Skovens hemmelighed(Ventor)

Tid: Aften
Sted: Uden for Occulta
Omgivelser: Naturens skønhed og ondskab
Vejr: Begyndene mørke

Det var aften og tre skikkelser et menneske lignende væsen klædt i blodrødt og sort tøj med en matchende hat til hvori der sad nogle spøjse kort(Se billede) sammen med 2 store bevingede dyr der var større end pigen imellem dem bevægede sig gennem skoven der lå uden om vejen til Occulta en skov man skulle kende ret så godt hvis man ønskede at overleve der og heldigvis for Diana havde hun lært at finde den gode kost hun havde brug for til at holde sin krop frisk og stærk og til at fodre hendes to dejlige kældedyr som hun dengang i fordoms tider havde hjulpet til verden! Diana blev kaldt skovens joker da hun havde for vane aldrig at blive set når hun hygge trænede med sine kældedyr ved at drille tilfældige rejsende der var på vej enten ind eller ud af Occulta og det havde hun ikke noget imod især efter hun havde stjålet et dæk sjældne spillekort fra en karavane og opkaldt sine kældedyr efter de 2 højejste kort foruden jokeren nemlig King og Ace efter kortet Ace of space! Når hun kedet sig gik hun og legede med kortene og hun kunne nogle gange godt finde på at bruge dem til at vælge om hun skulle angribe rejsende for at dræbe dem lade dem passere upåvirket eller drille dem samt hvordan hun skulle dræbe dem eller drille dem da hun som clomans havde en noget forstyrret psyke der gjorde at hun kunne gå fra en mild tossede type til en morderisk galning!

Diana der for dem der kendte til hende var opfattet som en myte havde i starten af hendes liv flygtet fra Occulta efter hun havde dræbt sin skaber og havde lige siden levet livet ude i den omgivende skov hvor hun nu gik sammen med sine dyr da de havde opfattet at der var væsner i området på vej mod byen og mens de gik blandede hun sine kort og trak et for at se på det med et skummelt smil
"Neej hvor hyggeligt vi skal drille dem idag lyder det ikke bare sjovt venner?" sagde hun glad og grinede let da King og Ace lavede nogle lyde der for hende var som helt normal snakken mellem mennesker men for andre var nogle spøjse ultralyds lignende brumme og knurre lyde! Hun blandede let kortene igen for så at trække et nyt et da hun havde bestemt sig for et par ting hun ville drille dem med og hvilke kort der skulle definere hvilken ting hun skulle gøre "Og vi skal endda skræmme dem fra vid og sans så vi kan stjæle fra dem!" grinede hun og lød nærmest som om hun virkelig glædet sig til at lave ballade! Da hun nåede frem til stien mod Occulta så hun at det ikke bare var helt normale mennesker det var handlere og deres vogn var fyldt med ting og sager som hun ville have fingrene i så hun smilede glad og lagge hovedet på skrå mens hun planlagge et hurtigt angreb på disse handlende og fortalte hendes bioraptore planen!

Da de handlende var lige ud for det træ Diana sad i udstødte biraptorene en lettere smukt lydende ultralyd der gav dem et klart billede af målet før de sprang ned foran og bagved vognen og udbrød deres angrebs lyd så hesten der trak vognen gik i panik! Den bioraptor der stod foran vognen bed træet og rebene der holdt hesten til vognen over med dens sylespidse tænder så hesten flygtede så hurtigt dens ben kunne bære den! Diana hoppede ned på vognens tag bag handleren med et let smil som om hun virkelig nød situationen lænede sig frem mod ham og prikkede ham på ryggen
"Løb for pokker eller de æder dig levende mine kældedyr er meget sultne og jeg kan ikke stoppe dem når de vil have med!" råbte hun af ham så han fik et ordentlig chok og af skræk gjorde som hans hest og løb alt hvad han kunne mod Occulta! Diana rettede sig op med et smil og hoppede ned fra vognen så hun kunne gå om bag vognen åbne den og gennemrode den for værdiggenstande hvilket hun fandt ret meget af det viste sig at han havde en hel del sjældne fund i sin vogn og det var lige noget Diana kunne lide hun elskede bare at samle på værdigfulde genstande! Hun pakkede tingene hun ville have i nogle sække lod hendes bioraptore tage et par af dem og tog den sidste selv!

Diana gik tilbage til sin grotte der lå ret så godt gemt ved starten af bjærgende sammen med King og Ace de gik derind og lagge tingene til side sammen med alle hendes andre skatte der lå godt beskyttet så de var nærmest umulige at få fat i før hun satte sig ned sammen med hendes store dyr og begyndte at spise af den delikatte mad de havde samlet mens hun nød synet af solen der langsomt gik ned i horisonten! Der var en god udsigt over skoven og himlen fra hendes gemmested det var sågar det sted moderen til King og Ace havde ført hende til den nat hun havde fundet Diana og Diana kunne ikke lade være med nogle gange at nusse den dragt lavet af hendes hud som moderen havde sagt hun måtte lave da hun var lige ved at dø efter fødslen af King og Ace deres hud var udviklet til at kunne modstå høj radioaktivitet da de under deres mutering efter de kom frem fra jordens undergrund var nød til at vende sig til steder med denne høje radioaktivitet! Diana smilede lidt for sig selv og kiggede lidt på de to dyr der sad roligt lidt foran hende og spiste sammen med hende! Hun holdt meget af dem for hun havde været sammen med dem hele deres liv og de var hendes eneste selskab ude i skoven udover når de støtte på andre bioraptore!

Ventor lod blikket mod skoven, og han havde for mange timer siden lod mærke til en caravane som skulle igennem skoven, han lod blikket kort på den forlade occulta mens han stille bevægede sig mod skoven, i sin menneske skikkelse, personligt hadet han at være i denne form, at forblive i skyggerne og gemme sig for at vise sit sande jeg, men da han kom på en god afstand af occulta lod han sig ændre sin form og lod blikket mod skoven hvor et højt brøl lyd, eller i hvert fald noget som lyd af et brøl, måske et af de mange farlige dyr her i skoven, men da en hest som kom løbende ud af skoven, ventor lod blikket undrende på hesten og lod sig over for at gribe fat i tøjlerne, og hans blik lod på hesten ''rolig, slap af, slap af'' sagde han kort mens hesten i panisk stopped op og lod blikket på ventor, dens hjerte hamret af frygt og lysten for at storme vidre og væk var stor, men ventor's stemme lyd ikke som en fjende så den lod sig blive kort.

''er du faret vild?'' sagde han kort og lod blikket på hesten forblive, ''hvor er din herre?'' sagde han til hesten, selv om han ikke ligefrem regnet med et svar, hvor efter ventor lod sig op på hestens ryg og tog fat ved den resterende reb som var om hesten, og lod hånden på dens side ''vis mig hvad der skræmmer dig'' sagde han kort og lod blikket forblive på hesten, men før ventor noget andet lod han kort blikket på en forpusted mand som lidt senere kom ud af skoven da ham og hesten var stille på vej ind mod indgangen til den, hans blik lod på mennesket som forskrækket og skræmt kiggede på ham ''er der noget galt?'' sagde ventor kort, da manden så ud til næsten at havde været skræmt for vid og sans, men måske havde han en grund til det. . .

hesten stoppede og lod blikket på sin herre, og ventor lod sig af hesten og gik videre ind i skoven, nysgerrigheden havde ramt ham, han havde hørt rygter og myter om et uhyggeligt væsen som levede i skoven, at dens øjne kunne dræbe en på få sekunder og blinker man uden at med sikkerhed vide hvor væsnet var ville man blive drabt på stedet, men ventor tog disse rygter for overtro og menneske frygt, så måske kunne han for en gangs skyld finde ud af hvad det er som laver alt denne ballade, og oven i købet give mulighed for at få sig et lille eventyr, hans blik lod rundt omkring skvoen da han lod sig nærme, fugtigheden nærmede sig tæt omkring ham, og det samme gjorde lugten af rådden bark pga radioaktiviteten, men skoven så ud til at bragt og desperat forsøg på at overleve, og gendanne verden som man før kendte, vinden fra syden lod sig ind i skoven, dens blade viftede kort og lyden af en pippende vind kunne høres gennem skoven som ventor havde trådt ind i, men mørket så ud til at nærme sig, og dette gav ventor en fantastisk fordel inde i denne skov, med masser af skygger og masser af mulighed for at lege ville dette jo være en ren legeplads for ventor, spicielt med alle disse træer og sten, masser af skygger og mørke, og muligheder for at lege med folk, men så igen, han var jo ikke kommet for at lege, men for at finde ud af hvem der havde lavet denne ballade.

//er ikke den største skriver o.o //

Nu hvor natten oprindte begyndte skovens bioraptore at komme frem de var som regel nat dyr og var vant til at jage om natten på grund af deres specielle syn der var basseret på ultralyde! De så ikke som mennesker faktisk var deres syn en langt forbedret version af flagermusens syn så derfor var en skyggedæmon lige så tydelig i mørket for dem som et væsen var for foreksemple Diana hvis væsnet stod i sollys! Dianas bioraptore der var færdige med at spise løftede hovedet og så ned mod skoven da de kunne høre deres artsfælder havde fundet noget interessant nemlig Ventor deres lyde var som sød musik i Dianas øre og hun forstod at de nåede frem til den konklusion at det var en skyggedæmon de havde med at gøre!

"Hmm de kan huske hvordan det føltes da den sidste skyggedæmon var her utroligt når man tænker på at han var et blandings væsen!" sagde Diana for sig selv og smilede let "Gad vide hvorfor den her nu er kommet ud i skoven det gad jeg godt at vide det er så sjældent nogen vælger at finde ud af hvad det er der foregår herude!" hun gik let ud af grotten sammen med Ace og King smilede for sig selv og nussede sine kældedyrs store kroppe "Vis mig vej til den i 2 i kan jo trossalt se bedre end jeg kan!" sagde hun og straks efter løb de alle 3 ud i skoven! Det tog dem ikke mere end omkring 5-10 minutter at finde frem til ham og Diana gjorde intet for at gemme sig da hun pludselig stod foran ham med sit forskruede skøre men dog glade smil på læberne!

"Jamen halløjsa hvad laver sådan en blå gut som dig ude i min skov?" spurgte hun let i sit drillende skøre humør

ventor gik stille, havde ingen intentioner om at skjule sig, for han vidste at væsnet som lavet denne ballade nok skulle finde ham, hans blik lod rundt og mærkede flere skygge cirkulerede omkring ham, og nogle få gule øjne lod sig på ham, hans lukkede kort øjne og mærkede allerede 4 var omkring ham, og 3 så ud til at nærme sig, men det må vidst nok være lederen af stammen, eller en som skulle undersøge hvad ventor var for en, men da væsnet lod sig åbenlyst foran ham og lade sig vise sig fuldt offenligt, samt give stor mulighed for kommunikation tænkte han at intet kamp ville forgå, eller i hvert fald ikke endnu, hans gule øjne lod sig forblive på dette væsen som nu stod overfor ham, hatten gjorde et udemærket kende tegn, men da lyden om at skoven tilhørte ham fik det som om at ventor ikke var just velkommen, eller måske blot en som søgte at irritere ham ''jeg går hvor end jeg ser, men om dette skulle være en skov der ligger i deres ejendom er ikke for mine eller min faders øre forlagt, men sig mig kort, hvem og hvad er de?'' sagde han kort og blikket forblev på 'mennesket' hvis man kunne kalde denne spøjse person for et menneske, hvor efter blikket blev lagt på hendes 2 kæle dyr eller venner som stod ved siden af hende, et let smil blev lagt på hans læber så nogle syle spidse hvide tænder blev lagt, og måske havde Ventor fundet en ny lege kammerat, eller en som ikke interesseret sig i besøgende.

Diana smilede let af ham og nærmede sig ubekymret dette sjove væsen der havde fanget hendes opmærksomhed mens hun tog sine kort frem blandede dem og trak et af dem! Hun så let på det og lagge undrende hovedet på skrå før hun vendte kortet så Ventor kunne se det
"Ruder dronning og du er ikke en umidlbar trussel!" sagde hun let og det var tydeligt at man skulle have en tosset tankegang for at kunne forstå hvad der foregik i hendes hoved! Hun blandede dem igen og trak et nyt som hun igen vendte mod ham "Klør 3 og jeg finder dig alligevel interessant! Jeg vil nu ikke sige at jeg ejer skoven den er trossalt bioraptorenes jagt område så man kan vel sige at den er mere deres end den er min!" hun nussede let Ace på hovedet hvilket fik ham til at lave en spøjs lyd!

"Jeg kom mest af alt for at finde ud af hvad du lavede her og kortene siger mig at jeg skal følge min lyst til at få det af vide!" sagde hun smilende

hans blik lod på denne spøjse person, men underholdene var hun da, på trods af at hun fulgte noget papir, men så igen flere og flere væsner følger tro, andre følger noget som de tror på er sket for mange år siden, men ventor troede på det man selv vælger, at man er sin egen herre, men om han interesse lå i at tag en gå tur igennem skoven skulle andre vel ikke blande sig i, hans blik forblev på pigen som stod overfor ham ''min interesse er at nyde stilheden, at gå igennem en skov uforstyret, og eftersom at jeg ingen skade har gjort, og ingen jagt har forstyrret, gør dette mig hverken til ven eller fjende'' sagde han kort og hans gule øjne forblev på hendes ansigt, uden at rokke sig, mens skyggerne fra raptorerne lod sig nærme ham, han lod blikket kort på nogle af dem og der efter tilbage på pigen ''og dem selv? hvad laver de selv i denne skov?'' sagde ventor kort og blikket forblev på hende, mens en snær af nysgerrighed lyd i hans læber, for tankerne havde længe stod på ham siden han havde fået øje og mærked hendes tilstedeværelse.

Diana så let på Ventor med et spøjst tænkende udtryk og lagge sine kort ned i en lille beholder hun havde siddende i hendes bælte og smilede så! Hendes kort var som sådan ikke noget hun troede på på nogen måde hun brugte dem bare som en sjov måde at vælge mellem de valg muligheder hun nu engang havde ikke fordi hun ikke kunne vælge selv hun elskede bare at lave livet lidt mere spændende på sin egen spøjse måde!

"Jeg ved da udemærket godt du ikke er farlig som det står lige nu jeg synes bare det er interessant at endnu en skyggedæmon sådan bare dukker op i min skov for at tage sig en måneskins tur især her så tæt på fuldmåne tid hvor bioraptore bliver mere voldelige og sådan!" sagde hun let og begyndte at gå lidt rundt om Ventor for at studere ham lidt nærmere!

Ventors blik forblev på dette væsen som nu stod overfor ham, og begyndte at lade sig rundt, men en tanke lod på hvorfor dette væsen var så roligt, spicielt når det vidste hvilken slags ventor var, uden at kunne smage det på hans blod linje, men måske var det blot ituition eller også havde øjet mere at byde end hvad det blåtte ikke kunne se, men dens skygge fik afsløret få dele af at menneske var fuldt ud lukket for hvad Diana kunne være, og demon var ikke muligheden for de fleste demoner ville ikke ligge deres interesse for skoven, og eftersom at vampyre vil kun komme ud om natten, ville muligheden for at være vampyr måske sagen, og det ville forklare muligheden for at kunne finde frem til hvad ventor kunne være, men han tvivlede på at dette var sagen, men for at være sikre lod ventor sin hale ind under hans jakke, som lige precis kunne dække hans hale, både for at sikre at dette væsen ikke skulle finde på at tag fat i den, samt også at ventor vidste det ville være en stor svaghed at afsløre alt hvad han havde.

''men aligevel lader du dig nærme sådan en som mig, og begge parter ved at hvis den første angriber vil det betyde større tab for begge sider, og dette er vel intet af hvad vi ønsker, er det?'' sagde han kort med en rolig stemme mens blikket forblev på Diana, selv om hun var køn misser betød det også at hun sikkert havde klør som en tiger, og disse klør kan sikkert skære dybt i hans kød, så ventors plan hid til var vel at lade sig høre hvad hun havde at sige, hvis intet mere havde han planer om at gå videre.

Imens de snakkede virkede Dianas to kældedyr meget rolige når man tænkte på at disse dyr som regel var jægere koldblodige dræbere der ellers aldrig lod sig stoppe sådan uden videre hvilket kunne tyde stærkt på at disse to måske havde været sammen med hende i langt længere tid end det var normalt for de fleste kældedyr til en beastcaller! Efter hun var gået hele vejen rundt om Ventor gik Diana helt hen til ham så de stod med ikke mere end en halv arms længde fra hinanden og snussede lidt til ham prikkede ham i brystet for at forsikre sig selv om at han ikke bare var en del af hendes syge fantasi eller en slags hallucination og smilede så roligt så det nu var tydeligt hvor smukke træk hun egentlig havde hvilket for en der før havde set en clomans når de var på deres højeste vidste at det var et af deres tydelige tegn!

"Uden endvidere at vide så meget om specifikt din styrke ved jeg da at det ville være et dumt træk at angribe en der har skovens bioraptore på sin side for disse store dyr jeg omgiver mig med ser dig lige meget hvor mørkt det er omkring dem selv og dig og de ligger så at sige ikke fingrene imellem når først det første angreb er udført men jeg synes om dig indtil videre så hvis du ikke har intentioner om at angribe nogen der står mig nær eller mig selv for den sags skyld så holder jeg mig på måtten og undlader at angribe dig!" sagde hun let og gik hen til King og Ace igen nussede dem på halsen og så på Ventor!

Ventor lod blikket på hende med et let smil, mens tankerne stadig forblev over hvorfor disse to væsner ikke havde intentioner om kamp, men beastcaller, det ord måtte vel blive lagt på hans sind eftersom at to mest frygt indgyende, og samtidig nogle af de større mordere inde for dyre riget står nu stille, afventende som jagt hunde, mens deres herre stille bevæger sig omkring ham, men måske var det vel for at sikre han ikke havde nogle våben skjult, da hun lod sig nærme ham var han klar som at holde på skaftet på en kniv, til at ligge sig et med skyggerne og forsvinde, for kamp havde han ingen intentioner om, da informationer var et større våben for ham end kamp kunst.

blikket forblev på hende da hun lagde en finger på hans bryst og gik stille væk fra ham mens hun talte, og han lyttede med ørene spisset og som at optage hvert et ord, hvert et suk, hver en lyd, hans blik forblev, og smilet forblev større, for det så ud til at begge parter ingen interesse havde i kamp, hvilket var en udemærket ting, og eftersom at dette var bioraptors hjem havde ventor ikke rigtig nogle beføjelser, udover at kunne lade sig gå forbi, uden at forstyre deres jagt. Hans blik forblev på hende og en stemme kom fra hans læber,
''Så må jeg tilføje og spørge om deres navn? og eventuelt om deres rejse venner?'' sagde han kort efter og lod blikket på Ace & king '' og hvorfor du lever ude i denne skov?'' sagde han kort efter mens blikket forblev på hende.

Diana smilede roligt da hun sjældent snakkede med andre væsner og det betød at ikke mange vidste hvem hun var eller for den sags skyld hvad hun var! Hun så ham i øjnene som hun stod der sammen med hendes kældedyr og tænkte lidt over om hun egentlig burde svare
"Jeg lever herude fordi det er her jeg endte da jeg blev smidt ud med skraldet fra Occulta og endte med at leve sammen med bioraptorene!" sagde hun let og strøg King og Ace med lette strøg "Mit navn er Diana og mine søde små venner her er King og Ace jeg hjalp dem til verdenen da deres mor havde reddet mit liv da Occulta smed mig ud og jeg ville hjælpe hende! Da hun døde efter fødslen opdrog jeg dem og derfor er jeg beastcaller den dag idag og derfor går jeg sammen med King og Ace!" Hvis man havde kendskab til den nærmest ukendte myte omkring hende ville man straks vide at dette var den første Clomans der nogensinde var blevet skabt men selvfølgelig var chancerne for at man rent faktisk kendte til hende ret små!

Blikket forblev stadig på hende, hendes fortælling om hvorfor hun var smidt ud, og hvordan hun næsten skyldte disse raptorer hendes liv, men kært at dette væsen ønsker at beskytte dem, men at være beast caller kan måske blive et problem for Ventor da hendes komunikation med dyr er lagt bedre end ventor selv, men så igen.... han havde jo også mest interesse i spionage og informationer.

ventor ventede toldmodigt på at hun var færdig med sin fortælling og introduktion af hvem hun var, lod han stille blikket ned på Ace & King, '' så mit spørgsmål er nu, dette er ingen interesse om fornermelse, men er disse dine companioner eller kæledyr'' sagde han kort og lod blikket forblive på hende, mens tankerne om hvad de andre raptorer havde interesse for, sikkert at smage hans kød, men hvis dette skete havde man vel brudt den neutralitet som begge parter så ud til at ha for hinanden.

han lod sig der efter sætte sig ned, med halen liggende på en skygge ''men nu hvor de har præsenteret dem selv, er det vel af ren høflighed og gengælende at jeg fortæller dem hvem jeg er'' sagde han kort og lod blikket op og tænkte kort, mens hans øre lyttede omkring for at sikre at intet skulle nærme sig tættere på en alt for hurtig metode.

'' Mit navn er Ventor Forossie, jeg er som de selv har vuderet demon, og jeg har levet her siden de mange forskellige krige har brudt ud, jeg har ingen interesse i at bevare naturen, og jeg har hellere ikke interesse i at ødelægge den, men min interesse for at havde en udemærket samtale ligger sig vægt på hvem personen er, så som dem selv'' sagde han kort og lod blikket forblive på Diana.

Lyden af bioraptore der bevægede sig rundt i skoven, og deres supersoniske lyde kunne nærmest være smukke at høre på, når de bølgede gennem skoven men lyden af dem når de angreb kunne dog lyde utroligt brutalt da disse dyr lige som deres forfædre, var utroligt koordineret og mange af deres ofre som regel ikke havde en chance, for at overleve disse dyr. King og Ace kiggede da også rundt nogle gange, og udstøtte deres lyde for at være istand til at se samt ikke at forglemme, at kommunikkere med nogle af de andre bioraptorer der nærmede sig der, hvor Ventor og Diana stod og snakkede.

"Jeg ville nu mere kalde dem familie, da de er de eneste jeg har haft som selskab de sidste 500 års tid!" sagde hun let, og betragtede King og Ace lidt, før hun vente sit blik mod Ventor igen "Men på den anden side er de vel også mine compagnonger, vi kæmper godt sammen, jager sammen og laver ballade overfor de gennemrejsende til og fra Occulta sammen!" hun virkede meget fattet, også selvom King og Ace pludselig virkede utålmodig.

"Jeg foreslår at de forholder dem passiv hvad naturen angår, så vidt som det er dem muligt, trossalt er den tilbageværende natur en vigtig del af planetens overlevelse!" sagde hun let, og lagde hovedet på skrå mens beroligende klappede King og Ace, selvom det virkede meget hårdt men der skulle også lidt mere til for at de kunne mærke det, gennem deres tykke stærke panseragtige hud "Og indtil videre finder jeg det interessant, endelig at snakke med nogen, der ikke har intentioner om at angribe mig, så længe mine intentioner er det samme!"