havde løftet et bord op foran indgangen, som sikkerhed, imens han barrikerede indgangen med flere tunge ting, hvor efter han lukkede vinduerne, så kun lyset fra bålet kunne ses inden for, som osse var så lyset ikke kunne ses, dog var en hastig dejlig duft af mad fyldt det lille rum, han så hende's store øjne og han smilede venligt, svarede ærligt.
''jeg var i SCU, Stealth Combat Unit's, hvor alle arbejder i hold, så vel som par, jeg havde min makkerinde, en skøn pige på min egen alder, vi klarede grund træningen sammen, den hårde træning i SCU, vi var på mange patruljer sammen, vi lavede nogle.. ting.. sammen, og tja, da vi blev overfaldet af varulve, da overlevede jeg forvandlingen, men hun ville dø, så istedet for og lade hende dø langsomt, så skød jeg hende, og flygtede fra Occulta, som nok ville aflive mig, så jeg stjal en del forsygninger, som jeg har gemt hos kvinden jeg følger''
han snakkede stille og ærligt, dog med sorg i stemmen, dyb sorg, som fra et minde, et sår, da stadig ikke er lukket, han lød dog glad da han nævnte kvinden han følger.
Han bemærkede hende's blik studere rummet, han smilede muntert, en opmærksom ung pige, det var en god ting, han så hende dog tøvende gå over og sætte sig på han's sovepose, han vidste hun fulgte med, han var glad for hun var tøet lidt op, og han tog så nogle skåle frem, og øste op af stuvningen, han tog så to skeer, og gik roligt over, og satte skålen til hunden, og en skål til hende, han gav hende dog kun den ene ske, han gik så tilbage og tog endnu en skål frem og tog noget at spise, så gryden nu var halv tom, han åbnede sodavanden og tog en meget lille tår, da sodavand sås for og være en slags luksus i disse mørke tider, han gik så over og satte sodavanden til hende, han havde taget en tår, så hun osse kunne se den var ufarlig og drikke, for derefter at begynde og spise sin stuvning.
han så hende ryste på hovedet af noget og han så hende klø sin hund bag ørene, han lyttede til hende, svarede så venligt imens han så hende i øjnene.
''fordi du så ud til og kunne have brug for min hjælp, og i en verden hvor folk sjældent hjælper hinanden, og kræver noget til gengæld, så da sjældent nogen da hjælper andre, mest for og huske på man ikke er et udyr, som dem da angreb dig, jeg hjalp dig, fordi jeg syntes du så alene ud, du har dog din hund, som må være en trøst, men tja, du ved vel hvad jeg mener? jeg ved hvordan det er og være alene, der jeg tit, men jeg mener osse at nogle gange så må man hjælpe dem da ikke kan klare sig selv, ikke på den måde klare sig selv, men du ved, imod sådan nogle udyr som dem der ude, og så tror jeg bare det var held jeg var i nærheden, ellers var det nok gået galt, men det vil jeg ikke tillade''
han lød venlig, dog alvorlig, imens han så hende venligt i øjnene, han blinkede så drillende, og spiste lidt mere af sin stuvning.