[afsluttet]Et godt fund, og en ny ven - Ellie

Tid: 22,36
Sted: I en mindre forsted til Miami, og nogle af dens gyder.
Vejr: Stjerneklart, og lidt koldt.


Nochi havde ikke været i nogen af de støre byer i lang tid. Han havde været ude og arbejde sammen med nogle af hans ny venner, som han havde erhvervet igennem hans mange eventyr han havde været igennem. Han gik igennem byen sent om aften, fordi han havde brugt hele dagen på at slappe af i byen. Og nu var han var på vej hjem, hjem til en lille lejlighed han havde fundet lidt uden for byen. På vejen dertil gik han igennem nogle små gader og gyder fordi han ville skyde genvej igennem dem. På vejen igennem en gyde, hørte han et mindre skrig. Et skrig fra en pige, som lød til at være på vej imod ham. Han vælger at går efter lyden af skriget. Og ender med at se en pige løbe fra nogle store mænd som er lige i hælende på hende. De løber i en lang gyde hvor Nochi står i den ende som de vil ende med at løbe ud af. Vejen ender ud til en støre vej, hvor Nochi står. Nochi kunne se at der var 3 mænd efter hende. De kom løbende, igennem gyden, og mændene faldt over skraldespandene og de andre ting i gyderne på grund af de var så store. Pigen var den eneste der var lille nok til at kunne løbe igennem gyden uden at støde på noget. Nochi valgte at vente uden for gyden, og så kort efter at pigen kom løbene ud fra den. Lige da hun var løbet ud, stilede han sig i vejen for de mænd som var lige bag hende. De 3 mænd stoppede op, og så på Nochi. De kunne ikke se ham helt på grund af lyset var gået i stykker lige der hvor de var. Så de havde kun det svage lys fra de andre lygter på gaden. De begyndte at sige noget til hinanden. Og så nu Nochi i øjne ”Af vejen! Vi vil ikke dig noget!” Sagde den første mand og prøvede at gå forbi. Men Nochi stilede sig i vejen. ”Hvorfor jagter i pigen bag mig?” Sagde Nochi roligt. Men manden sagde intet og prøvede at skubbe Nochi. Men Nochi slå hans hånd væk og stak ham i siden. Stak ham med en lille kniv lavet af blod. Manden lagde sig hurtigt ned på jorden af smerte. Og de andre 2 stod og så underligt på dem. Det var tydeligt at de ikke forstod hvad der var sket. Men da Nochi lavede en stor pøl af blod foran dem. Tog de deres ven i armene og løb deres vej. Nochi vendte sig om for at se om pigen stadig var der. Men der stod hun over på den anden side af vejen. Hun stod og så på Nochi. Nochi gik ud i lyst fra gadelygterne. Der kunne pigen se at han var en meget høj person med skulderlangt silkeagtigt blondt hår, med lyse blå øjne. Han virkede til at være en smuk og elegant person med et meget muntert smil. Han gik i noget der mindede om et jakkesæt. En hvid skjorte og en blazer jakke samt bukser der matcher. Nochi stod nu og så på pigen med sine blå øjne og prøvede at se hende dybt i øjne. ”Så hvorfor var de mænd efter dig?” Sagde Nochi roligt imens han studerede hende.

Ellie løb alt hun kunne og drejede ned af en smal gyde. der var en masse ting i vejen, men med hendes spinkle krop og smidige og adrætte evner kunne hun hurtigt nemt komme igennem. det var en helt anden sig for de 5 store mænd der var efter hende. hun lavede nogle små pive lyde som en lille bange ulve unge. hendes gule øjne var fyldt med tåre, men hun havde ikke lodet dem trille endnu. hun fik endelig kæmpet sig igennem gyden og nåede kun lige at opfatte hun strejfede en fremmede med hånden da hun løb forbi. hun nåede helt over på den anden side, før hun stoppede op og så mod den fremmede. han stod i mørket så det var svært at se ham ordenligt. den unge pige rettede lidt på hendes skole uniform jakke, som havde fået en del skræmmer og blod pletter. efter rettede hun på sin nederdel for at sikre sig den ikke sad så der blev blottet npget, da mændene havde haft fat i hende og hun kun med nød og næppe var sluppet fra dem igen.
Ellie prøvede at følge med i det der skete, men det var svært at se. men hun kunne se den ene mand faldt på knæ og kort efter blev trukket med af de to andre, hvorefter den fremmede mand vente sig mod hende. i det hun så ham i lyset gik hun et lille skidt tilbage og så små nervøst på manden. hun så direkte ind i hans blå øjne med sine skinnende uskyldige gule øjne. hun rystede en smule i kroppen imens hun holde om sig selv. hun hørte hans stemme og så hans studerende blik. hun svarede først ikke. hendes tillid til fremmede var ved at være en smule ødelagt. hun havde haft så mange god oplevelser, men fremmede med deres studerende blikke var ikke altid så rare. hun så lidt ned mod sine fødder der var beklædt med nogle fine lædersko der havde fået en lag lak så det lignede skinnende laksko, dog bare praktiske. hendes spinkle krop rystede imens det lange snehvide hår dansede let i den lille brise.
igen rettede hun de gule øje op så de mødte de blå øjne "de... de prøvede at fange mig.. og.. jeg tror måske de ville.." hun stoppede sig selv og så lidt ned på sine fødder da var rettede let med hinanden "jeg tror du ville fange mig og sælge mig.. som slave.." sagde hun stille med en meget mild og utrolig uskyldig og engle ren stemme.

Nochi stod og så på pigen, Hun så ikke ud til at være særlig gammel. Nochi blev meget chokeret da han hørte hvad mændene havde tænkt sig at gøre. Man kunne tydeligt se det på hans ansigtudtryk. Han begyndte at så tilbage for at se om de var på vej tilbage. Men der så ikke ud til at være nogen. Han knyttede hånden, han så ikke ud til at være glad.
"Virkelig?! Så er jeg glad for jeg blandede mig. For det er bare så forkert. Hvordan kan man frihedberøve folk på den måde." Sagde Nochi med en bedstemt stemme. Men han fik et mere afslappet udtryk. Da han lagde mærke til hvordan hun virkede bange. Og han tænkte at det var forståeligt, nu hvor hun lige havde været jagtet af de mænd. Hvem ved hvilke tanker der løb igennem hendes hoved lige nu. Nochi besluttede sig hurtigt for at han ville hjælpe så godt som han nu kunne. Men hen ville gå lidt tættere på. Sådan at de ikke stod på hver sin gade. Men også sådan at det var nemmere at tale sammen. Så han gik forholdsvis langsomt imod hende. For ikke at lave nogle pludseligebevægelse, som ville kunne skramme hende. Dog stoppede han så der var god afstand imellem dem. Sådan at han ikke begyndte at virke truende.
"Mit navn er Nochi. Og hvad hedder du?" Sagde han på den venligste måde han kunne. Han prøvede at få øjenkontakt igen. Lige efter spurte han igen.
"Bor du her i nærheden? Hvor er dine forældre? Skal jeg følge dig hjem?" Sagde han og så spørgerne på hende, han vidste godt inderst inde at de fleste ikke havde noget hjem, og bare sov der hvor de kunne. Og måske var det også tilfældet med hende her. Men han håbede at hun havde noget, noget familie. Sådan at hun ikke var alene.

Ellie så godt den fremmede blev vred og det virkede som om han faktisk var på hendes side. hun bed sig let i læben og træk let på skuldrene "mmh.. jeg ved det ikke.. de mangler vel penge" Ellie havde altid hjertet på det rigtige sted og ville helt kun tænke det bedste om folk. Edward havde godt nok sagt ikke alle var gode folk og mænd som dem der prøvede at fange hende var slet ikke gode mænd. men Ellie var stadig kun igang med at prøve at lære at ikke alle har noget godt i sig. mon det havde været fra den samme gruppe mænd der havde kidnappet hende da hun besøgte Edward?
selvom den fremmede gik langsomt imod hende, så hun med det samme op på ham og var tydeligvis klar til at løbe, men da han ikke kom helt tættere på og præsenterede sig slappede hun mere af i kroppen og så lidt ind i hans blå øjne, dog så hun hurtigt ned igen "Ellie.." sagde hun stille og imens hun pillede lidt ved kanten af hendes nederdel. hendes spinkle ben var helt blege ligesom hendes ansigt og det var tydeligt hun frøs. hun rystede tsille på hovedet da hun hørte hans spørgsmål "jeg... jeg er på vej hjem.. men der er langt endnu.. min mor bor i las vegas og min far.. ham må jeg ikke fortælle dig hvor bor" sagde hun stille imens hun stadig pillede ved kanten af hendes nederdel. Ellie var faktisk en af de få heldige der havde begge sine forældre og havde et helt kobbel at bo ved og så endnu et hvem ved sin mor. men hun havde bare taget på eventyr for at se verdenen og lære alt hvad hun kunne lære. dog havde hun også været ude for en del ubehagelige ting.

Imens de stod og snakkede, lagde Nochi mærke til at Ellie stod og frøs. Han havde ikke meget tøj på selv, da han ikke kunne fryse. Men den jakke han havde tilbød han hende. "Jeg ved godt det ikke er meget, men det er alt jeg har." Efter han havde givet den til hende, stod han nu lidt tættere på hende. Men stadig med et par meters mellemrum. Han stod nu kun med sin hvide skjorte på, som var lukkedet, men åbnet lidt i toppen. Han stod og så på hende med hans blå øjne, og spurte kort efter Ellie
"Men hvor er du så på vej hen? Til din far eller din mor?"

Da han hørte hendes svar tilbød han hende at følge hende hjem. "Altså hvis du vil havde det, så kan jeg godt følge dig hjem. Det betyder ikke noget for mig om der er langt. Jeg er vant til at rejse rundt." Sagde han igen med en venligstemme. Det var måske lidt for tydeligt at han prøvede at være sød ved hende fordi hun var en mindre pige. Men det var også en af de første gang han havde snakket med en der ikke var voksen i den nye verden.

Ellie så lidt på hvad han lavede og tog forsigtigt imod jakken. hun tog den let over skuldrene og det var tydeligt den var alt for stor til dne lille pige. hun så op på ham med de uskyldige gule øjne "tak.." sagde hun stille og puttede jakken godt om sig så hun kunne få så meget varme fra den som muligt. hun så så lidt ned på sine fødder igen og bed sig lidt i læben "jeg er på vej hjem til min mor.. i las vegas..d et er svært at komme ind med alle Zombierne så det vil egentlig være rart med lidt hjælp.. men jeg skal hjem til hende" sagde hun helt uskyldigt og sank en lille klump. hun knyttede stille sine hænder og gik så helt hen til vampyren. hun lagde stille armene om ham og trykkede sig helt ind til ham "tusind tak for din hjælp. du må meget gerne hjælpe mig hjem, jeg savner min mor.. jeg savner mit hjem" sagde hun med en små grødent stemme og gav et lille hulk fra sig. hun vidste ikke helt hvofor, men hun havde bare brug for at give slip på sin gråd. hun havde ksulle være så stærk den sidste tid og helst ikke vise nogen form for svaghed og det havde hun da også kunne klare, men nu havde hun bare brug for at få afløb på det.

Nochi kunne mærke hendes arme om ham. Selv om hun var lille var hun stærkere end han havde regnet en lille pige for at være. Han lagde stille sine arme om hende og krammede hende blødt. Det var ikke en situation han havde været i siden hans barndom. Han kunne mærke at hun ikke var helt tryk. Men det så ud til at han havde fået hendes tillid. Han vidste ikke helt hvordan han skulle takle situationen så han så sig omkring. Og fik et overblik over omgivelserne. Han vidste at han ikke havde langt hjem til ”hans” lejlighed. Den var kun nogle gader derfra.
”Klokken er mange, og du virker til at du kunne bruge noget søvn. Så måske, altså hvis du altså har lyst. Kunne vi tag hjem til min lejlighed her i byen. Og i morgen kan vi tag imod Las Vegas. Og hvis det er, så er der en butik ikke så langt der fra, hvor vi kan hente noget mad.” Sagde han roligt imens han stadig havde armene rundt om hende.
”Men hvis du ikke har lyst skal du bare sige til. Vi kan også bare mødes i morgen på et tidspunkt. Vi skal selvfølgelig bare lige aftale et sted så. Det er helt op til dig.”Sagde han imens skubbede hende blødt væk fra sig sådan at han kunne se hendes ansigt, og afventede et svar.

Ellie mærkede hans arme om sig og nød det blide kram. det gjorde hende mere tryg at han holde oom hende. han var en flink mand og hun havde det godt med hans nærvær. hun lyttede til hans stemmen med et lille snøft en gang imellem. hun mærkede hvordan han skubbe hende lidt væk og hun slap meget ufrivilligt grebet om ham. de uskyldige gule øjne så op på hans afventene blik og et lille smil tegnede sig på det fugtige ansigt. stille tørrede hun tårende væk og snøftede en enkel gang "hvis...hvis du virkelig vil byde mig velkommen i dit hjem.. så vil jeg gerne med dig hjem.." sagde hun mildt og krammede ham så igen. hunkunne bedst lide at vræe tæt på ham lige nu. han gjorde hende tryg og det var det hun havde brug for, så hun havde ikke lyst til at slippe denne gang. hun var glad for han havde givet hende tilbudet og hun tog med glæde imod det.

Nochi Satte sig ned på hug sådan at han kunne se hende ordentligt. Han studerede hende lidt? Han havde et undrende udtryk, imens han så hende i øjne. Men pludselig så det ud til at han indså noget. Han så lidt underligt på hende. Han så ud til at tænke over noget. Der kom et lille smil på hans læber.
”Du, Ellie? Din mor skulle ikke være Violet vel?” Spurte han undrende imens han så på hende. Det var lidt et retorisk spørgsmål, siden han nu var helt sikker på at det var hende. Det var hende hun havde talt om dengang han mødte hende og fik ham til at love at han ville beskytte hende hvis han nogen sinde mødte hende.

Efter hun svarede begyndte han at gå med hende ved hans side. Han holdte sig til hende sådan at hun var tryk. Og sådan at dem de gik forbi på gaden slet ikke var i tvivl om at hun var med ham. Imens de gik fortalte Nochi om hvordan han mødte hendes mor.
”Jeg mødte hende for et godt stykke tid siden hvor hun redet mit liv. Og senere hjælp mig, med nogle ring jeg skulle ordne. En virkelig sød dame. Og hun fik mig til at love at jeg ville beskytte dig hvis jeg nogen sinde mødte dig. Din mor tror jeg holder virkelig meget af dig. Siden det var det eneste hun fik mit til at love efter hun redde mit liv.” Sagde han imens han førte dem hen til hans lejlighed. De nærmede sig nogle gamle lejligheder, et ældre kvarter som lignede noget fra 1800 tallet.

Ellie gjorde store øjne da hun hørte sin mors navn og et kæmpe smil tegnede sig på hendes fine læber. hun elskede at møde hendes forældres bekendtskaber. hun nikkede ivrigt "jo det er det, hvor kender du min mor fra?" spurgte hun lattermildt og sendte ham et stort lysene smil. det var tydeligt det gjorde hende glad at han kendte hendes mor.
hun tog fat om hans hånd da han rettede sig op igen og hurtigt fuldte hun med ham. hun holdte sig tæt til ham og klemte let om hans hånd. da hun igen hørte hans stemme så hun op på ham med et lysene og helt igennem uskyldigt smil. hunlyttede opmærksomt til det han sagde "mn mor er også den bedste mor man kunne ønske sig.. hun lære mig alt hun kan og.. så har hun nogle rar venner" sagde hun glad og trykkede sig lidt tættere ind mod ham imens de gik "tænk hun holder så meget af mig at det eneste hun ønskede fra dig at du skulle passe på mig.. og tænk at du vil passe på mig" sagde hun mildt imens hun stirrede ud i luften. bege hendes forældre gjorde alt for at Ellie skulle vokse op godt og det gjorde de ret godt.. de lærte hende at forsvare dem selv og de beskyttede hende. det eneste de ikke havde lært hende var at kunne se det tomme i folk og bare dræbe.. Ellie rystede hurtigt sine tanker ud af hovedet og fandt det lysene smil tilbage, imens hun betragtede de ældre huse.

"Dette er et forholdsvis roligt kvarter. Der er ikke mange der kan lide at på i disse huse. Ved ikke hvorfor. Jeg syntes personligt at de er de flotteste. Der er bare en vis sjarme ved gamle huse..." Sagde Nochi glad imens de gik ned af gaderne. Han havde tidligere studerede arkitektur, og derfor vidste han en del om bygninger i forskellige aldre og former. Og derfor snakkede ham om forskellige ting han kunne lide ved deres design ved præcis de bygninger. Men midt i hans sanseløse ævlen stoppede han pludseligt og peget med et af husende.

"Se der er det hus jeg har valgt at flytte ind i. Og lige der over er der et supermarked." Sagde han begejstrede. Og peget hurtigt efter over på den anden side af gaden. En del længere nede af gaden kunne man se et supermarked, som var bliver overtaget er nogle nye forhandlere. Som solgte mad til indbyggerende i nærheden.

"Nu ved jeg ikke om hvor lang tid siden det er du har spist. Men hvis det er kan vi altid tag ned i supermarked? Men det er dig der bestemmer. Vi kan også bare gå hjem. Det er tros alt sent." Sagde han imens han så på hende afventende. Imens han sagde det kom de tættere på huset. Som så ud til at være præcist ligesom de andre huse. Men så ud til at nogen havde fjernet alt rodet fra haven. Og huset så generelt ud til at være i lidt bedre stand.

Ellie så nsygerrigt rundt på de gamle huse imens hun lyttede til Nochi. hun var helt enig med ham, det var da de sødeste og mest smukke huse hun nogensinde havde set. hun sagde dog ikke noget, da han jo snakkede og fortalte og Ellie lyttede meget nøje efter det han sagde. da han pludselig stoppen så hun lidt undrene på ham og fulgte hans fingers retning med blikket. hun så over på det hun han sagde han var flyttet ind i og derefter hen åp supermarkedet. de uskyldige gule øjne rettede hun igen op på ham med et usyldigt lysene smil "jeg kunne godt tænke mig noget mad.. hvis det ikke er besværligt altså" sagde hun mildt og ville helst ikke være til nogen besvær, men hun var efterhånden ved at være ret så sulten. hun havde ikke været så heldig med jagten de sidste par dage, da hun ikke havde kunne snuse sig frem til noget bytte og i byerne havde hun ikke rigtig penge til at købe noget. hun så på hans hus som nærmede sig og betragtede den ryttede have og betragtede det med store øjne "du har et flot hus" sagde hun med en lattermild stemme, hvorftere hun trykkede sig tættere ind til hans side og klemte let hans hånd.

Nochi førte dem mod supermarkedet. Det var en af de gamle supermarkeder der havde overlevet krigen. Og var nu blevet sat i stand sådan at det kunne bruges. Det var tremme for vinduerne og vagter ved døren. Mange vagter faktisk. 7-10 stykker. Men selvfølgelig, det var et sted med masser af mad og andre ting som var livsnødvendige for at overleve. Da de nærmede sig fik Nochi et lille smil på læben, det var en af hans bekendte der stod som vagt. Og de endte med at hilse kort på hinanden.  

”Hey! Hvordan går det gamle dreng” Sagde manden til Nochi, hvorefter Nochi hurtigt svarede
”Det går da meget godt. Hvad med dig?”Sagde Nochi til manden.
”Hmm fint, på arbejde som du kan se. Ud og tjene lidt penge til familien. Men hvornår er du blevet far Nochi? Du har da aldrig sagt du havde børn?” Sagde han med høj latter, det var tydeligt at han mente det ironisk.
”Men hvorfor præsentere du os ikke?” Sagde han imens han satte sig ned på hug for at være mere i hendes højde. Han var en stor mand, over 2 meter høj, og meget bred. Han havde et fint fuldskæg, og lidt langt hår. Men man kunne ikke se det hele fordi at han havde en hjelm på. Han stod også i fuldt kamp udstyr, så han virkede måske ikke som den rareste man i verden. Også selvom at han selv havde 5 børn og var en meget rar person. Men han virkede ikke sådan udad til. Men det havde jo også sine fordele når han arbejder som dørmand.
Nochi kiggede på Ellie, og gav nærmest tegn til at det var okey at sige hej. Men Nochi var hende stadig lidt i forkøbet da han præsenterede hende.

”Dette er Ellie, jeg mødte hendes mor for lang tid siden. En flink dame, som hjalp mig meget. Og derfor lovede jeg at beskytte hendes datter hvis jeg nogen sinde mødte hende.” Sagde Nochi til manden.
Lige i det åbnede døren bag manden og en kunde kom ud. Nu kunne de se ind i supermarkedet, og se de mange ting der var. De så direkte ind og kunne se maden og de mange andre ting som stod række efter række ned af gangende inde i butikken. Men mere nåde de ikke at se for så lukkede døren.

Ellie så nysgerrigt op på den store høje mand, som mindede hende en smule om sin far, der joogså var noget af en kæmpe mand. hun var ikke bange, nok mere genert, så da han satte sig ned på hug foran hende, trykkede hun om Nochis hånd og gemte sig lidt bag hans arm. med de store uskylidge og engle milde gule øjne så hun ind i mandens øjne og smilte så endelig et lysene smil om nærmest lyste natten op. hun fniste lidt da hun blev præcenteret og høfligt rakte hun sin spinkle lille hånd frem mod den store mand "hej" sagde hun glad og smilte lysene. dog blev hendes opmærksomhed fanget idet døren blev åbnet og alt maden kom til syne. hun fik et måbende udtryk i ansigtet og det var tydleigt hun aldrig havde set så meget mad på et sted på en gang. hun havde aldrig været i et supermarkedet før. hun var van til at jage og fik kun mad hvis hun fangede at bytte. så dette var en magisk oplevelse for hende. da døren så blev lukket så hun ind i mandens øjne med store øjne og derefter op på Nochi. det var tydeligt hun ville ind og kigge på det hele.

Nochi stod lidt og snakkede med manden. Ikke om noget specielt, men samtalen varede alligevel i nogle minutter. Men Pludselig stoppede Nochi samtalen, og sagde forvel. Det virkede som han han gerne ville videre. Og måske havde han også kunne mærke hvordan Ellie var blevet lidt nysgerrig. Han førte Ellie hen til døren, hvor han åbnede den langsomt for hende. Inde i supermarket, kunne de se ned af nogle lange gange. Hvor forskellige ting log på hylderne, en slagter over i hjørnet af butikken. Noget der mindede om en bager, og mange andre ting. Men måske vigtigst af alt, de tusindvis af forskellige ting og dimser der log på hylderne, samt de mange former for mad. Steder var forholdsvis stort, men stadig småt nok at man kunne se enden af butikken tydeligt.

Nochi stod og så sig lidt omkring lige i det de kom ind. Han så mange vagter gå rundt i butikken, samt de mange arbejder. Der var over de 30 mænd i fyld kampudstyr i butikken. Og det var måske også nødvendigt, da tingene i butikken havde en stor værdi. Dog stod de i siderne sådan at kunderne kunne komme ind og købe deres vare.

"Nå, hvad kunne du så godt tænke dig? Bare husk jeg har ikke alverdens penge på mig lige nu... Men hvis det er så gå du bare ud og se dig omkring. Så tag de ting ned i en vogn som du gerne vil have. Så må vi se om jeg har penge til det." Sagde Nochi, hvor han sluttede det sidste af med at blinke til Ellie.

Efter han sagde det, gik Nochi over til 2 andre mænd som han også så ud til at kende. En spinkel en med briller og i noget meget fint tøj. Og en anden vagt. Han gav hånd til dem begge, og de begyndte at snakke som om de ikke havde set hinanden i lang tid.

Ellie havde stået meget utålmodigt og ventet på Nochi blev færdig med at snakke og da han endelig blev færdig, selvom det nok ikke var gpet meget mere en nogle minutter var Ellie virkelig utålmodig. så da han åbnede døren gik hun ind med store øjne og betragtede alle hylderne. der var så mange forskellige ting, der var til at lave så meget forskelligt mad. hun smilte stort op til Nochi og nikkede kort til det han sagde. først havde hun ikke opdaget vagterne, men da Nochi gik hen og snakkede med to mænd opdagede hun dem. der var meget beskytning på. men det skulle der vil også være. hun smilte stort og løb så afsted, som når hun var på jagt. med stor ynde og fart. hun havde jo ingen idé om hvordan man skulle være i et supermarked. hun havde glemt alt om en indkøbsvogn. hun så lidt forkellige madvare og tog lidt af hvert. hun holdte det hele i favnen og kunne ikke rigtig tage mere. hun så til tænksomt rundt "han sagde vogn.." mumlede hun stille og fik øje på nogle vogne. hun gik derhen med farvnen fyldt med vare og lagde dem i en vogn, som hun så tog. hun så lidt på tingene.. der skulle være nok til et godt måltid mad, som nok ville kunne holde hende kørene et par dage. hun træk så vognen med over til Nochi og mændene han snakkede med-.

Nochi stod og snakkede med 2 mænd som han havde lært at kende efter han havde opholdt sig i byen i noget tid. Den spinkle mand var Jack Manraw, som var ejeren af dette supermarked. De havde mødtes for lang tid siden, da Nochi hjalp ham ud af nogle slemme problemer. Den anden mand var endnu en af vagterne, som Nochi også lod til at kende. De 3 mænd snakkede om hvordan forretningen gik da Ellie kom over til dem med en vogn fyldt med ting.

"Men alt i alt, går det hele sgu meget godt, forretningen giver godt, og de andre små butikker rundt omkring i byen giver også meget godt. Så, ja, det hele går sgu okey." - Jack Manraw

"Ja, det lyder godt, men hvad med det problem med alle de røverier som var sket, fangede i nogensinde gerningsmændende?" - Nochi

"Nej det gjorde vi ikke. Der er rygter om at den bande som tidligere stod for de mange røverier nu er gået over til menneske handel." - Vagten

"Ja, det er også det jeg har hørt. Dog, har jeg også hørt, fra en fortrolig kilde, at man er på sporet af dem. Så det vare nok ikke længe før de ikke vil være et problem længere." - Jack Manraw

"Interessant, da jeg mødte Ellie, blev hun forfuldt af nogle skumle typer. Og Ellie sagde at de var interesserede i at sælge hende. Så måske var det disse mænd?" - Nochi

"Det er skam en mulighed, så vidt jeg ved er der ikke mange, slavehandler i byen. Så det havde nok været dem. Men når man snakke om solskin! Se hvem der er kommet tilbage!" - Jack Manraw

Sammentalen blev stoppet, og de alle så på Ellie som kom gående med hendes vogn. Jack så på Ellie, og begyndte at smile. "Sikke en køn ung dame! Er du sikker på det er nok? Nochi har masser af penge så du tager bare hvad du har lyst til" Sagde han lidt grinende, imens han så på Nochi. Men Nochi brød ind, inden mere blev sagt.
"Der er ikke andet du vil have? For så siger du bare til. Så må vi finde ud af det. Men hvis det bare er det. Så lad os komme hjem."

Ellie lyttede en smule til deres samtale, da hendes stærke høresans gjorde hun kunne høre dem på vejen hen til dem. kunne tyvene være de slave handlere der var efter hende? hun mødte dem jo første gang hjemme ved sin onkel. måske dem her var en lille del af den større gruppe. dog sagde hun intet da den spinkle mand så på hende og snakkede. hun smilte stort til ham og så på ham med et uskyldigt blik. hun så med det samme på Nochi da manden sagde hun bare kunne finde mere og Nochi havde nok af penge. men Nochi havde jo sagt han ikke havde mange penge og hun ville jo ikke ruinere ham. hun så tænksomt på tingene hun havde taget, hvorefter hun så op på Nochi "uhm.. må jeg få chokolade.. min mor siger det smager godt, men jeg har aldrig smagt det før?" sahde hun helt uskyldigt og med en nærmest undskyldende blik da hun fik det helt dårligt over at spørge ham. det var jo hans penge og hun var bare en tøs. hun ville ikke være en belastning for ham. hun så igen ned på tingene hun havde taget og fik det lidt dårligt over at se hvor meget hun havde taget.. det var ikke fordi hun havde taget vildt meget, men hvad hun var van til var det jo rigtig meget mad på en gang og det var sikkert dyrt. hun så så på den spinkle mand med det uskyldige blik "jeg tror altså ikke Nochi har så mange penge.. han sagde han ikke have mange penge og jeg ved ikke hvad alt det her koster.. så jeg ved ikke om vi skal have det hele, det må du altså undskylde" sagde hun helt flovt. det var tydeligt hun ikke havde prøvet at være i et supermarked før eller vidste hvordan det hele fungerede.

Nochi smilede til hende, og så på de andre, og derefter ned på Ellie igen. "Jeg sagde ikke at jeg ikke havde penge, for det har jeg. Men jeg sagde at jeg ikke har særlig mange penge på mig lige nu... Men den detalje har du sikkert glemt men det er helt okay." Sagde Nochi helt undskylende i mens han så på Ellie. Men inden Nochi nåede at sige noget brød Jack ind.

"Har du ikke smagt chokolade?! Hvordan kan du ikke have smagt chokolade?!" Han lød virkelig chokeret. Han så på Nochi og rystede på hoved som om det var hans skyld, og gik længere ind i butikken.

Nochi vendte sin opmærksomhereded til Ellie "Du har ikke taget for meget, faktisk kunne du godt tag noget mere hvis du har lyst. Det har jeg penge nok til. Også til et stykke chokolade, hvis det er." Sagde Nochi roligt.

Men inden de nået at gøre noget andet, kom Jack tilbage, med armende fyldt med ting. Han smed det hele ned i Ellies vogn, og så på Ellie og Nochi. "Her! Vi kan ikke have at hun går sulten i seng. Og at hun aldrig har smagt chokolade før! Det må vi ændre!" Jack havde smidt, mere mad ned i vognen, af alt muligt salgs, samt havde han smidt forskellige former for slik og lidt lege tøj ned i vognen. Hvor blandt andet der var chokolade, både hvid, mælke og mørk chokolade.

Inden Nochi nåede at sige noget begyndte Jack at tale. "Ikke tænk på det gamle dreng. Det er mig der gir. Jeg har pludselig fået lyst til at hjælpe din lille veninde." Nochi så glad ud, overrasket, men glad. Han havde aldrig set ham sådan før. Men han havde før fortalt at han også havde en dårlig tændens til at give hans egne døtre alt. Så han kunne vel ikke klare tanken om at hun ikke havde smagt chokolade før? Det var noget af det Nochi tænkte. Om det var rigtigt, vidste han ikke. Men havde heller ikke tænkt sig at spørger. Han var bare glad for hans venlighed. Så Nochi takkede mange gange for hans venlighed. "Tusind tak, det havde du slet ikke behøvet. Jeg kan altså godt betale for det." Var blot en af de ting han sagde som tak. Men Jack rystede rystede på hoved, og sagde "Tag det! Det er jeres. Jeg vil ikke se de ting igen." Sagde han og begyndte at gå. Nochi nikkede, og fandt nogle poser frem, og begyndte at pakke tingene.

Jack var gået ind på sit kontor, og Nochi havde nu 4 poser med alverdens ting. Efter Ellie havde gjort det hun ville, fulde Nochi hende ud. Da de kom ud, var alt som det var før. masser af vagter, og masser af andre folk. Klokken var mange, men alligevel var der mange mennesker, og for den sags skyld også mange andre væsner på gaden. Der kørte nogle biler frem og tilbage på gaderne. Selvfølgelig ikke mange, men stadig nogle stykker. Gade lyset var tændt, og man kunne tydeligt se Nochi's hus derfra hvor de stod. Altså så roligt ud. Da de begyndte at gå for at komme over til huset, råbte og vinkede manden som de tidligere havde snakket med. Og Nochi hilste igen, med en håndbævgeles.

De var nu på vej over til Nochi's hus, for at overnatte samt sådan at Ellie kunne få lov til at spise.

//Ellie er desværre forsvundet. Og ved ikke hvad jeg skal gøre. Så skriver et resume om hvad der sker hurtigt og afslutter emnet. Gør dette sådan at min karakter kan komme videre. Og bruge det han har lært fra dette emne.//
 
Nochi og Ellie er i Miami. Nochi reddede Ellie fra nogle slavehandlere. Og derfra valgte han at tag sig af hende. Indtil han fandt et sted hun kunne være uden hans opsyn. Han havde et hus i byen, som han havde istandsat efter det blev totalskadet af krigen. Et standart hus, som var blevet en af hans opholdssteder i byen. På dette tidspunkt er Nochi ikke leder. Og derfor ikke ligeså indflydsrig. Men han er stadig ret populær. Dette ser Ellie da de besøger noget der minder om et indkøbscenter. Nochi endte med at kende mange af de lokale der arbejdede der. Efter besøget, tager de over til huset sådan at Ellie kan sove, og få noget at spise. Da de kommer frem til huset ser de en bil køre forbi. Ingen af dem ser hvem der er i bilen. Men de begge kunne mærke at der var noget galt. De gik inden for. Det var et klassisk hjem, lignede dog noget ens bedsteforældre ville bo i. Nochi satte Ellie ind i stuen, sådan at hun kunne spise hendes mad. Imens han gjorde en seng klar til hende.
 
Lige i det han har fået redt sengen færdig, bliver døren sparket ind. Slavehandlerne er kommet for at hente Ellie. Ellie har fået noget mere energi af at spise. Og derfor kæmper hun imod med liv og lemmer. Nochi skynder sig derned, og bliver rasende. En større kamp bryder ud, som ender med at ødelægge det meste af huset. Men det er Ellie og Nochi som ender med at stå som vindere. Nochi er kommet tilskade, og derfor har brug for at hvile. Det samme gælder for Ellie. Men Nochi ven Jack, kom løbende med omkring 20 vagter fra byen. De så hvad der var sket. Og tog dem begge med. De fik et sted at opholde sig indtil de begge var kommet sig fuldkommen. Heldigt for dem begge, havde de nemt ved at komme sig. Imens de begge log i sengen, og gradvist fik det bedre. Fik de begge snakket meget igennem. De endte med at blive virkelig gode venner. Nochi fortalte om sin fortid og livet han engang havde. Og Ellie fortalte om hendes liv og hendes familie. Nochi begyndte at føle en faderlig kærlighed for hende, og følte han burde beskytte hende. Men deres veje skiltes efter dette.
 
Nochi valgte at genopbygge et andet hus i nabolaget, og blev der i længere tid imens han arbejdede på at finde hans familie. Eller Bare spor fra dem. Nochi bruger i dag dette hus om base, og tilflugtssted. Der er altid soldater tilstede i huset, og Nochi hverken så eller hørte fra Ellie efter dette. Og han vil stadig i dag sætte spørgsmålstegn til om hun stadig lever.

// det lyder godt Nochi , det er altid godt med en afslutning :)