Alle andre end dig. (Talie)

Tid: den er lidt over 12
Sted: på en bar i Hobour
Vejr: det er skyet, men tørt
Omgivelser: folk der hygger sig og har det sjovt, samt små fulde folk
Våben: 2 M9-A1pistoler og en M16 (pistolerne i hendes bælte og geværet på hendes ryg)
Tøj: sort top, et par stramme jeans og en sort læder jakke. Hendes brune hår er sat op i en hestehale.
Andet: en walki talki i hendes bælte.

Phoenix sad stille og roligt på en bar nede i Hobour da en melding lød fra hendes private walki.

”Vi anmoder dig at hurtigst som muligt at flyve til nogle koordinater du får ud delt om kort tid. Dette er en yderst vigtig mission, så kom hurtigst som muligt. Da der kan forekomme forsinkelser, så kan du tage til byen Blizzar ca. 15 km væk med dit lille fly, så du er klar til at komme hurtigt, når der udsendes signal. Du vil være alene om denne mission, da der ikke er mandskab nok til at tage med dig, kun lige til at lagrer din wingma. Der for indgår kode 194 i denne mission.
Meld tilbage når du er cirka 100 km, væk fra den destination, hvor du vil få flere detaljer.”

Phoenix greb hendes walki og skruede ned, ingen her skulle finde ud af at hun blev tilkaldt af Militsen og slet ikke med kode 194…
Hurtigt kastede hun nogle penge på bordet for hendes drink og løb ud af baren. ”Philip! Jeg skal ud til hangaren nu!” Philip sad og halv sov i bilen, men da Phoenix havde råbt ad ham var han vågnet med et set og så mere eller mindre sur ud over at hun havde råbt ad ham. ”Hvorfor så travlt, søs?” Phoenix himlede med øjnene imens hun hoppede ind i bilen. Da hun så sad der og var klar til at køre så Philip dump på hende, hurtigt daskede hun hårdt til ham. ”KØR!” brølede Phoenix, og så alvorligt på ham. Han nikkede kort da han forstod hvad hun skulle. Køretøjet sprang hen over vejen og ud på en mindre grus vej, hen mod hendes fly, som var gemt væk i den hangar. ”Kom nu, en smule hurtigere.” Phoenix så bedende på Philip der satte noget mere fart på køretøjet.

Efter nogle få minutter, var hun ved hangaren og sprang ud af bilen. Men inden hun smækkede døren råbte hun til Philip at han bare skulle fortælle Kuuma at hun var blevet kaldt til en nødsituation.
Phoenix løb ind i hangaren og fandt hendes andet tøj frem som ville beskytte hende inde i hendes fly. Den tæt siddende sorte heldrakt sad som limet på hende men den hjalp mod det meste.
Roligt satte hun sine pistoler på plads i hendes bælte og geværet på plads i hendes skab så hun kun havde sine pistoler. ”Godt, det her bliver da også sjovt.” mumlede Phoenix irriteret, og slog dørene til hangaren op så hendes fly kunne komme ud.
Hurtigt sprang hun op i hendes LM F-16c og satte i gang.

Da hun var i luften stilede hun koordinaterne til militsens hovedbase og fløj der over. Hendes humør var lidt gnavent men om det var fordi hun var blevet kaldt eller om det var fordi hun ikke havde fået noget info om hvad hun skulle vidste hun ikke.
Da hun fløj ind i zone 1 og landede hendes fly sprang hun ud og smilede stort over at se hendes skattebasse stå klar. ”Min lille skat.” mumlede hun mod det store fly og gik nikkede kort til nogen af dem som stod for at holde det i orden og sørge for at det blev klar gjort. Roligt fik de læsset hendes LM F-16c ombord og gav hende grønt lys til at tage af sted.
Hun nikkede kort og gik ind i den store wingma. Med et lille suk satte hun sig i den ene stol og smilede stille og roligt, det var her hun rigtig hørte hjemme, i sædet på en flyvemaskine..

Efter cirka 3 timer, var hun cirka 100 km fra hendes destination. Phoenix fik af vide at hun skulle flyve til en underjordisk base hvor hun ville får mere information. Igen, bandede Phoenix svagt over at hun igen ting fik af vide, men gjorde som der blev sagt uden at protestere som hun normalt ville havde gjort.

Phoenix landede hvor hun fik besked på det, men af en eller anden grund var der opstået nogle problemer og det hun skulle flyve væk var ikke kommet endnu, så hun fik en lille kort besked om at hun skulle tage til Blizzar og vendte der til hendes fly var klar igen og at hun kunne tage af sted.
Hendes lille fly blev roligt taget ud så hun kunne få lov til at tage ind til den lille by og få slappet lidt af, men inden hun kom af sted blev hun mindet om at dette var kode 194, som betød at alle der vidste noget eller havde, mistanker til hendes mission, skulle dø på stedet.

Phoenix fløj indtil byen og satte sig på en bar, præcis som hun havde gjort hjemme i Hobour. Hun sad stille og roligt med en sodavand da en velkendt færd ramte hendes næsebor.

påklædning:
(se bort fra alt andet en tøjet ^^)


Ellie havde været på rejse i lang tid og var endelig nået til Blizzar. hun havde hørt så meget om der borede nogle af de bedste jægere her og derfor var hun kommet for at lære. hun var allerede en dygtig jæger med gevær, men hun ville også lære at jage med kniv, bue og pil og alle de måder der nu var mulighed for. den unge pige gik igennem byen med det lysende og yderst glade smil på læben, som altid. hun havde Patch i tankerne og tænkte på deres sidste møde. hun havde lært mere om ham og var bare blevet mere forelsket i ham ind før. tanken fik det lysende smil til at lyse mere og lykken strålede fra hende.
hun gik med sin taske på ryggen hvor hun havde sin sniper stikkende op fra og sit sværd hængene fra siden. hun havde lært det var en god ting at have det begge ting med sig. det gjorde dog den lille uskyldige pige ikke så helt uskyldig ud længere, men folk blev stadig varmet op af hendes sind og smil.
hun fandt en bar, stoppede op uden for og dog en lille pose frem fra sin inder lomme i den lidt for store blå såmands agtige jakke. hun åbnede og talte de penge der lå i posen. der var nok til lidt og spise. en lille rumlen lød fra hendes mave.. det var også på tide at hun fik sig noget mad. hun lukkede posen, lagde den i inderlommen og gik så ind på baren. hun stoppede da brat da hun fik færden af en.. velkendt duft. med det samme så hun rundt og fik hurtigt øje på Phoenix. et lille fnis kom fra hende og smilet strålede. hun havde ikke set sin kære ven Phoenix i noget tid efter hånden, så det gjorde hende glad at se hende. men hvad lavede hun der? Eline lagde hovedet lidt på skrå.. hvordan var Phoenix kommet her til? Ellie havde ikke sit hende på vejen så det undrede hende en smule, men uden tøven gik hun hen til Phoenix og prikkede hende på skulderen "hej" sagde hun med sin milde og glade stemme. hun smilte lysende til Phoenix og satte sig uden videre på stolen ved siden af "hvad laver du her?" spurgte hun glad imens de uskyldige gule øjne så ind i Phoenix's.

Færden af hende blev stærkere og stærkere. Ellie. Hvorfor skulle hun nu lige være her?! Hun måtte ikke få noget af vide… intet.
Phoenix for sammen da Ellie prikkede hende på skulderen og satte sig ved siden ad hende. ”Hey, Ellie.” Phoenix prøvede at lyde så normal som muligt og lagde den ene hånd over symbolet der viste hvem det var hun arbejdede for lige nu. ”Hvad jeg laver her? Jeg sidder og venter på nogen, men hvad bringer dig helt her ud?” Spurgte Phoenix og smilede skævt.
Phoenix kunne aldrig drømme om ar dræbe Ellie, aldrig, måske kidnappe hende, men ikke slå hende ihjel, det ville Phoenix aldrig nogen sinde kunne tilgive sig selv for… og Kuuma, violet og Patch, og resten af The Wolf Clan, ville nok pine hende til døde for det… så i Phoenix øje var det en seriøs dårlig idé.
Phoenix vendte sig med siden til Ellie, så hun ikke skulle få øje på noget, som Phoenix gerne ville skjule for hende.

”Ellie? er du sulten?” Phoenix ventede ikke på noget svar og fik en bartender hen til sig og bad om noget af den bedste mad de havde, uanset prisen. Den løn Phoenix fik hos militsen var jo ikke noget en hver havde så, Phoenix ville med glæde gerne give Ellie en ordentlig omgang mad.
Kort tid efter kom han tilbage med en tallerken, hvor der lå et stort stykke kød, nogle kartofler og noget sovs. ”Det bliver 10 dollars.” Uden tøven trak Phoenix pengene op ad lommen og gav ham dem. ”Kan jeg få en sodavand mere?” Hun trak flere penge op ad lommen og smilede kort til Ellie.

Ellie smilte glad da Phoenix sagde hej, men hendes blik faldt med det samme på hendes hånd, som hun lagde over noget. hvad skjule hun? det kunne godt være et Ellei var en sød lille uskyldig pige der kun ville alle de bedste, men hun kunne sagtens se når folk skjulte noget. dog sagde hun ikke noget smilte bare glad og uskyldigt som om hun intet havde opdaget "på hvem? nogen jeg kender?... jeg er her for at lære at jage fra nogle af de bedste..d u ved byen er kendt på nogle af verdens bedste jægere" sagde hun lattermildt og smilte glad. Ellie skulle lige til at ryste på hovedet og sige hun ikek var sulten, selvom hun var. men det skulle Phoenix jo ikke tænke på. dog nåede hun det ikke og forblev derfor tavs. hun sp lidt forvirret på Phoenix over hendes hast og da maden kom rystede hun stille på hovedet. 10 dollars.. og ensodavand mere "Phoenix du behøver ikke at give så dyr mad og en sodavand..det er ikke billige vare..." sagde hun lidt undrende. hun så det korte smil og sukkede, med et havde hun lænet sig over bordet og rykket Phoenix, så hun kunne se hvad det blev skjult. hun så et mærke.. et mærke hun havde set før... militær militsen. hun slap Phoenix og så på hende med et nervøst blik "hvad forgår der?" spurgte hun. hvorfor havde hun det mærke? vidste Kuuma det godt? var Pheonix en forræder? hvad forgik der? det var tydeligt at se den lille pige var forvirret og ikke var glad for opdagelsen. hun havde ingen information fået om at Phoenix skulle være en del af militsen. Ellie bumpede ned på sin stol igen og så på Phoenix med et trist og meget fortvivlet. Ellie havde sjældent dte blik i øjnene, men når hun havde var det også noget der var alvorligt for den lille pige.

Da Ellie spurgte om det var nogen hun kendte rystede Phoenix på hovedet. ”Ellie, det er ikke nogen du kender og heller ikke noget du kommer til at kende.” Phoenix’s stemme var en smule hård, men da Ellie forklarede hvad hun skulle her, blødte Phoenix’s stemme en smule op, men ikke helt… ”Ja, jeg ved byen her er kendt for det, men har du planlagt at møde en her inde eller stiller du op på en ukendt adresse og beder vedkommende hjælpe dig?” hendes stemme havde en lille undertone af drilleri over sig.
”Ellie, det her er ingen ting, bare rolig jeg kan godt betale det.” Hun grinede mildt da sodavanden kom ind. ”Se, at spise, jeg kan hører din mave knurre.” Phoenix blinkede glad og tog en slurk af hendes egen sodavand.
”Ellie, det er ikke som det ser ud.” Phoenix’s stemme var lettere panisk og samtidig også hård. Ellie’s nervøse blik, gav Phoenix kuldegysninger. ”Ellie.” Phoenix sank en klump og så hvordan hun bumpede ned på stolen igen. ”Ellie, der er ikke som du tror, det lover jeg dig. Jeg har ikke svigtet jer og det vil jeg aldrig gøre.” Phoenix rejste sig fra stolen og gik det ene skridt hen til hende. Det blik Ellie havde i øjnene skar i Phoenix’s hjerte. Hurtigt lagde hun begge armene om hende og trykkede hende ind til sig. ”Ellie, jeg forlader, eller forråder jer aldrig.” Hun kyssede Ellie på håret og smilede svagt. ”Det vil jeg aldrig kunne få mig selv til.” Der var tåre i Phoenix’s øjne. Hun ville så gerne fortælle Ellie om det hun lavede, men hvis ikke Kuuma havde sagt noget til hende, var det nok ikke den bedste plan at fortælle hende det hele. ”Jeg vil gerne fortælle dig det, men det kan jeg ikke. Ellie, du må stole på mig.” Hun fjernede armene fra Ellie, og tog fadt i hagen på hende i stedet. ”Du skal stole på mig, jeg har intet gjort.” Phoenix så ind i Ellie’s gule øje og ønskede hun kunne få Ellie til at gå, eller at hun slet ikke var dukket op…

Ellie kunne ikke lide Phoenix hårde tone og heller ikke den drillende tone. der var noget galt og det vidste hun. hun sagde ikke rigtig noget. hun kunne ikke lide hendes opførsel. da den paniske stemme kom gik det op for Ellie hvor alvorligt dette kunne være. det er ikke osm det ser ud? jamne hvad var det så? alle hendes ord... hun lovede.. men det mærke? Ellie kunne ikke forstå det. hun mærkede armene om sig og i det begyndte tårene at trille "hvordan kan jeg stole på det?" mumlede hun med et lille snøft. hvordan kunne hun stole på at Phoenix ikke allerede have forrådt dem og ligenu bare var skuespil? hun lod sig trykke ind til Phoenix, da Phoenix var hendes ven.. og en hun holde meget af. hun så tårene i hendes øjne og da troede hun på phoenix. hun tørrede hurtigt sine tåre væk og nikkede stille "okay.." sagde hun med en små grøden stemme og sanke n klump, hvorefter hun så ned på sine fødder. hun kunne stadig ikke forstå det. hun mærkede Phoenix's hånd ved sin hage og så ind i de røde øjne med det forvirrede og fortvivlede gule øjne "vil jeg gerne stole på mig.. men du må bevise det.. jeg vil med dig.. jeg vil se hvem du arbejder for.. hvad du skal.. jeg vil se jeg kan stole på dig" Ellie var ikke så uskyldig som før. hun havde mødt så meget modgang at hun var begyndt at ville have beviser. beviser på det folk siger er sandt. hun stolede inderst inde på Pheonix, men hun kunne ikke slippe det. hun ville se og være hundred procent sikker på at Phoenix ikke forrådte dem..

//undskyld det tog så lang tid.. mit hoved har været skævt ^^//

Phoenix kunne mærke at Ellie græd. Spørgsmålet om hvordan hun kunne stole på hende, kom bag på Phoenix. ”Ellie, du kender mig… og jeg vil ikke svigte dig. Det ved du.” Det hun fortalte Ellie kom inde fra hendes hjerte. Phoenix, kunne ikke drømme om at krumme et hår på Ellie’s hoved, eller nogen anden fra kobbelet, men Ellie var en af de få personer som Phoenix ville beskytte med sit liv.
’Ellie, ikke græde, søde ven stop med at græde.’ Tænkte Phoenix og smilede svagt til, at Ellie stolede på hende. Blikket i Phoenix egne øjne, udstrålede taknemmelighed og en smule glæde. Bare at Ellie stole på hende fik Phoenix til at føle sig mere glad… men glæden var kortvarig. Da Ellie fremstillede sine krav, blegnede Phoenix fuldstændig. ”D-d-du, vil med…” Et jag af smerte skar igennem hendes krop, og først troede Phoenix, det var det lille sølv spyd, som var blevet udløst, men det viste sig bare at være hendes samvittighed. ”Ellie…” Phoenix sukkede tungt og satte sig ned på stolen med et lille bump. Phoenix så på Ellie og tilkaldte den ene af bartenderne. ”Kan du tage vores mad og sodavand hen i sofaen?” Phoenix, så på Ellie og tænkte meget over hvad der ville ske hvis Ellie blev opdaget. ’Det her kan koste os begge livet, hvis hun bliver fundet… ’
”Kom Ellie, så skal jeg forklare dig det.” Hun lagde blidt armen om Ellie’s skulder og førte hende hen mod en sofa og et lille bord hvor maden stod, samt deres drikkelse.

Phoenix satte sig tungt ned på sofaen og kørte en hånd hen over ansigtet. ”Ellie, det jeg vil fortælle dig er ikke bare ting der sker for alle, og slet ikke for væsner som os.” Hun rakte hånden hen mod Ellie, så hun kunne tage den hvis hun ville og sætte sig ved siden af Phoenix, så hun kunne lægge en arm om hende og vise at hun virkelig elskede Ellie, som en lille søster.
Da Ellie havde sat sig ned begyndte Phoenix at fortælle. ”Jeg ved de er vores fjender og at alle væsner hader dem som pesten, men jeg er blevet en lille del af dem. Militær Militsen.” Hun så roligt på Ellie og fortsatte. ”Jeg er den bedste Pilot hos dem og får en rigtig god løn, samt to flyvemaskiner. Jeg er tvunget til at gøre det som Militsen siger ellers bliver jeg dræbt på stedet, med et lille sølv spyd som gemmer sig cirka her.” Phoenix pegede lidt længere nede end hendes hjerte sad.
”Ellie, nu lytter du godt efter, det her siger jeg kun en gang og der er ikke nogen spørgsmål, til det okay.” Hun så på Ellie og sænkede stemmen så det kun var hende selv og Ellie der kunne høre det. ”Jeg er blevet sendt ud på en opgave hvor jeg skal transportere ting, men dette ved jeg ikke hvad er, at det er kode 194, og det vil sige at alle der finder ud af noget om mig, militsen eller min opgave skal dø på stedet. Men jeg elsker dig af hele mit hjerte og vil ikke skade dig, så uanset hvad jeg siger og uanset det du høre, så skal du vide at jeg elsker dig og holder af dig.” Phoenix så ind i Ellie’s øjne med et fast blik. Uden at tøve tog Phoenix fadt om Ellie’s hoved og kyssede hende på panden. ”Uanset hvad du høre, vil jeg ikke forråde jer, eller dræbe jer. Husk det Ellie.” Mumlede hun mod panden på Ellie og kunne mærke at tårende begyndte at løbe ned af Phoenix’s kinder.

Ellie fulgte med hen til sofaen og lyttede til alt det Phoenix sagde. hun bed sig hårdt i læben. så hun vil være i far hvis hun tog med? det vil ikke gå. hun så ind i Phoenix øjne og keunne se hvordan det påvirkede hende "okay.. jeg stoler på dig.. men kom tilbage i live" sagde hun lidt ynkeligt. hun ville ikke have der skete noget med Phoenix. hun lukkede øjnne da hun mærkede kysset mod sin pande. hvordan havde hun kunne rodde sig ind i sådanne ting? men hun måtte bare stole på at alt var godt "okay Phoenix.. bare pas på dig selv.. " hun knugede sig ind til hende og sukkede dybt. der måtte ikke ske hend enoget. hun s å forsigtigt op på hende med at muntert smil "glæder mig til at se dig igen" sagde hun sødt og smilte sit strålende smil. derefter rejste hun sig kyssede Phoenix på hovedet "skynd dig hjem" sagde hun, hvorefter hun vente isg om og luntede ud af kroen.

//håber dette er okay Phoe ^^ //

Da Phoenix mærkede Ellie kramme hende, blev hun faktisk lykkelig. Det var som om hendes accept var det vigtigste for hende… den lille pige..
”Jeg skal nok skynde mig hjem, når jeg er færdig med det her. Pas på dig selv, lille ulv.” Phoenix grinede glad.
Varmen som Ellie havde efterladt hos hende sad dybt. Den var ikke lige til at slippe af med, selv i den her kulde. Nu var Ellie i sikkerhed.. Militsen vidste ingen ting, de ville ikke røre hende, Ellie var sikker… eller ikke lige i fare lige nu.
Phoenix lænede sig tilbage og kiggede rundt. På den lettere fyldte kro. Hvad skulle hun dog lave imens hun ventede?? Skulle hun bare sidde og glo? Nej.. der skulle ske et eller andet… lige meget hvad, der skulle ske noget… ellers ville hun jo bare kede sig halvt ihjel..

Med rolig hånd, spiste hun færdig og gned sig i ansigtet. Det hele var så overvældende, så underligt.. hvorfor skulle hun pludselig flyve til den her underjordiske grotte med hendes wingma?

//det fint, bare svar med din næste karakter :)

Talie sad ved et bord med ryggen til sammen med to kammerater. hun havde hørt hele samtalen, da hun havde set hele deres møde og følte det var meget spændende. hun stirrede lidt ned på sin øl med et tænksomt blik... hun rejste sig roligt op, smilede til sine to kammerater "jeg skal lige noget.. i skal ikke vente på mig" hun vente sig roligt om og gik op til baren hvor hun fik sin øl genopfyldt. diskret så hun mod kvinden. gad vide hvad hendes mission gik ud på? hun fik et roligt smil på læben og gik hen til kvinden "goddag, må jeg sætte mig?" sagd ehun venligt. hun skulle nok ikke lige spørge ind, hun skulle være mere diskret, men mån ikke hun kunn falde i snak med denne kvinde. hun ventede ikke på der blev svaret, men satte sig bare ved hendes side med det venlige smil på læben.

//sorry det lev så kort men vidste ikke rigtig hvordan jeg lige skulle komme igang XD

Den kvinde der satte sig overfor hende var lidt mystisk... hvad skulle hun... hvem var hun? Var det hende der skulle informere Phoenix omkring hendes mission?
Men det lød ikke til at Phoenix skulle svare på spørgsmålet, for hun satte sig bare ned.. "øh.. det kan du vel godt... eller... du har jo sat dig." Phoenix grinede svagt og lænede sig tilbage i sofaen. "Du sad sammen med dem der over før.. hvad fik dig til at skifte mening?" Hun var direkte og kontant... der var jo ikke noget alt lægge skjul på, hvis det her var omkring hendes mission skulle det gerne ske så hurtigt som muligt. "Eller var det bare mit fantastiske udseende som fik dig her over?" Spurgte Phoenix drillende og grinede.
det var længe siden Phoenix havde følt dig underligt til mode ved denne pige... der var noget faretruende over hende... noget hun ikke kunne lægge en finger på eller mærke... men der var noget...
Phoenix tog sit glas og drak noget fra det imens hun lyttede til hendes omgivelser, og til de personer der befandt sig der inde. Men hun faldt hele tiden over kvindens hjerte rytme... 'underligt...' tænkte hun og fandt en lille kniv frem og begyndte at rense sine negle.
hvem var hun?

//sorry hvis det blev kort ^^"

Talie grinte lidt "dit udseende" hun smilte lidt udfordrende. denne kvinde ksulle ikke vide hvorfor, det vill nok ikke hjælpe hende til at starte med, men det var nu heller ikke fordi det var løgn, denne kvinde havde et godt udseende. hun lænede sig en smule tilbage og tog en slurk af sin øl "også fordi jeg så din veninde gå og det fik dig til at se så ensom ud" roligt lænede hun sig frem igen og så en smule mod sine kammerater. hvordan skulle hun gå til dette. langsomt flyttede hun blikket hen på kvinden igen, hvorefter hun let rakte hånden frem "Talie er navnet og dit?" spurgte hun venligt, hvorefter hun rykkede sig hen ved siden af kvinden sp hun sad på sofaen ved hendes side.

//gør intet for mine er heller ikke så lange ^^

En mid latter kom fra hendes mund da hun hører hvorfor hun var kommet over til hende. "Yes, vidste det, det med at plukke øjenbryn hjælper faktisk." Grinede hun drillende og lyttede til kvinden. "Tja, hun skulle af sted og jeg skal noget andet, og den lille pige er min søster, og hun skulle hjem. Såå" Phoenix valgte et venligt toneleje for at lyde mest almindelige. "Plus jeg elsker at være alene, det giver en frihed og luft til at ånde.."
Phoenix lagde godt mærke til at kvinden undveg hendes spørgsmål... "taile... specielt...." mumlede hun for sig selv. "Jeg er Phoenix." Roligt trykkede hun talies hånd og så på hende da hun satte sig ved hendes side. " Men hvad bringer dig her ud? Til Blizzar?" Spurgte hun nysgerrig og gned sig på næsen. 'Okay... hvad er der underligt ved hende?' Tænkte hun og så rundt.

Talie lagde hovedet lidt på skrå med et smil og grinte let "kunne være jeg skulle prøve det en gang" sagde hun drillende imens hun betragtede Phoenix. hævede let øjenbryndet over det hun sagde. så det var derfor hun ikke ville havde den lille pige med sig.. hun var hendes søster "okay.. beklager meget men tror ikke du slipper af med mig med det samme" sagde hun drillende og en smule flappet på en let drenget måde, hvorefter hun tog et slurk af sin øl.
hun lænede sig en smule frem og så liet frem for sig "Phoenix er vel mindst lige så specielt?" spurgte hun roligt og smilte venligt om til hende. hun havde aldrig tænkt sit navn som være et specielt navn.. kun når folk ikke kunne udtale det rigtigt. hun så en smule hen på sine kammerater "mmh.. bare en lille tur med vennerne.. vi kan godt lide kulden du ved" sagde hun roligt og lænede sig en smule tilbage igen "hvad med dig? hvorfor er du her oppe?.. du kom ikke med din søster så jeg så du er her vel af en anden grund?"

”Slippe af med dig? Så langt er jeg ikke nået.” Grinede Phoenix kækt og drak noget af hendes sodavand.
”Bah.. det ikke specielt, det beskriver bare hvem jeg er.” Hun lænede sig tilbage og strakte sig. ”Jeg er ikke speciel, desuden er der nogle stykker som kalder sig det samme, og er nogenlunde det samme som jeg.” Med rolige håndfagter forklarede hun Talie.
Hun kunne lide kulden… hvilken kulde? Her var ikke specielt koldt… En varulv kunne ikke føle kulden på samme måde som andre. Phoenix grinede skævt og lyttede videre til Talie.
”Hvorfor jeg er her?” Phoenix grinede skævt og lænede sig godt tilbage, og krydsede hendes arme. ”Jeg er her for at slappe af, komme væk fra alt.. det lykkedes bare ikke. Først søs og nu dig, føler mig overrumplet.” Grinede Phoenix, imens hun skjulte den rigtige grund.
‘hvis en fra militsen kommer ind nu, har jeg et seriøst problem… Eller hvis hun overhovedet ved hvem jeg er og så har jeg et problem... et stort et.’ Tænkte Phoenix og rejste sig op. ”hm.. skal lige noget.” Uden at se på Talie, rejste hun sig og gik hen i baren. ”Har i en telefon?” manden nikkede og pegede ud bagved. ”Og et badeværelse?” Han nikkede og pegede i samme retning som telefonen.

Ude bagved snuppede hun telefonen og tastede hurtigt et nummer ind. Den blev taget og Phoenix hørt en besked. Hun svarede ikke og lagde på efter beskeden var slut. ”Jamen okay så…” mumlede hun og gik ud på badeværelset. Phoenix tog en Walki talki frem og kaldte hende ind. ”Phoenix her, hvornår er i færdige?” Der lød en skratten og en mands stemme lød råt. ”Vi kalder dig når vi er klar.” Samtalen sluttede og Phoenix bandede svagt. ”Okay.. jeg bliver sindssyg..” Med hurtige skridt gik hun hen til døren og åbnede den, men hun ramte en eller anden på den anden side af døren.

Talie grinte lidt med, nej bare vent det kom nok. da phoenix lænede sig tilbage, gjorde Talie det samme og imens hun stadig så på hende med en betragtende blik "aha.. du kan vel godt slappe af selvom jeg er her?" hun var sikker på det måtte være løgn.. hvorfor skulle hun ellers havde bedt hende lille søsteren om ikke at skulle med? Talie havde ikke fået hørt meget af deres samtale, men visse ting havde hun da samlet op. da hun pludselig rejste sig og gik, sad Talie llidt tilbage og så tænksomt efter hende. hun så hen på sine kammerater. hvor den ene så tilbage på hende. Ryan.. han havde sikkert lyttet med. hun smilede roligt og nikkede let til ham, som fik ham til at se væk igen. hun så så efter Phoenix igen. da hun kunne se hvor hun skulle hen rejste hun sig op og fulgte diskret efter. da Phoenix gik fra telefonen fik Talie gemt sig i en menneske mængte og så først hen på badeværelset da Phoenix var gået derind. hun gik så rolig hen og lyttede ved døren. færdig med hvad? der var noget i gære og det var med militær militsen, så det var information Talies chef sikkert ville kunne bruge. hun hørte så skridtene og nåede kun lige at flytte sig fra døren, hvorefter Phoenix gik direkte ind i hende. Talie stod lidt og bare så på hende, da hun havde fået balancen helt igen "spændende" sagde hun roligt med et skævt smil på læben. nu kunne hun lige så godt gå direkte på, for undskyldningen med hun bare lige skulle på toilet ville denne varulv sikkert nok godt kunne gennemskue. hun havde let lagt sin hånd, på noget der lignede et sort rør som hang ved hendes bælte. hun havde ikke tænkt sig at gøre noget, men hvis nu denne varulv lev aggresiv var hun klar.

”Um… jah… og alligevel nej…” Phoenix kløede sig i håret og grinede skævt. ”Ser du, jeg kommer fra en rimelig stor klan, og der er alt for mange folk til min smag, men tja, egentlig kan jeg jo godt slappe af om du er her eller ej.” Et lille nik bekræftede hendes tale strøm. Hvorfor spurgte Talie ind til hende? Hvad ragede det egentlig hende? Hvem var hun? Damn alle de spørgsmål som dukkede op i Phoenix’es hoved.

”Uh, unds..” Phoenix så på Talie. ”Hvad laver du?!” E dyb knurren, lød fra Phoenix’es strube og hun rystede svagt på hænderne. Hvis Talie fandt ud af hvad der var i gang, ville Phoenix være tvunget til at dræbe hende…
Det rør hun havde lagt hånden på, fik Phoenix til at tænke sig om endnu engang. Hvad var det? ”Hvad er spændende? Den lugt der ude er langt fra spændende.. tror jeg har tabt min næse der ude.” Phoenix smilede kækt. ”Og hvis det er en kamp du vil have, tager du fejl for det er ikke mig du vil kæmpe imod.” hun løftede sin hånd, og trak handsken af. Det der normalt ville have været en hånd af kød og blod, var en hånd af ren ild. ”Tænk dig om hvis du vil kæmpe igen, lille pige.” Grinede Phoenix kækt og trådte et skridt tilbage så hun kunne se ordentligt på Talie. ”Desuden kan jeg lige så godt sige at jeg bare venter på at komme videre, jeg må ikke komme hjem endnu, søs havde en anden opgave, hun skal hjem og se til resten af hendes styrker, og jeg vil ikke have hende med der hvor jeg bliver kaldt til.” Phoenix trak på skuldrene og lod armene falde ned langs kroppen, men det kække smil, stod skarpt om hendes læber. ”Andre spørgsmål?”

Talie lagde hovedet let på skrå over den dybe knurren og smilte skævt. hidsig pige?.. hun så roligt på hendes flammende hånd og grinte lidt "kæmpe? hvorfor spilde tiden på en kamp?" sagde hun roligt med et skarpt blik i øjnene. smilet forsvandt dog da hunblev kaldt lille pige "ha? lille pige?.. interessant ord valg. pas på med hvad du siger.." sagde hun stadig rolig men smilet var der ikke. hun lagde roligt armene overkors og lagde hovedet let på hovedet "jeg har massere af spørgsmål, men vigtigst af alt.. hvad skal militær miilitsen med en varulv? de vil ikke engang ahvde noget med mig at gøre og jeg er tættere på et menneske en du er.. så fortæl mig hvad fanden de skal bruge en ulv til?" hendes stemme blev mere skrap og et roligt smil formede sig på hendes læber.


//undskyld det blev så kort.. ingen god undskyldninger ^^

Phoenix grinede svagt da Talie spurgte hvorfor man brugte tiden på at kæmpe. ”Enkelt, for at komme af med det overflødige.” det var vel sandt? Man kæmpede mod andre for at få dem væk og for at blive stærkere.
Phoenix smilede stadig skævt da Talie’s smil forsvandt. Hvad der galt, ikke blevet kaldt det før?’ tænkte hun og prøvede at holde et grin tilbage. ”Jeg siger hvad der passer mig, Talie.” sagde hun kækt og løftede det ene øjenbryn.
Phoenix stivnede svagt da spørgsmålet kom. Hun burde have set det komme… det lå for meget til højrebenet at hun spurgte… ”Ja det, det er en sag mellem mig og Militsen, ikke dig og mig. Så du må nøjes med at være skuffet over du ikke fik et svar. Men en ting er sikkert, jeg er bedre end de mennesker, jeg er hurtigere stærkere, og har det med at kunne se i mørke, det har sine fordele.” Phoenix grinede hult og så kort på Talie. ”Hvis der ikke var andet, så har jeg stadig noget mad jeg skal have spist.” Uden at høre på om Talie svarede eller ej, satte hun sig på den sofa, hun havde siddet på før. Roligt lagde hun benene overkors og begyndte at spise den mad som Ellie ikke havde rørt ved. ’hvorfor skulle den tøs også have overhørt hvad der var sket? Hvad havde hun egentlig hørt?’ tankerne fløj rundt i hendes hoved og forvirrede hende mere end højest nødvendigt.

//Bah det lige meget, bare du svare er jeg helt tilfreds ;)