[Afsluttet] Come this way ma'dam.(Phoenix og NPC'er)

sted: På gaden af kontrolposten.
omgivelser: Masser af strømmende væsner fra både nordamerika og sydamerika. Diverse biler kører frem og tilbage osv osv.
tid: tidlig morgen.
Vejret: Lummert som altid.
Krav: hvert svar skal være højst omkring de 15 linjer :)

Folk gik og kørte på tværs på disse overfyldte gader, da mafiaens kontrolpost var et centralpunkt for linket mellem syd og nord, især da Mafiaen for knap en uge siden havde anlagt en vej igennem hele den tågede verden, noget som de færreste knap fattede, hvordan mafiaen dog kunne formå sådan et under. Men rygter om et vis sandvæsen skulle vist være grunden til dette under.
Larmen fra de store helikoptere og fly var omkring sig, da byen her var en godt blanding af et handelssted, lille mindre beboelsesområde, trafikeret vej og lufthavn til de andre byer, som man kun kan komme hen til fods eller med fly, da junglen er ugennemtrængelig og gør krav på  enhver vej, som der end er blevet forsøgt at blive bygget.
Grunden til Phoenix var her i byen kunne være af mange grunde, grunde som hun selv vidste. For ikke så mange uger siden, så havde hun personligt sendt et brev til en af verdens magtfulde grupperinger som var selveste Militær Militsen.
Mens Phoenix gik på vejen og nok prøvede rets så meget at undgå at blive kørt ned, mast af helikoptere, som kom fra oven eller blive løbet over ende af mennesker og menneskelignende væsner, så stødte hun lige pludseligt ind i to kampklædte og uniformklædte skikkelser. Der var ingen tvivl om, at disse to høje mænd gemt bag højteknologiske gasmasker var fra militær militsen, da deres uniformer ikke lignede mafiaens sorte og mørkere uniformer. Et papir blev stykket i ansigtet på hende, hvor hun ville kunne se, hvis hun læste, at det var hendes egen ansøgning, som hun havde sendt for ikke så lang tids siden.
En klar og tydelig stemme forvrænget af gasmasken mødte hende i denne bys larm.
" Phoenix, de har skrevet under på dette papir, som giver os retten til, at du skal komme med os nu, hvis du skal have det ansøgte job. Så du bedes venligst at følge med os
Den anden havde et højt teknologisk skydevåben, som lignede M4A1 carbine blandet med en SG-552 commando våben, men er var intet i hans adfærd der viste, at han ville true hende. Det virkede bare til, at disse soldater var ikke så glade for at være i dette væsenfyldte område.

Tøj: hendes ynglings militær grønne bukser, en sort top, sorte militær støvler og en grøn vest, en halv gas maske som kun dækker hendes næse og mund.
Våben: 2 M9 pistoler og en M16 sat fast på hendes ryg.

Væsnerne var over alt og Phoenix ville bare gerne helskindet i gennem mængden. Men det satte 2 kampklædte skikkelser en stopper for. Hun blev en smule overrasket men viste det ikke. Lige nu skulle hun bare for holde sig så roligt som muligt. 'Hvilke problemer har jeg nu rodet mig ud i? hold dig roligt så de ikke fatter mistanke' hun så roligt på det papir som blev holdt op foran hende.
Hun læste roligt den første linje da det gik op for hende hvad det var, hendes ansøgning var gået i gennem! hun var blevet godkendt! inderst inde jublede hun højt og længe, mens hendes ydre var roligt.
Hun sukkede kort og smilede svagt med øjnene. Et enkelt nik indikerede at hun var klar og gerne ville med. Hun skævede til manden der holdte det som lignede en M4A1. Hun var en smule utryg ved ham, mere eller mindre fordi han var fra militær militsen, men da det ikke lignede at han ville true hende, var hun en smule mere rolig, ikke meget, men lidt.
hun rørte svagt ved hende ene pistol, men trak hurtigt sin hånd til sig igen, da hun ikke ville fortryde det hun kunne gøre.

Papiret blev hurtigt pakket væk, og militærmanden med papiret nikkede til hende og viste, at hun skulle følge med ham, hvor han personligt også lagde hånden på sit gevær, som sad fast i sele omkring hans skuldre. Den anden, som ikke havde snakket til hende, stod stille indtil hun gik forbi og så fulgte han bag ved hende, som om de var hendes bodyguards, og at hun var en yderst vigtig person.
De kom forholdsvis hurtigt hen til en mindre kro, hvor de dog var tæt på at blive kørt ned af en stor modificeret lastbil, en af de kendte slavevogne. Chaufføren svovlede og slyngede masser af eder efter dem, men de to soldater tog sig ikke rigtigt af det. Det var tydeligt, at de var rigtigt trænet soldater. Ind i kroen kom de, hvor der stod to vagter udenfor og hvor det nok var en herlighed at komme herind, da kroen var lukket, så kun bartenderen stod deroppe ved disken og roede ved ting og nogle få andre i rummet, overhovedet ikke fyldt med væsner og mennesker som udenfor. Ved et bord var der tydeligt indrettet et midlertidigt kontor, hvor en rigtig kontormus med en lang krogede næs sad og kiggede ned på sine papirer igennem sine briller og det lidt for veltrimmede hår. Yderligere to soldater med våben i hænderne stod bag ved ham, og der var ingen tvivl om, at hun ville tabe i kampen her, hvis hun trak sit våben. Især det som hun ikke vidste var, at i den anden ende af kroen der sad en soldat i kroens mørke i skjul med en sniper, hvor den lille laserprik var på nakken af hende, så snart hun vendte sig imod kontormanden.
"Tag venligst en plads foran stolen her.
Sagde kontormanden med en monoton stemme, mens han roede videre og fandt nogle yderligere papirer frem og lagde foran hende, som var den endelige aftale.
"Det er vigtigt at forstå, at hvis du skriver under, så er der ingen vej tilbage. Du vil hermed sværge troskab til militær militsen og samtidig skrive under på, at hvis vi finder det mindste ud af, at du vil bidrage os, så må vi skyde dig på stedet og at du er forpligtet til intet at fortælle om dit job, om dine missioner og alt det andet, som du end observere, mens du skal arbejde sammen med os. Du må allernådigst fortælle dine kære, at du arbejder for militær militsen og at du er en pilot. Desuden så skriver du under på, at du er forpligtet til, at når vi indkalder dig på mission, at du skal smide alt ud af hænderne. Den sidste ting er endelig, at selvom du vil få en høj rang, så skal og må du adlyde dine overordnede. Selv hvis det går dig imod i den givende situation. Du kan altid indskrive en klage bagefter situationen.
Desuden så ville dine arbejdsdage normalt forløbe sig sådan, at vi har dig om weekenden og du har fri resten af ugen. Dog kan der komme nødsituationer, så derfor hvis du tager på rejser, hvor det er svært at komme i kontakt med dig, så skal du lige give os en påmindelse om dette.
Da du ingen erfaring har, så får du et kvalificeret træningsforløb på en måned, og der har vi ret til, at hvis vi ikke anser dig for at kunne blive en god pilot, så må vi annullere kontrakten og du får heller ikke nogen løn i den tid, dog husly, vand og mad og andre fornødenheder får du lov til at få gratis".
De grå brune øjne stirrede på hende med en meget alvorlig mine, mens han ventede et mundtlig svar fra hende af. Men selvom det lød som mange krav og måske lige knap så godt, så ville hun få 550.000 dollars om måneden! Hvilket er noget de fleste kun drømmer om.

Da de gik på hver side af hende følte hun sig vigtigt… men på en anden måde følte hun lidt at det var så forkert, men hun ignorerede følelsen, men der var nu noget som alligevel fik hende til at smile og have det godt med at hun var blevet indkaldt til samtalen.
Da en slavevogn kom forbi og var tæt på at lave dem til en mindre pandekage, fik hendes øjne et hårdt udtryk, det var ikke så forfærdelig længesiden at hun selv var blevet snuppet af dem.
Hun så roligt rundt og følte sig lidt bedre til pas end da hun var uden for. Her var ro. Men selv om hun kom fra et militært miljø, var det stadig en smule ubehageligt at de var der.
Hun strejfede kort sine pistoler ved hendes hofter da hun satte sig ned på stol, men det var ren og skær vane.
I stilhed lyttede hun til mandens ord. Hun fjernede masken fra hendes ansigt så hun kunne svare ham, og så der ikke var noget at misforstå. ”Jeg acceptere disse krav og vil med glæde holde min mund lukket om det jeg finder ud af og oplever. Jeg er indforstået med reglerne og er klar på at begynde min træning.” hun sukkede kort og kørte en hånd over hendes ansigt. Hendes beslutning var truffet. Hun ville gå med til alt dette og lønnen var måske bare en kæmpe bonus. Hun snuppede en kuglepind og så på manden, med et alvorligt blik. ”Som jeg har sagt, så acceptere jeg disse krav.”

Soldaterne lagde mærke til hendes strejfen, men heldigvis gjorde hun det så kort, at de ingengang nåede at løfte deres våben.
Manden med den krogede næse, som næsten kunne virke som en grib, holdte fingrespidserne imod hinanden med albuerne placeret fast på bordet. Det eneste som indikerede, at han ikke var en statue, var et nik fra hans side af, da hun snakkede. Gribbeøjnene fulgte hendes bevægelse og underskrift intenst, og efter hun havde gjort det, SÅ tog han en lille taske frem og hev en sprøjte, nogle papirer, hvor det ene papir havde 10 felter og så åbnede han en lille æske med kul.
"Vi skal have en blodprøve fra dig og du skal efterlade dine aftryks her. Således at vi kan få dig ind i systemet og således at du også kan komme ind igennem flere af dørene, som enten kræver blodprøve eller fingeraftryk.
Samtidig med at han snakkede med sin følelsesløse og monotone stemme, så tog han forsigtigt det underskrevet papir og placerede det fint og perfekt i en mappe, hvor det kunne være i sikkerhed.
Hvis hun ikke kunne finde ud af det, ville en af soldaterne vise det for hende, og hvis hun havde problemer med nåle, så ville den ene soldat tage en blodprøve for hende.

Så snart hun havde gjort disse ting, så kom der noget, som måske kunne minde om et smil, på gribbens læber.
"Jamen det er godt alt sammen, men der er lige en sidste ting
Phoenix mærkede en stikken i nakken, og hvis hun nåede at vende blikket før hendes krop faldt sammen af den meget stærke bedøvelsesmiddel, så ville hun se, at en af soldaterne havde stukket en sprøjte i halsen på hende. Inden hun besvimede ville hun høre hans stemme.
"Desværre dette er protokollen. Det er ikke personligt
Dog i gribbens øjne var der et mindre glød, som indikerede på det modsatte.

Da Phoenix endelig vågnede op, så var der en kvindelig rar skikkelse foran hende, som straks spurgte om, hvordan hun havde det. Et rødt kryds på hendes arm indikerede, at hun var en læge. I Phoenixs omtåget hoved kunne hun høre larmen fra en helikopters vinge, og hvis hun kiggede ud af vinduet ved sin side, så ville hun så det velkendte ørkenlandskab under sig, som tydeligt indikerede, at de var i Nordamerika. Ikke langt væk kunne man se den store hvide slette af den massive kæmpe gletsjer.
Men noget som helt sikkert ville tage hendes opmærksomhed er en lille svien under hendes venstre bryst, og hvis hun mærkede, så kunne hun mærke en forbinding.
En mandelig stemme tog nok hendes opmærksomhed fra en militær klædt mand med et ar på hans venstre side af armen og med kort militærtrimmet hår.
"Du har sovet i 18 timer, og vi er under 1 time fra Occulta. Fordi vi er nødt til at sikre vores folks sikkerhed, så har du fået en implant ved dit hjerte. Hvis vi giver det rette signal, så vil en sølvspids gennembore dit hjerte."
Sagde han på militær og informerende vis, men så lyste hans ansigt op i et mildt udtryk, hvor han rakte hånden ud til hende.
"Jeg er Sergent Colin for deling CI 31. Jeg vil være din træner for den næste måned.
Sygeplejesken roede liget med noget, så sergenten lænede sig fremad med en hvisken.
"Jeg har personligt intet imod væsner. Næsten alle i militæret har dog. Men jeg skal nok stå ved din side hele vejen, så længe du viser mig den fornøden respekt og vilje på at træne
Han lænede sig bagud og så ud af vinduet, hvor militærfacaden faldt over hans ansigt.

Hun nikkede roligt, og kullede sine fingerspidser ind og satte dem på papiret. Roligt og sikkert satte hun nålen i og armen og tog nok af hendes blod. Hendes roligt og sikre hænder viste at hun havde styr på det og hun havde prøvet det før.
Hendes øjne var lettere forvirret da han smilede. Hun mærkede en hård smerte i nakken og nåede kun halvt at trække pistolen før hun faldt ned på jorden. Hendes krop var tung og hun nåede kun at høre det sidste. ”Jah, sikkert…” mumlede hun utydeligt og faldt hen.

Da Phoenix vågnede for hun sammen, hvad fanden var der sket?! Hendes hoved var tungt og kvinden foran hende. ”Ja, jeg har det fint.” mumlede hun og så rundt. Hun kiggede ud af vinduet og fik øje på ørkenlandskabet. ”Hvor fanden er jeg?” hun rykkede uroligt på sig og mærkede en smerte under hendes bryst. ”Hvad i!” hun trak ud i trøjen og fik øje på forbindingen. Igen for hun sammen da en mand begyndte at tale. Hun nikkede kort og sank en gang, hun vidste godt at de ikke lige frem var glade for andre væsner end mennesker, men hun var jo stort set menneske…
Da han rakte hånden frem så hun på den og tog den roligt. Hun smilede svagt men var ikke sikker på hvad pokker hun skulle gøre. Et lidt stører smil dannedes sig om hendes mund da han præsenterede sig for hende. ”jah, du kender mig vidst allerede.” hun smilede skævt og frøs da han lænede sig frem mod hende. ”Tak, og tro mig, jeg har intet i mod at træne, slet ikke inde hos militæret.” hun smilede svagt og følte sig en lille smule mere tryg hos Sergent Colin, end hun havde gjort ved den underlige mand.

Sergenten, hvis fornavn var Michael kiggede og var lige de 27 år gammel, så vurderende på hende.
"Ja du fik jo mødt på Louis Hansi. Bare rolig du er ikke den eneste, som ikke kan lide ham, tro mig. Du vil nok hurtigt opdage, at alle soldater er utrygge ved ham især efter...
Blikket gled ud igen over langskabet, hvor man kunne se den store handelsvej op til Occulta fra luften af.
"Især nu hvor General Zolner er væk. Lederpanelet har især sat skrappe folk som ham på sagen til at styre soldaterne og adminstrationen i en hård hånd. Du kommer både på den rette tid og alligevel ikke. Ude over at jeg skal nok sørge for at træningen bliver hård
Sagde han med et skævt smil, som spillede på hans læber.
"Så vil det hårdeste nok være de andre soldater. Men hvis du kan bevise dit værd, så skal du nok overbevise alle de unge grønskollinger og gamle betonshunde.
Sagde han med et grin.
"Men jeg er nysgerrig, hvorfor har ulven besluttet sig til at gerne ville have vinger og joine militæret?
Jack var mere end klar over, at de fleste væsner også hadede Militæret, det var rets så gengældt på begge sider.

//out//

//okay regner med at vi stopper emnet her. :) Da nu er det bare din træningsperiode. :)
Men basicly nu remser jeg det op, som der sker i denne månedstid i korte træk og hvad din rolle er helt præcist er osv.
- Du kommer til Occulta og kommer til at se meget der, som en promille del af en promille del af væsner får lov til at opleve. 99% af indbyggerne derinde, som ikke er med i militæret, ved ikke, at der eksisterer væsner, og derfor vil ingen af indbyggerne have noget imod dig, men de kan nok mærke, at der er noget anderledes ved dig, og måske spreder nogle af de misundelige og hadefulde militærfolk rygter om dig eller truer med det. (Du skal nok forvente, at din karakter nok ender med at komme op og at slåes med flere af soldaterne, som ikke kan lide dig. Selvom de andre overordnet ikke kan lide dig, så vil Jack beskytte dig og som du nok finder ud af nogenlunde til sidst, så har han nok også op til flere gange fået straf for at gå imod sine overordnede for at forsvare dig)
- Du kommer selvfølgelig til at træne i den måneds tid. Din træningsperiode er kun så kort, da du jo ikke behøver almindelig militærtræning og fordi du bliver trænet intensivt af Jack 24/7.
- Du finder ud af, at derfor de havde sendt den ansøgning ud er, at de havde brug for frisk nyt kød til at være pilot, desuden fordi de vidste, at nogle væsner kunne have ekstra fordele ved at være pilot, f.eks en varulv har generelt et bedre overlevelsesinstinkt, især til at reagere impulsivt og fordi de jo også har et nattesyn, som måske kan blive handy.
- Jeg havde personligt tænkt, at selvom du er så ung osv, så kommer du til at tæve de fleste normale pilotsaspiranter og allerede på et ret tidligt stadium være på niveau med de trænet piloter. Du er nok blevet så god blandt andet fordi du har så meget at bevise, da du bliver mødt fra dag 1 med modstand fra alle de andre.
- Du må selv bestemme, hvordan Jack Colin skal være af NPC'er og hvordan jeres relation skal være, men helt klart han er nok en af de få, som er dine venner på den arbejdsplads, især i starten. Dog senere når du får vist dit talent er der måske flere, som i hvert fald ikke har noget imod at være bekendte med dig.
- I starten, når du endelig træner med fly, så er det flere forskellige af militærets fly, som du kommer til at flyve med, men du får et bestemt fly, som du nok allermest træner med. (Du kan selv vælge det fly, det bliver dit personlige fly, når du er færdig med at træne, da nogle gange ville militæret ikke kunne få dig transporteret væk fra de områder, som du end kommer fra, så du får dit eget fly)
- I den sidste del af træningen kommer du mest til at træne i sydamerika, da der er andre udfordringer som at flyve mellem træerne osv.
- Når du er trænet færdig, så er du på lige rang med sergenten og kan derfor kommandere rundt med aspiranterne og dem bare af lavere rang osv. (da du får din rang, så får du kun onde blikke fra de andre, men de lavranget må personligt intet gøre imod dig fordi du er beskyttet af militærets love)
- Dit store fly, wingma bliver nok din personlige baby, som du nok kommer til at elske at flyve med.

Dine missioner.
Personligt får du normalt aldrig rigtigt detaljer på det, som du flyver med i lasten, men nogle gange kan du måske lytte eller brug dine kundskaber og ny viden inde for militæret til at få informationer om, hvad missionerne gå ud på.
Du vil som sagt som regel altid flyve mest fra Occulta hen over Muernias tåger og ned til sydamerika. Det er knap de færreste fly, som kan flyve igennem Muernia, da de fleste ender med at styrte, især da tågen virker til at have en magisk kraft på fly. Men da Wingma(eller hvad du end vil navngive flyet) er et meget stort fly, så er det mere stabilt. Men du kan støde ind i flyvende væsner i tågen osv.
normalt skal du også flyve i en meget høj højde, men der vil være bander til tider, som vil jagte dig med deres små fly. Flyet har dog lidt forsvar med nogle maskingeværer tilkoblet flyet, men du kan måske tvinge militæret til at opdragere flyet med flere våben, hvis der er behov for det.
Som regel vil du flyve til en top hemmelig militærbase i den østlige del af junglen ikke langt fra kysten, militærets base ligger skjult, og hvor du lige kan flyve ind imellem nogle træer og komme ind til en underjordisk hallen.
Nogle gange skal du også flyve med last til Megatron eller med last derfra.

Lasten vil som regel være: Værdifulde mineraler, træ osv fra deres hemmelige base. Våben, flere enheder af soldater, tanks, andre køretøjer osv. Du kommer til at være essentielt for at Militæret overhovedet kan være nede i Sydamerika og desuden styrke deres økonomi osv.

Hvis du har spørgsmål, så sig bare til :)

Hvis du har brug for emneideer relateret til flyet så sig til :)
Men husk at du er væk i en måned, hvor du faktisk sådan set ikke ingengang får lov til at sende en besked til din wolf clan, men du glemmer det nok også selv, fordi træningen er hård og intensiv.

Hun så lidt mere roligt på Sergenten. Han var venlig i mod hende. Allerede nu, havde hun bestemt sig for at vise ham respekt og acceptere ham.
Et lille smil spillede om hendes læber. Hun var godt nok kun 16 år, men var der en ting hun var god til så var det at bevise hendes værd. Var hun først besluttet på noget, ville hun gennemføre det.
Da han spurgte hende om hvorfor hun valgte at joine militæret, smilede hun svagt. ”Tja, jeg besluttede mig for at prøve noget nyt og opleve noget helt anderledes. Og jeg har bare altid været fascineret af at flyv. Det er som sådan bare det.” Hun så roligt ned og kom i tanke om hendes post hos The Wolf Clan. ”Øm, er der mulighed for at jeg kan få fadt på min Alpha og fortælle hvor fanden jeg er?” hun så roligt på ham med et beslutsomt blik, men da han rystede på hovedet så hun ned og nikkede. Kuuma og de andre måtte lige finde sig i at hun var væk i en længere periode, og så måtte hun tage det med dem når hun kom hjem igen… hvis hun vel og mærke kom igennem træningen og adlød deres ordre.

//out.

// cool nok ^^ og skal nok skive hvis jeg er i tvivl om noget :)